2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler"

Transkript

1 . IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler ,,7,0,,-hexaoxacyclooctadecan 8-krone- Komponenter og grundregler,7,,,,-hexaoxa-,0-diaza bicyclo[8.8.8]hexacosan cryptand.. Indledning vor det foregående kapitel introducerede de forskellige konstruktionsmåder for systematiske IUPAC-navne, drejer det sig i nærværende kapitel om de grundbestanddele, som navnene konstrueres ud fra stamnavne, substituentgruppe- og ligandbetegnelser samt diverse hjælpestavelser og tegnsætning... Grundstofnavnene Tabel giver navnene på de første grundstoffer samt nogle afledninger af disse navne. Da Kemisk rdbog udkom første gang i 99, var det stadig ikke klart, hvordan diskussionen om navnene på grundstofferne med atomnummer 0-09, som havde stået på længe, ville ende. Endelig i 997 kunne Council, IUPAC s øverste besluttende organ, til hvis møder alle medlemslande sender repræsentanter hvert andet år, vedtage de navne, vi kender nu. For-

2 Kapitel løbet har været skildret i fagpressen, herunder i artikler i Dansk Kemi []. Problemet var bl.a., at man ikke havde nedfældet klare og internationalt accepterede regler for, hvornår og hvordan nyopdagede grundstoffer skulle navngives. Det er i mellemtiden sket med [9], og grundstofferne med atomnummer 0 og, hvis eksistens er blevet fastslået i de senere år, er blevet navngivet under behørig iagttagelse af den i [9] beskrevne procedure, som bl.a. involverer nedsættelse af en ekspertgruppe med repræsentation fra både IUPAC og IUPAP (International Union of Pure and Applied Physics) til vurdering af de forsøg, hvori fremstilling af nye grundstoffer påberåbes. IUPAC foreslog i [] et system til navngivning af grundstoffer, som mildt sagt har givet anledning til blandede reaktioner i kemikersamfundet, fordi formålet med det er blevet misforstået. Systemet er baseret på følgende grundstavelser for talordene fra 0 til 9: 0 = nil = quad 8 = oct = un = pent 9 = enn = bi = hex = tri 7 = sept Disse stavelser kombineres i henhold til atomnummeret, og navnet forsynes til sidst med endelsen (i)um, dvs. grundstof nummer hedder i dette system ununbium, og grundstof nummer 0 hedder unbinilium. De tilsvarende symboler er Uub og Ubn. Meningen med disse navne var at have et navn og et symbol (undtagelsesvis altså med tre bogstaver), som kunne bruges i den fase, hvor opdagelsen var gjort, men diskussionen om, hvem der opdagede/fremstillede grundstoffet først, og hvad det skulle hedde, ikke var tilendebragt. I det øjeblik, hvor et egentligt grundstofnavn tildeles, er det systematiske navn automatisk forældet og bør ikke bruges mere. Af samme grund er systematiske navne og tilhørende symboler for grundstofferne til og med roentge nium (nummer ) klassificeret som forældede i de tilfælde, hvor de er medtaget i Kemiske rd. vis man er interesseret i yderligere oplysninger om de seneste opdagelser af grundstoffer, anbefales det at konsultere IUPAC s hjemmeside ( under Chemical Elements. Grundstofnavnene, de tabellerede afledninger og andre afledninger er vigtige elementer i koordinationsnomenklatur (...), nomenklatur for

3 Komponenter og grundregler udskiftning af carbonatomer i stamcarbonhydrider (..8.) og i binær nomenklatur (...)... Stamforbindelser og stamnavne Andre vigtige byggesten i IUPAC-nomenklaturen er navne på stamforbindelser. Begrebet stamforbindelse (hos IUPAC parent structure) er ikke begrundet i nogen dybere teoretisk klassifikation, men snarere fastlagt ved udnævnelse af bestemte forbindelser eller klasser af forbindelser til stamforbindelser. Eksempler på forbindelser, alle umiddelbart vil tænke på som stamforbindelser, er simple carbonhydrider som methan, ethan, propan osv., ben zen, naphthalen, cyclohexan, måske buckminsterfulleren, phosphan (phos phin) og sulfan (hydrogensulfid); men sådan som IUPAC-nomenklaturen er opbygget, er forbindelser som penta-,-dien, benzoesyre, urinstof,,,7- triazonan og ferrocen også stamforbindelser. Andre forbindelser kan under revisioner af IUPAC-reglerne været blevet deklassificeret, så de ikke længere regnes for stamforbindelser, fx acet ophenon. Atter andre er stadig stamforbindelser, men deres tidligere navn er forladt, fx valerianesyre (stadig stamforbindelse, kan nu kun hedde pen tansyre). Det eller de navne på en stamforbindelse, som kan anvendes som byggesten ved navngivning af derivater af den, kaldes stamnavnet (-navnene). Det afgørende ved stamnavne er, at de kan (må) underkastes de fundamentale nomenklaturoperationer fra substitutiv nomenklatur: tilføjelse af substituentgruppeaffikser (..8.) og dannelse af substituentgruppenavne (.). Bemærk, at stamforbindelser undertiden, hvis de har et accepteret ikke-systematisk navn, nummereres anderledes i forbindelse med dette end når de navngives systematisk [se -azirin (tabel ) og purin (tabel 7)]; eller der kan være to lige gode systematiske navne, som fører til forskellig nummerering (se [9]annulen,.., og,-dihydrofuran,..). En særlig vigtig type stamforbindelser er stamhydriderne, og en væsentlig del af nærværende kapitel handler om dannelse af stamhydridnavne (.). En række forbindelser er stamforbindelser i en snævrere forstand, fx kan oxosyrer underkastes visse substitutionsoperationer (..). For en bestemt klasse af hydrider, nemlig borhydriderne (boranerne), og derivater af disse som carbaboraner (carboraner), er bindingsforholde-

4 Kapitel ne så specielle, at man har måttet udvikle en særlig nomenklatur. Den vil det føre for vidt at komme ind på her, og vi må, på nær for de allersimpleste forbindelser i kategorien, henvise til [, kap. I-].... avne på homonukleare acykliske stamhydrider (uforgrenede kæder)... De simpleste stamhydrider Tabel indeholder anbefalede navne for de simpleste stamhydrider af grundstoffer andre end carbon, inklusive de laveste borhydrider (jf. bemærkning i slutningen af forrige afsnit). Den systematik, der er tilstræbt, bortset fra nogle få etablerede trivialnavne som ammoniak, kunne for så vidt overføres til carbonhydriderne, således at man fik navne som C, carban C, dicarban C, dicarben C, dicarbyn CCC, tricarbyn C CCC, tetracarba-,-dien osv., men her har vi valgt, som IUPAC, at bevare de traditionelle systemnavne, hvoraf de første methan til og med butan ikke er systematiske. De resterende er systematiske, idet de er afledt af talordene (samme stammer som de multiplikative præfikser i første kolonne af tabel ), men indeholder ikke en rod, der viser tilbage til grundstoffet carbon. avne på de laveste carbonhydrider er anført i tabel.... Angivelse af umættetheder I tabel og har vi set eksempler på angivelse af umættetheder, dvs. dobbelt- og tripelbindinger, i stamhydrider. Principperne herfor er generelle og kan for de vigtigste tilfælde opsummeres således: ummering af strukturen vælges først og fremmest [a] så umættethederne som helhed får lavest nummerering (jf..8.); dernæst, hvis dette ikke fastlægger nummereringen,

5 Komponenter og grundregler [b] således at dobbeltbindinger får lavest nummerering. I det færdige navn for forbindelsen udskiftes endelsen i navnet for det tilsvarende mættede hydrid med en (i tilfælde af at der er dobbeltbindinger), om nødvendigt forsynet med multiplikativt præfiks (tabel, første spalte) og lokant(er), i givet fald efterfulgt af yn, også med eventuelle lokanter og multiplikativt præfiks. vis den samlede umættethedsendelse starter med konsonant, er det kun det afsluttende n i det oprindelige navn, der skiftes ud, ellers er det an. C C CCC, pent--en (ikke pent--en, regel [a]) C CCCC, penta-,-dien (ikke penta-,-dien, regel [a]) CCC CC, pent--en--yn (ikke pent--en--yn, regel [b]), pentaaz--en I alle disse tilfælde anvendes én lokant for hver multipel binding; bindingen går så fra atomet med det pågældende nummer til atomet med nummer højere. I tilfælde, hvor bindingen forbinder atomer, der ikke har nabonumre, angives også det højst nummererede i en rund parentes, jf. lokanten 0(9) i navnet for ergocalciferol (se formel allerførst i kap. ).... avne på homonukleare monocykliske stamhydrider uden sidekæder Cykliske hydrider navngives som de acykliske hydrider, vi omtalte i.., blot sættes forstavelsen cyclo forrest i navnet som en integrerende del af dette (sml. cyclo-, tabel ). Man får altså navne som cyclooctasilan, cy lotetraazadien, cyclooctan, cyclooctatetraen (de to sidste foretrækkes stadig frem for cyclooctacarban, hhv. cyclooctacarbatetraen). Systemer med umættetheder nummereres ligesom ved de acykliske forbindelser (..) således, at dobbeltbindinger får lavest mulige numre. Dette kan ses illustreret i tabel, hvor de laveste cykliske stamcarbonhydrider er angivet med systematiske navne.

6 Kapitel Særlige navne er indført for de mancude monocykliske carbonhydrider med ringstørrelse >, dvs. dem med det maksimale antal ikke-kumulerede dobbeltbindinger. Ringens størrelse anføres i kantet parentes, efterfulgt af ordet annulen. For ringe med ulige antal atomer er der netop én C -gruppe; den kan angives med indiceret hydrogen (jf..7..). Da indiceret hydrogen skal nummereres lavest (.8.), får man på denne måde for de ulige ringe en anden nummerering end ved brug af den ligeledes tilladte, ovenfor indførte navngivning (cycloheptatrien osv.) [0]annulen -[9]annulen cyclonona-,,,7-tetraen cyclodecapentaen avne på heteronukleare acykliske stamhydrider (uforgrenede kæder) Vi har i..8. stiftet bekendtskab med udskiftningsnomenklaturen som en generel metodik til dannelse af navne på stamhydrider med heteroatomer. Kæder med alle heteroatomer nabostillet, specielt kæder med kun ét heteroatom, navngives oftest substitutivt (..8.) ud fra det tilsvarende stamhydrid (tabel ) eller radikofunktionelt (...), men udskiftningsnavne er i princippet altid en mulighed ( a-navnene nedenfor), selv om IUPAC-reglerne går i retning af at begrænse brugen af dem: C C dimethyloxidan, dimethylether, oxapropan C C C C C ethylpropylamin, ethylpropylazan, -azahexan C C SSC ethylmethyldisulfan, ethylmethyldisulfid,, -dithiapentan C Si Si Si C,-dimethyltrisilan (C ) AsAs(C ) tetramethyldiarsan For det særlige tilfælde, hvor kæden består af alternerende atomer af to slags, altså kæder af typen ABAB...ABA (hydrogenatomer udeladt), med

7 Komponenter og grundregler 7 B højere prioriteret end A i rækken > S > Se > Te > > P > As > Sb > Bi > C > Si > Ge > Sn > Pb > B, anvendes navne af typen multiplikativt præfiks + {A} + {B} + an hvor {A} betegner grundstofnavnet for A i a-formen (tabel, sidste søjle) og {B} tilsvarende. Dobbelte vokaler efter {A} og {B} i det færdige navn slettes, mens en eventuel dobbeltvokal efter det multiplikative præfiks bevares. Umættetheder angives også i disse navne som forklaret i... Si SSi SSi SSi SSi As AsAsAs C CC pentasilathian tetraarsazan tricarbaza-,-dien vis et atom optræder med et andet bindingstal n end for C, Si, Ge, Sn, Pb for B,, P, As, Sb, Bi for, S, Se, Te udstyres navnet med en deskriptor ë n sammen med de relevante lokanter, altså eksempelvis PP P P, ë,ë,ë,7ë -tetraphosphaza-,,-trien Sml. med PPPP, tetraphosphaza-,,-trien (Bemærk den udbredte brug af navne som tetraphosphazen for den første af disse forbindelser). ogle heteronukleare acykliske stamhydrider bestående af uforgrenede kæder har specielle navne, såsom CC, keten (jf....) C, carbodiimid (jf. tabel D) C, formazan (jf. tabel D)

8 8 Kapitel... avne på heteronukleare monocykliske stamhydrider... Udskiftningsnomenklatur Grundlæggende kan den tidligere præsenterede udskiftningsnomenklatur (»a-nomenklaturen«) anvendes til samtlige af overskriften dækkede stamhydrider. Se nogle eksempler i..8.. Man har dog traditionelt i heterocykelkemien anvendt antzsch-widman-navne (...). Disse er til gengæld ikke udviklet eller anbefalet af IUPAC for meget store ringe som fx kroneethere, hvor man stadig må ty til udskiftningsnomenklatur, jf. venstre figur allerførst i kap.. Vi giver i en række eksempler nedenfor såvel -W-navn som udskiftningsnavn til illustration af begge metoder.... antzsch-widman-navngivning for heteromonocykler Disse navne udmærker sig ved generelt at være mere kompakte end udskiftningsnavnene omtalt i... Princippet i -W-nomenklaturen er, at forbindelsen opfattes som afledt af en carbocyklisk ring, hvis størrelse angives ved et suffiks, ved udskiftning af visse atomer med heteroatomer, hvis art og antal så specificeres ved passende præfikser. Ringsuffikset indeholder også oplysning om mættetheden af systemet. Præfikserne for heteroatomerne er ligesom i udskiftningsnomenklaturen de i tabel, sidste kolonne, anførte. Med ringsuffikserne forholder det sig lidt mere komplekst. De fremgår af følgende tabel: Ringstørrelse -W-suffiks, fuldt mættet ring -W-suffiks, mancud ring iran (iridin) iren (irin) etan (etidin) et olan (olidin) ol an (inan) in (inin) 7 epan epin 8 ocan ocin 9 onan onin 0 ecan ecin oter: Endelserne iridin, etidin, olidin foretrækkes for nitrogenholdige ringsystemer af de respektive størrelser. Endelsen irin er et alternativ

9 Komponenter og grundregler 9 til iren for ringe, der som heteroatomer kun indeholder nitrogen. For seksleddede ringe bestemmes ringsuffikset af det i navnet sidst nævnte heteroatom (se eksempler nedenfor). I fuldt mættede seksringe bruges an, hvis dette heteroatom er, S, Se eller Te, og inan, hvis det er, P, As, Sb, Si, Ge, Sn, Pb eller B. I mancude seksringe (mancud, se..) bruges in, hvis det sidst nævnte heteroatom er, S, Se, Te,, Si, Ge, Sn eller Pb og inin, hvis det er P, As, Sb eller B. avnene azin for pyridin og oxin for pyran må ikke bruges, da de har, hhv. har haft andre betydninger (se Kemiske rd). Som det ses, kan talordene, som vi kender fra tabel, anes i ringsuffikserne, bortset fra dem for - og -leddede ringe. Man anvender ikke -W-systemet for ringe større end 0-leddede. Fremgangsmåden ved konstruktion af -W-navne illustreres nu ved nogle eksempler: S Si thiiran thiacyclopropan silolan silacyclopentan azocin aza[8]annulen azocan azacyclooctan I hvert tilfælde er øverst anført -W-navnet, nederst udskiftningsnavnet. Bemærk, at alle præfiksslutvokaler i -W-navnet elimineres ved sammenstød med en startvokal i den efterfølgende del af navnet, altså thiiran snarere end thiairan, silolan snarere end silaolan, azocin snarere end azaocin. I monoheterocykler starter nummereringen ved heteroatomet azepin oxepan -thiocin 7 8 S C

10 0 Kapitel Bemærk anvendelse af indiceret hydrogen (jf..7..) til fuldstændig specifikation af konstitutionen. Ved flere ens heteroatomer anvendes det relevante multiplikative præfiks fra tabel, og nummereringen starter ved et heteroatom og således, at heteroatomsættet som helhed nummereres lavest muligt (se note i.8.), eksempelvis: S S,-dithiolan,,-triazin,,,7-tetroxocan,,,7-tetraoxacyclooctan 7 8 år der er adskillige slags heteroatomer, gives nummer til det grundstof, der kommer først i rækken > S > Se > Te > > P > As > Sb > Bi > Si > Ge > Sn > Pb > B. Derefter nummereres, så heteroatomsættet som helhed får lavest mulig nummerering (jf. igen note i.8.). P As,,-oxazaphospholidin,,-oxaphospharsolan -,,-dithiazin P S S Yderligere eksempler på antzsch-widman-navne kan ses i tabellerne og 7, der giver IUPAC-godkendte ikke-systematiske navne for cykliske stamhydrider med ét eller flere heteroatomer (pyrrol, thiophen, imidazol osv.). Bemærk, at tidligere accepterede navne for umættede forbindelser med et antal dobbeltbindinger mindre end hos de tilsvarende mancude systemer (..) nu er forladt (det gælder azetin, pyrrolin, oxazolin mfl.). Disse forbindelser må nu navngives enten ud fra den tilsvarende mættede forbindelse ved præfikset dehydro (så pyrrolin bliver til didehydropyrrolidin), jf...7, eller ud fra den tilsvarende mancude forbindelse ved præfikset hy dro (så pyrrolin bliver til dihydropyrrol), jf....; IUPAC synes at foretrække den sidste mulighed. Udskiftningsnomenklatur er stadig også en mulighed.

11 Komponenter og grundregler,-dihydrofuran oxacyclopent--en,-dihydrofuran oxacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en,-dihydro--pyrrol azacyclopent--en Se også tetrahydrophosphepin-eksemplet i..7. Vedrørende nummerering af ringatomerne, se.8.. En konsekvens af -W-definitionerne er, at forbindelser med det samme navn, men forskellige substitutionsmønstre, kan have forskelligt antal dobbeltbindinger, fx,-dioxin (tabel 7, to dobbeltbindinger) og,-dioxin (=,-dioxacyclohex--en, altså kun én dobbeltbinding). Systemer med lutter ikke-carbonatomer kan fremdeles navngives ved både -W-nomenklatur og»a-nomenklatur«, og en generalisation af nomenklaturen for homonukleare acykliske hydrider (..) er også mulig (til navne som cyclopentasilan, cyclohexagerman osv.): B B Ge Ge Ge B B Ge Ge Ge tetraboretan B tetraboracyclobutan hexagerminan cyclohexagerman B hexagermacyclohexan,,,-tetrahydro-,,,,,-tetrazadiborinin,,,-tetraaza-,-diboracyclohex--en Endelig er der ved ringe af gentagne enheder af typen A m B n en oplagt generalisation af nomenklaturen for tilsvarende kædesystemer præsenteret i..:

12 Kapitel 8 7,,,7,,,,8-tetroxotetrazocan cyclotetraazoxan P B B P P B,,,,,-triphosphatriborinan cyclotriboraphosphan Si Si Si cyclotrisilaza-,,-trien,,-triaza-,,-trisilabenzen avnene borazin, boroxin og borthiin er tilladte ikke-systematiske navne for hhv. cyclotriborazan, -triboroxan og -triborathian (se tabel 7).... avne på oligocykliske stamhydrider Godkendte ikke-systematiske stamnavne for homo- og heterooligocykliske stamhydrider er givet i tabellerne, og 7 med den nummerering af skeletatomerne, der er vedtaget til brug sammen med disse navne. I en række tilfælde er alternative systematiske navne også givet, eller strukturer, der kun har sådanne, er vist for at illustrere bestemte navnetyper. Mange brugere vil kunne klare sig et langt stykke vej alene med disse stamhydridnavne fra tabellerne, men vi vil alligevel kort omtale nogle generelle metoder til dannelse af yderligere navne for oligocykliske stamhydrider.... avne på sammensætninger af identiske ringsystemer Princippet i denne nomenklatur er forklaret i..9.. Særlige navne gælder for sammensætning af benzenringe, hvor stammen phenyl ligger til grund (se biphenyl og,a:a,b-terphenyl i tabel ). I de sammensatte systemer bevares nummereringerne i de enkelte ringe, blot adskilt ved mærker på numrene, fx,a-dimethyl-,a-bipyridin-,a-diium (se..9. og tabel i kap., pa raquat) [,a-binaphthalen]-,a,,a-tetramin (se...) (IUPAC er ikke konsekvent mht. anvendelsen af kantet parentes i sådanne afledte navne).

13 Komponenter og grundregler... avne på mancude annelerede ringsystemer (fusionsnavne) år to ringe deler netop én kant, kaldes de annelerede. Der findes en nomenklaturtype, en slags substitutiv nomenklatur, for navngivning af mancude (se..) annelerede ringsystemer ud fra de indgående ringe, og den kan udvides til også at dække annelering af flere end to ringe. Reglerne for denne nomenklatur foreskriver, hvorledes det centrale ringsystem, hhv. den eller de substituerende sideringe vælges; hvordan disse komponenter repræsenteres i det færdige navn; og hvordan den færdige struktur nummereres. Reglerne er temmelig omfattende [8], så vi indskrænker os her til et par eksempler til demonstration af, hvorledes sådanne navne afkodes. I det simpleste tilfælde skal blot angives, at ét ringsystem er anneleret til det andet; det sker ved endelsen o, således at benzen bliver til benzo, naphthalen til naphtho osv. (men anthracen til anthra). Er det ene system benzen og det andet []annulen (jf...), fås (bemærk nummereringen): benzo[]annulen I stedet for []annulo, []annulo osv. bruges cyclobuta, cyclopenta osv. som vist her: C 7 -cyclobuta[ f]inden cyclopenta[at]porphyrin Steroiderne (...) kan afledes af et gennemhydrogeneret cyclopen ta[a]phenanthrenskelet.

14 Kapitel Indeholder en af ringene heteroatomer, bliver der forskel på det annelerede system alt efter hvilke(n) kant(er) heterocyklen deler med sin(e) naboring(e). Med bogstaverne a, b, c... angives, hvilken kant anneleringen er sket på, fx + c d b e a benzen furan benzo[c]furan isobenzofuran + c d b e a benzen furan benzo[b]furan benzofuran avnene benzofuran og isobenzofuran er kortformer, der er godkendt som stamnavne (tabel ). ummereringen af disse to stamforbindelser fremgår af nævnte tabel; bemærk, at i annelerede heterocykliske ringsystemer er atom nr. ikke nødvendigvis et heteroatom. Ifølge en særskilt nomenklatur for lige netop benzoannelerede systemer kan benzofuran og isobenzofuran i øvrigt også kaldes hhv. -benzofuran og - benzofuran. Er der også heteroatomer i de ringsystemer, der anneleres til det centrale ringssystem, identificeres annelerende kanter i disse ved numeriske lokanter: + a i h g b c f d e pyridin indol pyrido[,-b]indol

15 Komponenter og grundregler S,-oxathiol + c d b e a pyrrol S -[,]oxathiolo[,-b]pyrrol S I det sidste eksempel ses, at lokanterne fra delsystemet,-oxathiol følger med over i det færdige navn i kantet parentes. I anneleringsdeskriptoren placeres lokanterne, der definerer den deltagende kant fra oxathiolringen, i den rækkefølge, der er fastlagt ved bogstaveringen af pyrrolringen, så man får [,-b]. ummereringen af det samlede system har igen intet med nummereringen af delsystemerne at gøre. Afslutningsvis skal nævnes, at mange annelerede ringsystemer har status som stamforbindelser med stamnavne, der er betydeligt simplere end fusionsnavnene ville være; se tabellerne, og ligocykliske ringsystemer ved von Baeyer-nomenklatur år to ringe har to eller flere atomer fælles (se fx quinuclidin, tabel, der er opbygget af to seksleddede ringe, der har fire fælles atomer), kan systemet navngives som bicyklisk forbindelse i henhold til von Baeyer-nomenklaturen. pbygningen specificeres ved at man angiver antallet af atomer i hver bro, idet man gennemløber systemet fra et brohoved (atom, hvor de to ringe mødes) gennem først længste bro, så næstlængste og til sidst korteste bro. Undervejs nummereres atomerne, begyndende med nr. ved brohovedet. Det til quinuclidin svarende mættede carbonhydrid bliver herved bicy clo[..]octan og quinuclidin dermed -azabicyclo[..]octan. Andre eksempler er den højre struktur i figuren allerførst i kap. og ,,7-triazabicyclo[..0]dec--en hvoraf det sidste viser, at annelerede ringsystemer (...) også kan navngives ved von Baeyer-nomenklatur. Atter andre eksempler på bicykliske forbindelser, alle fra tabel, er bicyclo[..0]hexa-,-dien

16 Kapitel -isopropyl--methylbicyclo[..0]hexan (thujan),7,7-trimethylbicyclo[..0]heptan (caran),,-trimethylbicyclo[..]heptan (pinan),7,7-trimethylbicyclo[..]heptan (bornan) De sidste fire har status som stamforbindelser (med navnene i parentes som stamnavne og nummerering som vist i tabel ). Systemet kan udvides til tricykliske systemer osv.; vi nævner blot som eksempel adamantan (tabel ), som er tricyclo[...,7 ]decan (superskripterne tilkendegiver, at der ud over de tre broer mellem carbonatomerne nr. og er en bro indeholdende ét carbonatom mellem atomerne nr. og 7).... avne på spiroforbindelser Systemer, hvori to ringe har netop ét atom til fælles, kaldes spiroforbindelser. avngivningen i et par enkle systemer illustrerer spironomenklaturen, der kan opfattes som et slags specialtilfælde af von Baeyer-nomenklaturen med kun ét brohoved: spiro[.]octan -oxaspiro[.]decan I en anden type spironavne tilkendegives i kantet parentes de indgåede ringsystemer, samt hvilke positioner i disse, der besættes af spiroatomet; se fx navnet for fluorescein i Kemiske rd.... Komplicerede systemer Multicykliske carbonhydrider kan blive så komplicerede, at en navngivning enten fører til et uacceptabelt langt navn eller er umulig. Se fx diskussioner af de polyedriske forbindelser dodecahedran og buckminsterfulleren []; sidstnævnte har et IUPAC-navn, der fylder linier; uden lokanter er det hentriacontacyclohexacontatriacontaen, altså en 0-atomig struktur med ringe og 0 dobbeltbindinger.

17 Komponenter og grundregler 7.. avne på substituentgrupper afledt af stamhydrider Se tabel 8 for et udvalg af sådanne. Grundlæggende dannes substituentgruppenavne ud fra stamhydridnavne ved tilføjelse af endelserne yl, diyl, triyl osv. Dobbeltbindinger og tripelbindinger tilkendegives ved i stedet for diyl at bruge yliden, hhv. i stedet for triyl at bruge ylidyn. Lokanter viser positionen af den eller de frie valenser, fx propan--yl. ogle hydridnavne afkortes: methanyl bliver til methyl, germanyl til germyl osv. For propan, butan osv. anvendes den afkortede form i den specifikke betydning af -yl-substituentgruppen, altså butyl betyder butan--yl osv. Substituentgruppenavne dannet ud fra stamhydrider uden karakteristiske grupper kan kun bruges som præfikser. En del substituentgrupper har godkendte trivialnavne eller halvsystematiske navne, fx oxy (= oxidandiyl), isopropyl (= propan--yl), vinyl (= ethenyl). Bropræfikserne bruges til divalente substituenter, når de forbinder atomer i kæder eller i ringsystemer. Se fx i Kemiske rd navne for ace naphthen og acenaphthylen, hvori der er anvendt bropræfikser... Andre substituentgruppenavne... Generelt Ud fra de substituentgrupper, der er direkte afledt af stamhydrider (.), kan andre dannes ved substitution, og deres navne kan tilsvarende dannes ved anvendelse af substitutiv nomenklatur: -chlorpropan--yl for ClC C(C ), (-oxoethyl)azanyl eller acetylamino for C C() osv. For en hel række substituentgrupper er alternative navne tilladt, som oftest navne, der er beslægtede med et accepteret trivialnavn for den tilsvarende forbindelse, hvor den frie valens er erstattet med eller, fx me syl eller methansulfonyl for C S (helsystematisk ville det være methyldioxo-ë -sulfanyl) og acetamido for C C(). avne for en række sammensatte substituentgrupper, altsammen præfikser, er givet i tabellerne 9, 0 og. For karakteristiske grupper, der kan optræde som hovedfunktion og dermed blive angivet ved suffiks i substitutive navne, kan suffikset endvidere findes i tabel.

18 8 Kapitel... Kæder af substituentgrupper I.. omtalte vi substitutiv navngivning af sammensatte substituentgrupper. avne på substituentgrupper bestående af kæder af substituentgrupper kan alternativt dannes ved direkte sammenstilling af disses navne, fx C S C C C C (C ) 7 C CC C < methylsulfonyl (se også ovenfor) oxydimethylen methylendioxy decanoyloxyethylennitrilo... Acylsubstituentgrupper Acylsubstituentgrupper (RC()) navngives generelt ved at navnet på stamhydridet svarende til den længste kæde i R-gruppen, som ender med C()-gruppen, tilføjes endelsen -oyl: C (C ) C hexanoyl C 7 C C C C C C hepta-,-dienoyl Bemærk, at nummereringen starter ved carbonylgruppen, således at vi får,- i navnet ovenfor, selv om det tilsvarende carbonhydrid hedder hepta -,-dien. Der kan være tale om kæder med en carbonylgruppe i begge ender, hvor endelsen -dioyl så benyttes: C(C ) 8 C decandioyl vis carbonylgruppen er bundet til en ring, eller hvis der er flere end to ca rbonylgrupper, navngives ud fra det stamhydrid, carbonylgruppen eller -grupperne er bundet til, ved tilføjelse af endelsen -carbonyl, om fornødent med et multiplikativt præfiks (tabel ):

19 Komponenter og grundregler 9 C C C C CC C C cyclohexancarbonyl butan-,,-tricarbonyl.. Ligandbetegnelser Tabel giver en lang række ligandbetegnelser, såvel præfikser til brug i koordinationsnavne som forkortelser til brug i formler. Man bemærker, at en del af præfikserne i tabellens første del er sat i parentes. Dette kan virke omstændeligt, men er hensigtsmæssigt for at ungå misforståelser. Inden for ligandpræfikser er der en del forskelle på IUPAC- og CASnomenklatur (jf..). Yderligere ligandpræfikser kan efter behov konstrueres som følger: Systemnavne på anioniske ligander, som ender på id eller eller at, tilføjes endelsen o og bliver derved til de tilsvarende ligandpræfikser, altså As B P C C (C ) C C arsenido borido osv. phosphato eller mere udførligt tetraoxidophosphato() (acetato) (propan--olato) (phenolato) osv. IUPAC foreskriver i denne kategori, at navnene på de organiske ligander generelt skrives i parentes. ydrocarbyl-ligandpræfikser kan uden videre tages fra tabel 8 eller dannes tilsvarende (man får altså methyl, cyclopropyl osv.) og acyl-ligandpræfikser fra tabel 9 (altså ligandpræfikserne bliver formyl, acetyl osv.). De herved fremkomne præfikser behøver i øvrigt ikke at sættes i parentes.

20 0 Kapitel Systemnavne på organiske ligander i øvrigt sættes i parentes og kan derefter anvendes som ligandpræfikser, fx (phthalocyanin) eller forkortet ( pc), jf. tabellerne.ii og D..7. Øvrige elementer af IUPAC-nomenklaturen: tegnsætning, affikser, lokanter, stereokemiske deskriptorer.7.. Tegnsætning Tegnsætning i kemiske navne er i de fleste tilfælde ukompliceret og fremgår af eksemplerne rundt om i bogen. Det gælder anvendelse af komma, semikolon, kolon, punktum og bindestreg samt plus- og minustegn. Et særligt tegn i IUPAC-nomenklaturen er den lange bindestreg, som anvendes i additionsnomenklatur (...,.8) og i nomenklatur for flerkernede kompleksforbindelser (.9..). Parenteser anvendes bl.a. for at tydeliggøre substituentgruppers tilhørsforhold og kan være afgørende for betydningen af navnet, sml. (cyclohexylmethyl)amin C C og cyclohexyl(methyl)amin C C eller (dimethylamido)trioxidosulfat [S[(C ) ] ] og dimethyl(amidotrioxidosulfat) S( )(C ) Man skriver tilsvarende butan(dithiosyre) for C C C CSS for at undgå forveksling med butandi(thiosyre), der dog endnu bedre navngives butanbis(thiosyre), SCC C CS (se...8). Er der brug for parenteser på flere niveauer, anvendes i denne bog først ( ), dernæst [ ] på de efterfølgende niveauer, altså...[ [ [ ( ) ] ] ]... (IUPAC

21 Komponenter og grundregler foreskrev to andre, indbyrdes forskellige systemer i hhv. [] og []). Der er dog undtagelser. omenklaturreglerne dikterer i visse tilfælde brug af en bestemt type parentes til et bestemt formål, uanset hvilket niveau, man befinder sig på [runde parenteser ved angivelse af visse multiple bindinger (...) og ved isotopsubstitution (.); firkantede parenteser i navne for brosubstituentgrupper (eksempler i tabel 8) og for annulener (..), i fusionsnavne (...), i von Baeyer-nomenklatur for ringsystemer (...), i navne på spiroforbindelser (...), i navne på afledninger af sammensætninger af identiske ringe (...), i koordinationsnavne for polymerer (.0) samt ved isotopmærkning]. Eksempelvis (jf..) er di([ ]methyl)sulfoxid ikke det samme som di[( )methyl]sulfoxid. For anvendelse af parenteser på flere niveauer i formler foreskriver IUPAC en anden rækkefølge end i navne. Vi har valgt at anvende rækkefølgen...[ [ [ ( ) ] ] ]... også i formler, bortset fra i koordinationsforbindelser, der har [ ] yderst, fx [CoF ] (kan undlades i simplere tilfælde), og når isotopmodifikation nødvendiggør en anden rækkefølge (se eksempler i.)..7.. Affikser (præfikser, infikser, suffikser) Multiplikative præfikser er givet i tabel. Deres brug er eksemplificeret i forbindelse med de enkelte nomenklaturtyper (.) og talrige steder i kap. og. er skal blot nævnes, at præfikserne i anden kolonne altid bruges med efterfølgende parentes, også når misforståelser ikke er mulige, fx Ca (P ) [C (C ) 8 C ] + calciumbis(phosphat) tetrakis(decyl)ammonium Affikserne en, yn, dien, trien, diyn osv. tilkendegiver umættetheder. Deres brug, herunder den modifikation, der sker af stamhydridnavnet, er eksemplificeret i... Præfikser og suffikser for substituentgrupper og ligander er behandlet i.,. og.. Sammensætning af affikser kan føre til vokalsammenstød, fx tetraam minzink(+); triethanolatooxidophosphor;,,9,,-pentaazaoctadecan. ovedreglen er, at begge vokaler bibeholdes; undtagelser er () antzsch-widman-navne (...); det hedder,-oxazol (ikke,- oxaazaol) og,,,7-tetroxocan (ikke,,,7-tetraoxaocan).

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri Kædeisomeri trukturisomeri tillingsisomeri Funktionsisomeri Tautomeri Isomeri tereoisomeri Diastereomeri Enantiomeri E/Z-isomeri Figure : De forskellige former for isomeri. Bemærk at diastereomeri der

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Tabel 13. Generelle strukturelle, stereokemiske og beslægtede deskriptorer og præfikser

Tabel 13. Generelle strukturelle, stereokemiske og beslægtede deskriptorer og præfikser . Generelle strukturelle, stereokemiske og beslægtede er og præfikser Tabel 13 Tabellen omfatter fortrinsvis præfikser, der kan anvendes generelt i IUPAC-navne for at tilkendegive strukturelle og stereokemiske

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen

Carbonhydrider kursus-mappe af Mads Albæk Sørensen og Simon Steffen Andersen H 3 C. Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 3 C C 3 Lavet af Simon Steffen Andersen og Mads Albæk Sørensen 1 Side Indholdsfortegnelse Definition af Carbonhydrider:... 3 Opbygning af Carbonhydrider:... 3 Inddeling af Carbonhydrider i grupper... 4

Læs mere

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Elementær Matematik. Mængder og udsagn Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

1. Nomenklaturprincipper

1. Nomenklaturprincipper . Nomenklaturprincipper Nomenklaturprincipper.. Indledning Dansk kemisk nomenklatur, som den har været fremstillet og benyttet de seneste årtier i lærebøger, vejledninger i navngivning af kemiske forbindelser

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Sproget Six. Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere. Vinter 2006. Abstract

Sproget Six. Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere. Vinter 2006. Abstract Sproget Six Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere Vinter 2006 Abstract Six er baseret på det sprog, der vises i figur 6.2 og 6.4 i Basics of Compiler Design. Den herværende tekst beskriver basissproget

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H 3 C CH 3 CH 3 CH 3 CH2 H CH 3 (2E,4E,6E,8E)-3,7-dimethyl-9-(2,6,6-trimethylcyclohex-1-en-1-yl) nona-2,4,6,8-tetraen-1-ol retinol IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Matematisering af redoxprocessers afstemning 1

Matematisering af redoxprocessers afstemning 1 Matematisering af redoxprocessers afstemning 1 Eksempel 1 Br + Cl 2 Cl + Br 2 Problem, målsætning En afstemning går ud på at bestemme (naturlige) tal a, b, c, d så: a Br + b Cl 2 c Cl + d Br 2 Metode Tallene

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden et spørgsmål om Farey-brøker

5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden et spørgsmål om Farey-brøker Dette er den sidste af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden

Læs mere

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable Navn: Klasse: Formler algebra - Fase Omskriv beregn med variable Vurdering fra til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring. Jeg kan opstille en linjes ligning, når jeg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Matematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.

Matematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet

Læs mere

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser

Læs mere

Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner

Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner Øget samspil med det biologisk område mindre med fysik i dag Kemi bør arbejde på bedre samspil med fysik (især B-niveauerne) uden at miste samarbejdet

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Opsætning af pc Brugen af det digitale plantesøgningsprogram og kortet forudsætter at din computer tillader popups fra netadressen www.gis.slnet.dk

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

Projekt Pascals trekant

Projekt Pascals trekant ISBN 988089 Projekter: Kapitel 9 Projekt 9 Pascals trekant Projekt 9 Pascals trekant Et af målene i dette afsnit er at generalisere kvadratsætningerne, så vi fx umiddelbart og uden nødvendigvis at bruge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Thy-Mors HF & VUC, Nykøbing afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi B Gunnsteinn Agnar Jakobsson, kemi tfj-keb Holdet er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Algoritmer og Datastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 7 (syv) Eksamensdag:

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement)

TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement) TrivselAPV 2010 Teknisk guide til sikkerhedsgrupperne2 (supplement) Flere rapporter muligheder supplement til del 2 Denne guide beskriver, hvordan I kan udtrække flere oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen.

Læs mere

Errata pr. 1. sept Rettelser til Ypsilon 1. udgave, 1. oplag

Errata pr. 1. sept Rettelser til Ypsilon 1. udgave, 1. oplag Errata pr. 1. sept. 2009 Rettelser til Ypsilon 1. udgave, 1. oplag Rettelserne herunder er foretaget i 2. oplag af bogen. Desuden forekommer der mindre rettelser i 2. oplag, som ikke er medtaget her, da

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

SecureAware Opfølgning Manual

SecureAware Opfølgning Manual SecureAware Opfølgning Manual Manualen beskriver brugen af SecureAware version 3 Dokument opdateret: juni 2009 Om dette dokument Dette dokument er en vejledning i brug af opfølgnings-modulet i SecureAware.

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo

Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo Import af rekursivt (parent-child) hierarki i Palo Dette dokument beskriver hvordan et simpelt rekursivt (parent-child) hierarki kan importeres ind i Palo på forskellige måder via SQL og samtidig bibeholde

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

De fire elementers kostbare spejl

De fire elementers kostbare spejl Projekt.6 Lineær algebra moderne og klassisk kinesisk De fire elementers kostbare spejl "Som bekendt anses matematikken for at være en meget vigtig videnskab. Denne bog om matematik vil derfor være af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

DDElibra H Å N D B O G

DDElibra H Å N D B O G H Å N D B O G Axiell Danmark A/S 2016-10-12 Version 9.11.60 GUI Copyright 2016 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Introduktion... 3 3 Søgning i dokumentationen... 3 4 Åbning af ""...

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere