Budgetforslaget i hovedtræk. Budget - fra forslag til vedtagelse

Transkript

1 Budgetforslag 2016

2 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 2. september kl. 19 afholdes der borgermøde i Rådssalen på rådhuset, hvor borgerne kan give deres mening til kende om budgettet og stille spørgsmål til politikerne. Vigtige datoer i budgetarbejdet 22. april juli august september september oktober 2015 Økonomiudvalget vedtog rammerne for budgettet Regeringen og KL indgik aftale om kommunernes økonomi for 2016 Organisationer og andre høringsberettigede har frist for at afgive udtalelse 1. behandling og borgermøde (kl. 19 i Rådssalen på rådhuset i Holte) Fagudvalgene behandler budgettet Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet (budgetvedtagelse) Tallene i pjecen afspejler Økonomiudvalgets indstillinger til kommunalbestyrelsens førstebehandling af budgetforslaget. Efter førstebehandlingen af budgettet behandler fagudvalgene deres del af budgetforslaget. I denne behandling indgår de høringssvar, som er indkommet fra de høringsberettigede bestyrelser, råd og organisationer. Frem til andenbehandlingen (budgetvedtagelsen) den 7. oktober 2015 kan der ske ændringer af budgetforslaget, hvis der f.eks. kommer nye tal og oplysninger af betydning for kommunens økonomi. Desuden vil de politiske forhandlinger om budgettet betyde, at det vedtagne budget sædvanligvis ser anderledes ud end budgetforslaget. Budgetforslaget i hovedtræk Dette års budget er helt ekstraordinært og ganske alvorligt. De økonomiske rammer for budgettet er under pres, som sjældent set før. På grund af folketingsvalget i juni er budgetprocessen desuden meget forsinket, da økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blev indgået senere end sædvanligt. Økonomiaftalen indeholder som noget nyt et såkaldt omprioriteringsbidrag. Det indebærer, at kommunerne hvert år skal aflevere 1 procent af deres serviceudgifter. I 2016 får kommunerne en væsentlig del af dette beløb tilbage. I de følgende år er det derimod uvist, hvor stort et beløb kommunerne får tilbage, og om alle kommuner får del i pengene. Samlet forværrer omprioriteringsbidraget Rudersdal Kommunes økonomi med ca. 175 mio. kr. i budgetperioden. Denne budgetforringelse kommer oven i flere andre udfordringer, som belaster kommunens økonomi. Det drejer sig blandt andet om at: kommunen mister et betydeligt provenu fra selskabsskat i 2017 som følge af en afgørelse i Højesteret der må påregnes store merudgifter i forbindelse med lukning af Egebækskolen og nedrivning af Kajerødskolen der skal betales flere penge til Movia for den kollektive trafik Folketinget har (igen) besluttet, at Rudersdal Kommune skal betale et øget bidrag til andre kommuner som led i udligningsordningerne. De nævnte faktorer - som hovedsagelig er udefrakommende - medfører et betydeligt dræn i kommunekassen. Derfor indeholder budgetforslaget en række besparelsesforslag mv. for i alt 130 mio. kr. i budgetperioden. Der lægges endvidere op til ændringer i det planlagte byggeri i Ebberød. Disse tiltag bidrager til at skabe balance i kommunens økonomi og genoprette kassebeholdningen. Kommunen har et budget på 4,2 mia. kr. i 2016 svarende til over kr. pr. indbygger. Langt den største del af indtægterne kommer fra borgernes betaling af indkomst- 2

3 skat. Skatteprocenten og grundskyldspromillen er forudsat uændret i budgetforslaget. Driftsudgifterne udgør 3 mia. kr. i 2016, mens anlægsudgifterne beløber sig til 0,2 mia. kr. Herudover har kommunen blandt andet 1,1 mia. kr. i udgift til udligning til andre kommuner (fratrukket indtægterne fra statslige tilskud). Borgerne i Rudersdal Kommune har høje indkomster, og det giver kommunen et højt beskatningsgrundlag. Samtidig er udgiftsbehovet i kommunen lavere end landsgennemsnittet. Derfor skal hver af kommunens borgere i gennemsnit betale ca kr. i direkte udligning til andre kommuner i I figuren nedenfor er vist, hvordan kommunens indtægter og udgifter er fordelt. Rudersdal Kommunes budgetforslag for

4 Kommunen bruger flest penge på følgende områder: Ældreområdet (hjemmehjælp og plejecentre mv.) Undervisning (folkeskole og specialundervisning mv.) Det specialiserede socialområde for voksne (tilbud til personer med psykisk lidelse eller fysisk funktionsnedsættelse). Anlægsinvesteringer Rudersdal Kommunes anlægsbudget er på 165 mio. kr. i Anlægsbudget i 2016 (procent) På ældreområdet afsluttes byggeriet af det ny Frydenholm Plejecenter, mens der på børneområdet investeres i bedre legepladser og renovering af børnehuse mv. Herudover gennemføres der både i 2016 og i de følgende år betydelige investeringer i trafikforbedringer og energirenovering af kommunens ejendomme. Samlet er kommunens anlægsbudget på over 350 mio. kr. i hele den fireårige budgetperiode. Det er et lavere investeringsomfang end tidligere, da det er nødvendigt med udgiftstilbageholdenhed af hensyn til kommunens kassebeholdning. Kassebeholdning Kommunens kassebeholdning (den likvide beholdning) udgør 106 mio. kr. ved udgangen af Kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdning på 100 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden er dermed opfyldt. I begyndelsen af budgetperioden ligger kassebeholdningen på et ret lavt niveau. Det skyldes blandt andet, at kassebeholdningen bliver belastet af nogle ekstraordinære udgifter af engangsmæssig karakter (lukning af Egebækskolen, nedrivning af Kajerødskolen og tilbagebetaling af selskabsskat som følge af en dom i Højesteret). Stigningen i 2018 er påvirket af lånoptagelsen i forbindelse med afslutningen af første etape af de nye boliger i Ebberød. De viste tal for kassebeholdningen er opgjort ved årets udgang, hvor beholdningen typisk er på det laveste niveau. Den gennemsnitlige kassebeholdning for hele året ligger erfaringsmæssigt på et væsentligt højere niveau. Kassebeholdning (mio. kr.) Byggeriet af nye boliger i Ebberød er den største investering i Der er endvidere budgetteret med 30 mio. kr. til nedrivning af Kajerødskolen på grund af asbestfund. 4

5 Økonomiaftale Hvert år indgår regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Aftalen for 2016 blev først indgået den 3. juli på grund af folketingsvalget (hvor den foregående aftale blev indgået den 3. juni). I aftalen er der fastlagt en øvre grænse for kommunernes serviceudgifter. Hvis kommunernes budgetterede serviceudgifter overstiger dette loft, udløser det en sanktion i form af et lavere statsligt tilskud til kommunerne. Serviceudgifterne udgør ca. 80 procent af Rudersdal Kommunes nettodriftsudgifter (dvs. driftsudgifter minus driftsindtægter). Hovedpunkter i økonomiaftalen for 2016 Der indføres et såkaldt omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i Heraf tilbageføres 1,9 mia. kr. i 2016 til kommunerne til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. Kommunerne får et ekstraordinært balancetilskud i 2016 på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, mens resten fordeles på grundlag af økonomiske vilkår. Der udmøntes 125 mio. kr. til investeringer og 200 mio. kr. til integrationstilskud i forbindelse med modtagelse af flygtninge i Ifølge aftalen udgør kommunernes investeringer 16,6 mia. kr. i Aftalen for 2016 øger den statslige styring af kommunerne. Som noget nyt skal kommunerne i 2016 afgive 2,4 mia. kr. i et såkaldt omprioriteringsbidrag. Heraf får kommunerne de 1,9 mia. kr. tilbage til anvendelse inden for f.eks. børne-, skole og ældreområderne. Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen spiller en væsentlig rolle for budgettet. Antallet af indbyggere påvirker således kommunens skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb, mens antallet af børn og ældre påvirker kommunens udgifter til dagtilbud, skoler, hjemmepleje, sundhed og ældreboliger mv. I de kommende år bliver der flere ældre både i Rudersdal og på landsplan. Især antallet af over 80-årige er stigende i Rudersdal Kommune, og øgede udgifter på ældreområdet vil derfor lægge beslag på en stigende del af serviceudgifterne. Når befolkningens sammensætning ændres, får det betydning for, hvordan kommunen fordeler budgettet på de enkelte områder. Når der bliver færre børn i skolealderen, mens antallet af ældre stiger, sker der som udgangspunkt en tilsvarende forskydning i udgifterne i budgettet. Dermed sikres, at serviceniveauet pr. barn og pr. ældre alt andet lige kan opretholdes. I den seneste befolkningsprognose vokser kommunens indbyggertal fra ca indbyggere i 2015 til ca indbyggere i 2019 som følge af nyt boligbyggeri og en forventet stigning i antallet af flygtninge, der kommer til kommunen. Frem til 2027 er der en yderligere (men svagere) stigning i indbyggertallet til næsten indbyggere. Aldersfordelt befolkningsudvikling (indeks 2015 = 100) Kommunerne får et ekstraordinært tilskud fra staten på 3,5 mia. kr. i Rudersdal Kommune får dog kun del i de 1,5 mia. kr., som fordeles efter indbyggertal. Det aftalte investeringsniveau på 16,6 mia. kr. i 2016 er 0,9 mia. kr. lavere end de aftalte investeringer for

6 Nøgletal Budgetforslaget indeholder en sammenligning af nøgletal for Rudersdal Kommune og nabokommunerne samt Gentofte Kommune. Sådanne sammenligninger kan blandt andet bruges til at måle sig med og lære af de kommuner, der klarer sig bedst på de pågældende områder. Der skal dog udvises varsomhed med at fortolke sådanne sammenligninger for håndfast, da forskelle i befolkningens sammensætning, politiske prioriteringer og forskellig konteringspraksis mv. påvirker tallene. Men betydelige afvigelser kan give anledning til nærmere analyser af årsagerne. Især som følge af det høje beskatningsgrundlag betaler kommunen også det største bidrag blandt landets kommuner til udligningsordningerne. Serviceudgifterne i Rudersdal Kommune ligger lidt over landsgennemsnittet og næsten på niveau med gennemsnittet for Region Hovedstaden. Kommunen har forholdsvis mange ressourcestærke borgere, hvilket indebærer et mindre behov for udgifter på det sociale område. Serviceudgifter i 2015 (kr. pr. indb.) Det budgetterede beskatningsgrundlag i Rudersdal Kommune udgør ca kr. pr. indbygger i 2015, hvilket er det højeste beskatningsgrundlag i landet. Det er første gang, at Rudersdal Kommune ligger højest - i tidligere år har kommunen indtaget tredjepladsen. Som det fremgår af figuren, ligger kommunens beskatningsgrundlag noget højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og - ikke mindst - landsgennemsnittet (vandret linje). Beskatningsgrundlag i 2015 (kr. pr. indb.) Ledighedsprocenten var således kun 2,6 procent i Rudersdal Kommune i juli 2015 mod 4,2 procent på landsplan. Den forholdsvis lave ledighed mindsker udgiftspresset på kommunen. Til gengæld har kommunen en relativt høj andel ældre borgere og relativt mange børn i skolealderen, hvilket øger udgiftspresset sammenlignet med landsgennemsnittet. Budgetforslaget i tal Note: Beskatningsgrundlaget er en sammenvejning af grundlaget for kommunens skatteindtægter fra indkomstskatter og grundskyld. På næste side vises Budgetforslag i absolutte tal sammen med en oversigt over servicerammen i samme periode. 6

7 Budgetoversigt Regnskab 2014 Korrigeret budget 2015 Budget (1.000 kr.) (2016-priser) (2016-priser) Budgetrammer - Drift Byplanudvalget Miljø- og Teknikudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudv Forventet tab refusionsomlægning Økonomiudvalget Lov og cirkulæreprogram Pulje til modståelse af omprioteringsbidrag Budgetrammer, Anlæg Pris- og lønstigninger I alt Udgifter Indtægter Drift og anlæg (lø bende priser *) *) Regnskab 2014 og korrigeret budget 2015 er i 2016-priser Budgetoverslagsår Renter, Netto Balanceforskydninger, netto Afdrag på lån Låneoptagelse Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud - udlændinge Bidrag til regionerne Særlige tilskud Skatter Indkomstskat (22,5 procent) Selskabsskat Anden skat på visse indkomster Grundskyld (22,93 promille) Dækningsafgift Renter og finansiering - løbende priser Forbrug/forøgelse (-) af kassebeholdning Likvid beholdning ultimo årene Status for servicerammen Serviceramme Budget Budgetoverslagsår Servicerammmeudgifter Beregnet serviceramme Rummelighed i servicerammen

8 Hvis du vil læse mere: Du kan læse mere om budgettet på kommunens hjemmeside: politik/budget Du kan også kontakte Økonomi på Rådhuset på telefonnummer eller