2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler"

Transkript

1 . IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler ,,7,0,,-hexaoxacyclooctadecan 8-krone- Komponenter og grundregler,7,,,,-hexaoxa-,0-diaza bicyclo[8.8.8]hexacosan cryptand.. Indledning vor det foregående kapitel introducerede de forskellige konstruktionsmåder for systematiske IUPAC-navne, drejer det sig i nærværende kapitel om de grundbestanddele, som navnene konstrueres ud fra stamnavne, substituentgruppe- og ligandbetegnelser samt diverse hjælpestavelser og tegnsætning... Grundstofnavnene Tabel giver navnene på de første grundstoffer samt nogle afledninger af disse navne. Da Kemisk rdbog udkom første gang i 99, var det stadig ikke klart, hvordan diskussionen om navnene på grundstofferne med atomnummer 0-09, som havde stået på længe, ville ende. Endelig i 997 kunne Council, IUPAC s øverste besluttende organ, til hvis møder alle medlemslande sender repræsentanter hvert andet år, vedtage de navne, vi kender nu. For-

2 Kapitel løbet har været skildret i fagpressen, herunder i artikler i Dansk Kemi []. Problemet var bl.a., at man ikke havde nedfældet klare og internationalt accepterede regler for, hvornår og hvordan nyopdagede grundstoffer skulle navngives. Det er i mellemtiden sket med [9], og grundstofferne med atomnummer 0 og, hvis eksistens er blevet fastslået i de senere år, er blevet navngivet under behørig iagttagelse af den i [9] beskrevne procedure, som bl.a. involverer nedsættelse af en ekspertgruppe med repræsentation fra både IUPAC og IUPAP (International Union of Pure and Applied Physics) til vurdering af de forsøg, hvori fremstilling af nye grundstoffer påberåbes. IUPAC foreslog i [] et system til navngivning af grundstoffer, som mildt sagt har givet anledning til blandede reaktioner i kemikersamfundet, fordi formålet med det er blevet misforstået. Systemet er baseret på følgende grundstavelser for talordene fra 0 til 9: 0 = nil = quad 8 = oct = un = pent 9 = enn = bi = hex = tri 7 = sept Disse stavelser kombineres i henhold til atomnummeret, og navnet forsynes til sidst med endelsen (i)um, dvs. grundstof nummer hedder i dette system ununbium, og grundstof nummer 0 hedder unbinilium. De tilsvarende symboler er Uub og Ubn. Meningen med disse navne var at have et navn og et symbol (undtagelsesvis altså med tre bogstaver), som kunne bruges i den fase, hvor opdagelsen var gjort, men diskussionen om, hvem der opdagede/fremstillede grundstoffet først, og hvad det skulle hedde, ikke var tilendebragt. I det øjeblik, hvor et egentligt grundstofnavn tildeles, er det systematiske navn automatisk forældet og bør ikke bruges mere. Af samme grund er systematiske navne og tilhørende symboler for grundstofferne til og med roentge nium (nummer ) klassificeret som forældede i de tilfælde, hvor de er medtaget i Kemiske rd. vis man er interesseret i yderligere oplysninger om de seneste opdagelser af grundstoffer, anbefales det at konsultere IUPAC s hjemmeside (www.iupac.org) under Chemical Elements. Grundstofnavnene, de tabellerede afledninger og andre afledninger er vigtige elementer i koordinationsnomenklatur (...), nomenklatur for

3 Komponenter og grundregler udskiftning af carbonatomer i stamcarbonhydrider (..8.) og i binær nomenklatur (...)... Stamforbindelser og stamnavne Andre vigtige byggesten i IUPAC-nomenklaturen er navne på stamforbindelser. Begrebet stamforbindelse (hos IUPAC parent structure) er ikke begrundet i nogen dybere teoretisk klassifikation, men snarere fastlagt ved udnævnelse af bestemte forbindelser eller klasser af forbindelser til stamforbindelser. Eksempler på forbindelser, alle umiddelbart vil tænke på som stamforbindelser, er simple carbonhydrider som methan, ethan, propan osv., ben zen, naphthalen, cyclohexan, måske buckminsterfulleren, phosphan (phos phin) og sulfan (hydrogensulfid); men sådan som IUPAC-nomenklaturen er opbygget, er forbindelser som penta-,-dien, benzoesyre, urinstof,,,7- triazonan og ferrocen også stamforbindelser. Andre forbindelser kan under revisioner af IUPAC-reglerne været blevet deklassificeret, så de ikke længere regnes for stamforbindelser, fx acet ophenon. Atter andre er stadig stamforbindelser, men deres tidligere navn er forladt, fx valerianesyre (stadig stamforbindelse, kan nu kun hedde pen tansyre). Det eller de navne på en stamforbindelse, som kan anvendes som byggesten ved navngivning af derivater af den, kaldes stamnavnet (-navnene). Det afgørende ved stamnavne er, at de kan (må) underkastes de fundamentale nomenklaturoperationer fra substitutiv nomenklatur: tilføjelse af substituentgruppeaffikser (..8.) og dannelse af substituentgruppenavne (.). Bemærk, at stamforbindelser undertiden, hvis de har et accepteret ikke-systematisk navn, nummereres anderledes i forbindelse med dette end når de navngives systematisk [se -azirin (tabel ) og purin (tabel 7)]; eller der kan være to lige gode systematiske navne, som fører til forskellig nummerering (se [9]annulen,.., og,-dihydrofuran,..). En særlig vigtig type stamforbindelser er stamhydriderne, og en væsentlig del af nærværende kapitel handler om dannelse af stamhydridnavne (.). En række forbindelser er stamforbindelser i en snævrere forstand, fx kan oxosyrer underkastes visse substitutionsoperationer (..). For en bestemt klasse af hydrider, nemlig borhydriderne (boranerne), og derivater af disse som carbaboraner (carboraner), er bindingsforholde-

4 Kapitel ne så specielle, at man har måttet udvikle en særlig nomenklatur. Den vil det føre for vidt at komme ind på her, og vi må, på nær for de allersimpleste forbindelser i kategorien, henvise til [, kap. I-].... avne på homonukleare acykliske stamhydrider (uforgrenede kæder)... De simpleste stamhydrider Tabel indeholder anbefalede navne for de simpleste stamhydrider af grundstoffer andre end carbon, inklusive de laveste borhydrider (jf. bemærkning i slutningen af forrige afsnit). Den systematik, der er tilstræbt, bortset fra nogle få etablerede trivialnavne som ammoniak, kunne for så vidt overføres til carbonhydriderne, således at man fik navne som C, carban C, dicarban C, dicarben C, dicarbyn CCC, tricarbyn C CCC, tetracarba-,-dien osv., men her har vi valgt, som IUPAC, at bevare de traditionelle systemnavne, hvoraf de første methan til og med butan ikke er systematiske. De resterende er systematiske, idet de er afledt af talordene (samme stammer som de multiplikative præfikser i første kolonne af tabel ), men indeholder ikke en rod, der viser tilbage til grundstoffet carbon. avne på de laveste carbonhydrider er anført i tabel.... Angivelse af umættetheder I tabel og har vi set eksempler på angivelse af umættetheder, dvs. dobbelt- og tripelbindinger, i stamhydrider. Principperne herfor er generelle og kan for de vigtigste tilfælde opsummeres således: ummering af strukturen vælges først og fremmest [a] så umættethederne som helhed får lavest nummerering (jf..8.); dernæst, hvis dette ikke fastlægger nummereringen,

5 Komponenter og grundregler [b] således at dobbeltbindinger får lavest nummerering. I det færdige navn for forbindelsen udskiftes endelsen i navnet for det tilsvarende mættede hydrid med en (i tilfælde af at der er dobbeltbindinger), om nødvendigt forsynet med multiplikativt præfiks (tabel, første spalte) og lokant(er), i givet fald efterfulgt af yn, også med eventuelle lokanter og multiplikativt præfiks. vis den samlede umættethedsendelse starter med konsonant, er det kun det afsluttende n i det oprindelige navn, der skiftes ud, ellers er det an. C C CCC, pent--en (ikke pent--en, regel [a]) C CCCC, penta-,-dien (ikke penta-,-dien, regel [a]) CCC CC, pent--en--yn (ikke pent--en--yn, regel [b]), pentaaz--en I alle disse tilfælde anvendes én lokant for hver multipel binding; bindingen går så fra atomet med det pågældende nummer til atomet med nummer højere. I tilfælde, hvor bindingen forbinder atomer, der ikke har nabonumre, angives også det højst nummererede i en rund parentes, jf. lokanten 0(9) i navnet for ergocalciferol (se formel allerførst i kap. ).... avne på homonukleare monocykliske stamhydrider uden sidekæder Cykliske hydrider navngives som de acykliske hydrider, vi omtalte i.., blot sættes forstavelsen cyclo forrest i navnet som en integrerende del af dette (sml. cyclo-, tabel ). Man får altså navne som cyclooctasilan, cy lotetraazadien, cyclooctan, cyclooctatetraen (de to sidste foretrækkes stadig frem for cyclooctacarban, hhv. cyclooctacarbatetraen). Systemer med umættetheder nummereres ligesom ved de acykliske forbindelser (..) således, at dobbeltbindinger får lavest mulige numre. Dette kan ses illustreret i tabel, hvor de laveste cykliske stamcarbonhydrider er angivet med systematiske navne.

6 Kapitel Særlige navne er indført for de mancude monocykliske carbonhydrider med ringstørrelse >, dvs. dem med det maksimale antal ikke-kumulerede dobbeltbindinger. Ringens størrelse anføres i kantet parentes, efterfulgt af ordet annulen. For ringe med ulige antal atomer er der netop én C -gruppe; den kan angives med indiceret hydrogen (jf..7..). Da indiceret hydrogen skal nummereres lavest (.8.), får man på denne måde for de ulige ringe en anden nummerering end ved brug af den ligeledes tilladte, ovenfor indførte navngivning (cycloheptatrien osv.) [0]annulen -[9]annulen cyclonona-,,,7-tetraen cyclodecapentaen avne på heteronukleare acykliske stamhydrider (uforgrenede kæder) Vi har i..8. stiftet bekendtskab med udskiftningsnomenklaturen som en generel metodik til dannelse af navne på stamhydrider med heteroatomer. Kæder med alle heteroatomer nabostillet, specielt kæder med kun ét heteroatom, navngives oftest substitutivt (..8.) ud fra det tilsvarende stamhydrid (tabel ) eller radikofunktionelt (...), men udskiftningsnavne er i princippet altid en mulighed ( a-navnene nedenfor), selv om IUPAC-reglerne går i retning af at begrænse brugen af dem: C C dimethyloxidan, dimethylether, oxapropan C C C C C ethylpropylamin, ethylpropylazan, -azahexan C C SSC ethylmethyldisulfan, ethylmethyldisulfid,, -dithiapentan C Si Si Si C,-dimethyltrisilan (C ) AsAs(C ) tetramethyldiarsan For det særlige tilfælde, hvor kæden består af alternerende atomer af to slags, altså kæder af typen ABAB...ABA (hydrogenatomer udeladt), med

7 Komponenter og grundregler 7 B højere prioriteret end A i rækken > S > Se > Te > > P > As > Sb > Bi > C > Si > Ge > Sn > Pb > B, anvendes navne af typen multiplikativt præfiks + {A} + {B} + an hvor {A} betegner grundstofnavnet for A i a-formen (tabel, sidste søjle) og {B} tilsvarende. Dobbelte vokaler efter {A} og {B} i det færdige navn slettes, mens en eventuel dobbeltvokal efter det multiplikative præfiks bevares. Umættetheder angives også i disse navne som forklaret i... Si SSi SSi SSi SSi As AsAsAs C CC pentasilathian tetraarsazan tricarbaza-,-dien vis et atom optræder med et andet bindingstal n end for C, Si, Ge, Sn, Pb for B,, P, As, Sb, Bi for, S, Se, Te udstyres navnet med en deskriptor ë n sammen med de relevante lokanter, altså eksempelvis PP P P, ë,ë,ë,7ë -tetraphosphaza-,,-trien Sml. med PPPP, tetraphosphaza-,,-trien (Bemærk den udbredte brug af navne som tetraphosphazen for den første af disse forbindelser). ogle heteronukleare acykliske stamhydrider bestående af uforgrenede kæder har specielle navne, såsom CC, keten (jf....) C, carbodiimid (jf. tabel D) C, formazan (jf. tabel D)

8 8 Kapitel... avne på heteronukleare monocykliske stamhydrider... Udskiftningsnomenklatur Grundlæggende kan den tidligere præsenterede udskiftningsnomenklatur (»a-nomenklaturen«) anvendes til samtlige af overskriften dækkede stamhydrider. Se nogle eksempler i..8.. Man har dog traditionelt i heterocykelkemien anvendt antzsch-widman-navne (...). Disse er til gengæld ikke udviklet eller anbefalet af IUPAC for meget store ringe som fx kroneethere, hvor man stadig må ty til udskiftningsnomenklatur, jf. venstre figur allerførst i kap.. Vi giver i en række eksempler nedenfor såvel -W-navn som udskiftningsnavn til illustration af begge metoder.... antzsch-widman-navngivning for heteromonocykler Disse navne udmærker sig ved generelt at være mere kompakte end udskiftningsnavnene omtalt i... Princippet i -W-nomenklaturen er, at forbindelsen opfattes som afledt af en carbocyklisk ring, hvis størrelse angives ved et suffiks, ved udskiftning af visse atomer med heteroatomer, hvis art og antal så specificeres ved passende præfikser. Ringsuffikset indeholder også oplysning om mættetheden af systemet. Præfikserne for heteroatomerne er ligesom i udskiftningsnomenklaturen de i tabel, sidste kolonne, anførte. Med ringsuffikserne forholder det sig lidt mere komplekst. De fremgår af følgende tabel: Ringstørrelse -W-suffiks, fuldt mættet ring -W-suffiks, mancud ring iran (iridin) iren (irin) etan (etidin) et olan (olidin) ol an (inan) in (inin) 7 epan epin 8 ocan ocin 9 onan onin 0 ecan ecin oter: Endelserne iridin, etidin, olidin foretrækkes for nitrogenholdige ringsystemer af de respektive størrelser. Endelsen irin er et alternativ

9 Komponenter og grundregler 9 til iren for ringe, der som heteroatomer kun indeholder nitrogen. For seksleddede ringe bestemmes ringsuffikset af det i navnet sidst nævnte heteroatom (se eksempler nedenfor). I fuldt mættede seksringe bruges an, hvis dette heteroatom er, S, Se eller Te, og inan, hvis det er, P, As, Sb, Si, Ge, Sn, Pb eller B. I mancude seksringe (mancud, se..) bruges in, hvis det sidst nævnte heteroatom er, S, Se, Te,, Si, Ge, Sn eller Pb og inin, hvis det er P, As, Sb eller B. avnene azin for pyridin og oxin for pyran må ikke bruges, da de har, hhv. har haft andre betydninger (se Kemiske rd). Som det ses, kan talordene, som vi kender fra tabel, anes i ringsuffikserne, bortset fra dem for - og -leddede ringe. Man anvender ikke -W-systemet for ringe større end 0-leddede. Fremgangsmåden ved konstruktion af -W-navne illustreres nu ved nogle eksempler: S Si thiiran thiacyclopropan silolan silacyclopentan azocin aza[8]annulen azocan azacyclooctan I hvert tilfælde er øverst anført -W-navnet, nederst udskiftningsnavnet. Bemærk, at alle præfiksslutvokaler i -W-navnet elimineres ved sammenstød med en startvokal i den efterfølgende del af navnet, altså thiiran snarere end thiairan, silolan snarere end silaolan, azocin snarere end azaocin. I monoheterocykler starter nummereringen ved heteroatomet azepin oxepan -thiocin 7 8 S C

10 0 Kapitel Bemærk anvendelse af indiceret hydrogen (jf..7..) til fuldstændig specifikation af konstitutionen. Ved flere ens heteroatomer anvendes det relevante multiplikative præfiks fra tabel, og nummereringen starter ved et heteroatom og således, at heteroatomsættet som helhed nummereres lavest muligt (se note i.8.), eksempelvis: S S,-dithiolan,,-triazin,,,7-tetroxocan,,,7-tetraoxacyclooctan 7 8 år der er adskillige slags heteroatomer, gives nummer til det grundstof, der kommer først i rækken > S > Se > Te > > P > As > Sb > Bi > Si > Ge > Sn > Pb > B. Derefter nummereres, så heteroatomsættet som helhed får lavest mulig nummerering (jf. igen note i.8.). P As,,-oxazaphospholidin,,-oxaphospharsolan -,,-dithiazin P S S Yderligere eksempler på antzsch-widman-navne kan ses i tabellerne og 7, der giver IUPAC-godkendte ikke-systematiske navne for cykliske stamhydrider med ét eller flere heteroatomer (pyrrol, thiophen, imidazol osv.). Bemærk, at tidligere accepterede navne for umættede forbindelser med et antal dobbeltbindinger mindre end hos de tilsvarende mancude systemer (..) nu er forladt (det gælder azetin, pyrrolin, oxazolin mfl.). Disse forbindelser må nu navngives enten ud fra den tilsvarende mættede forbindelse ved præfikset dehydro (så pyrrolin bliver til didehydropyrrolidin), jf...7, eller ud fra den tilsvarende mancude forbindelse ved præfikset hy dro (så pyrrolin bliver til dihydropyrrol), jf....; IUPAC synes at foretrække den sidste mulighed. Udskiftningsnomenklatur er stadig også en mulighed.

11 Komponenter og grundregler,-dihydrofuran oxacyclopent--en,-dihydrofuran oxacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en Se også tetrahydrophosphepin-eksemplet i..7. Vedrørende nummerering af ringatomerne, se.8.. En konsekvens af -W-definitionerne er, at forbindelser med det samme navn, men forskellige substitutionsmønstre, kan have forskelligt antal dobbeltbindinger, fx,-dioxin (tabel 7, to dobbeltbindinger) og,-dioxin (=,-dioxacyclohex--en, altså kun én dobbeltbinding). Systemer med lutter ikke-carbonatomer kan fremdeles navngives ved både -W-nomenklatur og»a-nomenklatur«, og en generalisation af nomenklaturen for homonukleare acykliske hydrider (..) er også mulig (til navne som cyclopentasilan, cyclohexagerman osv.): B B Ge Ge Ge B B Ge Ge Ge tetraboretan B tetraboracyclobutan hexagerminan cyclohexagerman B hexagermacyclohexan,,,-tetrahydro-,,,,,-tetrazadiborinin,,,-tetraaza-,-diboracyclohex--en Endelig er der ved ringe af gentagne enheder af typen A m B n en oplagt generalisation af nomenklaturen for tilsvarende kædesystemer præsenteret i..:

12 Kapitel 8 7,,,7,,,,8-tetroxotetrazocan cyclotetraazoxan P B B P P B,,,,,-triphosphatriborinan cyclotriboraphosphan Si Si Si cyclotrisilaza-,,-trien,,-triaza-,,-trisilabenzen avnene borazin, boroxin og borthiin er tilladte ikke-systematiske navne for hhv. cyclotriborazan, -triboroxan og -triborathian (se tabel 7).... avne på oligocykliske stamhydrider Godkendte ikke-systematiske stamnavne for homo- og heterooligocykliske stamhydrider er givet i tabellerne, og 7 med den nummerering af skeletatomerne, der er vedtaget til brug sammen med disse navne. I en række tilfælde er alternative systematiske navne også givet, eller strukturer, der kun har sådanne, er vist for at illustrere bestemte navnetyper. Mange brugere vil kunne klare sig et langt stykke vej alene med disse stamhydridnavne fra tabellerne, men vi vil alligevel kort omtale nogle generelle metoder til dannelse af yderligere navne for oligocykliske stamhydrider.... avne på sammensætninger af identiske ringsystemer Princippet i denne nomenklatur er forklaret i..9.. Særlige navne gælder for sammensætning af benzenringe, hvor stammen phenyl ligger til grund (se biphenyl og,a:a,b-terphenyl i tabel ). I de sammensatte systemer bevares nummereringerne i de enkelte ringe, blot adskilt ved mærker på numrene, fx,a-dimethyl-,a-bipyridin-,a-diium (se..9. og tabel i kap., pa raquat) [,a-binaphthalen]-,a,,a-tetramin (se...) (IUPAC er ikke konsekvent mht. anvendelsen af kantet parentes i sådanne afledte navne).

13 Komponenter og grundregler... avne på mancude annelerede ringsystemer (fusionsnavne) år to ringe deler netop én kant, kaldes de annelerede. Der findes en nomenklaturtype, en slags substitutiv nomenklatur, for navngivning af mancude (se..) annelerede ringsystemer ud fra de indgående ringe, og den kan udvides til også at dække annelering af flere end to ringe. Reglerne for denne nomenklatur foreskriver, hvorledes det centrale ringsystem, hhv. den eller de substituerende sideringe vælges; hvordan disse komponenter repræsenteres i det færdige navn; og hvordan den færdige struktur nummereres. Reglerne er temmelig omfattende [8], så vi indskrænker os her til et par eksempler til demonstration af, hvorledes sådanne navne afkodes. I det simpleste tilfælde skal blot angives, at ét ringsystem er anneleret til det andet; det sker ved endelsen o, således at benzen bliver til benzo, naphthalen til naphtho osv. (men anthracen til anthra). Er det ene system benzen og det andet []annulen (jf...), fås (bemærk nummereringen): benzo[]annulen I stedet for []annulo, []annulo osv. bruges cyclobuta, cyclopenta osv. som vist her: C 7 -cyclobuta[ f]inden cyclopenta[at]porphyrin Steroiderne (...) kan afledes af et gennemhydrogeneret cyclopen ta[a]phenanthrenskelet.

14 Kapitel Indeholder en af ringene heteroatomer, bliver der forskel på det annelerede system alt efter hvilke(n) kant(er) heterocyklen deler med sin(e) naboring(e). Med bogstaverne a, b, c... angives, hvilken kant anneleringen er sket på, fx + c d b e a benzen furan benzo[c]furan isobenzofuran + c d b e a benzen furan benzo[b]furan benzofuran avnene benzofuran og isobenzofuran er kortformer, der er godkendt som stamnavne (tabel ). ummereringen af disse to stamforbindelser fremgår af nævnte tabel; bemærk, at i annelerede heterocykliske ringsystemer er atom nr. ikke nødvendigvis et heteroatom. Ifølge en særskilt nomenklatur for lige netop benzoannelerede systemer kan benzofuran og isobenzofuran i øvrigt også kaldes hhv. -benzofuran og - benzofuran. Er der også heteroatomer i de ringsystemer, der anneleres til det centrale ringssystem, identificeres annelerende kanter i disse ved numeriske lokanter: + a i h g b c f d e pyridin indol pyrido[,-b]indol

15 Komponenter og grundregler S,-oxathiol + c d b e a pyrrol S -[,]oxathiolo[,-b]pyrrol S I det sidste eksempel ses, at lokanterne fra delsystemet,-oxathiol følger med over i det færdige navn i kantet parentes. I anneleringsdeskriptoren placeres lokanterne, der definerer den deltagende kant fra oxathiolringen, i den rækkefølge, der er fastlagt ved bogstaveringen af pyrrolringen, så man får [,-b]. ummereringen af det samlede system har igen intet med nummereringen af delsystemerne at gøre. Afslutningsvis skal nævnes, at mange annelerede ringsystemer har status som stamforbindelser med stamnavne, der er betydeligt simplere end fusionsnavnene ville være; se tabellerne, og ligocykliske ringsystemer ved von Baeyer-nomenklatur år to ringe har to eller flere atomer fælles (se fx quinuclidin, tabel, der er opbygget af to seksleddede ringe, der har fire fælles atomer), kan systemet navngives som bicyklisk forbindelse i henhold til von Baeyer-nomenklaturen. pbygningen specificeres ved at man angiver antallet af atomer i hver bro, idet man gennemløber systemet fra et brohoved (atom, hvor de to ringe mødes) gennem først længste bro, så næstlængste og til sidst korteste bro. Undervejs nummereres atomerne, begyndende med nr. ved brohovedet. Det til quinuclidin svarende mættede carbonhydrid bliver herved bicy clo[..]octan og quinuclidin dermed -azabicyclo[..]octan. Andre eksempler er den højre struktur i figuren allerførst i kap. og ,,7-triazabicyclo[..0]dec--en hvoraf det sidste viser, at annelerede ringsystemer (...) også kan navngives ved von Baeyer-nomenklatur. Atter andre eksempler på bicykliske forbindelser, alle fra tabel, er bicyclo[..0]hexa-,-dien

16 Kapitel -isopropyl--methylbicyclo[..0]hexan (thujan),7,7-trimethylbicyclo[..0]heptan (caran),,-trimethylbicyclo[..]heptan (pinan),7,7-trimethylbicyclo[..]heptan (bornan) De sidste fire har status som stamforbindelser (med navnene i parentes som stamnavne og nummerering som vist i tabel ). Systemet kan udvides til tricykliske systemer osv.; vi nævner blot som eksempel adamantan (tabel ), som er tricyclo[...,7 ]decan (superskripterne tilkendegiver, at der ud over de tre broer mellem carbonatomerne nr. og er en bro indeholdende ét carbonatom mellem atomerne nr. og 7).... avne på spiroforbindelser Systemer, hvori to ringe har netop ét atom til fælles, kaldes spiroforbindelser. avngivningen i et par enkle systemer illustrerer spironomenklaturen, der kan opfattes som et slags specialtilfælde af von Baeyer-nomenklaturen med kun ét brohoved: spiro[.]octan -oxaspiro[.]decan I en anden type spironavne tilkendegives i kantet parentes de indgåede ringsystemer, samt hvilke positioner i disse, der besættes af spiroatomet; se fx navnet for fluorescein i Kemiske rd.... Komplicerede systemer Multicykliske carbonhydrider kan blive så komplicerede, at en navngivning enten fører til et uacceptabelt langt navn eller er umulig. Se fx diskussioner af de polyedriske forbindelser dodecahedran og buckminsterfulleren []; sidstnævnte har et IUPAC-navn, der fylder linier; uden lokanter er det hentriacontacyclohexacontatriacontaen, altså en 0-atomig struktur med ringe og 0 dobbeltbindinger.

17 Komponenter og grundregler 7.. avne på substituentgrupper afledt af stamhydrider Se tabel 8 for et udvalg af sådanne. Grundlæggende dannes substituentgruppenavne ud fra stamhydridnavne ved tilføjelse af endelserne yl, diyl, triyl osv. Dobbeltbindinger og tripelbindinger tilkendegives ved i stedet for diyl at bruge yliden, hhv. i stedet for triyl at bruge ylidyn. Lokanter viser positionen af den eller de frie valenser, fx propan--yl. ogle hydridnavne afkortes: methanyl bliver til methyl, germanyl til germyl osv. For propan, butan osv. anvendes den afkortede form i den specifikke betydning af -yl-substituentgruppen, altså butyl betyder butan--yl osv. Substituentgruppenavne dannet ud fra stamhydrider uden karakteristiske grupper kan kun bruges som præfikser. En del substituentgrupper har godkendte trivialnavne eller halvsystematiske navne, fx oxy (= oxidandiyl), isopropyl (= propan--yl), vinyl (= ethenyl). Bropræfikserne bruges til divalente substituenter, når de forbinder atomer i kæder eller i ringsystemer. Se fx i Kemiske rd navne for ace naphthen og acenaphthylen, hvori der er anvendt bropræfikser... Andre substituentgruppenavne... Generelt Ud fra de substituentgrupper, der er direkte afledt af stamhydrider (.), kan andre dannes ved substitution, og deres navne kan tilsvarende dannes ved anvendelse af substitutiv nomenklatur: -chlorpropan--yl for ClC C(C ), (-oxoethyl)azanyl eller acetylamino for C C() osv. For en hel række substituentgrupper er alternative navne tilladt, som oftest navne, der er beslægtede med et accepteret trivialnavn for den tilsvarende forbindelse, hvor den frie valens er erstattet med eller, fx me syl eller methansulfonyl for C S (helsystematisk ville det være methyldioxo-ë -sulfanyl) og acetamido for C C(). avne for en række sammensatte substituentgrupper, altsammen præfikser, er givet i tabellerne 9, 0 og. For karakteristiske grupper, der kan optræde som hovedfunktion og dermed blive angivet ved suffiks i substitutive navne, kan suffikset endvidere findes i tabel.

18 8 Kapitel... Kæder af substituentgrupper I.. omtalte vi substitutiv navngivning af sammensatte substituentgrupper. avne på substituentgrupper bestående af kæder af substituentgrupper kan alternativt dannes ved direkte sammenstilling af disses navne, fx C S C C C C (C ) 7 C CC C < methylsulfonyl (se også ovenfor) oxydimethylen methylendioxy decanoyloxyethylennitrilo... Acylsubstituentgrupper Acylsubstituentgrupper (RC()) navngives generelt ved at navnet på stamhydridet svarende til den længste kæde i R-gruppen, som ender med C()-gruppen, tilføjes endelsen -oyl: C (C ) C hexanoyl C 7 C C C C C C hepta-,-dienoyl Bemærk, at nummereringen starter ved carbonylgruppen, således at vi får,- i navnet ovenfor, selv om det tilsvarende carbonhydrid hedder hepta -,-dien. Der kan være tale om kæder med en carbonylgruppe i begge ender, hvor endelsen -dioyl så benyttes: C(C ) 8 C decandioyl vis carbonylgruppen er bundet til en ring, eller hvis der er flere end to ca rbonylgrupper, navngives ud fra det stamhydrid, carbonylgruppen eller -grupperne er bundet til, ved tilføjelse af endelsen -carbonyl, om fornødent med et multiplikativt præfiks (tabel ):

19 Komponenter og grundregler 9 C C C C CC C C cyclohexancarbonyl butan-,,-tricarbonyl.. Ligandbetegnelser Tabel giver en lang række ligandbetegnelser, såvel præfikser til brug i koordinationsnavne som forkortelser til brug i formler. Man bemærker, at en del af præfikserne i tabellens første del er sat i parentes. Dette kan virke omstændeligt, men er hensigtsmæssigt for at ungå misforståelser. Inden for ligandpræfikser er der en del forskelle på IUPAC- og CASnomenklatur (jf..). Yderligere ligandpræfikser kan efter behov konstrueres som følger: Systemnavne på anioniske ligander, som ender på id eller eller at, tilføjes endelsen o og bliver derved til de tilsvarende ligandpræfikser, altså As B P C C (C ) C C arsenido borido osv. phosphato eller mere udførligt tetraoxidophosphato() (acetato) (propan--olato) (phenolato) osv. IUPAC foreskriver i denne kategori, at navnene på de organiske ligander generelt skrives i parentes. ydrocarbyl-ligandpræfikser kan uden videre tages fra tabel 8 eller dannes tilsvarende (man får altså methyl, cyclopropyl osv.) og acyl-ligandpræfikser fra tabel 9 (altså ligandpræfikserne bliver formyl, acetyl osv.). De herved fremkomne præfikser behøver i øvrigt ikke at sættes i parentes.

20 0 Kapitel Systemnavne på organiske ligander i øvrigt sættes i parentes og kan derefter anvendes som ligandpræfikser, fx (phthalocyanin) eller forkortet ( pc), jf. tabellerne.ii og D..7. Øvrige elementer af IUPAC-nomenklaturen: tegnsætning, affikser, lokanter, stereokemiske deskriptorer.7.. Tegnsætning Tegnsætning i kemiske navne er i de fleste tilfælde ukompliceret og fremgår af eksemplerne rundt om i bogen. Det gælder anvendelse af komma, semikolon, kolon, punktum og bindestreg samt plus- og minustegn. Et særligt tegn i IUPAC-nomenklaturen er den lange bindestreg, som anvendes i additionsnomenklatur (...,.8) og i nomenklatur for flerkernede kompleksforbindelser (.9..). Parenteser anvendes bl.a. for at tydeliggøre substituentgruppers tilhørsforhold og kan være afgørende for betydningen af navnet, sml. (cyclohexylmethyl)amin C C og cyclohexyl(methyl)amin C C eller (dimethylamido)trioxidosulfat [S[(C ) ] ] og dimethyl(amidotrioxidosulfat) S( )(C ) Man skriver tilsvarende butan(dithiosyre) for C C C CSS for at undgå forveksling med butandi(thiosyre), der dog endnu bedre navngives butanbis(thiosyre), SCC C CS (se...8). Er der brug for parenteser på flere niveauer, anvendes i denne bog først ( ), dernæst [ ] på de efterfølgende niveauer, altså...[ [ [ ( ) ] ] ]... (IUPAC

21 Komponenter og grundregler foreskrev to andre, indbyrdes forskellige systemer i hhv. [] og []). Der er dog undtagelser. omenklaturreglerne dikterer i visse tilfælde brug af en bestemt type parentes til et bestemt formål, uanset hvilket niveau, man befinder sig på [runde parenteser ved angivelse af visse multiple bindinger (...) og ved isotopsubstitution (.); firkantede parenteser i navne for brosubstituentgrupper (eksempler i tabel 8) og for annulener (..), i fusionsnavne (...), i von Baeyer-nomenklatur for ringsystemer (...), i navne på spiroforbindelser (...), i navne på afledninger af sammensætninger af identiske ringe (...), i koordinationsnavne for polymerer (.0) samt ved isotopmærkning]. Eksempelvis (jf..) er di([ ]methyl)sulfoxid ikke det samme som di[( )methyl]sulfoxid. For anvendelse af parenteser på flere niveauer i formler foreskriver IUPAC en anden rækkefølge end i navne. Vi har valgt at anvende rækkefølgen...[ [ [ ( ) ] ] ]... også i formler, bortset fra i koordinationsforbindelser, der har [ ] yderst, fx [CoF ] (kan undlades i simplere tilfælde), og når isotopmodifikation nødvendiggør en anden rækkefølge (se eksempler i.)..7.. Affikser (præfikser, infikser, suffikser) Multiplikative præfikser er givet i tabel. Deres brug er eksemplificeret i forbindelse med de enkelte nomenklaturtyper (.) og talrige steder i kap. og. er skal blot nævnes, at præfikserne i anden kolonne altid bruges med efterfølgende parentes, også når misforståelser ikke er mulige, fx Ca (P ) [C (C ) 8 C ] + calciumbis(phosphat) tetrakis(decyl)ammonium Affikserne en, yn, dien, trien, diyn osv. tilkendegiver umættetheder. Deres brug, herunder den modifikation, der sker af stamhydridnavnet, er eksemplificeret i... Præfikser og suffikser for substituentgrupper og ligander er behandlet i.,. og.. Sammensætning af affikser kan føre til vokalsammenstød, fx tetraam minzink(+); triethanolatooxidophosphor;,,9,,-pentaazaoctadecan. ovedreglen er, at begge vokaler bibeholdes; undtagelser er () antzsch-widman-navne (...); det hedder,-oxazol (ikke,- oxaazaol) og,,,7-tetroxocan (ikke,,,7-tetraoxaocan).

3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H 3 C CH 3 CH 3 CH 3 CH2 H CH 3 (2E,4E,6E,8E)-3,7-dimethyl-9-(2,6,6-trimethylcyclohex-1-en-1-yl) nona-2,4,6,8-tetraen-1-ol retinol IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement)

TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement) TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement) Flere rapporter muligheder supplement til del 2 Denne guide beskriver, hvordan I kan udtrække flere oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen.

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

1 Bits og Bytes Computere er fortræffelige til at opbevare data og behandle data Af data vil vi i dette afsnit primært beskæftige os med billeder, tekst og lyd, og se på, hvordan sådanne data lagres i

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0 Introduktion til ChemSketch Version 11.0 1 2 Indholdsfortegnelse Hent og installér ChemSketch... 4 Opstart... 4 Skærmbilledet i ChemSketch... 5 Lav en ny side i dokumentet... 5 Første gang med ChemSketch...

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit.

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit. Kapitel 20: Talsystemer 20 Resumé af talsystemer... 344 Indtastning og omregning af talsystemer... 345 Udførelse af matematiske beregninger med hexadecimale og binære tal... 346 Sammenligning eller manipulation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

http://www.fya.byethost13.com/forside.html

http://www.fya.byethost13.com/forside.html I dette dokument forklares den basale brug af TeX, et programmeringssprog velegnet til at skrive matematiske dokumenter i, som det foregår i TeXnicCenter. De programmer, der skal bruges kan findes via

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab + Holding Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab inklusive et holdingselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere