Strategier for bæredygtig byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for bæredygtig byudvikling"

Transkript

1 Strategier for bæredygtig byudvikling Kjell Nilsson Jakriborg, Sverige. Foto Kjell Nilsson Jakriborg, Sverige. Foto Kjell Nilsson Bytilvækst i Randstad-området i Holland (tv. ) og regionen omkring Leipzig-Halle i det østlige Tyskland (modstående side). De gule områder er byområder, der er kommet til i perioden Illustrationer udarbejdet af Thomas Sick Nielsen Bytilvækst i Randstad-området i Holland (tv. ) og regionen omkring Leipzig-Halle i det østlige Tyskland (modstående side). De gule områder er byområder, der er kommet til i perioden Illustrationer udarbejdet af Thomas Sick Nielsen Corine land cover, 1990, 2000 Urban, 1990 Agriculture, 1990 Forest and narure areas, 1990 Water surfaces, 1990 Additional urban land Corine land cover, 1990, 2000 Urban, 1990 Agriculture, 1990 Forest and narure areas, 1990 Water surfaces, 1990 Additional urban land Den engelske forsker Michael Batty hævder i en artikel i tidsskriftet Science, at byer hovedsageligt vokser nedefra, og at markedskræfter og transport er nøglefaktorer, mens fysisk planlægning og lovgivning spiller en underordnet rolle. Ved at sammenligne situationen forskellige steder i Europa kan vi påvise, at bæredygtig byudvikling hænger sammen med en stærk planlægning og kontrol på et regionalt niveau. Samtidig må vi også konstatere, at trenden går den modsatte vej mod mere laissez-faire politik og decentralisering Byerne vokser hurtigere end befolkningen Fra 1990 til 2006 voksede byarealet i Europa med ca kvadratkilometer om året, et areal der er større end Berlin. Befolkningstilvæksten er naturligvis en vigtig drivkraft bag denne udvikling. Men det er kun en del af forklaringen. En vigtigere grund er, at byerne er blevet betydeligt mere spredt bebyggede. Siden 1950 erne er Europas byer vokset arealmæssigt med i gennemsnit 78 pct., mens befolkningen i samme perioden kun voksede med 33 pct. Mange negative konsekvenser I EU-kommissionens dokument Towards a strategy for the urban environment udpeges urban sprawl eller spontan byvækst som det mest udfordrende problem, der skal løses i fremtidens by- og samfundsplanlægning. De vigtigste negative konsekvenser af en ukontrolleret byvækst er: Forbruget af areal, tab af højproduktiv landbrugsjord Ødelagte biotoper, fragmentering af landskab og økosystem Færre grønne områder, længere afstand til rekreationsområder og usundere livsstil Øget afhængighed af privatbiler, trafikpropper, længere pendlingsafstand og mere luftforurening Forslumning af de centrale bydele, social opdeling og større forskelle mellem rige og fattige områder Men den såkaldte peri-urbanisering har også sine gode sider. Yngre familier flytter til periurbane områder med ønsket om frisk luft, grønne omgivelser og et sikkert miljø for deres børn. Muligheden for hjemmearbejdspladser og bedre kollektiv transport gør en større afstand mellem hjem og arbejdsplads mere acceptabel. Længslen efter eget hus og den kendsgerning, at huspriserne falder med afstanden fra byen, er også et motiv. Og så tilfører tilflytterne yngre kræfter og energi til forsømte landsbyer. Fremtidens by skal være tæt og grøn Hvordan kan man så bevare disse positive effekter samtidig med, at man undgår de negative konsekvenser af ukontrolleret vækst? Syv case studies i PLUREL viser, hvordan problemerne kan håndteres strategisk i forskellige planlægningssystemer. Studierne blev gennemført i seks europæiske og en kinesisk region: Haaglanden (Holland), Manchester (Storbritannien), Montpellier (Frankrig), Leipzig (Tyskland), Warszawa (Polen), Koper (Slovenien) og Hangzhou (Kina). Bedre koordinering mellem transport, byudvikling og grøn planlægning I de fleste europæiske lande er den regionale indflydelse på arealanvendelsen begrænset på grund af kommunernes ret til selvbestemmelse. Det er et afgørende problem, at regioner er splittet op i mange kommuner, da kontrol med byudvikling kræver koordinering og samarbejde. Situationen findes bl.a. i Warszawa, som er præget af hårdt pres på værdifuld natur og landbrugsjord. De regionale myndigheders forsøg på at styre udviklingen er langt fra tilstrækkeligt. Man fokuserer på isolerede problemer, hovedsagelig af økonomisk art, og lokale interesser overskygger hensynet til overordnede mål og nabokommuner. De regionale strukturplaner for Haagregionen og Montpellier Agglomeration er derimod eksempler på moderne strategier med en bedre koordinering af kollektiv trafik og arealanvendelse. Strukturplanen for Haaglanden præsenterer regionens vigtigste overordnede strategier. Selvfølgelig er det sværere at samordne interesserne hos 72 selvstændige kommuner i regionen omkring Warszawa, end hos de 9 kommuner i regionen omkring Haag. På den anden side er Haaglanden en del af provinsen Sydholland, som igen er en del af en større region i Randstad-området. Dette kræver også en koordinering. Og i Montpellier er det lykkedes at forene ambitionerne hos 31 kommuner i en strategi for en mere jævnt fordelt byudvikling pct. eller %

2 PLUREL (Peri-urban Land Use RELationships) er et såkaldt integreret projekt under EU s 6. rammeprogram. Det blev gennemført fra Det totale budget er på 11 mio. Euro, heraf 7 mio. i EU-finansiering. 35 partnere fra 14 europæiske lande samt Kina deltog i projektet, som blev koordineret af Skov & Landskab, Københavns Universitet ved Kjell Nilsson og Thomas Sick Nielsen. Læs mere på Selv i regioner, hvor befolkningen går tilbage, fortsætter byerne at vokse. Leipzig er et eksempel på en by, som breder sig ud i landskabet, samtidig med at de centrale dele forfalder. Fotos Kjell Nilsson Selv i regioner, hvor befolkningen går tilbage, fortsætter byerne at vokse. Leipzig er et eksempel på en by, som breder sig ud i landskabet, samtidig med at de centrale dele forfalder. Fotos Kjell Nilsson Den grønne vs. den tætte by EU-kommissionen har i sin strategi for bymiljø anbefalet, at vi skal bygge tættere byer. Det er man gået i gang med i Haag, hvor 80 pct. af al ny bybebyggelse skal ske inden for områder, der allerede er bebygget. Men fortætning, på bekostning af parker og andre grønne områder, er en betænkelig vej at slå ind på. En tæt by med mange belagte overflader er en sårbar by, ikke mindst når det handler om at modstå de negative effekter af klimaforandringerne. Eksempelvis medfører en øgning i kraftige regnskyl større problemer med oversvømmelser, hvis der ikke findes grønne områder, hvor vandet kan sive ned i jorden. Hvis en øget tæthed, for at mindske transportbehovet, fører til et mindre areal med grønne områder, så mister man en vigtig ressource i tilpasningen til nye klimaforhold. En kritisk diskussion af EU-kommissionens politik for bæredygtig byudvikling er derfor nødvendig. For at stoppe borgernes flugt fra kompakte bykerner med dårligt miljø til bedre livsmiljøer i peri-urbane områder må der udvikles nye koncepter, der gør den tætte by mere grøn og populær. Sociale oprustningsprojekter i det centrale Leipzig er eksempel på en sådan ambition. Strategien her er at forbedre bymiljøet og øge livskvaliteten for at fastholde indbyggerne i byen. Lokal produktion og bevaring af dyrkningsjord Det mest ambitiøse initiativ, når det gælder lokal produktion af fødevarer, ses i den gamle købstad Todmorden, 20 km nord for Manchester. Her er målet at gøre byen selvforsynende med fødevarer allerede i Projektet, som kaldes Incredible Edible er en ægte græsrodsbevægelse, som hjælper idealister og ngo er med at finde dyrkningsjord, rydder bureaukratiske forhindringer af vejen og støtter lokale initiativer. Muligheden for at kompensere jordejere for deres økosystemtjenester må ses som en spændende mulighed i peri-urbane områder. I Haaglanden har man arbejdet med et system, hvor landmænd bliver belønnet for deres indsats for at forbedre landskabet gennem såkaldt grønne og blå tjenester. Strategien er at skabe et økonomisk incitament for landmændene til at forsætte landbrugsdriften i stedet for at sælge jorden. Både landmænd og myndigheder er meget interesserede i at udbygge systemet og skaffe ressourcer til fondene, men der er brug for andre tiltag som f.eks. arealbanker for, at det skal gøre en reel forskel. Et sådant system bruges i Montpellier, hvor arealanvendelsen er blevet frosset i 15 år kombineret med særlig støtte til landbruget i den peri-urbane zone. Fremtidige perspektiver udviklingen går i den forkerte retning I PLUREL har vi set adskillige eksempler på vellykkede græsrodsinitiativer og processer, som drives nedefra, men vi kan også konstatere, at der er brug for styring og kontrol i form af en stærk lovgivning og et effektivt planlægningssystem. Regionen er det vigtigste strategiske, men der er også behov for en mere aktiv indsats fra EU s side. Haaglanden har i studierne det største potentiale for at styre byudviklingen, fulgt af Manchester og Montpellier. Omvendt er tidligere østeuropæiske regioner som Leipzig, Koper og Warszawa gået fra et stærkt centralstyret plansystem til et meget liberalt system, hvor markedskræfterne har betydeligt friere tøjler. Det har tydelige negative konsekvenser for både mennesker og miljø. Der er behov for koordinering, når det gælder den økonomiske politik og skattesystemet. Der er brug for at give myndighederne bedre muligheder for at nyttiggøre gevinsterne fra spekulation i jord. Desværre har vi også konstateret, at udviklingen går i den modsatte retning med øget decentralisering og mindre i styring i lande som Danmark, Holland og Storbritannien. Studierne i PLUREL viser, at samfundets evne til at styre markedskræfterne og forhindre øget urban sprawl kommer an på to forhold; styrken i planlægningsinstrumenterne og det administrative niveau, der tager beslutninger om ændret arealanvendelse. Jo mere decentralt system og laissez-faire-orienteret politik, jo færre muligheder har man for at styre byudviklingen. Kjell Nilsson, landskabsarkitekt mdl, forskningschef, leder af Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber, Skov & Landskab, KU 72 73

3 Grønne områder gør byen attraktiv Cecil Konijnendijk, Christian Lindholst og Natalie Gulsrud Et tværgående projekt Nordic Green Space Award har som mål at skabe et nyt kvalitetsstempel for parker og grønne områder i Skandinavien. Visionen er at fremme, markedsføre og udvikle grønne områders oplevelsesmæssige og rekreative værdier i de nordiske lande. I projektet indgår mere end 25 partnere, bestående af kommuner, interesseorganisationer, brugerrepræsentanter og forskningsinstitutioner på tværs af Norge, Sverige og Danmark. Internationalt vil det endelige kvalitetsstempel være med til at brande de nordiske lande og de deltagende byer gennem et netværk af grønne områder. National og lokalt vil ordningen bidrage til at brugere og politikere bliver opmærksomme på værdien af grønne områder og udmærkelsen bør kunne indgå i branding-strategier. Projektet afsluttes i 2012, og delresultater med udmærkelsen af de første grønne området præsenteres på danske parkdage i Aalborg Der kan læses mere om projektet på Projektet er medfinansieret af Realdania, Friluftsrådet og Movium partnerskab. Grønne områder gør byen attraktiv Green Space Award logo Mange byer rundt omkring i verden profilerer sig i dag på deres parker, træer og grønne kvaliteter. Melbourne er et godt eksempel. Foto Cecil Konijnendijk Mange byer rundt omkring i verden profilerer sig i dag på deres parker, træer og grønne kvaliteter. Melbourne er et godt eksempel. Foto Cecil Konijnendijk I en globaliseret verden konkurrerer byer om penge, talent, turister og opmærksomhed for at sikre fortsat udvikling og velstand. I konkurrencen er det nødvendigt at være synlig og skabe en genkendelig identitet på baggrund af styrkeområder og profil. Blandt de eksperter, som har tænkt over, hvordan vi kan skabe bedre og mere attraktive byer med en høj livskvalitet, er økonomen Richard Florida. Florida fokuserer på, hvordan kommuner kan blive bedre til at tiltrække den kreative klasse, dvs. folk som arbejder inden for videnskab, arkitektur, ingeniørarbejde, design, uddannelse, kunst, musik og underholdning. Ifølge Florida er et godt bymiljø en vigtig faktor for, at den kreative klasse, som dynamo i det moderne bysamfund, bosætter sig ned et bestemt sted. Der er mange eksempler på byer som tiltrækker store mængder talent, innovation og kreativitet. Den amerikanske forsker Joel Kotkin beskriver et sæt nøglefaktorer, der karakteriser byer med succes gennem tiderne. Byerne skal f.eks. være trygge og travle. De skal også byde på mange forskellige oplevelser. Men hvordan opfylder man alle disse krav og hvordan kan byernes parker og andre grønne områder bidrage? Forskning på Skov & Landskab forsøger at finde svarene på disse spørgsmål. Branding og grønne områder Gennem tiderne har byer profileret sig på forskellige måder. I mange tilfælde har byernes parker og natur spillet en vigtig rolle med hensyn til at tiltrække rige borgere og nye investeringer. Dette har været med til at bevare parker og naturområder, f.eks. tidligere kongelige jagtområder, der blev omformet til parker. Place branding er et koncept inden for marketing, som ser på, hvordan et sted kan brandes gennem en kombination af egenskaber, oplevelser og ikke mindst de opfattelser, som mennesker har om stedet. Grønne brands findes på forskellige niveauer, fra profilering af den individuelle park til byens overordnede grønne profil. Der er fokus på, hvordan der kan skabes bedre og mere bæredygtige byer med en højere livskvalitet. Byer i hele verden har indset, at deres grønne infrastruktur er med til at skabe attraktive områder til at bo, arbejde og slappe af. Men det er ikke nemt at skabe et grønt place brand, der giver mening for byen og omverdenen. Her er det ikke kun vigtigt, at der arbejdes med reelle styrker, men også at f.eks. lokale borgere er med til at skabe selve brandet. Det er også vigtigt, at place branding har specifikke målgrupper som f.eks. eksisterende og fremtidige indbyggere samt turister, investorer og erhvervsfolk. Konkurrencekraftige byer satser grønt Blandt de byer, der har satset på det grønne som en del af byens brand, er Chicago. Byen var tidligere nok mest kendt som gammel industriby og som Al Capones opholdsted indtil for nogle år siden. Men i 1989 blev Richard Daley valgt til borgmester. Daley satsede stort på det grønne i et storslået udviklings- og re-branding -projekt. Borgmesterens Clean & Green -initiativ omfattede massive træplantninger og en oprydning i byen. Bystyret startede et tæt samarbejde med en række frivillige organisationer og med forskningsinstitutioner. I 2003 blev alle af byens daværende over gadetræer registeret. Nye parker og naturområder og også mange grønne tage blev etableret. I dag er Chicago kommet på listen over de 10 grønneste byer i USA. I andre dele af verden har bl.a. Vancouver og Melbourne profileret sig gennem deres grønne områder, og EU s nye pris for den grønneste by gik til Stockholm i 2010 og Hamborg i I nye industrilande som Kina og Indien satser man også på grøn branding og på de grønne områder. Eksempelvis har Kuala Lumpur i Malaysia har en ambition til at blive Asiens tropiske haveby i Grøn branding i Danmark Et ph.d.-studie ved Skov & Landskab undersøger i øjeblikket, hvordan danske byer arbejder med grøn branding, og især hvordan byerne inddrager deres grønne områder i dette arbejde. Og der er en klar mangel på viden. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle danske kommuner har resulteret i et første overblik. De fleste kommuner anser sig selv som grønne, men det viser sig, at grønt kan betyde mange ting og at byernes grønne brands ofte er diffuse. Når det gælder grønne områder, så er der mere fokus på landsområder og omliggende natur end på byens parker. Der mangler strategier for grøn branding, og samarbejde mellem bl.a. kommunens kommunikationsansvarlige og den grønne forvaltning kan forbedres. Parker og andre grønne områder bliver nogle gange brandet individuelt, men uden kobling til byens overordnede brand(s). Grøn branding i de danske kommuner har de eksisterende og fremtidige borgere som vigtigste målgrupper og anses som vigtigere end f.eks. virksomheder og turister. Her ville det være oplagt at involvere borgerne i udviklingen af det grønne brand. Også når det gælder udvikling af byens grønne struktur. Perspektiv for grøn branding Forskning viser, at byens grønne områder har et stort potentiale, når det gælder byens kvalitet og konkurrencekraft. Grøn branding kan være med til at sætte parker og andre grønne områder højere på den politiske dagsorden. Dette er vigtigt i økonomisk pressede tider for kommunerne. Men branding skal nøje overvejes, målrettes og giver kun mening, når lokale borgere er en del af processen. Cecil Konijnendijk, Christian Lindholst og Natalie Gulsrud, Skov & Landskab, KU Grønne områder kan være med til at skabe byernes identitet. Central Park i New York er et godt eksempel. Foto Cecil Konijnendijk Grønne områder kan være med til at skabe byernes identitet. Central Park i New York er et godt eksempel. Foto Cecil Konijnendijk Chicago er blandt de amerikanske byer, der har været førende inden for grøn branding. Foto Cecil Konijnendijk Chicago er blandt de amerikanske byer, der har været førende inden for grøn branding. Foto Cecil Konijnendijk 74 75

4 Byomdannelse og kunsten at kultivere Ellen Braae og Svava Riesto Vinderforslaget fra 2007 i den internationale konkurrence om Carlsbergområdets fremtid venter stadig på at blive realiseret. Med dette 2. præmieforslag, Time Will Tell, foreslog en gruppe spanske arkitekturstuderende, at frem for at bygge på grunden skulle den udvikles over lang tid ved at tillade adgang til og aktiviteter på området. Herved hævdede forslagsstillerne ville nye programmer og former forme sig på den bedst mulige måde. Sådanne åbne programmer er ved at gøre sit indtog i byomdannelse. De viser, at arkitekternes og landskabsarkitektens rolle ofte er at understøtte og kultivere, også selv om der kan gå lang tid mellem såning og høst. Plan af Alberto Álvarez Agea, Ana Zazo Mortalla, Manuel Álvarez-Monteserín La Hoz, Ana Penalba Estebanez og Maria Mallo Zurdo Vinderforslaget fra 2007 i den internationale konkurrence om Carlsbergområdets fremtid venter stadig på at blive realiseret. Med dette 2. præmieforslag, Time Will Tell, foreslog en gruppe spanske arkitekturstuderende, at frem for at bygge på grunden skulle den udvikles over lang tid ved at tillade adgang til og aktiviteter på området. Herved hævdede forslagsstillerne ville nye programmer og former forme sig på den bedst mulige måde. Sådanne åbne programmer er ved at gøre sit indtog i byomdannelse. De viser, at arkitekternes og landskabsarkitektens rolle ofte er at understøtte og kultivere, også selv om der kan gå lang tid mellem såning og høst. Plan af Alberto Álvarez Agea, Ana Zazo Mortalla, Manuel Álvarez-Monteserín La Hoz, Ana Penalba Estebanez og Maria Mallo Zurdo Byen er en levende organisme i bestandig forandring, og byomdannelse kan betragtes som en kultivering. Cultivare kommer fra latin og betyder at pleje vækster. Sammen med dét at skabe rum er kultivering landskabsarkitekturens primære opgave: at kultivere alt fra planter til byrum, boligområder, veje og mellemrum kort sagt det urbane landskab. Det indbefatter en særlig opmærksomhed på, hvordan sådanne omdannelser kan finde sted. Og er sammen med kortlægning af de værdier, strategier og designtilgange, som er på spil i nutidens planlægning, omdrejningspunktet for forskergruppen for Landskabsarkitektur og -urbanisme Byomdannelse som nutidens byplanlægning I dag finder hovedparten af byudviklingen sted som omdannelse af allerede urbaniserede områder. Genanvendelse har afløst bar mark -projekter og masterplanlægning. Under udbygningen af den danske velfærdsbys forstæder og byudvidelser i 1960 erne og 1970 erne skabte byplanlægningen de fysiske rammer om samfundets behov. I dag er udgangspunktet for megen byomdannelse et andet: en produktion ophører eller flytter, eller transportformer ændres og noget må nødvendigvis ske på de tiloversblevne områder. Selv om disse byomdannelser dermed ikke altid er frivillige, åbner de en unik mulighed for gentænkning af sammenhænge i byen for planter, dyr og mennesker og for nye anvendelsesmuligheder. Bæredygtig transformation? At omdanne gennem transformation fremfor at rydde en byggegrund rummer flere bæredygtighedsaspekter. Ét handler om ressourcer. Jo mere vi kan genanvende af dét, der allerede er, desto færre materialer skal der tilføres. Vi ser fortsat eksempler på, at det økonomisk er fordelagtig at fjerne alt hvortil i øvrigt? og erstatte det med nyt, men ud fra en pragmatisk ressourcetænkning er det ikke bæredygtigt. Den landskabsarkitektoniske udfordring består her i at ændre vores værdsættelse af det, vi måske forlods betragter som værdiløst eller ligegyldigt. Ét andet handler det om at udvikle en alternativ økologiforståelse til den gældende, som dyrker oprindelighed som mål for jord, vand og livsstil. Skal noget, som er økologisk bæredygtigt, nødvendigvis ligne ren og uberørt natur? Og endelig udgør social bæredygtighed et centralt aspekt ved byomdannelse, hvor forholdet mellem nye og eksisterende brugere, gentrificering, stærke og svage aktører og brug af byens rum er afgørende. At styrke forskelle Med den franske landskabsarkitekt Alexandre Chemetoffs ord er transformation en kultivering af forskelle med så få midler som muligt. Det bygger på en anerkendende tilgang til det eksisterende og dermed på en accept tidligere tiders mange aflejringer. De kan i samspil med tilpasninger og nyetableringer bidrage til en mangfoldighed og kompleksitet i vores omgivelser, som nybyggeri i sig selv ikke formår at tilvejebringe. Arkitektur handler dermed om at fortolke det enkelte sted og at afprøve, hvad det kan blive til gennem tilføjelser og bearbejdninger frem for at skabe alt på ny. Denne opmærksomhed på stedets unikke træk fordrer metoder til både at afdække stedets mange lag og til at omsætte dem til en form, hvorigennem det er muligt at arbejde arkitektonisk forslagsstillende med dem. At læse stedet Hvordan analyse og beskrive noget, som er i bestandig forandring? Og hvordan have øje for dét, vi ikke i forvejen kender og derfor let overser? Det kræver nødvendigvis en velovervejet strategi, som også kan afdække og give indsigt i de træk, logikker og lokale forhold, som har formet det. Et nyligt afsluttet ph.d-projekt har med afsæt i den hollandske landskabsbiografiske metode udviklet en analyseform, der kan indfange det særlige ved industriområder, med afsæt i Carlsberg, og afdække dets potentialer for byomdannelse. Analysemetoden er tværfaglig og kræver, at man bruger flere metoder på en gang: udarbejdelse og læsning af kort og diagrammer, arkitektoniske undersøgelser, arkivsøgninger, fotoregistrering, osv. Afhandlingens kortlægning af de valg, som fagfolk har truffet i registreringer og planer gennem de seneste års planlægning af Carlsbergområdet viser, at vi kun i begrænset omfang har blik for industriområdernes mangfoldige særtræk. Hovedparten af landets bygningsmasse er opført efter 1945, da opbygningen af velfærdsstaten for alvor tog fart. Den massive vækst i forstæder og byudvidelser er nu stoppet og store dele af bygningsmassen er under renovering. Velfærdsbyens pionerer er blevet ældre og nye livsformer, behov og drømme er opstået. En væsentlig opgave for dagens landskabsarkitekter er at bidrage til velfærdsbyens omdannelse. Foto fra Albertslund, Svava Riesto Hovedparten af landets bygningsmasse er opført efter 1945, da opbygningen af velfærdsstaten for alvor tog fart. Den massive vækst i forstæder og byudvidelser er nu stoppet og store dele af bygningsmassen er under renovering. Velfærdsbyens pionerer er blevet ældre og nye livsformer, behov og drømme er opstået. En væsentlig opgave for dagens landskabsarkitekter er at bidrage til velfærdsbyens omdannelse. Foto fra Albertslund, Svava Riesto Midlertidige byrumsprojekter er en måde at afdække det enkelte steds potentialer. Her en installation på Carlsbergbryggeriernes Køretorv. Dette fritstående tag beskyttede øl, der ventede på at blive transporteret, mod lys. Taget er her blevet genopdaget som en ny type byrum, Rebskoven, der er opstået gennem mødet med det eksisterende. Kienicke & Overgaard i samarbejde med UIW. Foto Svava Riesto Midlertidige byrumsprojekter er en måde at afdække det enkelte steds potentialer. Her en installation på Carlsbergbryggeriernes Køretorv. Dette fritstående tag beskyttede øl, der ventede på at blive transporteret, mod lys. Taget er her blevet genopdaget som en ny type byrum, Rebskoven, der er opstået gennem mødet med det eksisterende. Kienicke & Overgaard i samarbejde med UIW. Foto Svava Riesto Bevaring og fremtidsvisioner hænger sammen Der findes en lille del af vores fysiske omgivelser, der er så særlige, at det er svært at vurdere dem som andet end umistelige. Men i de fleste tilfælde kan man ikke entydigt afklare hvad, der er bevaringsværdigt forud for en planlægning af det pågældende område. Afgørelser om at bevare hænger uløseligt sammen med visionerne for hvert enkelt sted. En helt profan bygning, som isoleret set ikke er bevaringsværdig, kan vise sig meget værdifuld som komponent i en ny sammenhæng. Bevaringsspørgsmål indgår derfor i den forhandlingsproces, som finder sted mellem aflæsning af stedet, udvikling af et program og fastlæggelse af det arkitektoniske hovedgreb, som skal styre transformationsprocessen. Forholdet mellem analyse, programmering og hovedgreb er intrikat, idet projektudviklingen bevæger sig frem og tilbage mellem disse dele og er med andre ord langtfra en lineær proces. Programmering gennem stedet Byudvikling i dag begynder ofte med en grund, hvor der skal findes nye funktioner, og ikke med et program, der skal skabes rum til. Derfor bliver læsningen af stedet helt central. Stedsanalysen er, sammen med afprøvninger af hvad stedet kan udvikle sig til, med at bestemme programmet. Stedet rummer med andre ord både det rationale og det materiale, som det skal formes over og med. Den franske filosof Sébastien Marot har benævnt sådanne tilgange for sub-urbanisme, fordi byen dermed udvikles nedefra-og-op så at sige. Den står i kontrast til modernismens masterplanlægning, hvor stedet var reduceret til den flade, hvorpå et allerede defineret program skulle udfoldes. En stedsgeneret programmering som de midlertidige installationer også har til formål at initiere leder ofte til et såkaldt åbent program. Det vil sige, at programmet fungerer som ramme, der på én gang stimulerer til iagttagelse og inviterer til fortolkning og anvendelse. Fortællinger om stedets forvandling Når arkitektur er omdannelse giver det ikke blot mening at tale om arkitektoniske motiver eller hovedgreb, men også om fortællinger. Transformationsprojekter rummer i sagens natur en historie om, hvordan stedet er overgået fra en situation til en anden, om hvad var det før, hvilke greb, der er bragt i anvendelse, og hvad der er opnået. Fortællinger har flere funktioner. De binder projektet sammen, både som analyse af det enkelte sted, udvikling af nye programmer og som formmæssige indgreb. Projektet skal kunne kommunikeres til en omverden herunder fremtidige brugere, politikere, embedsmænd og fremtidige designere uden at forenkle eller reducere det unødigt. Og samtidig skal den fælles fortælling skal være så stærk, at den kan styre processen og guide fremtidige beslutninger. Arbejdet med skabe sådanne fortællinger vidner om en landskabsarkitektur, hvor det handler om at læse og fortolke, og hvor forandringer sker gennem en kultivering og udvikling dét, der allerede er. Ellen Braae, landskabsarkitekt maa, mdl, professor og Svava Riesto, mag. art., ph.d., post doc, begge Skov & Landskab, KU Litteratur: Ellen Braae: Interventions. On the Transformation of Ruinous Industrial Landscapes. Ikaros Press (udkommer medio 2012) Ellen Braae og Svava Riesto (red.): AS FOUND, Særnummer om transformation med bidrag fra internationale forskere og landskabsarkitekter, Nordic Journal of Architecture vol. 1 no. 1. Arkitektens Forlag 2011 Svava Riesto: Digging Carlsberg. Landscape Biography of an Industrial Site undergoing redevelopment. Ph.D.-afhandling, Københavns Universitet LIFE, Skov & Landskab 2012 Alexandre Chemetoff: Visits. Town and Territory. Architecture in Dialogue. Birkhäuser 2009 Sébastien Marot: Sub-urbanism and the Art of Memory. Architectural Association

5 Skybrud = nybrud? Marina Bergen Jensen, Antje Backhaus og Ole Fryd Vejprofil med grønne tage, permeable befæstelser, grønne trug og faskiner. Ill. Jenny Humberstone, Søren Schaumburg Jensen, Kaie Kuldkepp, Ben Mashford og Arian Monem, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE, 2012 Vejprofil med grønne tage, permeable befæstelser, grønne trug og faskiner. Ill. Jenny Humberstone, Søren Schaumburg Jensen, Kaie Kuldkepp, Ben Mashford og Arian Monem, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE, 2012 Oversvømmelse på Lyngbyvejen i København. Foto Thomas Sick Nielsen Oversvømmelse på Lyngbyvejen i København. Foto Thomas Sick Nielsen Den 2. juli 2011 faldt der 135 mm regn over København. Gader og stræder blev oversvømmet. Kældre stod under vand. I alt var der skader for 4-5 milliarder kroner. Kommuner, forsikringsselskaber, forsyningsvirksomheder, borgere og medier var ude med riven vedrørende omkostninger, ansvarsfordeling og de lovgivningsmæssige rammer. Nogle krævede nu-og-her investeringer i tung infrastruktur, og forestillinger om København med et kanalsystem a la Amsterdam var fremme. De fleste var enige om, at der var behov for handling. Vi vil gerne mane lidt til besindighed. Dette er et unikt window of opportunity som vi kan bruge til at skabe bedre, mere klimavenlige byer og samtidig generere samfundsmæssig merværdi. Hvis vi skal ud at investere i store skybrudsforanstaltninger, bør vi tænke os grundigt om og få mest mulig synergi ud af disse investeringer. Det kræver tid til eftertænksomhed og nytænkning. Landskabsarkitekter har sammen med øvrige relevante professioner et samfundsmæssigt ansvar for at få udviklet og præsenteret de gode, integrerede løsninger, der kan fungere som alternativ til konventionelle kloak- og kanalløsninger og samtidig høste de unikke muligheder for byfornyelse og produktudvikling. Fra LAR til skybrudsløsninger Der er stadig et stort udviklings- og dokumentationsbehov for at forstå det samlede potentiale i byens grønne infrastruktur i forhold til klimarobusthed, bæredygtig udvikling og fortsat velfærd. Hvad er potentialet i LARelementer (lokal afledning af regnvand) som grønne tage, regnbede, faskiner, trug, permeable belægninger, osv.? Dette arbejdes der på højtryk på at finde ud af, bl.a. med massive bidrag fra landskabsarkitekter, se f.eks. hjemmesiderne byerivandbalance.dk, klimatilpasning.dk, laridanmark.dk og vandibyer.dk. Selv om svarene vælter ind, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Klimatilpasning handler både om tilpasning til mere hverdagsregn og om håndtering af skybrudssituationen. Mens LAR-elementer giver god mening i forhold til førstnævnte, kan hverken LAR eller kloakker følge med til skybrud. Det vil i de fleste tilfælde ikke være muligt og heller ikke rimeligt at dimensionere LAR-elementer eller kloakrør til mere end mm regn. Skybrudssituationen lægger imidlertid op til at bygge videre på LAR-tankegangen, idet naturgrundlaget, terrænet og den historiske hydrologi samt mulighederne for at skabe synergi med øvrig byudvikling tåler opskalering. For basalt set handler det om at få dirigeret de overskydende vandmasser rundt i byen på hensigtsmæssig vis, så eventuelle oversvømmelser kun medfører minimale skader. Og hvorfor så ikke indlejre disse overløbsstrukturer som en integreret del af byen? Skybrudsløsninger kan f.eks. være sammenhængende grønne parkstrøg, der gennemskærer byen, og som på den ene side fungerer som faunakorridorer og på den anden side fungerer som midlertidige vandløb eller opholdsbassiner for regnvand, når ekstremregnen rammer. Eksisterende veje kan helt eller delvist omdannes til sådanne grønne strøg særligt hvis de ligger fordelagtigt i forhold til de naturlige afstrømningsretninger. Det kan også være almindelige veje og cykelstier, der i nødsituationer fungerer som kanaler, ligesom offentlige pladser, fodboldbaner og parker kan udformes, så de tilbageholder regnvand, indtil der er plads i kloakken eller i vandløbene. Overordnet kan det tænkes som et system af linjer (kanaler, grøfter, trug) og punkter (søer, bassiner), der gradvist skaber en fintmasket blå-grøn struktur i byen. Anlæggene kan kobles til fremme af biodiversitet, rekreation, bæredygtig transport, lommeparker m.v. alt efter de lokale prioriteter. Nationale og internationale erfaringer Ved Skov & Landskab har vi de seneste fem år arbejdet intenst med landskabsbaseret regnvandshåndtering. Sammen med forskere fra bl.a. DTU og Aarhus Universitet gennemførte vi i 2009 et studie af det 15 kvadratkilometer store københavnske opland til Harrestrup Å. Vi identificerede en række udfordringer, men sandsynliggjorde tillige, at vi roligt kan gå i gang med at afkoble regnvand fra kloaksystemet i København, samtidig med at vi moniterer og forbedrer løsningerne løbende. I samarbejde med praktiserende landskabsarkitekter undersøgte vi mulighederne for håndtering af hverdagsregn og ekstremregn i området omkring Vanløse Skole (se artikel i LANDSKAB ), Her kunne vi bl.a. pege på nogle gode synergimuligheder mellem ekstremregnshåndtering og fremme af grønne forbindelser i byen. Vi har analyseret en lang række eksisterende projekter rundt omkring i verden, og de internationale erfaringer kan bruges som udgangspunkt for den videre udvikling her i landet. Tendensen er bl.a., at man går væk fra betonkanaler til afledning af ekstremregn. De er ofte kedelige at kigge på og står tørre det meste af året. De har ingen synergi med deres omgivelser og understøtter kun minimal biologisk aktivitet. Kallang River i Singapore er derfor for nylig blevet omlagt fra lineær betonkanal til slynget vandløb med Landskabsbaseret oversvømmelsesstruktur ved Lersøen og Vognmandsmarken i København. Ill. Sofie Brincker, Camilla Julie Hvid, Philippa Munckton, Luis Ochoa og Philipp Rösner, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE, 2012 Landskabsbaseret oversvømmelsesstruktur ved Lersøen og Vognmandsmarken i København. Ill. Sofie Brincker, Camilla Julie Hvid, Philippa Munckton, Luis Ochoa og Philipp Rösner, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE, 2012 trædesten, fiskepladser og nye gang-, cykelog løbestier. I Californien forventes den dybe betonkulisse L.A. River (kendt fra motorcykelscenen i Terminator 2) at blive omdannet til en levende blå-grøn korridor med øget rekreativ anvendelse, mere attraktive boligmiljøer og flere lokale jobs som ønsket konsekvens. En sådan omdannelse har allerede fundet sted langs Cheonggyecheon-floden i Seoul. Rundt omkring i Danmark er de første fuldskala LAR-projekter startet op, og bl.a. Vand i Byer sørger for, at vi har en kollektiv læringsproces på tværs af fag og sektorer. Men vi mangler stadig at få sat billeder på de blågrønne skybrudskorridorer og deres mulige udformning. En række studerende har taget udfordringen op og viser nogle mulige perspektiver for fremtiden (se illustrationerne). Kom ind i kampen Spørgsmålet er, om skybrud fører til nybrud. Om vi fortsat vil acceptere ukontrollerede oversvømmelser, eller om vi ønsker at håndtere ekstremregn. Om vi vælger gammelkendte kloak- og kanalløsninger eller (indtil videre) ukendte landskabsløsninger. På grund af tidspres og aktuel vandangst er der desværre risiko for, at vi sætter vores lid til de velkendte løsninger hvad enten de er gode eller ej. Og det på trods af at erfaringer fra udlandet viser, at monofunktionelle afvandingskanaler ikke er den foretrukne løsning på den lange bane. Vi vil gerne opfordre til, at der bliver sat yderligere skub i diskussionen om klimatilpasning af vores byer og den måde, vi tænker og skaber urbane landskaber. Men der er også behov for en nuanceret diskussion, hvor vi ikke idylliserer forestillingen om rislende bække i baghaven og ignorerer de forskellige forurenings- og tørkerisici, der er lige så væsentlige aspekter i udviklingen af bæredygtige regnvandsløsninger. Vi har en unik mulighed for at tænke nyt men det kræver, at landskabsarkitekterne kommer ind i kampen, tager tørnen med at få tilegnet sig den nødvendige tekniske og naturvidenskabelige baggrundsviden, og så får vist paletten af gode muligheder. Marina Bergen Jensen, Antje Backhaus og Ole Fryd, titler, pas på pladsen, alle Skov & Landskab, KU Landskabsbaseret regnvandssystem på Carlsberg, København. Vandet kan stuve op langs forkastningen mod øst. Ill. Marit Reisegg Myklestad, speciale i landskabsarkitektur, KU-LIFE, 2008 Landskabsbaseret regnvandssystem på Carlsberg, København. Vandet kan stuve op langs forkastningen mod øst. Ill. Marit Reisegg Myklestad, speciale i landskabsarkitektur, KU-LIFE, 2008 Trippel-profil af cykel-gangsti og regnvandskanal langs den Grønne Sti på Frederiksberg. Ill. Anaïs Lora, Yura Lotonenko, Josefine Vedtofte og Mark Wilson, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE, 2012 Trippel-profil af cykel-gangsti og regnvandskanal langs den Grønne Sti på Frederiksberg. Ill. Anaïs Lora, Yura Lotonenko, Josefine Vedtofte og Mark Wilson, studerende på kurset Urban Ecosystems, KU-LIFE,

6 Cyklister hvad gør de, og hvad vil de? Hans Skov-Petersen, Jette Bredahl Jacobsen, Suzanne Elisabeth Vedel, Bernhard Snizek og Thomas Sick Nielsen I Bikeability-projektet er det cyklen som dagligt transportmiddel, der er i fokus. Projektets første resultater viser bl.a., at cyklister i Københavnsområdet cykler i gennemsnit 15 km om dagen og vælger cyklen som transportmiddel, fordi det er hurtigt og fleksibelt Mange ser cyklen som svaret på mange centrale problemstillinger i vores samfund. Vi bliver sundere, vi fjerner bilernes negative miljøbelastning, og det giver en mindre pladskrævende og mere effektiv trafik. I første omgang søger planlæggere og politikerne at få flere til at cykle og reducere antallet af ulykker med cyklister. Derudover vil man arbejde for, at de, der allerede cykler, vil benytte cyklen til endnu flere formål og at gøre de oplevelser, cyklisterne har med hensyn til tryghed, frisk luft, udsigt, socialt samvær og fremkommelighed bedre, end de er i dag. Der tages mange midler i brug for at opnå målet: ændringer i cykelinfrastrukturen og udformningen af faciliteter som cykelstier, kryds, parkering m.v., koordinering med offentlig transport, informationskampagner samt diverse IT-baserede services som f.eks. ruteplanlæggere. Se f.eks. referencen til Cycle Embassy of Denmark nedenfor. Undersøgelsens forløb og indhold Undersøgelsen blev gennemført ved at uddele opfordringer til at deltage i en web-baseret spørgeskemaundersøgelse til ca cyklister i København og på Frederiksberg i forsommeren Det resulterede i brugbare besvarelser. Om cyklisterne selv I forhold til den generelle, danske befolkning og befolkningen i Storkøbenhavn adskiller respondenterne sig ved i højere grad ved at være kvinder, være højere uddannede og have en relativt høj indkomst. De fleste næsten 90% af de adspurgte har en almindelig cykel. Godt 10% har en racercykel, knapt 10% en mountainbike og godt 5% en kasse-/ladcykel. I gennemsnit er folks cykler fire år gamle og har kostet omkring kr. Inden for det sidste døgn angiver respondenterne at have cyklet godt 15 km i gennemsnit. Tilsvarende har turen taget knapt en time. For begge tal gælder, at de bliver trukket op af nogle få, meget lange ture. Som en pudsighed kan det nævnes, at når man spørger til, hvordan man opfatter sin egen fart i forhold til de øvrige cyklister, angiver ca. tre fjerdedele, at de overhaler flere, end de bliver overhalet af. Det kan skyldes en skævhed i, hvem der har valgt at besvare skemaet altså at det er de mere dedikerede, og dermed hurtigere cyklister, der har været mere tilbøjelige til at svare. Men det er mere sandsynligt, at det snarere skyldes, at mange i den generelle trængsel på cykelstierne, synes at det er svært at komme frem. Omkring 40% angiver, at de cykler, fordi det er hurtigt og fleksibelt. Ca. det samme antal svarer, at de gør det for motionens skyld eller simpelthen, fordi de godt kan lide at cykle. 30% svarer, at Det er en rar måde at komme gennem byen på. Omkring det samme antal angiver, at cyklen er valgt, fordi det er billigt. Lidt skuffende for vores globale problemer angiver kun ca. 13%, at valget er faldet på cyklen af hensyn til miljøet. Det kan tolkes i retning af, at miljøet som motivation for mere cykling skal anvendes på det strategiske/politiske niveau. De adspurgte københavnere bruger deres cykler ofte og til en lang række formål. Omkring to tredjedele af de adspurgte bruger dagligt deres cykel for at komme på arbejde. Godt 12% cykler dagligt til skole. Godt 10% bringer eller henter deres børn på cykel (andre ca. 7% gør det nogle færre gange om ugen). Rigtig mange mere end 80% bruger i løbet af ugen deres cykel i forbindelse med indkøb. Over halvdelen cykler, når de skal besøge venner eller tage i biografen, restaurant m.v. To tredjedele bruger slet ikke cykling som trænings- eller motionsredskab. En tredjedel har inden for den sidste uge sat sig på cyklen bare for at cykle en tur. Præferencer og tryghed Spørger man til, hvad der har betydning for cyklister, viser det sig ikke så uventet - at to tredjedele mener, at tilstedeværelsen af cykelstier og et jævnt, asfalteret underlag har stor eller meget stor betydning for dem. Det viser sig heldigvis at tre fjerdedele er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af cykelstier, der hvor de cykler. Omkring halvdelen udtrykker tilsvarende tilfredshed med underlaget. Rigtigt mange knapt halvdelen angiver, at det har stor betydning, at der ved busstoppesteder er et lille fortov buspassagererne kan stige ud på. Det stemmer godt overens med, at mere end halvdelen føler det ubehageligt/ irriterende, når buspassagerer stiger direkte ud på cykelstien. Omkring to tredjedele tillægger begrænset forurening, og at man kan cykle hurtigt stor eller nogen betydning, medens ca. 20% ikke tillægger det nogen betydning. Omkring halvdelen af cyklisterne angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med mængden af forurening, der hvor de dagligt cykler. De fleste udtrykker, at det ikke har nogen betydning (ca. to tredjedel), at ruten går gennem grønne områder, og at der er få andre cyklister. Det sidste er lidt i modstrid med, at 90% svarer, at de føler sig trygge, hvor der ikke er trængsel på cykelstien, og hvor der er god plads. I overensstemmelse med det, føler 80% sig direkte utrygge eller meget utrygge, når der er trængsel på cykelstien. Cyklister bryder sig ikke om at komme tæt på biler, og det gælder specielt den tunge trafik (busser og lastbiler). Mere end halvdelen føler sig meget utrygge, når biler eller busser kommer tæt på. 40% føler sig lidt utrygge. Omvendt føler godt 60% sig trygge, når de cykler, hvor der ikke er tung trafik. Tre fjerdedele angiver, at de føler sig meget eller lidt utrygge at cykle langs parkerede biler. Et tilsvarende antal finder det samme meget eller lidt irriterende. En relativt høj andel ca. en fjerdedel er utilfredse med antallet af gange, de skal stoppe langs deres daglige rute. Omkring 85% finder det meget irriterende eller lidt irriterende, når der er mange steder, de skal stoppe. 80% angiver, at det har stor eller nogen betydning, at de kan køre hurtigt. Omkring halvdelen udtrykker tilfredshed ( meget tilfreds eller tilfreds ) med deres daglige muligheder for at køre hurtigt. Med hensyn til præferencer er der forskel mellem de forskellige typer af cyklister. Behovet for at kunne køre hurtigt eller for at undgå tung trafik er ikke det samme for en hurtigt kørende racercyklist, som det er for en ung mor eller far med børn i kassevognen. Det er derfor et af projektets vigtige mål at identificere forskellige typer af cyklister, for derigennem at belyse deres forskellige behov, præferencer og oplevelser. Bikeability projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Det kører fra 2010 til 2014 med et samlet budget på ca. 17 mio. kr. ( heraf 13 mio. kr. fra Forskningsrådet). Det er projektets formål at undersøge danske kommuner ageren i forhold til cykelplanlægning, herunder hvilke erfaringer man med tiden har fået med forskellige tiltag sammenhængen mellem forskellige bystrukturer og geografiske relationer påvirker graden af cykling og fysisk aktivitet (projektets navn henviser til i hvor høj grad et byrum er cykelbart ) hvordan cyklister bevæger sig i og oplever byrummet Projektet udføres af en række universiteter og organisationer: Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU), Det tekniske Universitet i Delft (Holland), Kræftens Bekæmpelse (KB) og Dansk Cyklistforbund (DCF). Følg med på projektets hjemmeside hvor resultater og aktiviteter kan følges. Projektets fremdrift kan også følges på Bikeability-projektet er bygget op omkring fem arbejdspakker: 1. Personlige, sociologiske og bystrukturelle forudsætninger for cykling (KU og DTU) 2. Miljøet betydning for cykling og fysisk aktivitet (SDU) 3. Monitering og simulering af cyklisters oplevelser, adfærd, præferencer og rutevalg. (KU) 4. Forvaltning og planlægning af cykelinfrastruktur. (AAU) 5. Formidling og inddragelse. (KB og DCF) Denne artikel er primært baseret på arbejdspakke 3 Vejen frem Projektet slutter 31. december Resultaterne vil frem til da løbende blive publiceret på projektets hjemmeside og på cykelviden.dk. Hans Skov-Petersen (KU), Jette Bredahl Jacobsen (KU), Suzanne Elisabeth Vedel (KU), Bernhard Snizek (KU), Thomas Sick Nielsen (DTU) titler titler titler titler titler Litteratur Cycle Embassy of Denmark, Idékatalog for cykeltrafik

7 Kirkegårdene på vej ind i en ny tid Christian P. Kjøller og Tilde Tvedt planter og teknologi? Øget fokus på kirkegårde. Ph.d.-projektet Kirkegårde forvaltning, pleje og implementering af kvalitetsbeskrivelser afsluttes i efteråret 2012, og det styrker Skov & Landskabs kompetencer på kirkegårdsområdet yderligere. Det har også givet lejlighed til at lade de landskabsarkitektstuderende arbejde med kirkegårde i kurset Planter og teknik. Desuden arbejder vi på at skræddersy en del af Skov & Landskabs generelle viden om drift og anlægsteknik til kirkegårdene via Videntjenesten for Park og Landskab. Grøn viden til kirkegårdene bygges op i perioden med støtte fra Kirkeministeriet Kirkegårdstraditionen i Danmark er skabt i et unikt samspil mellem landskabsarkitekter, kirke og samfund, men er under pres fra samfundsudviklingen. Mange kirkegårde er indrettet til gamle begravelsesmønstre og driftsmetoder. Desuden er folkekirken økonomisk presset. Kirkegårdene står derfor midt i en stor omstillingsproces, hvor de skal tilpasse sig en ny tids brug og arbejdsforhold. Der ligger et stort arbejde i at udvikle og fremtidssikre både anlæg og forvaltning. For landskabsarkitekterne har tyngden af opgaven bevæget sig fra nyanlæg til mere åbne udviklingsplaner. Nøgleordene er omdannelse og fleksibilitet. Det skal kombineres med sans for traditionen og de kvaliteter, der ligger i de gamle anlæg. Skov & Landskab er en aktiv part i processen. Bl.a. er kirkegårdene taget under lup i ph.d.-projektet Kirkegårde forvaltning, pleje og implementering af kvalitetsbeskrivelser. Syntese mellem helhed og enhed I det 19. og 20. århundrede gjorde urbanisering og befolkningstilvækst det nødvendigt med mange nyanlæg og udvidelser, en naturlig opgave for have- og landskabsarkitekter. Sammen med menighedsråd og kirkegårdsansatte har de gjort kirkegårdene til smukke og værdige rammer om danskernes sidste hvilested. Resultatet er en international anerkendt kirkegårdskultur, med Mariebjerg Kirkegård som en af juvelerne. Et væsentligt element er syntesen mellem helhed og enhed. Her adskiller den danske kirkegård sig en del fra andre lande. Tankerne om helhed og enhed kom i 1961 til udtryk i bogen Den danske kirkegård og dens problemer med provst J. Exner som redaktør og skrevet i fællesskab af førende landskabsarkitekter, kirkefolk, kunstnere m.fl. Afsættet var bl.a. G.N. Brandts artikel Kirkegaarde og gravsteder i Architekten Ideen er, at den enkelte kan udtrykke sin individualitet inden for rammer, der er udstukket af fællesskabet. Rammerne er dels fælles, ensartede gravstedshække, dels servitutter, der begrænser individuel indretning og brug. På den måde kan det enkelte gravsted fremhæves, uden at blive forstyrret af andre gravsteder. Samtidig bindes gravstederne sammen til en harmonisk helhed. Fællesskabsprincippet kobles til tankerne om folkestyret: Individet er på en gang sig selv og bundet sammen i fællesskabet. Fællesskabsprincippet udfordres I dag er fællesskabsprincippets kirkegård udfordret af nye tider. Hækkene omkring kistegravstederne er et bærende element, men flere og flere kistegravsteder står tomme. Man kan fjerne nogle af hækkene for at spare, men risikerer, at anlægget arkitektonisk går i opløsning. Det gælder især, hvis der ikke er er andre elementer, der markerer kirkegårdens struktur. Brugerne stiller desuden krav om alternative gravstedsformer. At beplantningen på ældre kirkegårde undertiden også er udlevet, gør ikke sagen bedre. Generelt bliver resultatet kirkegårde, der er mindre brugelige, mindre smukke og mindre driftsvenlige. Tre faktorer bidrager væsentligt til udfordringerne. Kremeringsprocenten er steget jævnt de sidste 100 år og ligger nu på over 75 %. Urnegrave fylder mindre end kistegrave, så resultatet er overskudsareal på mange kirkegårde. Ændrede forudsætninger for driften spiller også ind. Timelønnen er højere, og arbejdsmiljøet er vigtigt. Mekaniseringen stiller krav til gangbredder og driftsarealer. Den tredje og måske mindre åbenlyse faktor er skiftet fra individualisme i fællesskab til pluralistisk individualisme. På de traditionelle kirkegårde var graven individuel, men tilpasset samfundets normer for individuel udfoldelse. I dag tilbyder de fleste kirkegårde forskellige kollektive gravpladser af varierende udformning lige fra gravsteder i frodige staudeplantninger, over gravsten nedlagt i græs til forskellige former for skovbegravelse. De traditionelle gravsteder bliver også mere individuelle i den forstand, at de er anderledes og mere personlige. De pårørende får ikke længere anvist et gravsted, men vælger det blandt flere muligheder. Tv. De fleste kirkegårde har i dag forskellige typer kollektive gravsteder for at imødekomme brugernes ønsker. Det kan f.eks. være urnegrave i frodige staudeplantninger, gravsten i græs eller forskellige former for skovbegravelse. Her den fælles mindehave på Paarup Kirkegård, tegnet af Torben Michelsen, landskabsarkitekt mdl. Foto Christian P. Kjøller Left. De fleste kirkegårde har i dag forskellige typer kollektive gravsteder for at imødekomme brugernes ønsker. Det kan f.eks. være urnegrave i frodige staudeplantninger, gravsten i græs eller forskellige former for skovbegravelse. Her den fælles mindehave på Paarup Kirkegård, tegnet af Torben Michelsen, landskabsarkitekt mdl. Foto Christian P. Kjøller Driftsstyring del af læringsproces Traditionelt bygger driften af kirkegårdene på erfaringer og rutiner, som justeres løbende. Kirkegårdsforvaltningerne har i fællesskab lært, hvordan kirkegårde indrettes og drives effektivt i industrisamfundet. Det har været en givtig strategi, men metoden virker bedst med lange ansættelser, stabile menighedsråd og langsomme ændringer i begravelseskulturen. I dag går ændringerne hurtigt og skaber behov for nye metoder. Derfor har Skov & Landskab sammen med Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere udarbejdet et nyt system til driftsstyring. Kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner skal være med til at kvalificere driften og gøre det lettere at prioritere, især når virkeligheden er omskiftelig. Ph.d.-projektet følger ibrugtagningen. Driftsstyringen kan ses som del af en ny tilgang, hvor der er større fokus på refleksion, dialog, dynamik og dokumentation. Det kræver umiddelbart en større indsats, fordi tingene i højere grad skal formuleres. Erfaringerne fra ph.d.-projektet viser, at det går langsomt med at tage systemet i brug, fordi kirkegårdene skal forholde sig til drift og forvaltning på en ny måde. De foreløbige analyser tyder på, at kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner ikke bare er et færdigt system, der skal implementeres. Det er også led i en større læringsproces, hvor metoder og tankegange tages ind, afprøves, transformeres, nyfortolkes eller afvises som løsninger på tidens udfordringer. Udviklingsplaner med dynamik Ph.d.-projektets analyser peger i retning af, at plejeplanerne ikke kan stå alene, men må spille sammen med mere strategiske planer. Det kunne være udviklingsplaner, som kirkegårdsverdenen har arbejdet med i nogle år, uden at genren er helt fastlagt endnu. I de tidligere reguleringsplaner fik gravstederne og kirkegårdens andre elementer anvist deres plads og udstrækning i et bestemt system. Udviklingsplanerne udstikker derimod en overordnet retning for, hvordan kirkegårdens elementer skal organiseres, men er åben for, at udviklingen kan ske i forskellige retninger. Udviklingsplanen passer bedre til en mere flydende og varieret begravelsesstruktur og harmonerer med plantningerne som levende elementer med forskellige livsfaser. Og det er i udviklingsplanen, at landskabsarkitektens kompetencer til at se, analysere og visualisere muligheder bliver vigtige for kirkegården. Her har vi som stand mulighed for at påvirke udviklingen. Christian P. Kjøller, landskabsarkitekt mdl, ph.d.-studerende og Tilde Tvedt, landskabsarkitekt mdl, formidlingsmedarbejder, begge Skov & Landskab, KU Kilder G.N. Brandt: Kirkegaarde og gravsteder. Artikel i Architekten 24, 1922, s. 69 C.Th. Sørensen: Om haver. København 1939 Johannes Exner (red): Den danske kirkegård og dens problemer. Gad 1961 Niels Jørgen Poulsen: Landsbykirkegården fra grønning til haveanlæg. I Nationalmuseets Arbejdsmark 2003, s. 49 Mette Faurskov og Elof Westergaard: Kunsten at eje en kirkegård. I Kirkegårdskultur , s. 8 Susanne Guldager: Danske kirkegårde tradition og fornyelse. Anis 2005 Christian P. Kjøller: Kirkegården i dynamik med omgivelserne. Videnblade Park og Landskab nr , Skov & Landskab 2011 Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde, media/videntjenesten/rapporter/parkog- Landskab/PogL41.ashx Gravstedshækkene er en vigtig del af den traditionelle kirkegård, men flere og flere kistegravsteder står ledige, fordi mange bliver kremeret. Det giver driftsmæssige og arkitektoniske udfordringer. Tillitse Kirkegård. Foto Christian P. Kjøller Gravstedshækkene er en vigtig del af den traditionelle kirkegård, men flere og flere kistegravsteder står ledige, fordi mange bliver kremeret. Det giver driftsmæssige og arkitektoniske udfordringer. Tillitse Kirkegård. Foto Christian P. Kjøller Udviklingsplanen fastlægger en hovedidé for kirkegårdens fremtid, men er samtidig åben for, at udviklingen kan ske på forskellige måder. På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde er hovedidéen at genskabe den romantiske havestil, kirkegården oprindeligt blev anlagt i. Samtidig tager planen højde for mere end 200 bevaringsværdige gravsteder og gravminder. Realiseringen tilpasses løbende de aktuelle behov og reaktioner fra brugerne. Udviklingsplanen er udarbejdet af Birgitte Fink, landskabsarkitekt mdl, maa Udviklingsplanen fastlægger en hovedidé for kirkegårdens fremtid, men er samtidig åben for, at udviklingen kan ske på forskellige måder. På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde er hovedidéen at genskabe den romantiske havestil, kirkegården oprindeligt blev anlagt i. Samtidig tager planen højde for mere end 200 bevaringsværdige gravsteder og gravminder. Realiseringen tilpasses løbende de aktuelle behov og reaktioner fra brugerne. Udviklingsplanen er udarbejdet af Birgitte Fink, landskabsarkitekt mdl, maa 82 83

8 Urban Play Bettina Lamm og Charlotte Bagger Brandt Tv. Keri Smith (CA): How to be an explorer of the world. Kunstneren skaber et poetiske skattekort, hvor gæsterne opfordres til at tage vandringer i havnen og kreeere deres egen finurlige kortlægning af området Left. Keri Smith (CA): How to be an explorer of the world. Kunstneren skaber et poetiske skattekort, hvor gæsterne opfordres til at tage vandringer i havnen og kreeere deres egen finurlige kortlægning af området Bag udvikling af konceptet Urban Play står landskabsarkitekt og lektor Bettina Lamm, Skov & Landskab, Københavns Universitet og kurator Charlotte Bagger Brandt, Råderum kontor for samtidskunst. Med vores tværfaglige vinkel deler vi en vision om gennem arkitektoniske og kunstneriske strategier at skabe nye rammer/scener for leg, liv og engagement i det offentlige rum. I tilgangen til projektet skelner vi ikke mellem de gængse faggrænser; kunstner, kurator, arkitekt og byplanlægger. Således indgår vi selv som kreative aktører i projektet. Vi skaber og kortlægger så at sige selve spillepladen, dens regler og dens visualitet med vores respektive erfaringer som henholdsvist landskabsarkitekt og kurator/kunsthistoriker og vi inviterer en blandet skare af billedkunstnere, arkitekter og byrums aktivister til at deltage i det urbane spil. Se Søndre Havn i Køge er under omdannelse. Over de næste 30 år skal området overgå fra industrihavn til en bydel med boliger, virksomheder og ikke mindst et levende by- og kulturliv. Tidligere tiders brug må vige for byudviklingen, og nye arkitektoniske og funktionsmæssige fortolkninger træder til. Som en del af omdannelsesprocessen har Køge Kyst iværksat en kulturplan, hvor kunststrategier, midlertidige indgreb og et aktivt udeliv skal være med til at forme byens udvikling. Urban Play indgår i denne etape 0 der skal bidrage til at skabe livet før byen i Søndre Havn Urban play Urban Play er en udstilling og et byrumsprojekt, som indtager Søndre Havn hen over sommeren Tegnestuer, der ligger i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst, er inviteret til at skabe installationer til stedet med fokus på leg og involvering. Målet er at tilvejebringe offentligt liv gennem installationer, der involverer og iscenesætter stedets arkitektur og potentialer. Projektet er en måde at tilføre liv og aktivitet i et havnemiljø, at synliggøre eksisterende kvaliteter i området og at tilføre legende adfærd til det offentlige rum. Legen kan skabe liv og engagement det samme kan kunsten. Krydspunktet mellem de to, mener vi, har et stort potentiale for en dynamisk måde at indtage byrummet på og derved bidrage til udvikling af bylivet og det offentlige rums kvalitet. Urban Play skal på en gang pege på stedets allerede iboende kvaliteter og samtidig etablere nye arkitektoniske og funktionsmæssige prægninger, der peger frem mod en omprogrammering. Vi har taget afsæt i havnens industrielle processer og rumlige atmosfære og kobler det med nye kunstneriske fortolkninger og udsagn. Søndre Havn i Køge Karakteristisk for Søndre Havn er dens umiddelbare nærhed til Køges historiske bymidte og så koblingen til de store åbne vandflader. Men havnens arkitektur og struktur adskiller sig markant fra byens. Havnen er fuld af kontraster i materialer, skala, rumlige forløb, der tilsammen danner en særlig stemning. Store industrivolumener ligger side om side med klondykeagtige småbyggerier, og brede åbne flader mod vandfladen kontrasteres af bagvedliggende smøger og mellemrum. Infrastrukturen har efterladt sine aftryk med indsejlingsløb og jernbanespor. Men også havnens processer i form af de råstoffer, der bevæger sig igennem området giver stedet karakter. Træstammer, der skibes ind og ud af havnen, ligger i store bunker på kajkanten og danner nye former og vægge, mens en duft af nyfældet træ føjer sig til fornemmelsen af diesel og kølig vind fra det åbne vand. Sand hentes op fra havet og opmagasineres i store koniske bunker i området. Korn til marker og til dyrefoder føres ind og ud af havnens store bygnin- ger og ligger som strøede spor på asfaltfladerne. Havnen rummer en ny type natur, der er opstået i kølvandet på afvikling af store industriområder. Pionervækster indtager langsomt restarealerne, og de grønne træk skaber en slags campus omkring industristrukturer, der står som ruinøse scenografier. Programmering og kuratering De inviterede kunstnere er Monika Gora og Gunilla Bardolin (SE), Rebar Group (USA), Happy Space (SE), Raumlabor (DE), Ditte Hammerstrøm, Jeremy Walton og Claus Bjerre (DK), Rintala Eggertsson Architects (NO/ FI/IS), Keri Smith (CA) samt Jesper Aabille (DK). Fælles for de deltagende kunstnere er deres hybride arbejdsform i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og urban aktivisme og deres hands-on tilgang til værkproduktion. I Urban Play lægger vi særligt fokus på den brug og involvering, installationerne kan skabe. Taktilitet og æstetik er væsentlige for at skabe elementer, der er umiddelbart dragende. Samtidig vil alle installationer tage afsæt i den materialitet og de associationer, der findes i havnen. Alle kunstnere har fået et specifikt sted på havnen at arbejde ud fra, og i deres værker indgår mange af de materialer, der findes på stedet, f.eks. træ, sand, korn og fiskekasser. Tegnestuernes opdrag programmeres og kurateres derfor i tæt samspil med os, og de udfordres med særlige krav til ibrugtagningsmuligheder, materialer og lokalitet. 1 restaurants grains 2 brewery 3 mkøs pet food skateboard ØA 4 5 youth house timber piles fire wood benizol 6 REBAR 7 roklub 9 8 benizol sand and gravel storage 10 kano Valkyrien winter swimmers URBAN PLAY LOCATIONS Køge Havn, projektområde Køge Køge Harbour, havn - Project project area area Scale 1 :

9 Happyspace (SE): Snegletrappe: Et poetisk, installatorisk værk på den yderste spids af Søndre Havn er på en og samme tid en trappe, et opholdssted, en udkigspost og ikke mindst sit eget økosystem. Trappen er bygget op i resttræ fra Junckers og fungerer som levested for snegle, orme, fugle og andre dyr Happyspace (SE): Snegletrappe: Et poetisk, installatorisk værk på den yderste spids af Søndre Havn er på en og samme tid en trappe, et opholdssted, en udkigspost og ikke mindst sit eget økosystem. Trappen er bygget op i resttræ fra Junckers og fungerer som levested for snegle, orme, fugle og andre dyr Ditte Hammerstrøm, Claus Bjerre og Jeremy Walton (DK): Bænken er din. På havnen opstilles startskuddet til en bænk med påskriften: Bænken er din. Hermed opfordres besøgende til at bygge videre på bænken med alle former for træ og genbrugsmaterialer, de kan finde. Bænken placeres på en græsbanke, hvorfra der er udsigt til havneløbet Ditte Hammerstrøm, Claus Bjerre og Jeremy Walton (DK): Bænken er din. På havnen opstilles startskuddet til en bænk med påskriften: Bænken er din. Hermed opfordres besøgende til at bygge videre på bænken med alle former for træ og genbrugsmaterialer, de kan finde. Bænken placeres på en græsbanke, hvorfra der er udsigt til havneløbet De otte Urban Play-nedslag vil ligge som en perlerække af installationer, der strækker sig fra havnepladsen nær byen, parallelt langs havneløbet og til mødet med det åbne vand. Nedslagene etablerer et sammenhængende træk gennem havneområdet og forbinder varierende rumlige kvaliteter. Fra de små intime lommer til stemningshuler til større åbne flader med mere voluminøse installationer. Stederne giver kontakt til havnens særkender udsyn til storskalabygninger, ruderatlandskaber, interimistiske rumligheder og industriens stofligheder. Når vi ser det velkendte fra nye vinkler, så bliver verden en anden. Steder beriges med ny skulpturel kraft, vores sanser skærpes, og vores opmærksomhed vækkes til live. At løbe gennem en gigantisk sandkasse, bestige en høj, at sidde på en gyngende tømmerflåde påvirker hele kroppens perceptionsapparat. Omkring legen kan der opstå nye fællesskaber, og det giver sus i maven, når vi løftes ud af hverdagslandskabet. Lokal forankring er en vigtig faktor i Urban Play, og vi har indgået dialog og samarbejde med mange af stedets aktører. Både havnens virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner og læringsmiljøer bidrager til udvikling, opbygning og gennemførelse af udstillingen. De enkelte værker vil under hele udstillingen danne ramme om arrangementer og vidensformidling. Sommeren over vil der være aktiviteter som byggeworkshops, opdagelsesture, fællesspisning og optræden. Aktiviteter bidrager til at synliggøre havnens potentialer som rekreativt sted. Som optakt til udstillingen laver vi en camp, hvor kunstnerne kommer til havnen for at opbygge deres værker med hjælp fra landskabsarkitektstuderende fra Skov & Landskab, Københavns Universitet og elever fra Skovskolen i Nødebo. Urban Play vil indgå i et undervisningsforløb, hvor studerende i udstillingsperioden vil skabe deres egne pop-uphaver i samarbejde med miljøcentret Det Grønne Hus. Åbne rammer Den midlertidige form giver nogle mere åbne rammer for, hvordan rummene kan fortolkes og udfordres med større eksperimenter på formgivning og indhold. Der kan opnås nogle resultater som på sigt kan give nye løsninger til, hvordan udformningen af byens nye rum kan kvalificeres arkitektonisk og skabe aktivitet for mange. Urban Play er således et projekt, der i praksis afprøver strategier for, hvordan midlertidige tiltag kan åbne op for nye æstetiske, rekreative og oplevelsesmæssige brugsformer som led i omdannelsesproces. Men projektet kobler sig også til et overordnet forskningstema på Skov & Landskab, hvor vi aktuelt er involveret i et større EU-projekt om midlertidig brug af tomme grunde. Urban Play vil også i forskningen spille en aktiv rolle som case, hvor erfaringer herfra bringes videre ind i en mere overordnet kontekst og formidling. Urban Play er skabt i tæt dialog med Køge Kyst, som også er økonomisk hovedbidrager til projektet. Udstillingen åbner den 4. maj 2012 og løber indtil 15. september. Bettina Lamm, lektor, landskabsarkitekt mdl, Skov & Landskab, KU og Charlotte Bagger, kurator, Råderum kontor for samtidskunst Monika Gora og Gunilla Bandolin (SE): Altered Pianos. En pavillon fyldt med gamle klaverer samlet ind i og omkring Køge vil stå på havnepladsen som et gigantisk instrument, man kan indtage. Publikum opfordres til at spille på klavererne, og der vil lejlighedsvis blive opført særlige koncerter Monika Gora og Gunilla Bandolin (SE): Altered Pianos. En pavillon fyldt med gamle klaverer samlet ind i og omkring Køge vil stå på havnepladsen som et gigantisk instrument, man kan indtage. Publikum opfordres til at spille på klavererne, og der vil lejlighedsvis blive opført særlige koncerter Rebar (USA): Hills and Field. Med brug af havnens materialer skaber Rebar sandbakker omkring en søjleskov af træstammer. Af det korn, som læsses og lastes i havnen, sås en mark, der vokser frem under udstillingen. Begge installationer etablerer nye landskaber i industriens mellemrum med afsæt i de råstoffer, som er på stedet Rebar (USA): Hills and Field. Med brug af havnens materialer skaber Rebar sandbakker omkring en søjleskov af træstammer. Af det korn, som læsses og lastes i havnen, sås en mark, der vokser frem under udstillingen. Begge installationer etablerer nye landskaber i industriens mellemrum med afsæt i de råstoffer, som er på stedet Rintala/Eggertson (NO): Flydende Badepavillon. En flydende badepavillon etableres for enden af en badebro ved havnens yderste punkt. Den flydende ponton giver nærkontakt til vandet. Man kan fyre op i ovnen, bruge kanten som afsæt for spring og leg eller lade sig skvulpe på den flydende ponton Rintala/Eggertson (NO): Flydende Badepavillon. En flydende badepavillon etableres for enden af en badebro ved havnens yderste punkt. Den flydende ponton giver nærkontakt til vandet. Man kan fyre op i ovnen, bruge kanten som afsæt for spring og leg eller lade sig skvulpe på den flydende ponton Jesper Aabille (DK): Mobilt Køkken. Et mobilt køkken udstyret med gasblus, ovn, hakke-/ skærebræt og vand vil flytte sig omkring i området og invitere til fællesspisning, udflugter og happenings Jesper Aabille (DK): Mobilt Køkken. Et mobilt køkken udstyret med gasblus, ovn, hakke-/ skærebræt og vand vil flytte sig omkring i området og invitere til fællesspisning, udflugter og happenings 86 87

10 Terapihaven Nacadia: Evidensbaseret sundhedsdesign Ulrika K. Stigsdotter, Maja Steen Møller, Sus Sola Corazon og Victoria Linn Lygum Kunstneriske og praktiske landskabsarkitektoniske kompetencer Evidensbaseret sundheds design Forskningsevidens og valide praktiske erfaringer Figur 1. Der lægges vægt på tre hovedfaktorer i Skov & Landskabs tolkning af evidensbaseret sundhedsdesign: Kunstneriske og praktiske landskabsarkitektoniske kompetencer, forskningsevidens og valide praktiske erfaringer samt patientgruppernes specifikke krav, behov og præferencer, det planlagte behandlingsprogram, samt patientens forventede rehabiliteringsforløb Figur 1. Der lægges vægt på tre hovedfaktorer i Skov & Landskabs tolkning af evidensbaseret sundhedsdesign: Kunstneriske og praktiske landskabsarkitektoniske kompetencer, forskningsevidens og valide praktiske erfaringer samt patientgruppernes specifikke krav, behov og præferencer, det planlagte behandlingsprogram, samt patientens forventede rehabiliteringsforløb Patientgruppens specifikke krav, behov, præferencer, planlagt behandlingsprogram, og forventet rehabiliteringsforløb I november 2011 blev Skov & Landskabs terapihave Nacadia i arboretet i Hørsholm indviet. I foråret 2012 vil personer, som er sygemeldte på grund af stress, kunne tilbydes behandling i terapihaven, året rundt. Foto Ann Lilja I november 2011 blev Skov & Landskabs terapihave Nacadia i arboretet i Hørsholm indviet. I foråret 2012 vil personer, som er sygemeldte på grund af stress, kunne tilbydes behandling i terapihaven, året rundt. Foto Ann Lilja I terapihaven Nacadia anvendes der en såkaldt mindfulness-inspireret haveterapi, hvor selve haven bruges som et terapeutisk redskab, så patienternes oplevelser, sanseindtryk, aktiviteter og relationer til naturmiljøet er en væsentlig del af den terapeutiske proces. Men Nacadia vil, udover at være et behandlingssted, også fungere som et forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekt inden for evidensbaseret sundhedsdesign og stressbehandling. Evidensbaseret sundhedsdesign For i størst muligt omfang at kunne garantere patienterne et godt behandlingsmiljø er en tydelig transparens i vores designtilgang vigtig. Skov & Landskab har i dette projekt kaldt processen dét, som på engelsk kaldes Evidence- Based Health(care???) Design. Dette kan oversættes til forskningsbaseret sundhedsdesign eller evidensbaseret sundhedsdesign. Skov & Landskabs fortolkning af evidensbaseret sundhedsdesign kan forklares ved, at det er en designproces, hvor der lægges stor vægt på tre hovedfaktorer: 1. Kunstneriske og praktiske landskabsarkitektoniske kompetencer 2. Forskningsevidens og valide praktiske erfaringer 3. Patientgruppernes specifikke krav, behov og præferencer, det planlagte behandlingsprogram samt patientens forventede rehabiliteringsforløb Et vigtigt aspekt i Skov & Landskabs fortolkning af evidensbaseret sundhedsdesign er, at processen ikke stopper, når designet er udført, og haven står færdig. Terapihaven betragtes i sig selv som en proces, hvor ny forskning og dokumenterede erfaringer løbende skal tilføje ny og stærk evidens til designet, så Nacadia til stadighed vil udvikle sig. Terapihave og haveterapi En terapihave er altså bevidst formgivet med den hensigt at bidrage aktivt og positivt til behandling og velvære. Terapihaven skal både støtte og udfordre patienterne i deres rehabiliteringsproces samt tilbyde rammer for meningsfyldte og konkrete aktiviteter og muliggøre aktiviteter på et symbolsk plan, såsom samtaler med udgangspunkt i naturen. Terapihaven er forudsætningen for haveterapien. Designet og behandlingsprogrammet er tæt relaterede. Tilsvarende designet har Nacadias behandlingsprogram en tydelig transparens. Det er udviklet som en del af et ph.d-projekt og vil også løbende blive opdateret, efterhånden som forskning og praktik i terapihaven giver nye valide resultater. Forudsætninger og tværfaglighed En grundforudsætning for designet af terapihaven Nacadia er, at mennesker i høj grad oplever og forstår sine omgivelser ud fra, hvordan de har det. Miljøer eller ting i miljøet som et sundt menneske ikke reagerer nævneværdigt på, kan opleves dramatisk for et stressramt menneske. Det betyder, at forskellige diagnosegrupper kræver forskelligt udformede terapihaver og tilsvarende specifikke behandlingsprogrammer. Dette resulterer i, at landskabsarkitekten, som formgiver en terapihave, bør samarbejde med medicinsk/terapeutik uddannede personer, der kender den pågældende patientgruppes rehabiliteringsproces og særlige behov. Nacadias designproces inkluderede bl.a. flere workshops med en projektgruppe bestående af en speciallæge i psykiatri, en psykoterapeut, en ergoterapeut, en fysioterapeut m.fl. Desuden var en kompetencegruppe knyttet til projektet med ekspertise i forskning og praktik inden for terapihaver og haveterapi. Forskning i terapihaven Det er ikke helt nemt at studere effekten af en have. Mange faktorer kan påvirke patienterne. At en patient har præference for et særligt rum i haven kan bero på mange årsager. For at gøre det lettere at indsamle forskningsdata er der defineret fem rum i haven, som forskningen tager udgangspunkt i. Disse rum har en del konstante forudsætninger; samme form, samme retning og samme størrelse, men forskelligt indhold. Dette giver forskere en unik mulighed for at studere flere faktorers betydning for patienternes relation til haven under deres behandlingsforløb. Tilgængelighed et af de 10 designkriterier. Der skal være skabt mulighed for kropslige udfordringer med forskellige underlag og niveau, men husk adgang for funktionshindrede. Designet skal lokke patienterne ud i haven Tilgængelighed et af de 10 designkriterier. Der skal være skabt mulighed for kropslige udfordringer med forskellige underlag og niveau, men husk adgang for funktionshindrede. Designet skal lokke patienterne ud i haven Designkriterier Tidligere forskning viser, at folk opfatter og klassificerer naturmiljøer i otte specifikke naturtyper, eller oplevelseværdier. Hvis et naturområde indeholder flere af oplevelseværdierne, er det mere populært og mere besøgt end et område med en eller få af disse. Endvidere viser forskningen, at præference for oplevelsesværdierne er forskellige alt efter, om man er ramt af stress eller ikke (figur 1). Oplevelseværdierne trygt, artsrigt og vildt kan defineres som stressede personers naturpreferencer. Denne forskning lå til grund for valget af Nacadias placering. Allerede før vi gik i gang med designet, fandtes samtlige oplevelseværdier på arealet. Vores opgave som landskabsarkitekter blev at forstærke dem, prøve at kombinere dem på forskellige måder og sikre, at det blev muligt at indsamle forskningsdata. Overordnet kan terapihaven Nacadia beskrives som at være designet ud fra ti kriterier (ill. næste side). Disse kriterier bygger på dokumenterede erfaringer fra flere terapihaveprojekter og forskningsresultater. Designkriterierne er generelle for terapihaver for patienter, som er ramt af stress. Kriterierne kan også findes på Nacadias hjemmeside under konceptmodel. Beskrivelse af terapihaven Nacadia For at komme til Nacadia skal man gå en lille tur gennem det smukke og artsrige arboret. Nacadias entré skal virke velkommende og støttende og er derfor opbygget som en pergola med slyngplanter. Fra indgangslågen falder stien let, og beplantningen og den rislende lyd fra kilden leder patienten til havens hjerterum, bålstedet. Nacadia er indrettet med flere forskellige haverum, der tilbyder forskellige oplevelser i ét rum strækker granerne, tujaerne og lærketræerne sig mod himlen og skaber et mørkere, køligere og højtideligt rum. Et andet rum er lyst og varmt med farverige og velduftende planter. Der findes flere trygge siddepladser rundt omkring i haven. Nogle er tæt inde i vegetationen, én er en platform rundt om et stort smukt træ, og i drivhuset findes der bl.a. flere hængekøjer at slappe af i. Bænkene i haven er mindre end sædvanlig, og årsagen til dette er, Nacadia er indrettet med flere forskellige haverum, der tilbyder forskellige oplevelser i ét rum strækker granerne, tujaerne og lærketræerne sig mod himmelen, et andet haverum er lyst med farverige og velduftende planter, og endelig har haven et vandtema, hvor en kilde leder til en bæk som slutter i en lille sø med en ø Nacadia er indrettet med flere forskellige haverum, der tilbyder forskellige oplevelser i ét rum strækker granerne, tujaerne og lærketræerne sig mod himmelen, et andet haverum er lyst med farverige og velduftende planter, og endelig har haven et vandtema, hvor en kilde leder til en bæk som slutter i en lille sø med en ø 88 89

11 Niveauer af krav et af de 10 designkriterier. Designet synliggør muligheder for varierende krav og udfordringer for patienten Niveauer af krav et af de 10 designkriterier. Designet synliggør muligheder for varierende krav og udfordringer for patienten Nr. H v a d H v o rdan 1 Kontekst Det er vigtigt at formulere formålet med haven i relation til dens kontekst 2 Enkelhed Designet skal være let forståeligt for patienterne. Det skal være muligt at aflæse, hvad haven kan tilbyde dem, samt hvad de kan og må gøre 3 Et afgrænset rum Terapihaven opleves som afgrænset fra sine omgivelser og som et veldefineret hele. Mindre rum kan skabes inde i haven 4 Levende byggemateriale Det levende, voksende og konstant skiftende plantemateriale er grundstenen i en terapihave. Anvendelse af så meget plantemateriale som muligt og med rig variation 5 Valg af dyrkningsform Skovhavedyrkning (forest gardening) er en dyrkningsform med et naturligt, skovlignende udtryk, hvor der dyrkes vækster i flere lag. 6 Præference for bestemte oplevelsesværdier Stressramte har præference for følgende oplevelseværdier: trygt, naturligt, artsrigt 7 Niveauer af tryghed 8 Niveauer af krav 9 Tilgængelighed 10 Fleksibilitet og delagtighed Terapihaven Nacadias 10 designkriterier Terapihaven Nacadias 10 designkriterier Mulighed for at opleve forskellige niveauer af tryghed. Haven bør have rum eller zoner, der er hhv.: 1. helt trygge, 2. halvåbne og 3. helt åbne. Derved kan patienternes forskellige behov for tryghed dækkes Designet synliggør muligheder for varierende krav og udfordringer for patienten. 1. Skabe mulighed for kropslige udfordringer med forskellige underlag og niveauer, men husk adgang for funktionshindrede. 2. Skabe design, der lokker patienterne ud i haven 1. Haven kan ændres for at imødekomme nye behov og krav fra patienterne. 2. Der indarbejdes mulighed for, at patienterne kan sætte deres eget præg på haven at patienterne selv kan vælge om de vil invitere andre at sidde sammen med dem eller ikke. Placerer man sig midt på bænken, er der ikke plads til andre ved siden af. Haven har et gennemgående vandtema. En kilde leder til en bæk som slutter i en lille sø med en ø. Den, som ønsker det, kan komme ud til øen ved at gå på trædestenene i vandet. I det mørkere skovrum findes en stille spejldam, hvor træernes silhuetter ses, og himmelen, skyerne og solen spejler sig. Inde i drivhuset findes en stiliseret bæk i form af et aflangt bassin. I haven findes også Steen Eiler Rasmussens gartnerbygning med faciliteter til indendørsophold, men designet af haven skal stimulere patienter til at søge udendørs, så den store træterrasse uden for huset indbyder med gode opholdsmuligheder og udsyn over haven og fortsætter i den ene side som hævet gangbro med udsigt ud over den lille sø og den omkransende natur. Designet af haven er blevet til med den størst mulige respekt for arboretet og dets unikke træer og buske. Ambitionen er, at patienter, trods alt der er bygget og plantet, skal opleve terapihaven som et naturligt, vildtvoksende, trygt og uforstyrret miljø. Læs mere om udformningen af haven i konceptmodellen for terapihaven, som kan downloades på terapihaven Nacadias hjemmeside Se også modelprogram for terapihaver til fremtidens kræftrådgivninger udarbejdet af Skov & Landskab i 2010 for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania. Eller se Realdanias film om indvielsen af terapihaven med klipning af snor, tale og opera. Terapihaven Nacadia er realiseret med støtte fra fondene Realdania, Det Obelske Familiefond, G.B. Hartmanns Familiefond samt Fakultetet LIFE og Center for Skov & Landskab, Københavns Universitet i samarbejde med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet det tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen ( bygherre), SWECO Architects ( bygherrerådgiver), Malmos anlægsgartnere (entreprenører) samt Stresscentret Kalmia Danners Have Danners Have, der er er Skov & Landskabs andet terapihaveprojekt, åbner i sommeren Danners Have er en terapihave for de kvinder og børn, der bor på Danner. Danner er en privat humanitær organisation, der bl.a. driver et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsudsatte. Danners Have er resultatet af et samarbejde mellem Danner, tegnestuen Schønherr og Skov & Landskab. Haven er udviklet gennem evidensbaseret design med fokus på forhold, der understøtter sundhed og velvære. Den skal fungere som ramme for hverdagsaktiviteter samt et terapiprogram, der skal understøtte den helingsproces, som kvinderne og børnene hjælpes til at påbegynde under deres ophold på krisecenteret. I designet af haven er der lagt særlig vægt på oplevelsen af tryghed, tilgængelighed, sikkerhedsforanstaltninger, mulighed for forskellige niveauer af socialt engagement, naturoplevelser samt sikker leg. Projektet har til hensigt at bidrage til udviklingen af nye tilbud og metoder i arbejdet med voldsudsatte med det overordnede mål at forhindre vold i nære relationer. Danners Have finansieres af Nordea-fonden og Realdania. Information om terapihaven: ku.dk/om_skov_landskab/arboreter_terapihaver/terapihaver/danners_have.aspx Ulrika K. Stigsdotter, Maja Steen Møller, Sus Sola Corazon og Victoria Linn Lygum, titler, Skov & Landskab, KU Visualisering og plan: Schønherr Visualisering og plan: Schønherr 90 91

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere