Digitalkamera ordbog A: ASA = ISO. Aperture= blænde. Autofokus: Kameraets evne til selv at kunne stille skarpt.

Transkript

1 Digitalkamera ordbog A: ASA = ISO Aperture= blænde Autofokus: Kameraets evne til selv at kunne stille skarpt. B: Batteri.: Digitalkameraer bruger strøm, strøm, og mere strøm så et kamera med mulighed for opladelige batterier bør foretrækkes, især hvis batterierne er af en standardtype. NI-MH batterier kan i AA typen fås med helt op til 2100mAH, hvilket er ca 4 gange så stor kapacitet som er almindeligt i kameraets indbyggede/medleverede strømforsynig, imidlertid skal de en gang imellem aflades helt for ikke at tabe kapacitet. LI-ION-type bruges ofte af de indbyggede eller dedikerede batterier, og har ofte en stor kapacitet i forhold til størrelsen, og så kan de tåle at klatlade uden at tabe kapacitet. Tidligere tiders opladelige batterier mistede efterhånden kapacitet, dersom de ikke blev helt afladet før hver opladning. Man kan spare meget på strømmen ved slukke for et ubenyttet kamera, at undgå blitz-billeder og frem for alt at slukke skærmen på bagsiden af kameraet. Mange kameraer kan indstilles til at slukke ned efter kortere eller længere tid på stand-by. Billedoverførsel.: Kameraer leveres ofte med kabler og programmer (software) til overførsel fra kameraet til PC. Tidligere var kablingen via parallel-, serielporten eller med SCSI, men nyere overførsel benytter USB1.1 (kameraer/skannere langsom og derfor til dels forældet), USB 2.0 (kamera/skannere/andet udstyr) eller Firewire/IEEE-1394(videokameraer) Grænsefladen = Interfacet mellem kamera og PC er ofte en lille programstump/driver kaldet TWAIN. Billedformater.: Der findes et utal af forskellige billedformater, som hver især har deres egne styrke og er opfundet med et specielt format for øje. Inden for den digitale billedbehandling, og især inden for den digitale fotografering er der imidlertid nogle få formater der bør kendes. Det drejer sig om.: GIF, TIF, TIFF, JPG, JPEG, PNG og RAW - idet RAW-formatet ikke er standardiseret, og derfor varierer fra de forskellige kameraproducenter. Endvidere har mange programmer et propritært format som f.eks.photoshopformatet PSD. Omtale af de enkelte formater kan findes under formatnavnet. Side 1 af 11

2 Billedstøj: På gamle dages film var korn det store problem, i dag er det billedstøj En generel huskeregel er at jo højere ISO desto mere støj, men der er meget forskel på støjniveauet for de forskellige kameratyper. Støjen viser sig som farvefejl i de enkelte pixels, især ved nat- eller svagtlysoptagelser, jvfr. den generelle regel for ISO. BIT.: Navn på talinformation i det binære talsystem (to-talsystemet). Et billede kan optages (skannes) som 1-bit, hvilket er det samme som sort/hvid= 2 farver. 8-bit, som svarer til 256 forskellige farvetoner, benyttes ofte som gråtonebilleder. 24-bit = 8*3 bit= 256 forskellige nuancer af hhv. Rød, Grøn og Blå, hvorved der kan opnås 16,7 millioner farver. Nyere skannere/kameraer kan optage i 36 eller 42/48 bit, hvilket giver endnu flere farvemuligheder, og dermed mere dynamik i billedet, men samtidig bliver billedfilen større jo flere bits den skal indeholde. Binær.: Tal beskrevet med enten 0 eller 1. Jo flere BITs tallet består af, desto større er tallets nominative værdi. Imidlertid vil et stort tal kræve ekstra lagerplads (RAM) 1 Bit = 0 eller 1 2 Bit = 00, 01, 10, 11 = 0, 1, 2, eller 3 3 Bit = 000, 001, 010, 011, 100, 101, 110, 111 = 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 osv. Læst bagfra består bits af enere, toere, firere, ottere, sekstener, toogtredivere, firetredsere og ethundredeotteogtyvere, dvs, at største ottebits-tal = er alle værdierne sammenlagt, hvilket netop er 255. Systemet kan ligesom 10-talsystemet, fortsættes i det uendelige, og for tiden (2003) arbejdes med processorer der kan håndtere 128 bits tal, ligesom kommende programmer planlægges i 64 bit.. Blænde.: En form for lysbegrænsning i objektivet ofte i form af små lameller, der regulerer hvor meget lys der slipper ind under optagelsen. Blændetallet er udtryk for brændvidden divideret med hullets størrelse. Jo større blænde = mindre tal f.eks. F2.0, jo mindre dybdeskarphed. Jo mindre blænde = stort tal f.eks. F8.0, jo større dybdeskarphed. Der er en nøje sammenhæng mellem ISO, Lukkertid og Blænde. Brændvidde.: I 34*36 formatkameraet var en objektiv brændvidde mellem 40 og 55 mm udtryk for normal brændvidde. Mindre mm-tal betegnedes vidvinkel og større betegnedes tele. Jo mindre brændvidde jo bredere synsfelt, og jo mindre gengivelse af objekterne. Jo større brændvidde jo smallere synsfelt og desto større gengivelse = kikkertvirkning. Det er et optisk faktum at jo mindre brændvidde desto større dybdeskarphed har objektivet. Side 2 af 11

3 Dette benyttes i de billigere kameraer uden zoom, idet man her ikke behøver at indstille afstanden kameraet har fix-focus og kort brændvidde og kan derfor lave rimeligt skarpe billeder fra 1,5 m til uendeligt. Da brændvidden på digitale kameraer er ret kort (f.eks. 7-21mm) vil billederne selv med en billig optik ofte være overraskende skarpe. C: CCD.: Charced Coupled Device = Lysfølsomt elektronisk komponent (Chip), der omsætter lys til elektriske signaler. Antallet af felter (pixels) på CCD en bestemmer kameraets opløsning. Chippen svarer til digitalkameraets film. CF: Compact Flash. Compact Flash.: Meget udbredt hukommelsessystem med Hukommelse fra 2 MB til 1 GB (4GB) Kortet findes i type I og type II samt i forskellige kvaliteter, hvor overførselshastigheden = hurtigheden er en af faktorerne. Type II er bagudkompartibel(med type 1), men type1-slots kan ikke altid tage type2.. Selve kortet er ca. 41*36*3 mm. CMOS: En anden type billedchip, som især benyttes af Canon. CMYK: Udtryk for et billede opbygget af 4 grundfarver Cyan, Magenta, Yellow, og black. Denne farveopbygning kaldes også den subtraktive og benyttes især inden for den grafiske industri, fordi den hvide farve udgøres af papirbunden, og en blanding af alle farverne giver sort. D: DPI.: Bruges i flæng sammen med PPI (se dette). DPI = dots pr inch = prikker pr. 2,5 cm. Måleenhed som benyttet for antal billedelementer (pixels) pr tomme (PPI). En skærm, og dermed opløsning på billeder beregnet til skærm er ml. 72 og 96 dpi, som derfor er billedopløsningen på internettet hvilket kan ses på billedernes manglende kvalitet ved udskrivning. Et digitalt billede der fremkaldes til papirbillede, vil blive godt med en opløsning på 150 dpi og fremragende ved 300 dpi. Ved print fra S/H laserprinter er dpi absolut glimrende. Afhængig af printerens opløsning. Udprint fra blækfarveprintere er lidt mere specielt, men generelt - jo højere dpi, jo bedre kvalitet, men forholdet er ikke entydigt, og afhænger også af printerens opløsning. Side 3 af 11

4 Dybdeskarphed.: Udtryk for en optisk egenskab, hvor spredningen af lyset ikke vil kunne ses dersom den er under en vis grænse. Ved en stor blænde sker der en stor spredning af lyset, en lille blænde giver mindre spredning. Dette medfører at billeder optaget i stærkt sollys fordrer en mindre blændeåbning, og derfor vil synes skarpere i et større (dybere) område. Denne egenskab kan benyttes kreativt. Et portrætfotografi vil sjældent være godt dersom baggrunden forstyrrer indtrykket. Ved at fjerne personen fra baggrunden, og vælge en høj lukkertid = stor blænde=lille tal, fås lille dybdeskarphed, hvilket bevirker at den forstyrrende baggrund tværes ud og motivet fremhæves. Ved makrofotografering er det stærk nødvendigt at benytte en meget lille blænde = lang lukkertid, idet lysspredningen bliver større jo tættere man kommer på motivet. Det samme forhold gør sig gældende ved en lang brændvidde = stor zoom. Normalfotografering i normal dagslys vil normalt tegne skarpt fra 1,5 m til uendeligt. Dette forhold udnyttes i de meget billige fix-focus apparater, hvor skarpheden ikke kan indstilles, men da linsen kun har en lille blændeåbning, og kameraet normalt benyttes i solskin, er dette uden betydning. Selv et billigt kamera kan tage gode billeder. E: F: Firewire.: Populært navn for IEEE-1394 standarden som er opfundet af Apple. Interfacet er ret dyrt, men kan lave synkron overførsel af lyd og film med op til 400 mbit/sek, og benyttes derfor i digitale videoapperater. P.gr.a. EU-regler skal der betales større afgift for at kunne gå begge veje (video-in/video-out), så de billigere kameraer sælges ofte alene med video.out. Da kameraerne fra fabrikken ofte er udstyret med to-vejs porte, og video-in altså spærres af afgiftshensyn, kan man derfor tilkøbe en ophævning af spærringen. (ak ja) G: Gif.: Ældre billedformat, med bit. Formatet kan med den ringe bitdybde gemme i farver, idet der samtidig gemmes en palette med de indeholdte farver. Der vil kunne gemmes oplysninger om transparente flader. Formatet benyttes ofte på internettet, og specielt når der ønskes få rene farver på større flader. Dette er ofte tilfældet ved logoer og tegninger. Formatet er ikke egnet til fotos. H: Hvidbalance.: Elektronisk indstilling på kameraet, så det genskaber naturlige farver, uanset om lyskilden er et stearinlys, lysstofrør eller sollys. Side 4 af 11

5 Indstillingen er som regel sat til auto, men kan på nogle (dyrere) kameraer ændres så den kan optimeres/beregnes til en given situation for at give billeder uden farvestik. I.: IEEE-1394.: Firewire. Interpolering.: Kunstig/beregnet forøgelse af antallet af pixels. Nogle kameraer har en CCD på 2 megapixel, men leverer et interpoleret billede der er større f.eks. 4 megapixel. Det er sjældent en særlig god løsning, idet billedfilen bare bliver større uden at selve optagelsen er bedre. Fuji benytter denne teknik meget, og mener at beregningsgrundlaget kan forsvares fordi CCD en er udformet på en anden måde end de andre fabrikanters. (super-ccd) Interpolering kan være nødvendig dersom man skal benytte et lavopløseligt billede fra internettet til en udskrift, men resultatet vil ofte være et uskarpere print. ISO.: Står for International Standard Organisation og dækker i forbindelse med kameraer og film over begrebet lysfølsomhed. På mange kameraer kan man selv stille ISO-tallet. Et lavt tal benyttes i dagslys, medens man med fordel kan bruge et højere tal i mørkere omgivelser, hvor man ikke vil benytte blitz, eller hvis man vil benytte en højere lukkertid/blænde. På film vil et højere ISO-tal give større sølvkorn i negativet, med et mere grynet billede til følge. I digitalkameraer vil et højere ISO-tal ofte give mere elektronisk støj på billedet (mere grums) Normalværdier for såvel film, som CCD-følsomhed vil være.: Mange digitale kameraer benytter automatisk ISO mellem Der er en nøje sammenhæng mellem ISO, Lukkertid og Blænde. J: JPEG.: JPG. JPG.: Meget populært filformat der gør det muligt at komprimere billeder, så de ikke fylder ret meget. Formatet er særdeles velegnet til fotos, men helt uegnet til logoer etc. med skarpe farveovergange/flader. Da formatet er destruktivt, vil en stærkere komprimering fjerne flere billedinformationer, som ikke senere kan genoprettes. Af samme grund frarådes det at genkomprimere Formatet anbefales kun når fil-størrelsen er et problem, men dette er ofte tilfældet ved fotografering, p.gr.a. den begrænsede lagerplads. Ved skanning anbefales at gemme billedet i TIF eller PSD indtil billedet er færdigbehandlet Side 5 af 11

6 JPG2000.: Et endnu ikke færdigudviklet format, som foruden (høj) komprimering også skulle være tabsfrit. Dersom udviklingen lykkes vil dette format nok blive fremtidens standard. JæiPeg.: Populærudtalen af JPG/JPEG K: L: LI-ION se batterier. Lysstyrke.: Lysstyrken på objektivet er udtryk for den største blænde det kan arbejde med. Blændetallene angives ofte med flg. standardværdier.: 1-1, , , Hvert trin betegner en halvering af det indfaldende lys. Der kan også optræde værdier imellem disse trin, f.eks. 1,8 og 3,5 (stort tal = lille åbning = mindre lys ind.) Der er en nøje sammenhæng mellem ISO, Lukkertid og Blænde. Tallet er et beregningsudtryk for hvor mange gange lysåbningen er indeholdt i brændvidden da lysets styrke falder med kvadratet på afstanden forstås talværdiernes spring med faktoren 1,4 = 2 Lukkertid.: Den tid objektivet er åbent for lysgennemgang under optagelsen. En lang lukkertid giver mulighed for at optage billeder uden blitz i mørkere omgivelser. For lang lukkertid < 1/30-1/60 sek. giver stor risiko for rystede billeder. Der bør benyttes stativ ved optagelser med lang lukkertid. Kort lukkertid skal foretrækkes ved stor zoom-faktor. Der er en nøje sammenhæng mellem ISO, Lukkertid og Blænde. M: Makro.: Særlig indstilling, der gør et kamera i stand til at tage skarpe billeder på meget kort afstand. Makroafstanden kan have betydning ved gengivelsesforholdet, som bl.a. er afgørende for om kameraet kan benyttes til affotografering af negativer og dias. Normalafstand = 80 cm til Makroafstand = frontlinse til 80 cm. Ofte et mindre område f.eks cm. Jo mere makro = mindre afstand fra kamera til objekt = desto mindre dybdeskarphed. Ofte symboliseret med en stiliseret tulipan. MegaPixels.: Et tal der oplyser om hvor mange millioner pixels et kamera opløser motivet i. Kan vejledende også oplyse om billedkvaliteten. Alm. VHS = 0,36 Side 6 af 11

7 Super VHS = 0,5 Digital video = 0,7 1 Ældre kameraer = 1,3 Nutidige men mindre kameraer = 2,1 3,2 Bedre kameraer = 4 6 megapixel Gode kameraer og evt. professionelle kameraer og senest 12 Men tendensen er at selv almindelige kameraer i dag leveres med 4-5 megapixel, og tallet er stigende. Print i 10*15 cm kræver ca. 1 Megapixel. A4 skal gerne op på 3-4 Megapixels. Tallene er kun vejledende, idet printeren og objektivets kvalitet også spiller en rolle. Flg. skema kan benyttes som vejledning: Størrelse MegaPixel Udskriftsstørrelse i cm. 150 ppi 200 ppi 300 ppi 768*1024 0,8 13*17 10*13 7*9 1200*1600 1,9 20*27 15*20 10* *2272 4,0 29*39 22*29 14* *3000 6,0 34*51 25*38 17* *3264 8,0 42*68 31*42 21*28 Fremkalderanstalter anbefaler ikke at gå under 150 ppi. Memory-stick.: Hukommelses kort opfundet og udviklet af Sony. Understøttes kun af få andre fabrikanter f.eks. Konica. N: O: Objektiv.: Det stykke glas som sidder i kameraet nærmest motivet (objektet) og som tegner billedet af objektet på filmen eller CCD en Det simpleste objektiv er blot et hul, og benyttes i det såkaldte hul-kamera. Billige kameraer har en simpel linse opbygning, hvor der ikke tages specielt hensyn til linsefejl i form af forskellig brydning af lysets farver. Dette vil give lettere uskarpe billeder. Jo dyrere optik desto mere er der korrigeret for disse linsefejl, og desto skarpere vil objektivet gengive motivet. Jo kortere brændvidde jo større ukorrigerbar forvrængning vil der optræde på billedet. Digitale kameraer har meget kort brændvidde og vil derfor ofte have nogen forvrængning. Denne forvrængning ses mest på billeder optaget med vid-vinkel, og viser sig bl.a. med krummede horizontlinier. Forvrængningen kan korigeres i fotobehandlingsprogrammer. Lysstyrken på objektivet er udtryk for den største blænde det kan arbejde med. Side 7 af 11

8 Opløsning.: Udtryk for kameraets - CCD ens antal af Pixel s, som igen er et udtryk for hvor skarpt billedet er og hvor stort det kan laves uden nævneværdigt tab se også dpi og pixels Opløsningsforholdet modsvares desværre af forøget behov for hukommelse fordi billedfilen bliver meget stor. P: Pixels.: Digitalkameraet ( og skanneren) opdeler billeder i små billedfelter, i hvilke værdierne af lysets 3 grundfarver måles. Jo flere pixels desto større optisk opløsning = teoretisk skarphed, men naturligvis også flere talværdier = større billedfil. Ordet kommer fra engelsk og er en sammentrækning af Picture og Elements. Ofte angives pixeltætheden lidt forkert som dpi = dots pr inch = prikker pr. 2,5 cm. PNG.: Billedformat, der ligesom GIF især benyttes på internettet. Formatet kan gengive flere farver, da det kan gemme i op til 24 bit. Ligesom GIF kan formatet gemme transparente flader. Formatet var beregnet til på sigt at blive et standardformat og understøttes derfor allerede i flere multimedie- og forfatterprogrammer. Imidlertid vil det kommende JPG2000 format måske overtage førertrøjen som standardformat. Processor.: Den regneehed der sidder i en computer, hvad enten computeren er et digitalt kamera eller en almindelig regnemaskine. Processorens hastighed angives i MHz og busbredde. Busbredden er et udtryk for hvor store binære tal der kan flyttes (beregnes) i hver clockfrekvens (MHz). Et digitalt kameras hastighed er bl.a. afhængig af processorhastigheden. PSD. Photoshops eget format, hvor billederne gemmes uden tab og med den arbejdsflade med pensler, handlinger, lag og historik, der blev brugt da billedet blev bearbejdet. Meget velegnet til at gemme billeder der skal viderebearbejdes, men da formatet også gemmer mange ekstra informationer vil billedet typisk fylde ret meget, således at arkivering til lager bør ske i TIF eller JPG Q: R: RAW.: Et billedformat der direkte aflæser signalerne på CCD en og gemmer disse informationer uden bearbejdning. Formatet er ikke standard, og derfor kræver de forskellige fabrikkers forskellige fortolkninger også forskellige filtre til billedbearbejdningsprogrammerne. Side 8 af 11

9 Formatet regnes blandt fagfotografer for det mindst tabgivende, og efterhånden får billedbehandlerne filtre til de relevante kameratyper, således at billederne kan viderebearbejdes og gemmes i dette format. Pudsigt nok fylder et RAW-billede ikke så meget som et TIF-billede, og alene derfor er der grund til at udvikle dette format. RAW-formatets filer har forskellige endelser alt efter hvilket fabrikat kameraet har. Det er desværre ikke alle kameraer der kan gemme i RAW. RGB: Udtryk for et billede opbygget af 3 grundfarver Red, Green og Blue. Denne farveopbygning kaldes også den additive og benyttes mest indenfor computerverdenen, fordi måden at opbygge farven på passer til den måde en farveskærm arbejder. Ingen farver = sort, en blanding af alle farver = hvid. S: SD-Kort.: Secure-digital. Et hukommelseskort opfundet af blandt andre Panasonic. Er ved at blive en de-facto standard blandt de almindelige forbrugerkameraer, og prisen pr. MB er derfor faldende. Smart Media Card.: Hukommelseskort udviklet af Olympus, men af ældre standard. Kan ikke udvikles til større kort end 128 MB, og er derfor under udfasning. Havde sin store fordel ved at være meget tyndt, og blev derfor benyttes i mange forskellige digitale enheder, både til musik og billeder. Støj.: Elektronisk støj er et udtryk for at et billede ikke alene indeholder informationer om motiver, men at enkelte pixels også kan fremtræde med fejlinformationer dette viser sig ved uskarphed, farvestik eller grumsethed. De bedre kameraer har i deres programmer ofte mulighed for at fjerne støj allerede ved optagelsen. Støj vil også kunne fjernes med efterbehandling i de bedre billedbehandlingsprogrammer. Specielt ved lange lukkertider, billeder optaget i mørke etc. vil der hyppigt kunne optræde støj. Se også billedstøj T: TIF.: Tagged Image File, er et filformat opfundet af adobe, og formatet kan benyttes på såvel apple, som PC platformen. Formatet er stærkt benyttet indenfor den grafiske industri, og formatet giver meget store filer p.gr.a. at hver pixel gemmes med alle informationerne. Formatet er p.gr.a. filstørrelserne helt uegnet til internetoverførsel, men bør på grund af det manglende tab, benyttes under bearbejdelsen og viderebehandlingen af billederne, dog ikke hvis man arbejder i Photoshops eget format (PSD), som også gemmer flere informationer.. Almindeligvis benyttes formatet i enten 8 eller 16 bit pr. farve. F.eks. RGB = 3*8bit=24 bit, CMYK=4*8 bit=32 bit Ved at gemme TIF-billederne med LZW-komprimering kan billedstørrelsen bringes ned uden tab. Side 9 af 11

10 TIFF=TIF. TWAIN.: Thing Without An Interesting Name. Programstump eller driver som danner overgangen mellem skanner/kamera og computer. De fleste fotobehandlingsprogrammer kan benytte TWAIN-interfacet i form af et menupunkt ofte kaldet importer eller Aquire. Da man kan have flere forskellige TWAIN-drivere lagt ind på PC-en, fks. Til skanner og kamera skal man ofte først vælge hvilken driver der benyttes (Vælg kilde / Select Source). U: USB.: Der skelnes mellem de ældre standarder 1 og 1.1 og den nyere kan overføre mellem 1,5 mbit/sek 12 mbit/sek (divider med 8 for at få omtrentligt tal for MB) 2.0 er bagudkompartibel til 1.1 men kan overfører op til 480 mbit/sek. Overførslen er asynkron er er derfor ikke velegnet On-line/streaming overførsel af f.eks. lyd og film, men da det er et billigt interface benyttes det til alm. data/billeder etc. Som sædvanlig når der laves en standard vil der være nogen der bryder den, så derfor er det vigtigt at man ikke bare antager at USB 2 er USB 2, idet enkelte smarte fabrikanter er begyndt at kalde USB 1,1 for USB 2, med henvisning til at USB 1,1 er en senere standard end USB 1,0. Argumentet er ikke helt forkert, men benyttes nok mest for at kunne pynte sig med lånte fjer. Den hurtige USB bliver for at undgå forveksling også sommetider kaldt High Speed USB V: W: Weatherproof.: Enkelte kameraer kan bære betegnelsen, hvilket betyder at kameraet ikke er så følsomt over for regn, fugt og sand, men som hovedregel tåler INGEN kameraer ret meget, så beredskabstaske anbefales. Enkelte kameraer kan imidlertid tilkøbes undervandshuse, som vil være helt tætte. Y.: X: XD-kort.: Extreme digital. Nyt hukommelseskort opfundet af Olympus og Fujifilm. Kortet fylder ikke meget mere end et frimærke og vejer kun 2 gram. Det er meningen at dette kort på længere sigt skal erstatte det tidligere SmartMedieCard. Kortet er ret dyrt pr. MB. Side 10 af 11

11 Z: ZOOM.: Optisk zoom er et udtryk for et objektiv med variabel brændvidde. Det vil sige at kameraet kan lave en forstørrelse af det motiv der fotograferes. Ved en ændring af brændvidden ændres billedudsnittet og denne facilitet kan derfor benyttes kreativt. Ved en større brændvidde ændres dybdeskarpheden, således at denne bliver mindre. Digital zoom er en manipuleret forstørrelse, og kan ofte laves bedre på PC efter optagelsen. Princippet i digital zoom består i at kameraets software forstørrer midten af billedfeltet ved at fordoble antallet af pixels. Ret beset burde denne effekt ikke kaldes zoom, idet der bare sker en interpolering. På grund af den meget lille brændvidde der er udgangspunktet i digitalkameraer, vil en optisk zoom ofte være dyr at fremstille dersom denne skal være mere end 3x. I dag er det almindeligt med en optisk zoom på 3x svarende til filmkameraets mm. Dette område dækker de fleste behov for almindelige hobbyfotografer. Æ: Ø: Å: Side 11 af 11