GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

Transkript

1 GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

2 PROGRAM: : Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne i lysets vinkler. Strømberegning og stærkstrømsbekendtgørelsen : Frokost : Systemopbygning, lysmiksere og signaltyper. Gængse tourpreproduktioner og tegningslæsning : Pause : Praktisk arbejde med lysmiksere, farver, fokusering og brug af lysets vinkler : Afrunding.

3 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER:

4 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER: Open Source: Den simpleste lampetype vi betjener os af, og består af en lyskilde, en reflektor og et lampehus. 1. Lyskilde: søger for at der er lys (ind lysendende). 2. Reflektor: søger for at lyset har en retning, og måske også en bestemt fordeling. 3. Lampehus: søger for at der ikke er noget spild lys, dvs. at der er lys der, hvor der skal være lys, og mørke der, hvor der skal være mørke

5 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER: Wash: I denne lampetype betjener vi os af en lyskilde, en reflektor, et lampehus og en linse. 1. Lyskilde: søger for at der er lys. 2. Reflektor: søger for at lyset har en retning. 3. Lampehus: søger for at der ikke er noget spild lys, dvs. at der er lys der, hvor der skal være lys, og mørke der, hvor der skal være mørke. 4. Linse: der fordeler lyset.

6 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER: Spot: I denne lampetype betjener vi os af en lyskilde, en reflektor, et lampehus og en linse. 1. Lyskilde: søger for at der er lys. 2. Reflektor: søger for at lyset har en retning. 3. Lampehus: søger for at der ikke er noget spild lys, dvs. at der er lys der, hvor der skal være lys, og mørke der, hvor der skal være mørke. 4. Linsesystem: til at justere keglens spredning og skarpheden på keglens kant.

7 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER: Intelligente lamper: Moving heads, Scanner, stroboskoper, effekter etc.

8 INTRODUKTION TIL LAMPETYPER: Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle lamper jeg har glemt kunne vi jo tage den nu snakke om de forskellige typer og tage eventuelle spørgsmål:

9 INTRODUKTION FARVER:

10 INTRODUKTION FARVER: De 2 farveblandings systemer til lys. Additiv farveblanding og subtraktiv farveblanding. Derudover findes der den måde hvorpå man blander maling. subtraktiv farveblanding med pigment.

11 INTRODUKTION FARVER: Additiv farveblanding: Når man kalder det for additiv farveblanding, skyldes det at man blander farver ved at lægge lys oven i lys.

12 INTRODUKTION FARVER: RGB Primær farverne inden for additiv farveblanding, er farverne rød, grøn og blå. Kort kaldet RGB. RGB farveblanding ses bl.a. på en tv skærm. En tv skærm er altså et eksempel additiv farveblanding. En primær farve er defineret, som en farve man ikke kan blande sig frem til, og primær farverne er dem man bruger til at blande sig frem til de andre farver. Hvis man blander to primær farverne, så får man det man kalder for en sekundær farverne. Blandes rød og grøn får man gul. Blandes blå og grøn får man cyan. Blandes rød og blå får man magenta. Det vil sige at sekundær farverne inden for additiv farveblanding er gul, cyan og magenta.

13 INTRODUKTION FARVER: Substraktiv farveblanding: Når man kalder det for subtraktiv farveblanding, skyldes det at man blander farver ved at trække lys fra. Man går fra hvid mod sort. Man lægger først en farve ind i lyskeglen, og skiller noget lys fra. Dernæst lægger man en farve mere ind i lyskeglen, skiller noget mere lys fra, osv

14 INTRODUKTION FARVER: CMY Primær farverne inden for subtraktiv farveblanding, er farverne cyan, magenta og gul (yellow). Kort kaldet CMY. CMY farveblanding ses bl.a. i en MAC700. En MAC700 er altså et eksempel subtraktiv farveblanding. Hvis man blander to primær farverne, to og to, så får man sekundær farverne. Blandes cyan og gul får man grøn. Blandes magenta og gul får man rød. Blandes cyan og magenta får man blå. Det vil sige at sekundær farverne inden for additiv farveblanding er rød, grøn og blå. Som det kan ses af ovenstående, så er sekundær farverne inden for subtraktiv farveblanding de samme som primær farverne inden for additiv farveblanding, og omvendt

15 INTRODUKTION FARVER: Substraktiv farveblanding med pigmentfarve: Hvis man blander farver af maling, så fungerer det lidt anderledes. Maling er baseret på farve pigment, der ikke er transperant.

16 INTRODUKTION FARVER: Pigmentfarver: Maling skal dække, og skal derfor ikke være transparent. Farvefiltre skal være transparente, ellers ville der ikke komme noget lys igennem. Pga. at maling er baseret på farve pigment, der ikke er transperant, blander farverne subtraktivt, og grundfarverne er rød, gul og blå. Blandes rød og gul får man orange. Blandes blå og gul får man grøn. Blandes rød og blå får man violet.

17 INTRODUKTION FARVER: Farve filtre. For målet med et farvefilter er at ændre lyset farve. Farvefilteret sorterer en del af farvespektret fra, og lader kun den del af lyset passere, som vi har brug for. Nedenfor ses (i princippet) hvad et grønt filter gør ved et fuldt spekter.

18 INTRODUKTION FARVER: Farve filtre. Der findes 2 to slags farvefilte. Glas filtre (dikroide filtre) og folie filtre. Folie filtre anvendes primært i konventionelle lamper, mens glas filtre primært anvendes i lamper, hvor temperaturen er så høj at et folie filter vil smelte. Farve filtrene kan deles op i 3 grupper : effekt filtre, korrektions filtre og frost filtre.

19 INTRODUKTION FARVER: Filter bogen. Filter bogen indeholder en prøve på alle filtrene i LEE s filterkatalog. Filter bogen kommer i 2 udgaver : Cromatic edition. Det er en kromatisk udgave. hvor filtrene sidder ordnet I nummer orden. Designers edition. Designer udgaven er opbygget en del anderledes. Der er tre måder at søge i den filter bog. Bagerst i bogen er der et index, som gør at man kan finde en farve hvis man kender farvefiltrets nummer. Hvis man går efter at finde en bestemt nuance af en farve, så er filter bogen opbygget således, at den starter i den ene ende af farveskalaen med violet, fortsætter med blå, grøn, gul, rød og slutter med lilla (purple) Efter farverne, sidder diffusions og frost filtrene, og bagefter igen forskellige reflekterende scenografi materialer. De enkelte sider i bogen indeholder følgende oplysninger : Filterets nummer Filterets navn En kurve der viser hvilken del af spektret der passerer igennem, og hvilken del der bliver holdt tilbage Et tal for hvor meget lys der passerer igennem.

20 INTRODUKTION FARVER: Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle ting jeg har glemt, kunne vi jo tage den nu, snakke om det og tage eventuelle spørgsmål.

21 INTRODUKTION LYSETS VINKLER:

22 INTRODUKTION LYSETS VINKLER:

23 INTRODUKTION LYSETS VINKLER:

24 INTRODUKTION LYSETS VINKLER:

25 INTRODUKTION LYSETS VINKLER: Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle ting jeg har glemt, kunne vi jo tage den nu, snakke om det og tage eventuelle spørgsmål.

26 STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN: Hvad må du selv: Lave nye kabler. Skifte eksisterende kontakter. Skifte eksisterende lys amature. Nedsikre et kraftstik. Bruge et 16 A. stik til at føde et 32 A. apperart Y-kabler er kun lovlige hvis det er et godkendt cee mærket kabel som er lavet til y-split der bruges da der kun må gå 2 kabler ind i en aflastning.

27 STRØMBEREGNING SIMPEL : Hvor mange AMP. bruger??? En simpel måde at udregne et forbrug på er ved at bruge denne trekant. W V A

28 STRØMBEREGNING SIMPEL : På en stikkontakt som er forsikret med 13 A. kan man derfor trække: 2990 W. 230 V. 13 A.

29 STRØMBEREGNING SIMPEL : Jeg har 5 stk. source4 750 W. kan de kobles på en enkelt fase 16 A.? 3750 W. 230 V. 16,3 A.

30 STRØMBEREGNING SIMPEL : Hvordan er det så med kraft strøm??? Der er i et kraft stik 3 faser en nul og en jord. Det betyder i praksis at der for eksempel i et 16A. Stik er 3 faser af 16A. Nogle instrumenter tager 2 faser og blander for derved at få 400 volt. Men vi bruger som oftes faserne hver for sig. Ved hjælp af kompaktforgrenere eller pdu skabe.

31 STRØMBEREGNING SIMPEL : Så et kraft stik på 63 A kan til os levere: 63 Amper. X 230 volt. = Watt X 3 faser altså Watt Kan vi have 43 par W på denne??? Nej for der er kun Watt pr fase og derfor kan der kun være 14 lamper pr. fase. Altså 42 lamper.

32 STRØMBEREGNING SIMPEL : Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle ting jeg har glemt, kunne vi jo tage den nu, snakke om det og tage eventuelle spørgsmål.

33 Frokost frem til kl

34 SYSTEMOPBYGNING

35 SYSTEMOPBYGNING

36 SYSTEMOPBYGNING Sørg for at have en plan inden du går i gang. Der skal altid være en overordnet person som beslutter hvordan det skal laves. Sørg for at mærke alt op. Brug tape i forskellige farver til at farvekode dit setup. Ryd op løbende. Sørg for at der er god plads omkring.

37 SYSTEMOPBYGNING: Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle ting jeg har glemt, kunne vi jo tage den nu, snakke om det og tage eventuelle spørgsmål.

38 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER: DMX512. DMX512 er en data protokol, der er udviklet til styring af intelligent lys udstyr, så som bevæge lamper, dæmpere og andet udstyr. DMX er en forkortelse for digital multiplexer, som kort fortalt betyder, at man kan styre flere apparater på samme tid, vha. af et digitalt signal. 512 står for at signalet styrer 512 kanaler.

39 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER: Det binære talsystem. også kaldet 2-tal systemet. I 2-tal systemet er der kun nuller og 1-taller. Nogle af jer kender sikkert 2 tals systemet fra dipswitch.

40 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER:

41 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER: Maks 32 enheder på en streng. Der er forskel på DMX kabler og mikrofonkabler

42 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER Artnet Alt kører i Cat5 kabler Stabilitet 64 Dmx universer

43 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER

44 LYSMIXERER OG SIGNAL TYPER Hvad har jeg glemt: Skulle der være nogle ting jeg har glemt, kunne vi jo tage den nu, snakke om det og tage eventuelle spørgsmål.

45 TOURPREB OG TEGNINGER:

46 TOURPREB OG TEGNINGER:

47 TOURPREB OG TEGNINGER:

48 TOURPREB OG TEGNINGER: Tegneprogrammer

49 Pause frem til kl

50 Praktisk arbejde.

51 Tak for i dag. Spørgsmål skriv til mig på mmo@eucnord.dk