Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland"

Transkript

1 MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN Arbejdsrapport Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland

2 Titel Regionplanlægning i Niedersachsen, Tyskland Udarbejdet af Plan- og miljøchef Axel Priebs, Region Hannover for Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Print Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen København ISBN Elektronisk Februar 2004

3 Forord Denne rapport om regional planlægning i Niedersachsen er bestilt til brug for arbejdet i det af regeringen nedsatte Regionplanudvalg. Regionplanudvalget blev nedsat i 2002 med henblik på at komme med anbefalinger til en fornyelse og forenkling af den gældende regionplanlægning i Danmark, og det har i den forbindelse været relevant at inddrage eksempler fra landene omkring os. Regionplanudvalget skal fremlægge forslag om den fremtidige regionplanlægning i Danmark set i lyset af den bebudede reform af den regionale og kommunale struktur. København, februar 2004 Niels Østergård, Formand for Regionplanudvalget 3

4 Indhold Regionplanlægning i det tyske planlægningssystem...5 Regionplanlægning i Niedersachsen...8 Regionplanlægning i Region Hannover som eksempel...11 Aktuel debat omkring regionplanlægning

5 Regionplanlægning i det tyske planlægningssystem 1.1 Historisk tilbageblik Regionplanlægning i Tyskland har en tradition helt tilbage til mellemkrigstiden, hvor der blev etableret et nyt planlægningsniveau i enkelte storbyregioner, for eksempel i Ruhrområdet med et særligt organ Siedlungsverband Ruhrkohlenbezirk (SVR). SVR blev grundlagt i 1920 og skulle tage sig af regionale bolig- og planlægningsspørgsmål i Ruhrområdet. Efter anden verdenskrig begyndte man igen i nogle delstater med lands- og regionplanlægning, dels på frivilligt grundlag, dels på grundlag af delstatslovgivning. Industrilandet Nordrhein-Westfalen var den første delstat, som fik en landsplanlov allerede i I Hamburgregionen blev der allerede i 1957 gennemført et formaliseret samarbejde om landsplanlægning mellem Hamburg og Slesvig-Holsten. I 1949 blev der i grundloven (GG, artikel 75) optaget en særlig forskrift om forbunds-republikkens rammekompetence for Raumordnung (som den overordnede planlægning siden begyndelsen af 30erne kaldes i Tyskland). Alligevel tog det nogle år, inden der blev frembragt planlove på forbundsniveau. Mens byggeloven (Bundesbaugesetz), som egentlig skulle betegnes som en planlov for kommune- og lokalplanlægning, kom i 1960, fik Vesttyskland først i 1965 en forbundslov om den overordnede planlægning (Raumordnungs-gesetz, ROG). Det tog så lang tid, fordi der først skulle afklares en række juridiske spørgsmål om kompetencefordelingen mellem det kommunale selvstyre og de statslige planlægningsbeføjelser. Der fandtes som nævnt oven for lovhjemmel for regionplanlægning i enkelte delstater allerede i 50erne, men først efter 1965 blev der tilvejebragt love om lands- og regionplanlægning i alle delstater. Efter den tyske forening i 1990 fik de nye delstater planlove stort set efter vesttyske forbilleder. 1.2 Planlægning på forbunds- og delstatsniveau På forbundsniveauet findes der reelt kun få kompetencer for den fysiske planlægning, og der skal ikke udarbejdes en landsdækkende national plan. Fordi der kun findes en rammekompetence, er det op til delstaterne at tilvejebringe det konkrete lovgrundlæg for lands- og regionplanlægningen. I medfør af rammekompetencen skal den nationale planmyndighed koordinere forbundsregeringens sektorplaner og fremlægge redegørelser om forbunds-republikkens rumlige udvikling til parlamentet. Det analytiske arbejde på forbundsniveau varetages hovedsagelig af en særlig styrelse under Trafik- og Byggeministeriet (Bundesamt für Bauwesen und Raumordnung, BBR). Langt de fleste planlægningskompetencer på forbundsniveau er fælles kompetencer for forbundet og delstaterne. Det vigtigste instrument for samordningen af de forskellige interesser er en fælles planlægningskonference om landsplanlægning (Ministerkonferenz für Raumordnung, MKRO) med forskellige embedsmandsudvalg. Det var forhandlinger og beslutninger i MKRO, der gav grundlag for landsplanperspektiverne, som blev fremlagt i 1975 (Bundesraumordnungsprogramm) og i 1993 (Raumordnungspolitischer Orientierungsrahmen) samt for handlingsplanen fra 1995 (Raumordnungspolitischer Handlungsrahmen). MKRO udsender i øvrigt jævnligt beslutninger og anbefalinger om aktuelle spørgsmål, som er relevante for Tysklands rumlige udvikling. Delstatsregeringerne har den faktiske kompetence for lands- og regionplanlægning. Det medfører blandt andet, at der findes meget forskellige organisationsformer, planlægningsfilosofier og planbegreber i de enkelte delstater, men dette skal ikke uddybes her. 5

6 Det er hver delstats opgave at lave en landsdækkende landsplan. Landsplanen er også ramme for regionplanlægningen, som findes i alle delstater undtagen bystaterne (Hamburg, Bremen, Berlin) og det lille Saarland. I bystaterne kan landsplanlægningen erstattes af kommuneplanen som det er sket i Hamburg og Bremen. I Berlin har man haft samme ordning indtil den Herefter er det en fælles landsplanmyndighed for Berlin og Brandenburg som varetager alle landsplanmæssige beføjelser for de to delstater. 1.3 Regionplanlægning ROG forpligter delstaterne til at skaffe lovgrundlæg for regionplanlægningen. I henhold til ROG s 9 stk. 1, skal der udarbejdes regionplaner i de delstater, hvor der findes flere vigtige storbyregioner. Regionplanlægning er en rammeplanlægning, som fastlægger retningslinier for den kommunale planlægning og sektorplanlægningen. Rammerne for kommuneplanlægning er bindende, men de må ikke være alt for snævre, fordi det kommunale selvstyre i henhold til grundlovens artikel 28 har stor politisk og juridisk vægt. Der findes i praksis store forskelle mellem de enkelte delstater på, hvor snævre og bindende de regionale retningslinier er, og på hvilke områder der ses et behov for at fastlægge regionale rammer. Spørgsmålet om, hvor dybt lands- og regionplanlægningen må blande sig i det kommunale selvstyre, og hvor grænsen mellem den overordnede og den kommunale planlægning skal ligge, holdes i kog både på politisk og akademisk plan. Alligevel må det gælde som afgjort, at det er i overenstemmelse med grundloven, at det kommunale selvstyre kan begrænses, idet grundloven siger, at den kommunale selvstyre udfoldes inden for lovenes rammer (GG, art. 28 stk. 2), at lands- og regionplanlægningen har kompetence til at fastsætte retningslinier, som er juridisk bindende for den kommunale planlægning det fremgår af byggeloven (Baugesetzbuch, BauGB), at kommune- og lokalplaner skal være i overenstemmelse med lands- og regionplanlægningens retningslinier ( 1, stk. 4 BauGB), og at de særlige forvaltningsretter og -domstole (Verwaltungsgerichte), der findes i Tyskland, ofte dømmer til fordel for lands- og regionplanlægningen, hvis retningslinierne er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet. En del fagfolk i visse landsplanmyndigheder plejer at se regionplanlægningen som en del af den statslige landsplanlægning. I de pågælende delstater er der derfor meget snævre rammer for regionplanlægningens detaljeringsgrad og et intensivt statsligt tilsyn med regionplanlægningen (bl. a. i Baden-Württemberg og Bayern). Der er også tale om en del alvorlige konflikter mellem statslige og regionale planmyndigheder vedrørende den faglige vurdering af enkeltsager. For eksempel blev en konflikt i Region Stuttgart omkring et detailhandelsprojekt afgjordt i forvaltningsretten. 1.4 Kommune- og lokalplanlægning Kommunerne har planlægningskompetence for kommuneplaner (Flächennutzungspläne) og lokalplaner (Bebauungspläne). Her svarer situationen helt til den danske: kommuneplanen omfatter hele det kommunale areal, mens lokalplaner omfatter en større eller mindre del af kommunens areal. Lokalplanen har direkte retsvirkning for de private grundejere og skal tilvejebringes på grundlag af kommuneplanen. Der findes også fælles kommuneplaner for flere selvstændige kommuner, både på grund af frivilligt samarbejde og på lovgrundlag (fx i Saarbrückenregionen og i nogle storbyområder i delstaten Baden-Württemberg). Som nævnt før 6

7 skal både kommune- og lokalplaner være i overenstemmelse med lands- og regionplanlægning i henhold til byggelovens (BauGB) 1, stk Forskelle i regionplanlægning Da kompetencen for udformning af regionplanlægningen er henlagt til delstaterne, findes der en del forskelle i regionplanlægningens praksis. Der laves for eksempel en meget detaljeret planlægning også i byområder i delstaten Nordrhein-Westfalen, mens man er meget tilbageholdende angående regionale forskrifter for byområder i Niedersachsen. Organisatorisk set er der også store forskelle i de enkelte delstater. Mens regionplanlægning i Slesvig-Holsten varetages af den statslige centraladministration, er regionplanlægning i Niedersachsen lagt ud til amtskommuner og andre kommunale planmyndigheder. I flere delstater, specielt i Sydtyskland, er der oprettet særlige organer der varetager regionplanlægning (for eksempel 12 Regionalverbände i Baden-Württemberg). Der er også store forskelle i regionplanlægningens gennemslagskraft. Mens den er forholdsvis høj (men ikke nødvendigvis populær) i delstaterne med en meget statslig domineret regionplanlægning (fx Nordrhein-Westfalen) kan den være meget svag, hvor det regionale organ er en sammenslutning af amtskommuner med meget begrænsede ressurcer (fx Brandenburg). En hel del storbyregioner ligger i to eller flere delstater. Et eksempel er Hamburgregionen, hvor det er planmyndigheder i tre delstater, der skal samordne den overordnede planlægning på grundlag af akseplanen. Den blev oprindelig opfundet i 1930erne og svarer på mange måder til fingerplanen for Københavnsegnen med den forskel, at en byfinger kaldes for en byakse (Siedlungsachse) i Hamburgregionen. I Hamburgregionen kan man tydeligt se, hvordan de forskellige måder at arbejde på i de forskellige delsater kommer til at tegne sig i planlægningen: I delstaten Slesvig-Holsten findes kun én regionplan for de 4 nordlige omegns-amtskommuner (Pinneberg, Segeberg, Stormarn og Herzogtum Lauenburg) som er lavet af centraladministrationen i Kiel. Byakserne (byfingre) er indtegnet både i landsplanen (kun princippet) og i regionplanen (med klar afgrænsning af byområderne). I bystaten Hamburg er kommuneplanen tillige landsplan. Akseplanen er også grundlaget for byudviklingen her, men byområderne er fastlagt meget præcist efter de regler, der gælder for kommuneplaner i hele Tyskland. I det sydlige opland, i delstaten Niedersachsen, findes en regionplan for hver amtskommune. Byakserne er hverken indtegnet i Niedersachsens landsplan eller i amternes regionplaner. Der er langt fra den detaljering som findes i Hamburg og Slesvig-Holsten, men i det fælles landsplanarbejde, som blev formaliseret allerede i 1963, har også Niedersachsen støttet akseplanen som det bærende planlægningsprincip i Hamburgs sydlige opland. Dette eksempel viser på den ene side, at der er store indholdsmæssige og organisatoriske forskelle i de tyske planlægningsregioner, men på den anden side også, at der findes både formelle og uformelle aftaler om regionplanlægning i byregioner, der strækker sig over flere delstater. I denne sammenhæng skal nævnes, at der findes fælles regionplanlægning over delstatsgrænser i regionerne Donau-Iller (Baden-Württemberg/ Bayern med byerne Ulm og Neu- Ulm i centrum) og Rhein-Neckar (Baden-Württemberg/Rheinland-Pfalz/Hessen med byerne Ludwigshafen, Mannheim og Heidelberg i centrum), mens det ikke indtil nu er lykkedes at etablere fælles regionplanmyndigheder i de fleste andre grænseoverskridende byregioner (fx Bremen, Berlin og Halle/Leipzig). 7

8 Regionplanlægning i Niedersachsen 2.1 Karakteristik af delstaten Niedersachsen Niedersachsen er den største nordtyske delstat med en udstrækning på km 2 (DK: km 2 ) og et indbyggertal på ca. 7,9 millioner. Der er store forskelle i regionens struktur, idet Niedersachsen omfatter både land- og kystdistrikter og flere storbyregioner. De største byer er delstatshovedstaden Hannover, Braunschweig, Osnabrück, Oldenburg, Göttingen og Wolfsburg. Storbyerne Hamburg, Bremen og Bremerhaven har stor betydning for Niedersachsen, men har særstatus, fordi Bremen og Hamburg er selvstændige delstater (bystater). 2.2 Lands- og regionplanlægning i Niedersachsen: organisation Niedersachsen var (i modsætning til andre delstater) i mange årtier præget af høj organisatorisk stabilitet, idet Landsplanafdelingen i over 4 årtier lå under Indenrigsministeriet. I år 2000 flyttedes Landsplanafdelingen til Statsministeriet og efter regeringsskiftet i foråret 2003 blev afdelingen flyttet til Landbrugsministeriet. Begrundelsen for den sidstnævnte omorganisering var, at de nye regeringspartier (de konservative og de liberale) fandt, at landsplanlægningen i højere grad skulle tage hensyn til landdistrikternes og de mindre kommuners udviklingsmuligheder. Efter deres skøn havde landsplanlægningen hidtil været alt for imødekommende overfor storbyregionerne, mens den havde forhindret udviklingen i de mellemstore og mindre kommuner. Delstaten Niedersachsen er forpligtet til at lave en landsplan. Den nyeste landsplan for Niedersachsen (Landes-Raumordnungsprogramm, LROP) udkom i Det er ikke fastlagt i loven, hvor længe en landsplan gælder, men erfaringen viser, at den gælder for en periode på ca. 10 år. Siden 1994 er der kommet enkelte tillæg til landsplanen. Mens landsplanens emner er meget omfattende i retningsliniernes tekstdel, er det et begrænset antal emner, der er fastlagt på plankortet. Begge dele er bindende for regionplanlægningen. Der findes også en redegørelse, som begrunder målsætningerne i selve landsplanen. Indtil 1978 fandtes statslige regionplanmyndigheder i Niedersachsen. I forbindelse med 1970ernes kommunalreformer blev regionplanlægningen i 1978 flyttet til amtskommunernes ansvarsområde. Herefter er det de kommunale myndigheder, der skal tage sig af udarbejdelsen af regionplaner. Staten skal ikke blande sig i selve regionplanarbejdet, men regionplanmyndighederne skal forelægge regionplanerne til statslig godkendelse, inden de kan træde i kraft. I forbindelse med godkendelsen bliver det pålagt regionplanmyndighederne at ændre de enkelte dele af planen, som efter landsplanmyndighedernes vurdering ikke er i overenstemmelse med landsplanen eller landsplanloven. Der findes følgende regionplanmyndigheder i Niedersachsen: 31 amtskommuner (Landkreise) med et indbyggertal mellem indbyggere (Landkreis Lüchow-Dannenberg) og indbyggere (Landkreis Osnabrück), Region Hannover, en særlig regional myndighed for en byregion med ca. 1,1 millioner indbyggere, Regionplanforbund Braunschweig (Zweckverband Großraum Braunschweig), som er ansvarlig for regionplanlægning og den kollektive trafik i det østlige Niedersachsen med ca. 1,1 millioner indbyggere og 8

9 6 storbyer mellem ca indbyggere (Emden) og ca indbyggere (Osnabrück) som ikke er underlagt en amtskommune ( kreisfreie Städte ) eller har særstatus (Göttingen). Regionplaner (Regionale Raumordnungsprogramme, RROP) gælder for en periode på 10 år (indtil for nylig kun 7 år) og bliver ugyldige efter tidsperiodens udløb, medmindre det regionale råd træffer beslutning om at forlænge planens gyldighed. Den særlige situation i Niedersachsen, hvor regionplanlægning er lagt fuldstændig ud til de regionale myndigheder, medfører også store forskelle i regionplanlægningens intensitet. Mens der er en meget tæt og engageret planlægning i storbyregionerne og enkelte amtskommuner, findes der en del amtskommuner, som ikke siden 1978 har tilvejebragt en regionplan. I en del amtskommuner er regionplanens gyldighed udløbet, uden at amtsrådet har villet forlænge dens gyldighed. Delstatsregeringen betragter det som de regionale myndighedernes ansvar og har nok givet en del kritiske kommentarer, men ikke grebet ind. Et eksempel på, hvordan den amtskommunale praksis har rejst en del problemer, kan ses i grænseområdet mellem Region Hannover og Landkreis (amtskommune) Schaumburg, hvor det er svært at holde styr på detailhandelsudviklingen ved motorvejsudkørslen Bad Nenndorf. Mens det lykkedes at holde udviklingen inden for regionplanens klare rammer øst for motorvejen i Region Hannover, lykkedes det ikke vest herfor. Schaumburg amtskommunes administration tabte en sag ved domstolen, da den ville forhindre detailhandelsudviklingen der retten begrundede sin dom med, at amtskommunens regionplan havde tabt sin gyldighed for flere år siden. I de nævnte 6 bykommuner, som har selvstændig regionplanmyndighed, findes der ikke en egentlig regionplanlægning. Kommunerne laver deres kommuneplan, som fuldstændig svarer til en almindelig kommuneplan. Det er et problem, at der ikke findes et formelt planlægningssamarbejde med naboamterne, men indtil nu er det ikke lykkedes at overbevise de kommunale og amtskommunale myndigheder om, at de skal indgå et frivilligt samarbejde. Det skal dog fremhæves, at det er kun i delstaten Niedersachsen, at der findes enkelte kommuner som er regionplanmyndighed. 2.3 Regionplanlægning i Niedersachsen: planlægningsfilosofi Som allerede nævnt kan Niedersachsen karakteriseres ved en meget decentraliseret regionplanlægning efter, at de regionale myndigheder er blevet ansvarlige for regionplanlægningen i Lands- og regionplanlægningen har siden 1980erne været meget tilbageholdende i forhold til kommunernes planlægning for byerne, mens man lægger stor vægt på den koordinerende funktionen i det åbne landskab. Derfor var Niedersachsen den første delstat, hvor der blev fastlagt fortrinsområder ( Vorranggebiete ) som fortrinsvis er placeret uden for de bebyggede områder. I dag åbner landsplanen mulighed for, at der i regionplanen udpeges fortrinsområder for råstofindvinding, industrielle anlæg, rekreation, natur og landskab, pleje og udvikling af græsjorder, vandbeskyttelse, vindkraftanlæg, industrielle dyreavlsanlæg og affaldsbehandlingsanlæg. 9

10 Dertil kommer fortrinsområder for byudvikling og friarealer i byområder som gør det muligt at styre byvækstens retning. Udover fortrinsområderne er det også muligt at fastlægge placeringen af den tekniske infrastruktur. Regionplanens fortrinsområder er juridisk bindende og forhindrer, at der i kommuneplanen kan udpeges arealer til formål, der er i strid med den fortrinsvis fastlagte arealanvendelse. Til trods for at en hel del af de berørte sektorplaner også ligger under amtskommunernes ansvar, er forbindelsen mellem sektorplanlægning og regionplanlægning ikke helt så tæt som i Danmark. Det er først og fremmest fortrinsområder for råstofindvinding og vindkraft, som har stor gennemslagskraft, fordi de pågældende sektorer i høj grad er afhængige af arealsikring i regionplanerne. I perioden fra 1980 til begyndelsen af 1990erne, hvor der var konservativt/liberalt flertal i Niedersachsens parlament, var det politisk bestemt, at lands- og regionplanlægningen ikke måtte blande sig i kommunernes interne struktur og bymønster. Kommunerne skulle selv bestemme over placeringen af boligbyggeri, detailhandel og centrale funktioner. Den omtalte mulighed for at udlægge fortrinsområder for byudvikling i regionplanen blev derfor først skabt efter et regeringsskifte sammen med den nye landsplan fra Regionplanen har tre dele: Retningsliniedel som indeholder bindende retningslinier (Ziele) for udviklingen, Plankortet i målestok 1: som også indeholder bindende retningslinier for arealanvendelsen, især afgrænsninger af fortrinsområder, placering af infrastrukturanlæg mm. Den ikke bindende redegørelse, som giver begrundelser og indeholder baggrundsmateriale (bl.a. tabeller og kort). 10

11 Regionplanlægning i Region Hannover som eksempel Kort: Region Hannover Region Hannover er befolkningsmæssigt den største planlægningsregion i Niedersachsen (1,1 mio. indbyggere). Det er en monocentral region med Hannover kommune (ca indbyggere) som det dominerende centrum. Der findes en lang planlægningstradition med et regionalt organ etableret allerede i Dette organ (Kommunalverband Großraum Hannover, KGH) var ansvarlig for regionplanlægning og kollektiv transport på grundlag af en særlig lov. Endvidere har KGH som en frivillig opgave taget sig af den regionale erhvervsfremme og planlægningen af rekreative områder. KGH havde anparter i trafikselskaber, zoologisk have, et ejendomsselskab, det regionale teknologicenter og den regionale turistforening. KGH havde et indirekte valgt råd med 28 medlemmer (14 fra Hannover kommune og 14 fra Hannover amtskommune). Den 1. november 2001 dannedes et lille storamt (Region Hannover) omfattende Hannover by og 20 omegnskommuner med et bredt ansvarsområde bl. a. på planlægnings- og miljøområdet (inklusive godkendelse af kommuneplaner). Det er et folkevalgt regionalt råd med 84 medlemmer og en folkevalgt præsident (som også er medlem af rådet), der styrer den regionale politik. Regionsforvaltningen ledes af regionspræsidenten og 4 direktører, som er valgt af rådet for 8 år. Regionsforvaltningen har ca ansatte, desuden ca ansatte i sygehusene. Der har fra begyndelsen været gennemført et intensivt planlægningsarbejde i Hannoverregionen og den første regionplan trådte i kraft allerede i Siden er der udarbejdet 6 region- 11

12 planer, og nu er den 7. regionplan (RROP 2005) under udarbejdelse. Der findes ingen anden region i Nordtyskland med en tilsvarende intensitet i regionplanlægningen. Følgende emner har været i fokus for planlægningen: I modsætning til andre regioner i Niedersachsen er der altid blevet lagt stort vægt på samordning af byudvikling og den kollektive trafik specielt langs banerne. Endog i 1980erne, hvor flertallet i delstatsparlamentet ikke ønskede en stærk indblanding i kommunernes interne struktur fra regionplanlægningens side, fortsatte regionplanlægningen med at styre byvæksten. I denne periode begyndte man at styre byvæksten ved at afgrænse friarealer, som ikke måtte udlægges til byformål. Dette princip blev senere taget op på landsplan. Der er udpeget en regional centerstruktur, som skal styre både boligbyggeri og lokalisering af servicecentre (specielt detailhandel). Der findes et hierarki af centre på tre niveauer (Oberzentrum Hannover, Mittelzentren, Grundzentren) og desuden ca. 40 mindre, ikke stationsnære byer med en god infrastrukturforsyning, hvor der er mulighed for boligbyggeri, som ligger ud over det lokale behov. Boligbyggeri skal dog først og fremmest placeres i de fastlagte fortrinsområder for byudvikling. I 1997 fik vindmøller en status som særlige anlæg (Privilegierte Vorhaben, BauGB 35), hvor der er krav om byggetilladelse, medmindre der er en regional planlægning. Derfor lavede KGH et regionplantillæg med retningslinier for lokalisering af vindmøller (fortrinsområder for vindkraftanlæg) i Regionplantillægget virker på den måde, at det ikke er tilladt at lokalisere store vindmøller uden for de fastlagte områder. Detailhandelsudviklingen gik hurtigt i slutningen af 90erne. På kommunernes anmodning har KGH arbejdet med retningslinier for detailhandel siden Der blev opnået meget stor konsensus omkring reglerne. I 2001 vedtog KGHs råd enstemmigt et regionplantillæg med retningslinier for lokalisering af større butikker. Tillægget indeholder et kort med bindende retningslinier for, hvor der må bygges nye store detailhandelsvirksomheder og butikscentre. Uden for de fastlagte områder er dette ikke tilladt. Den kommende regionplan 2005 forventes udarbejdet i løbet af ca. 3 år. Fra forvaltningens side er der lagt op til stor kontinuitet i planlægningsarbejdet. Der lægges fortsat stor vægt på samordning af by- og trafikudvikling og sikring af friarealer i regionens kerne. Der skal fortsat kun være begrænset vækst i de mindre byer, og derfor skal regionplanen fremtidig lægge en klar arealmæssig ramme for byudvikling i de pågældende byer. Der forventes også i fremtiden politisk opbakning til regulering af detailhandelsudviklingen. Til trods for, at der er foretaget mindre justeringer i arealudlægningen, er det fortsat meningen at bevare levende bycentre. Der forventes fortsat pres på arealanvendelsen i det åbne landskab og der bliver bl.a. arbejdet med nye retningslinier for placering af vindmøller. Der er dog planlagt forholdsvis få nye lokaliseringsmuligheder, fordi der er voksende modstand i befolkningen mod flere vindmøller. Som et nyt emne skal der optages retningslinier for at forebygge oversvømmelser, som for nylig har hærget de østtyske delstater voldsomt. 12

13 Aktuel debat omkring regionplanlægning Regionplanlægning er til debat i hele Tyskland. Der sættes spørgsmålstegn ved næsten hele den fysiske planlægning: En påstand er, at planlægningen tager for meget tid og forhindrer erhvervsudviklingen. Det var et klart signal, at den ellers meget planlægningsvenlige delstat Bayern for nylig flyttede landsplanlægningen fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet med den konsekvens, at den fysiske planlægning fremover først og fremmest skal støtte erhvervsudviklingen. Det bliver bl. a. fra kommunerne og erhvervskredse krævet, at retningslinierne ikke må være for snævre. Dette krav står dog i en vis modsætning til de krav, der bliver stillet fra juridisk side, idet målsætninger og retningslinier skal være så præcise som muligt for at være bindende. Også planernes omfang er hyppigt genstand for kritiske påstande. En slankekur for regionplaner er derfor et emne, som diskuteres intensivt både fagligt og politisk. Et af de emner som debatteres er, om der findes for mange planer og for mange planniveauer. På baggrund af byggelovens 9, stk. 6 er det nu muligt at indføre en ny plantype, som opfylder kravene både til kommuneplanen og til regionplanen. Der er dog indtil nu kun begrænset interesse fra delstaternes og de regionale og kommunale planmyndighedernes side for at realisere den nye plantype. Lige nu er det kun Rhein-Main-regionen omkring Frankfurt/M der arbejder med den. Denne tilbageholdenhed hos både kommunerne og regionplanmyndighederne skyldes dels frygten for at tabe indflydelse og dels en meget indviklet beslutningsprocedure omkring den nye plan. Der vokser åbenbart en stemning hos politikerne om, at planlægning forhindrer udviklingen. Det er derfor ønskeligt, at planfolk i højere grad henviser til udviklingsmulighederne i planlægningen og giver endnu bedre begrundelser for, hvorfor det ikke er muligt, at alt er tilladt alle steder. Det er indtrykket, at der er behov for igen og igen at forklare meningen med planlægning. Det er særligt vigtigt at henvise til de samfundsøkonomiske konsekvenser af dårlig planlægning eller laissez-faire. Det er altid et godt eksempel at henvise til den offentlige indsats af ressurcer, når der skal bygges boliger i mindre byer. Det er blandt andet en erfaring, at folk som flytter fra storbyen kræver en busforbindelse også til de mindste byer, som giver underskud fra første dag. Et emne, som p. t. bliver kraftigt diskuteret i hele Tyskland, er de fremtidige demografiske forskydninger. Der forventes voldsom tilbagegang af befolkningstallet i bestemte perifere regioner specielt i Østtyskland, men også i visse regioner i Vesttyskland. Men også i stabile regioner som Region Hannover diskuteres de demografiske forandringer, idet antallet af unge mennesker går stærkt tilbage, mens antallet af ældre mennesker vokser. Det vil medføre forskellige konskvenser for infrastrukturen og den offentlige og private service. I Niedersachsen er der som nævnt oven for rejst en debat om lands- og regionplanlægningens rolle efter regeringsskiftet i begyndelsen af Mens der lige efter valget var mange tilkendegivelser om, at lands- og regionplanlægningen skulle inskrænkes voldsomt, er der nu tale om en mere nuanceret debat. En landsplankonference i Hannover i november 2003, som den nye landbrugsminister (som nu også er anvarlig for landsplanlægningen) havde indkaldt til, havde blandede resultater. Det blev fra ministerens side sagt, at den nye regering nøje overvejer, om det er muligt at sikre mere fleksibilitet i planlægningen, således at der er flere mu- 13

14 ligheder for at imødekomme kommunernes og erhvervslivets ønske om udvikling for eksempel langs motorveje. Men det blev også sagt, at udvikling i landdistrikterne ikke kan vurderes uden at tage hensyn til storbyernes rolle for den regionale udvikling. Indtrykket var, at der ikke er planlagt voldsomme ændringer i plansystemet. Heller ikke i spørgsmålet om de omstridte Factory Outlet Centre (FOC) vil regeringen skifte holdning i hvert fald ikke i den retssag, som Soltau kommune har rejst mod delstaten allerede før regeringsskiftet. Sagen drejer sig om et planlagt FOC ved motorvejen A 7 Hamburg-Hannover og både landsplanmyndigheden og tilsynet med kommuneplanlægningen havde vurderet, at dette projekt ville være i strid mod retningslinierne i landsplanen. Som afslutning skal det fremhæves, at det er vigtigere end nogensinde før at forklare landsog regionplanlægningens funktion over for politikerne. Men det er også klart, at lands- og regionplanlægningen i højere grad skal demonstrere, at den kan styrke udviklingen, på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. 14

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Den danske Landinspektørforening

Den danske Landinspektørforening Kalvebod Brygge 31 1780 København V 3886 1070 www.ddl.org ddl@ddl.org 17. februar 2013 Debatindlæg af landinspektør, tidl. landsplanchef Niels Østergård Metaltræthed i planlægningen Metaltræthed går ikke

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 469 Offentligt Bymidte detailhandel bydelscenter klare regler større butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive kriterier

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 10. april 2012 Sag nr. Emne: bilag Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 51 44 25 94

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2007 J.nr.: NKN-33-01056 JP Afgørelse i sagen om Viborg Amts Tillæg nr.

Læs mere

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis

LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN. i praksis LANDSPLANAFDELINGEN PLANLOVEN i praksis DANMARK I TAL Danmarks areal er på 43.000 km2. Landet består af Jylland og et øhav på 406 øer, hvoraf 78 er beboede. Den samlede kystlængde er 7.300 km. Arealanvendelsen

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Splash-kampagnen, 2014

Splash-kampagnen, 2014 Splash-kampagnen, 2014 Resultater: I 2014 planlægger vi indtil videre at deltage i Messecenter Herning, som nu er blevet Skandinaviens største feriemesse med mere end 63.000 besøgende i 2013. Den bornholmske

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE

ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE ETABLERING AF OPLEVELSESPARKEN DANFOSS UNIVERSE I NORDBORG KOMMUNE Tillæg nr. 11 til REGIONPLAN 2001-2012 Amtsrådet 1 Tillæg nr. 11 til Regionplan 2001-2012 vedr. Etablering af oplevelsesparken Danfoss

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Kathrine Brix Mørk Direkte 7257 7644 ktm@jammerbugt.dk

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 Indbyggere som stedbundne ressourcer EU, OECD og de fleste europæiske lande har alle igennem de sidste år ændret kurs i forhold til udvikling

Læs mere

Notat vedrørende det juridiske ansvar forbundet med meddelelse af principiel godkendelse.

Notat vedrørende det juridiske ansvar forbundet med meddelelse af principiel godkendelse. 26. januar 2009 41159-002 AK/jk 000001 ABEL & SKOVGÅRD LARSEN Notat vedrørende det juridiske ansvar forbundet med meddelelse af principiel godkendelse. 1. Problemstilling Reitan Ejendomsudvikling A/S (

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere