3u s udveksling med Island 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3u s udveksling med Island 2012"

Transkript

1 3u s udveksling med Island u var så heldig i 2012, at få Nordplus støtte (dvs. støtte fra Nordisk Råd) til en udveksling september oktober 2012 med Reykjavik gymnasiet Menntaskólinn við Sund. Islændingenes projekt har især koncentreret sig om Christian 4. tidens Island og Danmark og relationerne mellem de to lande dengang, mens vi på Frederiksborg Gymnasium har arbejdet generelt med forholdet mellem de to lande fra Islands tid som dansk koloni underlagt dansk monopolhandel, over de voksende selvstændighedskrav fra midten af 1800 tallet frem til Islands definitive uafhængighed af Danmark fra 1944 og den efterfølgende sag om udleveringen af de islandske håndskrifter. Alt sammen selvfølgelig på baggrund af en gennemgang af hele Islands historie fra landnamstiden op til og med finanskrisen i disse år.

2 3u på rundtur i Reykjaviks centrum, øverst tv. På Austurvöllur pladsen foran Islands Alting, øverst th. i den gamle bykerne, nederst tv. i Hallgrimskirken, nederst th. på fiskerestaurant Spørgsmålene der melder sig er: Hvordan var det danske styre? Var der tale om udnyttelse af Island? Hvad var grundene til den islandske løsrivelse fra Danmark? Hvordan reagerede Danmark på den islandske løsrivelsesbevægelse? Hvad talte for og imod udleveringen af håndskrifterne? Spørgsmålene er væsentlige for forholdet mellem Danmark og Island i dag og parallellen til Danmarks forhold til de to andre nordatlantiske bilande, Færøerne og Grønland, er oplagt. Historien om Danmarks forhold til det relativt store biland, Island, ligner på mange måder historien om forholdet til de to mindre bilande i nord. Vil udviklingen komme til at gå helt samme vej på Færøerne og Grønland, blot med en forsinkelse pga. disse to landes meget mindre befolkning? Har Danmark, Færøerne og Grønland lært noget af den dansk islandske historie? Og har Island?

3 På frilandsmuseet Árbæjarsafn ved gården Árbær og på kvindesiden i tørvekirken fra Skagafjörður ) Enevælde og monopolhandel ca Efter den nordiske bosættelse på Island fra omkring 870 og fristatstiden frem til 1262/1264 kom Island under den norske konge og fulgte med Norge ind i unionen med Danmark i De islandsk danske forbindelser i middelalderen og renæssancen er selvfølgelig også et studium værd. Der er f.eks. dramatiske historier om reformationen på Island , der betød, at et oprør fra den katolske, islandske biskop Jón Arason måtte nedkæmpes, og Tyrkerranet i 1627, hvor algierske sørøvere overfaldt Island og bortførte 380 islændinge til slaveri i Nordafrika, men her vil vi koncentrere os om tiden fra enevældens indførelse i 1660 i Danmark. Enevælden gennemførtes efterfølgende på Island i 1662, med det resultat at landet blev yderligere afhængigt af den danske stat. Enevælden medførte ikke straks en omdannelse og forandring af Islands politiske struktur og retssystem, men i tidens løb resulterede den i ganske betydelige ændringer i det islandske system og for forholdet mellem rigets centrum i Danmark og rigets periferi i bl.a. Island. I slutningen af 1600 tallet ændrede de danske myndigheder det islandske system, således at den øverste islandske embedsmand blev stiftsbefalingsmanden med bopæl i København, der repræsenteredes lokalt i Island af en landsfoged og en amtmand. Næsten alle lokale embedsmænd var islændinge fra den lokale overklasse, der kommunikerede med København på dansk, men i øvrigt styrede øen på islandsk.

4 Lovklippen på Þingvellir Altinget på Þingvellir var allerede som følge af Islands overgang til styre under den norske konge i 1262 og siden den danske konge i 1380 reduceret til en midtvejsdomstol, mellem de lokale domstole, styret af sysselmændene, og Højesteret i København. Senere fulgte en nedlæggelse af Altinget i 1800 og oprettelsen af en mere professionel Landsoverret i Reykjavik. De politiske forhold i Island viste de første tegn på ændring i slutningen af århundredet, hvor islandske intellektuelle, med inspiration fra den europæiske oplysningstid, arbejdede for udbredelsen af oplysning om historie og især om landøkonomiske forhold. De krævede ikke islandsk selvstændighed, men mente at den danske konge kunne hjælpe dem med social og intellektuel forbedring i landet. De blev til inspiration for den senere nationale bevægelse i Island. Fra 1602 havde skiftende danske handelskompagnier fra København, i merkantilismens ånd, monopol på handelen på Island. Dermed var der forbud på handel med andre end danske skibe med kongelig licens. Denne monopolordning havde til formål at sikre de danske handelsmænd fortjenesten af handelen og lukke fremmede ude, til fremme for den danske stats erhvervsliv og økonomi. Regeringen forsøgte at give forskrifter, der fastsatte priserne, og skulle sikre de fornødne tilførsler, men købmændene prøvede i flere tilfælde at misbruge ordningen. De danske skibe skulle rejse til Island, og levere varerne, men ordningen dækkede ikke, at alle havne skulle besøges. Derved klagede

5 islændingene. Endvidere var mange islændinge utilfredse, da de mente, at varerne ikke var i ordentlig stand, og ikke levede op til kravene. Og islændingene klagede over for dårlige priser på deres eksportvarer, først og fremmest tørrede fisk. Den danske konge ønskede et godt forhold til Island, og derfor forsøgte han ved flere lejligheder at forbedre ordningen. Fra 1787 blev handelen på Island givet fri for danske handlende, således at alle almindelige danskere fik tilladelse til at handle på Island, mens fremmede handlende først fik adgang fra år Monopolhandlen har givet anledning til hovedparten af den islandske kritik af det danske styre. Som den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson udtrykte det i et interview i Politiken 16/9 2012: Der var mangel og fattigdom i flere århundreder, og en del af det skyldtes, at vi var under et andet land og ikke selvstændige, og de (: Danmark) kontrollerede al handel og bestemte prisen på alt. Du kunne aldrig tjene penge og blive velhavende som islænding. Kigger man detaljeret på monopolhandelsperioden viser der sig et meget skiftende billede, sammenhængende med de forskellige kompagnier, der sad på monopolhandlen Værst har det tilsyneladende været, da det københavnske hørkræmmerlav sad på monopolet Amtmand Magnus Gislason beskyldte dem for at være skyld i en hungersnød, der kostede mennesker livet, ligesom sysselmanden i Skagafjörður Skúli Magnússon kritiserede dem hårdt i indberetninger til regeringen og beskyldte dem for at holde befolkningen nede i usseldom og vankundighed. Hørkræmmerne svarede igen ved at forlange, at Skúli Magnússon blev afsat fra sit embede, men regeringens reaktion blev den stik modsatte, at Skúli Magnússon blev forfremmet og som den første islænding udnævnt til landsfoged. Og hørkræmmerne blev frataget Islandshandelen, som regeringen i stedet overtog med den københavnske storkøbmand Niels Ryberg som direktør. Ryberg sikrede en besejling af alle havne på Island, sendte varer af ordentlig kvalitet, afsatte de islandske varer med stor effektivitet og kom også med initiativer til forbedring af den islandske økonomi. Og Skúli Magnússon fik statslige midler til bl.a. at grundlægge en uldmanufaktur med stampemølle i Reykjavik i 1750'erne i håb om at kunne udvikle Islands økonomi ved at sikre forarbejdning af de islandske varer i Island i stedet for at de som tidligere blev eksporteret til forarbejdning i f.eks. København. Manufakturen blev tabsgivende og misrøgtedes også af monopolhandelskompagniet, men vidnede dog om den danske regerings vilje til at gøre noget positivt for Island og fik også

6 stor betydning ved at være det første skridt til grundlæggelsen af Reykjavik og etableringen af et mere moderne erhvervsliv på Island. Reykjaviks ældste hus, oprindeligt en del af Skúli Magnússons manufaktur, Innréttingarnar Monopolhandlens tid betød virkeligt meget for Island, men samtidigt relativt lidt for Danmark hvor den måske ernærede et par tusind mennesker i alt ifølge Skougaard & Mentz (se litteraturlisten). Stjórnarráðshúsið (Regeringsbygningen), oprindeligt bygget som fængsel , senere bolig for den danske amtmand og nu den islandske præsidents kontor. Foran ses statuen af Hannes Hafstein (Islandsminister og )

7 1700 tallet var en af de sværere tider i Islands nyere historie. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af folket på Island døde under en koppeepidemi , og i døde omkring en fjerdedel af befolkningen af hungersnød efter Laki vulkanens eksplosive udbrud i sommeren 1783, der spredte lava over 580 kvadratkilometer og, endnu værre, aske og giftige dampe på meget længere afstand, hvilket slog de fleste af Islands husdyr ihjel. Hertil kom så tilmed en efterfølgende koppeepidemi i Den danske regering var bestemt indstillet på at hjælpe islændingene i nødårene, men ved Laki katastrofen tog det f.eks. ½ år inden nyheden kom til København. Her startede man en indsamling til de nødramte islændinge, fik hurtigt indsamlet rigsdaler og sendte et skib af sted med forsyninger til de nødstedte i november Skibet blev imidlertid slået tilbage af storme flere gange, måtte søge ly i Norge om vinteren og nåede først frem i a pril 1784 med beskadigede varer, som så endda knapt kunne fordeles pga. Island, fordi de heste, transporten på øen var afhængig af, i mellemtiden var døde i stort omfang. Fra dansk side indsamledes i alt rigsdaler til hjælpearbejdet. Men hjælpen kom for sent. Og situationen bedredes ikke at, at man samtidigt bevarede eksporten af madvarer (fisk) fra øen midt under hungersnøden. Begivenhederne udstillede problemerne ved det fjerne danske styre. 2) Demokratisering og selvstændighedskrav ca Der var meget lidt dansk tilstedeværelse på Island, ud over købmænd og handlende: få embedsmænd og ingen soldater, og altså absolut intet volds og tvangsstyre. Det illustreredes tydeligt under Napoleonskrigene, hvor Danmark kom i krig med England , og hvor englænderne kunne afbryde den danske skibstrafik til Island. I 1808 kunne et engelsk kaperskib uforstyrret beslaglægge den danske konges pengekasse i Reykjavik på rigsdaler, og i 1809 kunne den danske eventyrer Jørgen Jørgensen, der ankom til Island som medhjælper på en engelsk handelsekspedition, ubesværet arrestere den danske amtmand og gøre sig selv til øverstkommanderende i Island, indtil den engelske regering bremsede ham efter 9 uger. En islandsk nationalisme med krav om selvstyre eller selvstændighed begyndte at vokse op fra 1820 erne imellem de islandske studenter i København. Helt i overensstemmelse med og parallelt med den nationalisme, der var en af de dominerende strømninger i hele Europa i perioden. Den første større bevægelse mod islandsk selvstyre kom i 1834,

8 hvor Frederik 6. imødekom det danske borgerskabets krav om etableringen af folkelige repræsentationer, stænderforsamlinger. Island blev med 2 medlemmer lagt ind under forsamlingen for Sjælland og Øerne, der mødtes i Roskilde. Islændingene forlangte nu en særlig repræsentativ forsamling i Island og blev imødekommet i 1843, da Altinget blev genoprettet i Reykjavik som en rådgivende forsamling a la de danske stænderforsamlinger. Reykjavik kort før 1870 med Domkirken i centrum. Den store bygning til højre er Reykjaviks Gymnasium, hvor Altinget mødtes i starten, og den anden store hvide bygning, i baggrunden til venstre, er regeringsbygningen, hvor den danske amtmand holdt til. Søen Tjörnin ses i forgrunden til højre (og er større end nu). Husene er på nær de tre ovennævnte stort set alle sammen lave træhuse [Wikipedia].

9 Filologen og arkivaren Jón Sigurðsson ( ) blev lederen i den islandske nationale bevægelses første fase fra 1840'erne, og indtil sin død i 1879 satte han fra sin plads i Altinget kursen for den islandske nationalisme med krav om islandsk selvstændighed (hjemmestyre). Herefter fulgte år med en forfatningskamp mellem de danske myndigheder og den islandske selvstændighedsbevægelse, der ikke ville stille sig tilfreds med den ensidige danske vedtagelse af Stillingsloven 1871, der betegnede Island som en uadskillelig del af danske rige, omend med særlige landsrettigheder, og den første islandske forfatning i 1874, der gav Altinget en (begrænset) lovgivende magt, men med en vetoret til den danske konge og den udøvende magt i Island fastholdt hos den danske regering. Islands selvstændighed symbolsk udtrykt: På det centrale torv i Reykjavik, Austervöllur, foran Altinget stod en statue af den dansk islandske billedhugger Bertel Thorvaldsen, som byen København havde skænket Reykjavik. Men i 1931 blev Thorvaldsen flyttet væk herfra og erstattet af en statue af Jón Sigurðsson 3) Hjemmestyre, personalunion, selvstændighed I 1901 kom systemskiftet i Danmark, hvor Danmark fik en Venstreregering med flertal i Folketinget i stedet for de mangeårige konservative Højre regeringer, der havde sat hælene i over for alle islandske selvstændighedskrav. Og fra nu af mødte Island meget større forståelse. I 1904 fik Island hjemmestyre med en Islandsminister (en islandsk statsminister ) i Island, dvs. at den udøvende magt nu til dels flyttede til Island. Dette tilfredsstillede ikke de islandske ønsker, da landet stadig blev betragtet som en integre

10 ret del af det danske rige. Perioden blev politisk præget af en intens politisk kamp på Island mellem moderate, der ønskede en vis fortsat tilknytning til Danmark, og selvstændighedsfolk, der ville bane vejen for en fuldstændig islandsk selvstændighed. Et forslag til islandsk forfatning, som, kort fortalt, gav Island udstrakt selvstændighed, men lagde op til en fortsat tilknytning til Danmark blev forkastet ved en folkeafstemning på Island i Sagen fandt sin afgørelse i 1918 med en vedtagelse ved folkeafstemning i Island af en forfatning, der gjorde Island til en fri og suveræn stat i personalunion med Danmark. Unionen indebar, at den danske konge fortsat var islandsk statsoverhoved, og Danmark varetog Islands forsvars og udenrigsanliggender. Forbundsloven indeholdt en bestemmelse om, at både Island og Danmark efter udgangen af 1940 kunne tage aftalen til revision, via forhandlinger. Hvis disse forhandlinger ikke førte til nogen ny aftale inden for tre år, havde begge parter ret til ensidigt at ophæve unionen. Da tiden kom, valgte Island med virkning fra den 17. juni 1944 at løsrive sig fuldt fra Danmark og oprette en selvstændig republik. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland. Tidspunktet virkede som et unødvendigt slag til et Danmark i nød, og den danske kongefamilie og andre reagerede med en vis bitterhed. Island havde udviklet sig ganske betydeligt siden 1800 tallet. Landet oplevede en modernisering af økonomien med en øget økonomisk velstand og voksende urbanisering. Og denne udvikling tog endnu et spring fremad under 2. verdenskrig, hvor de britiske og især de amerikanske basebyggerier og militære aktiviteter i Island skabte beskæftigelse og nye handelsforbindelser. På den baggrund var den islandske selvstændighedserklæring i 1944 en helt naturlig og logisk udvikling.

11 Islændinge i Kongens Have oktober ) Håndskriftsagen Islands største kulturarv er uden diskussion de middelalderlige pergamenthåndskrifter med sagaer, lovbøger, eddadigte m.m. Hovedparten af de bevarede håndskrifterne var blevet indsamlet og bevaret især af Árni Magnusson i starten af 1700 tallet og ved hans død i 1730 testamenteret til Københavns Universitet. Selvom Island efter 2. verdenskrig havde løsrevet sig fra Danmark og nu kunne betragtes som en fuldt selvstændig stat, mente islændingene ikke, at deres nyfundne identitet var fuldendt, før håndskrifterne var tilbage på Island. Håndskrifterne skulle nu, set fra islandsk synspunkt, tilbageleveres, for at styrke landets nationale kultur og identitet, samt gøre løsrivelsen fra Danmark komplet. Island fremførte, at håndskrifterne var deres oprindelige skrifter og deres kulturskat, der beskriver deres gamle samfund. Hovedargumentet for udleveringen af håndskrifterne var, at disse havde afgørende betydning for den islandske nationale identitet og selvopfattelse. De sås som fundamentet for islandsk nationalitet og sprog, samt et fuldt selvstændigt Island. Sagaerne var ikke blot et bevis på den islandske nations oprindelse, men også noget der knyttede nutiden til fortiden, og en legitimering af Islands status som selvstændig nation i verden i dag. I Danmark så mange på Islands krav som værende urimelige. Man mente, at håndskrifterne var blevet erhvervet på lovlig vis, og at det derudover ikke ansås som en pligt at

12 aflevere kulturskatte tilbage deres oprindelige ejere. Endvidere var et argument imod udleveringen, at skrifterne mentes at være en fælles nordisk kulturarv, idet de var blevet til i en periode, hvor de kulturelle grænser var en del anderledes end i dag. Derudover indeholdt håndskrifterne ikke kun historier fra Island, hvilket forstærkede argumentet om, at disse lige så godt kunne anses for at være fællesnordiske kulturskatte. Sagen om håndskrifterne kom til i flere årtier at belaste forholdet mellem Danmark og Island, indtil Danmark i 1961 vedtog at dele Københavns Universitets samling af islandske håndskrifter mellem Danmark og Island, således at de vigtigste fremover skulle udleveres til Island. I april 1971 modtog Island så de to første håndskrifter Codex Regius og Flatøbogen fra Danmark, hvilket skabte glæde blandt islændingene. Flere tusinde var mødt op Reykjaviks havn, for at fejre denne dag, hvor et dansk inspektionsskib ankom for at aflevere håndskrifterne. Derefter foregik udleveringen af håndskrifterne fra Danmark løbende frem til Overrækkelsen af håndskrifterne sås som en endelig afslutning på Islands kamp for selvstændigheden. Danmark kunne ud fra en strengt juridisk fortolkning sagtens have fastholdt, at håndskrifterne var Københavns Universitets lovlige ejendom, og at man i øvrigt ikke har international præcedens for udlevering af kulturskatte fra museer og forskningsinstitutioner til oprindelseslandene. Men håndskrifterne betyder fantastisk meget mere for Island, end de gør for Danmark, og udleveringen var et politisk klogt træk, der sikrede de venskabelige forbindelser, der i dag er mellem de to lande.

13 Þjóðmenningarhúsið (Kulturhuset) i Reykjavik, hvor man bl.a. kan se en udstilling om håndskrifterne Eksempler på elevernes reaktioner og erfaringer fra undervisningen og turen Efter at have brugt syv dage på Island, og de fleste i selskab med min værtsfamilie, har jeg fået to overskyggende indtryk af Island og den islandske kultur. For det første naturen, som er helt fantastisk! og så det, at de minder meget mere om os danskere, end jeg havde troet. Deres hverdag forløber nogenlunde som vores, hvis man ser bort fra den unikke geologi med gejsere, vulkaner, lava landskaber, varme kilder mm., som vi danskere kun kan misunde dem. Jeg vil ud fra mit besøg konkludere, at islændinge er et venligt og gæstfrit folkefærd. Min værtsfamilie tog godt imod mig, og sørgede for jeg havde det godt under hele opholdet. Min islænding kendte meget til den danske kultur. Nok kunne hun ikke snakke så meget dansk, men hun forstod, hvad jeg sagde, når jeg snakkede langsomt. Min islænding og hendes islandske veninde kendte meget til Danmark og havde besøgt det op til flere gange. I forhold til det historiske dansk islandske forhold, lader det ikke til, at det var noget, de tænkte særligt meget over, i hvert fald ikke deres generation. For mig virker det snarere som om, at de er glade for det dansk islandske. Min islænding sagde at hun elskede at være i Danmark, og flere af islændinge havde også planer om at studere videre i Danmark.

14 Den dansk islandske fortid, ville jeg mene i dag ses som noget positivt, da flere unge islændinge vælger at uddanne sig i Danmark. For at opsummere er mit generelle indtryk af Island et land som har kæmpet for sin selvstændighed, et u nikt landskab og en gæstfri befolkning. Anne Sofie Den første aften vi var på Island tog halvdelen af klassen til en restaurant, hvor jeg, mens vi ventede på maden) spurgte en dreng om hans forhold til os danskere, på baggrund af at de engang har været regeret af Danmark. Han svarede så: Vi hader jer, røvhuller, og grinte derefter. Han tilføjede så, at han slet ikke tænkte over det, og at det var ret ligegyldigt. Han havde intet imod os. Jeg spurgte så ind til om andre, evt. ældre islændinge, havde et problem med danskere, hvortil han svarede, at det mente han ikke. Hvis der var nogen, der ikke kunne lide danskere, mente han, at hadet i hvert fald ikke var stort Mit grundlæggende indtryk af islændingenes syn på danskere er, at de ikke har et problem med, at de engang har været styret af Danmark, men de ikke så godt kan lide at skulle have obligatorisk dansk i skolen. Lidt ligesom danske unges forhold til Tyskland. Tyskland har jo også angrebet Danmark, og vi har været under tysk kontrol. Men det har vi ikke noget imod nu, da det tyske folk nu jo ikke gjorde det. Dog er vi lidt trætte af at skulle lære sproget, da det er besværligt med alle nye fremmedsprog. Amanda I historie har vi blandt andet lært om de spændinger, der har været i forholdet mellem Island og Danmark, både i optakten til Islands selvstændighed, Danmarks forsømmelse af Island og i forbindelse med konflikten omkring håndskriftsagen. Disse spændinger syntes dog at være fraværende i forbindelse med mit besøg på Island. Min egen private oplevelse af forholdet mellem Island og Norden har været, at forholdet er godt, og at nogle islændinge faktisk stadig føler en form for forbindelse til Danmark, eller Skandinavien generelt. I min familie blev jeg mødt med stor imødekommenhed og gæstfrihed. Min udveksling gav mig sågar hendes seng til at sove i, mens hun sov sammen med hendes mor. Da jeg forhørte min udvekslingsstudent om, hvad de havde lært i skolen om Danmark og forholdet mellem os og Island, fortalte hun, at de havde haft flere projekter om dansk kultur. En anden ting jeg observerede, var hvor sammenligneligt det islandske sprog var med det nordiske. Cathrine Vores fortid lærer os, at Danmark har domineret Island gennem hundrede år. Dette varede indtil de i 1900 tallet blev selvstændige og dermed løsrevet fra Danmark. Med dette i baghovedet rejste jeg til Island med en forventning om, at Danmark og danskere ikke var folkekære blandt islændinge. Det varede dog ikke lang tid, før denne forestilling blev afkræftet. Efter en samtale med den islandske familie som jeg boede hos, lærte jeg, at historien ikke havde nogen særlig betydning for den islandske opfattelse af Danmark. Mange islændinge har et nært forhold til Danmark, og flere af de unge har ønsker om at studere i Danmark efter

15 gymnasiet. Dette ønske førte videre til et spørgsmål om, hvorfor de ønskede at rejse væk fra Island? De fleste af de unge islændinge føler, at Island er meget isoleret i forhold til de øvrige nordiske lande. De mener, at Danmark giver mulighed for at blive mere international, og at Danmark i det hele taget er i hurtigere udvikling. Stort set alle islændinge har besøgt Danmark og har stor viden om landet, hvorimod danskere generelt stort set ingen viden har om Island. Efter rejsen til Island, har jeg fået en ide om, hvad det vil sige, at bo på en ø, så langt væk fra omverdenen, og hvordan det føles at opleve finanskrisen i samme grad, som de gør. Samlet set var min opfattelse af Island og islændinge positiv. Den islandske befolkning var åbensindet og venlig, hvilket gjorde, at man hurtigt følte sig tilpas. Emilie Dansk islandsk tøsesnak Efter min tur til Island har jeg fået et langt mere positivt syn på Island og den islandske kultur. Af en eller anden mærkværdig årsag havde jeg en forestilling af Island som et isoleret land, der med deres fiskeindustri og gamle huse, havde en kultur der lå så langt fra den danske, at jeg ville komme hjem med striksweatre og en lugt af fisk.

16 Jeg blev positivt overrasket At møde en kultur der ligger så tæt på den danske, og en ungdom der blomstrer med deres natteliv og tendens til god stil i tøj og mode. Min udvekslingsstudent havde et nært forhold til Danmark, eftersom hun har tilbragt mange af sine somre på en restaurant i Skagen, hvor hun arbejdede som opvasker Også hendes tante har boet i Danmark, og hende var jeg også så heldig at møde. Hele hendes familie kunne overvejende tale dansk, og det var svært at finde frem til ting eller steder, de ikke havde et kendskab til. Moren i familien beskrev Danmark som Islands storesøster, hvilket vidner om, at islændinge stadig ser sig selv som beslægtede med danskerne Jeg kunne mærke gæstfriheden fra det sekund, jeg trådte ind i det lille islandske hus. En følelse af at være hjemme og høre til var i langt højere grad til stede her end ved mit sidste udvekslingsophold i Frankrig, hvor jeg følte, at der virkelig var tale om et kultursammenstød af rang. Emma Mit indtryk af Island har ændret sig en del siden vi besøgte landet. Før har jeg aldrig set Island som noget særligt eller moderne, men efter turen gik det op for mig, at de lever meget ligesom os, plus at naturen er ufattelig smuk. Jeg oplever Island som et yderst moderne samfund, selvom de på en måde lever en smule isoleret fra resten af verden, i og med at Island ligger midt i Atlanterhavet. De to piger, jeg boede hos, gav også udtryk for, at dette generede dem en del. Jeg kunne dog forstå, at de rejste en del alligevel og at begge piger drømmer om, at flytte til København, London eller Berlin. De sagde samtidig, at der er en generel tendens til, at islændinge studerer i udlandet. Besøget på Island var en positiv oplevelse, og jeg synes, at vores islændinge var meget udadvendte og åbne. Island er bestemt et land, jeg vil anbefale andre at rejse til, og et land jeg ønsker at besøge igen. Det var en meget positiv oplevelse både kulturen og naturen. Lise Mit udgangspunkt i forhold til historien om Island og det dansk/islandske forhold var udelukkende, at Island var en tidligere koloni og ikke andet. På nogle punkter var jeg stadig i tvivl om Island stadig var eller i mindre grad var en del af Danmark på samme måde som Grønland. Dette fik jeg dog hurtigt lært var helt forkert, og at historien var en helt anden. Vi fik lært, at Danmark havde haft et meget imperialistisk forhold til Island, hvor Island i mange henseender var blevet udnyttet og undertrykt af Danmark. Dog havde Island allerede tilbage i 1944 fået sin selvstændighed, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke meget dansk tilbage ved Island. Dog fik vi at vide af den islænding vi boede hos, at de på nogle punkter stadig ikke er helt selvstændige. Hvis de er i udlandet og skal snakke med ambassaden, er det bl.a. stadig den danske ambassade de skal henvende sig til. Derudover er der også stadig den del, at de alle sammen stadig skal lære dansk i skolen. Dog virkede det som om, at det hovedsageligt er de ældre generationer, der kan snakke dansk. Hvad der dog ikke kan være nogen tvivl om er, at islændingene er glade og stolte over at have fået selvstændighed en selvstændighed, som det nok ikke kunne undgås at give dem set fra dansk side. Dette fordi forholdet mellem de to lande ikke var særlig godt og på mange måder har skabt problemer. Blandt andet i forbindelse med sagen om håndskrifterne og deres udlevering til Island, som dog foregik efter selvstændig

17 heden. Denne sag skabte diplomatiske problemer og selvom den danske stat retmæssigt havde skrifterne, var det en nødvendighed at udlevere dem for at skabe stabilitet og undgå en konflikt imellem de to lande. Det virkede dog ikke som om, at islændingene bar nag over denne sag og havde et problem med os, når vi som danskere besøgte dem. Philip Ni ud af ti elever havde besøgt Danmark. De fleste af dem havde endda været der flere gange. Nogen pga. familierelationer, nogen pga. shopping muligheder og andre pga. en helt tredje faktor. Dette faktum indikerer vel, at forholdet til Danmark er meget venskabeligt, vores fortid taget i betragtning. Dog var der ikke mange af dem, som kunne mestre det danske sprog, men lidt forståelse havde de dog. Jeg fik det indtryk, at de unge islændinge ingen mening havde omkring de stridigheder, som har eksisteret mellem Danmark og Island. Med stridigheder menes de tilbageholdte sagaer og Island som værende under det danske herredømme. Det virkede sågar, som om de aldrig havde givet dette faktum en overvejelse. Derimod kunne man mærke, at islændingene havde en form for tæt og kærligt forhold til Danmark, hvad enten der var familierelationer eller ej. Jeg fik det indtryk, at de følte sig som en del af det danske samfund. Der var en form for fascination over det danske system mht. SU, by kulturen og vores skoleform. Islændingenes forhold til Danmark er på ingen måde påvirket af fortidens stridigheder. Derimod er der et kært og nært forhold til Danmark, hvilket afspejles i deres villighed til at lære sproget, til at besøge vores land og generelt bare vise en hvis interesse for, hvordan Danmark fungerer som samfund. Sofie Litteraturliste: Diverse avisartikler Den Store Danske, Gyldendals Åbne Encyklopædi, artiklen: Island historie [http://www.denstoredanske.dk/geografi_og_historie/island/island_generelt/island_(historie)?hig hlight=islands%20historie] Hammerich, Paul: Opbrud i nord. 3. bind af En Danmarkskrønike , Gyldendal 1976 Magnason, Andri Snær: Drømmeland Selvhjælpsbog til en ængstelig nation, Tiderne Skifter 2009 Mentz, Søren (red.): Rejse gennem Islands historie den danske forbindelse, Gads Forlag 2008 Thorsteinsson: Island, Politikens Danmarkshistorie, Politikens Forlag 1985

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere