Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model"

Transkript

1 Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober Baggrund Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt har indledt et samarbejde om en indsatsplanlægning i dele af Ringsted, Suså, Holmegård og Rønnede kommuner og hele Haslev kommune. Arbejdet er indledt med en kortlægning af grundvandsdannende områder. På et møde den 28. marts 2001 på Vestsjællands Amt i Sorø med deltagelse af Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og GEUS blev det besluttet at GEUS skulle foretage en sammenligning af grundvandsdannelse udfra Suså model (INGA) og DK-model (National Vandressource Model). Formålet var at reducere områdets størrelse, så det blev overkommeligt at detailundersøge delområder, hvor begge modeller viste stor grundvandsdannelse. Aktiviteten er sat i gang ud fra en hypotese om, at området på den måde kunne skilles i tre delområder: Sikkerhed for væsentlig grundvandsdannelse, Muligvis grundvandsdannelse af betydning, Ingen grundvandsdannelse Aktiviteten har haft følgende hovedpunkter: At sammenligne grundvandsdannende områder på polygonniveau udfra de to modeller Præsentation af XY plot på polygon niveau (Suså <> DK-model) Præsentation af kort der viser områder med stor og lille grundvandsdannelse simuleret udfra de to forskellige modeller Kortfattet redegørelse af resultater (2-3 sider + figurer) 2. Metodik Suså indsatsområdet er vist i bilag A og består af et område omkring Haslev på Sydøstsjælland, som er beliggende indenfor såvel Vestsjællands som Storstrøms Amter. Området er dækket af polygonnet fra to Suså modeller (Nord og Syd), som også er vist på Bilag A. Grundvandsdannelsen for de enkelte polygoner er baseret på kørsler med Suså modellerne for henholdsvis 1987 (Suså Nord, vist med rødt polygonnet) og 1990 (Suså Syd, vist med grønt Report-suså-fin-okt27.doc 1

2 polygonnet). Map Info datasæt fra Suså modellerne er leveret på elektronisk format til GEUS af Storstrøms Amt, og herefter indlæst i ArcView. Suså modellerne består af hhv. Suså Nord og Suså Syd, som støder sammen i indsatsområdet omkring Haslev. Antagelserne vedr. randbetingelser introducere nogen særlige problemer. Opdelingen på Nord og Syd medfører en antagelse om at der ikke sker nogen syd-nordgående strømning mellem Suså Syd og Suså Nord, selvom dette jf. det simuleret trykniveaubillede med DK-modellen for de dybere magasiner (bl.a. kalken) og potentialebilledet fra Vestsjællands amt, ser ud til at være tilfældet Suså området er desuden dækket af DK-modellen for Sjælland, som består af 3 delmodeller (Nord, Vest og Syd). Faktisk er området beliggende netop hvor de 3 delmodeller støder op til hinanden (DK model vest og nord har i øvrigt et overlap af hensyn til randbetingelser). DK-modellen for Sjælland er grovkalibreret i 1998 og rapporteret i /1/. I 2001 er modellen automatisk kalibreret for både nord og de øvrige områder, en kalibrering som er nærmere beskrevet i /2,3/, og som har givet anledning til en finkalibrering af bl.a. hydrauliske ledningsevner for moræneler og sand, ligesom at der er benyttet nye klimadata fra DMI. Indsatsområdet er delt mellem tre delmodeller i DK-modellen. Det giver, ligesom tilfældet er med Suså modellen (Nord og Syd), usikkerhed på beregningerne i indsatsområdet grundet randeffekter mellem delmodellerne. De tre delmodeller er derfor sammenfattet i en sub-model (lokalt udsnit af DK-model for Sjælland), som dækker samme område som de to modeller for Suså (nord og syd). Submodellen er opstillet på baggrund af den slutkalibrerede DK-model med en cellestørrelse på 500 x 500 m og med topografi fra top-10-dk. Den tværgående og yderligere detaljerede model benævnes i det følgende for DK-Suså-500 modellen. DK-Suså-500 modellen er dermed væsentligt forbedret med hensyn til randbetingelser i nærheden af indsatsområdet, i forhold til både den oprindelige DK-model og Suså modellerne. I randzonen udenfor indsatsområdet er modellen dog visse steder påvirket af de nye randbetingelser der er introduceret (typisk no-flow mod land og fastholdt tryk mod kysten), og er derfor mere usikker end f.eks. DK-model Vest i eksempelvis det vestlige område. Etableringen af den tværgående DK-Suså-500 model er mulig fordi DK-modellen for Sjælland i forvejen er tilrettelagt så geologi, beregning af nettonedbør mm., håndteres i database MIKE SHE i filformater der dækker hele Sjælland. Der kræves derfor kun en begrænset ændring af udvalgte modelsetup filer. Følgende filer er i denne forbindelse etableret: En ny afgrænsning af modelområdet og vurdering af randbetingelser (catchment og boundary filer som er digitaliseret i ArcView og konverteret til MIKE SHE som T2-filer i 500x500 m grids, se figur 1) Udskiftning af topografi og drænniveau filer (nuværen 1x1 km filer er erstattet med 0.25 x 0.25 km filer genereret udfra top10-dk) Redigering af vandløbssetup fil (rdf-fil) med udgangspunkt i setup for Sjælland Vest, og med import og redigering af vandløbspunkter, tværprofiler, placering af Q-stationer mm. på baggrund af setup s for Syd og Nord Øvrige filer er anvendt uden ændringer. Report-suså-fin-okt27.doc 2

3 Figur 1 Randbetingelser for DK-Suså 500 model. Blå: No-flow randbetingelse. Rød: Fastholdt trykniveau. På baggrund af en testkørsel med DK-Suså-500 modellen er der for perioden foretaget en sammenligning af performance indikatorer for den nye tværgående DK-Suså-500 model, med resultater for den tilsvarende periode med DK-modellen (Syd, Vest og Nord). Følgende størrelser er benyttet til sammenligningen /3/: RMS værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til trykniveau i grundvand, trykniveau for 1995) R 2 værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til daglig vandføring, perioden ) F-Bal værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til gennemsnitlig afstrømning / vandbalance, perioden ) På baggrund af testresultatet er der foretaget en vurdering af DK-Suså-500 modellen, incl. anbefalinger af behov for yderligere forbedringer af denne model (fx randbetingelse) i det videre arbejde. Herefter er der udtrukket simuleret grundvandsdannelse til det øvre regionale sandmagasin (beregningslag 3) med DK-Suså-500 modellen for 1995, som på baggrund af tidsserier for trykniveau bl..a. for Stevns området, vurderes at have forhold som er sammenlignelige med en gennemsnitssituation for en længere årrække. Der anvendes ved sammenligningen med Suså modellen, grundvandsdannelse til beregningslag 3 i DK-modellen, idet dette lag svarer til toppen af Report-suså-fin-okt27.doc 3

4 det primære magasin i Suså modellen (alle primære magasiner er i Suså modellen slået sammen til et beregningslag jf. beskrivelse nedenfor). I figur 2 er vist et par eksempler på udtræk af grundvandsdannelse til lag 3 med DK-Suså 500 model. Figur 2. Udtræk af simuleret grundvandsdannelse til beregningslag 3 med DK-Suså 500 model. Til venstre er vist udtræk for perioden 11/6-10/ og til højre 11/2-12/ Det fremgår at der kun er små tidslige variationer i grundvandsdannelsen til lag 3 (det øvre regionale magasin) De udtrukne grundvandsdannelser (gennemsnit for året 1995) er herefter er indlæst i ArcView. Ved hjælp af ArcView er der foretaget dataanlyse og udtræk af XY plot (Bilag D) og analyser af arealdistribueret grundvandsdannelse til kalken (E-F-G) på polygonniveau. 3. Forskelle på diskretisering af Suså model og DK-model koncepter Principperne bag henholdsvis Suså model og DK-model er nærmere beskrevet i /4/ og /1/. Suså modellen er en distribueret dynamisk hydrologisk model som for grundvandsdelens vedkommende er horisontalt diskretiseret i et polygonnet med 112 polygoner (Nord) med varierende maskevidde, og som vertikalt er opdelt på et øvre sekundært (frit) magasin, over et nedre primært magasin (i kalken, artesisk). De to magasiner er adskilte af et lavpermeabelt morænelerslag. Det totale modelområdet for Suså Nord er ca km 2, se Bilag A. Kun for det primære magasin er der mulighed for simulering af horisontal strømning mellem polygonerne. Det øvre sekundære magasin har vandspejl et par meter under terræn, og styrer vandudvekslingen mod vandløb, dræn mv. Det øvre sekundære magasin er yderligere distribueret Report-suså-fin-okt27.doc 4

5 indenfor hver polygon udfra topografi og består i alt af 448 elementer (altså en underinddeling med 4 elementer indenfor hver polygon. Udvekslingen mellem det øvre sekundære magasin og det nedre primære magasin er bestemt af trykniveauforskelle og lækagekoefficienter på subpolygonniveau (448 elementer / Hypsografisk kurve ), dvs. baseret på det frie vandspejlsniveau (fastlagt udfra en lumped beskrivelse på subpolygonniveau) og middelvandspejlet fra det primære magasin (defineret udfra de 112 polygoner). Gennemsnitlig maskevidde for primært magasin (kalk) er således ca. 9 km 2, altså væsentligt grovere end DK-Suså-500 modellen (0.25 km 2 ). På sub-polygon niveau som er bestemmende for grundvandsdannelsen til det primære magasin er maskevidden i Suså modellen ca. 2.5 km 2, altså stadig en faktor 10 grovere end DK-modellen. Omkring Suså indsatsområdet (Bilag A og Bilag E, F og G) er polygonnettet dog generelt finere end i randområderne. DK-modellen er vertikalt opdelt på 9 beregningslag, hvor Suså modellen lidt tilnærmet kan karakteriseres som en 3-lags model. Det betyder at DK-modellen giver mulighed for en horisontal strømning i fx smeltevandssand og opsprækket moræneler, således at en sammenligning af fx Suså modellen med grundvandsdannelsen til lag 9 i DK-modellen (kalken), som har været forsøgt tidligere men uden noget godt resultat, ikke er fagligt forsvarlig. Suså modellen slår grundvandssystemet sammen til et lag, hvor DK-Suså-500 modellen arbejder med en opdeling på vekslende vandførende og lavpermeable lag. For at muliggøre vurdering af betydning af evt. horisontal strømning i kvartære sandlag specielt forekommende i den vestlige del af DK-Suså-500 modelområdet, er det valgt i Bilag B at foretage udtræk af trykniveau fra beregningslag 1, beregningslag 3 og beregningslag 9, og i Bilag C at sammenligne disse tal med målte potentiale billeder repræsenterende det dybe magasin. Sammenligningen skal benyttes som grundlag for det videre kortlægningsarbejde, og det er derfor væsentligt i første omgang at fokusere på områder hvor de to modeller, eller blot en af modeller viser at der er en stor grundvandsdannelse, mere end at evt. systematiske forskelle som følge af bl.a. diskretisering i grundvandsdannelsens størrelse er interessant. 4. Resultater af testkørsel med DK-Suså-500 modellen i forhold til DK-model Syd, Vest og Nord Der er anvendt et system til karakterisering af samlet pålidelighed udfra RMS, R 2 og F bal som beskrevet i /3/. Herved tildeles hvert enkelt modellag et antal stjerner mellem 1 (meget dårlig) og 5 (fremragende) for RMS værdi, ligesom hver enkelt vandføringsstation tildeles et antal stjerner for hhv. R 2 og F bal værdi /3/. Hvor det for flow indikatorerne er muligt præcist at relatere resultater til tilsvarende resultat med hhv. Sjælland Vest, Syd og Nord modellen, er det for RMS værdier ikke muligt umiddelbart at foretage denne sammenligning. Der er derfor blot foretaget et udtræk af RMS indikatorer for DK- Suså-500, som så er sammenstillet med det samlede resultat for de 3 DK-modeller for Sjælland. Som acceptkriterium er valgt at den tværgående DK-Suså-500 model skal have mindst lige så god performance som grundmodellen (dvs. DK-model for Vest, Syd og Nord) når det gælder flow kriterier. RMS indikatoren skal have mindst 3 stjerner for DK-Suså-500 som svarer til en god Report-suså-fin-okt27.doc 5

6 model (det bemærkes at den største del af området er dækket af Sjælland Vest modellen som resulterede i 2 kvalitetsmærker (se nedenfor i tabel 1), en pæn del er dækket af Sjælland Syd som resulterede i 3 mærker (tabel 1), mens en mindre del er dækket af Sjælland Nord, som resulterede i 4 mærker /3/). Skærpelsen af kravet til RMS i forhold til DK-modellen for Sjælland skal dermed ses som et udtryk for at der med en cellestørrelse på 500 m bør kunne opnås et bedre resultat, idet de fejl som er afhængige af gridstørrelsen er minimeret (fx topografisk udjævning indenfor griddet, heterogenitet osv.). I tabel 1 og tabel 2 er resultater af testkørslen med udtræk for 1995, sammenstillet med resultater af Sjællands modellen jf. modelversion 2001b, med udtræk af gennemsnitligt trykniveau for perioden /3/. Kriterierne er defineret på følgende måde: (1) Et mål for afvigelse mellem simuleret og observeret trykniveau: 1 RMS H H N N s, j o, j j 2, 0; (2) Et mål for evnen til at simulere gennemsnitlig afstrømning for en vandføringsstation: Qo Qi FBal 100,(%) Q o (3) Et mål for evnen til at simulere tidslige variationer i afstrømnings hydrograf for en vandføringsstation: hvor R 2 i 2 2 oi, o si, oi, i 2 Qoi, Qo i Q Q ( Q Q ) 1 i i Q Q Q si, oi, oi, Q H s, j : simuleret trykniveau for pejleboring j (m) H oj, : observeret trykniveau for pejleboring j (m) Q si, : simuleret daglig vandføring (l/s) Q oi, : observeret daglig vandføring (l/s) Q o : Q i : o 2 2, ;1 gennemsnitlig målt afstrømning i testperiode, (l/s) gennemsnitlig simuleret afstrømning i testperiode, (l/s) TABEL 1. Resultat for RMS af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model. Antallet af observationer indenfor DK-Suså-500 modeloplandet er følgende (fra lag 1 til lag 9): 12, 12, 6, 6, 0, 8, 1, 6, 42). RMS kvalitet Beregningslag DK-Suså-500 Sjælland Vest Sjælland Syd Sjælland Nord 1 Opsprækket ler, lokalt sand 2 Moræneler 3 Øvre regionale sandmagasin 4 Moræneler 5 Regionale sandmagasin - 6 Moræneler 7 Nedre regionale sandmagasin 8 Moræneler 9 Kalk og kridt Samlet resultat RMS (vægtet middel/n obs = 93) Report-suså-fin-okt27.doc 6

7 Det fremgår af tabel 1 at de opstillede krav til performance for DK-Suså-500 er opfyldte (vægtede RMS værdi for DK-Suså-500 = 6.2 m, sammenlignet med vægtede værdier for Sjælland Vest = 6.9 m, Sjælland Syd = 8.5 m og Sjælland Nord = 5.6 m). Selvom man ikke umiddelbart kan sammenligne DK-Suså-500 modellens kvantitative kriterier (RMS) med DK-modellerne, da de ikke repræsenterer det samme område, så er resultatet dog tilfredsstillende, idet der ikke er forsøgt nogen yderligere kalibrering af DK-Suså-500 modellen, hvilket ikke har været tilstræbt. I Bilag B er vist simuleret trykniveau med DK-Suså-500 modellen med angivelse af observationer for lag 1, 3 og 9. Selvom enkelte observationer viser større afvigelser giver det generelle trykniveaubillede rimelig overensstemmelse med observationer. I indsatsområdet er der kun observationer fra lag 1 og 3 i DK-modellen i den sydlige, højtliggende del. Her er overensstemmelsen generelt god. I lag 9 (kalken) er der en hel del observationer fra den nordlige del af indsatsområdet, også med en generelt fornuftig overensstemmelse. Der er dog enkelte observationer som afviger, og i forbindelse med kortlægningen af Suså indsatsområdet, er der derfor antageligt behov for at analysere pejledata nærmere, og udbygge grundlaget med flere pejleobservationer af god kvalitet. I tabel 2 og 3 er resultater af kalibreringen for afstrømning vist for 8 faste vandføringsstationer med R 2 og F bal værdier. TABEL 2. Resultat for R 2 af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model R 2 kvalitet Vandføringsstation R 2 dk-suså-500 Kvalitet dk-suså-500 R 2 DK-model Kvalitet DK-model Flads å (68 km 2 ) Vivede Mølleå (27 km 2 ) Suså, Næsby bro (601 km 2 ) Suså, S.F.Holløse M.(754 km 2 ) Suså, Vetterslev bro (258 km 2 ) Suså, Tvedebro (112 km 2 ) Slimminge å, (56 km 2 ) Tryggev. å, Østerbro (68 km 2 ) Samlet resultat TABEL 3. Resultat for F bal af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model F bal kvalitet Vandføringsstation F bal (%) dk-suså-500 Kvalitet dk-suså-500 F bal (%) DK-model Kvalitet DK-model Flads å (68 km 2 ) Vivede Mølleå (27 km 2 ) Suså, Næsby bro (601 km 2 ) Suså, S.F.Holløse M.(754 km 2 ) Suså, Vetterslev bro (258 km 2 ) Suså, Tvedebro (112 km 2 ) Slimminge å, (56 km 2 ) Tryggev. å, Østerbro (68 km 2 ) Samlet resultat (gennemsnit af 8 st.) -4-3 Report-suså-fin-okt27.doc 7

8 Det fremgår af tabel 2 og 3 af DK-Suså-500 modellen er mere homogen og generelt har en lidt bedre kvalitet i forhold til DK-modellen, idet såvel R 2 som F bal for de enkelte stationer alle opfylder et krav om minimum 3 kvalitetsmærker, og med enkelte stationer med 4-5 kvalitetsmærker. Randbetingelserne til Suså indsatsområdet er derfor med den tværgående model generelt forbedrede. Det meget dårlige resultat for Slimminge å (58.08) skyldes dog at dette vandløb er skåret midt over i DK-modellen, den tværgående model har hele Køge å med og resultater bliver også langt bedre her. Der er en lidt dårligere vandbalance og R 2 kvalitet for specielt de nedre stationer indenfor Suså oplandet, som indikerer at randbetingelserne mod nordvest i DK-Suså-500 (placering af nul flow rand) ikke er fuldt ud korrekt, eller at der foregår en udstrømning mod vest gennem de dybere magasiner. DK-modellen for Vestsjælland kan bedre beskrive dette flow og forholdene i denne rand. Disse forhold har dog ikke nogen betydning for indsatsområdet som ligger i relativ stor afstand fra dette randbetingelsespåvirkede område. I Bilag B er vist simuleret trykniveau sammenlignet med observation fra DK-model validering for beregningslag 1, 3 og 9. Der foreligger potentialebillede fra Vestsjællands amt som i Bilag C er sammenstillet med resultaterne af DK-Suså-500 modellen for 1995, for beregningslag 3 og 9. Observationerne i bilag C tyder på at modellen giver mindst ligeså gode resultater som DKmodellerne (som angivet i tabel 1), men er for spredte til at indikere områder hvor modellen afviger i forhold til observationer. Potentialebilledet i Bilag C fra Vestsjællands Amt giver nogen overordnede sammenfald i strømningsretninger, vandskel mv., men på grund af store forskelle mellem øvre og dybere magasiner, er det ikke muligt umiddelbart at vurdere DK-Suså-500 modellen på baggrund af dette potentialebillede. Det vil være nødvendigt at udtrække de tilgrundliggende observationer på boringsniveau / filterdybde, hvis en egentlig validering skal foretages. Bemærk at de røde prikker (niveaukurver) på Bilag C repræsentere amtsgrænser. 5. Resultater af sammenligning Resultater fra DK-modellen med XY-plot er vis i Bilag D for henholdsvis Suså Nord, Suså Syd og området som helhed. Det fremgår af Bilag D at sammenhængen på polygonniveau udviser nogen spredning. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til det primære magasin (beregningslag 3 i DK-Suså-500) er: - Suså model: 51 mm/år - DK-model: 46 mm/år Det er bemærkelsesværdigt at der tilsyneladende simuleres væsentligt større grundvandsdannelser med Suså Syd modellen (59 mm/år) i forhold til Suså Nord (43 mm/år), med reference til DKmodellen, som giver omtrent samme grundvandsdannelse for nord (47 mm/år) og syd (46 mm/år), se Bilag D. Spredningen på polygon resultater kan tilskrives en række forhold: - forskelle i geologisk model (Suså / DK-model) - forskelle i nettonedbør Report-suså-fin-okt27.doc 8

9 - forskelle i hydrauliske parameterværdier (vertikal ledningsevne for moræneler og transmissivitetsfordeling for kalk) - de omtalte forskelle i diskretisering (horisontalt og vertikalt, som har stor betydning) I DK-modellen er moræneleren opdelt på opsprækket moræneler (øverste 3.5 m) med en relativ høj vertikal ledningsevne, og en dybere liggende ikke opsprækket moræneler. Derudover er der introduceret sandvinduer i moræneleren i enkelte områder, samt desuden forekomst af vandførende lag af smeltevandssand som kan give horisontal vandstrømning i øvre lag i DK-model (se tabel 1). Forskelle i hydrauliske parametre DK-model Suså model Opsprækket moræneler (øverste 3.5 m) 2 e-7 m/s Ikke indeholdt (vertikal hydraulisk ledningsevne) Ikke opsprækket moræneler (vertikal hydraulisk ledningsevne) 2 e-9 m/s 5 e-9 m/s Smeltevandssand (horisontal hydraulisk ledningsevne) 2 e-4 m/s Ikke indeholdt Kalk Distribueret A Distribueret B Tabel 1 Forskelle i parameterværdier mellem Suså model og DK-model /2,3,4/. Generelt er det overordnede billede udfra resultater med henholdsvis Suså model og DK-model ensartet for en stor del af de to modelområder (se Bilag E, F og G). 6. Diskussion af resultater for Suså indsatsområdet Bilag F viser at for ca. 1/3 af polygonerne indenfor indsatsområdet gælder at begge modeller er enige om at der er en høj grundvandsdannelse til det primære magasin, for ca. 1/3 af polygonerne er begge modeller enige om en lav grundvandsdannelse og for den resterende 1/3 af polygonerne er DK-Suså 500 og Suså modeller uenige om grundvandsdannelsens størrelse. Der er nogen generelle forskelle mellem grundvandsdannelsens størrelse for nordlige og sydlige del af området (jf. Bilag D). Suså Syd modellen giver en gennemsnitlig grundvandsdannelse på 59 mm/år som dermed er noget større end Suså Nord på 43 mm/år. Her giver DK-Suså 500 modellen næsten den samme grundvandsdannelse for de to delområder (hhv. 47 og 46 mm/år). Opdelingen på Suså Nord og Suså Syd ser ud til at introducere såvel nogen problemer med hensyn til randbetingelses effekter idet Suså Nord og Suså Syd skærer lige gennem indsatsområdet. Disse problemer har DK-Suså 500 modellen ikke, og billedet af grundvandsdannelsen i Bilag E virker derfor også mere harmonisk i DK-model Suså 500 i forhold til Suså modellerne i området nord og syd for den linie der opdeler Suså modellerne. Generelt viser sammenligningen i indsatsområdet samme tendenser for Suså og DK-modellen. Der er nogen områder hvor modellerne er uenige, som der skal arbejdes videre med i kortlægning og modellering af Suså området, idet årsagen kan være forskelle i geologisk tolkning. En anden forklaring kan være forskelle i oppumpninger i de to modeller. Sammenligningen på polygonniveau er dog ret grov (Bilag E-G). Det vurderes at DK-Suså 500 modellen udgør en mere tidssvarende, og mere detaljeret referenceramme for det videre arbejde (jf. figur 2), i forhold til Suså modellen. Report-suså-fin-okt27.doc 9

10 REFERENCER /1/ Henriksen, H.J., Troldborg, L., Knudby, C.J., Dahl, M., Nyegaard, P., Jakobsen, P.R., og Rasmussen, P. (1998): National vandressourcemodel Sjælland, Lolland, Falster og Møn. GEUS rapport 1998/109 (www.vandmodel.dk). /2/ Henriksen, H.J. (2001) Den udnyttelige drikkevandsressource regional og tidslig variation vurderet udfra DK-modellen. ATV møde. Rent drikkevand kvalitet og mængder. Radisson SAS. H.C. Andersen hotel. 22. maj /3/ Henriksen, H.J. (2001) Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen. GEOLOGI. Nyt fra GEUS. Nr. 3. November /4/ Refsgaard, J.C. and Stang. O. (1981) An integrated groundwater / surface water hydrological model. Danish Committee for Hydrology. Report Suså H. 13. Report-suså-fin-okt27.doc 10

11 BILAG A Polygonnet for Suså nord og Suså syd Skitsemæssig afgrænsning af indsatsområde omkring Haslev Report-suså-fin-okt27.doc 11

12 BILAG B Simuleret trykniveau for beregningslag 1, 3 og 9 for 1995 på bassis af DK-Suså-500 modellen (trykniveau observationer fra DK-model validering) Beregningslag 1 øvre sek. magasin Report-suså-fin-okt27.doc 12

13 (bilag B fortsat simuleret trykniveau for 1995 med DK-model Suså-500) Beregningslag 3 øvre reg. magasin Report-suså-fin-okt27.doc 13

14 (bilag B fortsat simuleret trykniveau for 1995 med DK-model Suså-500) Beregningslag 9 kalk Report-suså-fin-okt27.doc 14

15 BILAG C Simuleret trykniveau for beregningslag 3 og 9 for 1995 på bassis af DK-Suså-500 modellen (trykniveau billede fra Vestsjællands Amt) amtsgrænse Beregningslag 3 Trykniveau 25 m DNN Trykniveau 30 m DNN Beregningslag 9 Report-suså-fin-okt27.doc 15

16 BILAG D Simuleret grundvandsdannelse til for 1995 (mm/år) på bassis af DK-Suså-500 modellen (beregningslag 3) Grundvandsdannelse -Suså Nord model (mm/år) Grundvandsdannelse - Suså Syd model (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Nord) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Syd) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Suså Nord DK-Suså-500 = 47 mm/år Suså = 43 mm/år Suså Syd DK-Suså-500 = 46 mm/år Suså = 59 mm/år Report-suså-fin-okt27.doc 16

17 (Bilag D- fortsat) DK-Suså-500 = 46 mm/år Suså = 51 mm/år Grundvandsdannelse - Suså Nord+Syd model (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Nord og Suså Syd) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Både Suså Nord og Suså Syd Grundvandsdannelse 1995 (mm/år) Report-suså-fin-okt27.doc 17

18 BILAG E Simuleret grundvandsdannelse i 5 klasser til beregningslag 3 for 1995 (mm/år) med DK-Suså-500 og til primært magasin med Suså model (mm/år) Simuleret grundvandsdannelse med DK-model-500 (mm/år) (bilag E fortsat simuleret grundvandsdannelse) Report-suså-fin-okt27.doc 18

19 Simuleret grundvandsdannelse til primært magasin med Suså model (mm/år). Suså indsatsområdet er vist med blå konturlinie. Report-suså-fin-okt27.doc 19

20 BILAG F Simuleret grundvandsdannelse i 3 klasser: Begge høj, uenige og begge lav Figuren viser polygoner hvor de to modeller (DK-model 500 og Suså model) begge giver høj grundvandsdannelse (begge høje), lav grundvandsdannelse (begge lave) samt polygoner hvor der er uenighed. Suså indsatsområdet er vist med blå kontur. Report-suså-fin-okt27.doc 20

21 BILAG G Simuleret grundvandsdannelse i 2 klasser: Høj og Lav Simuleret grundvandsdannelse med DK-model 500 i mm/år. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til beregningslag 3 udgør 46 mm/år, dvs. polygoner hhv. mindre end eller større end gennemsnittet er vist som lav og høj. Med blå kontur er vist afgrænsningen af Suså indsatsområdet. Report-suså-fin-okt27.doc 21

22 Simuleret grundvandsdannelse med Suså model til primært magasin i mm/år. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse udgør 51 mm/år, dvs. polygoner hhv. mindre end eller større end gennemsnittet er vist som lav og høj. Med blå kontur er vist afgrænsningen af Suså indsatsområdet. Report-suså-fin-okt27.doc 22

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/81 DK-model2009 Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen & Britt S.

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Status for modellering af vand og varmestrømning

Status for modellering af vand og varmestrømning Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen OVERFØRSEL AF MODELDATA TIL MODELDATABASE SIDE 1 Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen 1. Generelle oplysninger I nærværende kvalitetsdokumentation gives en kortfattet beskrivelse af den regionale

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Ferskvandets kredsløb

Ferskvandets kredsløb NOVA 2003 Temarapport Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS (Eds) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING

POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING Til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2013 POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Københavns Metro Cityringen, linieføring , linieføring Introduktion Forudsætninger for projektet grundlag for horisontal geometri grundlag for vertikal geometri normgrundlag Arbejdsmetode Resultater 1 , linieføring Introduktion Først lidt om

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads 16 nov. 2011 Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads Postdoc, Troels Vilhelmsen Ass. Prof. Steen Christensen, Aarhus Universitet HYACINTS En grundvandsmodels

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Kapitel 16 MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelantagelser, modelbegrænsninger, modeltroværdighed, modelanvendelse ABSTRACT: Når modelkalibrering

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 D. 19. november 2013 EA Det hydrologiske vandkredsløb N INF EA Det

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere