N G. Årsskrift

Transkript

1 G IE R SI N G Årsskrift

2 Indholdsfortegnelse Kolofon Giersings Realskole Skolebestyrelsesformand Eva Holtved om året der gik 8 Skoleleder Poul Pedersens Året der gik Årets aktivitetskalender Mexico ligger i Spanien Printemps à Paris kl på lejrskole i Grenå klasse på lejrskole kl. på Introtur Ravnerock årets skolekomedie Engelsk fagdag: Halloween Innovation Ikonmaledag i Domkirken Fototriennale på Brandts Fra svinesti til trætopsvandring Strømer i børnehaveklassen Idrætslinien Hvad laver de dog der? Progression i idrætsundervisningen Vore forunderlige hænder IT på Giersings Realskole Binære tal og bongotrommer Sus i sal med musical Årets gang i SFO Elevrådet - året der gik Blandt fremmede venner Om at være ny vicer på Giersings Realskole Personale Farvel og goddag Skoleåret (ferier/fridage) Fagenes timetal Undervisningsprincipper Nyt fra skolevejlederen Hvor går eleverne hen Karaktergivning Skolepenge mm Befordring Skolens ringetider Kombineret elevforsikring Skolefritidsordningen (SFO) Konfirmationsforberedelse mm GR s fælleslegat I praktik på Gjersings Realskole Målsætning for faget praktik på Giersings Realskole Ny lov om læreruddannelse Kunstforeningen Elevlister Vedtægter og tilsynsplan Indmeldelseskort Hvor er vi?

3 Giersings Realskole er oprettet d. 5.april 1866 og er fra d. 1. august 1961 en selv ejende institution, hvis bestyrelse består af 5 medlemmer. Bestyrelsen Læge Eva Holtved, formand Kontaktchef Kim Skjoldborg Jørgensen, næstformand EDB-konsulent Steen Nicolaisen Arkitekt Søren Vestergaard Revisor Line Hedam Skolens tilsynsførende er Sognepræst Anne Reiter Skolens telefon Telefax Telefon til Skolens Fritidsordning Hjemmeside Skoleleder: giersings @giersingsrealskole.dk Poul H. Pedersen Redaktion på Årsskrift : Ansvarshavende: Skoleleder Poul H. Pedersen & viceskoleleder Lars Bendix Arbejdende redaktør: Overlærer Gorm Gaarde Lay-out og tryk: one2one grafisk produktion Viceskoleleder: Lars Bendix Teknisk Servicechef: Jørgen Reimers Teknisk serviceass.: Hans Henrik Knuhtsen Sekretær: Dorte Bundgaard Regnskabsfører: Dorte Lippert Hjortlund Leder af skolens fritidsordning: Afdelingsleder: Per Kirkebæk Frederiksen Souschef: Anne-Mette Nielsen Tryksag

4

5 Giersings Realskole er en selvejende institution, der modtager elever på alle Folkeskolens trin (børnehaveklasse skoleår). I henhold til gældende lov om friskoler og private grundskoler hører Giersings Realskole til sidstnævnte gruppe, og i henhold til samme lov er der meddelt skolelederen ret til at afholde de for Folkeskolen gældende prøver. Undervisningsplanen er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal kunne afslutte deres skolegang med disse prøver, idet vi anser det for værdifuldt, at der er et fast mål at stræbe imod. I øvrigt skal skolen i henhold til lovgivningen give en undervisning, der mindst står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Vi anser det for en væsentlig opgave at formidle solide og relevante kundskaber til eleverne med hovedvægten lagt på fagene dansk, matematik, fremmedsprog og orienteringsfag. Vi finder det endvidere væsentligt, at en række kreative fag som musik, billedkunst, sløjd, håndgerning, hjemkundskab og idræt indgår i undervisningen.

6 Giersings Realskole arbejder ikke ud fra noget bestemt politisk eller religiøst grundsyn, men gennem undervisningen vil der blive lagt vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og lærer at værdsætte vort folks traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønster. Det vil endvidere være vort mål, at den enkelte elev udvikles til en selvstændig personlighed, som også forstår værdien af at samarbejde med andre, og som i sin færd viser hensyn og respekt for andre mennesker. Skolen vil tilstræbe, at den tryghed, som er en nødvendig forudsætning for den enkeltes velbefindende, er til stede, og med skolens relativt lille elevtal er der mulighed for at følge og tage hensyn til den enkelte elevs udvikling. Skolen placerer i samråd med hjemmet eleverne på det for dem rigtige undervisningsmæssige niveau. Skolen forventer imidlertid også, at de arbejdsopgaver, der pålægges eleven, søges løst på bedst mulige måde. Gennem jævnlige forældremøder og standpunktsbedømmelser holdes forældrene underrettet om elevens skolemæssige situation. Der vil i det kommende skoleår være 2 klasser på hvert af flg. klasstrin: Børnehaveklasse, 1.-9.kl. I overbygningen vil der endvidere være 3 klasser på 10.kl.trin. Fordelingen af de enkelte fag fremgår af siden med fagenes timetal andetsteds i skriftet. (s. 53) Efter 9. skoleår kan der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA), der er fælles for alle elever. Der kan aflægges prøve i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, biologi, geografi, historie, kristendom, samfundsfag og fysik/kemi. Desuden kan der aflægges prøve i visse af valgfagene. Efter 10. klasse kan der aflægges 10.klasses Prøven (FS10) eller evt. Folkeskolens Afgangsprøve. Det skal bemærkes, at prøveniveauet vælges fag for fag. Man kan således efter 10.klasse aflægge nogle prøver som Folkeskolens Afgangsprøve og andre som 10.klasses Prøven. Faget tysk er obligatorisk i kl. Faget dansk har fået tilført fornødent timetal, således at der gives klasselæreren mulighed for at løse forskellige opgaver, som ikke indgår i den almindelige timeplan, f.eks. færdselslære, orientering om rus- og nydelsesmidler, seksualvejledning, forberedende arbejde til lejrskoler, erhverspraktik. Børnehaveklasserne, hvis betydning for indskolingen vi tillægger stor betydning, har 20 ugentlige timers undervisning. Ved optagelse i Børnehaveklassen skal barnet være fyldt 5 år ved skoleårets begyndelse (1.august), men hvis barnet ikke fylder 6 år inden kalenderårets udgang, vil det normalt ikke kunne optages. Skolefritidsordning: Elever i bh.kl. til 3.kl. tilbydes ophold i skolens fritidsordning før og efter skoletid. Takster og åbningstider er beskrevet senere i skriftet. (s. 61) Det skal dog bemærkes, at der er ferielukket i 3 uger i juli samt dagene mellem jul og nytår.

7 Fra turbulens til stille vand Så har freden atter indfundet sig på Giersings Realskole. Ikke en væbnet fred eller en passiv stilleståen, men en dynamisk fred med mulighed for ro, eftertanke og pædagogisk udvikling det stille vand med den dybe grund. Skoleåret indledtes på bedste vis med velkomsten til vore to nye ledere. Poul H.Pedersen, som allerede inden sin tiltræden var en kendt og afholdt person på skolen og Lars Bendix., som på rekordtid fornemmede skolens ånd og blev en af vore. Herefter blev der på trods af årstiden gjort forårsrent på skolen. Alle tæpper blev rystet, så gamle nullermænd, glemte sokker, halvkvædede viser og uklare retningslinier kom for dagens lys. Det var og er ledelsens og bestyrelsens hensigt, at der på Giersings Realskole skal herske åbenhed og rene linier i alle forhold. Dette har medført klarere retningslinier og strammere regler på en del områder, men samtidig en større gennemskuelighed til glæde og gavn for alle parter på skolen, ikke mindst nyansat personale. En stramning på økonomisiden var desværre også en nødvendighed i efteråret 2006; og mange har i det sidste halve år mærket begrænsninger i mulighederne for nye såvel faglige som personlige tiltag. Den store økonomiske ansvarlighed hos alle grupper på skolen har imidlertid allerede haft en så positiv indvirkning på skolens budget, at der nu atter er plads til pædagogisk udvikling og nytænkning, så Giersings Realskole kan genvinde den dynamik, som er et af skolens kendetegn. Des-

8 værre må vi se i øjnene, at de økonomiske vilkår for privat skoledrift bliver stadigt vanskeligere, hvilket fortsat vil kræve stor agtpågivenhed fra alle sider, hvad angår økonomi og produktivitet. Om foråret lysner det jo oftest, og på Giersings Realskole har det givet sig til kende ved nymalede bænke, mure og vægge samt adskillige nye skolemøbler. Sammen med de altid spændende, skiftende kunstudstillinger giver det indtrykket af en skole med sans for såvel æstetik som funktionalitet. I indeværende skoleår har vi været begavet med hele to generalforsamlinger, én i september og én i marts - den første noget bedre besøgt end den anden; men da vedtægterne nu endelig er blevet godkendt af Undervisningsministeriet, vil generalforsamlingen fremover blive afholdt i foråret. Som altid i en virksomhed af Giersing Realskoles størrelse er der en stadig strøm af nytilkomne og fragående, såvel børn som medlemmer af personale og bestyrelse. I den anledning skal lyde en særlig tak til tidligere bestyrelsesformand Henning Rouchmann, som via bestyrelsen i mange år har virket for Giersings Realskole. Henning Rouchmann har sidst lagt et stort arbejde i udarbejdelsen og godkendelsen af de nye vedtægter og har en stor del af æren for ansættelsen af den velfungerende ledelse, som skolen har i dag. Tak for din indsats gennem årene. Sluttelig skal der fra bestyrelsen lyde en tak til såvel børn som forældre og ansatte på Giersings Realskole. Tak for tålmodighed, tillid og arbejdsvilje nu er vi på rette vej! På bestyrelsens vegne Eva Holtved

9 Så gik der igen et skoleår Så er der gået endnu et skoleår, som på flere måder er lidt anderledes sammenlignet med de sidste par år. Skoleåret startede, som det efterhånden mere er reglen frem for undtagelsen, med smukt dansk sommervejr og temperaturer tæt på de 30 grader. Skolegården fyldt med glade og forventningsfulde elever, lærere og mange forældre. Måske var der i år et par stykker, som udover forventninger også havde et par sommerfugle flyvende rundt i maven, nemlig viceskoleleder Lars Bendix og skoleleder Poul H. Pedersen. Det var meget berigende at se alle de glade børn, og ingen af os var i tvivl om det store ansvar, vi havde fået som nye ledere af Giersings Realskole anno 2006/07. Vi var indstillet på at gøre alt, hvad der var os muligt for at leve op til det ansvar. Dog er det stadigvæk den daglige undervisning i et socialt trygt miljø, der betyder alt for Giersings Realskole. Ved at vi alle sammen har et mål med det, vi gør, og sammen hjælper hinanden til at nå det - gør en forskel, som vi både kan se, høre og mærke i hverdagen. Dette skoleår har også for første og sidste gang haft to generalforsamlinger. Som en del nok ved, har der i de sidste par år været en del forvirring omkring skolens vedtægter. Den daværende bestyrelse havde gennem længere tid forsøgt at få vedtægterne rettet til, så de opfyldte lovgivningen på det skolepolitiske område, og det arbejde fuldførte de sammen med skolens daglige ledelse. Vi havde et møde med UVM, og derefter gik det stærkt. 10 Vi startede vanen tro med at fordele gamle såvel som nye elever ud i klasserne, og da skolegården var tom, kiggede vi på hinanden sagde ingenting, men smilede stille og roligt hver for sig det gik jo godt. I året, der er gået, har vi ofte oplevet situationer, der på mange måder minder om første skoledag, og næsten hver gang har vi en følelse af, at den glæde og tillid, vi møder fra børn, forældre og ansatte, gør en forskel og giver os en masse energi til arbejdet. Det er stort at møde eleverne i klassen, på gangene og i skolegården og næsten altid med et smil og et hej. Ellers har skoleåret været præget af mange forskellige skoleaktiviteter, det være sig fra en optræden ved morgensang, skoleskak, teaterbesøg, lejrture i Danmark og Europa osv. Da de nye vedtægter ikke var vedtaget, var det nødvendigt at afholde generalforsamlingen i september måned. Det skal dog siges, at vi til generalforsamlingen havde de nye vedtægter på plads, og vedtægterne blev fremlagt og senere godkendt skriftligt af forældrekredsen med stort flertal. Derfor afholdt vi igen generalforsamling i marts måned, som de nye vedtægter foreskriver. På det skolepolitiske område har skoleåret 2006/07 været et år med store forandringer. Nye prøveformer i dansk, matematik, engelsk, tysk og biologi. Prøver i fag hvor der ikke tidligere har været prøver: Samfundsfag, historie, kristendom og geografi. Det har selvfølgelig været en smule forvirrende, men også en meget spændende udfordring. Det må dog siges, at det til tider har været svært at agere i det krydspres, men så bliver det nok en smule bedre til næste år.

10 Vi har også taget fat på meget væsentlige pædagogiske udviklingsdiskussioner på skolen, og i den forbindelse har brugerundersøgelsen (bikva/ Gør en god skole bedre ), som mange forældre var med i, været et godt arbejdsredskab. Vi har også brugt en del tid på at tilrette fagenes timetal sammen med lærergruppen og bestyrelsen, og det har vi primært gjort for at leve op til de krav, der fra politisk side stilles, og fordi det ugentlige timetal på 5. og 6. klassetrin har været meget stort. Dog er det vigtigt at pointere, at vi stadigvæk bevarer den høje kvalitet i undervisningen. At tænke nyt er altid en svær øvelse, men vi mener bestemt, at vi er lykkedes med begge dele. Konkret betyder det følgende: Dansk tildeles en time mere i 1. og 2. klasse. Tysk tildeles en time mindre i 9. klasse og ligestilles dermed med engelsk. Kristendom tildeles en time på henholdsvis 8. og 9. klassetrin. Matematik tildeles en time mere på 3. klassetrin. Natur/Teknik tildeles en time på henholdsvis 1. og 2. klassetrin. Idræt i 5. klasse består af svømning. Håndarbejde i 5. klasse udgår. Billedkunst, musik og sløjd erstattes af musical i 6. klasse. Aktivtimerne i klasse forsvinder. Edb forsvinder som fag, da skolen indfører junior pckørekort fra skolestart i august Det er store ændringer, men også meget spændende og med respekt for alle fag. Der tilbydes fortsat kor og valghold som før. Skoleleder Poul Haahr Pedersen Årets aktivitetskalender Se årets aktivitetskalender på vores hjemmeside 11

11 Mexico ligger i Spanien 12

12 Den 16. april 2007 var starten på eventyret til Barcelona. Kl mødte 21 trætte teenagere og tre ligeså udmattede lærere op på Odense Banegård, hvor et tog skulle køre os til Kastrup Lufthavn. Det føltes ikke som lang tid, før vi pludselig sad i flyvemaskinen med kursen mod solrige Barcelona. Da vi smilende ankom til hotellet, vendte mundvigene pludselig meget hurtigt nedad, da vi så, at det var et et-stjernet hotel. Vi troede, at vi skulle bo sammen med rotter og fællesbade i køkkenet, men hotellet var faktisk overraskende godt. Miro-museet var vores næste stop, og her blev vi tvunget til i halvanden time at se på kunst eller snige os ind på caféen og spise. Dagen fortsatte med flere seværdigheder, og det blev endelig aften. Den aften fik vi en del klager fra hotellet bl.a. fordi nogle piger havde fyldt en spand med vand og barberskum og ved et uheld kom til at gøre byens befolkning drivvåde, da spanden blev tømt fra tredje sal, fordi en stol faldt ind i den. Mange grin senere faldt pigerne på dette værelse også endelig i søvn. Nå, men vi blev indkvarteret og fordelt på vores værelser, hvorefter vi samlet gik ud for at udforske byen. Byens befolkning var meget imødekommende trods det at deres engelsk er på så lavt et niveau, at selv Poul kunne snakke bedre end dem. Den aften gik alle forholdsvis tidligt i seng med undtagelse af et par stykker, som stadig ikke havde brændt alt krudtet af.. Da vi vågnede veludhvilede næste morgen, gik turen til La Sagrada Familia, som er en ufuldendt kirke med et 70 m højt tårn. Fra tårnet kunne man mærke vinden blafre i håret, og der var udsigt over hele byen. Efter en hurtig frokost traskede vi videre for at se verdens længste bænk, som ligger i Park Güel. Endnu en dag gik, og det var blevet den store fodbold-dag, da vi skulle ud og se F.C.Barcelonas hjemmebane, Camp Nou. Når man sad på de små klapbænke, følte man sig som den mindste person, da stadionet var så uendelig stort og gjorde et stort indtryk på os alle. Halvdelen af klassen valgte at komme igen om aftenen og se F.C.Barcelona spille kamp, og da de kom hjem derfra, var den mest brugte sætning: Det er den fedeste oplevelse nogensinde! Torsdag, halvvejs igennem ugen, skulle vi op til Mont Juicebjerget, så de, der ikke havde taget ordentligt fodtøj på, betalte prisen her. Vi gik ad lange, grusede stier og op ad stejle skrænter, til vi til sidst nåede toppen, hvor der lå en ruin. Så gik turen nedad igen, og vi nåede da bunden kun med mindre styrt ned af bakkerne. Tiden fløj af sted, og det blev fredag, hvor dagen stod på endnu et museumsbesøg, Marinemuseet. Her ligger gamle krigsskibe og andre levn fra fortiden. Det var spændende, da man kunne komme op og se de store skibe. Bagefter tog vi til Barcelonetta, som er en hyggelig gammel fiskerby, hvor vi fik soppet. På hjemvejen gik vi igennem Park Citadella, hvor et af Gaudis første værker, en gigantisk vandskulptur, er at se. Parken havde den reneste luft, og træerne og buskene gjorde stedet umådeligt hyggeligt. Den dag blev vi tidligt sluppet løs, da det var sidste aften, så der skulle hygges igennem. Lørdag var hjemrejsedag, så vi skulle umenneskeligt tidligt op. Vi slæbte kufferterne ned til den bus, som skulle køre os til lufthaven. Turen gennem security i lufthavnen kostede Mikkel mange af hans produkter, da han havde overset de MANGE skilte om reglerne om flydende væsker. Da vi sad i flyet, blev der vinket farvel til Barcelona den by, som havde givet os den mest fantastiske uge. Alle de oplevelser, grin og snakke, der fandt sted på den tur, er umuligt at få skrevet ned. Men 9.A var mere end tilfredse med resultatet af klasseturen og lænede sig nu tilbage i flysæderne, mens de smilede ved tanken om snart at se de savnede familier igen.. Simone Lagoni Jeppesen & Susanne Storkehave, 9.c 13

13 Printemps à Paris Eiffeltårnet og andre finurligheder 14 Vi startede turen klokken natten til mandag med en lille togrejse fra Odense til Kastrup Lufthavn. Vores fly lettede 07.36, så vi havde god tid til at dope os med kaffe og andre opkvikkende midler fra lufthavnens 7 Eleven. Da klokken så endelig blev halv otte, satte vi os ind i et dejligt bekvemt Sterling rutefly. Diverse forhindringer så som flyskræk, mobiltelefon-slukning og stoppen af teknomusik fra en gruppe unge københavnere (ak ja den ungdom) blev overvundet, da en fugl fløj ind i vingen og forsinkede flyet i yderligere ti minutter. Da alt dette var overstået, fløj vi til Paris og blev mødt af dejligt vejr. Men straks kom nye forhindringer. Bl.a. Hvor er der et toilet og en hysterisk overfrisk Jesper Ingerslev som prøvede at kvikke os alle sammen op med sin sang Stegte franske fåret... i min mund. Vi kom smertefrit til vores hotel. Som der stod i rejsebeskrivelsen pænt 1 stjernet hotel. Ejerne måtte have tætte forbindelser til franske gartnerier da der blev dyrket fugtig svampekultur i gulvtæppet. Vi blev også udsat for andre ting som: Frankofil sanitetskultur, ingen elektricitet, huller i loftet og ikke lukkende døre. Ud over det og plastiklagnerne var det et godt hotel. Vi skulle trods alt kun sove der.

14 Vi tog som det første ud og så Eiffeltårnet. Meget flot og vi blev mødt af stor venlighed fra Det Rulleskøjtende Politi. Nogen vandrede op i tårnet, mens andre dasede den af ved det store flotte springvand med tilhørende is og candyflosskiosk. Da vi kom hjem, gik vi til køjs og sov med det samme, da havde vi været vågne i næsten fyrretyve timer. Vi blev dog vækket af en brusebadshungrende klasselærer, men det var hurtigt overstået. Tirsdag, onsdag og torsdag vandrede vi rundt i Paris, hvor vi så Notre Dame, triumfbuerne, Versailles og alle de andre ting, som vi kender og elsker Paris for. Fredag så vi de to berømte museer: Louvre og Musée D Orsay. Louvre var nu lidt af en skuffelse. Mona Lisa var virkelig lille, museet var alt for stort og alt for opreklameret. Musée D Orsay var bedre, men der havde vi også guide på. Turen hjem gik også smertefrit bortset fra, at Elevrådsformanden, Morten S. Bager, fik feber (eller en anden tropesygdom). Et flertal mener, at sygdommen blev forårsaget af næsten fire tallerkner Turkish Delight (Louhkum). Og så måtte vi også transportere en anden syg elev hjem, som havde ligget på hotellet med influenza siden tirsdag. Selve turen hjem gik også fint. Der var selvfølgelig nogle kontroverser, men vi andre overlevede. Vi var på Odense Banegård kl. ca , hvor vi blev mødt af familierne. Vi taler vist på alles vegne, når vi siger, at det var en rigtig god tur. De indfødtes sydlandske venlighed (og nogen gange lidt for pigeglade mænd) gjorde, at vi blev taget glædeligt imod, alle steder vi kom. Vi takker vores to lærere, som var med på turen. Charlotte taler fransk, som vi andre taler dansk, har været i Paris mange gange før, og det var en stor hjælp. Og Jespers tilstedeværelse var også til stor hjælp, da han tog på Stade de France, op i Eiffeltårnet og sikrede os sikkert igennem Paris nat sammen med Charlotte. Charlotte og Jesper gjorde, at turen var noget helt speci... anderledes. Tak. Katrine Bruun Pedersen og Frederik Westergaard Bode, 9.b 15

15 5.b s lejrskole i Grenå 16 I september drog 21 forventningsfulde elever og to lærere af sted til Grenå Vandrehjem på lejrskole. Grenå var et forholdsvis uudforsket lejrskoleområde på Giersings Realskole, men følgende artikel, bestående af citater fra nogle af eleverne i 5.b s lejrskoledagbøger, viser, at det er et fremragende sted for et lejrskoleophold, for der er mange ting at lave og et godt vandrehjem med fin service. Mandag d. 4. september 2006: Kathrine skrev bl.a.: I dag tog vi toget kl inde på Odense Banegård. Vi skiftede tog to gange, den første var i Fredericia, det andet var i Århus. Da vi kom til Grenå gik vi 1,5 km. hen til vandrehjemmet, så blev vi sat ind i det værelse, som vi skulle bo på. Kl gik vi op i Grenå by og så Grenå Kirke. Bagefter fik vi lov til at gå frit rundt. Da vi kom hjem oppe fra byen, fik vi aftensmad, vi fik pasta med noget fars og forskelligt salattilbehør. Og nu skriver jeg dagbog, og senere skal vi på et løb. Tirsdag d. 5. september 2006: Mads skrev bl.a.: Vi stod op og fik morgenmad, smurte madpakke og kørte fra Grenå til Ebeltoft, hvor vi så deres meget gamle rådhus. Et sjovt rådhus med en stor fangekælder med en udstoppet rotte og nogle gamle kranier. Lige bagved var den siamesiske samling, hvor der hang et kæmpestort al-

16 ligatorskind. Ude mellem rådhuset og den siamesiske samling var der en lille have, hvor vi sad og spiste de medbragte madpakker, vi selv havde lavet. Johanne skrev bl.a.: Efter frokost var vi på Glasmuseet, hvor vi så en mand lave glas og en masse andre, flotte ting. Vi besøgte også Fregatten Jylland, hvor vi blev vist rundt af en mand, der hed Bent. Vi hørte om, hvordan matroserne på skibet levede og hvordan de kongelige boede, når de rejste med Fregatten. Vi fik også lov til at ligge i matrosernes senge, som var hængekøjer. Christian skrev bl.a.: Så skulle vi hjem og vi kørte i bus. Det var rigtig sjovt. Så spiste vi aftensmad, det var godt. Bagefter skulle vi i svømmehal. Vi sprang fra vipper, det var sjovt. Onsdag d. 6. september 2006: Jacob S. skrev bl.a.: Vi skulle til Kattegatcentret, men først skulle vi igennem en skov. Vi gik ca. 40 minutter, og det var kedeligt. Da vi kom hen til Kattegatcentret, så mødte vi vores guide Sidsel. Hun fortalte os om hajer. Efter det skulle Sidsel dissekere en pighaj. Vi så hjertet, leveren, den ting der sidder i øjet, kønsorganerne, tarmene og øjenvæsken puha. Camille skrev bl.a.: Derefter fik vi lov at dissekere en blæksprutte. Det gik bare lidt galt for Kathrine, Johanne og jeg, for Kathrine kom til at sprøjte noget vildt ulækkert øjenvæske ud på mig, så min trøje stank rigtig meget af fisk og havvand. Men udover det var det rigtig sjovt at dissekere en ægte blæksprutte. Da vi havde spist, fik vi lov til at gå lidt rundt i Kattegatcentret. Da vi havde gået rundt, skulle vi mødes med Ib og Anne Mette igen. Christine skrev bl.a.: Jeg fodrede en haj. Det var rigtig sjovt. Vi var også i dykkerklokke. Torsdag d. 7. september 2006: Christine skrev bl.a.: Vi startede med at skulle mødes ude foran Mikkels værelse, og så skulle vi synge fødselsdagssang. Det var rigtig sjovt, og det begyndte med at han lå og sov, men han endte med at vågne. Mads skrev bl.a.: Da vi så havde spist morgenmad, kørte vi i umenneskelige tider i bus til Mols Bjerge. Så kom Lars Haugård, også kaldet skovfogeden, der viste os rundt i de bakker, der bliver kaldt bjerge. Da vi kom lidt dybere ind i skoven, så vi et lille hus. Skovfogeden fortalte, at det faktisk havde tilhørt Ellen Dahl, som var Karen Blixens søster. Jorden på Mols Bjerge er enten sand eller muldjord. Der boede også grævlinger i skoven, så der var huller overalt, men de var fyldt op med grævlingernes bæ. Camille skrev bl.a.: Det var et meget smukt landskab. Så tog vi bussen ned til Ebeltoft, hvor vi fik lov til at shoppe i en hel time. Vi fik en dejlig stor is af Ib og Anne Mette. Vi var alle sammen meget trætte nu. Fredag d. 8. september 2006: Kathrine skrev bl.a.: I dag ringede vores vækkeur kl. 6.00, men vi hørte det først kl. 6.31, så vi havde rimelig travlt på vores værelse, fordi vi skulle rydde det sidst op på vores værelse, inden vi skulle hjem. Det sidste tog vi kørte med var en dobbeltdækker, og vi skulle sidde øverst. Sæderne var hårde som sten. Da vi kom hjem ventede vores forældre på os. Det var en god tur. Anne Mette & 5.b 17

17 18 3. klasser på lejrskole

18 10. kl. på introtur For nylig hørte jeg i en radioudsendelse, at mennesket er det eneste væsen, hvor afkommet efter fødslen ikke bare vokser sig store, men gennemgår en større fysisk forvandling fra barn til voksen. Sagt med andre ord, er mennesket den eneste art, der har teenagere med alt hvad det indebærer af glæder og sorger. Man har kun kendskab til en anden art, hvis afkom gennemgik en lignende forvandling med diverse fysiske og hormonelle ubalancer til følge. Det var Tyrannosaurus Rex. Måske kunne man opfinde begrebet Teenage- Rex. T-Rex Når man starter 10. skoleår med små 70 nye T-Rex er, der alle har forskellige forventninger til, hvad skoleåret skal bringe for netop dem, ja så foreskriver traditionen, at man skal nogle dage ud af huset, så man kan få rystet dem lidt sammen, skabe grobund for ung kærlighed, have samtaler om, hvad fremtiden skal bringe osv. Vi drog til Vigsø Bugt i Nordjylland med netop det formål. Til T-Rex ernes store ros skal det siges, at de opførte sig upåklageligt. De arbejdede sig som rene energibundter igennem diverse sportsaktiviteter, den lange gåtur til Hanstholm, lagkage-konkurrence, madlavning, fællesang, oprydning og meget mere. Et år i 10. klasse på Giersings Realskole kræver faktisk en hel del af de unge T-Rex er. De har mange bolde i luften. Ud over den almindelige undervisning skal de som sagt på tur, lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave, i praktik eller brobygning, gå til terminsprøver samtidig med at de skal håndtere den daglige undervisning og det er bare det, der foregår i skolen. Der er jo altså ikke noget at sige til, at der er brug for en mobil til at koordinere sit liv med og man må da forstå, at det ikke altid kan vente til frikvarteret, når man skal afstemme sit liv med kæreste, venner, forældre, job, søskende, fritidsaktiviteter og hvad der i øvrigt skal foregå i weekenden. Ellers er man vel nærmest en Gammel-Rex Det korte af det lange er at måske holder sammenligningen med T-Rex en ikke helt. På trods af teenageres til tider lidt blakkede omdømme er der ikke noget bedre, end at være lærer i 10. klasse. Vi har haft en utrolig dejlig flok unge mennesker, der i stort omfang har været positive og interesserede i skolen, og som altid har haft humør til at gøre dagen lidt bedre også for læreren. De har humor, humør og helt generelt er de faktisk relativt omgængelige og velopdragne. Så kære forældre tusind tak for lån! Har I flere, låner vi dem gerne. Jesper Ingerslev (10.kl. koordinator) 19

19 Ravnerock 20 Igen i år var det 6-klasserne, der skulle lave en skolekomedie, som de valgte at kalde Ravnerock. Før vinterferien skulle vi skrive nogle sedler, hvor vi kunne dele roller ud til os selv og de andre. Efter vinterferien fik vi så vores roller. Så begyndte vi at øve det i hver klasse. Vi læste det skiftevis op i starten. Senere øvede vi det sammen i SFO en. Med vores rekvisitter og kostumer. Samtidig lavede vi også andre rekvisitter. Det vi lavede var mest i billedkunst og sløjd. Vi øvede i SFO`en i en uge. Så var der en uge, hvor der var almindelig skolegang (uheldigvis!!!). Nogle gange var der elever, der skulle øve nogle danse og sange. Alle blev noget stressede. Og lærerne råbte lidt op! Så kom den store aften! Vi skulle være stille, når de andre var på scenen! Det var noget af en prøvelse. Vi spillede skuespillet 5 gange incl. Generalprøven, hvor klasserne så det. Stykket handlede kort fortalt om 4 små historier, som blev sat sammen til et. 1. akt handlede om, hvordan Frej og Gerd blev gift. 2. Akt handlede om, hvordan Loke stjal Yduns æbler, og guderne blev gamle. 3. Akt handlede om, hvordan Skade ville have hævn over, at guderne havde dræbt hendes far, Tjasse, og hvordan hun blev gift med Njord. Og 4. Akt var om, hvordan guderne prøvede at fange Loke, fordi han havde slået Balder ihjel. Men det hele endte heldigvis godt til sidst. Erik 6.B - Alexander 6.A - Nadja 6.A - Emilie 6.B

20 GIERSINGS REALSKOLE ÅRSSKRIFT Fotos: Heidi Lundsgaard