Vandhandleplan for perioden Høringsudkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast"

Transkript

1 Vandhandleplan for perioden Høringsudkast Juni I 2012

2 VANDHANDLEPLAN FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato Udarbejdet April til maj 2012 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune. Vandhandleplanen implementerer statens Vandplan for Hovedopland 2.3- Øresund inden for Frederiksberg Kommune Baggrunds materiale Forsidefoto Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside og fra Frederiksberg Kommunes Bygge-, Planog Miljøafdeling. Norskesøen i Søndermarken OFFENTLIG HØRING Forslag til Frederiksberg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 19. juni 2012 vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til den 14. august Bemærkninger og indsigelser kan inden den 14. august 2012 fremsendes til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg eller på til: bpm@frederiksberg.dk Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune Overfladevand i Frederiksberg Kommune Overfladevandområder i nabokommunerne Grundvand i Frederiksberg Kommune 5 3. Principper for grundvandsbeskyttelse Retningslinjer for grundvand i statens vandplaner Generelle retningslinjer Indvinding og prioritering Placering og indretning af anlæg Byudvikling Mål, strategi og retningslinjer i Frederiksberg Kommune Mål Strategi Retningslinjer 10 Bilag: Baggrund for statens vandplaner, Resume af vandplanen for Hovedopland 2.3 Øresund og Forhold til anden relevant planlægning Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

4

5 INDLEDNING Implementeringen af EU s Vandrammedirektiv sker i Danmark i henhold til Miljømålsloven 1. Miljømålsloven foreskriver, at staten udarbejder vandplaner for hver af de 23 vandoplande, Danmark er inddelt i, og at hver kommune udarbejder en vandhandleplan til implementering af statens vandplaner. Formålet hermed er at opnå såkaldt god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i vandløb, søer, grundvand og kystvande senest i Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode i 3 perioder ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Frederiksberg Kommune skal være vedtaget endeligt senest 22. december 2012 og vil være gældende frem til næste planperiode, der efter Miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015, med vedtagelse af den kommunale vandhandleplan senest den 22. december Vandhandleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner, og andre kommunale planer må ikke stride imod vandhandleplanen. Som det ses af figur 1 indgår de statslige vandplaner og de kommunale vandhandleplaner nu øverst i planhierarkiet i plansystemet i Danmark for henholdsvis stat og kommuner. Figur 1: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde Planloven i Praksis). Frederiksberg Kommunes vandhandleplan vil derfor fungere som administrationsgrundlag for den øvrige planlægning i kommunen - særligt de beskrevne principper for grundvandsbeskyttelse, som indeholder mål, strategi og retningslinjer for området. 1 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 "Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder" (Miljømålsloven). Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

6 1-2 Faktaboks Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Frederiksberg Kommunes vandhandleplan er det dokument, der implementer den statslige vandplans indsatsprogram til planlagte handlinger. Vandhandleplanen er en overordnet plan for kommunen, dvs. at den ikke skal pege på specifikke projekter/handlinger på ejendomsniveau. Frederiksberg Kommune er placeret inden for det hovedopland i de statslige vandplaner, som er benævnt Hovedopland 2.3 Øresund, jf. figur 2. Frederiksberg Kommune skal derfor i denne vandhandleplan redegøre for, hvordan vandplanen for vandområde Øresund og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for Frederiksberg Kommunes geografiske område på land og indirekte for den kystnære del af vanddistriktet (Øresund). Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 2, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) I forbindelse med udarbejdelsen af samtlige statslige vandplaner har staten foretaget en strategisk miljøvurdering. Da vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger for Hovedopland Øresund, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 3. 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 "Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner". 3 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 " Lov om miljøvurdering af planer og programmer". Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

7 VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2012 Inden for Hovedopland Øresund findes følgende vandområder: vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. I statens vandplan er angivet miljømål for specifikke vandløb, søer og kystvande i Hovedopland 2.3 Øresund. De søer og vandløb, som findes inden for Frederiksberg Kommune, er ikke specifikt målsat i statens vandplan, jf. figur 2 (se s. 4). I statens vandplan er endvidere givet miljømål for grundvandsforekomsterne, og disse findes inden for Frederiksberg Kommune, jf. figur 3 (se s. 6). 2.1 Overfladevand i Frederiksberg Kommune Figur 2 viser søer, kanaler og rørlagte vandløb i Frederiksberg Kommune. På figuren ses også de omkringliggende overfladevandforekomster, hvor der er flere, som er målsat, bl.a. Utterslev Mose, Damhussøen, Emdrup Sø, Harrestrup Å, Fæstningskanalen, Søborghus Rende samt kystvandene Øresund og Køge Bugt Overfladevandområder i nabokommunerne Set i forhold til den placering Frederiksberg Kommune har i Hovedstadsområdet, samt den grundvandsindvinding Frederiksberg Vand A/S foretager, påvirker Frederiksberg Kommune en række vandområder både inden for kommunen og i nabokommunerne, jf. nedenstående Tabel 1. Frederiksberg Kommune er fælleskloakeret og afleder alt spildevand til nabokommunen København, som er delt med den østlige del af kommunen i Hovedopland Øresund og den vestlige del af kommunen i Hovedopland Køge Bugt. Det betyder, at Frederiksberg Kommune påvirker vandområderne i begge hovedoplande via spildevandsafledninger bl.a. via regnbetingede udledninger til vandløbssystemer i spidsbelastningsperioder. Tabel 1: Vandområder Frederiksberg Kommune påvirker via indvinding af drikkevand og afledning af spildevand i nabokommunerne. Vandløb* Søer* Kystvande** Harrestrup Å Damhussøen Øresund (Svanemøllebugten og Sydhavnen) Fæstningskanalen Utterslev Mose Køge Bugt (Kalvebod Strand) Søborghus Rende Emdrup Sø * Påvirkning via spildevandsudledning og indvinding af drikkevand i Frederiksberg Kommune ** Påvirkning via spildevandsudledning i Frederiksberg Kommune De indsatser, som vandplanerne har fastlagt for disse vandområder, indarbejdes i Københavns Kommunes vandhandleplan. Gennem udbygning af de fælleskommunale spildevandssystemer via Lynettefællesskabet I/S bidrager Frederiksberg Forsyning A/S til at gennemføre indsatserne for disse vandområder. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

8 Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

9 Grundvand i Frederiksberg Kommune I henhold til den statslige vandplan for Hovedopland Øresund findes der i Frederiksberg Kommune 2 målsatte grundvandsforekomster, en terrænnær forekomst og en regional grundvandsforekomst. Som det fremgår af figur 3 dækker begge grundvandsforekomster hele Frederiksberg Kommune og strækker sig ind i nabokommunerne. Frederiksberg Vand A/S indvinder grundvand til drikkevandsformål fra den regionale grundvandsforekomst i kalken. I henhold til vandplanerne skal målene for god grundvandskvalitet især ses i lyset af, at grundvandet påvirker den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande. Dette betyder at grundvandskvaliteten ikke ses i forhold til drikkevandsanvendelse i statens vandplaner. Særligt i forhold til vandløb, søer, terrestriske naturtyper m.v. har grundvandet en påvirkning af den økologiske tilstand i forhold til både vandmængde og vandkvalitet. Lokal vandindvinding kan sænke grundvandsspejlet til et niveau, som helt eller delvist f.eks. reducerer vandføringen i vandløb, og desuden kan grundvandskvaliteten påvirke vandkvaliteten i vandløb, søer m.v. Vandplanerne fokuserer på grundvand i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb, vandstanden i søer m.v. Da der særligt i det tæt bebyggede Hovedstadsområde sker en intensiv grundvandsindvinding for at skaffe drikkevand til befolkningen, og da de fleste vandløb i området er stærkt kulturpåvirkede, er der i de statslige vandplaner indført en undtagelse i forhold til vandindvindingens påvirkning af vandområder, herunder for Frederiksberg Kommune. Først og fremmest fordi grundvand til vandindvinding er prioriteret højst. Men undtagelsen skal også ses i lyset af, at en reduceret vandindvinding visse steder i Hovedstadsområdet vil medføre nogle ret betydende konsekvenser for bysamfundene i forhold til stigende grundvandsstand, og dermed nogle uhensigtsmæssige store økonomiske omkostninger samt det at der skal findes erstatnings indvinding et andet sted, hvilket kan være svært og omkostningstungt. Reduktion af vandindvinding skal derfor ikke gennemføres i 1. planperiode i det tæt bebyggede Hovedstadsområde. Det kan derfor antages, at den nuværende vandindvinding på Frederiksberg kan fortsætte uden, at den fører til yderligere påvirkninger af vandområderne. I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig som i Hovedstadsområdet prioriterer statens vandplan at grundvand først og fremmest befolkningens almindelige vandforsyning med vand, som skal have drikkevandskvalitet. Der er som nævnt ikke fastlagt indsatser for at nå miljømålet for grundvandsforekomsterne i vandplanperioden på grund af manglende teknisk viden. Det kan dog forventes, at der i næste planperiode vil være fastlagt indsatser i forhold til opfyldelse af miljømålene for grundvandsforekomsterne, og at disse mål skal være opfyldt i 2021 (2. planperiode). I lyset af den mangeårige indsats, der har været og fortsat skal ske i Frederiksberg Kommune for at bevare og sikre den lokale grundvandindvinding til drikkevand, ønsker Frederiksberg Kommune i denne vandhandleplan at fastholde det langsigtede mål om at sikre en god grundvandskvalitet i kommunen, uanset at der i første planperiode ikke er fastlagt indsatser herfor i de statslige vandplaner i denne 1. planperiode. Vandplanen fastlægger en række retningslinjer for myndighedsbehandling af sager med betydning for grundvand. Retningslinjerne træder i stedet for de retningslinjer, der er fastlagt i regionplanerne og er bindende for kommunerne. Disse retningslinjer skal følges i forbindelse med kommunens planlægning og forvaltning inden for grundvandsområdet. Grundvandskvaliteten i Frederiksberg Kommune er fortsat truet af både miljøfremmede og naturligt forekommende stoffer og har dermed langt fra en god økologisk tilstand. I statens vandplan er tilstanden karakteriseret som ringe. Udviklingen går dog i positiv retning og skal denne udvikling fortsætte, er der fortsat behov for en række indsatser på både kort og langt sigt, før målet om en god tilstand kan nås. I Frederiksberg Kommunes eksisterende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan ) er fastlagt indsatser i forhold til beskyttelse og forbedring af grundvandskvaliteten. Udarbejdelse af en ny grundvandsplan, som er i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplan, vil varetage den fremadrettede beskyttelse og forbedring af grundvandet på Frederiksberg. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

10 1-6 Med vedtagelse af vandplanerne er der lagt en ny statslig ramme for beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, og Frederiksberg Kommunes principper for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

11 PRINCIPPER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at grundvandet på sigt opnår målet om en god tilstand. Frederiksberg Kommunes vandhandleplan beskriver i det følgende de mål, strategier og retningslinjer, som kommunen vil arbejde ud fra på grundvandsområdet. Disse skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner, som er nævnt i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 er de specifikke mål, strategier og retningslinjer for grundvandsområdet i Frederiksberg Kommune beskrevet. 3.1 Retningslinjer for grundvand i statens vandplaner Der gælder følgende statslige retningslinjer ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker grundvandets tilstand i Frederiksberg Kommune, jf. den statslige vandplan Generelle retningslinjer Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Det bør sikres, at der ikke gives tilladelser og godkendelser, der forhindrer, at vandområderne opnår de miljømål, der er fastsat i den statslige vandplan Indvinding og prioritering Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke forhindre opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper (landområder). I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov, bør der som udgangspunkt prioriteres således: 1. Befolkningens almindelige vandforsyning med vand, som skal have drikkevandskvalitet 2. Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandmængde i overfladevandsystemer mv. 3. Andre formål hvortil der ikke er krav om drikkevandskvalitet fx industri, vanding, varmeudvindings- og køleformål samt virkninger af råstofindvinding Placering og indretning af anlæg Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse områder. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter Byudvikling Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder, skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandet beskyttes. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

12 Mål, strategi og retningslinjer i Frederiksberg Kommune Da Frederiksberg ligger i et område, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov i forhold til udnyttelse af grundvandsressourcen, er der prioriteret i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner, hvor indvinding til drikkevand har 1. prioritet. Overordnet set betyder dette, at Frederiksberg Kommune i deres mål, strategi og retningslinjer har fokus på at sikre drikkevandsressourcen og gennemføre tiltag, som forbedrer denne. Dette hensyn vægter højt, og flere retningslinjer i forhold til bl.a. håndtering af vand ved byggeri og anlægsarbejder samt muligheden for evt. etablering af grundvandskølingsanlæg, er udarbejdet i forhold til den bedst mulige sikring af grundvandsressourcen Mål Frederiksberg Kommune har følgende mål for grundvandsbeskyttelse: Af både tekniske, økonomiske og miljømæssige grunde at arbejde for opretholdelsen af den eksisterende vandindvinding til drikkevandsformål i København og på Frederiksberg. Byen er etableret i takt med, at indvindingen af grundvand har medført sænkning af grundvandet. Et ophør af den nuværende vandindvinding kan derfor få uacceptable konsekvenser i form af oversvømmede kældre og risiko for oversvømmelse af tekniske anlæg mv. Da der under alle omstændigheder skal indvindes eller bortledes grundvand, er nyttiggørelse af ressourcen teknisk og økonomisk hensigtsmæssig. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at bibeholde grundvandsindvinding til drikkevandsformål på Frederiksberg. Arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering). Arbejde for, at den eksisterende grundvandsindvinding fortsat er bæredygtig, hvilket på Frederiksberg primært er vurderet i forhold til udvikling i grundvandspotentialet i det primære magasin 4 samt den grundvandskemiske udvikling i indvindingsboringerne. Reducere den negative påvirkning af naturen, som vandindvindingen giver anledning til uden for byen ved at bibeholde grundvandsindvindingen til drikkevand på Frederiksberg Vandværk. Dvs. arbejde imod, at der i næste planperiode for statens vandplaner stilles krav til at reducere grundvandsindvindingen på Frederiksberg Vandværk. Arbejde for et højt beskyttelsesniveau af jord- og grundvand på Frederiksberg og dermed fortsætte den eksisterende strategi for grundvandsbeskyttelse. Arbejde for, at kortlægningsarbejdet i forhold til forurenede lokaliteter afsluttes i hele indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S's indvindingsboringer. Region Hovedstaden har oplyst, at den resterende kortlægning forventes at blive startet op i Arbejde for, at der udpeges 300 m beskyttelseszoner (Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO) omkring indvindingsboringerne FF1 og FF5 som er beliggende i Københavns Kommune Strategi Frederiksberg Kommune arbejder ud fra følgende 4-strengede strategi for grundvandsbeskyttelse. Strategien bygger på følgende indsatser: En forebyggende indsats En opsøgende indsats En overvågende indsats En afværgende indsats 4 Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår vandindvinding. Det primære magasin på Frederiksberg består af kalk. I flere områder ligger der et sand/gruslag direkte ovenpå kalklaget, og her vil dette sand/gruslag også være en del af det primære grundvandsmagasin. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

13 1-9 Den forebyggende indsats foretages som en integreret del af kommunens planlægning og skal sikre, at grundvandsbeskyttelsen bliver inddraget i den øvrige planlægning. Gennem arealplanlægningen skal det sikres, at grundvandstruende aktiviteter ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere vil Frederiksberg Kommune gennemføre den forebyggende indsats gennem tilsyn med virksomheder, fokus på spildevandsudledninger og miljørigtig affaldshåndtering samt ved at iværksætte forskellige kampagner overfor borgere og virksomheder. En væsentlig forudsætning for at gennemføre den forebyggende indsats er, at der er etableret det nødvendige vidensgrundlag for at kunne planlægge den fremtidige grundvandsindvinding og arealanvendelse i Frederiksberg Kommune. I grundvandsplanen for Frederiksberg Kommune udarbejdes en række temakort til brug for planlægningen og forskellige værktøjer som f.eks. Frederiksberg Kommunes grundvandsmodel, databaser over boringer og grundvandskvalitet mv. skal anvendes i det forebyggende arbejde. Den opsøgende indsats gennemføres for at forhindre en yderligere forringelse af grundvandsressourcen og har typisk karakter af kortlægning og undersøgelser. Den opsøgende indsats omfatter dels kortlægning af geologiske og hydrogeologiske forhold, dels kortlægning af potentielle forureningstruende aktiviteter. Frederiksberg Kommune vil i planperioden have fokus på kortlægning og undersøgelser i forhold til grundvandsressourcen. Indsatsen koordineres med de relevante aktører som Region Hovedstaden og staten. Den overvågende indsats gennemføres for dels at vurdere, om der sker en udvikling af grundvandsressourcens kvantitet eller kvalitet i forhold til kendte problemstillinger, dels for at kunne vurdere om nye forureninger truer grundvandet. Den overvågende indsats er således en forudsætning for at kunne planlægge den fremtidige indsats på de øvrige indsatsområder. Den overvågende indsats vil typisk bestå i at undersøge grundvandets kvalitet samt indvindingens påvirkning af grundvandsspejlets beliggenhed og vådområder. En del af den overvågende indsats er Frederiksberg Kommunes årlige monitering i en række overvågningsboringer, hvor vandspejlet pejles, og der udtages vandprøver til analyse for en lang række parametre. Frederiksberg Kommune vil fortsat foretage en lokal overvågning af grundvandskvaliteten, som er direkte knyttet til vandindvindingen hos Frederiksberg Vand A/S. Frederiksberg Kommune vil koordinere den lokale overvågning med den nationale overvågning, der foretages af Staten gennem NOVANA-programmet. Den afværgende indsats foretages typisk, når skaden er sket, og der er konstateret en forurening af grundvandet, eller en forurening truer grundvandsressourcen. Undersøgelser og afværgeforanstaltninger på forurenede grunde varetages primært af Region Hovedstaden. Frederiksberg Kommune vil følge regionens arbejde nøje og eventuelt selv eller via Frederiksberg Vand A/S gøre en indsats, hvis regionens indsats ikke i tilstrækkelig grad opfylder de lokale behov. Samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden om oprydningsindsatser i forhold til grundvandsressourcen vil blive prioriteret højt. Øvrige tiltag Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at Region Hovedstaden og Staten fortsat prioriterer et højt beskyttelsesniveau af jord og grundvand på Frederiksberg og fortsat prioriterer indsatser i forhold til indvinding af drikkevand på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune vil fortsat samarbejde med Københavns Kommune om grundvandsbeskyttelsen og så vidt muligt koordinere indsatsen og de igangsatte aktiviteter med København. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

14 1-10 Samarbejder mellem kommuner og vandselskaber: Da Frederiksberg Kommune geografisk ligger midt i Københavns Kommune, er der løbende samarbejder mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i forhold til grundvandsbeskyttelse, vilkår i indvindingstilladelser med videre. Herudover er Frederiksberg Kommune med i et tværkommunalt natur- og miljøsamarbejde mellem Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Frederiksberg Vand A/S har observatørstatus i det nye vandselskab Vores Vand, som er en sammenslutning af vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Selskaber i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Høje Taastrup og Ishøj kommuner er tillige med Frederiksberg Vand A/S knyttet til det nye selskab med observatørposter i bestyrelsen Retningslinjer Muligheder for udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen på Frederiksberg vurderes ifølge statens vandplan er fuldt udnyttet, primært til drikkevandsformål og i mindre grad til afværgeoppumpninger i forhold til grundvandsforureninger. Inden for de sidste 20 år er der gjort mange indsatser for at forbedre vandkvaliteten ved bl.a. at ændre på indvindingsstrategien, etablere nye boringer, sløjfe udtjente boringer, overvåge grundvandskvaliteten og vandspejlsændringer samt gennemføre undersøgelser og oprydning på forurenede grunde og etablere afværgeoppumpninger. Retningslinjer for udnyttelse af grundvandsressourcen er som følger: Indvinding til drikkevand fra Frederiksberg Vands indvindingsboringer skal foregå så stabilt som muligt med fastholdelse af vandspejlet over det primære grundvandsmagasin for at reducere risikoen for frigivelse af nikkel. Ved etablering af anlæg, som sænker grundvandsstanden, skal det sikres, at det oppumpede grundvand reinfiltreres, så påvirkningen fra sænkningen minimeres. Grundvandsstanden skal som udgangspunkt ikke sænkes til under grænsen for det primære magasin, jf. note 4, da dette kan påvirke grundvandskvaliteten negativt i forhold til nikkel- og arsenfrigivelse på grund af pyritoxidation. Pyritoxidationen kan forløbe, hvis der sker transport af atmosfærisk luft ned i det primære magasin i området med frit grundvandsspejl 5. Saltvandsgrænsen skal som udgangspunkt ikke trækkes længere ind i landet. Særligt skal vandskellet mellem havnen og Frederiksberg Vands indvinding ikke forrykkes, da det potentielt kan give problemer med saltvandsindtrængning, jf. figur 7. Naturområder må ikke påvirkes. Nedsivning Nedsivning af regnvand via nedsivningsanlæg kan i uheldige tilfælde forurene grundvandet, og nedsivning må derfor kun foretages i egnede områder. På figur 4 ses områder med potentiale for nedsivning af regnvand i Frederiksberg Kommune. Kortet er fra 2009 og baserer sig på oplysninger om geologi, forurenede grunde, kendte grundvandsforureninger, det terrænnære grundvandsspejls beliggenhed, lovkrav om afstand på 30 m til overfladevand og drikkevandsboringer 5 Frit vandspejl forefindes, når vandspejlskoten ligger lavere end koten for det primære grundvandsmagasin, så der ikke står grundvand i den øverste del af det primære magasin. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

15 1-11 samt geologisk sårbarhed i forhold til drikkevandsboringer (dæklag <10 m inden for 300 m fra indvindingsboring). Flere af disse forhold er ikke konstante, og derfor vil kortet løbende blive opdateret af Frederiksberg Kommune. Tilladelse til nedsivning vil altid først blive givet efter en konkret vurdering. Kortet over potentielle muligheder for nedsivning vil være en del af administrationsgrundlaget. For at undgå forurening af grundvandet gælder der følgende retningslinjer for nedsivning af regnvand via nedsivningsanlæg: Der må kun nedsives uforurenet vand fra tage, terrasser og gårdmiljøer uden motortrafik. Visse materialer, som fx kobbertage, eternittage (asbest), tagpap eller nyt asfalt, kan afgive uønskede stoffer til regnvandet, så det normalt ikke må nedsives. Velegnede tagmaterialer er tegl og skiffer. Velegnede materialer til nedsivning fra gårdarealer og stier er græs, grus, fliser og natursten. Der må generelt ikke nedsives regnvand fra områder, hvor der saltes, kan ske oliedryp fra biler eller bruges ukrudtsmidler, da regnvandet kan være forurenet. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

16 Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

17 1-13 Grundvandsænkning Grundvandssænkning omfatter mange forskellige typer af anlæg, som har det til fælles, at de har til formål at sænke grundvandsspejlet lokalt, typisk af hensyn til en bygning, en dybtliggende vej, jernbane eller sti. Frederiksberg Kommune vil i planperioden være præget af store bygge- og anlægsarbejder, f.eks. Metroens Cityringens tre kommende stationer på Frederiksberg og anlæggelse af underjordiske p kældre. Grundvandssænkning og etablering af dybe anlæg, som skal mere end 10 meter ned under terræn i områder, hvor der er frit grundvandspejl i det primære grundvandsmagasin og kalken er blotlagt, jf. figur 6, eller inden for en afstand på 300 m til indvindingsboringerne, jf. figur 7,kan påvirke grundvandskvaliteten negativt i forhold til nikkel- og arsenfrigivelse via pyritoxidation. Derfor gælder følgende retningslinjer for grundvandssænkning: Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til grundvandssænkning i områder med frit vandspejl og inden for en afstand på 300 meter til indvindingsboringerne, jf. figur 6 og figur 7. Der kan i særlige tilfælde gives en tilladelse til grundvandssænkning i områder med frit vandspejl. Der skal i sådanne tilfælde tages særlige forholdsregler for at tætne bygningerne langs fundamenter og dræn, så der ikke kan ske transport af ilt fra terræn til grundvandsmagasinet. Grundvandssænkninger skal udføres så skånsomt som muligt for miljøet. Det oppumpede grundvand skal i videst muligt omfang reinfiltreres tilbage i grundvandsmagasinet. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en vejledning med regler og retningslinjer for håndtering af vand ved byggeri og anlæg, som skal følges. Permanent dræning/grundvandssænkning Frederiksberg Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til permanent dræning af betydende mængder grundvand. Der kan dog være helt særlige forhold, der taler for en tilladelse til permanent dræning af grundvand fx af teknisk karakter, eller hvis der er tale om genbrug af det afdrænede vand. Brug af kemikalier - tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 6 I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan der, f.eks. i forbindelse med grundvandssænkning og efterfølgende reinfiltration være behov for at anvende kemikalier som ved reinfiltration tilføres grundvandet. Der gælder følgende retningslinjer for brug af kemikalier: Beskyttelse af grundvandsressourcen har første prioriteret i forhold til brug af kemikalier ved f.eks. bygge- og anlægsarbejder. Der kan kun gives tilladelse til brug af kemikalier, som tilføres grundvandsmagasinet eller recipient, såfremt det det er udførligt dokumenteret, at brugen ikke udgør en miljømæssig risiko. Anvendelse af sekundavand Sekundavand er vand, hvor der ikke stilles så høje krav til vandkvaliteten. Det kan være regnvand, drænvand, grundvand fra afværgeanlæg eller spildevand. 6 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

18 1-14 Denne type vand kan f.eks. anvendes som toiletskyl i boligejendomme, til tøjvask, som procesvand eller hos bilvaskerier og erstatte brugen af rent drikkevand. Der kan være meget stor forskel på, hvilke kvalitetskrav, der stilles ved de forskellige anvendelser, men fælles for dem alle er, at vandet udledes til recipient eller kloak efter brug. Følgende retningslinjer er gældende i forhold til anvendelse af sekundavand: Ved omlægning af eksisterende eller ved etablering af nye afværgeanlæg skal mulighederne for anvendelse af vandet fra afværgeanlægget vurderes i samarbejde med Region Hovedstaden. Sekundavand fra fremtidige afværgeanlæg skal så vidt muligt ikke ledes til kloak. Etablering af A-boringer A-boringer omfatter, jf. boringsbekendtgørelsen 7 bl.a. boringer til vandindvinding, jf. figur 5, herunder undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer, boringer til permanent grundvandssænkning, boringer til midlertidig grundvandssænkning, permanente pejleboringer og infiltrationsboringer. Følgende retningslinjer gælder i forhold til etablering A-boringer: Etablering og sløjfning af boringer og brønde skal udføres i af uddannede personer og i henhold til gældende lovgivning Ved etablering af en A-boring stilles som udgangspunkt krav om, at boringen udføres med forerør, er gastæt, samt at forerøret sættes så dybt, at det er under det primære grundvandsspejl. Dette gælder også når der pumpes fra boringen. Figur 5: Etablering af erstatningsboring for Frederiksberg Vandværks indvindingsboring FF5 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

19 Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

20 1-16 Lodrette jordvarmeanlæg 8 Ved etablering af det, der i denne sammenhæng kaldes lodrette jordvarmeanlæg, bores der et antal boringer, oftest til en dybde på mere end 50 m. I disse boringer cirkulerer der kølevæske, som i mange tilfælde er vand, der er frostsikret. Disse anlæg udveksler ikke vand med grundvandsmagasinet, og påvirker derfor ikke ressourcens mængde, men der vil ske en termisk påvirkning. Følgende retningslinjer er gældende i forhold til etablering af lodrette jordvarmeanlæg: Der gives ikke tilladelse til lodrette jordvarmeanlæg i en afstand af 300 m fra Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer. Dette er i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 1019 af 25/ om jordvarmeanlæg. Som udgangspunkt gives heller ikke tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg i områder, hvor der er frit vandspejl i det primære magasin, dvs. hvor vandspejlet ligger under grænsen til det primære grundvandsmagasin, jf. figur 6. Varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg - ATES 9 I forbindelse med et ATES-anlæg etableres der boringer til grundvandsmagasinet, og der indvindes grundvand, som reinfiltreres i det samme magasin efter brug i et varme- eller køleanlæg. ATES-anlæg arbejder med rent vand, og er derfor ikke omfattet af de afstandskrav, der gælder for lodrette jordvarmeanlæg, jf. bekendtgørelse 1206 af 24/ om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Frederiksberg Kommune har dog valgt at sætte afstandskrav til indvindingsboringerne, da påvirkningen af grundvandsspejlet kan have en negativ betydning for vandkvaliteten i boringerne (nikkel), og der kan være risiko for saltvandsoptrængning fra dybere kalklag (klorid). Op- og nedpumpning af vand vil medføre en ændring af potentialebilledet i omegnen af de boringer, hvor der indvindes og reinfiltreres, mens der i større afstand normalt ikke ses nævneværdig påvirkning. ATES-anlæg vil i større eller mindre grad kunne påvirke vandstandsniveauet og strømningsforholdene lokalt. Yderligere vil der lokalt ske en påvirkning af grundvandstemperaturen. Der kan desuden være risiko for iltning af grundvandsmagasinet, hvis vandstanden sænkes til under overfladen af grundvandsmagasinet, hvilket bl.a. vil betyde risiko for frigivelse af af nikkel og arsen. Endelig er der risiko for optrængning eller indtrængning af saltvand samt risiko for mobilisering af eventuelle forureninger i nærområdet. Følgende retningslinjer gælder for ATES-anlæg: Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til ATES-anlæg i en afstand af 300 m fra Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer, jf. figur 7, og i områder, hvor der er frit vandspejl i det primære magasin, jf. figur 6 Tilladelse kan kun opnås, hvis det via anlægstekniske undersøgelser er dokumenteret at anlægget er miljømæssigt forsvarligt. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at påvirkninger af vandspejlet i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, minimeres. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at negative påvirkninger af grundvandskvaliteten i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, minimeres. Dvs. risici i forhold til frigivelse af nikkel, saltvandsindtrængning og forureningsspredning. 8 Lodret jordvarme, omfatter her anlæg som indrettes med et større antal lodrette boringer, hvor der cirkulerer kølevæske, men hvor der ikke oppumpes eller infiltreres vand. 9 ATES- anlæg omfatter her anlæg, hvor der indvindes grundvand, som bruges i et køle- og/eller varmeanlæg, og som derefter reinfiltreres Tilsvarende anlæg, hvor ikke alt vand reinfiltreres, falder ind under kategorien sekundavand. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

21 1-17 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er en af indsatserne til at beskytte grundvandet. Kommunerne har mulighed for at udlægge disse beskyttelsesområder rundt om vandforsyningsboringer for at reducere risikoen for forurening. De statslige vandplaners retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet, deriblandt 300 m zonen omkring indvindingsboringerne, som har været gældende kildepladszoner i HUR-området. Disse zoner bortfalder med vedtagelsen af statens vandplan, hvorfor det er vigtigt i stedet at udpege boringsnære beskyttelsesområder for at sikre drikkevandsforsyningen. Frederiksberg Vandværks 5 indvindingsboringer er alle placeret i Carlsbergforkastningen, jf. figur 7, som er en af de mest markante forkastninger i Østsjælland og løber SØ-NV igennem Frederiksberg. Dette er en zone med markant højere vandføringsevne i kalken i forhold til områderne udenfor denne forkastning, og en eventuel grundvandsforurening vil transporteres hurtigt hen til boringerne. Boringsnære beskyttelsesområder, der udlægges af kommunerne på baggrund af konkrete vurderinger af bl.a. forureningstrusler mod vandforsyningen, kan have varierende størrelse afhængigt af de geologiske og hydrogeologiske forhold. På Frederiksberg er det valgt at udlægge 300 m zoner som boringsnærebeskyttelsesområder (BNBO) på baggrund af boringernes beliggenhed i Carlsbergforkastningen, beliggenheden af nuværende kendte grundvandsforureninger og et forholdsvist umættet lerdæklag, som kan være sårbart i forhold til forurening, i områderne omkring indvindingsboringerne. På figur 7 ses de udlagte områder. Følgende retningslinjer er gældende inden for de boringsnære beskyttelsesområder: Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller grundvandstruende anlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder. Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til grundvandssænkning indenfor de borings beskyttelsesområder. Der kan ikke gives tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder 10. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af ATES-anlæg inden for de boringsnære beskyttelsesområder 11. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til regnvand inden for de boringsnære beskyttelsesområder (jf. Spildevandsplan hvor BNBO benævnes beskyttelseszone/kildepladszone Grundvandsplan ). 10 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. oktober 2009 "Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg" 11 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 24. november 2006 "Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg" Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

22 Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

23 BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato Udarbejdet April til maj 2012 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune. Vandhandleplanen implementerer Statens Vandplan for Hovedopland Øresund inden for Frederiksberg Kommune Baggrunds Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens materiale hjemmeside og fra Frederiksberg Kommunes Bygge-, Planog Miljøafdeling. Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

24

25 FREDERIKSBERG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Baggrund for statens vandplaner Miljømålsloven Kommunale vandhandleplaner Vandløb Søer Kystvande Grundvand Vandplanens indsatskrav Undtagelser i relation til grundvand 6 3. Resume af vandplanen for Hovedopland Øresund Miljømål for grundvandsforekomster Grundvandsforekomsterne nuværende tilstand Undtagelser i forhold til grundvand Frederiksberg Kommunes påvirkning af vandområder i nabokommunerne Opsummering af indsatskrav til Frederiksberg Kommune i 1. planperiode Link til vandplanen for Hovedopland Øresund Forhold til anden relevant planlægning Kommuneplanen Grundvandsplan Spildevandsplanen Handleplan for klimatilpasning Anden planlovgivning 15 Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

26 INDLEDNING Vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune er delt i 2 dele en hoveddel og et bilag. Hoveddelen beskriver, hvordan Frederiksberg Kommune har implementeret Statens Vandplan samt Frederiksberg Kommunes mål, strategi og retningslinjer for myndighedsforvaltningen, der har betydning for grundvandet. I dette bilag til Frederiksberg Kommunes Vandhandleplan gives baggrunden for statens vandplaner, samt et resume af vandplanen for Hovedopland 2.3 Øresund, herunder vandplanens miljømål, indsatsprogram samt undtagelser. Desuden omfatter dette bilag også en beskrivelse af vandhandleplanens relation til anden planlægning. På Figur 1 ses Frederiksberg Kommunes placering i forhold til Hovedopland 2.3 Øresund og det tilgrænsende Hovedopland 2.4 Køge Bugt. Frederiksberg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 Hovedoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Frederiksberg Kommune vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 1, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven 2. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanen. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 "Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsen vandhandleplaner". 2 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 "Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder" (Miljømålsloven). Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

27 Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

28 1-3 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Frederiksberg Kommune tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse, jf. figur 2. Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. De statslige vandplaner blev vedtaget 22. december I forbindelse med udarbejdelsen af samtlige statslige vandplaner har staten foretaget en strategisk miljøvurdering. Da vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger for Hovedopland Øresund, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 3. Faktaboks Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4- årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 "Lov om miljøvurdering af planer og programmer". Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

29 BAGGRUND FOR STATENS VANDPLANER Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alle vandforekomster (søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande) skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. 2.1 Miljømålsloven Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven udstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale vandhandleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale vandhandleplan, jf. 3, stk. 2. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser, som viste kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have, og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 2.2 Kommunale vandhandleplaner Vandplanerne skal følges op af kommunale vandhandleplaner, og disse skal beskrive, hvordan den enkelte kommune vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Kommunernes vandhandleplaner skal forklare, hvordan målsætningerne i vandplanerne opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i år Den afvigelse, der må være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, må jf. Tabel 1 således højst være en svag afvigelse. Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

30 1-5 Tabel 1: Vandplanens målsætning for vandområderne, udarbejdet på baggrund af det europæiske økologiske kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale På baggrund af en række tekniske og naturlige årsager har staten været nødt til at indføre en række undtagelser i relation til at nå miljømålene for alle vandområder inden for 1. planperiode (2015). Det betyder blandt andet, at statens vandplaner ikke har fastlagt nogen indsatser i Frederiksberg Kommune i 1. planperiode. Faktaboks Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 2.3 Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) jf. Tabel 2. Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), hvor 7 er den bedste tilstand og 1 den dårligste tilstand. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Der findes ingen målsatte vandløb i Frederiksberg Kommune. 2.4 Søer Søernes indhold af klorofyl A (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Der findes ingen målsatte søer i Frederiksberg Kommune. Bilag til Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune. Vandhandleplanen

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Kommunal Vandhandleplan 2015

Kommunal Vandhandleplan 2015 Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde. Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg

Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde. Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Miljø og Natur Jens Laurids Sørensen Ullerupvej 91 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929202 Mail: lbk1@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-103-15 Ks: NOB 09-11-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand Husholdning,

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding TEKNIK OG MILJØ SØGÅRD ANDELSBRUG AMBA Blåbjergvej 1 7280 Sønder Felding E-mail: sa79@firma.tele.dk Att.: Ole Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding Byggeri,

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Holger Toft Nielsens Planteskole Tevringvej 22 6780 Skærbæk Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929203 Mail: nib@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-48-14 Ks: LBK 08-07-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk TEKNIK OG MILJØ Knud Rahbek Paarupvej 38 6933 Kibæk Email: hoejlyst@mail.tele.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 806 bjgtg@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 13.02.01-P19-20-14

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Hvad var udgangspunktet? Regionplaner med status af landsplandirektiv. Eksisterende OSD områder. Kortlægning af grundvandet,

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b

Læs mere

samt afgørelse om ingen VVM-pligt. Kodallundvej

samt afgørelse om ingen VVM-pligt. Kodallundvej Verner Sørensen Kodallundvej 6 8763 Rask Mølle Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-14 3.7.2014

Læs mere

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding.

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet omfatter ansøgning om forlængelse af en samlet indvindingsmængde på

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Indvindingstilladelse

Indvindingstilladelse Per Nielsen Søndervej 63 5672 Broby Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Indvindingstilladelse Indvinding

Læs mere

Vedr. vurdering af miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt for HCS A/S Transport & Spedition

Vedr. vurdering af miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt for HCS A/S Transport & Spedition Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11412 - 19 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043.

Vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven gældende indtil den 26. november 2043. TEKNIK OG MILJØ GLADE GROENSAGER A/S Søndergade 61 5450 Otterup Sendt pr. mail: mk@gladegroensager.dk Dato: 4. december 2013 Sagsnr. 480-2013-12130 Dok.nr. 480-2013-165935 8217 Indvinding af grundvand

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum

Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum Smørum Golfklub Skebjergvej 46 2765 Smørum Endelig tilladelse til indvindingsanlæg og indvinding af grundvand samt tilladelse til indvinding af overfladevand til vanding Den 24-03-2014 Sagsnr.: 12/13727

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer

Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer Hans Martin Risgaard Højmark Skovbrynet 1 C 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1644 jan.hansen@randers.dk www.randers.dk 05-08-2015 / 13.02.01-K08-3-15

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande Kommuneplantillæg nr. 4 Boligområde, Engtoften, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

1. Boringen må placeres på matr. nr. 1 Eldrup, Gjesing, jævnfør ansøgningsmateriale. Se kortbilag 1.

1. Boringen må placeres på matr. nr. 1 Eldrup, Gjesing, jævnfør ansøgningsmateriale. Se kortbilag 1. Løvenholmfonden l Løvenholmvej 66, Gjesing 8963 Auning Byg og Miljø Dato: 22. november 2013 Reference: Per V. Misser Direkte telefon: 89 59 40 20 E-mail: pvm@norddjurs.dk Sagsnr.: 13/18760 Boretilladelse

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen. Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Per Ivarsen Grønbæk Fynslundvej 41 6064 Jordrup. Tilladelse til indvinding af grundvand til erhvervs- og husholdningsformål

Per Ivarsen Grønbæk Fynslundvej 41 6064 Jordrup. Tilladelse til indvinding af grundvand til erhvervs- og husholdningsformål Per Ivarsen Grønbæk Fynslundvej 41 6064 Jordrup By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk

Læs mere

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 16.000 m³ grundvand pr. år til markvanding

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

TILLADELSE. Fornyet tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder på Vile Vestergårdvej 34D, Vile, 7870 Roslev.

TILLADELSE. Fornyet tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder på Vile Vestergårdvej 34D, Vile, 7870 Roslev. Hans Kurt Brandhøj Høgedal Gl. Åstedvej 52 Nøreng 7870 Roslev 16. september 2015 TILLADELSE Fornyet tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af landbrugsafgrøder på Vile Vestergårdvej 34D, Vile,

Læs mere