Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt Lemvig Avis 17. okt og følgende dage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt. 1868 Lemvig Avis 17. okt. 1868 og følgende dage."

Transkript

1 Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt Lemvig Avis 17. okt og følgende dage. (Da vi antage, at en vidtløftigere Skildring af Strandingen den 25de September vil interessere en stor Deel af Læserne, meddele vi nedenstaaende velskrevne Korrespondance til Dagbladet. Det maa dog være os tilladt iforveien at gjøre opmærksom paa, at det er en Feiltagelse af den ærede Forfatter, naar han siger, at Øvrigheden og Redningsopsynet fra Lemvig først ankom til Stranden flere Timer, efterat Redningsbaaden og Raketapparatet vare bragte tilstede. De nævnte Myndigheder vare allerede i Virksomhed paa Strandingsstedet ved Daggry.) Efter Deres Ønske, Hr. Redakteur, skal jeg herved give Dem en Beretning om den russiske Fregats Stranding, baade efter hvad jeg har hørt fra sikkre Kilder, og efter hvad jeg selv har seet. Jeg blev vækket om Morgenen Kl. 6 ved den Efterretning, at en stort Skib, rimeligviis et Krigsskib, var strandet, og jeg kan ikke nægte, at min første Tanke var et Ønske om, at det maatte være König Wilhelm I, der stod i Begreb med at lægge siine Been paa Harboøre Strand. Strax da jeg kom udenfor min Gaard, saae jeg den uhyre Kolos; Afstanden kunde jeg endnu ikke bedømme, men i Morgendæmringen lignede det mægtige Skrog en lille Lund, der var flyttet op paa Toppen af Klitterne. Paa Veien til Strandingsstedet, omtrent en halv Miil fra mit Hjem, modtog jeg Efterretning om, at det var en russisk Fregat. Da jeg kom til Stranden, saae jeg Kolossen ligge der, Masterne vare kappede, fra Stevn til Agterspeil saae jeg Hoved ved Hoved, Kommunikationen med Land var alt tilveiebragt. Paa Stranden laae Fregattens Redningsbaad, en lang, blaa Baad, bygget af Mahogni, med Luftkasser fra Stevn til Agterenden, der ved sin Lethed, Smagfuldhed og Simpelhed stod i en skjærende Modsætning til vore tunge og klodsede Redningsbaade. I Havstokken stak et Par Aarer frem over Bølgerne; det var mig uforklarligt, hvorledes disse blev liggende paa samme Sted uden at drive iland, men desto værre fik jeg snart Sandheden at vide. Paa Stranden saae jeg en halv Snees Matroser og en Officeer, det var en russisk Midshipman ved Navn Constantin Ostaletsky; han talte flydende Fransk og jevnt godt Tydsk. Han fortalte, at Le fils impérial le Grand Duc Alexis var ombord. Endnu vare kun Fiskerne og Redningsmandskabet paa Stranden, Redningsbaad og Raketapparatet vare allerede for flere Timer siden ankomne, men Øvrigheden og Redningsopsynet fra Lemvig indtraf først i samme Øieblik som jeg. Jeg talte i længere Tid med Ostaletsky og modtog af ham Underretning om Ulykken. Fregatten havde været omtrent et Aar borte paa et Øvelsestogt for Storfyrstens Skyld i Middelhavet, den havde besøgt de tyrkiske, italienske, franske og engelske Havne. For tre Dage siden havde den forladt Plymouth og ventede Fredag Aften at være i Nyborg, da den stødte om Natten Kl. 2½. Hele Onsdagen havde vi en styrtende Regn og om Torsdagen Smaaregn; Solen havde ikke skinnet. Omtrent Kl. 6 var Fregattens Redningsbaad gaaet fra Borde under Anførsel af Ostaletsky, bemandet med 16 Mand; den naaede velbeholden Land, men havde det Uheld, deels at knække, deels at tabe sine fleste Aarer, og kunde altsaa ikke bruges mere. Da jeg spurgte ham om Aarerne, som stak frem af Havstokken, randt Taarerne ham ned ad Kinderne, og han svarede med hulkende Røst: Arme Kameraden im Meere! Fiskerne fortalte mig Sammenhængen. En Baad, bemandet med 2 Officerer og 5 Mand, havde søgt at naae Land, men kæntrede i Brændingen; to af Mandskabet blev reddede, den Ene havde holdt sig fast ved en Aare og laa omtrent en Time i Havet, men kunde efterat være kommen iland endnu vinde op med et Par Mand under Armen til den nærmeste Gaard; en Anden kom hurtigt i Land, men maatte bæres bort. Officererne og tre Matroser blev i Havet. 1

2 Nu hengik to lange Timer, uden at der kunde foretages Noget. Raketlinen var ombord; de to første Raketter vare ikke naaede, den tredje faldt ved Siden af Fregatten, men en Mand med et Toug om Livet var sprungen ud, havde grebet Linen og var lykkeligt halet ind. Endelig gjordes det første Forsøg med Redningsbaaden; længe, vistnok en Time varede det, førend den kunde gjøres flot: Mandskabet har aldrig havt Tillid til den. Ostaletsky var første Mand i Baaden; just da han var færdig til at gaae ud, spurgte jeg ham, om han medtog Prindsen. Nei, svarede han, Prindsen kommer sidst, han følger med Kaptainen. Det var ængstelige Øieblikke, Søen var voldsom, Himlen stærkt overtrukken og truede med en stærkere Storm; fra Agterenden af Skibet indtil Skorstenen laae i Vandet et Kaos af Master, Rundholter, Seil og Tougværk, Alt sammenfiltret, hvilket gjorde det farligt at lægge til, og nu dertil et Mandskab, som vel var dygtigt, men manglede Tillid til Baaden! Endelig blev Baaden flot. Længe varede det, førend den tunge Kasse naaede Skibet, og endnu længere, førend den kunde lægge til. Endelig naaede den atter Land og medbragte en Officeer, Lieutenant Tudeer, Admiralens Adjudant, samt et Par sunde og 4 syge Matroser. Lieutenanten var en Finlænder og kunde strax paa Svensk giøre sig forstaaelig for Fiskerne. Redningsbaaden skulde nu begynde et nyt Togt, og Mandskabet var i færd med at rense den, da det paa én Gang hed: Den er ubrugelig. Bundstykker vare knækkede, Tapperne i Uorden og den ene af Luftkasserne fuld af Vand. Det var den første Ulykke. Nu var alene Redningsstolen tilbage, og paa denne hvilede alt Haab. Dette var et fast Haab, thi hvem der har seet Bjergningen i denne, nærer en ubetinget Tillid til Linens Styrke. Jeg kunde ikke forstaae, hvorfor man ventede saa længe; endelig troede jeg at udfinde Grunden. Det var nemlig den, at det fra Landet udgaaende Toug var sammenfiltret med den Trosse, som den russiske Baad havde ført til Land; dette var altsaa en ny Ulykke. Atter hengaar en halv Time. Lieutenanten signaliserede ud til Skibet og forlangte en ny Line; denne kunde ikke skaffes tilveie, da en Mængde Tougværk var kappet og indviklet mellem hinanden, og Skibet ikke eiede nogen Line af forsvarlig Styrke. Lieutenanten undersøgte Stationens Blok og Line og erklærede dem begge for svage. For Blokken indestaaer jeg med mit Liv, svarede en gammel Strandfoged. Men Linen? gjentog Lieutenanten. Det er ikke min Stations Line, men jeg har seet mange Mennesker blive reddede ved den, og endnu er aldrig nogen Line sprungen. Nu gaaer Redningsstolen omsider ud til Skibet, og vi see to Mand gaae i den. Alt, hvad der er paa Stranden, uden nogen Standsforskjel, tager fat og slæber Stolen gjennem Bølgerne. Det gaaer rask, Stolen har tilbagelagt den halve Vei, da hele Rækken paa en Gang standser. Fra Alles Læber lød et eenstemmigt: Hvad var det?, og paa ethvert Ansigt stod malet enten Angst eller Forbitrelse. Linen var sprungen; den blev trukken iland og fandtes reven midt over som en Sytraad. Nu vendtes Alles Øine mod Havet, for om muligt at faae Øie paa Stolen med de to Mennesker. Vi see Hovederne over Bølgerne og see Stolen vende tilbage til Skibet, hvor de to Matroser atter heises op i Fregatten. Det var den anden Ulykke, og jeg kan ikke nægte, at hvor jeg vendte mine Øine hen, saae jeg kun Udtryk af Mismod og Angst: Redningsbaaden ødelagt og Raketlinen sprungen. Nu hengik atter en bedrøvelig halv Time, indtil Lieutenant Tudeer fik sat Mandskab i Arbeide ved Fregattens Redningsbaad; denne var bleven trukken temmelig langt op paa Land, og det medtog nogen Tid, førend den kunde komme ud. Paa en Gang blev vi Alle behagelig overraskede: Havet var blevet roligere, Skyerne vare drevne bort, Himlen klarere, og Alt lovede, at Aftenen og Natten vilde blive gunstige. Klokken var omtrent 2 Eftermiddag, da en Fiskerbaad fra Harboøre, besat med 10 mand og styret af en gammel Fisker ved Navn Peter Hyld, gik i Søen, medens en anden, besat med Thyborønboerne, lavede sig til at følge den; med en af disse Baade fulgte Konsul Andersen fra Lemvig, hæderlig bekjendt for 8 Aar siden ved Bjergningen af Mandskab og Besætning fra Arctic. 2

3 Harboørebaaden foer i et Øieblik ud til Skibet, manøvrerende med en sjelden Lethed, og inden en halv Time var den tilbage med 8 Matroser og en Officeer. Imidlertid var den russiske Baad, af Fiskerne strax døbt med Navnet den blaae Baad, kommen i Søen; den var ved en Trosse sat i Forbindelse med Skibet og ved Spillet trukken derud, uden anden Besætning end Ostaletsky ved Roret og en Matros til Hjælp for ham. I et Nu var den ved Skibet, og ligesaa hurtig tilbage igen, trukken iland af Fiskere, denne Gang medbringende Storfyrsten. Saasnart Baaden naaede Land, sprang hele Besætningen ud i Vandet omtrent til Knæene og ilede hen til det paa Strandbredden antændte Baal for at hente en Smule Varme. Nu begyndte en smuk Væddekamp; paa den ene Side mellem den blaae Baad og de tvende Fiskerbaade, paa den anden Side mellem disse indbyrdes. Hvert Kvarteer var en Baad ved Land, og efter en Times Forløb begyndte det allerede at blive tyndere ude paa Skibet. Da den blaa Baad første Gang kom i land, medbragte den en saaret Matros, amputeret paa den ene Arm, liggende paa en Madrats og baaren iland paa Skuldrene af fire Matroser. Saasnart omtrent 100 Matroser vare komne iland, blev disse satte i Arbeide ved den blaae Baad og trak den iland. Nu var der Liv paa Land og Liv ombord, Vinden lagde sig næsten ganske, og jo større Antal der bjergedes, desto større blev Arbeidskraften. Arbeidet med den blaa Baad blev alene besørget af Russere, kommanderede af Baadsmandspiben; den arbeidede med en sjelden Hurtighed. Tudeer kommanderede paa Landjorden, medens Ostaletsky ufortrødent fulgte med Baaden i fire samfulde Timer, flere Gange alene. Storfyrsten blev i flere Timer gaaende paa Strandbredden, drivende vaad, som han var kommen iland. Omtrent Kl. 4 fik jeg en Anmodning om at følge en syg Officeer, der havde faaet sin Arm forslaaet, op til Gaarden Knopper; her fandt jeg Storfyrsten siddende blandt sine Kammerater, styrkende sig ved et Glas Mælk og et Stykke Rugbrød. I Værelset ved Siden af laae de Saarede, paa Gulvet den Amputerede paa sin Madrats og de Øvrige deels i Sengene, dels siddende omkring i Stuen. Jeg skyndte mig efter at have afleveret min Patient til Lægen, tilbage til Stranden, hvor Alt nu var Liv og Munterhed. Paa Skibet var der nu mærkelig tomt i Sammenligning med om Morgenen. Bjergningen var strandet for et Øieblik, det reddede Mandskab stod opstillet paa Stranden i en lang Række i tre Geledder; Mandtallet viste, at der alt var reddet omtrent 500, foruden Officerer. Atter begyndte Bjergningen, den blaa Baad gik frem og tilbage, Baadsmandspiben klang nok saa lystig, og Skibet blev bestandig tommere, medens Stranden var fuld af Russere. Da der var Mandskab nok ved den blaae Baad, blev Folkene, ligesom de kom iland, kommanderede til Fiskerbaadene; her saae man da vore Fiskere og Russerne arbeide sammen, de satte Baadene i Havet og trak dem atter op paa Stranden. Imidlertid var en tredje Fiskerbaad udrustet og besat med Harboøreboere; denne tog rask Deel i Væddekampen, og da Solen gik ned, vare Alle sikkre paa, at det vilde gaae godt, og at intet Menneskeliv var gaaet tabt. Det var, ligesom om ingen Ulykke mere kunde finde Sted. Omtrent ved Solnedgang laae Thyborønbaaden ved Skibet, den første Harboørebaad var i færd med at sætte ud, da i samme Øieblik den anden dreves af Strømmen ind imod den. Vi hørte et Brag og et Raab: Baaden er knust og Mennesker slaaede ihjel. Alle styrtede til, hundrede Hænder tog fat for at rive Baadene fra hinanden, Alle troede at finde at finde et Par knuste Mænd imellem dem, men Gud skee Lov! Alle vare slupne; en halv Frakke hang ved den ene Baad, men Eieren sad velbeholden paa Toften. Afbrydelsen varede kun 5 Minutter; begge Baadene jog atter til Skibet, hvor man nu kunde tælle Hovederne. Paa én Gang standser den blaae Baad; vi spørge om Grunden, og man svarer: Alle ere reddede. 3

4 To Fiskerbaade ere endnu tilbage, og med den sidste af disse, den Baad, som havde været den første paa Søen og nu var den sidste paa Stranden, ankom Admiral Possiet og Skibets Kommandeur, Kapitain v. Kræmer. Admiralen blev baaren iland af Matroserne og modtagen med et jublende Hurra; Storfyrsten faldt ham om Halsen. Saasnart Admiralen var kommen iland, bad han Politimesteren at samle Redningsmandskabet, og da de vare opstillede i en lang Række, bad han ham bringe dem sin og Mandskabets Tak for deres Opoffrelse og Mod og tilføie, at med Takken maatte de lade sig nøie for i aften, men være forvissede om, at Belønningen ei skulde udeblive. Imidlertid var det blevet mørkt, medens Luften var bleven aldeles klar og ingen Vind rørte sig. Nu var Spørgsmaalet kun, hvor vi skulde anbringe vore mange Gjæster. Knopper er en eenlig beliggende Gaard, omtrent ½ Miil fra Thyborøn og ligesaa langt fra Harboøre; af Vogne vare ingen tilstede. Officerer og Mandskab maatte altsaa belave sig paa en March af en halv Miil paa sandede Veie, saa at der var Udsigt til, at Ingen før Kl. 10 vilde komme i Kvarteer. Nu blev hele Mandskabet samlet til Gudstjeneste paa Stranden. Popen møder, iført en lang sort Talar, en rød Fløils Brystdug og en graa Filthat. Jeg har glemt at omtale, at i samme Baad, hvori Popen ankom, befandt ogsaa Mariabilledet sig. Dette blev baaret iland af fire Matroser, og hver gang en Russer fik Øie paa det, bøiede og korsede han sig paa Bryst og Ansigt. Det var en gribende Gudstjeneste. Mandskabet stod i en Fiirkant, hvis ene Fløi var aaben; i Midten stod Popen tilligemed et Par Matroser, der holdt tændte Lygter, bagved stod samtlige Officerer med Admiralen paa Fløien. Storfyrsten stod blandt Lieutenanterne; til venstre for Popen var et Sangerchor opstillet tæt ved Baalet, som havde brændt hele Dagen. Jeg havde faaet en god Plads lige bagved dette Sangerchor, imellem dette og Matroserne. Gudstjenesten bestod i Oplæsningen af et Litani, afvexlende med en smuk og livlig Sang, udført af Choret alene, og enkelte Gange afbrudt af en Stemme, der maaskee fremsagde en Bøn. Alle stod med blottede Hoveder, og paa et givet Tegn af Popen knælede Officerer og Matroser, medens Baalet kastede et underligt Skjær over de alvorlige Ansigter. Gudstjenesten var lang, den varede vistnok tre Kvarteer; den var aldeles liturgisk og vilde for os til daglig Brug være trættende. Nu begyndte Indkvarteringen; hver Gaard skulde have mindst 10 Mand, og ligesom én eller flere Gaardes Mandskab var uddeelt, tog Værten eller Føreren Underofficereren under Armen og trak af med sin Afdeling. Nu vare aleene Officererne tilbage, og hvorledes de have naaet deres Kvarteer, veed jeg ikke; jeg havde nok at gjøre med først at faae mine Matroser paa Veien og dernæst at skaffe Vogn til mine høie Officerer. Endelig lykkedes det mig at skaffe en Vogn, rigtignok temmelig simpel, og med denne naaede jeg Kl. 10 mit Hjem. Jeg naaede altså hjem seent Fredag Aften efter en langsom Kjørsel gjennem sandede Veie med en simpel Bondevogn, forspændt med et Par Heste, der hele Dagen havde arbeidet ved Stranden. Paa Vognen befandt sig Storfyrst Alexis, Admiral Possiet, Fregattens Kommandeur, Kapitain Kræmer, Baron Schilling og min Ringhed. Tjenerne fulgte til fods. Jeg var ængstelig ved Tanken om, hvorledes en indskrænket, tarvelig Leilighed kunde modtage saa høie Gæster; men Admiralens Ord: Vi er tilfredse med Alt havde givet mig Mod. Kapitain Kræmer var en Finlænder, som talte Svensk og næsten Dansk, til ham kunde jeg betroe mig, og han gav mig samme Forsikkring. Samtalen mellem Officererne indbyrdes førtes paa Russisk, af og til afbrudt med et Spørgsmaal på Tydsk til mig. Da vi kom hjem, havde Matroserne allerede med god Appetit nydt deres Aftensmad, drukket deres Thee og laae i sød Søvn i min Lade paa Halm, tildækkede med Dækkener, Tæpper og de Sengeklæder, der havde kunnet opdrives. Storfyrsten med sit Følge gik til Ro omtrent Kl. 12. Nu vare kun Tjenerne tilbage; jeg havde bestilt Kvarteer til dem hos en Nabo, og min Karl stod med Lygten for at ledsage dem, men vi kom da til at opføre med hinanden et 4

5 Skuespil, der var i den Grad latterligt, at al min Søvnighed og Træthed forsvandt. Uheldigviis forstod ingen af Tjenerne et tydsk, fransk eller engelsk Ord. Storfyrstens Tjener førte Ordet; vi kunde forstaae, at han forlangte Noget, men uden at kunne komme paa det Rene med, hvad han mente. Vi bragte ham Smørrebrød, Brændeviin, Øl, Viin, vi rakte ham hans Hat og Frakke, men alle vore velmeente Tilbud blev afviiste med buldrende Raab og truende Gebærder, akkompagnerede af en stormende Latter fra mine Tjenestefolk. Endelig saae vi Lys i Sagen. Fyren viser paa sin Krave, paa sine Manchetter, tager sin Frakke af og børster den med Haanden, gaaer hen til Stuedøren og viser paa Døren til Storfyrstens Værelse. Det var Garderoben, han ønskede! Jeg viiste ham Kofferterne, og strax optoges det Nødvendige; derpaa aabnede han en lille Kasse og optog af denne Storfyrstens Toiletsager, et fiirkantet Vandfad og Kande med Hank til at skrue paa, Vandbæger, Kamme, Alt af massivt Sølv, foruden en Mængde Smaating; alt dette satte han paa et Bord i Værelset. Naa, tænkte jeg, nu er Stykket ude ; men da det syntes, at der endnu var en Akt tilbage, fandt jeg mig foranlediget til at intervenere. Jeg tog Lygten i Haanden og Tjeneren under Armen, fik ham saaledes ud af Døren, lod min Karl følge efter med Admiralens Tjener og fik dem endelig i Kvarteer. Klokken var imidlertid næsten bleven 2; saa kom endnu Deres Telegram med en Expres fra Lemvig, og det blev øieblikkelig besvaret. Jeg lagde mig da paa Sofaen for at faae den haardt fornødne Hvile, men alt Kl. 2½ vækkes jeg paany af en Rytter, som traver ind i Gaarden; det er en Expres fra Lemvig til Le Grand-Duc Alexis. Jeg klæder mig paa og lister mig ind i det Værelse, hvor Storfyrsten og Admiralen ligge. Ved min Indtrædelse vaagner Admiralen, jeg giver ham Telegrammet, og da jeg gjør ham opmærksom paa, at det er stilet til Storfyrsten, svarer han venlig: Lad ham kun sove. Klokken 4½ kommer der atter en Express med et Telegram til Admiral Possiet. Det var fra den russiske Keiser, afsendt fra München, og var temmelig langt. Keiserens første Følelse var en varm Tak til Gud for Sønnens og Besætningens Frelse; dernæst en Beklagelse over Ulykken (regrette belle fregatte); en Ordre til strax at sende en Officeer med udførlig Melding om Strandingen, og Opfordring til Storfyrsten om at afreise saa betids, at han Mandag eller Tirsdag kunde indtræffe i Berlin. Efterretningen om Storfyrstens Frelse er afgaaet fra Stranden omtrent Kl. 2 Fredag Eftermiddag; Veilængden til Lemvig og tilbage er 4 Mile, altsaa havde Telegrammet, som ankom over Frederikshavn, brugt 10 Timer fra Lemvig til München og tilbage igjen. Der ankom nu Telegrammer paa Telegrammer fra alle Verdens Hjørner; hele Lørdagen indtraf de i Hold paa 3 til 4 ad Gangen, mange fra Petersborg. Lørdag Morgen mellem Kl. 7-8 mødte Tjenerne; de begav sig ind i Soveværelset, kom nogen Tid efter atter ud og stillede sig i Stuen, hver paa sin Side af Døren, aldeles ubevægelige. H en paa Formiddagen tog Officererne atter ud til Fregatten og kom først hjem om Aftenen Kl. 7. Ved deres Ankomst traf de der den russiske Konsul fra Thisted. Efter at have drukket Thee gik Admiralen ind i et Sideværelse, hvor han arbeidede paa Rapporten til Keiseren; denne blev først expederet Kl 11 og overleveret til den Officeer, der som Kureer skulde afgaae til Berlin. Storfyrstens og Admiralens Bortreise var bestemt til Søndag Morgen Kl. 8. Ved Theen mødte Storfyrsten med hele sit Følge civilklædte; fire Tjenere havde det Meste af Natten været beskjæftigede med at pakke Bagagen. Tidlig om Morgenen var den russiske Generalkonsul indtruffen fra Kiøbenhavn, og omtrent en Time før Afreisen ankom en af vor Konges Adjudanter, Kapitain Meldahl, der havde modtaget Ordre til at ledsage Storfyrsten til Landsgrændsen; han medbragte tillige Underretning om, at en dansk Orlogsfregat laae i Aarhus til Kapitainens Disposition. Denne blev tilbage, og saavel Storfyrstens som Admiralens Afsked fra ham var i høieste Grad gribende. Det var Søndag Morgen, og samme Dag begyndte Mandskabets Hjemreise. Om Eftermiddagen Kl, 4 afgik det første 5

6 Tog, bestaaende af omtrent 250 Mand på 70 Vogne. Mandskabet blev bespiist i Lemvig, og derfra gik Reisen til Struer for at fortsættes med Morgentoget til Aarhuus. Samme Dags Eftermiddag modtog jeg Melding om, at tvende Liig, en Officeer og en Matros, vare fundne, og at disse vilde blive begravede paa Kirkegaarden næste Dag, altsaa Mandag Formiddag. Omtrent Kl. 12 Mandag Formiddag ankom Ligtoget, tvende Vogne med endeel Officerer og Popen, og to med Ligene. På Kisterne laae et stort blaat Flag med hvidt Kors fastsømmet til Kisten, og det fulgte med i Graven. Paa Officerens Kiste laae hans Hat og Kaarde. Paa Stranden var den egentlige Høitidelighed forgaaet; denne skal have været særdeles smuk, men jeg var desværre af Mangel paa Underretning forhindret fra at bivaane den. Da Ligene vare tagne af Vognene, blev de af Matroserne nedsatte i Graven, Stedets Præst forrettede Jordspaakastelsen efter vor Kirkes Ritual og holdt en kort Tale. Derefter traadte Popen frem, læste en kort Bøn og kastede en Skuffe Jord paa hver af Kisterne, saa kastede Officererne hver en Haandfuld Jord paa Kisterne og ligesaa Matroserne, hvorpaaa disse tilkastede Graven. Officerens Navn var Alexander Zarin, 24 Aar gammel; Brylluppet ventede ham om en Maaned i Petersborg. Han skal paa Grund af sit Mod og sin elskværdige Karakter have været særdeles afholdt af Officerer og Mandskab. Allerede én Gang tidligere samme Dag havde han vovet sit Liv. Da Fregatten skjød Nødskud, mistede en Matros den samme, som jeg paa Strandingsdagen traf liggende paa sin Madrats Armen og faldt i Havet. Lieutenanten sprang strax i Søen og fik ham heiset op i Skibet. Da Redningsbaaden lykkelig var kommen i Land, fulgte han efter med en mindre Baad, men sank desværre i Brændingen. Lad mig endnu sige et Par Ord om det Indtryk, som det russiske Væsen har gjort paa mig; De maa kun ikke tillægge mine Ord objektiv Gyldighed; de skildre kun mit eget, reent personlige Indtryk. Hvad nu først Officererne angaaer, da var det mig strax paafaldende at finde en Mængde ikke-russiske Navne. Ved Siden af Navne som Ostaletsky, Vischmiakoff, Krinkoff, Pahomi (Præstens Navn) fandt jeg Possiet, Cudrin, Lang, Falk, Tudeer, Schilling. Dernæst blev jeg forundret over den Elegance og Fiinhed, hvormed Officererne fremtraadte, uden at jeg for resten kunde bedømme, hvorvidt den indre Dannelse eller Kundskaberne staae i Forhold dertil, eller om mulig Alexander Newsky s Besætning har hørt til Eliten af Officererne. Det slog mig ogsaa at see den store Garderobe, som Officererne førte med sig, og den Masse Penge, almindelig i Guld, som de vare i Besiddelse af. Og nu Matroserne! Hvilken Modsætning var der ikke imellem de russiske Matroser, som jeg i mine Studenteraar saae paa Kiøbenhavns Gader med de fremstaaende Kjævebeen, den store Mund og de plirende Øine og Alexander Newsky s Besætning! Dengang mongolske, her alene kaukasiske Ansigter. Dernæst Ekviperingen; denne havde Fiskerne, der alle ere søeværnepligtige, grundigt undersøgt. Enhver Matros besad følgende Overklædningstykker: En hvid Lærreds Trøie og Beenklæder, en blaa Klædning, Uniformen bestaaende af en mørkegrøn vid Uniformsfrakke med Beenklæder af samme Farve, Oliefrakke med tilhørende Beenklæder, en lysegraa Kappe, desuden baade Sko og Støvler. Endvidere havde hver Matros en ikke ringe Pengesum i sit Værge; min Indkvartering viste mig deres Portemonnaier, og jeg antager, at hver Mand havde mindst 25 Rd. Mønterne vare almindeligvis italienske Lirer, Frankstykker, engelske Shillings og forskellige russiske Mønter fra 5 til 25 Kopek, af Guld 10 og 20 Frankstykker, foruden Sedler hvis Værdi jeg ikke kunde læse mig til. Ligeledes et Par Ord om Forholdet i Kvartererne. Det synes en betænkelig Sag paa én Gang at slaae 750 Mand løs, fordeelte i omtrent 60, langt fra hinanden liggende Kvarterer; man maatte vente Excesser, og disse udeblev heller ikke, men i en langt mindre Mængde, end man af Russernes bekjendte Hang til stærke Drikke kunde formode. Ogsaa hos mig havde jeg en Aften et uhyggeligt Optrin, idet en Mand fra en anden Gaard vilde trænge sig 6

7 ind til min Indkvartering, og jeg maatte anvende al min Indflydelse for at forhindre et storartet Prygleri. Hvor derimod Værten viste dem Venlighed forenet med Fasthed, og hvor han frem for Alt ikke tillod, at Brændeviin blev bragt ind i Huset, der gik Alt godt. Hos mig fik hver Mand om Morgenen, førend han gik til Skibet, to (rigtignok stive) Snapse til sin Frokost, og Flere modtog kun den ene; om Aftenen ved Aftensmaaltidet fik de det samme Kvantum, men jeg sørgede for, at Maden var baade god og rundelig. De to første Aftener fulgte min Karl med Lygten dem til Ro; den tredje Aften gestikulerede en Mand til mig, at dette var unødvendigt, de tændte selv Lygten og gik roligt til sengs. A.E. Meinert skriver i sin Naturen og Menneskelivet : Der er stedse udbredt en lunefuld Munterhed og en ligefrem Hjertelighed over Russerens hele Væsen, hvad enten han omgaaes sin Herre eller sin Medtjener, og heri synes han at have Ret. Kort førend Admiralen forlod Gaarden Knopper, gik han gjennem et Værelse, hvor endeel yngre Officerer vare samlede om Kaffebordet; en af dem reiste sig for at byde ham sin Stol, medens de øvrige rolig blev siddende ved deres Kaffe. Officerer og Matroser førte ofte en høitrøstet livlig Samtale, hvilket gode Forhold dog ikke forhindrede, at et Par Syndere hver Dag fik deres Tamp enten ombord eller paa Stranden; efter Fiskernes Sigende var Forbrydelsen i Almindelighed for stor Fortrolighed med Brændeviinsankerne. Dagen efter Strandingen kom jeg om Aftenen ned i Folkestuen og saae min Tjenestedreng tilligemed tvende Russere fordybede i det noble Spil, som vi fra vor Barndom af kjende under Navnet Dobbelt Hanrei. Det var dem en sand Glæde, naar jeg viiste dem forskejllige Gjenstande, og de nævnede mig de russiske og jeg dem de danske Benævnelser. Aftenen før Bortreisen saa jeg én af dem ivrig beskjæftiget med at ordne endeel Smaakager, Bolcher og kuleurt udklippet Papir paa en Tallerken, hvilken han om Morgenen med hjertelig Glæde leverede min Hustru til Afsked; derpaa gav de os alle Haanden og begav sig paa Veien til Samlingsstedet. Ja, her har De nu, saa godt jeg har kunnet beskrive den, Alexander Newsky s Stranding paa Harboøre. Den vil længe mindes her, og af mig vil den ikke nogensinde blive glemt. 7

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, 1927.

Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, 1927. Uddrag af bogen: Det Nørrejydske Redningsvæsen Dets tilblivelse, organisation og historie. Af Fuldmægtig ved redningsvæsenet, C. P. Eisenreich, udgivet af E. Jespersens Forlag, København, 1927. Der foreligger

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi

Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi OPGAVESÆT Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi INDHOLDSFORTEGNELSE IEAT MAD Min og klassens IEAT uge side 3 Kostråd..side 5 Kostråd pjece side 13 Kostråd hjemmeopgaver side 14 IEAT MÅLTIDER

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oldenis redder træskomagerens jul

Oldenis redder træskomagerens jul Oldenis redder træskomagerens jul Engang for længe siden boede der i Nørregade i Haderslev en skomager. Han lavede mest træsko og blev derfor kaldt træskomager. Folk, der fik deres træsko lavet hos ham,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk Fogedprotokol for forretninger uden gebyr 1842-1880 bind 1864-1875

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk Fogedprotokol for forretninger uden gebyr 1842-1880 bind 1864-1875 Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk Fogedprotokol for forretninger uden gebyr 1842-1880 bind 1864-1875 Afskrift af fogedprotokol vedr. Hans Andersen 1870 Aars 1870 den 8. november indfandt Fogden sig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Ole Lukøie. Ole Lukøie. Mandag. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842

Ole Lukøie. Ole Lukøie. Mandag. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842 Ole Lukøie Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842 Ole Lukøie I hele Verden er der ingen, der kan saa mange Historier, som Ole Lukøie! - Han kan rigtignok fortælle! Saadan ud paa Aftenen, naar

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943.

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943. Englekys og fuglesang. Bilag: Ingemanns Morgensange for Børn 1837 s. 1 af 7 Nu ringer alle Klokker mod Sky 1.1.1 Nu ringer alle Klokker mod Sky; 1.1.2 Det kimer i fjerne Riger. 1.1.3 Hver Søndag Morgen

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere