3u s udveksling med Island 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3u s udveksling med Island 2012"

Transkript

1 3u s udveksling med Island u var så heldig i 2012, at få Nordplus støtte (dvs. støtte fra Nordisk Råd) til en udveksling september oktober 2012 med Reykjavik gymnasiet Menntaskólinn við Sund. Islændingenes projekt har især koncentreret sig om Christian 4. tidens Island og Danmark og relationerne mellem de to lande dengang, mens vi på Frederiksborg Gymnasium har arbejdet generelt med forholdet mellem de to lande fra Islands tid som dansk koloni underlagt dansk monopolhandel, over de voksende selvstændighedskrav fra midten af 1800 tallet frem til Islands definitive uafhængighed af Danmark fra 1944 og den efterfølgende sag om udleveringen af de islandske håndskrifter. Alt sammen selvfølgelig på baggrund af en gennemgang af hele Islands historie fra landnamstiden op til og med finanskrisen i disse år.

2 3u på rundtur i Reykjaviks centrum, øverst tv. På Austurvöllur pladsen foran Islands Alting, øverst th. i den gamle bykerne, nederst tv. i Hallgrimskirken, nederst th. på fiskerestaurant Spørgsmålene der melder sig er: Hvordan var det danske styre? Var der tale om udnyttelse af Island? Hvad var grundene til den islandske løsrivelse fra Danmark? Hvordan reagerede Danmark på den islandske løsrivelsesbevægelse? Hvad talte for og imod udleveringen af håndskrifterne? Spørgsmålene er væsentlige for forholdet mellem Danmark og Island i dag og parallellen til Danmarks forhold til de to andre nordatlantiske bilande, Færøerne og Grønland, er oplagt. Historien om Danmarks forhold til det relativt store biland, Island, ligner på mange måder historien om forholdet til de to mindre bilande i nord. Vil udviklingen komme til at gå helt samme vej på Færøerne og Grønland, blot med en forsinkelse pga. disse to landes meget mindre befolkning? Har Danmark, Færøerne og Grønland lært noget af den dansk islandske historie? Og har Island?

3 På frilandsmuseet Árbæjarsafn ved gården Árbær og på kvindesiden i tørvekirken fra Skagafjörður ) Enevælde og monopolhandel ca Efter den nordiske bosættelse på Island fra omkring 870 og fristatstiden frem til 1262/1264 kom Island under den norske konge og fulgte med Norge ind i unionen med Danmark i De islandsk danske forbindelser i middelalderen og renæssancen er selvfølgelig også et studium værd. Der er f.eks. dramatiske historier om reformationen på Island , der betød, at et oprør fra den katolske, islandske biskop Jón Arason måtte nedkæmpes, og Tyrkerranet i 1627, hvor algierske sørøvere overfaldt Island og bortførte 380 islændinge til slaveri i Nordafrika, men her vil vi koncentrere os om tiden fra enevældens indførelse i 1660 i Danmark. Enevælden gennemførtes efterfølgende på Island i 1662, med det resultat at landet blev yderligere afhængigt af den danske stat. Enevælden medførte ikke straks en omdannelse og forandring af Islands politiske struktur og retssystem, men i tidens løb resulterede den i ganske betydelige ændringer i det islandske system og for forholdet mellem rigets centrum i Danmark og rigets periferi i bl.a. Island. I slutningen af 1600 tallet ændrede de danske myndigheder det islandske system, således at den øverste islandske embedsmand blev stiftsbefalingsmanden med bopæl i København, der repræsenteredes lokalt i Island af en landsfoged og en amtmand. Næsten alle lokale embedsmænd var islændinge fra den lokale overklasse, der kommunikerede med København på dansk, men i øvrigt styrede øen på islandsk.

4 Lovklippen på Þingvellir Altinget på Þingvellir var allerede som følge af Islands overgang til styre under den norske konge i 1262 og siden den danske konge i 1380 reduceret til en midtvejsdomstol, mellem de lokale domstole, styret af sysselmændene, og Højesteret i København. Senere fulgte en nedlæggelse af Altinget i 1800 og oprettelsen af en mere professionel Landsoverret i Reykjavik. De politiske forhold i Island viste de første tegn på ændring i slutningen af århundredet, hvor islandske intellektuelle, med inspiration fra den europæiske oplysningstid, arbejdede for udbredelsen af oplysning om historie og især om landøkonomiske forhold. De krævede ikke islandsk selvstændighed, men mente at den danske konge kunne hjælpe dem med social og intellektuel forbedring i landet. De blev til inspiration for den senere nationale bevægelse i Island. Fra 1602 havde skiftende danske handelskompagnier fra København, i merkantilismens ånd, monopol på handelen på Island. Dermed var der forbud på handel med andre end danske skibe med kongelig licens. Denne monopolordning havde til formål at sikre de danske handelsmænd fortjenesten af handelen og lukke fremmede ude, til fremme for den danske stats erhvervsliv og økonomi. Regeringen forsøgte at give forskrifter, der fastsatte priserne, og skulle sikre de fornødne tilførsler, men købmændene prøvede i flere tilfælde at misbruge ordningen. De danske skibe skulle rejse til Island, og levere varerne, men ordningen dækkede ikke, at alle havne skulle besøges. Derved klagede

5 islændingene. Endvidere var mange islændinge utilfredse, da de mente, at varerne ikke var i ordentlig stand, og ikke levede op til kravene. Og islændingene klagede over for dårlige priser på deres eksportvarer, først og fremmest tørrede fisk. Den danske konge ønskede et godt forhold til Island, og derfor forsøgte han ved flere lejligheder at forbedre ordningen. Fra 1787 blev handelen på Island givet fri for danske handlende, således at alle almindelige danskere fik tilladelse til at handle på Island, mens fremmede handlende først fik adgang fra år Monopolhandlen har givet anledning til hovedparten af den islandske kritik af det danske styre. Som den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson udtrykte det i et interview i Politiken 16/9 2012: Der var mangel og fattigdom i flere århundreder, og en del af det skyldtes, at vi var under et andet land og ikke selvstændige, og de (: Danmark) kontrollerede al handel og bestemte prisen på alt. Du kunne aldrig tjene penge og blive velhavende som islænding. Kigger man detaljeret på monopolhandelsperioden viser der sig et meget skiftende billede, sammenhængende med de forskellige kompagnier, der sad på monopolhandlen Værst har det tilsyneladende været, da det københavnske hørkræmmerlav sad på monopolet Amtmand Magnus Gislason beskyldte dem for at være skyld i en hungersnød, der kostede mennesker livet, ligesom sysselmanden i Skagafjörður Skúli Magnússon kritiserede dem hårdt i indberetninger til regeringen og beskyldte dem for at holde befolkningen nede i usseldom og vankundighed. Hørkræmmerne svarede igen ved at forlange, at Skúli Magnússon blev afsat fra sit embede, men regeringens reaktion blev den stik modsatte, at Skúli Magnússon blev forfremmet og som den første islænding udnævnt til landsfoged. Og hørkræmmerne blev frataget Islandshandelen, som regeringen i stedet overtog med den københavnske storkøbmand Niels Ryberg som direktør. Ryberg sikrede en besejling af alle havne på Island, sendte varer af ordentlig kvalitet, afsatte de islandske varer med stor effektivitet og kom også med initiativer til forbedring af den islandske økonomi. Og Skúli Magnússon fik statslige midler til bl.a. at grundlægge en uldmanufaktur med stampemølle i Reykjavik i 1750'erne i håb om at kunne udvikle Islands økonomi ved at sikre forarbejdning af de islandske varer i Island i stedet for at de som tidligere blev eksporteret til forarbejdning i f.eks. København. Manufakturen blev tabsgivende og misrøgtedes også af monopolhandelskompagniet, men vidnede dog om den danske regerings vilje til at gøre noget positivt for Island og fik også

6 stor betydning ved at være det første skridt til grundlæggelsen af Reykjavik og etableringen af et mere moderne erhvervsliv på Island. Reykjaviks ældste hus, oprindeligt en del af Skúli Magnússons manufaktur, Innréttingarnar Monopolhandlens tid betød virkeligt meget for Island, men samtidigt relativt lidt for Danmark hvor den måske ernærede et par tusind mennesker i alt ifølge Skougaard & Mentz (se litteraturlisten). Stjórnarráðshúsið (Regeringsbygningen), oprindeligt bygget som fængsel , senere bolig for den danske amtmand og nu den islandske præsidents kontor. Foran ses statuen af Hannes Hafstein (Islandsminister og )

7 1700 tallet var en af de sværere tider i Islands nyere historie. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af folket på Island døde under en koppeepidemi , og i døde omkring en fjerdedel af befolkningen af hungersnød efter Laki vulkanens eksplosive udbrud i sommeren 1783, der spredte lava over 580 kvadratkilometer og, endnu værre, aske og giftige dampe på meget længere afstand, hvilket slog de fleste af Islands husdyr ihjel. Hertil kom så tilmed en efterfølgende koppeepidemi i Den danske regering var bestemt indstillet på at hjælpe islændingene i nødårene, men ved Laki katastrofen tog det f.eks. ½ år inden nyheden kom til København. Her startede man en indsamling til de nødramte islændinge, fik hurtigt indsamlet rigsdaler og sendte et skib af sted med forsyninger til de nødstedte i november Skibet blev imidlertid slået tilbage af storme flere gange, måtte søge ly i Norge om vinteren og nåede først frem i a pril 1784 med beskadigede varer, som så endda knapt kunne fordeles pga. Island, fordi de heste, transporten på øen var afhængig af, i mellemtiden var døde i stort omfang. Fra dansk side indsamledes i alt rigsdaler til hjælpearbejdet. Men hjælpen kom for sent. Og situationen bedredes ikke at, at man samtidigt bevarede eksporten af madvarer (fisk) fra øen midt under hungersnøden. Begivenhederne udstillede problemerne ved det fjerne danske styre. 2) Demokratisering og selvstændighedskrav ca Der var meget lidt dansk tilstedeværelse på Island, ud over købmænd og handlende: få embedsmænd og ingen soldater, og altså absolut intet volds og tvangsstyre. Det illustreredes tydeligt under Napoleonskrigene, hvor Danmark kom i krig med England , og hvor englænderne kunne afbryde den danske skibstrafik til Island. I 1808 kunne et engelsk kaperskib uforstyrret beslaglægge den danske konges pengekasse i Reykjavik på rigsdaler, og i 1809 kunne den danske eventyrer Jørgen Jørgensen, der ankom til Island som medhjælper på en engelsk handelsekspedition, ubesværet arrestere den danske amtmand og gøre sig selv til øverstkommanderende i Island, indtil den engelske regering bremsede ham efter 9 uger. En islandsk nationalisme med krav om selvstyre eller selvstændighed begyndte at vokse op fra 1820 erne imellem de islandske studenter i København. Helt i overensstemmelse med og parallelt med den nationalisme, der var en af de dominerende strømninger i hele Europa i perioden. Den første større bevægelse mod islandsk selvstyre kom i 1834,

8 hvor Frederik 6. imødekom det danske borgerskabets krav om etableringen af folkelige repræsentationer, stænderforsamlinger. Island blev med 2 medlemmer lagt ind under forsamlingen for Sjælland og Øerne, der mødtes i Roskilde. Islændingene forlangte nu en særlig repræsentativ forsamling i Island og blev imødekommet i 1843, da Altinget blev genoprettet i Reykjavik som en rådgivende forsamling a la de danske stænderforsamlinger. Reykjavik kort før 1870 med Domkirken i centrum. Den store bygning til højre er Reykjaviks Gymnasium, hvor Altinget mødtes i starten, og den anden store hvide bygning, i baggrunden til venstre, er regeringsbygningen, hvor den danske amtmand holdt til. Søen Tjörnin ses i forgrunden til højre (og er større end nu). Husene er på nær de tre ovennævnte stort set alle sammen lave træhuse [Wikipedia].

9 Filologen og arkivaren Jón Sigurðsson ( ) blev lederen i den islandske nationale bevægelses første fase fra 1840'erne, og indtil sin død i 1879 satte han fra sin plads i Altinget kursen for den islandske nationalisme med krav om islandsk selvstændighed (hjemmestyre). Herefter fulgte år med en forfatningskamp mellem de danske myndigheder og den islandske selvstændighedsbevægelse, der ikke ville stille sig tilfreds med den ensidige danske vedtagelse af Stillingsloven 1871, der betegnede Island som en uadskillelig del af danske rige, omend med særlige landsrettigheder, og den første islandske forfatning i 1874, der gav Altinget en (begrænset) lovgivende magt, men med en vetoret til den danske konge og den udøvende magt i Island fastholdt hos den danske regering. Islands selvstændighed symbolsk udtrykt: På det centrale torv i Reykjavik, Austervöllur, foran Altinget stod en statue af den dansk islandske billedhugger Bertel Thorvaldsen, som byen København havde skænket Reykjavik. Men i 1931 blev Thorvaldsen flyttet væk herfra og erstattet af en statue af Jón Sigurðsson 3) Hjemmestyre, personalunion, selvstændighed I 1901 kom systemskiftet i Danmark, hvor Danmark fik en Venstreregering med flertal i Folketinget i stedet for de mangeårige konservative Højre regeringer, der havde sat hælene i over for alle islandske selvstændighedskrav. Og fra nu af mødte Island meget større forståelse. I 1904 fik Island hjemmestyre med en Islandsminister (en islandsk statsminister ) i Island, dvs. at den udøvende magt nu til dels flyttede til Island. Dette tilfredsstillede ikke de islandske ønsker, da landet stadig blev betragtet som en integre

10 ret del af det danske rige. Perioden blev politisk præget af en intens politisk kamp på Island mellem moderate, der ønskede en vis fortsat tilknytning til Danmark, og selvstændighedsfolk, der ville bane vejen for en fuldstændig islandsk selvstændighed. Et forslag til islandsk forfatning, som, kort fortalt, gav Island udstrakt selvstændighed, men lagde op til en fortsat tilknytning til Danmark blev forkastet ved en folkeafstemning på Island i Sagen fandt sin afgørelse i 1918 med en vedtagelse ved folkeafstemning i Island af en forfatning, der gjorde Island til en fri og suveræn stat i personalunion med Danmark. Unionen indebar, at den danske konge fortsat var islandsk statsoverhoved, og Danmark varetog Islands forsvars og udenrigsanliggender. Forbundsloven indeholdt en bestemmelse om, at både Island og Danmark efter udgangen af 1940 kunne tage aftalen til revision, via forhandlinger. Hvis disse forhandlinger ikke førte til nogen ny aftale inden for tre år, havde begge parter ret til ensidigt at ophæve unionen. Da tiden kom, valgte Island med virkning fra den 17. juni 1944 at løsrive sig fuldt fra Danmark og oprette en selvstændig republik. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland. Tidspunktet virkede som et unødvendigt slag til et Danmark i nød, og den danske kongefamilie og andre reagerede med en vis bitterhed. Island havde udviklet sig ganske betydeligt siden 1800 tallet. Landet oplevede en modernisering af økonomien med en øget økonomisk velstand og voksende urbanisering. Og denne udvikling tog endnu et spring fremad under 2. verdenskrig, hvor de britiske og især de amerikanske basebyggerier og militære aktiviteter i Island skabte beskæftigelse og nye handelsforbindelser. På den baggrund var den islandske selvstændighedserklæring i 1944 en helt naturlig og logisk udvikling.

11 Islændinge i Kongens Have oktober ) Håndskriftsagen Islands største kulturarv er uden diskussion de middelalderlige pergamenthåndskrifter med sagaer, lovbøger, eddadigte m.m. Hovedparten af de bevarede håndskrifterne var blevet indsamlet og bevaret især af Árni Magnusson i starten af 1700 tallet og ved hans død i 1730 testamenteret til Københavns Universitet. Selvom Island efter 2. verdenskrig havde løsrevet sig fra Danmark og nu kunne betragtes som en fuldt selvstændig stat, mente islændingene ikke, at deres nyfundne identitet var fuldendt, før håndskrifterne var tilbage på Island. Håndskrifterne skulle nu, set fra islandsk synspunkt, tilbageleveres, for at styrke landets nationale kultur og identitet, samt gøre løsrivelsen fra Danmark komplet. Island fremførte, at håndskrifterne var deres oprindelige skrifter og deres kulturskat, der beskriver deres gamle samfund. Hovedargumentet for udleveringen af håndskrifterne var, at disse havde afgørende betydning for den islandske nationale identitet og selvopfattelse. De sås som fundamentet for islandsk nationalitet og sprog, samt et fuldt selvstændigt Island. Sagaerne var ikke blot et bevis på den islandske nations oprindelse, men også noget der knyttede nutiden til fortiden, og en legitimering af Islands status som selvstændig nation i verden i dag. I Danmark så mange på Islands krav som værende urimelige. Man mente, at håndskrifterne var blevet erhvervet på lovlig vis, og at det derudover ikke ansås som en pligt at

12 aflevere kulturskatte tilbage deres oprindelige ejere. Endvidere var et argument imod udleveringen, at skrifterne mentes at være en fælles nordisk kulturarv, idet de var blevet til i en periode, hvor de kulturelle grænser var en del anderledes end i dag. Derudover indeholdt håndskrifterne ikke kun historier fra Island, hvilket forstærkede argumentet om, at disse lige så godt kunne anses for at være fællesnordiske kulturskatte. Sagen om håndskrifterne kom til i flere årtier at belaste forholdet mellem Danmark og Island, indtil Danmark i 1961 vedtog at dele Københavns Universitets samling af islandske håndskrifter mellem Danmark og Island, således at de vigtigste fremover skulle udleveres til Island. I april 1971 modtog Island så de to første håndskrifter Codex Regius og Flatøbogen fra Danmark, hvilket skabte glæde blandt islændingene. Flere tusinde var mødt op Reykjaviks havn, for at fejre denne dag, hvor et dansk inspektionsskib ankom for at aflevere håndskrifterne. Derefter foregik udleveringen af håndskrifterne fra Danmark løbende frem til Overrækkelsen af håndskrifterne sås som en endelig afslutning på Islands kamp for selvstændigheden. Danmark kunne ud fra en strengt juridisk fortolkning sagtens have fastholdt, at håndskrifterne var Københavns Universitets lovlige ejendom, og at man i øvrigt ikke har international præcedens for udlevering af kulturskatte fra museer og forskningsinstitutioner til oprindelseslandene. Men håndskrifterne betyder fantastisk meget mere for Island, end de gør for Danmark, og udleveringen var et politisk klogt træk, der sikrede de venskabelige forbindelser, der i dag er mellem de to lande.

13 Þjóðmenningarhúsið (Kulturhuset) i Reykjavik, hvor man bl.a. kan se en udstilling om håndskrifterne Eksempler på elevernes reaktioner og erfaringer fra undervisningen og turen Efter at have brugt syv dage på Island, og de fleste i selskab med min værtsfamilie, har jeg fået to overskyggende indtryk af Island og den islandske kultur. For det første naturen, som er helt fantastisk! og så det, at de minder meget mere om os danskere, end jeg havde troet. Deres hverdag forløber nogenlunde som vores, hvis man ser bort fra den unikke geologi med gejsere, vulkaner, lava landskaber, varme kilder mm., som vi danskere kun kan misunde dem. Jeg vil ud fra mit besøg konkludere, at islændinge er et venligt og gæstfrit folkefærd. Min værtsfamilie tog godt imod mig, og sørgede for jeg havde det godt under hele opholdet. Min islænding kendte meget til den danske kultur. Nok kunne hun ikke snakke så meget dansk, men hun forstod, hvad jeg sagde, når jeg snakkede langsomt. Min islænding og hendes islandske veninde kendte meget til Danmark og havde besøgt det op til flere gange. I forhold til det historiske dansk islandske forhold, lader det ikke til, at det var noget, de tænkte særligt meget over, i hvert fald ikke deres generation. For mig virker det snarere som om, at de er glade for det dansk islandske. Min islænding sagde at hun elskede at være i Danmark, og flere af islændinge havde også planer om at studere videre i Danmark.

14 Den dansk islandske fortid, ville jeg mene i dag ses som noget positivt, da flere unge islændinge vælger at uddanne sig i Danmark. For at opsummere er mit generelle indtryk af Island et land som har kæmpet for sin selvstændighed, et u nikt landskab og en gæstfri befolkning. Anne Sofie Den første aften vi var på Island tog halvdelen af klassen til en restaurant, hvor jeg, mens vi ventede på maden) spurgte en dreng om hans forhold til os danskere, på baggrund af at de engang har været regeret af Danmark. Han svarede så: Vi hader jer, røvhuller, og grinte derefter. Han tilføjede så, at han slet ikke tænkte over det, og at det var ret ligegyldigt. Han havde intet imod os. Jeg spurgte så ind til om andre, evt. ældre islændinge, havde et problem med danskere, hvortil han svarede, at det mente han ikke. Hvis der var nogen, der ikke kunne lide danskere, mente han, at hadet i hvert fald ikke var stort Mit grundlæggende indtryk af islændingenes syn på danskere er, at de ikke har et problem med, at de engang har været styret af Danmark, men de ikke så godt kan lide at skulle have obligatorisk dansk i skolen. Lidt ligesom danske unges forhold til Tyskland. Tyskland har jo også angrebet Danmark, og vi har været under tysk kontrol. Men det har vi ikke noget imod nu, da det tyske folk nu jo ikke gjorde det. Dog er vi lidt trætte af at skulle lære sproget, da det er besværligt med alle nye fremmedsprog. Amanda I historie har vi blandt andet lært om de spændinger, der har været i forholdet mellem Island og Danmark, både i optakten til Islands selvstændighed, Danmarks forsømmelse af Island og i forbindelse med konflikten omkring håndskriftsagen. Disse spændinger syntes dog at være fraværende i forbindelse med mit besøg på Island. Min egen private oplevelse af forholdet mellem Island og Norden har været, at forholdet er godt, og at nogle islændinge faktisk stadig føler en form for forbindelse til Danmark, eller Skandinavien generelt. I min familie blev jeg mødt med stor imødekommenhed og gæstfrihed. Min udveksling gav mig sågar hendes seng til at sove i, mens hun sov sammen med hendes mor. Da jeg forhørte min udvekslingsstudent om, hvad de havde lært i skolen om Danmark og forholdet mellem os og Island, fortalte hun, at de havde haft flere projekter om dansk kultur. En anden ting jeg observerede, var hvor sammenligneligt det islandske sprog var med det nordiske. Cathrine Vores fortid lærer os, at Danmark har domineret Island gennem hundrede år. Dette varede indtil de i 1900 tallet blev selvstændige og dermed løsrevet fra Danmark. Med dette i baghovedet rejste jeg til Island med en forventning om, at Danmark og danskere ikke var folkekære blandt islændinge. Det varede dog ikke lang tid, før denne forestilling blev afkræftet. Efter en samtale med den islandske familie som jeg boede hos, lærte jeg, at historien ikke havde nogen særlig betydning for den islandske opfattelse af Danmark. Mange islændinge har et nært forhold til Danmark, og flere af de unge har ønsker om at studere i Danmark efter

15 gymnasiet. Dette ønske førte videre til et spørgsmål om, hvorfor de ønskede at rejse væk fra Island? De fleste af de unge islændinge føler, at Island er meget isoleret i forhold til de øvrige nordiske lande. De mener, at Danmark giver mulighed for at blive mere international, og at Danmark i det hele taget er i hurtigere udvikling. Stort set alle islændinge har besøgt Danmark og har stor viden om landet, hvorimod danskere generelt stort set ingen viden har om Island. Efter rejsen til Island, har jeg fået en ide om, hvad det vil sige, at bo på en ø, så langt væk fra omverdenen, og hvordan det føles at opleve finanskrisen i samme grad, som de gør. Samlet set var min opfattelse af Island og islændinge positiv. Den islandske befolkning var åbensindet og venlig, hvilket gjorde, at man hurtigt følte sig tilpas. Emilie Dansk islandsk tøsesnak Efter min tur til Island har jeg fået et langt mere positivt syn på Island og den islandske kultur. Af en eller anden mærkværdig årsag havde jeg en forestilling af Island som et isoleret land, der med deres fiskeindustri og gamle huse, havde en kultur der lå så langt fra den danske, at jeg ville komme hjem med striksweatre og en lugt af fisk.

16 Jeg blev positivt overrasket At møde en kultur der ligger så tæt på den danske, og en ungdom der blomstrer med deres natteliv og tendens til god stil i tøj og mode. Min udvekslingsstudent havde et nært forhold til Danmark, eftersom hun har tilbragt mange af sine somre på en restaurant i Skagen, hvor hun arbejdede som opvasker Også hendes tante har boet i Danmark, og hende var jeg også så heldig at møde. Hele hendes familie kunne overvejende tale dansk, og det var svært at finde frem til ting eller steder, de ikke havde et kendskab til. Moren i familien beskrev Danmark som Islands storesøster, hvilket vidner om, at islændinge stadig ser sig selv som beslægtede med danskerne Jeg kunne mærke gæstfriheden fra det sekund, jeg trådte ind i det lille islandske hus. En følelse af at være hjemme og høre til var i langt højere grad til stede her end ved mit sidste udvekslingsophold i Frankrig, hvor jeg følte, at der virkelig var tale om et kultursammenstød af rang. Emma Mit indtryk af Island har ændret sig en del siden vi besøgte landet. Før har jeg aldrig set Island som noget særligt eller moderne, men efter turen gik det op for mig, at de lever meget ligesom os, plus at naturen er ufattelig smuk. Jeg oplever Island som et yderst moderne samfund, selvom de på en måde lever en smule isoleret fra resten af verden, i og med at Island ligger midt i Atlanterhavet. De to piger, jeg boede hos, gav også udtryk for, at dette generede dem en del. Jeg kunne dog forstå, at de rejste en del alligevel og at begge piger drømmer om, at flytte til København, London eller Berlin. De sagde samtidig, at der er en generel tendens til, at islændinge studerer i udlandet. Besøget på Island var en positiv oplevelse, og jeg synes, at vores islændinge var meget udadvendte og åbne. Island er bestemt et land, jeg vil anbefale andre at rejse til, og et land jeg ønsker at besøge igen. Det var en meget positiv oplevelse både kulturen og naturen. Lise Mit udgangspunkt i forhold til historien om Island og det dansk/islandske forhold var udelukkende, at Island var en tidligere koloni og ikke andet. På nogle punkter var jeg stadig i tvivl om Island stadig var eller i mindre grad var en del af Danmark på samme måde som Grønland. Dette fik jeg dog hurtigt lært var helt forkert, og at historien var en helt anden. Vi fik lært, at Danmark havde haft et meget imperialistisk forhold til Island, hvor Island i mange henseender var blevet udnyttet og undertrykt af Danmark. Dog havde Island allerede tilbage i 1944 fået sin selvstændighed, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke meget dansk tilbage ved Island. Dog fik vi at vide af den islænding vi boede hos, at de på nogle punkter stadig ikke er helt selvstændige. Hvis de er i udlandet og skal snakke med ambassaden, er det bl.a. stadig den danske ambassade de skal henvende sig til. Derudover er der også stadig den del, at de alle sammen stadig skal lære dansk i skolen. Dog virkede det som om, at det hovedsageligt er de ældre generationer, der kan snakke dansk. Hvad der dog ikke kan være nogen tvivl om er, at islændingene er glade og stolte over at have fået selvstændighed en selvstændighed, som det nok ikke kunne undgås at give dem set fra dansk side. Dette fordi forholdet mellem de to lande ikke var særlig godt og på mange måder har skabt problemer. Blandt andet i forbindelse med sagen om håndskrifterne og deres udlevering til Island, som dog foregik efter selvstændig

17 heden. Denne sag skabte diplomatiske problemer og selvom den danske stat retmæssigt havde skrifterne, var det en nødvendighed at udlevere dem for at skabe stabilitet og undgå en konflikt imellem de to lande. Det virkede dog ikke som om, at islændingene bar nag over denne sag og havde et problem med os, når vi som danskere besøgte dem. Philip Ni ud af ti elever havde besøgt Danmark. De fleste af dem havde endda været der flere gange. Nogen pga. familierelationer, nogen pga. shopping muligheder og andre pga. en helt tredje faktor. Dette faktum indikerer vel, at forholdet til Danmark er meget venskabeligt, vores fortid taget i betragtning. Dog var der ikke mange af dem, som kunne mestre det danske sprog, men lidt forståelse havde de dog. Jeg fik det indtryk, at de unge islændinge ingen mening havde omkring de stridigheder, som har eksisteret mellem Danmark og Island. Med stridigheder menes de tilbageholdte sagaer og Island som værende under det danske herredømme. Det virkede sågar, som om de aldrig havde givet dette faktum en overvejelse. Derimod kunne man mærke, at islændingene havde en form for tæt og kærligt forhold til Danmark, hvad enten der var familierelationer eller ej. Jeg fik det indtryk, at de følte sig som en del af det danske samfund. Der var en form for fascination over det danske system mht. SU, by kulturen og vores skoleform. Islændingenes forhold til Danmark er på ingen måde påvirket af fortidens stridigheder. Derimod er der et kært og nært forhold til Danmark, hvilket afspejles i deres villighed til at lære sproget, til at besøge vores land og generelt bare vise en hvis interesse for, hvordan Danmark fungerer som samfund. Sofie Litteraturliste: Diverse avisartikler Den Store Danske, Gyldendals Åbne Encyklopædi, artiklen: Island historie [http://www.denstoredanske.dk/geografi_og_historie/island/island_generelt/island_(historie)?hig hlight=islands%20historie] Hammerich, Paul: Opbrud i nord. 3. bind af En Danmarkskrønike , Gyldendal 1976 Magnason, Andri Snær: Drømmeland Selvhjælpsbog til en ængstelig nation, Tiderne Skifter 2009 Mentz, Søren (red.): Rejse gennem Islands historie den danske forbindelse, Gads Forlag 2008 Thorsteinsson: Island, Politikens Danmarkshistorie, Politikens Forlag 1985

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole Rejserapport Navn: Katrine Winkler Sørensen Rejsekammerat: Lone Kristensen Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole Værts-institution/Universitet: Agder Universitet Praktikplads/Hospital: Frivoltun, Grimstad

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Island Navn: Gyða Sjöfn Njálsdóttir E-mail: gydan@hotmail.com Tlf.nr.: 20836055 Billede 1: Akureyri og fjeldet Súlur Hjem institution: UCL- Lillebælt, Sygeplejeuddannelsen

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at komme ud at rejse på en ny måde, og prøve undervisning på en anden måde

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at komme ud at rejse på en ny måde, og prøve undervisning på en anden måde US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Otago Land: New Zealand Periode: Fra: Februar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram: Hvorfor

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee

JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee Hang til herregårde Interview: Carsten Porskrog Rasmussen Lektor i historie, Carsten Porskrog Rasmussen har som underviser, forfatter

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere