Lejlighedspriser i nordeuropæiske hovedstæder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lejlighedspriser i nordeuropæiske hovedstæder"

Transkript

1 71 Lejlighedspriser i nordeuropæiske hovedstæder Karoline Garm Nissen, Maria Hove Pedersen, Morten Hedegaard Rasmussen og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Boligpriserne i Europa er generelt steget siden midten af 199'erne og navnlig i årene op til den finansielle krise. Både priserne på huse og ejerlejligheder steg, men især lejlighedspriserne i storbyerne viste en markant stigning. Udviklingen har øget forskellene på lejlighedspriserne i hovedstæderne betydeligt. Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 62. kr. var priserne i Paris over tre gange så høje som i Berlin i 212. Også i Skandinavien er der store forskelle. Prisen pr. kvadratmeter i 212 var 23. kr. i København, 38. kr. i Stockholm og 51. kr. i Oslo. I denne artikel sammenligner vi udviklingen i og niveauet for lejlighedspriserne i udvalgte nordeuropæiske hovedstæder. På kort sigt er prisen på lejligheder bestemt af efterspørgslen, da udbuddet tilpasser sig langsomt. Artiklen fremhæver, at særligt indkomstniveau og boligomkostninger som fx renteudgifter og skatter har betydning for prisniveauet. Disse forhold gælder også for boliger placeret uden for de større byer. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem boligpriserne i hovedstæderne og resten af landet. Det afspejler, at en boligs værdi både består af beliggenheden og bygningens fysiske værdi, der på længere sigt vil være givet ved omkostningen ved at bygge nyt. I de nordeuropæiske hovedstæder er der i varierende grad mangel på ledige byggegrunde som følge af fysiske eller regulatoriske begrænsninger. Jordprisen er derfor presset op i byerne og er betydeligt højere end på landet. Det fremgår af artiklen, at lejlighedspriserne i Paris, Oslo og Stockholm er høje i forhold til priserne i de øvrige nordeuropæiske hovedstæder, ligesom de synes at ligge højt i forhold til de fundamentale økonomiske og strukturelle forhold i byerne. I København er priserne på ejerlejligheder lave i forhold til de øvrige nordeuropæiske hovedstæder, og den seneste tids stigende priser skal ses i lyset af det kraftige prisfald i 26-9 og prisfaldet i 211. Vurderet ud fra fundamentale faktorer kan prisstigninger i den størrelsesorden, man har set siden begyndelsen af 212, dog næppe fortsætte i en længere periode.

2 72 GENNEMSNITLIG ÅRLIG REAL VÆKST I LEJLIGHEDSPRISER I HOVEDSTÆDER OG BOLIGPRISER PÅ LANDSPLAN Figur 1 Pct., år-år til toppunkt før krisen Pct., år-år Toppunkt før krisen til Danmark Norge Sverige Holland Finland Frankrig Østrig Tyskland -1 Østrig Tyskland Frankrig Norge Finland Sverige Holland Danmark Hovedstad Landsplan Hovedstad Landsplan Anm.: Toppunkt før krisen er 26 i København, 27 i Helsinki, Oslo og Stockholm og 28 i de øvrige byer. I Wien og Berlin er 28 valgt som skæringsår, selv om der ikke er et egentligt toppunkt, da prisudviklingen er forholdsvis jævn i årene omkring den økonomiske krise. Alle priser er deflateret med forbrugerpriserne (HICP). Der er først data for boligpriserne på landsplan i Østrig fra 2. Kilde: OECD (landsplan), og se appendiks. LEJLIGHEDSPRISERNES UDVIKLING OG NIVEAU Siden midten af 199'erne er boligpriserne steget betydeligt i store dele af Europa. Særligt i årene op til den økonomiske og finansielle krise steg de markant i flere lande. Der var tale om generelle prisstigninger, men mest tydelig var prisstigningerne på lejligheder i storbyerne, jf. figur 1 (venstre). Navnlig i Skandinavien og Holland var der en tendens til, at priserne steg mere i hovedstæderne end på landsplan. Over den betragtede periode er de reale priser på lejligheder samlet set steget med ca. 15 pct. i gennemsnit, mens priserne på landsplan er steget knap 8 pct. i gennemsnit 1. Fra toppunktet før krisen til 212 er lejlighedspriserne faldet i København og Amsterdam, mens priserne har ligget omtrent fladt i Stockholm, jf. figur 1 (højre). I de andre hovedstæder faldt lejlighedspriserne kortvarigt i forbindelse med den økonomiske krise, men er efterfølgende steget trods den generelt svage økonomiske udvikling. De gennemsnitlige årlige prisstigninger har dog været væsentligt mere afdæmpede i de senere år end i årene før den økonomiske krise. De senere års udvikling har øget forskellene i kvadratmeterpriserne på lejlighederne på tværs af byerne. I dag er prisen pr. kvadratmeter i Paris over tre gange så høj som i Berlin, jf. figur 2. Der er også betydelige forskelle blandt de nordiske hovedstæder, selv om prisniveauet var omtrent det samme i de fire byer i midten af 199'erne. 1 Simpelt gennemsnit ekskl. Østrig, hvor boligpriserne på landsplan kun findes efter 2.

3 73 REALE LEJLIGHEDSPRISER I NORDEUROPÆISKE HOVEDSTÆDER Figur 2 1. kr. pr. kvm. (212-priser) Paris Oslo Stockholm Amsterdam Helsinki Wien København Berlin 1996 Toppunkt før krisen 212 Anm.: Toppunkt før krisen er 26 i København, 27 i Helsinki, Oslo og Stockholm og 28 i de øvrige byer. I Wien og Berlin er 28 valgt som skæringsår, selv om der ikke er et egentligt toppunkt, da prisudviklingen er forholdsvis jævn i årene omkring den økonomiske krise. De nominelle priser er deflateret med forbrugerpriserne (HICP) for de enkelte lande. Kilde: Eurostat (HICP), og se appendiks. UDBUD OG EFTERSPØRGSEL FOR LEJLIGHEDER Udviklingen i lejlighedspriserne i hovedstæderne er som udgangspunkt bestemt af udbuddet og efterspørgslen efter lejligheder. Boliger adskiller sig imidlertid fra andre varer ved, at udbuddet kun kan tilpasse sig langsomt. Medbestemmende for en boligs pris er desuden beliggenheden, som kun i begrænset omfang kan kopieres. I givet fald vil stigende efterspørgsel slå ud i højere grundpriser. Disse forhold kan variere betydeligt på tværs af lande og kan være med til at forklare forskelle i prisniveauer. Efterspørgslen efter ejerlejligheder antages normalt at være bestemt af husholdningernes disponible indkomst og boligomkostningerne ved at eje en bolig, jf. boks 1. Boligomkostningerne består af realrenten efter skat, boligrelaterede skatter, udgifter til forsikringer, vedligeholdelse og for en ejerlejlighed også fællesudgifter. Derudover afhænger boligomkostningerne også af de forventede reale kapitalgevinster eller -tab på boligen. Institutionelle forhold såsom tilladt belåningsgrad og afdragsprofil for boliglånet kan også have betydning for efterspørgslen. Det gælder fx, hvis husholdningerne er udsat for kreditrestriktioner, eller hvis de lægger vægt på deres likviditetssituation, jf. diskussionen i Dam mfl. (211).

4 74 EFTERSPØRGSELSRELATION FOR EJERLEJLIGHEDER Boks 1 Efterspørgslen efter ejerlejligheder kan udtrykkes ved følgende efterspørgselsfunktion for boliger: D ejer = F(Y disp, c, p ejer, z, y). D ejer er efterspørgslen efter ejerlejligheder, og Y disp er den disponible realindkomst, som samvarierer positivt med efterspørgslen. Boligomkostningerne, også kaldet brugerprisen eller user cost, ved at eje en lejlighed er udtrykt ved c, som er defineret nedenfor. p ejer er den reale lejlighedspris, og y er den minimale førsteårsydelse og vil ikke have betydning i en situation, hvor husholdningerne er fuldt rationelle og ikke er udsat for likviditetsbegrænsninger, jf. Dam mfl. (211). Alle disse variable vil også indgå i en generel efterspørgselsfunktion for boliger. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for z, som repræsenterer en vektor med øvrige variable, der har indflydelse på efterspørgslen efter ejerlejligheder, bl.a. beliggenhed, kulturelle og sociale præferencer for at bo i en ejerlejlighed, demografi, regulering af lejemarkedet osv. Højere boligomkostninger, c, vil mindske efterspørgslen, og de er defineret som: c = (1 t)i π + s + d π ejer p ejer. (1-t)i er den nominelle rente efter skat, π er inflationen, s er boligrelaterede skatter (i Danmark ejendomsskat (grundskyld), ejendomsværdiskat og tinglysningsafgift), og d er et udtryk for afskrivninger, udgifter til vedligeholdelse og fællesudgifter. π ejer er de forventede reale kapitalgevinster og -tab, som ex ante er forbundet med stor usikkerhed. I Danmark er den reale huspris estimeret til at stige 1,7 pct. for fastholdt boligudbud, når den reale disponible indkomst øges 1 pct., jf. Dam mfl. (211). Det er på niveau med udlandet, hvor studier normalt finder en indkomstelasticitet for huspriserne på mellem 1 og 2, jf. litteraturgennemgange i OECD (25) og IMF (28). Renteudgifter, som udgør den største del af boligomkostningerne, har også betydning for huspriserne i Danmark. Her er et generelt rentefald på 1 procentpoint estimeret til at medføre en stigning i den reale huspris på 15 pct. i fravær af en udbudsreaktion, jf. Dam mfl. (211). Det er højere, end hvad man typisk finder i andre lande, jf. litteraturoversigt i Kuttner (212). Efterspørgslen efter ejerlejligheder er også påvirket af befolkningsudviklingen i byen, herunder demografien. Stigende befolkning vil øge efterspørgslen, og alderssammensætningen vil have betydning for, hvilken slags boliger der efterspørges. Eksempelvis er helt unge husholdninger med lav indkomst og få medlemmer ofte lejere. Det betyder, at en tilflytning af unge umiddelbart har begrænset effekt på lejlighedspriserne, medmindre det resulterer i flere forældrekøb. Til gengæld kan flere unge lejere øge presset på lejemarkedet. Lejlighedspriserne kan være betydeligt højere i en større by end i en mindre by, selv om priserne korrigeres for forskelle i bygningernes fysiske kvalitet. Det skal ses i lyset af, at prisen på en ejerlejlighed består dels af boligens fysiske værdi, dels af beliggenheden. Selve boligen kan

5 75 med en vis forsinkelse bygges i det efterspurgte antal, og den fysiske værdi må derfor ventes at være givet ved byggeomkostningerne. Omvendt kan boliger med en ensartet beliggenhed ikke opføres i ubegrænsede mængder. Hvis efterspørgslen stiger i et bestemt område, vil udbuddet på et tidspunkt ikke længere kunne reagere. Prisen på beliggenheden vil da sætte sig i jordprisen, som derfor vil stige, indtil efterspørgslen er lig udbuddet. På landet er der ikke sådanne begrænsninger i samme omfang, og jordprisen vil i stedet være afhængig af værdien af jordens alternative anvendelse til fx land- eller skovbrug. Hvis efterspørgslen efter ejerlejligheder og dermed prisen stiger, vil det blive mere attraktivt at bygge nye ejerlejligheder. 1 Det vil tage noget tid, men på længere sigt vil udbuddet som udgangspunkt tilpasse sig efterspørgslen. I en storby sætter mængden af jord og geografiske forhold imidlertid ofte en begrænsning for udbuddet. Der vil dog typisk være andre muligheder for alligevel at udvide bygningsmassen, som varierer fra by til by. En mulighed er fx at bygge i højden, op ad bjergskråninger, ud i vandet eller ved at inddrage grønne områder. Ofte vil det dog være forbundet med øgede byggeomkostninger. I et studie på amerikanske forhold vises det, at der over tid og i flere storbyer i USA har været en klar tendens til at undervurdere muligheden for at øge udbuddet, jf. Glaeser (213). Regulatoriske forhold, fx byggetilladelser, planlov, miljøzoner osv., kan også udgøre en begrænsning for udbuddet. Hvis disse lempes, kan udbuddet af ejerlejligheder stige betydeligt, da de kræver relativt lidt jord. Det vil i givet fald mindske priserne og formentligt også dæmpe forventningerne til de fremtidige prisstigninger. Efterspørgslen på markedet for ejerlejligheder skal ses i sammenhæng med lejemarkedet. Hvis lejemarkedet er frit, vil der være substitution hen imod den billigste af de to boligformer. Hvis lejemarkedet er reguleret, og udbuddet af ejer- og lejelejligheder ikke kan tilpasse sig efterspørgslen fuldstændigt enten på kort eller længere sigt vil det have betydning for prisen på ejerlejligheder, jf. Häckner og Nyberg (2). Forskelle i ejerlejlighedspriserne på tværs af byer skal derfor også ses i lyset af, at reguleringerne af lejemarkedet varierer betydeligt. Häckner og Nyberg (2) argumenterer, at såfremt reguleringen betyder, at huslejerne er kunstigt lave, vil efterspørgslen efter lejelejligheder overstige udbuddet. Prisen på en ejerlejlighed vil da påvirkes af, hvem der bor billigt til leje. Det er de mere velstillede indbyggere, der har råd til at efterspørge en ejerlejlighed. Hvis de generelt bor i de billi- 1 Alternativt kan eksisterende lejelejligheder omdannes til ejerlejligheder.

6 76 ge lejelejligheder, fx fordi private udlejere vurderer dem som bedre betalere, vil det sammenlignet med en situation uden bindende regulering mindske efterspørgslen efter ejerlejligheder og dermed lægge en dæmper på priserne. Alternativt kan reguleringen indebære, at det er de mindre velstillede, der bor i de billige lejelejligheder, fx hvis lejemarkedet består af socialt boligbyggeri, hvor tildelingen af boliger er indkomstafhængig. I givet fald vil de mere velstillede ikke have adgang til lejemarkedet, og deres efterspørgsel efter boliger vil alene være rettet mod ejerlejligheder. Det vil give højere priser, end hvis lejemarkedet var frit. Eksistensen af huslejeregulering kan formentlig også medvirke til at forstærke de konjunkturelle udsving i ejerboligpriserne, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet mfl. (23). ANALYSE AF LEJLIGHEDSPRISERNES UDVIKLING Hovedstæder har en række fælles karakteristika såsom høj befolkningstæthed, centraladministration, kulturinstitutioner, universiteter osv. Selv om der er tale om byer i forskellige lande, gør disse forhold boligprisniveauerne mere sammenlignelige end fx boligprisniveauerne mellem land og by inden for ét land. Det er dog de færreste, der vælger at flytte mellem hovedstæder på grund af prisforskelle for boliger, og lejlighederne i de forskellige byer er dermed ikke substituerbare. Der kan derfor permanent være forskellige prisniveauer i byerne, og de vil ikke påvirke hinanden over tid, sådan som det ellers til dels vil være tilfældet mellem land og by. For analysens vedkommende skal det samtidig bemærkes, at boligpriser ikke altid opgøres efter de samme principper i de enkelte lande, jf. boks 2. Husholdningernes disponible indkomst Et centralt element i efterspørgslen efter ejerlejligheder er husholdningernes disponible indkomst, jf. boks 1. Jo højere indkomsten er, jo dyrere en lejlighed kan man købe. I de nordeuropæiske hovedstæder er der en tydelig positiv sammenhæng mellem niveauet for de disponible indkomster og lejlighedspriserne, jf. figur 3 (venstre). Priserne er således generelt højest i byerne med de højeste indkomster 1. Lejlighedspriserne er endvidere steget mest i de byer, hvor der har været den største fremgang i husholdningernes disponible indkomst, jf. figur 3 (højre). 1 I de regionale nationalregnskaber er indkomstniveauet påvirket af, at produktionen opgøres efter arbejdspladsens placering og ikke efter arbejdstagers bopæl. Pendling ind til byen gør dermed indkomsterne højere her. Samtidig opgøres produktionen i nogle virksomheder primært efter hovedkontorets beliggenhed, som typisk er i en stor by. En række økonomiske faktorer som fx et højere uddannelsesniveau bidrager dog også til, at indkomstniveauet ofte er højere i storbyer.

7 77 DATABESKRIVELSE Boks 2 Til at analysere priserne på lejligheder i de nordeuropæiske hovedstæder anvendes data fra flere forskellige nationale og internationale kilder, hvilket kan have betydning for sammenligneligheden mellem lande, jf. appendiks. Eksempelvis har afgrænsningen af byerne stor betydning for boligprisernes niveau. Der er her tilstræbt en smal afgrænsning af byzonen, jf. tabel 1. I Danmark er København by af Danmarks Statistik afgrænset til kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Fokus på lejligheder frem for alle boliger skaber til en vis grad også en geografisk afgrænsning, eftersom antallet af lejligheder i de ydre dele af storbyer typisk er mindre. Det er tilfældet i København, hvor Dragør og Tårnby har en lille vægt i den samlede pris for København by. BEFOLKNINGSSTØRRELSE, 212 Tabel 1 Indbyggere, mio. København...,7 Stockholm...,9 Oslo...,6 Berlin...,9 Paris... 2,3 Wien... 1,7 Amsterdam...,8 Helsinki...,6 Anm.: I Amsterdam, Wien og Paris er afgrænsningen af befolkningen ikke helt den samme som for lejlighedspriserne. Kilde: Eurostat, Statistisk sentralbyrå (Norge), Statistiska centralbyrån (Sverige), Statistikcentralen (Finland), Statistik Berlin Brandenburg, Central Bureau voor de Statistiek (Holland) og Danmarks Statistik. Andre væsentlige forskelle er metoden til indsamling af data og opgørelsen af en lejligheds størrelse. I Danmark måles prisen pr. kvadratmeter eksempelvis i forhold til lejlighedens bruttoareal, inkl. vægge, andel af opgang og lignende, mens man i fx Finland måler fra indersiden af de omgrænsende vægge. Derudover offentliggøres disponibel indkomst ikke på helt så detaljeret niveau som lejlighedspriserne. I Danmark er der anvendt disponibel indkomst i Region Hovedstaden. Den bredere afgrænsning af byzonen kan påvirke niveauet for den disponible indkomst pr. indbygger. Det er dog sandsynligt, at indbyggerne i den øvrige del af Region Hovedstaden er mulige efterspørgere efter boliger i København, og at deres indkomstniveau dermed har effekt på boligpriserne i København. I de fleste af de betragtede hovedstæder er priserne dog steget betydeligt mere end indkomsterne. Prisen pr. kvadratmeter i forhold til disponibel indkomst er således generelt steget siden 1996 og især frem mod begyndelsen af den finansielle krise, jf. figur 4. I 26 var København blandt de hovedstæder, der havde det højeste prisniveau i forhold til disponibel indkomst. Siden er niveauet faldet, og i 212 var København blandt dem med det laveste prisniveau målt i forhold til husholdningernes disponible indkomst. Særligt i Paris og Amsterdam er prisen i forhold

8 78 REAL DISPONIBEL INDKOMST OG REALE LEJLIGHEDSPRISER, Figur 3 Pris pr. kvm., Paris Oslo 5 4 Stockholm Amsterdam 3 Helsinki Wien 2 København Berlin Disponibel indkomst pr. indb., 212 Gns. årlig realvækst i pris pr. kvm. 1 Oslo 8 København Paris Stockholm 6 Helsinki Amsterdam 4 2 Wien Berlin Gns. årlig realvækst i disponibel indkomst pr. indb. Anm.: Disponibel indkomst og lejlighedspriser er deflateret med forbrugerpriserne (HICP) i de enkelte lande. Kilde: Eurostat, Statistisk sentralbyrå (Norge), Statistiska centralbyrån (Sverige), Danmarks Statistik, og se appendiks. til disponibel indkomst aktuelt høj og omtrent det dobbelte af niveauerne i Købehavn, Wien og Berlin. Sammen med Paris er Oslo og Stockholm endvidere blandt de byer, hvor prisniveauet i forhold til disponibel indkomst er steget mest siden midten af 199'erne, og niveauet ligger nu en del over gennemsnittet for den betragtede periode. PRIS PR. KVM. I FORHOLD TIL ÅRLIG DISPONIBEL INDKOMST Figur 4 Pct Paris Amsterdam Stockholm Helsinki Oslo København Wien Berlin 1996 Toppunkt før krisen 212 Anm.: Toppunkt før krisen er 26 i København, 27 i Helsinki, Oslo og Stockholm og 28 i de øvrige byer. I Wien og Berlin er 28 valgt som skæringsår, selv om der ikke er et egentligt toppunkt, da prisudviklingen er forholdsvis jævn i årene omkring den økonomiske krise. Disponibel indkomst og lejlighedspriser er deflateret med forbrugerpriserne (HICP) i de enkelte lande. Kilde: Eurostat, Statistisk sentralbyrå (Norge), Statistiska centralbyrån (Sverige), Danmarks Statistik, og se appendiks.

9 79 Boligomkostninger Et andet centralt element i efterspørgslen efter ejerlejligheder er boligomkostningerne i form af bl.a. renteudgifter og skatter, jf. boks 1. De har normalt en negativ effekt på efterspørgslen jo højere omkostninger, des lavere efterspørgsel. I den betragtede periode er realrenten efter skat faldet mærkbart i de nordeuropæiske lande, hvilket har betydet, at det over tid er blevet billigere at finansiere et boligkøb, jf. figur 5. Det har bidraget til at øge efterspørgslen efter bl.a. ejerlejligheder i de nordeuropæiske hovedstæder og dermed presset lejlighedspriserne opad. Udviklingen i realrenten afspejler et generelt fald i renteniveauet siden 199'erne. I Danmark er den effektive rente på 3-årige obligationslån eksempelvis faldet fra over 8 pct. i midten af 199'erne til 3,3 pct. ved udgangen af 212. En tilsvarende tendens ses for boligrenterne i de øvrige nordeuropæiske lande. Liberalisering af de finansielle markeder og udviklingen af nye låntyper har samtidig gjort det billigere at låne penge over de seneste årtier, jf. ECB (29). I Danmark havde udbredelsen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån stor betydning for stigningen i boligpriserne frem til 27, jf. Dam mfl. (211). Eftersom udformningen af boliglån varierer UDVALGTE BOLIGOMKOSTNINGER Figur 5 Pct Norge Frankrig Østrig Sverige Danmark Tyskland Holland Finland Ejendomsskatter Realrente efter skat Ejendomsværdiskat Anm.: Rente på boliglån til husholdninger. For Frankrig, Sverige, Tyskland, Holland og Finland er der tilbage- og fremskrevet med ændringen i den 1-årige statsobligationsrente før 2 og efter 211. For Norge er der anvendt en gennemsnitlig rente på udlån til private. Den danske rente er et vægtet gennemsnit af den 3-årige og 1-årige obligationsrente. Ejendomsskatter mv. er opgjort i forhold til boligmassens værdi. Ejendomsskatter er opgjort ekskl. eventuelle ejendomsskatter, der opkræves via personbeskatningen. For Danmark er ejendomsværdiskatten dog indsat separat. Kilde: European Mortgage Federation, Oesterreichische Nationalbank, Reuters EcoWin og Danmarks Nationalbank.

10 8 meget på tværs af de nordeuropæiske lande, kan det også have betydning for boligprisernes forskellige niveauer, jf. boks 3. Den skattemæssige del af boligomkostninger inkluderer bl.a. ejendomsskatter og afgifter i forbindelse med køb og salg af bolig. Tilgangen til boligbeskatning er meget forskellig på tværs af lande, både i forhold til hvad der beskattes, og hvornår beskatningen indtræder. I nogle lande opkræves ejendomsskatterne løbende, mens andre lande beskatter bolig i forbindelse med handel og opnåelse af en eventuel kapitalgevinst. I flere lande er det endvidere muligt at trække renteudgifter fra i skat. Ejendomsskatterne som andel af BNP er i de nordeuropæiske lande omtrent på samme niveau i 212 som i De er imidlertid faldet i forhold til værdien af boligmassen, jf. figur 5. Det har isoleret set bidraget til stigende lejlighedspriser, da det reducerer omkostningerne ved at eje en bolig. Det største fald i skatternes andel af boligomkostningerne ses i Sverige, hvilket afspejler, at ejendomsskatten løbende er blevet reduceret siden 1997, og at den svenske ejendomsbeskatning i 28 blev sat ned fra 1,2 til,75 pct. af den skattemæssige ejendomsværdi. Ved omlægningen i 28 blev der samtidig indført et nominelt loft for ejendomsskattebetalingen, hvilket betød, at skattelettelsen var særligt stor for boliger med en høj værdi, fx i storbyerne 1. Det kan have medvirket til at holde lejlighedspriserne i Stockholm oppe, jf. Europa-Kommissionen (212). I Danmark blev der med virkning fra 23 indført regler for, hvor meget ejendomsskatterne (grundskylden) højst måtte stige fra år til år. I de efterfølgende år med stærkt stigende grundpriser blev der opbygget et skatteefterslæb, som til dels blev indhentet i de år, hvor priserne faldt eller steg mindre end den tilladte stigning i ejendomsskatten. Ejendomsskattens andel af boligernes værdi er derfor stort set den samme i 1996 og i 212, jf. figur 5. I forbindelse med pinsepakken blev lejeværdien af egen bolig afskaffet fra 2 og erstattet af ejendomsværdiskatten. Den blev efterfølgende fastfrosset nominelt fra 22, dog således at den ville følge med ned, hvis ejendomsværdien kom under 22-niveau. Dermed blev ejendomsværdiskatten afkoblet fra boligprisudviklingen. Da priserne på ejerlejligheder i København er steget siden 22, er ejendomsværdiskatten i forhold til lejlighedernes værdi faldet i den periode 2. 1 Samtidig er nybyggede boliger helt eller delvist fritaget for ejendomsværdiskatter i en periode op til 15 år. 2 Ejendomsværdiskattens andel af boligens værdi er mindre end 1 pct., selv om skatten som udgangspunkt er 1 pct. af ejendomsværdien op til godt 3 mio. kr. og 3 pct. af resten. Det skyldes både fastfrysningen siden 22, og at der kun betales ejendomsværdiskat for den periode, man bor i boligen. Pensionister og udlejere kan desuden få nedslag.

11 81 FINANSIERINGSFORMER I DE NORDEUROPÆISKE LANDE Boks 3 De fleste boligkøb er lånefinansierede. Låntyper, løbetider osv. har derfor betydning for omkostningerne ved at eje en bolig og dermed for boligpriserne. Udformningen af boliglån varierer meget på tværs af lande som følge af forskellige finansieringsmuligheder, præferencer og lovgivning. Tabel 2 sammenligner låntyper og løbetid i Nordeuropa. LÅNTYPER OG LØBETID Tabel 2 Land Dominerende rentetype Typisk løbetid Danmark... Blandet 3 Sverige... Variabel Norge... Variabel 17 Tyskland... Fast 2-3 Frankrig... Fast 15-2 Østrig... Fast 25-3 Holland... Fast 3 Finland... Variabel Kilde: IMF (211), Andrews mfl. (211) og ECB (29). Den årlige omkostning er typisk lavere på lån med variabel rente. Hertil kommer, at andelen af købssummen, der kan belånes (belåningsgraden) har en effekt på omkostningerne ved at købe et hus og især på antallet af mulige købere. Mulighed for at belåne en højere andel af boligens værdi øger antallet af potentielle købere, hvilket umiddelbart må forventes at have en positiv effekt på boligpriserne. IMF (211) finder netop dette, men nævner samtidig, at det kan være vanskeligt at fastslå, om effekten går fra højere belåningsgrad til højere boligpriser eller den anden vej. Højere boligpriser kan således øge belåningsgraden, fordi det bliver nødvendigt for køberne at låne et større beløb. De fleste lande har retningslinjer for belåningsgraden og har i flere tilfælde skærpet disse i de senere år, jf. IMF (211). I Danmark kan man opnå realkreditfinansiering til 8 pct. af købesummen og banklån herudover. Den anbefalede højeste belåningsgrad varierer mellem 6 og 11 pct. i de andre nordeuropæiske lande. Især for førstegangskøbere er belåningsgraden dog typisk høj. I de nordiske lande og i Holland er det muligt at trække renteudgifter fra i skat, jf. tabel 3. I Holland er reglerne generøse med fuldt rentefradrag til den højeste marginalskat, så realrenten efter skat i hele den betragtede periode er lav i Holland, jf. figur 5. I flere af landene er reglerne for rentefradrag ændret i de seneste år. I Frankrig og Østrig er rentefradraget afskaffet, mens man i Danmark, Finland og Holland reducerer det i de kommende år. I Danmark er reduktionen dog kun for renteudgifter over 5. kr. årligt pr. person.

12 82 EJENDOMSSKATTER OG RENTEFRADRAG Tabel 3 Ejendomsskatter, pct. af BNP, 211 Sats for rentefradrag, pct. Danmark... 1,3 (2,) 33,6 2 Sverige... 1, 3, 5 Norge... 1,1 28, Tyskland...,7 Frankrig... 3,3 Østrig...,5 Holland... 1,2 1 52, 3 Finland...,9 25,5 4 OECD, gennemsnit... 1,4 1 Anm.: Ejendomsskatter er samlede ejendomsskatter fra OECD Revenue Statistics ekskl. arv og gaveskatter samt formueskatter betalt af virksomheder. Den danske ejendomsværdiskat indgår som en del af personbeskatningen og kan ikke udskilles i internationale datakilder. Det samlede ejendomsskatteprovenu i Danmark inkl. ejendomsværdiskatten er angivet i parentes. Rentefradraget er den overordnede sats. I nogle lande er der et maksimalt fradragsbeløb eller reducerede satser for højere lånebeløb. I fx Frankrig har man statsstøttede lån til førstegangskøbere og andre særlige grupper. Disse lån har principielt samme funktion som et rentefradrag, idet de reducerer låneomkostningerne. Kilde: OECD, IMF (213), Hilbers mfl. (28) og Hollands nationale reformprogram Data for For årlige renteudgifter over 5. kr. pr. person reduceres rentefradraget dog fra og med 212 med 1 procentpoint årligt til 25,7 pct. i Reduceres med,5 procentpoint årligt til 38 pct. i I 213 kan 85 pct. af renteudgifterne fradrages med 3 pct. Det egentlige rentefradrag er således 25,5 pct. Andelen af renteudgifter, der kan trækkes fra, reduceres til 75 pct. i pct. for renteudgifter over 1. svenske kroner. Demografi Demografi er blandt de øvrige forhold, der har indflydelse på efterspørgslen efter ejerlejligheder, jf. boks 1. I de nordeuropæiske hovedstæder er indbyggertallet steget de seneste to årtier, jf. figur 6. Det indebærer isoleret set, at efterspørgslen efter ejerlejligheder er øget og dermed har presset lejlighedspriserne opad. Førstegangskøberne er typisk de årige. I København og til dels Stockholm og Oslo har væksten i denne del af befolkningen i gennemsnit ligget over den samlede befolkningsvækst, hvilket peger på, at efterspørgslen efter lejligheder er høj i disse byer i forhold til fx Berlin og Amsterdam. Det kan tyde på, at demografiske forhold også er en af årsagerne til, at lejlighedspriserne i bl.a. Oslo og Stockholm er høje. Lejemarkedet Regulering af lejemarkederne i hovedstæderne kan som tidligere nævnt også have betydning for efterspørgslen efter ejerlejligheder. I de nordeuropæiske lande er både det private og det offentlige lejemarked underlagt regulering, jf. figur 7. Finland, Frankrig og Østrig har en forholdsvis stor andel af socialt boligbyggeri, hvor tildelingen af boliger er afhængig af indkomst. Det betyder, at adgangen til billige lejeboliger i disse lande er delvist begrænset for de mere velstillede indbyggere. Deres

13 83 GENNEMSNITLIG ÅRLIG BEFOLKNINGSVÆKST I HOVEDSTÆDERNE, Figur 6 Pct. 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Oslo Stockholm København Helsinki Wien Amsterdam Paris Berlin Samlet befolkning årige Anm.: Berlin og Amsterdam følger en bredere geografisk afgrænsning end lejlighedspriserne og befolkningsstørrelsen i tabel 1. Kilde: Eurostat, Statistisk sentralbyrå (Norge), Statistiska centralbyrån (Sverige), Statistikcentralen (Finland) og Danmarks Statistik. REGULERING AF LEJEMARKEDERNE Figur Finland Frankrig Norge Østrig Danmark Tyskland Holland Sverige Privat lejemarked Socialt boligbyggeri Anm.: Skala -6: stigende i graden af regulering. Kilde: Andrews mfl. (211).

14 84 efterspørgsel efter ejerboliger, og dermed prisen, vil derfor være højere, end hvis lejemarkedet var frit, jf. tidligere. I Sverige, Danmark og Holland er andelen af socialt boligbyggeri også forholdsvis stor, men tildelingen af boliger sker via ventelister. I de lande kan de mere velstillede indbyggere således bo i billige lejeboliger, hvilket mindsker efterspørgslen efter ejerboliger og dermed lægger en dæmper på priserne. Udbud af lejligheder På længere sigt er lejlighedspriserne bestemt af omkostningerne ved at bygge nyt, jf. ovenfor. Byggeomkostninger opgøres normalt kun for omkostninger til løn og materialer samt på landsplan. Det er derfor vanskeligt at få et præcist billede af de samlede byggeomkostninger i de nordeuropæiske hovedstæder. Manglen på egnede byggegrunde betyder formentlig, at grundværdien udgør en relativt stor andel af de samlede byggeomkostninger i storbyerne i forhold til landsgennemsnittet 1. Nationale indeks for omkostninger til materialer og arbejdsløn viser, at byggeomkostningerne er steget mest i Norge, Sverige og Frankrig, jf. figur 8. I alle landene, undtagen Tyskland, er byggeomkostningerne dog steget mindre end lejlighedspriserne. Forskellen skyldes, at udviklingen i lejlighedspriserne afspejler en betydelig stigning i grundpriserne. Sammenlignet med Stockholm, Oslo og Berlin var aktiviteten i byggeriet særligt høj i København i årene forud for krisen, jf. figur 9. Stigningen fandt sted samtidig med, at lejlighedspriserne steg markant. Det indikerer, at byggeriet i København reagerede kraftigt på de stigende priser, jf. Andrews mfl. (211). Det lagde en dæmper på boligprisudviklingen, mens priserne steg. Nybyggeriet i København blev bl.a. gjort muligt af, at en række tidligere havne- og industriområder blev omdannet til boligområder. Befolkningstætheden i hovedstæderne er en blandt flere indikatorer, som kan angive mulighederne for at udvide boligmassen, jf. Andrews mfl. (211). I Paris er befolkningstætheden markant højere end i de øvrige hovedstæder, hvilket kan tyde på, at det i Paris er sværere at øge udbuddet end i de øvrige byer, jf. tabel 4. Geografiske forhold sætter i nogle af byerne en begrænsning for at udvide bygningsmassen. Eksempelvis er Oslo omgivet af fjelde, og det gør det vanskeligere at bygge ud og indebærer øgede byggeomkostninger. Flere af hovedstæderne er endvidere underlagt regulatoriske for- 1 Eventuelle regionale forskelle i lønomkostningerne må forventes at blive udlignet af arbejdsstyrkens mobilitet.

15 85 GENNEMSNITLIG ÅRLIG REALVÆKST I BYGGEOMKOSTNINGER PÅ LANDSPLAN OG LEJLIGHEDSPRISER I HOVEDSTÆDERNE, 2-12 Figur 8 Pct Frankrig Norge Sverige Finland Østrig Danmark Holland Tyskland Gns. årlig realvækst i pris pr. kvm., hovedstaden Gns. årlig realvækst i byggeomkostninger, landsplan Anm.: Både lejlighedspriser og byggeomkostninger er deflateret med forbrugerpriserne (HICP) i de enkelte lande. Kilde: Eurostat (byggeomkostninger), og se appendiks. NYBYGGERI Figur 9 Gns. i perioden = 1 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, København Stockholm Oslo Berlin Anm.: Nybyggeri af lejligheder for København (kvm.), Berlin (kvm.) og Stockholm (antal). Nybyggeri af både huse og lejligheder for Oslo (kvm.). Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk sentralbyrå (Norge), Statistiska centralbyrån (Sverige) og Amt für Statistik Berlin- Brandenburg.

16 86 INDIKATORER FOR UDBUDSBEGRÆNSNINGER Tabel 4 Befolkningstæthed, personer pr. km 2 Antal dage for at opnå byggetilladelse København Stockholm Oslo Berlin Paris Wien Amsterdam Helsinki Anm.: Byggetilladelse til opførelse af varehus på landsplan. Ekskl. diverse forsyningstilslutninger og eftergodkendelse af byggeri. Kilde: Eurostat, Statistikcentralen (Finland), Statistiska centralbyrån (Sverige), Statistisk sentralbyrå (Norge) og World Bank Doing Business Stor-Amsterdam. hold, der begrænser en udvidelse af boligmassen. I fx København og Paris er der regler for, hvor højt der må bygges i visse områder. Der er også forskelle på, hvor lang tid det tager at få byggetilladelse, jf. tabel 4, hvilket kan påvirke tilpasningen af udbuddet. Sammenligning med markedet for lejelejligheder Forholdet mellem omkostningen ved at leje og eje én kvadratmeter kan bruges som indikator for, om ejerlejlighedspriserne er over- eller undervurderede. Det forudsætter, at der er et lejemarked, som er et reelt alternativ til ejermarkedet, dvs. at der er fri adgang hertil, og at kvaliteten og beliggenhederne er sammenlignelige for ejer- og lejelejlighederne. I givet fald vil efterspørgslen rette sig mod det billigste marked, og omkostningen ved at leje og eje vil svare til hinanden: Årlig lejeudgift pr. kvm. = boligomkostninger i pct. x købesum pr. kvm. Boligomkostningerne vil dermed skulle svare til den årlige lejeudgift i forhold til købesummen. Hvis huslejen i en periode fx er høj i forhold til boligomkostningerne ved at eje, vil det være mere attraktivt at eje en lejlighed. Det øger efterspørgslen efter ejerlejligheder og dermed prisen, hvilket skaber balance. Er huslejen større end boligomkostningerne, kan der derfor være grundlag for højere priser på ejerlejligheder og omvendt. I Oslo, Stockholm og Paris svarer de aktuelle boligomkostninger ved at eje nogenlunde til huslejerne, jf. figur 1 1. Det indikerer, at det i disse byer aktuelt er omtrent lige attraktivt at eje og leje en lejlighed. I de øv- 1 Det fremgår ikke direkte af de enkelte datakilder, om huslejerne er dannet på et frit marked.

17 87 BOLIGOMKOSTNINGER VED AT EJE I PROCENT OG HUSLEJE I FORHOLD TIL KØBSPRIS Figur 1 Pct Oslo Paris København Wien Stockholm Berlin Amsterdam Helsinki Boligomkostninger i 212 Boligomkostninger med normalt renteniveau Husleje i forhold til købspris Anm.: Boligomkostningerne ved at eje en lejlighed er for lande og er andel af boligmassens samlede værdi. Ved boligomkostninger med normalt renteniveau er der beregningsteknisk forudsat en kort pengemarkedsrente på 3,5 pct. med tilsvarende niveauforskydning af boligrenterne for hvert land. I beregningen af realrenten antages en forventet inflation på 2 pct. årligt. Fællesudgifter og udgifter til vedligeholdelse er forudsat tilsammen at udgøre 2 pct. årligt. Der ses bort fra kapitalafkast. Husleje i forhold til købspris er årlig lejeudgift i forhold til købesum. Boligomkostningerne for København inkluderer ejendomsværdiskatten. Kilde: Egne beregninger, og se appendiks. rige hovedstæder, herunder København, ligger huslejen væsentligt over boligomkostningerne for ejerlejligheder, hvilket gør det mere fordelagtigt at eje. Boligomkostningerne ved at eje en lejlighed er dog meget lave i øjeblikket som følge af de ekstraordinært lave renter. Hvis renteniveauet normaliseres, 1 vil det indebære, at realrenterne efter skat og dermed boligomkostningerne stiger med 1,5-3 procentpoint. Ved at sammenlige huslejen med boligomkostningerne i en situation med normaliserede renter fremgår det, at omkostningerne for ejerlejligheder er høje i navnlig Paris og Stockholm, men også i Oslo og Berlin. Lejlighedspriserne i København De københavnske priser på ejerlejligheder lå i 212 lavt i forhold til de øvrige nordeuropæiske hovedstæder. De er dog steget markant siden begyndelsen af 212. Det skal ses på baggrund af det kraftige prisfald i perioden 26-9, hvor de reale priser på københavnske ejerlejligheder blev reduceret med knap 4 pct., samt prisfaldet i 211, jf. figur Der er beregningsteknisk forudsat en kort pengemarkedsrente på 3,5 pct. med tilsvarende niveauforskydning af boligrenterne for hvert land.

18 88 REAL PRISUDVIKLING PÅ EJERLEJLIGHEDER I KØBENHAVN Figur 11 Indeks, 2 = Pris på ejerlejligheder i København by Pris på enfamiliehuse i Danmark Anm.: Sæsonkorrigerede data. Sidste observation er 1. kvartal 213. Kilde: Danmarks Statistik (egen sæsonkorrektion) og Realkreditrådet. Den seneste tids prisstigninger skal ses i lyset af det for tiden meget lave renteniveau, som gør det billigere at finansiere et boligkøb. Udbuddet af ejerlejligheder i København er desuden næsten halveret siden sommeren 211. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at handelsaktiviteten i samme periode er steget. Fremadrettet er det sandsynligt, at udbuddet vil stige, da den seneste tids fremgang på ejerlejlighedsmarkedet i København gør det attraktivt for flere at sælge deres bolig eller at bygge nyt. I givet fald vil det lægge en dæmper på de fremtidige prisstigninger. Der kan være et betragteligt skjult udbud, da byggeaktiviteten i København steg kraftigt i årene med stigende priser og forblev på et højt niveau, da priserne faldt i Tilgangen af boliger var derfor fortsat høj i disse år samtidig med, at antallet af handler faldt kraftigt. Befolkningen i København by er de senere år steget med ca. 1. personer om måneden. Målt på beskæftigelse og produktion er Region Hovedstaden desuden den region, som har klaret sig bedst de senere år. Det understøtter en fortsat stigende efterspørgsel efter lejligheder. Høje priser i København vil få flere til at rette efterspørgslen mod omkringliggende områder, hvor priserne er lavere. København har også mange arealer, hvor der kan bygges, om end i begrænset omfang i selve bykernen. Boligudbuddet i København kan dermed i nogen grad tilpasse sig en stigende efterspørgsel.

19 89 Det seneste årtis store udsving i priserne på ejerlejligheder hænger sammen med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten på 22-niveau. Da priserne på de københavnske lejligheder steg kraftigt frem til 26, betød det en betydelig sparet skattebetaling. Det gjorde omkostningen ved at eje betragteligt lavere, end den ellers ville have været. Tilsvarende betød de store prisfald i årene 26-9, at ejendomsværdiskatten i forhold til lejlighedernes værdi steg. Ejendomsværdiskatten bidrog således ikke til at dæmpe prisudsvingene. Det var ellers tilfældet tidligere, hvor skattebetalingen automatisk fulgte lejlighedens værdi, dog med en vis forsinkelse i ejendomsvurderingerne. LITTERATUR Andrews, Dan, Aida C. Sánchez og Åsa Johansson (211), Housing markets and structural policies in OECD countries, Economic Department Working paper, nr Dam, Niels Arne, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg (211), Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, Del 2. ECB (29), Housing finance in the euro area, Occasional Paper Series, nr. 11, marts. EMF (211), European Mortgage Federation, Hypostat, 211. Europa-Kommissionen (212), In-depth review for Sweden in accordance with Article 5 of Regulation (EU) No 1176/211 on the prevention and correction of macroeconomic imbalances, Commission Staff Working Document, 16 final. Glaeser, Edward L. (213), A nation of gamblers: Real estate speculation and American history, American Economic Review: Papers and Proceedings, vol. 13(3). Häckner, Jonas og Sten Nyberg (2), Rent control and prices of owneroccupied housing, Scandinavian Journal of Economics, vol. 12(2). Hilbers, Paul, Alexander W. Hoffmaister, Angana Benerji og Haivan Shi (28), House price developments in Europe: A comparison, IMF Working Paper, nr. 211.

20 9 IMF (211), Global Financial Stability Report, april 211. IMF (213), Nordic Regional Report, september 213. Iossifov, Plamen, Martin Čihák og Amar Shanhgavi (28), Interest rate elasticity of residential housing prices, IMF Working Paper, nr Kuttner, Kenneth N. (212), Low interest rates and housing bubbles: Still no smoking gun. OECD (25), Economic Outlook, nr. 78. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Skatteministeriet og Socialministeriet (23), Ejer, andelshaver eller lejer?, maj.

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER

BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER BOLIGMARKED I FLERE HASTIGHEDER Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Boligpriserne stiger på landsplan, men boligmarkedet halter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

SENESTE TENDENSER PÅ BOLIGMARKEDET

SENESTE TENDENSER PÅ BOLIGMARKEDET SENESTE TENDENSER PÅ BOLIGMARKEDET Erik Haller Pedersen og Jacob Isaksen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Priser og omsætning på boligmarkedet er steget det seneste år. En generel bedring

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. oktober 2015 EJERLEJLIGHEDER homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal homes ejerlejlighedsprisindeks viser, at selvom ejerlejlighedspriserne

Læs mere

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by 7. november 2011 Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by Højere husleje samt lavere priser og renter favoriserer ejerlejligheder Københavnske huslejer i privat udlejningsbyggeri er steget

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

FTF-grupperne og boligmarkedet

FTF-grupperne og boligmarkedet 14.8.2006 Notat 13557 bihj FTF-grupperne og boligmarkedet FTF modtog i november 2005 en henvendelse fra Politiforbundet i Danmark, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening med opfordring til, at FTF

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investeringsanalyse generelle markedsforhold 29. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Prisudviklingen m.v. for ejerboliger i perioden 1992-2005. samt. særlige forhold vedr. ejerboliger i perioden 1980-1992

Prisudviklingen m.v. for ejerboliger i perioden 1992-2005. samt. særlige forhold vedr. ejerboliger i perioden 1980-1992 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 120 Offentligt EU-SEKRETARIATET Til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg ØKONOMIEN M I N I A N A I LY EUROPA S E Prisudviklingen m.v. for ejerboliger

Læs mere

Handlingsplan for landbruget

Handlingsplan for landbruget NR. 2 FEBRUAR 2010 Handlingsplan for landbruget Dansk landbrug er begravet i sne for tiden, og desværre også i gæld. Dertil kommer, at landbruget også oplever en indtjeningskrise. Gælden har landbruget

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi 18. juni 2014 Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi Traditionen tro er forældrekøb et stort tema på boligmarkedet hen over sommeren som en konsekvens

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes?

Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes? 47 Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. maj 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Prisrekord i København Aarhus er ekstremt tæt på homes ejerlejlighedsprisindeks steg 2,6 % fra marts til april (sæsonkorrigeret)

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 1. kvartal Del 2 211 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 1 1 KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL 211, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 11. juni 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Aldrig har lejligheder været dyrere i København og Aarhus homes ejerlejlighedsprisindeks steg 2,2 % fra april til

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Investering i fast ejendom

Investering i fast ejendom Ejendomsforeningen Danmark Investering i fast ejendom Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Aktuelt: Ny lejelov hvad kan vi forvente? L97 Ny lejelov 1. behandling

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op

homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op Investeringsanalyse generelle markedsforhold 16. april 2015 EJERLEJLIGHEDER homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op homes prisindeks for hele landet viser, at ejerlejlighedspriserne

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? 1 Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere