ATLANTVOLDEN VED VADEHAVET - ET FORSVAR AF BETON

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATLANTVOLDEN VED VADEHAVET - ET FORSVAR AF BETON"

Transkript

1 ATLANTVOLDEN VED VADEHAVET - ET FORSVAR AF BETON Forfattere Årstider Tags Mette Bjerum Jensen (Museet for Varde By og Omegn) Bente Bjerum (Naturcentret Tønnisgård) Forår, sommer, efterår, vinter Atlantvold; Atlantvolden; Anden Verdenskrig; bunker; bunkers; bunkere; stillinger; Tirpitz; Batterie Vogelnest; Robbe; Batteri Grådyb; Gneisenau; Ugroko; Fanø Nord; Søelefant; See Riese; Mammut; Freya; Post Mortem; radar Foto eksempler Et billede af Tirpitz stillingen ved Oksbøl Evt. et billede fra da bunkerne var i brug Billeder af mennesker, der besøger bunkers KORT VERSION 902 anslag Langs hele Vadehavet finder du rester af Hitlers Atlantvold. De mange bunkers var engang brikker i et kystforsvar, der strakte sig fra Nordkap til Pyrenæerne. Tilsammen giver de et indtryk af det enorme forsvarsværk, nazisterne etablerede i håbet om at fastholde det erobrede Europa. Nogle stillinger beskyttede indsejlingen til Esbjerg. Andre havde radarer til at opfange allierede jagere og bombefly eller koordinere tyske angreb. Andre igen er bygget som forsvar, i det tilfælde at de allierede tropper gik i land på kysten. Langs den jyske vestkyst blev der bygget mere end bunkers, de fleste i perioden fra 1943 til krigen sluttede i Nu ligger de fleste gemt bag lag af sand, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten. Som gæst i Vadehavet kan man selv gå på opdagelse efter de mange forskellige typer af bunkers i landskabet. Enkelte kan man stadig få et kig ind i. MELLEM VERSION anslag Langs hele Vadehavet finder du rester af Hitlers Atlantvold. De mange bunkers var engang brikker i et kystforsvar, der strakte sig fra Nordkap til Pyrenæerne. Tilsammen giver de et indtryk af det enorme forsvarsværk, nazisterne etablerede i håbet om at fastholde det erobrede Europa. Nogle stillinger beskyttede indsejlingen til Esbjerg. Andre havde radarer til at opfange allierede jagere og bombefly eller koordinere tyske angreb. Andre igen er bygget som forsvar, i det tilfælde at de allierede tropper gik i land på kysten. Langs den jyske vestkyst blev der bygget mere end bunkers, de fleste i perioden fra 1943 til krigen sluttede. Nu ligger de fleste gemt bag lag af sand, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten. Ved Blåvand med udsigt til indsejlingen til Esbjerg ligger Tirpitz-stillingen med to enorme kanonbunkers. Sammen med Hansted-batteriet i Hanstholm var Tirpitz-stillingen tænkt som det største kystbatteri i Danmark. Kanonstillingen skulle sammen med stillinger på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg, der var et strategisk knudepunkt for den tyske besættelsesmagt. Bunkersanlægget skulle være taget i brug i september 1945, men nåede ikke at blive færdig før krigen var slut. Esbjerg havde den eneste havn, som kunne bruges ved en eventuel allieret invasion på den

2 danske vestkyst. Derfor var Esbjerg og Fanø et af de mest befæstede områder i Danmark under Anden Verdenskrig. Omkring bunkere blev opført her. Det tyske luftværn havde kommandocentral i en underjordisk bunker i Strandskoven i Esbjerg, mens den tyske marine lå i et bunkersanlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne lå dybt under havneadministrationen beskyttet af store jordmasser. For at beskytte Esbjerg Havn byggede den tyske besættelsesmagt 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf de tre var placeret på øens nordende. Foruden kanonstillinger, der skulle beskytte indsejling til havnen, blev der også bygget stillinger til luftværnsartilleri på Nordfanø. Det var vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der fra 1942 til krigens slutning opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Radaranlæggene på Rømø udgjorde ved krigens slutning en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark. LANG VERSION anslag Langs hele Vadehavskysten finder du rester af Hitlers Atlantvold. De mange bunkers var i Anden Verdenskrig brikker i et tysk kystforsvar, der strakte sig fra Nordkap til Pyrenæerne. I Vadehavsområdet kan du finde mange forskellige stillinger, især på Rømø, Fanø, omkring Esbjerg og ved Blåvand. Tirpitz-stillingen ved Blåvand Ved Blåvand, med udsigt til indsejlingen til Esbjerg, ligger den store Tirpitz-stilling med to enorme kanonbunkers. Sammen med batteriet i Hanstholm var stillingen tænkt som det største kystbatteri i Danmark. Bunkersanlægget skulle være taget i brug i september 1945, men blev ikke færdig før krigen var slut. Tirpitz skulle sammen med stillingerne på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg, der var et strategisk knudepunkt for besættelsesmagten. Stillingens fire store skibskanoner, med en rækkevidde på 55 km, skulle dække området fra Nymindegab til Fanø, men ved kapitulationen lå de enorme kanonrør stadig på Guldager station ved Esbjerg. Efter krigen blev bunkerne afspærret og anvendt af Forsvaret til forsøgssprængninger. Den sydlige bunker blev udgravet og gjort til museum i Hovedkvarterer i Esbjerg Esbjerg og Fanø var et af de mest befæstede områder i Danmark under Anden verdenskrig, med omkring opførte bunkere. Esbjerg havde den eneste havn, som kunne bruges ved en allieret invasion, og var derfor et vigtigt støttepunkt for besættelsesmagten. I Strandskoven i Esbjerg ligger en meget stor bunker 6 m under jorden. Under besættelsen fungerede den som kommandobunker for luftforsvaret og alt tysk artilleri i området. Over jorden er et 15 m højt tårn, hvor der var anbragt en kikkert. I bunkeren kunne både fly, skibe og troppebevægelser overvåges i det vestjyske område. Mandskabet til kommandobunkeren boede i seks bunkere, hver med plads til 20 mand, rundt om den underjordiske bunker. Hovedkvarteret for den tyske marine blev først indrettet i det nu nedrevne Hotel Royal i Esbjerg, men blev siden flyttet til et bunkersanlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne ligger dybt under havneadministrationen beskyttet af store jordmasser. I bunkeren er der bevaret fosforiserende maling i det rum, der blev brugt til telefonomstilling, så selv om lyset gik ud, kunne man stadig se til telefonomstillingen. I bunkeren blev al trafik på havet plottet ind. Luftværnskommandocentralen i Strandskoven var central for Civilforsvaret i Esbjerg frem til 2003, mens marinehovedkvarteret i dag fungerer som Marinestation Esbjerg.

3 Batterier på Fanø For at beskytte Esbjerg Havn blev der bygget 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf tre var placeret på øens nordende. Foruden de kanonstillinger, der skulle beskytte indsejlingen, blev der også bygget stillinger til tungt luftværnsartilleri (10, 5 cm) på Nordfanø. Batteriet Fanø Nord var et led i forsvaret af Esbjerg havn. Batteriet var i aktion når formationer af allierede bombefly var på vej fra og til deres mål i Tyskland. Den største aktion fandt sted d. 27. august amerikanske B17-bombefly en del af en bombeflåde på ca tunge bombefly og 871 eskortejagere, der på grund af dårligt vejr måtte opgive at angribe Berlin angreb flyvepladsen ved Esbjerg og tyske militære anlæg på Fanø. 63 af jagerflyene angreb i mellemtiden tog og køretøjer i hele det vestjyske område. 15 danskere blev dræbt og 14 såret, fortrinsvis togpassagerer, på det, der hos DSB blev døbt den blodige søndag. En lang betonvej fører fra Fanø Bad nordpå til Batteri Grådyb. Batteriets fire, dengang meget moderne, 15 cm kanoner stammede fra slagskibet Gneisenau. Slagskibets sekundære armering blev flyttet til Fanø efter at Gneisenau var blevet beskadiget ved et allieret bombeangreb. Kanonerne blev brugt til kystforsvar og havde en rækkevidde på 22 km. Et andet af batterierne, Fanø Plantage, var udstyret med fire kanoner fra det danske kystforsvarsskib Peder Skram, der var blevet sænket af sin egen besætning den 29. august 1943 på Holmen. Efter krigen blev batteriet overtaget af det danske søværn som vedligeholdt det indtil 1951, hvor kanonerne blev overført til Stevnsfortet syd for København, som et led i oprustningen under Den Kolde Krig. Stillinger på Rømø Havet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø, og forsvaret blev kun sparsomt udbygget på Rømø. Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der, fra 1942 til krigens slutning, opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, fandtes der mindst otte forskellige radarmaster på øen med navne som Søelefant, Mammut og Freya. Disse radaranlæg udgjorde ved krigens slutning en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark. I alt blev der opført over 50 bunkers på øen. Den mest usædvanlige radar på Rømø var Søelefanten, som var det eneste eksemplar af sin type der kom i brug under Anden Verdenskrig. Den blev bl.a. brugt til at stedfæste nedslagene af V-2 terror-bomber i England. Under gode betingelser kunne radarsystemet følge fly i op til 600 km afstand. Rekreation på Mandø På Mandø lå en flymeldepost, der skulle afsløre allierede fly. Posten havde et trætårn med kikkert, og mandskabet boede i barakker. Mandø blev også brugt som rekreationssted for soldater, der havde været på Østfronten. Ved Vester Vedsted skole på fastlandet var et af den tyske hærs kystbatterier. Efter krigen Da Anden Verdenskrig endte i maj 1945 forlod de tyske soldater bunkerne. De allierede styrker afholdt en stor øvelse, Post Mortem, hvor de afprøvede tyskernes radaranlæg, og bagefter tog man de tekniske installationer med sig. Alt inventar, især ting af jern, blev pillet ud af bunkerne og genanvendt. De fleste bunkers blev muret til, og overladt til vestenvind og sandflugt.

4 Oplevelser Faktaboks 1 Faktaboks 2 Faktaboks 3 Faktaboks 4 Som gæst i Vadehavet kan man selv på opdagelse efter de mange forskellige typer af bunkers i landskabet. Enkelte kan du stadig få et kig ind i. På Rømø kan det anbefales at se Robbe Nord stillingen hvor Mammutbunkeren kan ses. Kontakt Tønnisgård Naturcenter, tlf , vedrørende arrangerede bunkersture. På Fanø er de fleste bunkere på øen lukkede, og nogle er helt utilgængelige. På Fanøs nordspids ligger dog et ret velbevaret bunkeranlæg, hvor man kan komme ind i nogle af bunkerne. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har udstilling i en mandskabsbunker, hvor en del er indrettet som under Anden Verdenskrig. I Blåvand fungerer Tirpitz-bunkeren som udstilling året rundt. Ved Blåvandshuk Fyr findes en stilling med flyradar og kommandobunker. Vær opmærksom på, at en del bunkers ligger indenfor Forsvarets øvelsesområde med begrænset adgang. Der er jævnligt guidede bunkerture om sommeren. Se Ta på tur-folderen for Varde Kommune, besøg eller kontakt museet på tlf Atlantvolden dengang De fleste bunkers langs Vestkysten blev opført fra , og går under betegnelsen Atlantvolden. Tilsammen udgjorde de en forsvarslinje på i alt km. Langs den jyske vestkyst fra den tyske grænse til Nymindegab blev der bygget bunkers. Atlantvolden nu Bunkerne er opført af jernbeton. Væggene og lofterne er 2 til 3,5 m tykke. Det er en omfattende og nærmest umulig opgave at springe en bunker på m 3 armeret beton væk. Derfor ligger de fleste bunkers tilbage, gemt bag lag af sand, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten. Regelbau-systemet Bunkerne blev bygget som en del af Regelbau-systemet. Byggesæt med forskallingsbrædder og tegninger fandtes til hver bunkerstype. På den måde tog det minimal tid at støbe en bunker. Hver bunker fik et Regelbau-nummer. Prisen for en mandskabsbunker af nummeret R 622 ville i dag være ca. 4 mio. kr. stk. Hvordan så bunkers-anlæggene ud? Den mest almindelige bunker i Danmark er den såkaldte R 622, som er en mandskabsbunker beregnet til 20 mand. De 20 soldater boede ret komfortabelt under 2 m armeret jernbeton, som selv ikke svære granater eller bomber kunne gennemtrænge. BYGNINGER OG BYGNINGSKULTUR BEBYGGELSEN LANGS VADEHAVSKYSTEN Forfattere Elsemarie Dam-Jensen (Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder) Mariann Ploug (Museet for Varde By og Omegn)

5 Årstider Hele året Tags Værftsbebyggelse; marskgårde; kirker; købstæder; bindingsværk; grundmur; arkengaf; sommerhuse; Jugendstil; Hjemstavnsstil; Bedre Byggeskik Foto eksempler Vestslesvisk gård Lundvej 39, Varde Ballum Slusekro KORT VERSION 995 anslag Fra yngre stenalder, begynder mennesker at bosætte sig langs Vadehavet på den højere liggende geest. De første gårde blev bygget sidst i bronzealderen, og efterhånden opstod der landsbyer. Omkring 1200 anlægges gårde i marsken på naturlige moræneknolde og senere anlægges menneskeskabte værfter i områdets sydlige del. I ådalene ligger gårdene langs fem m højdekurven, i sikkerhed for oversvømmelser. Fra 1700-tallet kom teglstensbyggeriet til Vadehavskysten og den karakteristiske slesvigske gård opstod. Den bestod oftest af én hovedlænge og var modstandsdygtig ved stormflod. I den nordlige del var bindingsværk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev teglsten almindeligt. Idealet var den firelængede gård med et lukket gårdrum. Omkring 1900 når flere nye stilretninger til vadehavsområdet. I Esbjerg opførtes historicistiske huse, mens Jugendstilen slog igennem både i byerne og på landet. Den sydvestjyske og vestsønderjyske hjemstavnsstil inspirerede til stilarten Bedre Byggeskik. MELLEM VERSION anslag Fra yngre stenalder begynder mennesker at bosætte sig langs Vadehavet på den højere liggende geest. De første gårde blev bygget sidst i bronzealderen, og efterhånden opstod der landsbyer. De fleste bebyggelser langs Vadehavet har derfor rødder flere tusind år tilbage. Omkring 1200 begyndte man at anlægge gårde i marsken først på naturlige moræneknolde og senere på menneskeskabte værfter. De nordligste værfter udgjorde landsbyen Misthusum i Ballummarsken, som senere blev ødelagt af stormfloder. I dag er der 60 værfter i det danske vadehavsområde, på de fleste ligger der kun én gård. Der findes desuden enkelte landsbyværfter. Nordpå ligger bebyggelsen flere steder på bakkeøer, der når ud til kysten, og i ådalene ligger de gamle gårde i sikkerhed for oversvømmelser langs fem m højdekurven. Købstæderne opstod i middelalderen og var knyttet til skibsfarten på de store og dengang sejlbare åer. Dengang havde Tønder let adgang til havet, mens Varde og Ribe var afhængige af ladepladserne ved Vadehavet. Fra 1700-tallet bredte teglstensbyggeriet sig fra Holland op langs Vadehavskysten, og

6 grundmurede huse blev almindelige. Den karakteristiske slesvigske gård var oprindeligt stråtækt og blev som regel bygget af lokalt producerede klægsten. Gården bestod oftest af én hovedlænge med både stald og bolig, med indvendige tagbærende stolper, der gjorde konstruktionen modstandsdygtig ved stormflod. Et særligt træk var kvisten (æ arkengaf) over indgangsdøren. I den nordlige del var bindingsværk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev næsten alle bygninger opført med grundmur. Idealet var den firelængede gård med et lukket gårdrum, men de fleste gårde havde to eller tre længer, og de mindre kun én med beboelse og stald i hver sin ende. I slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet nåede flere nye stilretninger til vadehavsområdet. De historicistiske huse i den nye by Esbjerg afspejlede en blanding af tidligere stilretninger, mens Jugendstilen senere forenede arkitektur og dekorativ kunst i byerne og på landet. Omkring 1910 lod danske arkitektstuderende sig bl.a. inspirere af den sydvestjyske og vestsønderjyske hjemstavnsstil, som de udviklede til stilarten Bedre Byggeskik. Der findes stadig mange smukt bevarede ældre huse langs Vadehavskysten. I byerne har bevaringsforeninger medvirket til dette, i landsbyerne er mange velholdt huse overgået til at være fritidshuse. LANG VERSION anslag Bygningskulturen langs Vadehavet er præget af mange velholdte gamle huse og bebyggelser. Noget helt særligt er værftsgårdene i Tøndermarsken, de mange bindingsværks- og gavlhuse i købstæderne, samt de velbevarede landsbymiljøer. Allerede fra begyndelsen af yngre stenalder, begyndte mennesker at bosætte sig langs Vadehavet på den højere liggende geest, for at være i sikkerhed for stormfloder. De første spredte gårde blev bygget fra slutningen af bronzealderen og efterhånden opstod der landsbyer. De fleste bebyggelser langs Vadehavet har derfor rødder flere tusind år tilbage, og allerede i 700-tallets begyndelse fungerede Ribe som markedsplads for egnen. Middelalderen Omkring 1200 begyndte man at anlægge gårde i marsken på naturlige moræneknolde og senere på menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter. I dag findes der 60 værfter i det danske vadehavsområde, og et af de tidligste værftsområder er Ved Åen i Tøndermarsken, hvor der har ligget ti gårde. På de fleste værfter ligger der kun én gård, men Ubjerg og Rudbøl ligger eksempelvis på landsbyværfter. Den nordligste værftsbebyggelse i vadehavsområdet var landsbyen Misthusum i Ballummarsken. Landsbyen blev grundlagt i 1200-tallet, men den blev ødelagt af stormfloderne i 1634 og Kort efter 1800 blev byen forladt, men værfterne ses stadig i landskabet. Nordpå, langs Vadehavskysten, ligger bebyggelsen flere steder på bakkeøer, der når ud til kysten, og i ådalene ligger de gamle gårde, som perler på en snor, i sikkerhed for oversvømmelser langs fem m højdekurven.

7 At stormfloder pludselig kunne ændre alt, er Sønderside ved Ho Bugt et godt eksempel på. Her lå et af Danmarks betydeligste fiskerlejer, hvor der i fiskesæsonen forår og efterår boede omkring mennesker. Sønderside blev ødelagt af stormfloden i 1634 og genvandt aldrig sin position. Købstæderne Tønder og Varde opstod i middelalderen og deres placering er knyttet til skibsfarten, da de ligger ved store og dengang sejlbare åer. Inden digebyggeriet havde Tønder let adgang til havet, mens Varde var afhængig af ladepladserne ved Janderup, Hjerting og Ho. Fra bindingsværk til grundmur Fra 1700-tallet blev grundmurede huse, dvs. huse bygget af teglsten, almindelige i vadehavsområdet. Teglstensbyggeriet bredte sig fra Holland op langs Vadehavskysten, især efter stormfloden i 1634, men bybrande udryddede også mange af middelalderens bindingsværkshuse, bl.a. i Varde. Den karakteristiske gård i den sønderjyske del af Vadehavsområdet var den slesvigske gård, som blev almindelig fra engang i 1700-tallet. Gårdene var oprindeligt stråtækte og blev som regel bygget af klægsten, brændt i lokale teglovne; en tradition, der nordpå slog igennem ved Kjelst og i Janderup efter midten af 1700-tallet. Gården bestod af en hovedlænge med stald og bolig adskilt af et tværgående rum, men der kunne være forskellige udlænger. Noget helt særligt var de indvendige tagbærende stolper, der gjorde konstruktionen mere modstandsdygtig ved stormflod, samt kvisten, kaldet arkengaf (ark = bue) over indgangsdøren. Mange gårde i den nordlige del havde også arkengaf. Her var bindingsværk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev stort set alle bygninger opført med grundmur. Som regel var stuehuset det første der blev ombygget og siden fulgte de øvrige længer. Idealet var den firelængede gård med et lukket gårdrum, men de fleste ejemdomme havde to eller tre længer, og de mindre kun én med beboelse og stald i hver sin ende. I bindingsværksgårdene lå stuehuset som regel mod nord, mens det i de grundmurede hovedsageligt blev placeret mod syd tallets byggeskik I slutningen af 1800-tallet opstod den nye by Esbjerg, hvis huse blev opført i tidens historicistiske stil, der afspejler en blanding af tidligere stilretninger. I 1870 fik byen en byplan skabt ud fra et klassisk byplanprincip med rektangulære karréer i et retvinklet gadenet, der skulle skabe et centrum omkring havn, jernbane og torv. Jugendstilen, der forener arkitektur og dekorativ kunst, kan fra o ses i arkitekturen langs Vadehavet, hvor huset på Lundvej 39 i Varde er et smukt eksempel. På landet og i landsbyerne finder man også jugendstilhuse og detaljer, fx i Hjerpsted. Omkring 1900 opstod den første sommerhuskoloni i det danske vadehavsområde, i Lakolk på Rømø. I klitterne blev der opført 37 blokhuse, der lignede fjeldhytter med udskårne spær, og nogle få af dem findes endnu. I begyndelsen af 1900-tallet vandt en hjemstavnsstil frem, præget af gode materialer og solidt håndværk. I Møgeltønder og omegn tegnede den lokale godsinspektør huse i denne stil, bl.a ernes pumpestationer i Tøndermarsken. I Danmark udviklede stilen sig gennem Landsforeningen Bedre Byggeskik. Danske arkitektstuderende var bl.a. blevet inspireret af

8 landlig byggeskik ved opmålingsrejser til Møgeltønder og op langs vestkysten. Vadehavets bygningskultur i dag Mange steder langs Vadehavskysten fremtræder ældre huse velholdte og smukt bevarede. I Ribe er den gamle bydel stadig præget af huse med bindingsværk eller grundmur fra slutningen af 1500-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Husene ligger tæt i karréer, ofte med gavlene ud mod gaden. Tønders bymidte bærer også stadig præg af den middelalderlige byplan med smalle grunde og gavlhuse, især baggaderne Spikergade og Uldgade er seværdige. Den eneste bygning, der har stået i Varde siden middelalderen, er Jacobi Kirke. To brande i henholdsvis 1779 og 1821 tog hver sin del af byens gamle huse, men det middelalderlige gadeforløb er stadig i behold. Mange landsbyer har også ældre bebyggelse, fx Møgeltønder, hvor husene langs Slotsgaden og i Sønderbyen er meget velbevarede. I byerne har bevaringsforeninger medvirket til bevaringen, men også i nogle af landsbyerne er der velbevarede huse, ofte der hvor husene er overgået til at være fritidshuse. Et særligt eksempel er Ballum Vester- og Østerende, hvor en donation på 20 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden i 2009 satte gang i renoveringsprojekterne. Oplevelser Landsbyerne Møgeltønder, Rudbøl og Janderup har karakteristiske landsbymiljøer, Middelalderens snørklede gadeforløb kan opleves i Varde, Ribe og Tønder, mens Esbjerg kendetegnes ved sine moderne og retvinklede gader. Misthusum, Ubjerg og Ved Åen i Tøndermasken har gode eksempler på værftsbyggeri Hjemstavnsstilen finder du eksempler på ved Ballum Slusekro og på Sønderbyvej i Møgeltønder Omkring Hjerpsted finder du eksempler på Jugendstil, men Lundvej 39 i Varde er et særligt smukt eksempel. Faktaboks 1 Markmandshuset Markmandshuset fra 1810 ligger på et af de gamle værfter i Ballummarsken. Der var oprindelig elleve gårde fordelt på otte eller ni værfter. Markmanden, der passede dyrene i marskengene, boede i huset om sommeren frem til o. 1910, men der var en markmand i Ballummarsken frem til o Faktaboks 2 Vadehavskystens kirker Kirkerne på geestranden langs Vadehavet er generelt større end middelalderkirkerne længere inde i landet og afspejler formentlig kystsognenes større velstand og tættere bebyggelsesgrad. Kirkerne ved fx.

9 Skærbæk, Brøns, Ballum, Hviding, Vester Vedsted, Vilslev ved Kongeåen, Janderup, Alslev samt Hostrup ved Varde Å, stammer fra tallet. I Ribe er Sankt Catharinæ Kloster og Domkirken eksempler på velbevarede kirkelige bygningsværker fra middelalderen. Faktaboks 3 Købstædernes huse Ribe og Tønder har bevaret meget af den oprindelige byggestil. Der er mange gavlhuse med gavlen mod gaden eller langhuse, hvor langsiden vender mod gaden. I Tønder har mange huse karnapper, der tillader dagslyset at komme ind i de mørke huse. I Ribe findes korshuse, der er en kombination af gavlog langhuse. I det centrale Varde er de gamle gader kantet med grundmurede gadehuse fra 1800-tallet i et eller halvandet plan. Faktaboks 4 Voldsteder ved Varde Å Voldstederne efter de middelalderlige kongeborge, Vardehus I og II ligger i Varde Å umiddelbart vest for byen. Den seneste blev stormet og ødelagt af oprørske bønder i 1439 Faktaboks 5 Herregårdene nær Varde Der findes ikke mange herregårde i vadehavsområdet, men på Vardekanten findes flere typiske vestjyske herregårde, der i det ydre mest minder om meget store bondegårde. Hesselmed ved Oksbøl og Visselbjerg ved Alslev orienterer sig begge mod Varde Å og dermed mod Vadehavet. Begge var bygget på voldsteder med grave omkring. Visselbjerg kan følges tilbage til 1400-tallet, men er i dag erstattet af et moderne landbrug, hvor voldgraven stadig omkranser haven. Hesselmed blev oprettet som hovedgård i Den nuværende hovedbygning fra 1745 er istandsat for nylig, ligesom voldgravens forløb er bevaret. Faktaboks 6 Riberhus Riberhus Slot blev opført sidst i 1200-tallet. Riberhus og Koldinghus var Kongerigets grænseborge mod Hertugdømmerne var slottet besat af tyske tropper, og efter svenskekrigene midt i 1600-tallet blev det opgivet. Faktaboks 7 Trøjborg Nordvest for Tønder ligger slotsruinen Trøjborg. Den blev opført som borg i middelalderen og senere genopført som et firfløjet renæssanceanlæg o Man kan endnu se voldstedet, voldgravene og ruinen af renæssanceslottet. Faktaboks 8 Schackenborg

10 Det middelalderlige Møgeltønderhus blev i 1661 overdraget til feltherre Hans Schack. Han byggede i de følgende år det nuværende Schackenborg, et trefløjet barokanlæg, på fundamenterne af det gamle anlæg. Faktaboks 9 Tønderhus Ved bredden af Vidåen lå den middelalderlige borg Tønderhus. Her opførtes i 1500-tallet et renæssanceslot, som blev revet ned i 1700-tallet. Porthuset og slotsbanken ligger stadig lige syd for Tønders centrum. Faktaboks 10 Kommandørgårdene Kommandørgårdene er meget karakteristiske gårde på vadehavsøerne. De kan stadig ses på Rømø og på de tyske vadehavsøer. Disse gårde blev bygget af velhavende kaptajner (kommandører), som sejlede med hvalfangerskibe til Nordatlanten. Nationalmuseets kommandørgård er opført o og er den ældste, bevarede kommandørgård i Danmark. Faktaboks 11 Bygmestre fra Varde To Vardebygmestre skiller sig ud i denne periode, også uden for Varde. Peder Frisvad ( ) og Mikkel Stobberup ( ). Den gennemgående stil for begge bygmestre var den klassicistiske med blank mur og hvidkalkede detaljer. De boede begge på Rosengården få km øst for Varde, idet Stobberup giftede sig med Frisvads enke. Peder Frisvads huse Varde Rådhus (1785) Nordby Kirke (1786) Nørholm (1780), hovedbygning, tilskrevet Bramming Hovedgård (1786), tilskrevet Mikkel Stobberups huse Sct. Jacobi Kirke, Varde (1812), restaurering og ombygning Den Schultzske Gård, Varde (1797), tilskrevet Den Kampmannske Gård, Varde (1800), moderniseret og tilskrevet Gellerupholm, Varde (1819) Amtmandsboligen, Ribe (1797), tilskrevet Korsbrødregaard, Ribe (1801), tilskrevet Flere byhuse i Ribe DET DANSK-TYSK-HOLLANDSKE VADEHAV GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE I ET FÆLLES LANDSKAB

11 Forfattere Mette Guldberg (Fiskeri- og Søfartsmuseet) Søren Rask Jessen (Naturstyrelsen Ribe) Årstider Hele året - sær juni (fannikerdag, Sønderhodag) og februar (Pers Awten) Tags samarbejde; trilateral; økosystem; værfter; diger; kog; stormflod; frisere; byggeskik; grænser; sprog; kultur Foto eksempler Misthusum - de nordligste værfter i hele Vadehavsområdet. Bål Pers Awten Grænsestenen i Rudbøl, som ligger midt i gaden KORT VERSION 988 anslag Vadehavet strækker sig fra Nederlandene, rundt om Tyske Bugt i Tyskland til Danmark og rummer et landskab med store variationer. Tidevandsforskellen varierer fra ca. 1,3 m til 3,5 m, mens bredden af marsklandet varierer fra km. Fælles for dem der valgte at bosætte sig i marsken, var behovet for at beskytte sig mod ekstreme højvander. Både diger og værfter, dvs. dvs. kunstige forhøjninger til beboelse, introduceres senere i den danske del af Vadehavet and i den sydlige del. Søfarten har bidraget til den gensidige påvirkning langs Vadehavskysten, hvilket tydeligt ses i fx byggeskik, boligindretning, klædedragt, samt musik og andre traditioner. Vadehavets kyster strækker sig i dag over tre lande, som samarbejder i det Trilaterale Vadehavssamarbejde om at beskytte og bevare Vadehavets gennem forvaltning, overvågning og forskning. I 2009 blev den tyske og hollandske del af Vadehavet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og i 2010 blev den danske del udpeget som nationalpark. MELLEM VERSION anslag Vadehavet strækker sig 500 km fra Den Helder i Nederlandene rundt om Tyske Bugt i Tyskland til Blåvands Huk i Danmark. Det skærmes mod Nordsøen af 23 barriereøer og 13 højsander og dækker et areal på ca km 2 eksklusiv øerne. Området er en mosaik af økosystemer bestående af tidevandsområderne omkring floderne og åerne. Forskelle i tidevandet, landskabets hældning og smeltevandssletternes udbredelse skaber et landskab, der rummer store variationer. Tidevandsforskellen varierer fra ca. 1,3 m til 3,5 m, mens bredden af marsklandet bag barriereøerne og på fastlandet varierer fra op til 30 km i Holland, til højst 10 km i Danmark. Vadehavet og den frodige marsk har tidligt tiltrukket mennesker, og fælles for dem, der valgte at bosætte sig i her, var behovet for at beskytte sig mod ekstreme højvander. I Holland bosætter man sig på kunstige forhøjninger i marsken, såkaldte værfter, i århundrederne før vor tidsregning og i Tyskland i århundrederne lige efter. I den danske del af Vadehavet, hvor marsken er smallere, etablerer man først værfter i middelalderen, men ikke i samme størrelse

12 og antal som længere sydpå. Digerne i den danske del af Vadehavet er også yngre end i de sydligere områder. De tidlige diger var lave sommerdiger, som hovedsageligt skulle skærme afgrøderne mod somrenes oversvømmelser. Senere byggede man havdiger, der kunne holde vandet ude fra større landområder og modstå stormfloder. De tidligste havdiger i de sydlige dele Vadehavsområdet, menes at være fra 800-tallet, mens det ældste i det nuværende danske område blev bygget Gennem søfarten har befolkningen langs Vadehavet haft indbyrdes kontakt, og på mange områder kan man spore den gensidige påvirkning. Det gælder ikke kun i kunsten at bygge diger og indvinde land, men også i byggeskik, boligindretning, klædedragt og musiktradition, ligesom man flere steder brænder bål på Pers Awten den 21. februar. Vadehavets kyster strækker sig i dag over tre lande, men grænser og tilhørsforhold er flyttet gennem tiden. Siden 1978 har de tre Vadehavslande samarbejdet i det Trilaterale Vadehavssamarbejde om at beskytte og bevare Vadehavets gennem forvaltning, overvågning og forskning. I 2009 blev den tyske og hollandske del af Vadehavet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og i 2010 blev den danske del af vadehavet udpeget som nationalpark. LANG VERSION anslag Vadehavets kyster strækker sig langs danske, tyske og hollandske kyster. På denne strækning findes ligheder og variationer i såvel natur og landskab som i kultur. Siden 1978 har de tre lande samarbejdet om beskyttelsen af det fælles Vadehav. Vadehavet i Danmark er en del af det dansk-tysk-hollandske Vadehav, der strækker sig gennem tre lande fra Den Helder i Nederlandene rundt om Tyske Bugt i Tyskland til Blåvands Huk i Danmark. Det er en kyststrækning på omkring 500 km, hvoraf den danske udgør ca. 10 %. Det europæiske Vadehav skærmes mod Nordsøen af 23 barriereøer og 13 højsander. Det dækker et areal på ca km 2 eksklusiv øerne, og heraf tørlægges ca. to tredjedele eller ca km 2 vadeflader ved lavvande. Det europæiske Vadehav er trods tilsyneladende ensartethed ikke ét økosystem. Det er en sammenhængende og overlappende mosaik af økosystemer bestående af tidevandsområder omkring floderne og åerne. Trods tilsyneladende fælles træk og ligheder, resulterer forskelle i tidevandet, landskabets hældning og smeltevandssletternes udbredelse i et landskab, der rummer store variationer. Det gælder bl.a. tidevandsforskellen, som varierer fra ca. 1,3 m ved den Helder og Ho Bugt til 3,5 m i bunden af Tyske Bugt. Ligeledes er bredden af det marskland, havet har dannet bag barriereøerne, af meget varierende størrelse. I Holland er marskens bredde fra Vadehavet til geesten nogle steder over 30 km. I Danmark ligger marsken stort set kun i ådalene omkring åernes udmunding, og marsken strækker sig her højst 10 km ind i ådalene. At bo ved havet Vadehavet og den frodige marsk har haft en tiltrækningskraft på mennesker, der her har set muligheder for at skabe sig et godt liv. Og fælles for dem, der valgte at bosætte sig i de uinddigede marskområder, var behovet for at beskytte sig mod havet ved ekstreme højvander

13 og under stormfloder. De ældste værfter kunstige forhøjninger i marsken til bosætning kendes i den hollandske del af Vadehavet og kan dateres til århundrederne før vor tidsregning, mens værfter i Tyskland stammer fra århundrederne lige efter Kristi fødsel. I den danske del af Vadehavet, hvor marsken er meget smal, finder man først værfter i begyndelsen af middelalderen. I hele det danske område findes et halvt hundrede værfter mod tusindvis længere sydpå. Desuden er de danske værfter meget små; størstedelen af dem rummer kun én gård, mens man længere sydpå finder hele landsbyer beliggende på værfter. Tilsvarende er digerne i den danske del af Vadehavet yngre end i de sydligere områder. De tidlige diger var lave sommerdiger, hvis formål hovedsageligt var at skærme afgrøderne mod oversvømmelser sommeren igennem. Senere byggede man havdiger, der kunne holde vandet ude fra større landområder og modstå stormfloder. De tidligste havdiger, der menes at være fra 800-tallet, findes i de sydlige dele af Vadehavsområdet, mens det første havdige i det nuværende danske område, Hertug Hans Dige mellem Højer og Rudbøl, blev bygget Landområdet bag et dige kaldes en kog, et frisisk ord, der bruges langs hele vadehavskysten. Friserne Kunsten at bygge diger og indvinde land er snævert forbundet med den frisiske befolkning, som bebor Vadehavsøerne og kystområderne syd for den danske grænse. Det frisiske sprog tales i dag i tre forskellige former: vestfrisisk i den hollandske provins Frisland, østfrisisk i Nedersaksen og nordfrisisk i Slesvig-Holsten. Danmark har ikke nogen egentlig frisisk befolkning, og der er delte meninger om, hvorvidt man skal regne de danske Vadehavsøer med til de frisiske øer. Men der er ikke tvivl om, at bl.a. byggeskikken i den danske del af Vadehavsområdet er tydelig påvirket af den frisiske byggeskik, såvel i udformning som i materiale- og farvevalg. Skiftende grænser Gennem søfarten har befolkningen langs Vadehavet i over tusind år haft indbyrdes kontakt, og på mange områder kan man spore den gensidige påvirkning. Det gælder bl.a. i boligindretning, klædedragt og musiktradition, ligesom man flere steder brænder bål på Pers Awten - eller Biikebrennen som det hedder på frisisk - den 21. februar, den traditionelle afskedsfest for de søfolk, der skulle sydpå for at søge hyre. Men området har også været præget af skiftende grænsedragninger med deraf følgende forskelle i lovgivning og administration. Vadehavets kyster strækker sig i dag over tre lande, men grænser og tilhørsforhold har været flyttet gennem tiden. I det dansk-tyske grænseland gik grænsen i perioden ved Hviding syd for Ribe, indtil den i 1920 blev flyttet til sin nuværende placering ved Rudbøl. Det trilaterale samarbejde Siden 1978 har der været samarbejdet på ministerniveau mellem de tre Vadehavslande, Danmark, Tyskland og Holland i det såkaldte Trilaterale Vadehavssamarbejde. Samarbejdets formål er at beskytte og bevare Vadehavets gennem forvaltning, overvågning og forskning. Som et led i disse bestræbelser har man på tværs af landegrænser oprettet et km 2 stort sammenhængende beskyttelsesområde. I 2009 blev den tyske og hollandske del af Vadehavet optaget som verdensnaturarv på UNESCOs verdensarvsliste, mens Danmark har

14 været mere tilbageholdende med at tilslutte sig verdensarven. En endelig stillingtagen til dette spørgsmål ventes i I oktober 2010 blev den danske del af vadehavet udpeget som Danmarks tredje nationalpark. Oplevelser Begivenheder Sønderhodag Fannikerdag Pers Awten Steder Egebæk-Hviding: Den tidligere grænsestation mellem Tyskland og Danmark (indtil 1920) Grænsestenen i Rudbøl Værfter i Tøndermarsken og i Ballummarsken. Diger langs kysten fra grænsen til Roborghus syd for Esbjerg Frisisk byggeskik, særligt på øerne. Faktaboks 1 Danmarks tredje Nationalpark Den danske del af Vadehavet blev i 2010 udnævnt til Danmarks tredje nationalpark efter Thy og Mols Bjerge. Vadehavet er med sine km 2 heraf 300 km 2 land Danmarks største nationalpark. Den strækker sig over fire kommuner: Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde. LIVET PÅ VADERNE ET MYLDER UNDER OVERFLADEN Forfattere Årstider Tags Lasse Fast Jensen (Fiskeri- og Søfartsmuseet) Torben Kjærgaard (Vadehavscentret) Vinter, forår, sommer Tidevand; østers; tidevandsstrøm; vandfugle Foto eksempler Sandorm Rødspætte Fugle der fouragerer på vaden KORT VERSION 988 anslag Vadehavet er et gigantisk spisekammer. Det rige dyreliv skyldes bl.a. den høje forekomst af alger, som er det første led i fødekæden. På vaden lever bl.a. dyndsnegl, samt østers og blåmusling der skaber levesteder for mange andre organismer. Det meste liv findes dog nedgravet i vaden, bl.a. slikkrebsen og sandormen, der lever i gange i havbunden.

15 Vadehavet er opvækstområde for flere fiskearter. En vigtig del af føden for fiskene er sandormen som er sådan indrettet, at den kan tåle at miste halen, hvis en fisk skulle få fat på den. Det rige dyreliv på vaden udgør også en overdådig buffet for vandfugle, og Vadehavet er et vigtigt rasteområde, når fuglene hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne sydpå. Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er der masser af føde, men om vinteren forlader mange arter Vadehavet. De dyr der ikke kan flytte sig er udsatte i strenge vintre, men yngel fra dybere vand genbefolker hurtigt vaden igen om foråret. MELLEM VERSION anslag Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder Vadehavets vader ti gange flere dyr målt i vægt, og med et samlet areal på km 2 er det et gigantisk spisekammer. Det rige dyreliv skyldes især tidevandet, der bringer næringsrigt vand ind i Vadehavet. De høje forekomster af mikroskopiske alger, der både findes svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden, udgør det første led i fødekæden. Oven på vaden lever den lille, men uhyre talrige dyndsnegl, mens banker af østers og blåmusling skaber levesteder for mange andre organismer. Blæretang finder fx fodfæste her i den kraftige tidevandsstrøm. Det meste liv findes dog nedgravet i vadens sand- og sliklag. De fleste af dyrene er ganske små, fx rundorme, men de optræder ofte i svimlende antal. Et andet talrigt dyr er den lille slikkrebs som lever i gange i havbunden, hvor den spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Sandormen er også vigtig for vaden, hvor den lever nede i et U-formet rør. Den spiser de alger, der sidder på overfladen af sandkornene og når den skal tømme tarmen stikker den bagenden op af røret, og afsætter ekskrementhobe på overfladen. Vadehavet er med sit store fødeudbud opvækstområde for flere arter af fisk, inden de er store nok til at begive sig mod Nordsøen. En vigtig del af føden for fiskene er sandormene som, når de afsætter deres ekskrementhobe, er særligt udsatte. Sandormen er dog sådan indrettet, at den kan tåle at miste halen mange gange, hvis en fisk skulle få fat på den. Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne sydpå. Hvert år besøges Vadehavet af 12 millioner fugle, der stopper kortvarigt for at fylde depoterne til deres videre færd eller vælger at forblive vinteren over i området. Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren når temperaturen er gunstig er der rigelige mængder føde i Vadehavet, men med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand. De dyr, der ikke kan flytte sig, er i strenge vintre meget udsatte. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen, så i takt med at temperaturen stiger om foråret, indfinder dyrene sig atter. LANG VERSION anslag

16 Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i mængde kun overgås af få andre dyresamfund. Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt, og med et samlet areal på km 2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. Det rige dyreliv skyldes især tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lavvandede Vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne findes både svævende i vandet og på vadens overflade såvel som nede i vaden. Den brune farve, som vaden ofte har, skyldes disse alger. Det meste liv i Vadehavet findes nedgravet i vadens sand- og sliklag. På den rene sandbund og den rene slikbund er dyrelivet forholdsvist fattigt. Den største mængde dyr finder vi på steder, hvor indholdet af slik udgør 2-20 %. Nogle arter, f.eks. hjertemuslingen og sandmuslingen, er umiddelbart synlige, hvis man graver lidt ned i vaden. På blot en kvadratmeter kan der være mange tusinde hjertemuslinger. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan fx. være over 100 rundorme i blot en kubikcentimeter af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let overses. Men kigger man nærmere efter vil man opdage, at den er uhyre talrig. På blot en kvadratmeter kan der være op mod snegle. Banker af østers og blåmusling skaber levesteder for mange andre organismer. Blandt andet finder blæretang her mulighed for at få fodfæste i den kraftige tidevandsstrøm. Vadens entreprenører Et af vadens mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der visse steder findes i mængder på op mod individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden, og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for stabiliteten af havbunden. Også sandormen er vigtig for vaden. Overalt støder man på vidnesbyrd om dens aktivitet i form af de karakteristiske små bunker af sand. Sandormen lever nede i vaden i et U-formet rør. Her spiser den sand og udnytter de mikroskopiske alger, der sidder på overfladen af sandkornene. En gang i mellem må den tømme tarmen for sandkorn ved at stikke bagenden op af røret og afsætte ekskrementhobe på overfladen. Hver orm spiser hvert år kg sand. Sandormen danner en vandstrøm igennem sit rør og dette gør det muligt for mange andre organismer at leve nede i sandet. En børnehave for fisk Vadehavet er opvækstområde for flere arter af fisk. Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser sydvest for Vadehavet, hvorfra havstrømmene fører larverne ind i Vadehavet. Her tager de i de første 2-3 år af deres liv for sig af det store fødeudbud, indtil de begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vadehavet som børnehave. Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene, og når sandormene med enden ude af røret afsætter deres ekskrementhobe, er de særligt udsatte. Det udnytter fiskene, men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk skulle få fat på den. På den måde slipper sandormen med skrækken og en mistet hale. Sandormen kan tåle at miste halen mange gange og det er en nødvendighed. Man har nemlig i maven på rødspætter fundet flere bagender, end der var sandorme. Et spisekammer for fugle Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til

17 overvintringsområderne sydpå. Hvert år besøges Vadehavet af 12 millioner fugle, der stopper kortvarigt for at fylde depoterne til deres videre færd eller vælger at forblive vinteren over i området. Årets gang på vaden Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand. Det gælder blandt andet hesterejen, der søger væk for at yngle. Også rødspættens yngel forlader om vinteren Vadehavet. De dyr, der ikke kan flytte sig, er i strenge vintre meget udsatte. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen. I takt med at temperaturen stiger om foråret, indfinder dyrene sig atter på vaden. De unge hesterejer trækker i enorme antal ind i Vadehavet og også krabber, fisk og orme myldrer ind på vaden. Oplevelser Faktaboks 1 Naturvejledere arrangerer jævnligt guidede ture ud på vaden, hvor de blandt andet fortæller om dyrelivet og hvordan mennesket gennem tiderne har levet i vadehavsområdet. Du kan holde dig orienteret om aktuelle arrangementer på Oplev vaden Der er gode muligheder for at opleve vadens liv på tætteste hold og der er noget for enhver smag og temperament. Har man mod på det, kan man uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så man lettere kan grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt, så man undgår ubehagelige overraskelser. Højvandet kan komme hurtigt tilbage i Vadehavet, og man glemmer nemt tiden, når man går rundt på vaden. Det kan derfor anbefales at planlægge sin tur ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man begiver sig tilbage. Havgus kan også komme rullende overraskende hurtigt og helt indhylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen, så man ikke farer vild. LIVET PÅ VADEHAVSØERNE FRA SELVSTÆNDIGT KVINDESAMFUND TIL TURISTDESTINATION Forfattere Årstider Tags Foto eksempler Anne Marie Overgaard (Museum Sønderjylland) Mette Slyngborg (Sydvestjyske Museer) Hele året Fanø; Mandø; Rømø; Vadehavsø; søfart; dragt; turisme; strandliv; Turisme på Fanø omkring 1900 Fannikerdage / Sønderho Dag

18 Rømø Dragefestival Låningsvejen til Mandø KORT VERSION 971 anslag Øerne i det danske Vadehav har været beboet siden middelalderen. Søfarten var fra tallet indtil sidste halvdel af 1800-tallet øernes hovederhverv. Særligt berømte er hvalfangertogterne til Nordatlanten. Landbrug og fiskeri var øernes grundlæggende næringsveje, men fungerede i mange år som bierhverv til søfarten. Mange mænd drog på langfart, og derfor levede kvinderne store dele af året alene på øerne med børn og samfundets ældre. Det var således kvinderne, der stod for alle opgaver på øerne; hjemme som ude. Kvinderne blev derfor meget selvstændige, og især fra sidste halvdel af 1800-tallet brugte de kvindedragterne til at markere denne selvstændighed og deres identitet som øboer. I sidste halvdel af 1800-tallet turismen øernes nye store indtægtskilde. På både Fanø og Rømø etableredes badehoteller og sommerhuse, der skullet trække turister til fra ind- og udland. Øerne tiltrækker fortsat mange turister, og turisme er i dag helt afgørende for øernes økonomi. MELLEM VERSION 2392 anslag Øerne i det danske Vadehav har været beboet siden middelalderen. Søfarten var fra tallet indtil sidste halvdel af 1800-tallet øernes hovederhverv. Særligt berømte er hvalfangertogterne til Nordatlanten med hollandske og tyske hvalfangerskibe. Velstanden fra søfarten har sat sit tydelige præg på øerne, bl.a. i byggeskikken. I 1800-tallet klingede skibsfarten ud på Rømø og Mandø, mens Nordby på Fanø oplevede en vækst indenfor søfart og skibsbyggeri fra midten af 1800-tallet. Landbrug og fiskeri var øernes grundlæggende næringsveje, men fungerede i mange år som bierhverv til søfarten. Der var en stærk søfartstradition i familierne og mange mænd drog på langfart. På skibene var mændene en del af en international søfartskultur, mens kvinderne levede store dele af året alene på øerne med børn og samfundets ældre. Det var derfor kvinderne, der stod for alle opgaver på øerne hjemme som ude. Kvinderne udviklede derfor på øerne en kultur præget af selvstændighed og handlekraft; værdier der blev markeret overfor omverdenen gennem brug af de lokale kvindedragter. Fra sidste halvdel af 1800-tallet, blev kvindedragterne overvejende brugt til festlige lejligheder eller til at markere sin identitet som øbo, og som sådan blev dragterne et særkende for alle øerne. I dag er dragtkulturen fortsat levende på Fanø, derimod bruges dragterne ikke længere på Rømø og Mandø. I sidste halvdel af 1800-tallet blev kimen lagt til øernes nye store indtægtskilde. Tidens øgede fokus på frisk luft og badning gav nu øerne et helt nyt potentiale: badeturismen. På Fanø blev det første kurbad grundlagt i 1851 i Nordby og badevogne, strandpavilloner og hoteller skød i de følgende årtier op både på Vesterstranden og i Sønderho. Med grundlæggelsen af Nordsøbadet Fanøbad i 1891 blev ambitionen også at tiltrække et internationalt publikum til Fanø. Rømø kom med på badebølgen i 1898, da Skærbækpræsten Johannes Jacobsen grundlagde Nordseebad Lakolk. Lakolk blev grundlagt med hotel, gæstgiveri og en række sommerhuse bygget i klitterne mod stranden. Øerne tiltrækker fortsat mange turister, og turisme er i dag helt afgørende for øernes økonomi. Naturen og stranden krydret med sporene af øernes historie gennem

19 kommandørgårde, skipperbyer, badehoteller og sommerhuse fortæller en vigtig del af Vadehavets kulturhistorie og gør ophold på øerne for både fastboere og turister til en helt særlig oplevelse. LANG VERSION anslag Søfarten satte gennem år sit præg på Vadehavsøerne økonomisk og ved mændenes fravær. De seneste 150 år har øerne været præget af den modsatte bevægelse: turister, der opsøger badestrandene og den enestående natur. Øerne i det danske Vadehav har været beboet siden middelalderen. Livet på øerne har været præget af to modsatrettede strømninger: Fastholdelsen af øernes traditioner og livsformer i kontrast til det moderne liv som mændene, via den internationale søfart, kom i berøring med. Søfarten var fra 1600-tallet indtil sidste halvdel af 1800-tallet øernes hovederhverv. Særligt berømte er hvalfangertogterne til Nordatlanten med hollandske og tyske hvalfangerskibe en sejlads, der for Rømøs vedkommende begyndte midt i 1600-tallet og for Fanø knap 100 år senere. Velstanden fra søfarten har sat sit tydelige præg på øerne, bl.a. i byggeskikken, hvor de frisisk inspirerede gårde på Rømø og skipperbyen Sønderho fortæller om velmagtsdagene i 1700-tallet. I 1800-tallet klingede skibsfarten ud for Rømø og Mandø, hvor landbrug og dyrehold nu fik en vigtigere rolle. På Fanø overtog Nordby Sønderhos position som søfartsby og oplevede en vækst indenfor søfart og skibsbyggeri fra midten af 1800-tallet, hvor byen havde sin storhedstid. Landbrug og fiskeri var øernes grundlæggende næringsveje, men fungerede i mange år som bierhverv til søfarten. Det var besværligt at drive landbrug på øerne, fordi der var meget lidt egnet jord og sandfygningen var et problem. Fra midten af århundredet og frem tiltrak især Fanø og Rømø sig opmærksomhed som turistdestinationer, og turismen har været øernes primære erhverv siden. Øerne et kvindesamfund Mændenes og kvindernes liv adskilte sig en hel del fra hinanden. Der var en stærk søfartstradition i familierne og mange mænd drog på langfart. På skibene var mændene en del af en international søfartskultur, hvor de blev inspireret af internationale strømninger og "det moderne". Kvinderne levede store dele af året alene på øerne med børn og samfundets ældre. Det var derfor kvinderne, der stod for alle opgaver på øerne: ikke bare de huslige pligter, men også driften af landbruget, handel, håndværk, ormegravning, køb og salg af jord, løsning af juridiske tvister og finansiering af skibe. Kvinderne udviklede derfor på øerne en kultur præget af selvstændighed og handlekraft; værdier som blev markedsført over for omverdenen gennem de lokale kvindedragter. Når de unge piger fra Fanø og Rømø søgte plads i Ribe, brugte de dragten til at udtrykke selvstændighed, fællesskab og identitet. Dragter Da bymoden efterhånden også nåede Vadehavsøerne i sidste halvdel af 1800-tallet, blev kvindedragterne overvejende brugt til festlige lejligheder eller til at markere sin identitet som øbo, og som sådan blev dragterne et særkende for alle øerne. Samtidig ankom Fanømalerne og bidrog gennem deres malerier til at fastholde forestillingen om en helt særlig dragtkultur. Helt op til midten af 1900-tallet var der dog kvinder på øerne, der brugte den lokale dragt som hverdagstøj. Dragterne mindede om hinanden, men der var lokale variationer i form af eksempelvis dragtens snit, farver eller hovedbeklædning. På Fanø var der dragter til enhver lejlighed: hverdag, arbejde, fest eller sorg. En særlig markant dragtdel er struden, som dækker

20 ansigtet og beskytter huden mod fygende sand, sol og vejrlig under markarbejdet. På Rømø skelnede man derimod mellem hverdagsdragten og festdragten. I dag er dragtkulturen fortsat levende på Fanø, hvor den kan opleves til Fannikerdagene og Sønderho Dag. Derimod bruges dragterne ikke længere på Rømø og Mandø. Sol, saltvand og spekulanter I sidste halvdel af 1800-tallet blev kimen lagt til øernes nye store indtægtskilde. Tidens øgede fokus på frisk luft og badning gav nu øerne et helt nyt potentiale: badeturismen. På Fanø blev det første kurbad grundlagt i 1851 i Nordby og badevogne, strandpavilloner og hoteller skød i de følgende årtier op både på Vesterstranden og i Sønderho. Med grundlæggelsen af Nordsøbadet Fanøbad i 1891 blev ambitionen også at tiltrække et internationalt publikum til Fanø. I tilknytning til badet anlagdes Danmarks første golfbane i Efter nedgangen i den internationale turisme under Første Verdenskrig etablerede man Danmarks første flyverute mellem København og Fanø Strand i weekender. Samtidig blev der arrangeret motorvæddeløb, heste- og cykelløb for at tiltrække turister. Det var drømmen om økonomisk gevinst, der fik Rømø med på badebølgen i 1898, da Skærbækpræsten Johannes Jacobsen grundlagde Nordseebad Lakolk. Jacobsen var en driftig mand og havde siden 1890 opbygget et mindre forretningsimperium på fastlandet. Økonomien vaklede faretruende, men pastoren øjnede i turismen sin redning. Lakolk blev grundlagt med hotel, gæstgiveri og en række sommerhuse bygget i klitterne mod stranden. Badestedet gik imidlertid konkurs efter få år blandt andet på grund af de dårlige adgangsforhold fra fastlandet og trak resten af pastorens foretagender med sig i faldet. En del af de karakteristiske Lakolksommerhuse ligger stadig i klitterne, hvor man kan få fornemmelsen af en helt anden type sommerhusområde anno Livet på Vadehavsøerne i dag Øerne tiltrækker fortsat mange turister, og turisme er i dag helt afgørende for øernes økonomi. Adgangen til og fra Rømø og Mandø er lettet med anlæggelsen af Rømødæmningen og Låningsvejen, mens man fortsat sejler til Fanø. Det har især betydet meget for turismen til Rømø, der har langt flere turister end både Mandø og Fanø. Til trods herfor kæmper øen fortsat med affolkning. Fanø har i de senere år til gengæld oplevet en stigning i antallet af indbyggere, hvoraf mange har arbejde i Esbjerg, der kun ligger 12 min. sejlads derfra. Naturen og stranden krydret med sporene af øernes enestående historie gennem kommandørgårde, skipperbyer, badehoteller og sommerhuse fortæller en vigtig del af Vadehavets kulturhistorie og gør ophold på øerne for både fastboere og turister til en helt særlig oplevelse. Oplevelser Årligt tilbagevendende begivenheder På Fanø kan man bl.a. opleve dragter til Fannikerdagene og Sønderho Dag, medens der på både Fanø og Rømø afholdes dragefestival på de brede sandstrande. På Mandø løbes der hvert år Mandø Marathon. Udstillingssteder: Fanø Skibsfart og Dragtsamling i Nordby. Fanø Museum fortæller Fanø-historie i et 300 år gammelt Fanøhus i Nordby. På Sønderho Kunstmuseum udstilles bl.a. værker der relaterer sig til kunsterkolonien i Sønderho og Vadehavet. Sønderho Mølle Rømø: Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø Museum Sønderjylland Skærbæk fortæller historien om pastor Jacobsen

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet

Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet Nordby Havn på Fanø Fanø en sejlskibs ø Fanø har en unik sejlskibshistorie. Derfor sagde Fanø Kommune selvfølgelig også ja til at lade Nordby Havn blive TS Frihavn. Vi håber kan blive startskuddet mange

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Historisk Vadehavskultur. Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET

Historisk Vadehavskultur. Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET Historisk Vadehavskultur Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag 2005 Indhold Introduktion..................... 3 Introduktion ISBN 87-90982-29-0

Læs mere

Kulturarv. Oldtid til middelalder ( ca. 1100)

Kulturarv. Oldtid til middelalder ( ca. 1100) Kulturarv Oldtid til middelalder ( ca. 1100) I begyndelsen af yngre stenalder, ca. 4.000 f.kr., begyndte den permanente bosættelse på den høje geest. Fra den tid er der fundet mange bopladser, og tidens

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

VADEHAVSKYSTEN oktober 2016

VADEHAVSKYSTEN oktober 2016 VADEHAVSKYSTEN 26.-29. oktober 2016 1 Velkommen til Vadehavskysten Fra onsdag den 26. oktober til lørdag den 29. oktober 2016 Vadehavet er et enestående marsk- og tidevandsområde af international betydning.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET

Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den hollandske, tyske og danske Nordsøkyst, hvor 4.500 km 2 havbund blottes to gange

Læs mere

vadehavet Kulturarvsatlas

vadehavet Kulturarvsatlas vadehavet Kulturarvsatlas Indhold Forord Indledning natur, landskab, kulturarv og byer De store landskaber værdifulde kulturmiljøer Bebyggede strukturer på landet arkitektur og byggeskik anbefalinger kolofon

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Museumscenter Blåvand Om planerne for et nyt turistmuseum ved Vestkystens største ferieby Af Mette Bjerrum Jensen & Claus Kjeld Jensen

Museumscenter Blåvand Om planerne for et nyt turistmuseum ved Vestkystens største ferieby Af Mette Bjerrum Jensen & Claus Kjeld Jensen Om planerne for et nyt turistmuseum ved Vestkystens største ferieby Af Mette Bjerrum Jensen & Claus Kjeld Jensen Udfordringen Hvornår opsøger turister museer på deres feriedestination? Det gør de, når

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Projektopgave Vadehavet.

Projektopgave Vadehavet. Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Til højre ser I et arkengaf. Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv

Til højre ser I et arkengaf. Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv Til højre ser I et arkengaf Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv Nationalpark Vadehavet Vadehavets Formidlerforum Sydvestjyske Museer 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. At guide

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

Mandag d. 1. oktober.

Mandag d. 1. oktober. Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Oplev Skagen sammen med

Oplev Skagen sammen med Oplev Skagen sammen med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser 13. og 14. maj 2014. Grenen Den Tilsandede Kirke Skagen Odde Naturcenter Skagen er en 600 år gammel købstad og fik det privilegium

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land BUSINESS. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-Mail:

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1

Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1 Høringsudkast af 21. november 2005 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1 I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

de s tore l andsk aber 33

de s tore l andsk aber 33 De store landskaber Varde Ådal. Fra Tarphagebroen er der storslået udsigt over de åbne marskenge, der er fuldstændig uden bebyggelse. I baggrunden skimtes Janderup Kirke. I det følgende beskrives, hvordan

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-mail:

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere