4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt N. Forberedende voksenundervisning. 1. august december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt N. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2012"

Transkript

1 4.1 Opgavesæt N FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Det er sjovt at, når der er januarudsalg. 2. På sin jomfrurejse tilbagelagde skibet en på 1000 sømil. 3. En europæisk har på 10 år rejst gange rundt om jorden. 4. Det var et, da klubben AG København købte Mikkel Hansen. 5. Den psykotiske patient tror, at han er besat af en. 6. Der var kun én i den triste teaterforestilling. 7. De brugte røde servietter, da de dækkede til gæsterne. 8. Lillesøsteren har svært ved at styre sin, når broren får ros. 9. Politikere udtrykker, når de ikke lytter til folket. 10. Han overskred sit med kr. hver måned. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 1 af 18

3 11. Det var, da min nabo klippede vores fælles hæk ned til en meter. 12. Der er afgang kl. 19, og er Samsø. 13. Der var med på alle de farlige vandreture i bjergene. 14. Den ene i firmaet var dansker, den anden var franskmand. 15. Der var uenighed i lærergruppen om løsningen på problemet. 16. De købte hunden i en, hvor der også var katte. 17. Mange mennesker har over for politikere. 18. betyder, at noget er underforstået. 19. Einstein var en og innovativ videnskabsmand. 20. Ingeniøren blander kemikalierne i sit. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 2 af 18

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten, og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Du kan se nogle eksempler nedenfor. Den sidste fisker Der er stille på havnen i Gilleleje i Nordsjælland. Fiskehandlerne er ved at åbne, og morgensolen begynder så småt at varme. Ved indsejlingen til havnen kommer en [ bil / cykel / båd / scooter ] til syne. Det er fiskekutteren Lis Nordahl. Skipperen hedder Carsten Nordahl, og med [ dig / ham / dem / sig ] har han den sidst udlærte fisker i Gilleleje. Kjeld Jørgen Andersen er 19 år. Han har sin fleecejakke og de karakteristiske orange regnbukser på. Kutteren lægger til, og Kjeld springer op på [ fortovet / molen / gaden / parkeringspladsen ] og fortøjer. Det har ikke været årets bedste fangst i nat. Kjeld er vokset op på Lolland, [ og / men / for / eller ] efter en afsluttet folkeskole blev der tænkt over, hvad han nu skulle kaste [ ham / dem / sig / os ] ud i. Han klarede det ikke specielt godt i [ faget / timen / frikvarteret / skolen ]. Matematik var han okay til; men resten haltede, så han vidste, at han skulle ud at arbejde efter folkeskolen. Kjeld startede i lære som kok. Så prøvede han at [ kaste / gribe / svinge / tabe ] kniven som slagter. Så tog han på havnen og kom på en båd som fiskerlærling. Og her var der bid. To måneder efter begyndte han på fiskeruddannelsen i Thyborøn og flyttede dertil. Sidste forår kunne han så sammen med otte andre kalde sig for [ selvlært / nyrenoveret / nyudlært / ung ] fisker. [ Hun / Jeg / De / Han ] blev tilbudt en plads på en fiskekutter i Gilleleje og er nu fast mand på fiskekutteren Lis Nordahl. Midt på havnen står pølsebaren Speedy s, som åbner tidligt. Der bliver dog ikke solgt mange ristede hotdogs på denne tid, men derimod kaffe og håndsmurte rundstykker til de fiskere, [ der / da / at / når ] er kommet i land om morgenen. Stemningen har ændret sig på [ baren / havnen / rådhuset / torvet ], der altid har været Gillelejes centrum. Før dominerede fiskerne billedet og gav det en råhed. I dag er det mest ældre mennesker i lyse jakker og børn med softice omkring munden, der præger havnebilledet. Og det selvom Gilleleje i dag anses for at være Sjællands ældste fiskerby. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 3 af 18

5 Men tallene [ skriger / græder / griner / lyver ] ikke. I 1999 var der 58 fiskerbåde i Gilleleje. I dag er der under 25. Den nu pensionerede fisker Egon Tækker ruller op til pølsebaren på sin cykel. [ Sit / Hans / Sin / Sine ] ansigt er som skabt til et liv på havet i konstant modvind. Han var [ pusher / pølsemand / fisker / mekaniker ], dengang det var sjovt. Dengang, hvor det ikke var kvoter og regler, der bestemte, hvor meget man måtte fiske. Dengang fiskede man, når vejret var til det. Når fiskerne kom i land, så var der liv og glade dage. [ For / Og / Men / Eller ] i dag er det jo et sørgeligt syn. Der er næsten ingen både tilbage. Charmen er forsvundet. Rockerrespekt Få hundrede meter fra havnen [ står / sidder / hænger / ligger ] Kanalkroen. Et sted, der for nogle årtier tilbage var fiskernes tilholdssted. I dag er det bare en kro. [ Så / Dengang / Senere / Derefter ] startede en aften ofte med hyggelig snak, men endte typisk med, at der røg et par stole og flere knytnæver gennem luften. Fiskerne er enige om, at dengang var det sgu tider. Og rockerne turde dårligt nok komme her. De havde som manddomsprøve, at de skulle gå ind på Kanalkroen og [ råbe / hviske / hvisle / stønne ] bonderøve og se, om de kunne slippe godt fra det. Det renommé fik stedet efter dengang i 1970 erne, hvor [ rockerne / de unge / de gamle / cheferne ] troede, at de skulle styre Gilleleje. Det skulle de ikke. Fiskerne smed først rockernes motorcykler i kanalen, så tævede de rockerne, og slutteligt smed de [ den / deres / jeres / dem ] samme vej som cyklerne. Gilleleje var fiskernes by. Og åbningstiderne på Kanalkroen bestemte fiskerne selv. Hvis de ikke ville have, at Kanalkroen skulle [ åbne / lukke / starte / stoppe ], så løftede de bare hoveddøren af. Så kunne man i hvert fald ikke lukke. Sådan nogle scenarier ser man ikke i dag. Kutter i natten Tilbage på havnen gøres der klar til en nattur. Det er fiskekutteren Lis Nordahl, der igen skal på en tur. Der er afgang klokken 19, og destinationen er nogle timers [ kørsel / cykeltur / gang / sejlads ] i nordvestlig retning mod Anholt. Kilde: Ud & Se. December FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 4 af 18

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Vedvarende energi 1. Hvilke nye former for vedvarende energikilder forskes der i disse år i? Jordvarme, solenergi, bølgeenergi og vindkraft Jordvarme, solenergi, biomasse og vandkraft Jordvarme, solenergi, bølgeenergi og biogas Jordvarme, biogas, bølgeenergi og vindkraft. 2. Hvorfor tør isen på Nordpolen? Fordi man lader madaffald gå op i flammer. Fordi man lader kul og olie gå op i flammer. Fordi man lader svinegylle gå op i flammer. Fordi man lader spildprodukter fra industrien gå op i flammer. 3. Hvor mange procent af Danmarks energiforbrug kommer fra fossile brændstoffer? Skriv svaret her: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 5 af 18

7 Vedvarende energi I Danmark stammer 85 % af vores energiforbrug fra forbrænding af kul og olie, men vi får også energi fra solen, fra vindkraft og fra forbrænding af affald. Solceller, vandkraft, bølgeenergi og vindmøller kaldes vedvarende energi. Vedvarende energi er karakteriseret ved ikke at blive opbrugt. Sol-, vind- og vandenergi udleder ingen CO 2, hvilket betyder, at de kan anvendes, uden at de bidrager til den globale opvarmning. Forbrænding af biomasse (træ, halm med mere) er også CO 2 -neutral, da planter optager CO 2 fra luften ved hjælp af fotosyntesen. Derved omdannes CO 2 en til ilt. Men når man brænder biomassen, dannes der igen CO 2. I Danmark er biomasse og vindkraft de vigtigste vedvarende energikilder. I 2005 dækkede vedvarende energi 15,5 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Heraf bidragede biomasse med godt 10 % og vindkraft med knap 3 %. Andelen af vedvarende energi i den danske el-produktion blev opgjort til 28,5 %. Heraf bidragede vindkraft alene med 18,5 %. Biomasse, vandkraft og vindkraft har man udnyttet i århundreder, og de er stadig langt de vigtigste former for vedvarende energi. Men andre vedvarende energikilder er under udvikling. Det gælder blandt andet geotermisk energi (jordvarme), og direkte solenergi har således voksende betydning i praksis. Bølgeenergi og andre former for energi fra havet bliver endnu udforsket, ligesom der er øget fokus på biogas. Ved produktion af biogas bruger man en blanding af svinegylle, halm og/eller madaffald. Derved kan man bruge spildprodukter fra landbruget, industrien og husholdningerne til at lave energi. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 6 af 18

8 Forbrænding af affald har også nogle energimæssige fordele. En stor del af affaldet er for eksempel grøntsagsrester, brød og andre madrester af plantedele. Desuden brændes der meget pap og papir, lavet af træfibre. Da disse typer affald anses for at være CO 2 -neutrale, er forbrænding af affald kategoriseret som CO 2 -neutral. Det gode er, at når man forbrænder affald fra industrien og husholdningerne og bruger det til energiproduktion, i stedet for at lægge det på depot, kan vi spare kul og olie, som er fossile brændstoffer. At brændstoffer er fossile betyder, at de er mere end "oldgamle". Både kul og olie er blevet dannet af organisk materiale for millioner af år siden. Derfor indeholder de en stor mængde kulstof, som giver dem en høj brændværdi. Så længe kullet og olien ligger i jorden, bidrager de ikke til klimaændringerne, men når de brændes af, stiger atmosfærens indhold af CO 2, og derved opstår drivhuseffekten, der smelter jordens poler og får verdenshavene til at stige. Klimaændringerne vil vende op og ned på menneskers levevilkår overalt i verden. Det vil i første omgang især ramme fattige lande, som ikke har ressourcer til at omstille sig efter de ændrede klimaforhold. Kilde: (Bearbejdet) Foto: * FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 7 af 18

9 Opgaver til Vindmøller er meget mere end klima, Danskerne vil have mere vindkraft, Bølgeenergi og Hvad er et jordvarmeanlæg? 1. Hvorfor formindsker vindmøller Danmarks udgifter til sundhedsvæsenet? Fordi vinden er dansk, vedvarende og gratis. Fordi selvforsyning af olie fra Nordsøen er slut om ni år. Fordi kommunerne får gode rammer. Fordi der ikke udledes miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 2. Hvor mange procent af danskerne er enige i, at andelen af vindmøller p.t. er tilpas? 5 % 91 % 96 % Over 90 %. 3. Hvad vil sætte gang i en opprioritering af bølgeenergi? Udsigten til ændrede skatter og afgifter Udsigten til en ny eksportsucces Energiprisernes fortsatte stigning Elprisens forsatte fald. 4. Hvilken af følgende overskrifter dækker de to sidste afsnit af teksten Hvad er et jordvarmeanlæg? Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg i frostvejr? Hvordan optimeres det samlede CO 2 -udslip? Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg? Hvordan sparer man kr. ved at etablere et jordvarmeanlæg? FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 8 af 18

10 Vindmøller er meget mere end klima Den globale opvarmning er allerede en realitet. Det er for sent at undgå klimaforandringer; men vi kan stadig nå at stabilisere effekten. Hvis vi handler hurtigt. Vindkraft er et effektivt, velafprøvet og billigt middel til fortrængning af CO 2. Samtidig kan vindkraften medvirke til løsningen af en række andre problemer: Allerede om ni år er det slut med selvforsyning af olie fra Nordsøen. Vi bliver afhængige af import fra andre og måske politisk ustabile områder. Vinden er dansk, vedvarende og gratis. Vindkraften reducerer samfundets sundhedsomkostninger. Der udledes ingen miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der forårsager syreregn, luftvejslidelser m.m. Vindmølleindustrien er vigtig for dansk økonomi. Sidste år omsatte industrien for 53 mia. kr. og beskæftigede danskere. Planlægning er nødvendig De tekniske løsninger til at indpasse en markant større mængde vindkraft i elsystemet findes allerede. Ændrede skatter og afgifter kan sikre et intelligent samspil. Planlægningen er overkommelig for kommunerne. En ny mølle i gennemsnit i hver kommune (og nedtagning af 2-3 gamle møller) om året vil give en vindkraftdækning på 50 % af elforbruget i Men statslige udmeldinger om konkrete mål er nødvendige for at give kommunerne gode rammer. Danskerne vil have mere vindkraft. 91 % går ind for udbygning af kapaciteten. De mest positive er naboer til eksisterende møller. Kilde: Foto: Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 9 af 18

11 Kilde: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 10 af 18

12 Bølgeenergi - Fremtidens danske eksporteventyr i stil med vindmøllerne? Ligesom vindenergi er bølgeenergi et glimrende alternativ til de fossile brændstoffer. Ud over dette kan bølgeenergi være et rigtig godt supplement til vindenergi, da det ofte kan give energi på forskellige tidspunkter. Bølgeenergi står dog over for de samme udfordringer som vindenergi. At få energien fra bølger konverteret til elektricitet på den mest effektive måde. De mest effektive systemer, der er opfundet, kan kun udnytte ca. en sjettedel af den energi, der reelt er i bølgerne. Systemer langs kyster eller til havs: Hvad er bedst? Der er både fordele og ulemper ved systemer langs kysterne og længere ude på havet. Fordelen ved kystsystemer er, at de er lettere at vedligeholde, og at energien ikke skal transporteres ind til land med lange kabler. Ulempen ved kystsystemer er så, at energien er mindre end til havs, faktisk helt op til otte gange mindre. Fordele ved bølgeenergi Energien er gratis, og der kommer ikke et affaldsprodukt fra produktionen. Er systemerne designet optimalt, vil de ligesom med vindkraft mere eller mindre kunne passe sig selv. Potentialet i bølgeenergi er stort. Den samlede mængde af energi i bølgerne er stor. Ulemper ved bølgeenergi Afhængig af om der er bølger eller ej - energimængden svinger. Skal kunne modstå hårdt vejr. De visuelle og miljømæssige påvirkninger på kyststrækningerne. At få konverteret bølgeenergi til elektricitet er krævende. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 11 af 18

13 Der er ingen tvivl om, at i takt med at priserne på energi stiger, vil vi begynde at se en mere massiv satsning på bølgeenergi. I øjeblikket er der dog ikke nogle bølgeenergisystemer i drift i stor skala;men på længere sigt er det helt klart noget, vi kommer til at se mere til. I et land som Danmark ville det være oplagt at satse på udviklingen af bølgeenergisystemer. Bølgeenergi har potentiale til at blive en eksportsucces ligesom med vindmøllerne. Det kræver bare, at politikerne vedtager de rigtige love, således at udviklingen kan få et skub i den rigtige retning. K Kilde K Kilde: K Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 12 af 18

14 Hvad er et jordvarmeanlæg? Jordvarme er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode, der også kan betale sig økonomisk. Selv om der anvendes en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi, så regnes jordvarme alligevel som en vedvarende energikilde. Hvis jordvarme anvendes til opvarmning af boligen, kan det samlede CO 2 -udslip mindskes med % i forhold til almindelige opvarmningsformer. Den strøm, man anvender, kan komme fra vindmøller, og så er anlægget endnu mere miljøvenligt. Det er billigst at etablere et jordvarmeanlæg i forbindelse med, at man bygger et nyt hus. I det tilfælde kan man få et jordvarmeanlæg til omtrent kr. Såfremt et jordvarmeanlæg etableres ved et eksisterende hus koster det omkring kr. Et jordvarmeanlæg består af en slange, der graves ned i 90 cm dybde. Slangen fyldes med væske, og væsken opvarmes af jorden, som får sin varme fra solen. Slangen ender i en varmepumpe, som omsætter jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand. Det er med andre ord en slags indirekte solvarmeanlæg, men har den fordel i forhold til almindelig solvarme, at det også virker om vinteren. Et jordvarmeanlæg fungerer året rundt, selv i frostvejr, fordi der altid er varme i jorden. Det er en fordel set i forhold til andre vedvarende energiformer, som ofte er afhængige af vejret. Kilde: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 13 af 18

15 Opgaver til Gratis strøm i 30 år fra solceller!, Biogasanlæg og Etrans 1. Hvad anslår man, at elprisen pr. kwh vil være i år 2027? 5,51 kr. 3,93 kr. 10,80 kr. Ca. 30 kr. 2. Hvad betyder at hygiejnisere affald? At lave biogas af slam. At udvinde gødning fra markerne. At kompostere affald. At varme spildprodukter op, så smittekilder dør. 3. Hvor mange procent af danskerne prioriterer elbilens positive virkning på CO 2 - udledning højt? 20,8 % 4,5 % 3 % 44,8 %. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 14 af 18

16 Gratis strøm i 30 år fra solceller! Hvorfor købe et solcelleanlæg? Solceller forbruger ingen brændstof, siger ingenting, udleder ingen affaldsstoffer, er uhyre driftssikre og holder i 40 år. De er forholdsvist nemme at installere og er stort set vedligeholdesfrie. Energien fra solen er gratis og afgiftsfri, og den løber ikke tør. Det er gode forudsætninger. En familie bruger normalt kwh el om året, og det koster ca kr. efter skat med dagens elpriser, og el-priserne er som bekendt stigende. Faktisk har der lige været en stigning på 15 %. Prisen er i dag på godt 2 kr. pr. kwh, og hvis vi følger den gennemsnitlige prisstigning gennem de seneste mange år på 7 % om året, vil strømprisen om 10 år være 3,93 kr. pr kwh, om 15 år 5,51 kr., om 25 år kr. 10,80 og om 40 år ca. 30 kr. pr. kwh! Uha. Men det vil man jo kunne spare, hvis man har solceller på taget. Køber man et solcelleanlæg på eks W (producerer ca kwh pr. år) og monterer anlægget selv, så er anlægget tjent hjem på under 8 år - og ikke, som det har været hidtil, efter helt op til år eller længere. Herefter har man gratis strøm i min. 30 år, og man sparer samtidigt naturen for næsten 2 tons CO 2 om året - eller lige så meget som 270 træer. Det er værd at tænke over. Hvis anlægget på afregningstidspunktet har produceret mere strøm, end husstanden selv har forbrugt, får man 60 øre pr. kwh i de første 10 år, og herefter 40 øre i de næste 10 år igen. Fortsættes Kilde: Foto: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 15 af 18

17 Biogasanlæg På et biogasanlæg laver man biogas af for eksempel madaffald og dyregødning (gylle). Biogas bruges til at brænde i et fyr ligesom olie og naturgas Organisk affald, eksempelvis madaffald, indeholder energi og næringsstoffer. Biogasanlæg er gode til at behandle organisk affald, fordi de udnytter både energien og næringen i affaldet. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg. På biogasanlæg bliver energien i affaldet til biogas, og næringen bliver til gødning til at sprede på markerne. Biogassen kan bruges til at lave elektricitet og fjernvarme. Gødningen kan erstatte kunstgødning. Biogasanlæg består af: Rådnetanke, hvor bakterier nedbryder det organiske affald, så der udvindes biogas. Hvis der er godt 50 grader varmt i tankene, tager det dage at udvinde biogassen. Tanke, hvor det organiske affald opvarmes til 70 grader i mindst en time, så sygdomsbakterier bliver slået ihjel. Det kaldes at hygiejnisere affaldet. Hygiejniseringen gør, at man kan bruge affaldet som gødning på markerne, uden risiko for at sprede sygdomme til planter og dyr. Der kan udvindes 150 m 3 biogas af et ton madaffald og m 3 af et ton gylle (dyregødning). De første biogasanlæg i Danmark er fra 1930 erne. De laver biogas af det slam, der kommer, når man renser spildevand. Kilde: Foto: Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 16 af 18

18 Etrans: Danskerne er klar til mere grøn transport og elbiler Vejtransporten står for 46 % af den samlede transportrelaterede CO 2 -udledning, men det tal kan flere elbiler på vejene hjælpe til at nedbringe. Elbiler kan forbedre klimaet og sundheden. Elbilerne forurener ikke og kan tilmed udnytte overskuddet fra vindmølleenergien og bruge den strøm, der produceres om natten til opladning. Et forskningsprojekt har siden 2009 analyseret danskernes transportvaner og værdisæt i forhold til vores bil, bl.a. gennem en omfattende antropologisk brugerundersøgelse. Nu viser en ny kvantitativ undersøgelse blandt 1022 danskere, at i hvert fald frontløberne er parate til at tage de bæredygtige, batteridrevne elbiler til sig. Elbilen kan dække de flestes kørselsbehov Ifølge etrans-projektet kan en elbil med en rækkevidde på 120 kilometer dække % af danskernes kørselsbehov i det daglige. Hele 44,8 % af os forventer ifølge forskernes rapport at købe ny bil indenfor de næste 3 år. Heraf vil 3 % eller knap danskere købe elbil næste gang. Herudover vil 20,8 % overveje den lydløse elbil som en mulighed. Det svarer til danskere. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 17 af 18

19 Økonomi før miljø Generelt vil mænd have luksus og stil, mens kvinder tænker i ergonomi og bæredygtighed, når det gælder biler. Men selvom elbilen udnytter energien 3-4 gange bedre end de nuværende benzin-/ dieselbiler, fylder det grønne argument kun lidt i forhold til anskaffelsesprisen. Kun 4,5 % lægger mest vægt på elbilens gavnlige effekt på klimaet og CO 2 -udledningen. Morgendagens elbilister P.t. peger meget på, at elbilen i første omgang bliver et overvejende urbant fænomen. Etrans opdeler bilister i syv forbrugertyper. Her vil firstmovers være teknikentusiasten, miljøets vogter, storbybohemen og designelskeren. De personer, der med størst sandsynlighed vil vælge el-energi næste gang, de køber bil, er typisk: personer mellem 35 og 65 år. personer, der bor i de store byer (50,9 % af morgendagens elbilister bor i hovedstaden). købestærke, med et kørselsbehov på under 80 km om dagen. personer, der primært lægger vægt på, at elbilen er smart designet og bekvem, så den understøtter deres livsstil. personer med et gennemsnitsforbrug på 54 km om dagen, og dette behov opfylder elbilernes rækkevidde fuldt ud. Kilde: Foto: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 18 af 18

20 4.2 Opgavesæt N FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

21 Opgave 1 Udviklingen af energikilder Solceller i kw: Solvarmeanlæg m 2 : Varmepumper stk.: Oliefyr antal boliger: Skriv med dine egne ord på den næste side, hvad søjlediagrammerne viser om udviklingen af vedvarende energikilder kontra traditionel energiproduktion. Kilder: Tekniq og Danmarks Statistik FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 1 af 17

22 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 2 af 17

23 Opgave 2 Vedvarende energi Skriv et debatindlæg om vedvarende energi, hvor du fx kommer ind på følgende spørgsmål: Hvilke alternative energiformer er under udvikling? Hvad kommer de nye energiformer til at betyde? Hvad er din holdning til vedvarende energi? Du skal inddrage mindst tre af følgende energikilder i dit indlæg: Vindmøller Bølgeenergi Jordvarmeanlæg Solceller Biogasanlæg. Indlægget skal fylde 1-3 håndskrevne sider. Du skal inddrage informationer fra teksterne side 4-14 i din besvarelse. Du kan enten bruge overskriften her på siden eller finde på din egen. FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 3 af 17

24 Vedvarende energi I Danmark stammer 85 % af vores energiforbrug fra forbrænding af kul og olie, men vi får også energi fra solen, fra vindkraft og fra forbrænding af affald. Solceller, vandkraft, bølgeenergi og vindmøller kaldes vedvarende energi. Vedvarende energi er karakteriseret ved ikke at blive opbrugt. Sol-, vind- og vandenergi udleder ingen CO 2, hvilket betyder, at de kan anvendes, uden at de bidrager til den globale opvarmning. Forbrænding af biomasse (træ, halm med mere) er også CO 2 -neutral, da planter optager CO 2 fra luften ved hjælp af fotosyntesen. Derved omdannes CO 2 en til ilt. Men når man brænder biomassen, dannes der igen CO 2. I Danmark er biomasse og vindkraft de vigtigste vedvarende energikilder. I 2005 dækkede vedvarende energi 15,5 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Heraf bidragede biomasse med godt 10 % og vindkraft med knap 3 %. Andelen af vedvarende energi i den danske el-produktion blev opgjort til 28,5 %. Heraf bidragede vindkraft alene med 18,5 %. Biomasse, vandkraft og vindkraft har man udnyttet i århundreder, og de er stadig langt de vigtigste former for vedvarende energi. Men andre vedvarende energikilder er under udvikling. Det gælder blandt andet geotermisk energi (jordvarme), og direkte solenergi har således voksende betydning i praksis. Bølgeenergi og andre former for energi fra havet bliver endnu udforsket, ligesom der er øget fokus på biogas. Ved produktion af biogas bruger man en blanding af svinegylle, halm og/eller madaffald. Derved kan man bruge spildprodukter fra landbruget, industrien og husholdningerne til at lave energi. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 4 af 17

25 Forbrænding af affald har også nogle energimæssige fordele. En stor del af affaldet er for eksempel grøntsagsrester, brød og andre madrester af plantedele. Desuden brændes der meget pap og papir, lavet af træfibre. Da disse typer affald anses for at være CO 2 -neutrale, er forbrænding af affald kategoriseret som CO 2 -neutral. Det gode er, at når man forbrænder affald fra industrien og husholdningerne og bruger det til energiproduktion, i stedet for at lægge det på depot, kan vi spare kul og olie, som er fossile brændstoffer. At brændstoffer er fossile betyder, at de er mere end "oldgamle". Både kul og olie er blevet dannet af organisk materiale for millioner af år siden. Derfor indeholder de en stor mængde kulstof, som giver dem en høj brændværdi. Så længe kullet og olien ligger i jorden, bidrager de ikke til klimaændringerne, men når de brændes af, stiger atmosfærens indhold af CO 2, og derved opstår drivhuseffekten, der smelter jordens poler og får verdenshavene til at stige. Klimaændringerne vil vende op og ned på menneskers levevilkår overalt i verden. Det vil i første omgang især ramme fattige lande, som ikke har ressourcer til at omstille sig efter de ændrede klimaforhold. Kilde: (Bearbejdet) Foto: * FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 5 af 17

26 Vindmøller er meget mere end klima Den globale opvarmning er allerede en realitet. Det er for sent at undgå klimaforandringer; men vi kan stadig nå at stabilisere effekten. Hvis vi handler hurtigt. Vindkraft er et effektivt, velafprøvet og billigt middel til fortrængning af CO 2. Samtidig kan vindkraften medvirke til løsningen af en række andre problemer: Allerede om ni år er det slut med selvforsyning af olie fra Nordsøen. Vi bliver afhængige af import fra andre og måske politisk ustabile områder. Vinden er dansk, vedvarende og gratis. Vindkraften reducerer samfundets sundhedsomkostninger. Der udledes ingen miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der forårsager syreregn, luftvejslidelser m.m. Vindmølleindustrien er vigtig for dansk økonomi. Sidste år omsatte industrien for 53 mia. kr. og beskæftigede danskere. Planlægning er nødvendig De tekniske løsninger til at indpasse en markant større mængde vindkraft i elsystemet findes allerede. Ændrede skatter og afgifter kan sikre et intelligent samspil. Planlægningen er overkommelig for kommunerne. En ny mølle i gennemsnit i hver kommune (og nedtagning af 2-3 gamle møller) om året vil give en vindkraftdækning på 50 % af elforbruget i Men statslige udmeldinger om konkrete mål er nødvendige for at give kommunerne gode rammer. Danskerne vil have mere vindkraft. 91 % går ind for udbygning af kapaciteten. De mest positive er naboer til eksisterende møller. Kilde: Foto: Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 6 af 17

27 Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 7 af 17

28 Bølgeenergi - Fremtidens danske eksporteventyr i stil med vindmøllerne? Ligesom vindenergi er bølgeenergi et glimrende alternativ til de fossile brændstoffer. Ud over dette kan bølgeenergi være et rigtig godt supplement til vindenergi, da det ofte kan give energi på forskellige tidspunkter. Bølgeenergi står dog over for de samme udfordringer som vindenergi. At få energien fra bølger konverteret til elektricitet på den mest effektive måde. De mest effektive systemer, der er opfundet, kan kun udnytte ca. en sjettedel af den energi, der reelt er i bølgerne. Systemer langs kyster eller til havs: Hvad er bedst? Der er både fordele og ulemper ved systemer langs kysterne og længere ude på havet. Fordelen ved kystsystemer er, at de er lettere at vedligeholde, og at energien ikke skal transporteres ind til land med lange kabler. Ulempen ved kystsystemer er så, at energien er mindre end til havs, faktisk helt op til otte gange mindre. Fordele ved bølgeenergi Energien er gratis, og der kommer ikke et affaldsprodukt fra produktionen. Er systemerne designet optimalt, vil de ligesom med vindkraft mere eller mindre kunne passe sig selv. Potentialet i bølgeenergi er stort. Den samlede mængde af energi i bølgerne er stor. Ulemper ved bølgeenergi Afhængig af om der er bølger eller ej - energimængden svinger. Skal kunne modstå hårdt vejr. De visuelle og miljømæssige påvirkninger på kyststrækningerne. At få konverteret bølgeenergi til elektricitet er krævende. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 8 af 17

29 Der er ingen tvivl om, at i takt med at priserne på energi stiger, vil vi begynde at se en mere massiv satsning på bølgeenergi. I øjeblikket er der dog ikke nogle bølgeenergisystemer i drift i stor skala; men på længere sigt er det helt klart noget, vi kommer til at se mere til. I et land som Danmark ville det være oplagt at satse på udviklingen af bølgeenergisystemer. Bølgeenergi har potentiale til at blive en eksportsucces ligesom med vindmøllerne. Det kræver bare, at politikerne vedtager de rigtige love, således at udviklingen kan få et skub i den rigtige retning. K Kilde K Kilde: K Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 9 af 17

30 Hvad er et jordvarmeanlæg? Jordvarme er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode, der også kan betale sig økonomisk. Selv om der anvendes en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi, så regnes jordvarme alligevel som en vedvarende energikilde. Hvis jordvarme anvendes til opvarmning af boligen, kan det samlede CO 2 -udslip mindskes med % i forhold til almindelige opvarmningsformer. Den strøm, man anvender, kan komme fra vindmøller, og så er anlægget endnu mere miljøvenligt. Det er billigst at etablere et jordvarmeanlæg i forbindelse med, at man bygger et nyt hus. I det tilfælde kan man få et jordvarmeanlæg til omtrent kr. Såfremt et jordvarmeanlæg etableres ved et eksisterende hus koster det omkring kr. Et jordvarmeanlæg består af en slange, der graves ned i 90 cm dybde. Slangen fyldes med væske, og væsken opvarmes af jorden, som får sin varme fra solen. Slangen ender i en varmepumpe, som omsætter jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand. Det er med andre ord en slags indirekte solvarmeanlæg, men har den fordel i forhold til almindelig solvarme, at det også virker om vinteren. Et jordvarmeanlæg fungerer året rundt, selv i frostvejr, fordi der altid er varme i jorden. Det er en fordel set i forhold til andre vedvarende energiformer, som ofte er afhængige af vejret. Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 10 af 17

31 Gratis strøm i 30 år fra solceller! Hvorfor købe et solcelleanlæg? Solceller forbruger ingen brændstof, siger ingenting, udleder ingen affaldsstoffer, er uhyre driftssikre og holder i 40 år. De er forholdsvist nemme at installere og er stort set vedligeholdesfrie. Energien fra solen er gratis og afgiftsfri, og den løber ikke tør. Det er gode forudsætninger. En familie bruger normalt kwh el om året, og det koster ca kr. efter skat med dagens elpriser, og el-priserne er som bekendt stigende. Faktisk har der lige været en stigning på 15 %. Prisen er i dag på godt 2 kr. pr. kwh, og hvis vi følger den gennemsnitlige prisstigning gennem de seneste mange år på 7 % om året, vil strømprisen om 10 år være 3,93 kr. pr kwh, om 15 år 5,51 kr., om 25 år kr. 10,80 og om 40 år ca. 30 kr. pr. kwh! Uha. Men det vil man jo kunne spare, hvis man har solceller på taget. Køber man et solcelleanlæg på eks W (producerer ca kwh pr. år) og monterer anlægget selv, så er anlægget tjent hjem på under 8 år - og ikke, som det har været hidtil, efter helt op til år eller længere. Herefter har man gratis strøm i min. 30 år, og man sparer samtidigt naturen for næsten 2 tons CO 2 om året - eller lige så meget som 270 træer. Det er værd at tænke over. Hvis anlægget på afregningstidspunktet har produceret mere strøm, end husstanden selv har forbrugt, får man 60 øre pr. kwh i de første 10 år, og herefter 40 øre i de næste 10 år igen. Fortsættes Kilde: Foto: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 11 af 17

32 Biogasanlæg På et biogasanlæg laver man biogas af for eksempel madaffald og dyregødning (gylle). Biogas bruges til at brænde i et fyr ligesom olie og naturgas Organisk affald, eksempelvis madaffald, indeholder energi og næringsstoffer. Biogasanlæg er gode til at behandle organisk affald, fordi de udnytter både energien og næringen i affaldet. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg. På biogasanlæg bliver energien i affaldet til biogas, og næringen bliver til gødning til at sprede på markerne. Biogassen kan bruges til at lave elektricitet og fjernvarme. Gødningen kan erstatte kunstgødning. Biogasanlæg består af: Rådnetanke, hvor bakterier nedbryder det organiske affald, så der udvindes biogas. Hvis der er godt 50 grader varmt i tankene, tager det dage at udvinde biogassen. Tanke, hvor det organiske affald opvarmes til 70 grader i mindst en time, så sygdomsbakterier bliver slået ihjel. Det kaldes at hygiejnisere affaldet. Hygiejniseringen gør, at man kan bruge affaldet som gødning på markerne, uden risiko for at sprede sygdomme til planter og dyr. Der kan udvindes 150 m 3 biogas af et ton madaffald og m 3 af et ton gylle (dyregødning). De første biogasanlæg i Danmark er fra 1930 erne. De laver biogas af det slam, der kommer, når man renser spildevand. Kilde: Foto: Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 12 af 17

33 Etrans: Danskerne er klar til mere grøn transport og elbiler Vejtransporten står for 46 % af den samlede transportrelaterede CO 2 -udledning, men det tal kan flere elbiler på vejene hjælpe til at nedbringe. Elbiler kan forbedre klimaet og sundheden. Elbilerne forurener ikke og kan tilmed udnytte overskuddet fra vindmølleenergien og bruge den strøm, der produceres om natten til opladning. Et forskningsprojekt har siden 2009 analyseret danskernes transportvaner og værdisæt i forhold til vores bil, bl.a. gennem en omfattende antropologisk brugerundersøgelse. Nu viser en ny kvantitativ undersøgelse blandt 1022 danskere, at i hvert fald frontløberne er parate til at tage de bæredygtige, batteridrevne elbiler til sig. Elbilen kan dække de flestes kørselsbehov Ifølge etrans-projektet kan en elbil med en rækkevidde på 120 kilometer dække % af danskernes kørselsbehov i det daglige. Hele 44,8 % af os forventer ifølge forskernes rapport at købe ny bil indenfor de næste 3 år. Heraf vil 3 % eller knap danskere købe elbil næste gang. Herudover vil 20,8 % overveje den lydløse elbil som en mulighed. Det svarer til danskere. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 13 af 17

34 Økonomi før miljø Generelt vil mænd have luksus og stil, mens kvinder tænker i ergonomi og bæredygtighed, når det gælder biler. Men selvom elbilen udnytter energien 3-4 gange bedre end de nuværende benzin-/ dieselbiler, fylder det grønne argument kun lidt i forhold til anskaffelsesprisen. Kun 4,5 % lægger mest vægt på elbilens gavnlige effekt på klimaet og CO 2 -udledningen. Morgendagens elbilister P.t. peger meget på, at elbilen i første omgang bliver et overvejende urbant fænomen. Etrans opdeler bilister i syv forbrugertyper. Her vil firstmovers være teknikentusiasten, miljøets vogter, storbybohemen og designelskeren. De personer, der med størst sandsynlighed vil vælge el-energi næste gang, de køber bil, er typisk: personer mellem 35 og 65 år. personer, der bor i de store byer (50,9 % af morgendagens elbilister bor i hovedstaden). købestærke, med et kørselsbehov på under 80 km om dagen. personer, der primært lægger vægt på, at elbilen er smart designet og bekvem, så den understøtter deres livsstil. personer med et gennemsnitsforbrug på 54 km om dagen, og dette behov opfylder elbilernes rækkevidde fuldt ud. Kilde: Foto: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 14 af 17

35 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 15 af 17

36 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 16 af 17

37 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt N, 2012 Side 17 af 17

38 Opgave i stavning af enkeltord, trin 4 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. Det er sjovt at shoppe, når der er januarudsalg. 2. På sin jomfrurejse tilbagelagde skibet en distance på 1000 sømil. 3. En europæisk satellit har på 10 år rejst gange rundt om jorden. 4. Det var et scoop, da klubben AG København købte Mikkel Hansen. 5. Den psykotiske patient tror, at han er besat af en dæmon. 6. Der var kun én kulisse i den triste teaterforestilling. 7. De brugte røde servietter, da de dækkede julebordet til gæsterne. 8. Lillesøsteren har svært ved at styre sin misundelse, når broren får ros. 9. Politikere udtrykker arrogance, når de ikke lytter til folket. 10. Han overskred sit budget med kr. hver måned. 11. Det var chikane, da min nabo klippede vores fælles hæk ned til en meter. 12. Der er afgang kl. 19, og destinationen er Samsø. 13. Der var guide med på alle de farlige vandreture i bjergene. 14. Den ene kompagnon i firmaet var dansker, den anden var franskmand. 15. Der var intern uenighed i lærergruppen om løsningen på problemet. 16. De købte hunden i en kennel, hvor der også var katte. 17. Mange mennesker har aversion over for politikere. 18. Implicit betyder, at noget er underforstået. 19. Einstein var en intelligent og innovativ videnskabsmand. 20. Ingeniøren blander kemikalierne i sit laboratorium. Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt N, 2012 Side 1 af 1

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 3.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 3 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

1.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2012. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2

1.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2012. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 1.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 1 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

1.1. FVU-Læsning Trin 1. Opgavesæt M. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2015

1.1. FVU-Læsning Trin 1. Opgavesæt M. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2015 1.1 Opgavesæt M FVU-Læsning Trin 1 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2015 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Dueholm varmeværk som legeplads for nye forsøg for intelligente og grønne løsninger. V/Jim Friis, Forsyningsdirektør

Dueholm varmeværk som legeplads for nye forsøg for intelligente og grønne løsninger. V/Jim Friis, Forsyningsdirektør Dueholm varmeværk som legeplads for nye forsøg for intelligente og grønne løsninger V/Jim Friis, Forsyningsdirektør Morsø Forsyning Morsø Forsyning blev udskilt fra Morsø Kommune i 2009 Koncernen består

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen SIG JA NU! og spar op til 20.000 kr. (inkl. moms) Nu kommer fjernvarmen til Højvangen (Dagnæsparken, Fjordparken, Højvangen) Du kan få billig og miljøvenlig varme ganske enkelt I de kommende måneder kommer

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

1.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2

1.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 1.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 1 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Fyringsscene. Sceneøvelse 2015. af Martin Strange-Hansen

Fyringsscene. Sceneøvelse 2015. af Martin Strange-Hansen Fyringsscene Sceneøvelse 2015 af Martin Strange-Hansen Martin Strange-Hansen mobil: 26832666 e-mail: martin.strange@me.com INT. BEBOERFORENINGENS FÆLLESRUM - AFTEN Fællesrummet. Japansk træ på væggene.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2011. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2011. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2011 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere