Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland"

Transkript

1 MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN Arbejdsrapport Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland

2 Titel Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland Udarbejdet af Plan- og miljøchef Axel Priebs, Region Hannover for Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Print Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen København ISBN Elektronisk Februar 2004

3 Forord Denne rapport om regional planlægning i Niedersachsen er bestilt til brug for arbejdet i det af regeringen nedsatte Regionplanudvalg. Regionplanudvalget blev nedsat i 2002 med henblik på at komme med anbefalinger til en fornyelse og forenkling af den gældende regionplanlægning i Danmark, og det har i den forbindelse været relevant at inddrage eksempler fra landene omkring os. Regionplanudvalget skal fremlægge forslag om den fremtidige regionplanlægning i Danmark set i lyset af den bebudede reform af den regionale og kommunale struktur. København, februar 2004 Niels Østergård, Formand for Regionplanudvalget 3

4 Indhold Regionplanlægning i det tyske planlægningssystem...5 Regionplanlægning i Niedersachsen...8 Regionplanlægning i Region Hannover som eksempel...11 Aktuel debat omkring regionplanlægning

5 Regionplanlægning i det tyske planlægningssystem 1.1 Historisk tilbageblik Regionplanlægning i Tyskland har en tradition helt tilbage til mellemkrigstiden, hvor der blev etableret et nyt planlægningsniveau i enkelte storbyregioner, for eksempel i Ruhrområdet med et særligt organ Siedlungsverband Ruhrkohlenbezirk (SVR). SVR blev grundlagt i 1920 og skulle tage sig af regionale bolig- og planlægningsspørgsmål i Ruhrområdet. Efter anden verdenskrig begyndte man igen i nogle delstater med lands- og regionplanlægning, dels på frivilligt grundlag, dels på grundlag af delstatslovgivning. Industrilandet Nordrhein-Westfalen var den første delstat, som fik en landsplanlov allerede i I Hamburgregionen blev der allerede i 1957 gennemført et formaliseret samarbejde om landsplanlægning mellem Hamburg og Slesvig-Holsten. I 1949 blev der i grundloven (GG, artikel 75) optaget en særlig forskrift om forbunds-republikkens rammekompetence for Raumordnung (som den overordnede planlægning siden begyndelsen af 30erne kaldes i Tyskland). Alligevel tog det nogle år, inden der blev frembragt planlove på forbundsniveau. Mens byggeloven (Bundesbaugesetz), som egentlig skulle betegnes som en planlov for kommune- og lokalplanlægning, kom i 1960, fik Vesttyskland først i 1965 en forbundslov om den overordnede planlægning (Raumordnungs-gesetz, ROG). Det tog så lang tid, fordi der først skulle afklares en række juridiske spørgsmål om kompetencefordelingen mellem det kommunale selvstyre og de statslige planlægningsbeføjelser. Der fandtes som nævnt oven for lovhjemmel for regionplanlægning i enkelte delstater allerede i 50erne, men først efter 1965 blev der tilvejebragt love om lands- og regionplanlægning i alle delstater. Efter den tyske forening i 1990 fik de nye delstater planlove stort set efter vesttyske forbilleder. 1.2 Planlægning på forbunds- og delstatsniveau På forbundsniveauet findes der reelt kun få kompetencer for den fysiske planlægning, og der skal ikke udarbejdes en landsdækkende national plan. Fordi der kun findes en rammekompetence, er det op til delstaterne at tilvejebringe det konkrete lovgrundlæg for lands- og regionplanlægningen. I medfør af rammekompetencen skal den nationale planmyndighed koordinere forbundsregeringens sektorplaner og fremlægge redegørelser om forbunds-republikkens rumlige udvikling til parlamentet. Det analytiske arbejde på forbundsniveau varetages hovedsagelig af en særlig styrelse under Trafik- og Byggeministeriet (Bundesamt für Bauwesen und Raumordnung, BBR). Langt de fleste planlægningskompetencer på forbundsniveau er fælles kompetencer for forbundet og delstaterne. Det vigtigste instrument for samordningen af de forskellige interesser er en fælles planlægningskonference om landsplanlægning (Ministerkonferenz für Raumordnung, MKRO) med forskellige embedsmandsudvalg. Det var forhandlinger og beslutninger i MKRO, der gav grundlag for landsplanperspektiverne, som blev fremlagt i 1975 (Bundesraumordnungsprogramm) og i 1993 (Raumordnungspolitischer Orientierungsrahmen) samt for handlingsplanen fra 1995 (Raumordnungspolitischer Handlungsrahmen). MKRO udsender i øvrigt jævnligt beslutninger og anbefalinger om aktuelle spørgsmål, som er relevante for Tysklands rumlige udvikling. Delstatsregeringerne har den faktiske kompetence for lands- og regionplanlægning. Det medfører blandt andet, at der findes meget forskellige organisationsformer, planlægningsfilosofier og planbegreber i de enkelte delstater, men dette skal ikke uddybes her. 5

6 Det er hver delstats opgave at lave en landsdækkende landsplan. Landsplanen er også ramme for regionplanlægningen, som findes i alle delstater undtagen bystaterne (Hamburg, Bremen, Berlin) og det lille Saarland. I bystaterne kan landsplanlægningen erstattes af kommuneplanen som det er sket i Hamburg og Bremen. I Berlin har man haft samme ordning indtil den Herefter er det en fælles landsplanmyndighed for Berlin og Brandenburg som varetager alle landsplanmæssige beføjelser for de to delstater. 1.3 Regionplanlægning ROG forpligter delstaterne til at skaffe lovgrundlæg for regionplanlægningen. I henhold til ROG s 9 stk. 1, skal der udarbejdes regionplaner i de delstater, hvor der findes flere vigtige storbyregioner. Regionplanlægning er en rammeplanlægning, som fastlægger retningslinier for den kommunale planlægning og sektorplanlægningen. Rammerne for kommuneplanlægning er bindende, men de må ikke være alt for snævre, fordi det kommunale selvstyre i henhold til grundlovens artikel 28 har stor politisk og juridisk vægt. Der findes i praksis store forskelle mellem de enkelte delstater på, hvor snævre og bindende de regionale retningslinier er, og på hvilke områder der ses et behov for at fastlægge regionale rammer. Spørgsmålet om, hvor dybt lands- og regionplanlægningen må blande sig i det kommunale selvstyre, og hvor grænsen mellem den overordnede og den kommunale planlægning skal ligge, holdes i kog både på politisk og akademisk plan. Alligevel må det gælde som afgjort, at det er i overenstemmelse med grundloven, at det kommunale selvstyre kan begrænses, idet grundloven siger, at den kommunale selvstyre udfoldes inden for lovenes rammer (GG, art. 28 stk. 2), at lands- og regionplanlægningen har kompetence til at fastsætte retningslinier, som er juridisk bindende for den kommunale planlægning det fremgår af byggeloven (Baugesetzbuch, BauGB), at kommune- og lokalplaner skal være i overenstemmelse med lands- og regionplanlægningens retningslinier ( 1, stk. 4 BauGB), og at de særlige forvaltningsretter og -domstole (Verwaltungsgerichte), der findes i Tyskland, ofte dømmer til fordel for lands- og regionplanlægningen, hvis retningslinierne er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet. En del fagfolk i visse landsplanmyndigheder plejer at se regionplanlægningen som en del af den statslige landsplanlægning. I de pågælende delstater er der derfor meget snævre rammer for regionplanlægningens detaljeringsgrad og et intensivt statsligt tilsyn med regionplanlægningen (bl. a. i Baden-Württemberg og Bayern). Der er også tale om en del alvorlige konflikter mellem statslige og regionale planmyndigheder vedrørende den faglige vurdering af enkeltsager. For eksempel blev en konflikt i Region Stuttgart omkring et detailhandelsprojekt afgjordt i forvaltningsretten. 1.4 Kommune- og lokalplanlægning Kommunerne har planlægningskompetence for kommuneplaner (Flächennutzungspläne) og lokalplaner (Bebauungspläne). Her svarer situationen helt til den danske: kommuneplanen omfatter hele det kommunale areal, mens lokalplaner omfatter en større eller mindre del af kommunens areal. Lokalplanen har direkte retsvirkning for de private grundejere og skal tilvejebringes på grundlag af kommuneplanen. Der findes også fælles kommuneplaner for flere selvstændige kommuner, både på grund af frivilligt samarbejde og på lovgrundlag (fx i Saarbrückenregionen og i nogle storbyområder i delstaten Baden-Württemberg). Som nævnt før 6

7 skal både kommune- og lokalplaner være i overenstemmelse med lands- og regionplanlægning i henhold til byggelovens (BauGB) 1, stk Forskelle i regionplanlægning Da kompetencen for udformning af regionplanlægningen er henlagt til delstaterne, findes der en del forskelle i regionplanlægningens praksis. Der laves for eksempel en meget detaljeret planlægning også i byområder i delstaten Nordrhein-Westfalen, mens man er meget tilbageholdende angående regionale forskrifter for byområder i Niedersachsen. Organisatorisk set er der også store forskelle i de enkelte delstater. Mens regionplanlægning i Slesvig-Holsten varetages af den statslige centraladministration, er regionplanlægning i Niedersachsen lagt ud til amtskommuner og andre kommunale planmyndigheder. I flere delstater, specielt i Sydtyskland, er der oprettet særlige organer der varetager regionplanlægning (for eksempel 12 Regionalverbände i Baden-Württemberg). Der er også store forskelle i regionplanlægningens gennemslagskraft. Mens den er forholdsvis høj (men ikke nødvendigvis populær) i delstaterne med en meget statslig domineret regionplanlægning (fx Nordrhein-Westfalen) kan den være meget svag, hvor det regionale organ er en sammenslutning af amtskommuner med meget begrænsede ressurcer (fx Brandenburg). En hel del storbyregioner ligger i to eller flere delstater. Et eksempel er Hamburgregionen, hvor det er planmyndigheder i tre delstater, der skal samordne den overordnede planlægning på grundlag af akseplanen. Den blev oprindelig opfundet i 1930erne og svarer på mange måder til fingerplanen for Københavnsegnen med den forskel, at en byfinger kaldes for en byakse (Siedlungsachse) i Hamburgregionen. I Hamburgregionen kan man tydeligt se, hvordan de forskellige måder at arbejde på i de forskellige delsater kommer til at tegne sig i planlægningen: I delstaten Slesvig-Holsten findes kun én regionplan for de 4 nordlige omegns-amtskommuner (Pinneberg, Segeberg, Stormarn og Herzogtum Lauenburg) som er lavet af centraladministrationen i Kiel. Byakserne (byfingre) er indtegnet både i landsplanen (kun princippet) og i regionplanen (med klar afgrænsning af byområderne). I bystaten Hamburg er kommuneplanen tillige landsplan. Akseplanen er også grundlaget for byudviklingen her, men byområderne er fastlagt meget præcist efter de regler, der gælder for kommuneplaner i hele Tyskland. I det sydlige opland, i delstaten Niedersachsen, findes en regionplan for hver amtskommune. Byakserne er hverken indtegnet i Niedersachsens landsplan eller i amternes regionplaner. Der er langt fra den detaljering som findes i Hamburg og Slesvig-Holsten, men i det fælles landsplanarbejde, som blev formaliseret allerede i 1963, har også Niedersachsen støttet akseplanen som det bærende planlægningsprincip i Hamburgs sydlige opland. Dette eksempel viser på den ene side, at der er store indholdsmæssige og organisatoriske forskelle i de tyske planlægningsregioner, men på den anden side også, at der findes både formelle og uformelle aftaler om regionplanlægning i byregioner, der strækker sig over flere delstater. I denne sammenhæng skal nævnes, at der findes fælles regionplanlægning over delstatsgrænser i regionerne Donau-Iller (Baden-Württemberg/ Bayern med byerne Ulm og Neu- Ulm i centrum) og Rhein-Neckar (Baden-Württemberg/Rheinland-Pfalz/Hessen med byerne Ludwigshafen, Mannheim og Heidelberg i centrum), mens det ikke indtil nu er lykkedes at etablere fælles regionplanmyndigheder i de fleste andre grænseoverskridende byregioner (fx Bremen, Berlin og Halle/Leipzig). 7

8 Regionplanlægning i Niedersachsen 2.1 Karakteristik af delstaten Niedersachsen Niedersachsen er den største nordtyske delstat med en udstrækning på km 2 (DK: km 2 ) og et indbyggertal på ca. 7,9 millioner. Der er store forskelle i regionens struktur, idet Niedersachsen omfatter både land- og kystdistrikter og flere storbyregioner. De største byer er delstatshovedstaden Hannover, Braunschweig, Osnabrück, Oldenburg, Göttingen og Wolfsburg. Storbyerne Hamburg, Bremen og Bremerhaven har stor betydning for Niedersachsen, men har særstatus, fordi Bremen og Hamburg er selvstændige delstater (bystater). 2.2 Lands- og regionplanlægning i Niedersachsen: organisation Niedersachsen var (i modsætning til andre delstater) i mange årtier præget af høj organisatorisk stabilitet, idet Landsplanafdelingen i over 4 årtier lå under Indenrigsministeriet. I år 2000 flyttedes Landsplanafdelingen til Statsministeriet og efter regeringsskiftet i foråret 2003 blev afdelingen flyttet til Landbrugsministeriet. Begrundelsen for den sidstnævnte omorganisering var, at de nye regeringspartier (de konservative og de liberale) fandt, at landsplanlægningen i højere grad skulle tage hensyn til landdistrikternes og de mindre kommuners udviklingsmuligheder. Efter deres skøn havde landsplanlægningen hidtil været alt for imødekommende overfor storbyregionerne, mens den havde forhindret udviklingen i de mellemstore og mindre kommuner. Delstaten Niedersachsen er forpligtet til at lave en landsplan. Den nyeste landsplan for Niedersachsen (Landes-Raumordnungsprogramm, LROP) udkom i Det er ikke fastlagt i loven, hvor længe en landsplan gælder, men erfaringen viser, at den gælder for en periode på ca. 10 år. Siden 1994 er der kommet enkelte tillæg til landsplanen. Mens landsplanens emner er meget omfattende i retningsliniernes tekstdel, er det et begrænset antal emner, der er fastlagt på plankortet. Begge dele er bindende for regionplanlægningen. Der findes også en redegørelse, som begrunder målsætningerne i selve landsplanen. Indtil 1978 fandtes statslige regionplanmyndigheder i Niedersachsen. I forbindelse med 1970ernes kommunalreformer blev regionplanlægningen i 1978 flyttet til amtskommunernes ansvarsområde. Herefter er det de kommunale myndigheder, der skal tage sig af udarbejdelsen af regionplaner. Staten skal ikke blande sig i selve regionplanarbejdet, men regionplanmyndighederne skal forelægge regionplanerne til statslig godkendelse, inden de kan træde i kraft. I forbindelse med godkendelsen bliver det pålagt regionplanmyndighederne at ændre de enkelte dele af planen, som efter landsplanmyndighedernes vurdering ikke er i overenstemmelse med landsplanen eller landsplanloven. Der findes følgende regionplanmyndigheder i Niedersachsen: 31 amtskommuner (Landkreise) med et indbyggertal mellem indbyggere (Landkreis Lüchow-Dannenberg) og indbyggere (Landkreis Osnabrück), Region Hannover, en særlig regional myndighed for en byregion med ca. 1,1 millioner indbyggere, Regionplanforbund Braunschweig (Zweckverband Großraum Braunschweig), som er ansvarlig for regionplanlægning og den kollektive trafik i det østlige Niedersachsen med ca. 1,1 millioner indbyggere og 8

9 6 storbyer mellem ca indbyggere (Emden) og ca indbyggere (Osnabrück) som ikke er underlagt en amtskommune ( kreisfreie Städte ) eller har særstatus (Göttingen). Regionplaner (Regionale Raumordnungsprogramme, RROP) gælder for en periode på 10 år (indtil for nylig kun 7 år) og bliver ugyldige efter tidsperiodens udløb, medmindre det regionale råd træffer beslutning om at forlænge planens gyldighed. Den særlige situation i Niedersachsen, hvor regionplanlægning er lagt fuldstændig ud til de regionale myndigheder, medfører også store forskelle i regionplanlægningens intensitet. Mens der er en meget tæt og engageret planlægning i storbyregionerne og enkelte amtskommuner, findes der en del amtskommuner, som ikke siden 1978 har tilvejebragt en regionplan. I en del amtskommuner er regionplanens gyldighed udløbet, uden at amtsrådet har villet forlænge dens gyldighed. Delstatsregeringen betragter det som de regionale myndighedernes ansvar og har nok givet en del kritiske kommentarer, men ikke grebet ind. Et eksempel på, hvordan den amtskommunale praksis har rejst en del problemer, kan ses i grænseområdet mellem Region Hannover og Landkreis (amtskommune) Schaumburg, hvor det er svært at holde styr på detailhandelsudviklingen ved motorvejsudkørslen Bad Nenndorf. Mens det lykkedes at holde udviklingen inden for regionplanens klare rammer øst for motorvejen i Region Hannover, lykkedes det ikke vest herfor. Schaumburg amtskommunes administration tabte en sag ved domstolen, da den ville forhindre detailhandelsudviklingen der retten begrundede sin dom med, at amtskommunens regionplan havde tabt sin gyldighed for flere år siden. I de nævnte 6 bykommuner, som har selvstændig regionplanmyndighed, findes der ikke en egentlig regionplanlægning. Kommunerne laver deres kommuneplan, som fuldstændig svarer til en almindelig kommuneplan. Det er et problem, at der ikke findes et formelt planlægningssamarbejde med naboamterne, men indtil nu er det ikke lykkedes at overbevise de kommunale og amtskommunale myndigheder om, at de skal indgå et frivilligt samarbejde. Det skal dog fremhæves, at det er kun i delstaten Niedersachsen, at der findes enkelte kommuner som er regionplanmyndighed. 2.3 Regionplanlægning i Niedersachsen: planlægningsfilosofi Som allerede nævnt kan Niedersachsen karakteriseres ved en meget decentraliseret regionplanlægning efter, at de regionale myndigheder er blevet ansvarlige for regionplanlægningen i Lands- og regionplanlægningen har siden 1980erne været meget tilbageholdende i forhold til kommunernes planlægning for byerne, mens man lægger stor vægt på den koordinerende funktionen i det åbne landskab. Derfor var Niedersachsen den første delstat, hvor der blev fastlagt fortrinsområder ( Vorranggebiete ) som fortrinsvis er placeret uden for de bebyggede områder. I dag åbner landsplanen mulighed for, at der i regionplanen udpeges fortrinsområder for råstofindvinding, industrielle anlæg, rekreation, natur og landskab, pleje og udvikling af græsjorder, vandbeskyttelse, vindkraftanlæg, industrielle dyreavlsanlæg og affaldsbehandlingsanlæg. 9

10 Dertil kommer fortrinsområder for byudvikling og friarealer i byområder som gør det muligt at styre byvækstens retning. Udover fortrinsområderne er det også muligt at fastlægge placeringen af den tekniske infrastruktur. Regionplanens fortrinsområder er juridisk bindende og forhindrer, at der i kommuneplanen kan udpeges arealer til formål, der er i strid med den fortrinsvis fastlagte arealanvendelse. Til trods for at en hel del af de berørte sektorplaner også ligger under amtskommunernes ansvar, er forbindelsen mellem sektorplanlægning og regionplanlægning ikke helt så tæt som i Danmark. Det er først og fremmest fortrinsområder for råstofindvinding og vindkraft, som har stor gennemslagskraft, fordi de pågældende sektorer i høj grad er afhængige af arealsikring i regionplanerne. I perioden fra 1980 til begyndelsen af 1990erne, hvor der var konservativt/liberalt flertal i Niedersachsens parlament, var det politisk bestemt, at lands- og regionplanlægningen ikke måtte blande sig i kommunernes interne struktur og bymønster. Kommunerne skulle selv bestemme over placeringen af boligbyggeri, detailhandel og centrale funktioner. Den omtalte mulighed for at udlægge fortrinsområder for byudvikling i regionplanen blev derfor først skabt efter et regeringsskifte sammen med den nye landsplan fra Regionplanen har tre dele: Retningsliniedel som indeholder bindende retningslinier (Ziele) for udviklingen, Plankortet i målestok 1: som også indeholder bindende retningslinier for arealanvendelsen, især afgrænsninger af fortrinsområder, placering af infrastrukturanlæg mm. Den ikke bindende redegørelse, som giver begrundelser og indeholder baggrundsmateriale (bl.a. tabeller og kort). 10

11 Regionplanlægning i Region Hannover som eksempel Kort: Region Hannover Region Hannover er befolkningsmæssigt den største planlægningsregion i Niedersachsen (1,1 mio. indbyggere). Det er en monocentral region med Hannover kommune (ca indbyggere) som det dominerende centrum. Der findes en lang planlægningstradition med et regionalt organ etableret allerede i Dette organ (Kommunalverband Großraum Hannover, KGH) var ansvarlig for regionplanlægning og kollektiv transport på grundlag af en særlig lov. Endvidere har KGH som en frivillig opgave taget sig af den regionale erhvervsfremme og planlægningen af rekreative områder. KGH havde anparter i trafikselskaber, zoologisk have, et ejendomsselskab, det regionale teknologicenter og den regionale turistforening. KGH havde et indirekte valgt råd med 28 medlemmer (14 fra Hannover kommune og 14 fra Hannover amtskommune). Den 1. november 2001 dannedes et lille storamt (Region Hannover) omfattende Hannover by og 20 omegnskommuner med et bredt ansvarsområde bl. a. på planlægnings- og miljøområdet (inklusive godkendelse af kommuneplaner). Det er et folkevalgt regionalt råd med 84 medlemmer og en folkevalgt præsident (som også er medlem af rådet), der styrer den regionale politik. Regionsforvaltningen ledes af regionspræsidenten og 4 direktører, som er valgt af rådet for 8 år. Regionsforvaltningen har ca ansatte, desuden ca ansatte i sygehusene. Der har fra begyndelsen været gennemført et intensivt planlægningsarbejde i Hannoverregionen og den første regionplan trådte i kraft allerede i Siden er der udarbejdet 6 region- 11

12 planer, og nu er den 7. regionplan (RROP 2005) under udarbejdelse. Der findes ingen anden region i Nordtyskland med en tilsvarende intensitet i regionplanlægningen. Følgende emner har været i fokus for planlægningen: I modsætning til andre regioner i Niedersachsen er der altid blevet lagt stort vægt på samordning af byudvikling og den kollektive trafik specielt langs banerne. Endog i 1980erne, hvor flertallet i delstatsparlamentet ikke ønskede en stærk indblanding i kommunernes interne struktur fra regionplanlægningens side, fortsatte regionplanlægningen med at styre byvæksten. I denne periode begyndte man at styre byvæksten ved at afgrænse friarealer, som ikke måtte udlægges til byformål. Dette princip blev senere taget op på landsplan. Der er udpeget en regional centerstruktur, som skal styre både boligbyggeri og lokalisering af servicecentre (specielt detailhandel). Der findes et hierarki af centre på tre niveauer (Oberzentrum Hannover, Mittelzentren, Grundzentren) og desuden ca. 40 mindre, ikke stationsnære byer med en god infrastrukturforsyning, hvor der er mulighed for boligbyggeri, som ligger ud over det lokale behov. Boligbyggeri skal dog først og fremmest placeres i de fastlagte fortrinsområder for byudvikling. I 1997 fik vindmøller en status som særlige anlæg (Privilegierte Vorhaben, BauGB 35), hvor der er krav om byggetilladelse, medmindre der er en regional planlægning. Derfor lavede KGH et regionplantillæg med retningslinier for lokalisering af vindmøller (fortrinsområder for vindkraftanlæg) i Regionplantillægget virker på den måde, at det ikke er tilladt at lokalisere store vindmøller uden for de fastlagte områder. Detailhandelsudviklingen gik hurtigt i slutningen af 90erne. På kommunernes anmodning har KGH arbejdet med retningslinier for detailhandel siden Der blev opnået meget stor konsensus omkring reglerne. I 2001 vedtog KGHs råd enstemmigt et regionplantillæg med retningslinier for lokalisering af større butikker. Tillægget indeholder et kort med bindende retningslinier for, hvor der må bygges nye store detailhandelsvirksomheder og butikscentre. Uden for de fastlagte områder er dette ikke tilladt. Den kommende regionplan 2005 forventes udarbejdet i løbet af ca. 3 år. Fra forvaltningens side er der lagt op til stor kontinuitet i planlægningsarbejdet. Der lægges fortsat stor vægt på samordning af by- og trafikudvikling og sikring af friarealer i regionens kerne. Der skal fortsat kun være begrænset vækst i de mindre byer, og derfor skal regionplanen fremtidig lægge en klar arealmæssig ramme for byudvikling i de pågældende byer. Der forventes også i fremtiden politisk opbakning til regulering af detailhandelsudviklingen. Til trods for, at der er foretaget mindre justeringer i arealudlægningen, er det fortsat meningen at bevare levende bycentre. Der forventes fortsat pres på arealanvendelsen i det åbne landskab og der bliver bl.a. arbejdet med nye retningslinier for placering af vindmøller. Der er dog planlagt forholdsvis få nye lokaliseringsmuligheder, fordi der er voksende modstand i befolkningen mod flere vindmøller. Som et nyt emne skal der optages retningslinier for at forebygge oversvømmelser, som for nylig har hærget de østtyske delstater voldsomt. 12

13 Aktuel debat omkring regionplanlægning Regionplanlægning er til debat i hele Tyskland. Der sættes spørgsmålstegn ved næsten hele den fysiske planlægning: En påstand er, at planlægningen tager for meget tid og forhindrer erhvervsudviklingen. Det var et klart signal, at den ellers meget planlægningsvenlige delstat Bayern for nylig flyttede landsplanlægningen fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet med den konsekvens, at den fysiske planlægning fremover først og fremmest skal støtte erhvervsudviklingen. Det bliver bl. a. fra kommunerne og erhvervskredse krævet, at retningslinierne ikke må være for snævre. Dette krav står dog i en vis modsætning til de krav, der bliver stillet fra juridisk side, idet målsætninger og retningslinier skal være så præcise som muligt for at være bindende. Også planernes omfang er hyppigt genstand for kritiske påstande. En slankekur for regionplaner er derfor et emne, som diskuteres intensivt både fagligt og politisk. Et af de emner som debatteres er, om der findes for mange planer og for mange planniveauer. På baggrund af byggelovens 9, stk. 6 er det nu muligt at indføre en ny plantype, som opfylder kravene både til kommuneplanen og til regionplanen. Der er dog indtil nu kun begrænset interesse fra delstaternes og de regionale og kommunale planmyndighedernes side for at realisere den nye plantype. Lige nu er det kun Rhein-Main-regionen omkring Frankfurt/M der arbejder med den. Denne tilbageholdenhed hos både kommunerne og regionplanmyndighederne skyldes dels frygten for at tabe indflydelse og dels en meget indviklet beslutningsprocedure omkring den nye plan. Der vokser åbenbart en stemning hos politikerne om, at planlægning forhindrer udviklingen. Det er derfor ønskeligt, at planfolk i højere grad henviser til udviklingsmulighederne i planlægningen og giver endnu bedre begrundelser for, hvorfor det ikke er muligt, at alt er tilladt alle steder. Det er indtrykket, at der er behov for igen og igen at forklare meningen med planlægning. Det er særligt vigtigt at henvise til de samfundsøkonomiske konsekvenser af dårlig planlægning eller laissez-faire. Det er altid et godt eksempel at henvise til den offentlige indsats af ressurcer, når der skal bygges boliger i mindre byer. Det er blandt andet en erfaring, at folk som flytter fra storbyen kræver en busforbindelse også til de mindste byer, som giver underskud fra første dag. Et emne, som p. t. bliver kraftigt diskuteret i hele Tyskland, er de fremtidige demografiske forskydninger. Der forventes voldsom tilbagegang af befolkningstallet i bestemte perifere regioner specielt i Østtyskland, men også i visse regioner i Vesttyskland. Men også i stabile regioner som Region Hannover diskuteres de demografiske forandringer, idet antallet af unge mennesker går stærkt tilbage, mens antallet af ældre mennesker vokser. Det vil medføre forskellige konskvenser for infrastrukturen og den offentlige og private service. I Niedersachsen er der som nævnt oven for rejst en debat om lands- og regionplanlægningens rolle efter regeringsskiftet i begyndelsen af Mens der lige efter valget var mange tilkendegivelser om, at lands- og regionplanlægningen skulle inskrænkes voldsomt, er der nu tale om en mere nuanceret debat. En landsplankonference i Hannover i november 2003, som den nye landbrugsminister (som nu også er anvarlig for landsplanlægningen) havde indkaldt til, havde blandede resultater. Det blev fra ministerens side sagt, at den nye regering nøje overvejer, om det er muligt at sikre mere fleksibilitet i planlægningen, således at der er flere mu- 13

14 ligheder for at imødekomme kommunernes og erhvervslivets ønske om udvikling for eksempel langs motorveje. Men det blev også sagt, at udvikling i landdistrikterne ikke kan vurderes uden at tage hensyn til storbyernes rolle for den regionale udvikling. Indtrykket var, at der ikke er planlagt voldsomme ændringer i plansystemet. Heller ikke i spørgsmålet om de omstridte Factory Outlet Centre (FOC) vil regeringen skifte holdning i hvert fald ikke i den retssag, som Soltau kommune har rejst mod delstaten allerede før regeringsskiftet. Sagen drejer sig om et planlagt FOC ved motorvejen A 7 Hamburg-Hannover og både landsplanmyndigheden og tilsynet med kommuneplanlægningen havde vurderet, at dette projekt ville være i strid mod retningslinierne i landsplanen. Som afslutning skal det fremhæves, at det er vigtigere end nogensinde før at forklare landsog regionplanlægningens funktion over for politikerne. Men det er også klart, at lands- og regionplanlægningen i højere grad skal demonstrere, at den kan styrke udviklingen, på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. 14

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a Porcelænsvej Lokalplan nr. 85 for et landsstævnestadion Torneværksvej 42t 24a Rønne Kommune juli 1999 1 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund...2 Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Disposition Status for samarbejdet mellem MCR og kommuner En ny minister en

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 R I N G E L M O S E S K O V 3.12.R5 3.14.O3 Ny ramme E G E N S V I G Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

Odense Kommune - LP 10-756 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 1 13-10-2014 Spring til indhold Lokalplanen giver mulighed for atindretning af bebyggelsen

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164 SLAGELSE KOMMUNE Torvegade Jernbanegade Smedegade Sct.Mikkelsgade Rådhuspladsen Skolegade Løvegade Stenstuegade Schweizerpladsen Rosengade Gl.Torv Nytorv Fisketorvet Langes Gård Skovsøgade H.P.Hansens

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 210.16

Lokalplan nr. 210.16 okalplan nr. 210.16 Udvidelse af Super Best i Tårs Vedtaget 2. udkast, august 2003 Nord OKAPANOMRÅDE Bredgade Johs. Hansens Vej Vrejlev Klostervej HJØRRIN KOMMUNE TEKNISK FORVATNIN Den kommunale planlægning

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Oplæg om det tyske politiske system m.v.

Oplæg om det tyske politiske system m.v. Oplæg om det tyske politiske system m.v. Næstved Kommunes studietur til Nordrhein-Westfalen d. 5. til 9. september 2016 v/ direktør Per B. Christensen Introduktion til Tyskland Lidt baggrund og historie

Læs mere

Politisk behandling. Lokalplan. Vigen Strandpark og Roskilde Camping. Lokalplan 548, tillæg 1/forslag

Politisk behandling. Lokalplan. Vigen Strandpark og Roskilde Camping. Lokalplan 548, tillæg 1/forslag Lokalplan Vigen Strandpark og Roskilde Camping Lokalplan 548, tillæg 1/ Indhold Baggrund 6 Lokalplanområdet 6 Lokalplantillæggets formål og indhold 7 Forhold til anden planlægning 7 Miljøscreening 8 Lokalplanets

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Hvad er planlægning? Planloven regulere denfremtidige fysiske arealanvendelse i Danmark Kommunen er planmyndighed

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Det nye Danmarkskort

Det nye Danmarkskort Landsplanredegørelse 2006 Det nye Danmarkskort planlægning under nye vilkår Kapitel 1 24 D E T N Y E D A N M A R K Det nye D E T N Y E D A N M A R K 25 Danmarkskort 26 D E T N Y E D A N M A R K Kapitel

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv.

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2012 J.nr.: NMK-33-00093 (tidl. NKN-33-04053) Ref.: Bo Christiansen, BOC-NMKN AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 30. oktober 2007 J.nr.: NKN-33-01480 ssc Afgørelse i sagen om Frederiksværk-Hundested

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. 3 47. Forbud mod opstilling af vindmøller i Allerup

Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. 3 47. Forbud mod opstilling af vindmøller i Allerup Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. 3 7 Forbud mod opstilling af vindmøller i Allerup HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78. Fragtmandscentralen - Katmosevej. Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05.

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78. Fragtmandscentralen - Katmosevej. Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05. VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78 Fragtmandscentralen - Katmosevej Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05.85 Blanke sider er ikke indscannet i dette dokument VI BORG

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

6. De kommunale myndigheders virkemidler

6. De kommunale myndigheders virkemidler 6. De kommunale myndigheders virkemidler I det følgende vil den teoretiske analyse af planmyndighedernes muligheder og begrænsninger for at styre detailhandelens lokalisering og strukturudvikling være

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus på Langstedvej 67 Tommerup

Landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus på Langstedvej 67 Tommerup Ole Scheppan Langstedvej 67 5690 Tommerup 1. august 2016 sagsid: 16/15794 Landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus på Langstedvej 67 Tommerup Assens kommune har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

Udstedelse af kommuneplantillæg til Vejle Kommunes Kommuneplan. for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland.

Udstedelse af kommuneplantillæg til Vejle Kommunes Kommuneplan. for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Vejle Kommune Sendt pr. e-mail: post@vejle.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-202-00008 Ref. birhj Den 13. december 2010 Udstedelse af kommuneplantillæg til Vejle Kommunes Kommuneplan 2009-2021 for

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse 1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPIAN NR. 64 FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPLAN ML 64 I VORGOD - BARDE Videbæk Kommune. LOKALPLAN NR. 64 for en børneinstitution

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere