Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt Lemvig Avis 17. okt og følgende dage.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt. 1868 Lemvig Avis 17. okt. 1868 og følgende dage."

Transkript

1 Alexander Nevskijs forlis pastor Vaupels beskrivelse okt Lemvig Avis 17. okt og følgende dage. (Da vi antage, at en vidtløftigere Skildring af Strandingen den 25de September vil interessere en stor Deel af Læserne, meddele vi nedenstaaende velskrevne Korrespondance til Dagbladet. Det maa dog være os tilladt iforveien at gjøre opmærksom paa, at det er en Feiltagelse af den ærede Forfatter, naar han siger, at Øvrigheden og Redningsopsynet fra Lemvig først ankom til Stranden flere Timer, efterat Redningsbaaden og Raketapparatet vare bragte tilstede. De nævnte Myndigheder vare allerede i Virksomhed paa Strandingsstedet ved Daggry.) Efter Deres Ønske, Hr. Redakteur, skal jeg herved give Dem en Beretning om den russiske Fregats Stranding, baade efter hvad jeg har hørt fra sikkre Kilder, og efter hvad jeg selv har seet. Jeg blev vækket om Morgenen Kl. 6 ved den Efterretning, at en stort Skib, rimeligviis et Krigsskib, var strandet, og jeg kan ikke nægte, at min første Tanke var et Ønske om, at det maatte være König Wilhelm I, der stod i Begreb med at lægge siine Been paa Harboøre Strand. Strax da jeg kom udenfor min Gaard, saae jeg den uhyre Kolos; Afstanden kunde jeg endnu ikke bedømme, men i Morgendæmringen lignede det mægtige Skrog en lille Lund, der var flyttet op paa Toppen af Klitterne. Paa Veien til Strandingsstedet, omtrent en halv Miil fra mit Hjem, modtog jeg Efterretning om, at det var en russisk Fregat. Da jeg kom til Stranden, saae jeg Kolossen ligge der, Masterne vare kappede, fra Stevn til Agterspeil saae jeg Hoved ved Hoved, Kommunikationen med Land var alt tilveiebragt. Paa Stranden laae Fregattens Redningsbaad, en lang, blaa Baad, bygget af Mahogni, med Luftkasser fra Stevn til Agterenden, der ved sin Lethed, Smagfuldhed og Simpelhed stod i en skjærende Modsætning til vore tunge og klodsede Redningsbaade. I Havstokken stak et Par Aarer frem over Bølgerne; det var mig uforklarligt, hvorledes disse blev liggende paa samme Sted uden at drive iland, men desto værre fik jeg snart Sandheden at vide. Paa Stranden saae jeg en halv Snees Matroser og en Officeer, det var en russisk Midshipman ved Navn Constantin Ostaletsky; han talte flydende Fransk og jevnt godt Tydsk. Han fortalte, at Le fils impérial le Grand Duc Alexis var ombord. Endnu vare kun Fiskerne og Redningsmandskabet paa Stranden, Redningsbaad og Raketapparatet vare allerede for flere Timer siden ankomne, men Øvrigheden og Redningsopsynet fra Lemvig indtraf først i samme Øieblik som jeg. Jeg talte i længere Tid med Ostaletsky og modtog af ham Underretning om Ulykken. Fregatten havde været omtrent et Aar borte paa et Øvelsestogt for Storfyrstens Skyld i Middelhavet, den havde besøgt de tyrkiske, italienske, franske og engelske Havne. For tre Dage siden havde den forladt Plymouth og ventede Fredag Aften at være i Nyborg, da den stødte om Natten Kl. 2½. Hele Onsdagen havde vi en styrtende Regn og om Torsdagen Smaaregn; Solen havde ikke skinnet. Omtrent Kl. 6 var Fregattens Redningsbaad gaaet fra Borde under Anførsel af Ostaletsky, bemandet med 16 Mand; den naaede velbeholden Land, men havde det Uheld, deels at knække, deels at tabe sine fleste Aarer, og kunde altsaa ikke bruges mere. Da jeg spurgte ham om Aarerne, som stak frem af Havstokken, randt Taarerne ham ned ad Kinderne, og han svarede med hulkende Røst: Arme Kameraden im Meere! Fiskerne fortalte mig Sammenhængen. En Baad, bemandet med 2 Officerer og 5 Mand, havde søgt at naae Land, men kæntrede i Brændingen; to af Mandskabet blev reddede, den Ene havde holdt sig fast ved en Aare og laa omtrent en Time i Havet, men kunde efterat være kommen iland endnu vinde op med et Par Mand under Armen til den nærmeste Gaard; en Anden kom hurtigt i Land, men maatte bæres bort. Officererne og tre Matroser blev i Havet. 1

2 Nu hengik to lange Timer, uden at der kunde foretages Noget. Raketlinen var ombord; de to første Raketter vare ikke naaede, den tredje faldt ved Siden af Fregatten, men en Mand med et Toug om Livet var sprungen ud, havde grebet Linen og var lykkeligt halet ind. Endelig gjordes det første Forsøg med Redningsbaaden; længe, vistnok en Time varede det, førend den kunde gjøres flot: Mandskabet har aldrig havt Tillid til den. Ostaletsky var første Mand i Baaden; just da han var færdig til at gaae ud, spurgte jeg ham, om han medtog Prindsen. Nei, svarede han, Prindsen kommer sidst, han følger med Kaptainen. Det var ængstelige Øieblikke, Søen var voldsom, Himlen stærkt overtrukken og truede med en stærkere Storm; fra Agterenden af Skibet indtil Skorstenen laae i Vandet et Kaos af Master, Rundholter, Seil og Tougværk, Alt sammenfiltret, hvilket gjorde det farligt at lægge til, og nu dertil et Mandskab, som vel var dygtigt, men manglede Tillid til Baaden! Endelig blev Baaden flot. Længe varede det, førend den tunge Kasse naaede Skibet, og endnu længere, førend den kunde lægge til. Endelig naaede den atter Land og medbragte en Officeer, Lieutenant Tudeer, Admiralens Adjudant, samt et Par sunde og 4 syge Matroser. Lieutenanten var en Finlænder og kunde strax paa Svensk giøre sig forstaaelig for Fiskerne. Redningsbaaden skulde nu begynde et nyt Togt, og Mandskabet var i færd med at rense den, da det paa én Gang hed: Den er ubrugelig. Bundstykker vare knækkede, Tapperne i Uorden og den ene af Luftkasserne fuld af Vand. Det var den første Ulykke. Nu var alene Redningsstolen tilbage, og paa denne hvilede alt Haab. Dette var et fast Haab, thi hvem der har seet Bjergningen i denne, nærer en ubetinget Tillid til Linens Styrke. Jeg kunde ikke forstaae, hvorfor man ventede saa længe; endelig troede jeg at udfinde Grunden. Det var nemlig den, at det fra Landet udgaaende Toug var sammenfiltret med den Trosse, som den russiske Baad havde ført til Land; dette var altsaa en ny Ulykke. Atter hengaar en halv Time. Lieutenanten signaliserede ud til Skibet og forlangte en ny Line; denne kunde ikke skaffes tilveie, da en Mængde Tougværk var kappet og indviklet mellem hinanden, og Skibet ikke eiede nogen Line af forsvarlig Styrke. Lieutenanten undersøgte Stationens Blok og Line og erklærede dem begge for svage. For Blokken indestaaer jeg med mit Liv, svarede en gammel Strandfoged. Men Linen? gjentog Lieutenanten. Det er ikke min Stations Line, men jeg har seet mange Mennesker blive reddede ved den, og endnu er aldrig nogen Line sprungen. Nu gaaer Redningsstolen omsider ud til Skibet, og vi see to Mand gaae i den. Alt, hvad der er paa Stranden, uden nogen Standsforskjel, tager fat og slæber Stolen gjennem Bølgerne. Det gaaer rask, Stolen har tilbagelagt den halve Vei, da hele Rækken paa en Gang standser. Fra Alles Læber lød et eenstemmigt: Hvad var det?, og paa ethvert Ansigt stod malet enten Angst eller Forbitrelse. Linen var sprungen; den blev trukken iland og fandtes reven midt over som en Sytraad. Nu vendtes Alles Øine mod Havet, for om muligt at faae Øie paa Stolen med de to Mennesker. Vi see Hovederne over Bølgerne og see Stolen vende tilbage til Skibet, hvor de to Matroser atter heises op i Fregatten. Det var den anden Ulykke, og jeg kan ikke nægte, at hvor jeg vendte mine Øine hen, saae jeg kun Udtryk af Mismod og Angst: Redningsbaaden ødelagt og Raketlinen sprungen. Nu hengik atter en bedrøvelig halv Time, indtil Lieutenant Tudeer fik sat Mandskab i Arbeide ved Fregattens Redningsbaad; denne var bleven trukken temmelig langt op paa Land, og det medtog nogen Tid, førend den kunde komme ud. Paa en Gang blev vi Alle behagelig overraskede: Havet var blevet roligere, Skyerne vare drevne bort, Himlen klarere, og Alt lovede, at Aftenen og Natten vilde blive gunstige. Klokken var omtrent 2 Eftermiddag, da en Fiskerbaad fra Harboøre, besat med 10 mand og styret af en gammel Fisker ved Navn Peter Hyld, gik i Søen, medens en anden, besat med Thyborønboerne, lavede sig til at følge den; med en af disse Baade fulgte Konsul Andersen fra Lemvig, hæderlig bekjendt for 8 Aar siden ved Bjergningen af Mandskab og Besætning fra Arctic. 2

3 Harboørebaaden foer i et Øieblik ud til Skibet, manøvrerende med en sjelden Lethed, og inden en halv Time var den tilbage med 8 Matroser og en Officeer. Imidlertid var den russiske Baad, af Fiskerne strax døbt med Navnet den blaae Baad, kommen i Søen; den var ved en Trosse sat i Forbindelse med Skibet og ved Spillet trukken derud, uden anden Besætning end Ostaletsky ved Roret og en Matros til Hjælp for ham. I et Nu var den ved Skibet, og ligesaa hurtig tilbage igen, trukken iland af Fiskere, denne Gang medbringende Storfyrsten. Saasnart Baaden naaede Land, sprang hele Besætningen ud i Vandet omtrent til Knæene og ilede hen til det paa Strandbredden antændte Baal for at hente en Smule Varme. Nu begyndte en smuk Væddekamp; paa den ene Side mellem den blaae Baad og de tvende Fiskerbaade, paa den anden Side mellem disse indbyrdes. Hvert Kvarteer var en Baad ved Land, og efter en Times Forløb begyndte det allerede at blive tyndere ude paa Skibet. Da den blaa Baad første Gang kom i land, medbragte den en saaret Matros, amputeret paa den ene Arm, liggende paa en Madrats og baaren iland paa Skuldrene af fire Matroser. Saasnart omtrent 100 Matroser vare komne iland, blev disse satte i Arbeide ved den blaae Baad og trak den iland. Nu var der Liv paa Land og Liv ombord, Vinden lagde sig næsten ganske, og jo større Antal der bjergedes, desto større blev Arbeidskraften. Arbeidet med den blaa Baad blev alene besørget af Russere, kommanderede af Baadsmandspiben; den arbeidede med en sjelden Hurtighed. Tudeer kommanderede paa Landjorden, medens Ostaletsky ufortrødent fulgte med Baaden i fire samfulde Timer, flere Gange alene. Storfyrsten blev i flere Timer gaaende paa Strandbredden, drivende vaad, som han var kommen iland. Omtrent Kl. 4 fik jeg en Anmodning om at følge en syg Officeer, der havde faaet sin Arm forslaaet, op til Gaarden Knopper; her fandt jeg Storfyrsten siddende blandt sine Kammerater, styrkende sig ved et Glas Mælk og et Stykke Rugbrød. I Værelset ved Siden af laae de Saarede, paa Gulvet den Amputerede paa sin Madrats og de Øvrige deels i Sengene, dels siddende omkring i Stuen. Jeg skyndte mig efter at have afleveret min Patient til Lægen, tilbage til Stranden, hvor Alt nu var Liv og Munterhed. Paa Skibet var der nu mærkelig tomt i Sammenligning med om Morgenen. Bjergningen var strandet for et Øieblik, det reddede Mandskab stod opstillet paa Stranden i en lang Række i tre Geledder; Mandtallet viste, at der alt var reddet omtrent 500, foruden Officerer. Atter begyndte Bjergningen, den blaa Baad gik frem og tilbage, Baadsmandspiben klang nok saa lystig, og Skibet blev bestandig tommere, medens Stranden var fuld af Russere. Da der var Mandskab nok ved den blaae Baad, blev Folkene, ligesom de kom iland, kommanderede til Fiskerbaadene; her saae man da vore Fiskere og Russerne arbeide sammen, de satte Baadene i Havet og trak dem atter op paa Stranden. Imidlertid var en tredje Fiskerbaad udrustet og besat med Harboøreboere; denne tog rask Deel i Væddekampen, og da Solen gik ned, vare Alle sikkre paa, at det vilde gaae godt, og at intet Menneskeliv var gaaet tabt. Det var, ligesom om ingen Ulykke mere kunde finde Sted. Omtrent ved Solnedgang laae Thyborønbaaden ved Skibet, den første Harboørebaad var i færd med at sætte ud, da i samme Øieblik den anden dreves af Strømmen ind imod den. Vi hørte et Brag og et Raab: Baaden er knust og Mennesker slaaede ihjel. Alle styrtede til, hundrede Hænder tog fat for at rive Baadene fra hinanden, Alle troede at finde at finde et Par knuste Mænd imellem dem, men Gud skee Lov! Alle vare slupne; en halv Frakke hang ved den ene Baad, men Eieren sad velbeholden paa Toften. Afbrydelsen varede kun 5 Minutter; begge Baadene jog atter til Skibet, hvor man nu kunde tælle Hovederne. Paa én Gang standser den blaae Baad; vi spørge om Grunden, og man svarer: Alle ere reddede. 3

4 To Fiskerbaade ere endnu tilbage, og med den sidste af disse, den Baad, som havde været den første paa Søen og nu var den sidste paa Stranden, ankom Admiral Possiet og Skibets Kommandeur, Kapitain v. Kræmer. Admiralen blev baaren iland af Matroserne og modtagen med et jublende Hurra; Storfyrsten faldt ham om Halsen. Saasnart Admiralen var kommen iland, bad han Politimesteren at samle Redningsmandskabet, og da de vare opstillede i en lang Række, bad han ham bringe dem sin og Mandskabets Tak for deres Opoffrelse og Mod og tilføie, at med Takken maatte de lade sig nøie for i aften, men være forvissede om, at Belønningen ei skulde udeblive. Imidlertid var det blevet mørkt, medens Luften var bleven aldeles klar og ingen Vind rørte sig. Nu var Spørgsmaalet kun, hvor vi skulde anbringe vore mange Gjæster. Knopper er en eenlig beliggende Gaard, omtrent ½ Miil fra Thyborøn og ligesaa langt fra Harboøre; af Vogne vare ingen tilstede. Officerer og Mandskab maatte altsaa belave sig paa en March af en halv Miil paa sandede Veie, saa at der var Udsigt til, at Ingen før Kl. 10 vilde komme i Kvarteer. Nu blev hele Mandskabet samlet til Gudstjeneste paa Stranden. Popen møder, iført en lang sort Talar, en rød Fløils Brystdug og en graa Filthat. Jeg har glemt at omtale, at i samme Baad, hvori Popen ankom, befandt ogsaa Mariabilledet sig. Dette blev baaret iland af fire Matroser, og hver gang en Russer fik Øie paa det, bøiede og korsede han sig paa Bryst og Ansigt. Det var en gribende Gudstjeneste. Mandskabet stod i en Fiirkant, hvis ene Fløi var aaben; i Midten stod Popen tilligemed et Par Matroser, der holdt tændte Lygter, bagved stod samtlige Officerer med Admiralen paa Fløien. Storfyrsten stod blandt Lieutenanterne; til venstre for Popen var et Sangerchor opstillet tæt ved Baalet, som havde brændt hele Dagen. Jeg havde faaet en god Plads lige bagved dette Sangerchor, imellem dette og Matroserne. Gudstjenesten bestod i Oplæsningen af et Litani, afvexlende med en smuk og livlig Sang, udført af Choret alene, og enkelte Gange afbrudt af en Stemme, der maaskee fremsagde en Bøn. Alle stod med blottede Hoveder, og paa et givet Tegn af Popen knælede Officerer og Matroser, medens Baalet kastede et underligt Skjær over de alvorlige Ansigter. Gudstjenesten var lang, den varede vistnok tre Kvarteer; den var aldeles liturgisk og vilde for os til daglig Brug være trættende. Nu begyndte Indkvarteringen; hver Gaard skulde have mindst 10 Mand, og ligesom én eller flere Gaardes Mandskab var uddeelt, tog Værten eller Føreren Underofficereren under Armen og trak af med sin Afdeling. Nu vare aleene Officererne tilbage, og hvorledes de have naaet deres Kvarteer, veed jeg ikke; jeg havde nok at gjøre med først at faae mine Matroser paa Veien og dernæst at skaffe Vogn til mine høie Officerer. Endelig lykkedes det mig at skaffe en Vogn, rigtignok temmelig simpel, og med denne naaede jeg Kl. 10 mit Hjem. Jeg naaede altså hjem seent Fredag Aften efter en langsom Kjørsel gjennem sandede Veie med en simpel Bondevogn, forspændt med et Par Heste, der hele Dagen havde arbeidet ved Stranden. Paa Vognen befandt sig Storfyrst Alexis, Admiral Possiet, Fregattens Kommandeur, Kapitain Kræmer, Baron Schilling og min Ringhed. Tjenerne fulgte til fods. Jeg var ængstelig ved Tanken om, hvorledes en indskrænket, tarvelig Leilighed kunde modtage saa høie Gæster; men Admiralens Ord: Vi er tilfredse med Alt havde givet mig Mod. Kapitain Kræmer var en Finlænder, som talte Svensk og næsten Dansk, til ham kunde jeg betroe mig, og han gav mig samme Forsikkring. Samtalen mellem Officererne indbyrdes førtes paa Russisk, af og til afbrudt med et Spørgsmaal på Tydsk til mig. Da vi kom hjem, havde Matroserne allerede med god Appetit nydt deres Aftensmad, drukket deres Thee og laae i sød Søvn i min Lade paa Halm, tildækkede med Dækkener, Tæpper og de Sengeklæder, der havde kunnet opdrives. Storfyrsten med sit Følge gik til Ro omtrent Kl. 12. Nu vare kun Tjenerne tilbage; jeg havde bestilt Kvarteer til dem hos en Nabo, og min Karl stod med Lygten for at ledsage dem, men vi kom da til at opføre med hinanden et 4

5 Skuespil, der var i den Grad latterligt, at al min Søvnighed og Træthed forsvandt. Uheldigviis forstod ingen af Tjenerne et tydsk, fransk eller engelsk Ord. Storfyrstens Tjener førte Ordet; vi kunde forstaae, at han forlangte Noget, men uden at kunne komme paa det Rene med, hvad han mente. Vi bragte ham Smørrebrød, Brændeviin, Øl, Viin, vi rakte ham hans Hat og Frakke, men alle vore velmeente Tilbud blev afviiste med buldrende Raab og truende Gebærder, akkompagnerede af en stormende Latter fra mine Tjenestefolk. Endelig saae vi Lys i Sagen. Fyren viser paa sin Krave, paa sine Manchetter, tager sin Frakke af og børster den med Haanden, gaaer hen til Stuedøren og viser paa Døren til Storfyrstens Værelse. Det var Garderoben, han ønskede! Jeg viiste ham Kofferterne, og strax optoges det Nødvendige; derpaa aabnede han en lille Kasse og optog af denne Storfyrstens Toiletsager, et fiirkantet Vandfad og Kande med Hank til at skrue paa, Vandbæger, Kamme, Alt af massivt Sølv, foruden en Mængde Smaating; alt dette satte han paa et Bord i Værelset. Naa, tænkte jeg, nu er Stykket ude ; men da det syntes, at der endnu var en Akt tilbage, fandt jeg mig foranlediget til at intervenere. Jeg tog Lygten i Haanden og Tjeneren under Armen, fik ham saaledes ud af Døren, lod min Karl følge efter med Admiralens Tjener og fik dem endelig i Kvarteer. Klokken var imidlertid næsten bleven 2; saa kom endnu Deres Telegram med en Expres fra Lemvig, og det blev øieblikkelig besvaret. Jeg lagde mig da paa Sofaen for at faae den haardt fornødne Hvile, men alt Kl. 2½ vækkes jeg paany af en Rytter, som traver ind i Gaarden; det er en Expres fra Lemvig til Le Grand-Duc Alexis. Jeg klæder mig paa og lister mig ind i det Værelse, hvor Storfyrsten og Admiralen ligge. Ved min Indtrædelse vaagner Admiralen, jeg giver ham Telegrammet, og da jeg gjør ham opmærksom paa, at det er stilet til Storfyrsten, svarer han venlig: Lad ham kun sove. Klokken 4½ kommer der atter en Express med et Telegram til Admiral Possiet. Det var fra den russiske Keiser, afsendt fra München, og var temmelig langt. Keiserens første Følelse var en varm Tak til Gud for Sønnens og Besætningens Frelse; dernæst en Beklagelse over Ulykken (regrette belle fregatte); en Ordre til strax at sende en Officeer med udførlig Melding om Strandingen, og Opfordring til Storfyrsten om at afreise saa betids, at han Mandag eller Tirsdag kunde indtræffe i Berlin. Efterretningen om Storfyrstens Frelse er afgaaet fra Stranden omtrent Kl. 2 Fredag Eftermiddag; Veilængden til Lemvig og tilbage er 4 Mile, altsaa havde Telegrammet, som ankom over Frederikshavn, brugt 10 Timer fra Lemvig til München og tilbage igjen. Der ankom nu Telegrammer paa Telegrammer fra alle Verdens Hjørner; hele Lørdagen indtraf de i Hold paa 3 til 4 ad Gangen, mange fra Petersborg. Lørdag Morgen mellem Kl. 7-8 mødte Tjenerne; de begav sig ind i Soveværelset, kom nogen Tid efter atter ud og stillede sig i Stuen, hver paa sin Side af Døren, aldeles ubevægelige. H en paa Formiddagen tog Officererne atter ud til Fregatten og kom først hjem om Aftenen Kl. 7. Ved deres Ankomst traf de der den russiske Konsul fra Thisted. Efter at have drukket Thee gik Admiralen ind i et Sideværelse, hvor han arbeidede paa Rapporten til Keiseren; denne blev først expederet Kl 11 og overleveret til den Officeer, der som Kureer skulde afgaae til Berlin. Storfyrstens og Admiralens Bortreise var bestemt til Søndag Morgen Kl. 8. Ved Theen mødte Storfyrsten med hele sit Følge civilklædte; fire Tjenere havde det Meste af Natten været beskjæftigede med at pakke Bagagen. Tidlig om Morgenen var den russiske Generalkonsul indtruffen fra Kiøbenhavn, og omtrent en Time før Afreisen ankom en af vor Konges Adjudanter, Kapitain Meldahl, der havde modtaget Ordre til at ledsage Storfyrsten til Landsgrændsen; han medbragte tillige Underretning om, at en dansk Orlogsfregat laae i Aarhus til Kapitainens Disposition. Denne blev tilbage, og saavel Storfyrstens som Admiralens Afsked fra ham var i høieste Grad gribende. Det var Søndag Morgen, og samme Dag begyndte Mandskabets Hjemreise. Om Eftermiddagen Kl, 4 afgik det første 5

6 Tog, bestaaende af omtrent 250 Mand på 70 Vogne. Mandskabet blev bespiist i Lemvig, og derfra gik Reisen til Struer for at fortsættes med Morgentoget til Aarhuus. Samme Dags Eftermiddag modtog jeg Melding om, at tvende Liig, en Officeer og en Matros, vare fundne, og at disse vilde blive begravede paa Kirkegaarden næste Dag, altsaa Mandag Formiddag. Omtrent Kl. 12 Mandag Formiddag ankom Ligtoget, tvende Vogne med endeel Officerer og Popen, og to med Ligene. På Kisterne laae et stort blaat Flag med hvidt Kors fastsømmet til Kisten, og det fulgte med i Graven. Paa Officerens Kiste laae hans Hat og Kaarde. Paa Stranden var den egentlige Høitidelighed forgaaet; denne skal have været særdeles smuk, men jeg var desværre af Mangel paa Underretning forhindret fra at bivaane den. Da Ligene vare tagne af Vognene, blev de af Matroserne nedsatte i Graven, Stedets Præst forrettede Jordspaakastelsen efter vor Kirkes Ritual og holdt en kort Tale. Derefter traadte Popen frem, læste en kort Bøn og kastede en Skuffe Jord paa hver af Kisterne, saa kastede Officererne hver en Haandfuld Jord paa Kisterne og ligesaa Matroserne, hvorpaaa disse tilkastede Graven. Officerens Navn var Alexander Zarin, 24 Aar gammel; Brylluppet ventede ham om en Maaned i Petersborg. Han skal paa Grund af sit Mod og sin elskværdige Karakter have været særdeles afholdt af Officerer og Mandskab. Allerede én Gang tidligere samme Dag havde han vovet sit Liv. Da Fregatten skjød Nødskud, mistede en Matros den samme, som jeg paa Strandingsdagen traf liggende paa sin Madrats Armen og faldt i Havet. Lieutenanten sprang strax i Søen og fik ham heiset op i Skibet. Da Redningsbaaden lykkelig var kommen i Land, fulgte han efter med en mindre Baad, men sank desværre i Brændingen. Lad mig endnu sige et Par Ord om det Indtryk, som det russiske Væsen har gjort paa mig; De maa kun ikke tillægge mine Ord objektiv Gyldighed; de skildre kun mit eget, reent personlige Indtryk. Hvad nu først Officererne angaaer, da var det mig strax paafaldende at finde en Mængde ikke-russiske Navne. Ved Siden af Navne som Ostaletsky, Vischmiakoff, Krinkoff, Pahomi (Præstens Navn) fandt jeg Possiet, Cudrin, Lang, Falk, Tudeer, Schilling. Dernæst blev jeg forundret over den Elegance og Fiinhed, hvormed Officererne fremtraadte, uden at jeg for resten kunde bedømme, hvorvidt den indre Dannelse eller Kundskaberne staae i Forhold dertil, eller om mulig Alexander Newsky s Besætning har hørt til Eliten af Officererne. Det slog mig ogsaa at see den store Garderobe, som Officererne førte med sig, og den Masse Penge, almindelig i Guld, som de vare i Besiddelse af. Og nu Matroserne! Hvilken Modsætning var der ikke imellem de russiske Matroser, som jeg i mine Studenteraar saae paa Kiøbenhavns Gader med de fremstaaende Kjævebeen, den store Mund og de plirende Øine og Alexander Newsky s Besætning! Dengang mongolske, her alene kaukasiske Ansigter. Dernæst Ekviperingen; denne havde Fiskerne, der alle ere søeværnepligtige, grundigt undersøgt. Enhver Matros besad følgende Overklædningstykker: En hvid Lærreds Trøie og Beenklæder, en blaa Klædning, Uniformen bestaaende af en mørkegrøn vid Uniformsfrakke med Beenklæder af samme Farve, Oliefrakke med tilhørende Beenklæder, en lysegraa Kappe, desuden baade Sko og Støvler. Endvidere havde hver Matros en ikke ringe Pengesum i sit Værge; min Indkvartering viste mig deres Portemonnaier, og jeg antager, at hver Mand havde mindst 25 Rd. Mønterne vare almindeligvis italienske Lirer, Frankstykker, engelske Shillings og forskellige russiske Mønter fra 5 til 25 Kopek, af Guld 10 og 20 Frankstykker, foruden Sedler hvis Værdi jeg ikke kunde læse mig til. Ligeledes et Par Ord om Forholdet i Kvartererne. Det synes en betænkelig Sag paa én Gang at slaae 750 Mand løs, fordeelte i omtrent 60, langt fra hinanden liggende Kvarterer; man maatte vente Excesser, og disse udeblev heller ikke, men i en langt mindre Mængde, end man af Russernes bekjendte Hang til stærke Drikke kunde formode. Ogsaa hos mig havde jeg en Aften et uhyggeligt Optrin, idet en Mand fra en anden Gaard vilde trænge sig 6

7 ind til min Indkvartering, og jeg maatte anvende al min Indflydelse for at forhindre et storartet Prygleri. Hvor derimod Værten viste dem Venlighed forenet med Fasthed, og hvor han frem for Alt ikke tillod, at Brændeviin blev bragt ind i Huset, der gik Alt godt. Hos mig fik hver Mand om Morgenen, førend han gik til Skibet, to (rigtignok stive) Snapse til sin Frokost, og Flere modtog kun den ene; om Aftenen ved Aftensmaaltidet fik de det samme Kvantum, men jeg sørgede for, at Maden var baade god og rundelig. De to første Aftener fulgte min Karl med Lygten dem til Ro; den tredje Aften gestikulerede en Mand til mig, at dette var unødvendigt, de tændte selv Lygten og gik roligt til sengs. A.E. Meinert skriver i sin Naturen og Menneskelivet : Der er stedse udbredt en lunefuld Munterhed og en ligefrem Hjertelighed over Russerens hele Væsen, hvad enten han omgaaes sin Herre eller sin Medtjener, og heri synes han at have Ret. Kort førend Admiralen forlod Gaarden Knopper, gik han gjennem et Værelse, hvor endeel yngre Officerer vare samlede om Kaffebordet; en af dem reiste sig for at byde ham sin Stol, medens de øvrige rolig blev siddende ved deres Kaffe. Officerer og Matroser førte ofte en høitrøstet livlig Samtale, hvilket gode Forhold dog ikke forhindrede, at et Par Syndere hver Dag fik deres Tamp enten ombord eller paa Stranden; efter Fiskernes Sigende var Forbrydelsen i Almindelighed for stor Fortrolighed med Brændeviinsankerne. Dagen efter Strandingen kom jeg om Aftenen ned i Folkestuen og saae min Tjenestedreng tilligemed tvende Russere fordybede i det noble Spil, som vi fra vor Barndom af kjende under Navnet Dobbelt Hanrei. Det var dem en sand Glæde, naar jeg viiste dem forskejllige Gjenstande, og de nævnede mig de russiske og jeg dem de danske Benævnelser. Aftenen før Bortreisen saa jeg én af dem ivrig beskjæftiget med at ordne endeel Smaakager, Bolcher og kuleurt udklippet Papir paa en Tallerken, hvilken han om Morgenen med hjertelig Glæde leverede min Hustru til Afsked; derpaa gav de os alle Haanden og begav sig paa Veien til Samlingsstedet. Ja, her har De nu, saa godt jeg har kunnet beskrive den, Alexander Newsky s Stranding paa Harboøre. Den vil længe mindes her, og af mig vil den ikke nogensinde blive glemt. 7

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Den grimme Ælling Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

H.C. Andersen - en perle i dansk kristen kultur

H.C. Andersen - en perle i dansk kristen kultur H.C. Andersen - en perle i dansk kristen kultur Udgivet af Foreningen Dansk Kultur H.C. Andersen en perle i dansk kristen kultur udgivet af Foreningen Dansk Kultur på Forskningsforlaget Rafael 2005 Ansvarshavende

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ridder Vise og Jomfru Bur

Ridder Vise og Jomfru Bur Ridder Vise og Jomfru Bur Joakim Skovgaard og folkevisen 3.-5. klasse SKOVGAARD MUSEET Indhold Lærervejledning.3 Introduktion til Joakim Skovgaard og folkevisen...4 Jomfru i Fugleham..5 Følg med mig ind

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige.

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige. Sneedronningen Et Eventyr i syv Historier Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1845 Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Fortalt af Gert Nabo (Arent Broge) Hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdommen ikke glemmer. Med dette gamle, forslidte Ordsprog vil jeg her begynde Nedskrivelsen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

De fortryllede Fingre

De fortryllede Fingre De fortryllede Fingre Et Eventyr B. S. Ingemann (1789-1862) En stille maanelys Midsommeraften sad der en lille Pige paa en Steen ved en Skovslette nær ved Ruinerne af det nedbrudte»volmerslot«og stirrede

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974.

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Om at Anskaffe sig en Nimbus Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Hvad er det, der skaber den helt specielle atmosfære omkring en Nimbus? Ja, det kan selvfølgelig være ret individuelt, hvad man

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere