Fysik-pensum for 1999x på Aalborghus Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysik-pensum for 1999x på Aalborghus Gymnasium"

Transkript

1 Fysik-pensum for 1999x på Aalborghus Gymnasium 290-SH 4. marts 2001 Indhold 1 Eksamensopgivelser Arbejde og energi Bohrs atommodel og det elektromagnetiske spektrum Lys og bølger Eksperimentelt projekt fra 2.g Elektriske kredsløb Halvlederkomponenter og computere Kerneprocesser og stråling Mekanik Stof og energi Vejret, tryk, volumen og temperatur Verdensbilledet Læsepensum Undervisningsmaterialer Forløb Energi Elektricitet Gaslovene Materialefysik Computerens fysik Atomer Vejret Lys og atomer Lyd og bølger Mekanik og Arbejde og Energi Oldtidens og den moderne kosmologis verdensbillede Om brug af IT i 1999x Perspektiver Computerens fysik Vejret Oldtidens og den moderne kosmologis verdensbillede

2 3 Eksperimentelt arbejde Rapporter Eksperimentelt forløb i 1.g Eksperimentelt projekt i 2.g Journaløvelser Eksamensopgivelser 1.1 Arbejde og energi Varmeteoriens 1. hovedsætning, gassers arbejde, mekanisk energi. Rapporten Retlinet bevægelse for et lod i tyngdefeltet og i en fjeder. Journaløvelsen Coulombs gnidningslov. Orbit 1, , Orbit 2, 285, ø, , ss. 1.2 Bohrs atommodel og det elektromagnetiske spektrum Partikel/bølge dualitet, Bohrs postulater, hydrogenatomet, hydrogenspektret, større atomer, spektre, røntgenstråling. Rapporten Bestemmelse af et stof ud fra dets linjespektrum Orbit 2, ss. 91, , ø. 14 ss. 1.3 Lys og bølger Dobbeltspalten, brydningsloven, optisk gitter, bølgetyper, stående bølger, dopplereffekt. Rapporten Måling af sporafstanden på en cd med laser og lineal. Journaløvelserne Dobbeltspalten, Lysets brydning gennem et kar med vand. Orbit 2, ss , 87 89, 91 97, (8e). 15 ss. 1.4 Eksperimentelt projekt fra 2.g Emner er endnu ikke fastlagt. Der er planlagt 11 emner til eksamen således at elever hvis projekt ikke egner sig til eksamen, kan fravælge det som eksamensemne. Med til emnet hører rapporten, eventuel litteratur eleverne selv har fundet, og relevante sider fra læsepensum. De elever der opgiver det eksperimentelle projekt, opgiver ikke Arbejde og energi. 1.5 Elektriske kredsløb Elektrisk effekt, resistans, Ohms lov (Ohms 1. lov), seriekobling, parallelkobling, Joules lov, udvidelse af Ohms lov (Ohms 2. lov), resistivitet. Rapporten Et elements konstanter. Journaløvelserne Kobling af resistorer, Mennesker og strøm. Orbit 1, ss , , 108, , HFI-relæ m.m. 14 ss. 2

3 1.6 Halvlederkomponenter og computere Halvledere, dioden og transistoren, gates, NOT-, AND-, NAND- og NOR-gates, additionsmaskine, datamaskinens historie. Rapporten Den spændingsstyrede transistor. Journaløvelserne Opbygning af en AND-gate, Half and full adder Orbit 1, ss , Computerens Fysik, ss , 56 57, Orbit 1, ss ø 19 ss. Dette forløb er planlagt med perspektivet Anvendelse af fysikkens resultater og metoder inden for teknik, jf. s Kerneprocesser og stråling α-, β- og γ-henfald, henfaldets tilfældige natur, halveringstid, aktivitet, strålings helbredsvirkninger, absorption af α-, β- og γ-stråling. Rapporten Halveringstykkelse for γ-stråling. Journaløvelsen Henfald af Ba. Orbit 2, ss. 25, 28 29, 31, 38 41, 43, 48 49, 51 n 53, 61 n ss. 1.8 Mekanik Stedfunktion, hastighed, acceleration, kraftbegrebet. Newtons love, Coulombs gnidningslov. Rapporten Retlinet bevægelse for et lod i tyngdefeltet og i en fjeder. Journaløvelserne Newtons 2. lov på luftpudebænk, Coulombs gnidningslov. Retlinet bevægelse, ss. 1 3 (indtil 3.2). Orbit 2, ss ø, 248, 250, 252, , 261 n 63, ss. 1.9 Stof og energi Energiomdannelser, effekt, indre energi og varme, varmekapacitet, specifik varmekapacitet, energibevarelse, tilstandsformer, nyttevirkning. Rapporterne Måling af metallers varmekapacitet og massefylde, Is smeltevarme. Journaløvelsen Bestemmelse af en rødglødende møtriks temperatur. Orbit 1, ss , 43 45, 47 49, 51, 53 54, ss Vejret, tryk, volumen og temperatur Fysiske størrelser til at beskrive en gas, gasligninger, Boyle-Mariottes lov, Gay- Lussacs lov, Charles lov, højtryk og lavtryk, luftfugtighed, nedbør, opstigende luft, dansk sommervejr, en gas arbejde på omgivelserne. Rapporten Gaslovene I og II. Gaslovene, ss. 2 5 (indtil 2.4) Orbit 1, ss ø, , 217, 219, , ss. Dette forløb er planlagt med perspektivet Anvendelse af fysik inden for området geofysik, jf. s. 9. 3

4 1.11 Verdensbilledet Aristoteles verdensbillede, andre teorier fra oldtiden, Newtons samling af kræfterne, Big Bang, universets stof og struktur, Hubblekonstanten, dopplereffekten og baggrundsstrålingen. Journaløvelserne Centripetalkraft i cirkelbevægelsen, Årstidslinjen i Santa Maria degli Angeli. Verdensbilledet, de pågældende afsnit ss. Dette forløb er planlagt med perspektivet Elementer af fysikkens verdensbillede og indsigt i hvordan fysikkens beskrivelser af fænomener i naturen bidrager til en dybere forståelse af omverden, jf. s. 9. Eksamenspensum i alt: 144 ss. 1 Sidetal indføres når kompendiet er færdigskrevet. 4

5 2 Læsepensum 2.1 Undervisningsmaterialer Absorption af γ-stråling SH: Note om teorien bag absorption af γ-stråling og den matematiske beskrivelse heraf, Aalborghus Alle tiders Geografi Karsten Duus m.fl.: Alle tiders Geografi, Geografforlaget 2000, ss Archimedes lov SH: Archimedes lov, Aalborghus Computerens Fysik Lisbeth Dragsted m.fl.: Computerens Fysik, F&K Forlaget, ss , 54 57, Databogen Databog i fysik og kemi, 5. udgave, F&K-forlaget. Gaslovene SH: Gaslovene, Aalborghus HFI-relæ m.m. Note om HFI-relæ og afsnit fra Medicinsk Biofysik om patientsikkerhed. Opbygning af kredsløb, spændingsdeleren SH: Opbygning af kredsløbet s. 20 i CF og Spændingsdeleren, Aalborghus Orbit 1 Morten Brydensholt m.fl.: Orbit 1, 2. udgave incl. cd. Systime Orbit 2 Tommy Gjøe m.fl.: Orbit 2, Systime Radon Uffe Korsbech: Radon. En ny helse-risiko?, i: Naturens Verden 1989, ss Retlinet bevægelse SH: Retlinet bevægelses sted, hastighed og acceleration, Aalborghus Santa Maria degli Angeli SH: Note om årstidslinjen i gulvet i Santa Maria degli Angeli i Rom, Aalborghus Tilstandsdiagram SH: Tilstandsdiagram for H 2 O, Aalborghus Verdensbilledet SH: Oldtidens og den moderne kosmologis verdensbillede kontinuitet og sprængte rammer, Aalborghus

6 2.2 Forløb Energi Emner var effekt, varmekapacitet, energibevarelse, tilstandsformer og nyttevirkning. Dette forløb var samtidig et introducerende forløb hvor vi lagde vægt på fysiske størrelser og enheder, og klassen fik en del forsøg (både journal- og rapportforsøg); vejledning i hvordan en rapport affattes stod centralt i dette arbejde. Af Kernestoffet dækker dette emne Varmelæren (bortset fra idealgasligningen) og effekt. Beregninger med regneark blev inddraget specielt til øvelsen Måling af is smeltevarme. Orbit 1, ss , 43 45, 47 49, 51, 53 54, ss Elektricitet Strømstyrke, Kirchhoffs 1. lov, spændingsforskel, elektrisk effekt, resistans, Ohms 1. lov, serie- og parallelforbindelser, Joules lov, strømkilder, termoelement, Ohms 2. lov, potential, vekselstrøm, kroppens elektriske system og el-sikkerhed. Dette forløb udfoldede nogle af emnerne og metoderne fra det første forløb på et mere krævende stof. Af Kernestoffet dækkes effekt og Elektriske kredsløb bortset fra ikke-lineære komponenter. Orbit 1, ss , 90 96, , 106, , , 119, , 133 og HFIrelæ m.m. 35 ss Gaslovene Tryk, idealgasligningen, det absolutte nulpunkt, naturen er sammenhængende og lader sig beskrive med tal. Dette forløb var tilrettelagt så det var overvejende eksperimentelt, dvs. forsøgsresultater skulle danne grundlag for (næsten) alle konklusionerne; der blev hovedsageligt arbejdet i grupper. Alle resultater blev samlet i en lang dobbeltrapport Gaslovene I og II. Af Kernestoffet dækkes idealgasligningen og tryk. Datafangst med handylogger har været brugt specielt hertil, og regneark blev inddraget specielt til at tegne grafer. Orbit 1, ss , og kompendiet Gaslovene. 11 ss Materialefysik Resistivitet, ledere, isolatorer, resistans temperaturafhængighed, halvledere, dioden og transistoren. Dette forløb udvider dækningen af Elektriske kredsløb så kredsløb med ikkelineære komponenter er omfattet. Orbit 1, ss , , , ss Computerens fysik Fra papyrus til Internet og Datamaskinens historie, transistoren, logiske kredsløb, gates, binære tal, half og full adder, computerens opbygning. Dette emne gennemførtes også med stor vægt på gruppearbejde om enkle eksperimenter, især kredsløb som eleverne selv loddede sammen. 6

7 Forløbet udvider dækningen af elektriske kredsløb med ikke-lineære komponenter. Orbit 1, ss , , Computerens Fysik, ss , 54 57, 82 85, og Opbygning af kredsløb, spændingsdeleren. 37 ss Atomer Atomkerner, grundstoffer og isotoper, atomkerners opbygning, kernekort, radioaktive henfald, GM-rør, α-henfald, β-henfald, positronstråling, γ-henfald, henfaldets tilfældige natur, halveringstid, aktivitet, bestemmelse af alder, stråling og liv, dosis, strålings helbredsvirkninger, beskyttelse mod stråling, absorption af stråling. Af Kernestoffet dækkes Atomers og atomkerners bestanddele. Radioaktive henfald, henfaldsloven, eksempler på kernereaktioner. Ioniserende stråling og dosis. Orbit 2, ss. 11, 14, 16 18, 20 23, ø, 28 29, 31 32, 38 41, ø, 48 49, 51 n 54, 56 57, 59 60, 61 n 63, ss Vejret Atmosfærens opbygning, energiforholdene i atmosfæren, vindhastighed, temperatur, tryk, højtryk og lavtryk, luftens densitet, varmeteoriens første hovedsætning, gassers arbejde, Archimedes lov, luftfugtighed, nedbør, trykvariationer, vejrliget. Af Kernestoffet dækkes opdrift og Varmelærens begreber uddybes. Dette forløb blev gennemført i samarbejde med geografi. Som afslutning skrev alle i grupper en geografirapport hvortil det var et krav at dele af stoffet til den skulle findes på Internet. Denne rapport blev også rettet af SH som en fysikaflevering. Der blev skrevet disse geografirapporter: El Niño (Mikkel, Jesper og Jens) Temperaturforskelle i Afrika (Ditte, Lise B. og Lena) En vejrmelding fra Danmark (Julie J., Simon og Tharsan) Vejret (Rikke T., Jacob og Kasper) El Niño/Southern Oscillation (Nikolaj, Mads og Thomas) Nedbør og Skyer (Rikke O., Vivi og Lise A.) Tropiske cykloner (Janica, Helena og Julie H.) Dyrkningsmuligheder i de forskellige klimazoner og plantebælter (Mette, Martin og Annie) Alle tiders Geografi, ss , Orbit 1, ss. 190, ø, , , 202, ø, , , Archimedes lov, Tilstandsdiagram for H 2 O.50 ss. 7

8 2.2.8 Lys og atomer Reflektion og brydning, optik, lysets bølgemodel, interferens, dobbeltspalten, brydningsloven, optisk gitter, partikel/bølge-dualitet, Bohrs atommodel, hydrogenatomet og dets spektrum, større atomer, spektre, det elektromagnetiske spektrum, røntgenstråling. Under forløbet arbejdede vi særligt med partikel/bølge-fortolkningen af lys. Af Kernestoffet dækkes bølgers udbredelse og interferens, spejling, brydning og diffraktion, optisk gitter, spektre, det elektromagnetiske spektrum, emission og absorption, fotoner. Orbit 2, ss , 77 78, 79 n 80, 87 89, 91 97, 99, ø. 34 ss Lyd og bølger Bølgetyper, lyd, stående bølger, lydstyrke, dopplereffekt. Af Kernestoffet dækker dette forløb bølgers periode, frekvens, bølgelængde, hastighed og amplitude og lyd. Orbit 2, ss , , , 143, , (8e), ss Mekanik og Arbejde og Energi Bevægelse, hastighed, acceleration, bevægelse med konstant hastighed, bevægelse med konstant acceleration, Newtons love, Coulombs gnidningslov, Hookes lov, energibevarelse, fusion, mekanisk energi, arbejde, tyngdekraftens arbejde, gnidningskræfters arbejde, kinetisk energi, potentiel energi, mekanisk energi. Forløbet dækker Mekanik (bortset fra opdrift og tryk) og fusion. Orbit 2, ss ø, 248, 250, 252, , , ø, (venstre spalte), (1e), ø, , , og Retlinet bevægelse. 32 ss Oldtidens og den moderne kosmologis verdensbillede Fra myte til logos, Aristoteles verdensbillede, andre teorier fra oldtiden, Ptolemaios. (Newtons samling af kræfter og bevægelser.) Big Bang, universets stof og struktur, Hubble-konstanten, dopplereffekten, baggrundsstrålingen. Dette emne er en konklusion på det samlede forløb. Det vil uddybe tidligere behandlet kernestof om bølger, atom- og kernefysik og mekanik, og endelig vil emnerne fusion og fission blive behandlet her. Klassen har på en ekskursion til Rom brugt nogle timer i Santa Maria degli Angeli for at se, forstå og måle årstidslinjen i gulvet dér. Verdensbilledet. 20 ss. Læsepensum i alt: 294 ss Om brug af IT i 1999x Klassen var oprindelig tænkt som en IT-klasse, men da der ikke meldte sig elever nok, måtte dette forsøg opgives i sin oprindelige plan. Alligevel har klassen brugt IT mere end sædvanligt. Klassen har haft sine egne konferencer på Skolekom. Dem har vi brugt til processkrivning ved rapporter og som afleveringmåde efter gruppearbejde (alle lagde 8

9 deres besvarelser ud, SH rettede dem, og alle kunne i hele forløbet se besvarelser og rettelser). Endelig har konferencer og e-post været brugt på den måde at SH har besvaret alle faglige spørgsmål inden for normalt 12 timer. SMS-kommunikation har været integreret i brugen af Skolekom så eleverne fik korte oplysninger om at opgaver var rettet, at der var lagt nye materialer ud, at timer var flyttet osv. Undervisningsplaner og meget materiale til undervisningen har været tilgængeligt på Det var planen at lære alle interesserede elever at bruge L A TEX, men tidspres grundet en konstituering som rektor under rektors sygdom hindrede at disse kurser (frivillige studiekredstimer) fik det planlagte omfang. Omtrent otte elever afleverer dog nu i L A TEX. 2.3 Perspektiver Computerens fysik Dette forløb var tilrettelagt således at det viste hvordan fysikkens resultater og metoder anvendes inden for teknik. Konkret hvordan halvlederteknologi har muliggjort driftsikre logiske kredsløb og elektronisk hukommelse. Forløbet har endvidere behandlet hvordan mediet for den europæiske skriftkultur har udviklet sig fra orale teknikker over håndskrifter til bøger der nu også kan fås på elektronisk form. Det eksperimentelle arbejde prøvede vi at sætte ind i denne sammenhæng ved at vise hvordan meget enkle kredsløb har evnen til at foretage de abstrakte logiske operationer der er grundlaget for informationsteknologien Vejret Dette forløb viste hvordan fysikkens beskrivelse af fænomener som varmelære, tryk, temperatur, mættede dampes tryk, gassers densitet og opdrift har umiddelbar betydning for geografi-fagets beskrivelse af meteorologiske fænomener. Som omtalt ovenfor er emnet behandlet i samarbejde med klassens geografilærer Oldtidens og den moderne kosmologis verdensbillede Dette forløb er tilrettelagt med perspektivet fysikkens verdensbillede og hvordan fysikkens beskrivelse bidrager til en dybere forståelse af omverdenen. Det tematiserer hvordan de joniske naturfilosoffer frigjorde naturbeskrivelsen af den arkaiske tids myter så man brugte naturen selv til at beskrive naturen. Aristoteles verdensbillede kontrasteres med Archimedes rent matematiske metode som blev grundlaget for den europæiske naturvidenskab. Denne metode overtager Newton idet han ikke spørger hvad tyngdekraften er (det spørgsmål som hele tiden hæmmede Descartes filosofi), men blot opstiller matematisk formulerede love for dens effekter (denne metode har også i det små været tematiseret i forløbet med Gaslovene). Ved at arbejde videre ad samme spor, suppleret med ny teknologi, har moderne kosmologi brugt grækernes metode, men samtidig vundet en indsigt i kosmos størrelse som ville have chokeret en græsk filosof, og som også virker svimlende på os uanset tiden er Jorden som universets stabile midte en tryggere tanke end det uendelige og konstant voksende verdensrum som Big Bang satte i gang. Samtidig lægger emnet op til oldtidskundskab, som jeg måske får klassen i i 3.g. 9

10 3 Eksperimentelt arbejde 3.1 Rapporter 1. Måling af metallers varmekapacitet og massefylde. 90 minutter. 2. Is smeltevarme (med instruktion i beregninger med regneark). 90 minutter. 3. Et elements konstanter. 90 minutter. 4. Hvor meget el-energi omsætter vi hos os? (Øvelse i hjemmet). 90 minutter. 5. Gaslovene I. 135 minutter. 6. Gaslovene II (med instruktion i graftegning med regneark). 135 minutter. 7. Den spændingsstyrede transistor. 90 minutter. 8. Halveringstykkelse for γ-stråling. 90 minutter. 9. Måling af sporafstanden på en cd med laser og lineal (brug af linealen og cd en som spejlgitter). 60 minutter. 10. Bestemmelse af et stof ud fra dets linjespektrum. 60 minutter. 11. Stående bølger på snor og i et rør. 90 minutter. 12. Retlinet bevægelse for et lod i tyngdefeltet og i en fjeder. 90 minutter. 3.2 Eksperimentelt forløb i 1.g Det eksperimentelle forløb blev afviklet som en alternativ årsprøve således at eleverne efter halvanden dags eksperimentelt arbejde fik en skriftlig prøve der dækkede både 1.g s pensum generelt og deres arbejde med det eksperimentelle forløb. 405 minutter. Emner og grupper var således: Krop og arbejde 1 Litteratur: Orbit Vejledning om Hvilestofskiftet og Konditionstest. Lise Sofie Andersen Lena Signe Fjordvang Martin Ostenfeld Bundgaard Vivi Kathrine Pedersen Svingningskreds Litteratur: Vejledningen Hør bølgerne... Helena Cecilie Larsen Odder Jens Rosenville Simon Birk Tousgaard Mikrobølgeovn Litteratur: Vejledning fra Orbit og Mikrobølgeovn. 10

11 Nikolaj Vad Jesper Kammer Andresen Tharsan Sundararajah Solfanger Litteratur: Orbit , Jens Ingwersen m.fl., Kernestoffet Vejledning i Handy logger. I vil i laboratoriet få en instruktion i solfangeren. Janica Finnerup Jensen Lise Brøchner Nielsen Anne Marie Jakobsen Annie Jensen Mette Engvad Stærkind Varmluftsballon Litteratur: Orbit , Vejledning fra Orbit. Kasper Kirk Rikke Thisted Nielsen Jacob Koch Pedersen Digitalelektronik Computerens Fysik. Læs de afsnit I synes ser mest spændende ud. Mikkel Andersen Thomas Meilandt Mathiesen Mads Michael Odgaard Krop og arbejde 2 Litteratur: Orbit Vejledning om Hvilestofskiftet og Konditionstest. Julie Siim Hansen Julie Nødskov Jespersen Rikke Olsen Ditte Jaedicke Clausen 3.3 Eksperimentelt projekt i 2.g Emner er endnu ikke aftalt med eleverne. Der er afsat Samlet tid til eksperimentelt arbejde: 390 minutter minutter. 3.4 Journaløvelser Uanset at bekendtgørelsen i fysik ikke bruger begrebet journaløvelser, anfører jeg under denne overskrift forsøg hvor eleverne først har gjort noter, enten på fortrykte ark eller på egne papirer ud fra en forudgående diskussion af forsøgets sigte, og dernæst har bearbejdet disse resultater. Disse rapporter er ikke blevet rettet. Te-brygning (om energiforbrug og nyttevirkning). 11

12 Bestemmelse af en rødglødende møtriks temperatur (varmekapacitet, kalorimeterligning). Karakteristikker for resistor, glødelampe og diode. Kobling af resistorer (parallel- og serielkobling). Mennesker og strøm (hvornår mærker man vekselstrøm i fingrene?). Undersøgelse af en lille pære (resistansens afhængighed af strømstyrken). Lys-diode (gennemgangs- og spærreretning, knækspænding). Opbygning af AND-gate. Half og full adder. Afstandskvadratloven og forskellige typer strålings evne til at gennemtrænge stof. Henfald af Ba. Trykket i en vandsøjle som funktion af dybden. Lysets brydning gennem et kar med vand. Dobbeltspalten. Stående bølger i snor. Lydens hastighed i luft og træ. Newtons 2. lov på luftpudebænk. Coulombs gnidningslov. Årstidslinjen i Santa Maria degli Angeli. Centripetalkraft i cirkelbevægelse. (nyt komma) 12

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Finn Mølgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13, 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik B 1a 2a Dennis Nielsen Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 institutionens/skolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B (C-B) Janus Juul

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, skoleår

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Eksamensopgivelser & læsepensum for 3FYS 2001/2003

Eksamensopgivelser & læsepensum for 3FYS 2001/2003 fysik/3fys/sj/helsingør Gymnasium 053/2003 side 1/7 Eksamensopgivelser & læsepensum for 3FYS 2001/2003 Forsøg Holdet er et matematik-fysik-pakkehold. Dvs. de har haft fysik og matematik på højt niveau

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Fagligt indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Natur og Teknik 2. 3. 4. Science 1037 Science 1042 Science 1045 Science 1046 Science 1047 Science 1048

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½.

Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½. Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave Ω ρ λ s 1 C Hz (= s 1 ) Pa ΔT g/mol K E mek = E pot + E kin µ Morten Severinsen Bogfondens Forlag kg m/s 2 U = E = m Q c 2 s = s 0 + v 0 t + ½ A gas

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12 Indholdsfortegnelse Begreber og enheder...2 Energi...2 Effekt...2 Måleenheder...3 Nyttevirkning....3 SI systemet...4 Kort om SI enhederne...5 Præfikser...5 Trykenheder...6 Usikkerhedsberegning...7 Om øvelser

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau MortenFysik_KAP1_6_2006FINAL.indd 1 20/06/10 17.54 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 1. udgave, 1. oplag, juli 2010 ISBN 87-7463-008-3 EAN 978-87-7463-008-1

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Projektkatalog SRP hos ScienceTalenter

Projektkatalog SRP hos ScienceTalenter Projektkatalog SRP hos ScienceTalenter Katalog over udbudte studieretningsprojekter ScienceTalenter udbyder i skoleåret 2014/2015 en række studieretningsprojekter, hvori talenter tilbydes kompetent og

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet!

Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger, hæfter, konferencer og meget andet! Forord I 2013 er det netop 100 år siden Niels Bohr fremsatte 2 postulater som skulle ændre både fysikken og samfundet. Dette 100 års jubilæum skal selvfølgelig fejres! Rundt om i både Danmark og mange

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere