Indhold. 1 Indledning Baggrund... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1 Indledning 2 1.1 Baggrund... 2"

Transkript

1 Indhold 1 Indledning Baggrund Elliptisk kurve Gruppeoperationen på E sjove punkter på E Gruppestruktur Polynomier på E Rationelle funktioner Divisorer og Picard-gruppen Endelige kurver Karakteristik 2 og k-rationelle punkter Anvendelse: Kryptologi ElGamal systemet Den Diskrete Logaritme Rigtige Algoritmer Kryptosystem over en elliptisk kurve sikkerheden Resumé: Elliptiske kurver og gruppestrukturen på dem bliver præsenteret. Der gives bevis for gruppestrukturen ved hjælp af divisorer og Picardgruppen. Derefter ses på hvordan kurver kan defineres over endelige legemer. Så præsenteres asymmetrisk kryptografi og det diskrete logaritmeproblem. Endelig diskuteres muligheder, fordele og problemer ved at anvende elliptiske kurvegrupper til dette formål.

2 1 Indledning Elliptiske kurver, som denne rapport handler om, er sjove fordi de berører forskelligartede matematiske emner. I første omgang ligner det og navnet lyder som et geometrisk objekt. Det viser sig så at punkterne på kurven har en interessant indbyrdes struktur, således at emnet får mere at gøre med algebra og gruppeteori. Med gruppestrukturen kommer anvendelsesmulighed indenfor f.eks. talteori og, som vi skal se nogle eksempler på til sidst i rapporten, kryptologi. I del 2 defineres først kurven som objekt, og den algebraiske struktur, gruppestrukturen, præsenteres. Dette er ikke specielt kompliceret, men det er derimod beviset for at gruppen opfører sig som den skal, nemlig som en abelsk gruppe. Dette handler resten af del 2om. Jeg har valgt at holde mig til en simpel version af definitionen på kurven. Det gør det nemmere at følge med i hvad der foregår, og derfor forhåbentlig nemmere at læse end f.eks. (Enge, 1999), hvori der løbende tages højde for diverse besværlige tilfælde. Del 3 præsenterer grundlæggende idéen bag asymmetrisk kryptografi. Derefter lidt om hvordan kryptering kan implementeres ved hjælp af elliptiske kurver, og om hvad fordelen kunne være ved at gøre det. For eksempel kunne det være interessant at finde ud af: - Hvilke kurver giver en sikker kode? - Hvad er det som gør koden sværere at knække end f.eks. en RSA-indkodning af tilsvarende tyngde (størrelsen af den offentlige nøgle kunne være en sammenligning, eller forholdet i størrelse mellem den indkodede og den rå tekst.) 1.1 Baggrund Som datalogistuderende med hang til matematik er det svært at forestille sig et mere behageligt emne at skrive opgave om: En fin matematisk definition, som ender med at kunne bruges til noget så konkret som kryptering af data. Mit svage punkt har været algebraen; det har været min første oplevelse med gruppeteori, og mange af de algebraiske sætninger der i (Enge, 1999) gør gennemgangen hurtigere, gjorde den langsommere for mig. En mere jordnær gennemgang fandt jeg i (Charlap og Robbins, 1988), som er mit faste holdepunkt gennem hele første del af opgaven. Jeg har skrevet opgaven ud fra den måde jeg selv har forstået stoffet, og håber at den vil være læsbar for andre med en lignende baggrund. 2

3 2 Elliptisk kurve En elliptisk kurve E består af de punkter (x, y) som opfylder ligningen y 2 = x 3 + Ax + B (1) Kurven kan afbildes som på figur 1. En sådan tegning giver på sin vis et falsk billede af kurven selvom vi kunne gøre figuren uendelig stor i de retninger hvor kurven fortsætter ud af billedet, ville den kun viser den del som ligger i R 2. Gruppestrukturen afhænger af at alle polynomier har rødder, så det er nødvendigt at udvide det talsystem som indeholder x, y og koefficienterne A og B, til at være et algebraisk lukket legeme. Det nemmeste er at sige at A og B er reelle, og variablene er komplekse tal. På den måde kan vi betragte figur 1 som et reelt billede af kurven, og må acceptere at en del af kurven, nemlig den del som ikke ligger i R 2, er usynlig. 4 4 y 2 y 2 K x K2 K2 K x K2 K4 K4 (a) En ikke-singulær kurve med parametrene A = 2 og B = 2. Polynomiet x 3 2x + 2 har én reel rod, 2. Denne rod gør at (-2,0) ligger på kurven. (b) Denne kurve er singulær: Parametrene A = 3 og B = 2 giver = 0. Kurven har ikke en veldefineret tangent i punktet (1,0) Figur 1: Afbildning i R 2 af nogle elliptiske kurver. For at de beregninger vi skal udføre kommer til at fungere, skal kurven være ikkesingulær. Det betyder, som sædvanligt når man taler om en kurve, at kurven har en veldefineret tangent i ethvert punkt. I praksis betyder det også (og er faktisk ækvivalent med) at polynomiet på højre side af (1) har tre forskellige rødder (af hvilke to af dem gerne må være komplekse, bare de er forskellige). Disse benævnes med ω 1, ω 2 og ω 3 eller bare ω hvis det er ligegyldigt hvilken. For at sikre sig at de er forskellige kan 3

4 man prøve at skrive polynomiet som et produkt. Antag at to af rødderne er ens, f.eks. ω 2 = ω 3. Så er x 3 + Ax + B = (x ω 2 ) 2 (x ω 1 ) = x 3 (ω 1 + 2ω 2 )x 2 + (ω ω 1 ω 2 )x ω 1 ω 2 2 Koefficienten til x 2 er jo nul, så ω 1 = 2ω 2. Ved at sammenligne de andre koefficienter fåes A = ω ω 1 ω 2 = 3ω 2 2 A 3 = 27ω 6 2 B = ω 1 ω 2 2 = 2ω 3 2 B 2 = 4ω 6 2 Til sammen giver de to ligninger længst til højre at 4A 3 = 27B 2 denne ligning er opfyldt hvis kurven er singulær. Tallet = 4A B 2 kaldes kurvens diskriminant, og kan altså bruges til at checke parametrene A og B inden man arbejder med kurven (Charlap og Robbins, 1988). Fra nu af bruges E om kurven givet ved ligning (1), med parametre A og B valgt således at Gruppeoperationen på E Vi skal nu definere en regneoperation som kan bruges på punkter på E. Det skal vise sig at der derved opstår er en gruppestruktur, der gør at vi kan bruge kurven E til en masse ting. Definitionen af gruppestruktur er simpel nok. Følgende definition bruger additiv notation, da det er det vi vil bruge på E. Definition 2.1 (Abelsk gruppe): En mængde G med en tilhørende operator + er en (algebraisk) gruppe hvis den opfylder gruppeaksiomerne: 1. G er lukket: a, b G a + b G 2. G har et nulelement: 0 G G : a G : a + 0 G = 0 G + a = a 3. Alle elementer kan inverteres: a G : ( a) G : a + ( a) = 0 G 4. Operatoren er associativ: a, b, c G : a + (b + c) = (a + b)c Hvis endnu et aksiom gælder, siges G at være en abelsk gruppe. 5. Alle elementer kommuterer a, b G : a + b = b + a 4

5 Operatoren på E defineres i første omgang kan på en geometrisk måde; senere kan vi, ved at regne på punkternes koordinater, se at den samme definition kan bruges generelt (altså også virker på den usynlige del af E). Vi betegner punkter på E med store bogstaver, f.eks. P, Q og R, og bruger notationen P + Q = R når R er det punkt vi kommer hen til ved at lægge P og Q sammen ved hjælp af den nye operator. Idéen er at betragte skæringspunkter mellem kurven og en ret linje, og definere summen af de punkter som ligger på en ret linje til at være nul. Hvis additionen skal være en gruppeoperation skal nul selvfølgelig også være et punkt på kurven. Til dette formål indføres et uendeligt punkt O, som fungerer som nulelement (additiv identitet) for additionen. Man kan forestille sig at alle rette linjer skærer O. På figur 2 kan man se nogle sådanne linjer, og ved at kombinere linjernes ligninger med kurvens ligning kan vi finde formler som gør det muligt at beregne et nyt punkt på kurven altså udføre additionen P + Q, når vi kender koordinaterne til P og Q på kurven. 5

6 4 3 KQ y 2 R S 1 T K2 K x P K1 K2 K3 Q K4 Figur 2: Skæringspunkter mellem kurven med parametrene A = 2 og B = 0 og nogle rette linjer. x 3 2x har tre rødder i R, derfor skærer denne kurve x-aksen tre steder. Betragt figur 2. Se først på den lodrette linje som går gennem punktet Q. Hvis man sætter Q s koordinater til (x q, y q ), og sætter x = x q i ligning (1), får man en andengradsligning i y, så linjen kan kun skære kurven i ét punkt udover Q. Dette punkt, med koordinater (x q, y q ), kalder vi Q, så vi får Q + ( Q) = O. Vi finder altså den additivt inverse til et punkt ved at gange y-koordinaten med 1. Linjen gennem punkterne R, S og T giver at R + S + T = O. Hvis vi kender R = (x r, y r ) og S = (x s, y s ), og kan beregne T = (x t, y t ), kan vi skrive P + Q = T. Vi kan opskrive en ligning for linjen: Hældningen bliver λ = ys yr x s x r, og linjens ligning bliver y = λ(x x r ) + y r (2) Ved at sætte dette udtryk for y ind i kurvens ligning fås et tredjegrads polynomium i x, hvis rødder er skæringspunkternes x-koordinater: f(x) = (λ(x x r ) + y r ) 2 x 3 Ax B (3) Hvis man ganger ud kan man se at koefficienten til x 2 bliver λ 2. Vi kender allerede to rødder i f, nemlig skæringspunkternes x-koordinater x r og x s, og vil finde den tredje, x t. Et polynomium med samme rødder som f er altså g(x) = (x x r )(x x s )(x x t ) = x 3 (x r + x s + x t )x 2 + (x r x s + x s x t + x t x r )x x r x s x t 6

7 Hvis vi ganger g med 1 får vi et polynomium med samme grad, rødder og højeste koefficient (koefficienten til x 3 i f er jo 1) som f. Altså må f = g, og derfor må koefficienterne til x 2 være ens, altså λ 2 = x r + x s + x t. Det giver x t = λ 2 x r x s, og vi kan derpå finde y t ved at sætte x t ind i linjens ligning (2). Linjen mellem P og Q tangerer kurven i P. Vi kan finde linjens hældning ved at differentiere (1), og det bliver λ = 3x p 2 +A 2y p. Hvis vi erstatter R s koordinater med P s (x p, y p ) i polynomiet f fra (3) og differentierer bliver det Med x = x p og λ = 3x 2 p +A 2y p f (x) = 2λ(λ(x x p ) + y p ) 3x 2 A får vi ( ) 3x f 2 p + A (x p ) = 2 y p 3xp 2 A = 0 2y p Vandret tangent i nulpunktet betyder at x p er dobbelt rod i f, så der er altså ikke andre røringspunkter end P og Q. Dette kan opfattes som om at linjen skærer kurven to gange i P, og derfor defineres P + P + Q = O. Når vi har λ kan vi ligesom før uanset hvilken af metoderne vi har brugt til at beregne λ bruge det til at finde den ukendte rod i f, og derefter finde den tilhørende y-koordinat ved at indsætte i linjens ligning, og kan nu beregne P + P = Q og P + Q = P. Definition 2.2 (Additionsformler på E): Lad P 1, P 2 være punkter på E. Det inverse element til P 1 er givet ved P 1 = (x 1, y 1 ) Hvis P 2 = P 1 er P 1 + P 2 = P 1 P 1 = O Ellers udføres additionen P 1 +P 2 ved at beregne P 3, hvis koordinater fremkommer ved følgende formler: y 2 y 1 x 2 x 1 hvis x 2 x 1 λ = 3x1 2+A 2y 1 hvis P 1 = P 2 x 3 = λ 2 x 1 x 2 y 3 = λ(x 3 x 1 ) + y 1 7

8 2.1.1 sjove punkter på E Definitionen af den inverse af et punkt som spejlingen af punktet i x-aksen giver en lidt mere intuitiv forklaring på O som et uendeligt punkt. På figur 2 forbinder en lodret linje Q med Q. Det er ikke svært at se at hvis et punkt Q ligger lidt til højre for Q, vil linjen gennem Q og Q skære kurven i et tredje punkt som ligger langt oppe til højre, og hvis man flytter Q nærmere til Q, vil Q + Q nærme sig O, imens punktets koordinater nærmer sig. Vi kalder af og til et punkt på E for et endeligt punkt for at understrege at det ikke er O det drejer sig om. Tre punkter på kurven har y-koordinat nul, nemlig (0, ω i ) for i = 1, 2, 3. Disse punkter kaldes andenordens punkter, da de er de eneste endelige punkter som opfylder P + P = O. Der er også punkter som har orden 3; det er punkter for hvilke P + P + P = O. Det er de punkter hvor kurven har en vendetangent, så polynomiet f (fra (3) i forrige afsnit) har en tredobbelt rod i punktet. Brown (2001) nævner nogle skægge egenskaber ved disse punkter, og viser at der er ni af dem hvis man tæller O med. Disse vendepunkter kræver dog ikke særbehandling som vi får at se at det er tilfældet for andenordenspunkterne. 2.2 Gruppestruktur Nu har vi en operator så vi kan lægge to punkter på E sammen, men vi har endnu ikke bevist at aksiomerne i definition 2.1 er opfyldt. Ved et nærmere øjekast på definition 2.2 kan vi dog nemt se at det er tilfældet for de fleste af dem: Additionsformlerne er konstrueret så resultatet af additionen ligger på kurven. Punkter kommuterer, kan man se på formlerne. O er identitetselement, og det inverse element til (x, y) er (x, y) Det eneste der mangler for at gøre (E, +) til en abelsk gruppe er altså at bevise at addition er associativ. Beviset for associativitet kan gennemføres ved algebraisk beregning (Stinson (2005) betegner dette bevis som rather messy ), eller ved hjælp af algebraisk geometri. Jeg vil foretrække det sidste. Idéen er at definere en ny type objekter, kaldet divisorer på E. De defineres ved hjælp af de rationelle funktioner på E, og de udgør en gruppe. Derpå kan man vise at en undergruppe af divisorerne, den såkaldte Picard-gruppe, er isomorf med mængden af punkter på E under addition. Dette viser at (E, +) er en gruppe, herunder at gruppeoperationen er associativ. En rationel funktion er en kvotient mellem polynomier, så for at kunne arbejde med rationelle funktioner skal man først definere egenskaber ved polynomier på E. 8

9 2.2.1 Polynomier på E Polynomier på E kan nemt defineres ved hjælp af begreberne om ringe og legemer, og man ville derved få en del gratis viden om dem via sætninger fra abstrakt algebra. Det vælger jeg at lade være med i stedet vil jeg bruge følgende definition, som minder om den fra Charlap og Robbins (1988): Definition 2.3: Et polynomium på E er et polynomium i x og y, med den yderligere information at (x, y) ligger på E, altså at ligning (1): y 2 = x 3 + Ax + B altid gælder. En konsekvens af at (x, y) ligger på kurven er at alle potenser af y højere end 1, kan omskrives ved hjælp af ligning (1). Derved kan alle polynomier skrives på standardformen u(x) + yv(x), hvor u og v er polynomier i x alene. Nu skal graden af polynomium på E defineres. Graden af et almindeligt polynomium, i én variabel, opfylder regnereglerne deg(pq) = deg p + deg q og deg(p + q) max{deg p, deg q}, (4) hvor uligheden kun optræder når p og q har samme grad og højestegradsledene ophæver hinanden fordi de optræder med modsat fortegn i p og q. Samme regler skulle gerne gælde for polynomier på E. Graden af et polynomium ændrer sig selvfølgelig ikke ved omskrivningen til standardform, så y 2 må have samme grad som x 3 + Ax + B. Derfor vedtages: Definition 2.4 (Grad af polynomier på E): For et polynomium p på E betegnes graden ved deg E (p(x, y)).når x og y er polynomier på E, defineres deres grad som: deg E x = 2 og deg E y = 3. Mere generelt bliver deg E (v(x)) = 2 deg v, hvor v er et polynomium i én variabel. For et polynomium på standardform bliver det til deg E p(x, y) = deg E (u(x) + yv(x)) = max{2 deg u, deg v} Bemærk lighedstegn tilsidst: Her kan ikke være ulighed, fordi u(x) og yv(x) kan ikke have samme grad da graden af u(v) er lige og graden af yv(x) er ulige. For at se at definitionen giver opfylder regnereglerne i (4), bruger vi følgende Definition 2.5 (Konjugering og norm af polynomier): For et polynomium p(x, y) = u(x) + yv(x) defineres: p(x, y) = u(x) yv(x) N(p(x, y)) = p(x, y) p(x, y) = u(x) 2 ( x 3 + Ax + B ) v(x) 2 Disse definitioner har nogle egenskaber som vi kan får brug for: 9

10 - Vi så før at når et punkt P = (x p, y p ) ligger på kurven, gør P = (x p, y p ) også. Når p er et polynomium på E bliver altså p(p ) = p( P ) - Normen N(p(x, y)) har den egenskab at den er uafhængig af y. Endvidere er graden af N(p(x, y)), betragtet som et polynomium i én variabel, lig med graden af p(x, y), betragtet som et polynomium på E, hvilket kan ses af definition 2.4 og de almindelige regneregler i (4). Nu ses det let at (4) gælder for vilkårlige polynomier p og q: deg E (pq) = deg(n(pq)) = deg(pq pq) = deg(n(p)) + deg(n(q)) = deg E p + deg E q og, med p(x, y) = u p (x) + yv p (x) og q(x, y) = u q (x) + yv q (x): deg E (p + q) = deg E ((u p + u q )(x) + y(v p + v q )(x)) = max{2 deg(u p + u q ), deg(v p + v q )} max{2 deg u p, deg v p, 2 deg u q, deg v q } = max{deg E p, deg E q} Endelig kan vi se at hvis p(x, y) = 0 for alle (x, y) E, må både u og v være nulpolynomiet; for hvis p altid er nul, må N(p) = p p også være det. Altså må der gælde u 2 = (x 3 + Ax + B)v 2, hvilket kun kan lade sig gøre hvis u = v = 0, da højresiden har ulige grad, og venstresiden lige (som polynomier i x). Heraf følger også at hvis u 1 (x) + yv 1 (x) = u 2 (x) + yv 2 (x) på hele E, så er u 1 = u 2 og v 1 = v 2. Vi har altså at standardformen p = u + yv er entydig Rationelle funktioner En rationel funktion f på E er en funktion som kan skrives f = p/q, hvor p og q er polynomier på E. Bemærk at denne repræsentation af f ikke er entydig; tværtimod kan på samme tid f = r/s når blot at sp = rq. Vi siger at værdien af en funktion f er veldefineret i et punkt P hvis f kan skrives f = p/q på en måde så nævneren q(p ) 0. Hvis p(p ) = 0 er selvfølgelig f(p ) = 0; i dette tilfælde er 1/f så ikke defineret i P, og vi siger at f har en pol i P. I det følgende betyder funktion, hvis ikke andet fremgår, altid rationel funktion på E som ikke er identisk nul. 10

11 Definition 2.6 (Værdien af en funktion i O): defineres på samme måde som grænseværdien af en almindelig rationel funktion af én variabel x, for x gående mod. Hvis f = p/q afhænger f(o) af deg E p og deg E q: 0 hvis deg E p < deg E q f(o) = a/b hvis deg E p = deg E q udefineret hvis deg E p > deg E q, hvor a og b er højestegradskoefficienterne i henholdsvis p og q. I det tilfælde at f er udefineret i O siger vi også at f har en pol i O. Da et polynomium er en rationel funktion hvor nævneren er konstant, og altså har grad nul (f.eks. p = p/1), har alle polynomier en pol i O. Den næste sætning hjælper os til at beskrive poler. Sætning 2.7: I ethvert punkt P på kurven E findes der en funktion g med g(p ) = 0, som opfylder at enhver rationel funktion r på E kan skrives som f = g d s hvor s er en funktion som er veldefineret men ikke nul i P, og d er et helt tal, som er entydigt bestemt ved f og punktet P. Bevis. Lad P = (x p, y p ), f = p/q, og p(x, y) = u(x) + yv(x). Først bemærkes at hvis f er (veldefineret og) forskellig fra nul i P, er den eneste mulighed at sætte d = 0 (da g(p ) = 0 vil g d s blive nul i P hvis d 0). Hvis f har en pol i P, er 1/f nul i P, og hvis 1/f = g d s får man f = g d (1/s), hvor 1/s er veldefineret fordi s 0. I beviset antages derfor at f(p ) = 0 nærmere betegnet at p(p ) = 0 og q(p ) 0. Alt efter hvilket P det drejer sig om deles beviset op i tre dele, nemlig O, andenordens punkter, og alle de almindelige punkter. Først de almindelige punkter: I dette tilfælde p, og får sættes g = x x p. Hvis p(p ) 0 kan vi forlænge brøken p/q med f = N(p) q p, som stadig er veldefineret i P, og hvor tælleren er et polynomium i x. Eftersom p(p ) = 0 må p(p ) p(p ) = 0. Så er x p rod i N(p), så derfor kan tælleren skrives N(p) = g d p, hvor p er et polynomium i x med p (x P ) 0 og så er vi færdige idet f = g d p q p, 11

12 hvor både p, q og p er forskellige fra nul i P. Hvis p(p ) = 0 er u(x p )+y p v(x p ) = u(x p ) y p v(x p ) = 0. Da P ikke er et andenordens punkt er y p 0, og derfor må x p være rod i både u og v. Altså kan vi skrive p(x, y) = (x x p )(u 1 (x) + yu 1 (x)). Kald p 1 = u 1 (x) + yu 1 (x). Hvis p 1 (P ) 0 kan vi sætte d = 1, og i modsat fald kan vi blive ved med at faktorere g ud k gange, indtil enten p k (P ) 0 så er vi færdige, og sætter d = k, eller fordi p k (P ) 0 så vi er tilbage i situationen fra før, med p k q = gd s og derfor f = g k p k q = gd+k s. Graden af u k og v k falder hver gang (som polynomium i x har g grad 1, så u k 1 = gu k deg u k = deg u k 1 1), så det virker for et endeligt k, da graden af u er endelig. Hvis P har orden 2 er x p en af de tre rødder i højresiden af kurvens ligning; lad P = (ω 1, 0). Da p(p ) = u(ω 1 ) + 0 v(ω 1 ) = 0, må altså u(ω 1 ) = 0, så u kan skrives som (x ω 1 )u 1. Da de tre rødder er forskellige er (x ω 2 )(x ω 3 ) forskellig fra nul i P, og vi kan igen forlænge p/q: f = u + yv q = (x ω 1)(x ω 2 )(x ω 3 )u 1 + y(x ω 2 )(x ω 3 )v (x ω 2 )(x ω 3 )q = y2 u 1 + y(x ω 2 )(x ω 3 )v (x ω 2 )(x ω 3 )q ( ) (x ω2 )(x ω 3 )v + yu 1 = y (x ω 2 )(x ω 3 )q Hvis den sidste parentes giver nul i P kan man fortsætte med at trække faktor y ud denne gang ser vi at v(ω 1 ) = 0 så v = (x ω 1 )v 1. Igen kan stopper processen efter endeligt mange gange, da (x ω 1 ) kun kan gå endeligt mange gange op i u og v. Det vil sige at for andenordens P kan vi bruge g = y. Sidste tilfælde P = O. Her sættes g = x/y og d = deg E q deg E p. Da f(o) = 0 er d positiv, ifølge definition 2.6. Nu bliver deg E y d p = 3d + deg E p og deg E x d q = 2d + deg E q. Så er deg E x d q = 2d + deg E q = 2d + d + deg E p = deg E y d p, hvilket ifølge definition 2.6 betyder at x d q/y d p = (x/y) d (p/q) er endelig i O. Så kan vi skrive f på den ønskede form: f = g d ( x y ) d f. 12

13 Entydighed af k: Hvis to funktioner g og g opfylder betingelsen for sætningen i punktet P kan man skrive g = g m s og g = g n s Tilsammen giver det g = (g n s) m s = g mn s m s. Hvis man dividerer med g får man g mn 1 s m s = 1. Hvis man nu antager mn 1 og indsætter punktet P for man 1 = 0 (da g(p ) = 0), en modstrid. Derfor må m = n = 1. Derfor kan enhver funktion f skrives f = g d t = g d s d t Definition 2.8: Entydigheden af d gør at orden af en funktion i et punkt P er veldefineret: Lad f være en funktion og P et punkt på E. Så er ord P (f) = tallet d fra sætning 2.7 Hvis d er positiv siger vi at f har et nulpunkt af orden d i P ; hvis d er negativ har f en pol af orden d i P. Beviset for sætning 2.7 giver en måde at beregne ord O (f) direkte, når bare vi kender en repræsentation af f, hvor graden af tæller og nævner er kendte. Specielt for et polynomium p er ord O (p) = deg E p. Vi kan også beregne ordenen af et produkt: Hvis man skriver to funktioner f 1 og f 2 på den form som benyttes i sætningen, og bagefter ganger dem sammen, ser man at ord P (f 1 f 2 ) = ord P (f 1 ) + ord P (f 2 ). (5) Eksempel 2.9: Betragt l = x x 0 som polynomium på E. l kan have enten et eller to nulpunkter på E et hvis x 0 {ω 1, ω 3, ω 2 } og to for alle andre x 0. Hvis x = ω 1 (wlog) kan l skrives l = y 2 1 (x ω 2 )(x ω 3 ), så ord (ω1,0)(l) = 2. For x 0 ω er l = (x x 0 ) 1 1, dvs. at ord P (l) = 1 når P er et af de to punkter med x-koordinat x 0. l har altså et nulpunkt af orden 2 eller to nulpunkter af orden 1. Uanset værdien af x 0 gælder deg E l = 2, så ord O (l) = 2; l har altså en pol af orden 2 i O. Lemma 2.10: Lad p være et polynomium på E, og R betegne mængden af rødder i p: R = {P E p(p ) = 0}. Så gælder ord P (p) = deg E p P R 13

14 Bevis. Vi ved at N(p) = p p er et polynomium i x af grad ν = deg E p, og kan altså skrives som et produkt af ν faktorer ikke nødvendigvis forskellige af formen (x x i ). Vi så at hver sådan faktor har to nulpunkter af orden 1 eller et enkelt nulpunkt af orden 2. Den samlede orden af nulpunkter for p p er altså 2ν. Men p har nøjagtig lige så mange nulpunkter som p (da p(q) = p( Q), Q E), og den samlede orden af nulpunkterne er også ens for de to ( p(x, y) = p(x, y) medfører at ord (x, y) ( p) = ord (x,y) (p)). Derfor må den samlede orden af nulpunkterne være ν både for p og p. Dette resultat kan udvides til at gælde rationelle funktioner: Sætning 2.11: Når f er en (rationel) funktion på E så gælder ord P (f) = 0 P E Bevis. Hvis f er et polynomium så vi at der gælder ord O (f) = deg E f. Så følger sætningen direkte af lemma 2.10, da orden jo er nul i alle punkter som ikke er nulpunkter. For f = p/q, bemærk at da ord P (1/q) = ord P (q), og så giver ligning (5) P E ord P (p/q) = P E ord P (p) P E ord P (q) = 0. Vi skal bruge to lemmaer mere. De fortæller hvilke rationelle funktioner der i virkeligheden er polynomier, og begge er sammen med deres beviser taget næsten uændret fra Charlap og Robbins (1988). Lemma 2.12: Ethvert ikke-konstant polynomium på E har mindst to enkelte nulpunkter eller et dobbelt nulpunkt. Bevis. Hvis polynomiet ikke er konstant må det indeholde x eller y, og derfor have grad mindst to. Påstanden følger nu direkte fra lemma Lemma 2.13: En funktion f som ikke har andre poler end O, er et polynomium. Den tilsvarende påstand for rationelle funktioner i én variabel at en rationel funktion som ikke har nogen poler, er et polynomium benyttes uden bevis. Bevis. Bemærk at f = p/q kan skrives som f(x, y) = a(x) + yb(x), hvor a og b er rationelle funktioner i x, ved at gange i tæller og nævner med q. Lad f betegne den konjugerede a(x) yb(x). Hvis f er fri for poler (i endelige punkter) må det samme gælde f, og derfor også f + f = 2a(x). a kan altså ikke have en pol, og må derfor være et polynomium. Dette 14

15 medfører så at f a = yb ikke har poler, og dermed at (yb) 2 = (x 3 + Ax + B)b 2 ikke har det. Hvis b har en pol i et punkt x 0 har b 2 en dobbelt pol i x 0. Den eneste måde for (yb) 2 at undgå at få en pol i x 0 vil så være at (x 3 + Ax + B) har en dobbelt rod i x 0 og dette kan kun ske hvis E, imod vores tidligere antagelse, er singulær. Altså må b(x) være fri for poler, og altså er også b et polynomium. Da både a og b således er polynomier i x, er f = a + yb et polynomium på E Divisorer og Picard-gruppen Definition 2.14: For en mængde C betegner den fri abelske gruppe med basis C mængden af endelige linære kombinationer med heltallige koefficienter af elementer i C { } n P P n P Z, n P 0 for endeligt mange P P C med addition defineret på samme måde som for almindelige linære kombinationer: (n P + m P )P. P C n P P + P C m P P = P C Den fri abelske gruppe med basis E kalder vi for divisorerne på E, og bruger betegnelsen D(E). For at kunne se forskel på addition af punkter (som defineret i 2.2) og addition mellem divisorer bruges notationen P til at betegne en divisor som har koefficient 1 til punktet P, og koefficient nul til alle andre punkter. Nulelementet i D er divisoren hvor alle koefficienter er nul, og betegnes 0 D. Definition 2.15: For en divisor D D(E) betegner graden af D størrelsen deg D = P E n P og normen af D defineres D = P O n P. Hver gang vi har en funktion f kan vi nu danne en divisor, som vi kalder δf: δf = P E ord P (f) P Divisorer som er fremkommet på denne måde kaldes funktionelle (eng. principal divisors 1 ). Sætning 2.11 siger at funktionelle divisorer har grad nul. Hvis vi kalder mængden af divisorer med grad nul for D 0 og mængden af funktionelle divisorer for F har 1 funktionelle divisorer er mit eget bud på en oversættelse af det engelske udtryk. Jeg synes principal lyder underligt på dansk, og den direkte oversættelse, hoved-divisorer, endnu værre. Desuden kommer de funktionelle divisorer netop fra funktioner, så jeg synes det giver mening at kalde dem det. 15

16 vi altså F D 0. Det er klart at D 0 er en undergruppe af D, og det samme gælder for F, hvilket følger af regnereglen (5) for ord P af et produkt: δfg = P E ord P (fg) P = P E (ord P (f) + ord P (g)) P = δf + δg (6) Definition 2.16: Den nemmeste måde at definere Picard-gruppen Pic 0 på, er som gruppen af kongruensklasser: Pic 0 = D 0 /F Det giver med det samme anledning til en ækvivalensrelation på D 0, nemlig kongruens modulo F: Relationen defineres ved D 1 D 2 D 1 D 2 F D 1 D 2 er funktionel Definitionen skal forstås på den måde at et element i Pic 0 er en delmængde af D 0 i hvilken alle elementer er ækvivalente mht. relationen. Nulelementet i Pic 0 er F, og for enhver funktionel divisor D gælder D 0 D. At P ic 0 er en gruppe følger, med grundlæggende gruppeteori, af at F D 0. Sammenhængen i (6) mellem multiplikation af funktioner og addition af divisorer gør at vi kan bruge vores viden om polynomier til at vise følgende: Sætning 2.17: For ethvert element D D 0 (E) findes der et entydigt punkt P E så D P O I afsnit 2.1 så vi på forskellige konfigurationer af linjer og deres skæringspunkter med kurven. Nu vil vi betragte en linje som et polynomium l på E, af grad 2 eller 3. Nulpunkterne for l er præcis skæringspunkterne. Vi ved altså at vi, ved hjælp af linjer, kan lave følgende funktionelle divisorer: (i) P + Q + R 3 O for en linje der skærer E i tre punkter (ii) 2 P + Q 3 O for en tangent i P, som skærer kurven i et andet punkt Q. (iii) 2 P 2 O for en lodret linje gennem et andenordens punkt P. (iv) P + P 2 O for en lodret linje gennem P og P. (v) 3 P 3 O, for tangenten i et vendepunkt som de der nævntes i afsnit Teknikken til at bevise sætning 2.17 er at vise at man for enhver divisor med norm større end 1 kan finde en ækvivalent divisor hvis norm er mindre. Dette er et lemma i sig selv: Lemma 2.18 (Linær reduktion): For enhver divisor D 1 D 0 med D 1 > 1 findes der en divisor D 2 D 0 som opfylder D 2 D 1 og med D 2 < D 1. 16

17 Bevis. Lad D 1 = P n P P, og antag D 1 > 1. Vi vil finde L D 0 som er divisor for en ret linje, så den har en af de fem former beskrevet ovenfor, og som kan reducere D 1, dvs. enten D 1 + L < D 1 eller D 1 L < D 1. Der er forskellige tilfælde: Enten er der et punkt P med n P 2. I dette tilfælde vælges divisoren til tangenten i P. Hvis P er et andenordens punkt bliver L = 2 P 2 O, og vi kan reducere normen ved at trække L fra (lægge til hvis n P er negativ). Hvis ikke P er af orden 2, sættes L = 2 P + Q 3 O, og vi kan reducere n P med to mod at gøre n Q (højest) én større. Alt i alt reduceres normen med mindst én. Hvis der ikke findes et n P 2, må der være mindst to punkter P og Q med koefficienter ±1, da normen af D 1 jo er større end 1. Hvis P og Q kan vælges så n P har samme fortegn som n Q, kan vi reducere med L = P + Q + R 3 O. Derved bliver n P = n Q = 0, og n R forøges med højest én, og igen har vi reduceret normen. Hvis endelig D 1 = P Q (koefficienten til O er nul her, da D 1 D 0 ) må vi først lægge Q + Q 2 O, divisoren for en lodret linje gennem Q, til D 1, og så bruge lemmaet på P + Q 2 O, som er ækvivalent med og har samme norm som D 1. Bevis for Bemærk først at hvis D selv er funktionel er D 0 D = O O. Hvis D ikke er funktionel, kan vi benytte lemmaet et endeligt antal gange og få den ønskede form. For at være sikre på at denne repræsentation er entydig, kan vi prøve at antage P O Q O. Så skal P Q være funktionel. Ved at først at trække divisoren for en lodret linje gennem P fra, og derefter lægge divisoren for linjen gennem P og Q til, ser vi at så skal R O være funktionel. Men hvis δf = R O for en rationel funktion f, så har den for det første ingen poler i endelige punkter, og er derfor et polynomium (lemma 2.13) som dernæst ses kun har en rod, hvilket er i modstrid med lemma Konklusionen er at P er entydigt identificeret af D. Det fantastiske ved sætning 2.17 er at det fortæller at der er en bijektion mellem E og Pic 0. Elementerne i Pic 0 er jo netop ækvivalensklasser ved, og sætningen viser at enhver af disse ækvivalensklasser kan identificeres med et entydigt punkt på E. Nu skal vi bare overbevise os om at billedet af addition i Pic 0 er den addition vi definerede i afsnit 2.1. Hvis det er sandt har vi bevist at E og Pic 0 er isomorfe, hvilket til overflod medfører at (E, +) er en gruppe. Vi skal altså bevise Sætning 2.19: Når P, Q og R er punkter på en elliptisk kurve, gælder ( P O ) + ( Q O ) R O P + Q = R Bevis. Divisoren lænst til venstre kan skrives P + Q 2 O. Kald denne divisor for for D. Se på linjen gennem P og Q (eller tangenten i P, hvis P = Q). Hvis vi antager 17

18 P +Q = R, ved vi at R ligger på en linje hvis divisor er L = P + Q + R 3 O. Nu bliver D L = R + O D. Nu kan vi tage den den lodrette linje gennem R. Den har divisor L = R + R 2 O, så ved at lægge den til får vi det ønskede resultat D L + L = R O D. Entydigheden i sætning 2.17 giver så at relationen D R O kun er sand hvis P + Q = R. Beviset virker næsten for simpelt, men det fungerer faktisk i alle tilfælde, hvis man tillader at P, Q og R ikke behøves at være forskellige. Med Q = P fås R = O og D 0 D. 2.3 Endelige kurver Indtil nu har vi behandlet kurven E som et geometrisk objekt i R 2 dog med den krølle at vi har forlangt, og brugt i beviserne, at E er ikke-singulær som kurve i C 2. Nu vil vi prøve at udskifte R i definitionen med et endeligt legeme. Jeg vil ikke give en fuldstændig definition på hvad et endeligt legeme er, men blot gøre opmærksom på de egenskaber vi skal bruge: Definitionen af et legeme minder om definitionen af en gruppe, men med to forskellige operationer, som regel skrives + og. Aksiomerne for et legeme beskriver at begge operationer skal være invertible, og at de skal opføre sig som de plejer. Resultatet er at alt hvad man kan med polynomier i R (gange dem sammen, tælle rødder etc.) kan man også gøre i et legeme. Teorien om legemer siger at der for ethvert legeme k findes en entydig algebraisk afslutning K. Det kræver nogen overvejelse at indse dette, og jeg vil ikke komme nærmere ind på det. Se f.eks. (Hungerford, 1996, afsnit 10). K er altså et legeme, k K, og ethvert polynomium defineret over K har rødder i K. Et legemes karakteristik er det antal gange man skal lægge dets multiplikative identitetselement (1-elementet) sammen med sig selv for at få det additive identitetselement (nulelementet). Et endeligt legeme er simpelthen en endelig mængde for hvilke disse betingelser gælder. Det grundlæggende eksempel på et endeligt legeme er Z p, de hele tal modulo et primtal p. Hvis vi ser på et endeligt legeme k og dets algebraiske afslutning K, kan vi definere en elliptisk kurve over k på samme måde som i (1), ved simpelthen at udskifte R med 18

19 k. Det vil sige lade A, B k og x, y K. De definitioner vi har bliver ved med at virke (med undtagelse af legemer af karakteristik 2 og 3, som har nogle uheldige egenskaber som vi skal se kort på, for derefter at glemme dem igen). Entydigheden af K gør at polynomier med koefficienter i k har entydige rødder i K. Det vil sige at ω 1, ω 2 og ω 3 fortsat er forskellige når k er et legeme og 0. Man kan spørge hvordan den del af definitionen som omhandler tangenlinjen kan blive ved med at virke, når man definerer E over et endeligt legeme. Argumentet for definitionen at polynomiet for tangentlinjens skæring har en dobbelt rod i punktet benytter jo differentiation, og det er ikke ret oplagt hvad dette vil sige i et endeligt legeme. Svaret på dette spørgsmål ligger imidlertid lige for, hvis man lader den sædvanlige definition af den afledede til et polynomium være rent algebraisk: Hvis polynomiet f for eksempel polynomiet for skæringspunkterne, men nu defineret over k har en rod i et punkt x 0, kan det skrives som f(x) = (x x 0 ) m g(x), hvor g er et polynomium som ikke har rod i x 0, og m 1 er et helt tal. Nu kan vi tage den afledede: f (x) = m(x x 0 ) m 1 g(x) + (x x 0 ) m g (x) (7) Da m 1 er andet led (x x 0 ) m g (x) er altid nul for x = x 0. Til gengæld kan mg(x) ikke være nul i x 0, så hvis x 0 er rod i f må det være fordi at (x x 0 ) m 1 bliver nul for x = x 0, og det vil sige at m > 1 (da (x x 0 ) 0 = 1 uanset hvilket x 0 ). Det vil sige at f har en (mindst) dobbelt rod i x 0, hvilket er præcis den konklusion vi var ude efter før. Produktreglen, som benyttes i (7), følger direkte af den algebraiske definition af den afledede for polynomier. (Hungerford, 1996, afsnit 10.5, specielt øvelse 8). Alle de resterende argumenter om polynomier, rødder og rationelle funktioner i afsnit 2.2 gælder uændrede i et ethvert legeme, og det samme gør konklusionen, nemlig at (E, +) er en abelsk gruppe når E er defineret over k Karakteristik 2 og 3 For at indse hvordan det kan være at definitionen bryder sammen i et legeme med karakteristik 2, bemærk at i et sådant legeme er 1+1 = 0. Division med 2 er således det samme som division med nul, og additionsformlerne på side 7 bliver ubrugelige. Faktisk viser det sig at selve definitionen af kurven, inklusive ligning (1) og diskriminanten, bliver anderledes i legemer af karakteristik 2 eller 3. At = 0 er ikke det samme som at der ikke findes andet end 1 og 0 man kan konstruere et såkaldt Galois-legemer F 2 m med 2 m elementer som har karakteristik 2, og som er praktiske at bruge i nogen sammenhænge. I (Enge, 1999) kan man se versioner af definitionerne og de relevante beviser, som gælder for legemer af karakteristik 2 og 3. 19

20 For nu vil jeg gå ud fra at k = Z p hvor p > 3 er et primtal, og så ikke tænke mere på det k-rationelle punkter Punkterne på kurven defineret over k er ligger i K K, da deres koordinaterne er rødder i et polynomium over k. De punkter på E(K) som har koordinater i k som er endelig kaldes for k-rationelle. Mængden af k-rationelle punkter betegnes E(k). Så er det vigtigt at E(k) også er en gruppe, altså lukket under addition: Sætning 2.20: Lad k være et legeme, og E en elliptisk kurve defineret over k. Så er (E(k), +) en gruppe. Dvs. at P, Q E(k) P + Q E(k) Bevis. Lad P = (x 1, y 1 ) og Q = (x 2, y 2 ). Når P, Q E(k), så er x 1, y 1, x 2 og y 2 elementer i k. Da k er et legeme ligger x 3 og y 3 (beregnet med additionsformlerne fra definition 2.2) også i k, og dermed P + Q i E(k). Vi har faktisk allerede set at denne sætning virker, nemlig da vi så på punkter på en elliptisk kurve defineret over R: Hver gang vi har to punkter på E(R) kan vi finde et tredje, som også ligger på E(R), men for at kunne definere kurven og overbevise os om gruppestrukturen, må vi have hele E(C) med. I et endeligt legeme k kan vi altså definere en elliptisk kurve E(k), og får derved en endelig gruppe (E(k), +). I næste afsnit skal vi se et eksempel på hvad endelige grupper kan bruges til. 20

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005 Lineær algebra modulo n og kryptologi Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Introduktion Kryptologi er en ældgammel disciplin, som går flere tusinde år tilbage i tiden. Idag omfatter disciplinen mange

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig

Læs mere

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 24. august 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe. 0.1: Ringe 1. Definition: Ring En algebraisk struktur (R, +,, 0,, 1) kaldes en ring hvis (R, +,, 0) er en kommutativ gruppe og (R,, 1) er en monoide og hvis er såvel venstre som højredistributiv mht +.

Læs mere

Integer Factorization

Integer Factorization Integer Factorization Per Leslie Jensen DIKU 2/12-2005 kl. 10:15 Overblik 1 Faktorisering for dummies Primtal og aritmetikkens fundamentalsætning Lille øvelse 2 Hvorfor er det interessant? RSA 3 Metoder

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til. Polynomier Polynomier Polynomium Et polynomium P(x) = a n x n + a n x n +... + a x + a 0 Disse noter giver en introduktion til polynomier, centrale sætninger om polynomiumsdivision, rødder og koefficienter

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Projekt 3.5 faktorisering af polynomier

Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Hvilke hele tal går op i tallet 60? Det kan vi få svar på ved at skrive 60 som et produkt af sine primtal: 60 3 5 Divisorerne i 60 er lige præcis de tal, der kan

Læs mere

6. december. Motivation. Internettet: Login til DIKU (med password) Handel med dankort Fortrolig besked Digital signatur

6. december. Motivation. Internettet: Login til DIKU (med password) Handel med dankort Fortrolig besked Digital signatur 6. december Talteoretiske algoritmer, RSA kryptosystemet, Primtalstest Motivation Definitioner Euclids algoritme Udvidet Euclid RSA kryptosystemet Randominserede algoritmer Rabin-Miller primtalstest Svært

Læs mere

Kryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk)

Kryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) Kryptologi og RSA Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) 1 Introduktion Der har formodentlig eksisteret kryptologi lige så længe, som vi har haft et sprog. Ønsket om at kunne sende beskeder, som uvedkommende

Læs mere

Algebra - Teori og problemløsning

Algebra - Teori og problemløsning Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Polynomier Kort gennemgang af polynomier og deres asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Slide 3/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi)

KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi) KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi) 1. Klassiske krypteringsmetoder 1.1 Terminologi klartekst kryptotekst kryptering dekryptering 1.2 Monoalfabetiske kryptosystemer 1.3 Additive

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.

Læs mere

Omskrivningsgymnastik

Omskrivningsgymnastik Omskrivningsgymnastik Frank Villa 29. december 2013 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Differentialregning. Ib Michelsen

Differentialregning. Ib Michelsen Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at

Læs mere

Om begrebet relation

Om begrebet relation Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet

Læs mere

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Michael Knudsen 10. oktober 2005 1 Ligningsløsning Lad N = {0,1,2,...} betegne mængden af de naturlige tal og betragt ligningen ax + b = 0, a,b N,a 0. Findes

Læs mere

RSA-kryptosystemet. RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard

RSA-kryptosystemet. RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard RSA-kryptosystemet RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 007. Billeder: Forside: istock.com/demo10 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes

Læs mere

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Teoretiske Øvelsesopgaver: Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Algebra med Bea Bea Kaae Smit nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende regler 7 3.1 Tal..........................

Læs mere

Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk

Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk 1 Besøgstjenesten Jeg vil gerne bruge lidt spalteplads til at reklamere for besøgstjenesten ved Institut for Matematiske Fag

Læs mere

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1 gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Matematikken bag kryptering og signering NemID RSA Foredrag i UNF

Matematikken bag kryptering og signering NemID RSA Foredrag i UNF Matematikken bag kryptering og signering NemID RSA Foredrag i UNF Disposition 1 PKI - Public Key Infrastructure Symmetrisk kryptografi Asymmetrisk kryptografi 2 Regning med rester Indbyrdes primiske tal

Læs mere

Iteration af et endomorft kryptosystem. Substitutions-permutations-net (SPN) og inversion. Eksklusiv disjunktion og dens egenskaber

Iteration af et endomorft kryptosystem. Substitutions-permutations-net (SPN) og inversion. Eksklusiv disjunktion og dens egenskaber Produktsystemer, substitutions-permutations-net samt lineær og differentiel kryptoanalyse Kryptologi, fredag den 10. februar 2006 Nils Andersen (Stinson 3., afsnit 2.7 3.4 samt side 95) Produkt af kryptosystemer

Læs mere

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004 BSD-prosper.tex Birch og Swinnerton-Dyer formodningen Johan P. Hansen 26/11/2004 13:34 p. 1/20 Birch og Swinnerton-Dyer formodningen Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004 Johan P. Hansen matjph@imf.au.dk

Læs mere

Omskrivningsgymnastik

Omskrivningsgymnastik Omskrivningsgymnastik Frank Villa 16. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som Polynomier, rødder og division Sebastian Ørsted 20. november 2016 Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som de komplekse tal, hvor fokus er på at opbygge værktøjer til

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Matematik: Videnskaben om det uendelige 1

Matematik: Videnskaben om det uendelige 1 Matematik: Videnskaben om det uendelige 1 Ottende forelæsning: Den aksiomatiske metode II Klaus Frovin Jørgensen 15. november, 2010 1 / 30 Fra sidste gang (1/2) Generelt har vi set, at: Et basalt element

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer enote enote Kvadratiske matricer I denne enote undersøges grundlæggende egenskaber ved mængden af kvadratiske matricer herunder indførelse af en invers matrix for visse kvadratiske matricer. Det forudsættes,

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.

Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0. Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).

Læs mere

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 11. juli 2011

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 11. juli 2011 Diskriminantformlen Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Fejlkorrigerende koder, secret sharing (og kryptografi)

Fejlkorrigerende koder, secret sharing (og kryptografi) Fejlkorrigerende koder, secret sharing (og kryptografi) Olav Geil Afdeling for Matematiske Fag Aalborg Universitet Møde for Matematiklærere i Viborg og Ringkøbing amter 7. november, 2006 Oversigt Fejlkorrigerende

Læs mere

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 15

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 15 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 15 Morten Grud Rasmussen 1. november, 2013 1 Numerisk analyse [Bogens afsnit 19.1 side 788] 1.1 Grundlæggende numerik Groft sagt handler numerisk analyse

Læs mere

Eulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem

Eulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem Eulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem Johan P. Hansen 18. april 2013 Indhold 1 Indbyrdes primiske hele tal 1 2 Regning med rester 3 3 Kryptering

Læs mere

BEVISER TIL KAPITEL 3

BEVISER TIL KAPITEL 3 BEVISER TIL KAPITEL 3 Alle beviserne i dette afsnit bruger følgende algoritme fra side 88 i bogen. Algoritme: Fremgangsmåde til udledning af forskellige regneregler for differentiation af forskellige funktionstyper

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36 Slide 1/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 2/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 3/36 1) Hvad er Taleteori? sfaktorisering Slide 4/36 sfaktorisering 1) Hvad er

Læs mere

Differentiation i praksis

Differentiation i praksis Differentiation i praksis Frank Villa 7. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer

Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer Potensfunktioner, Eksponentialfunktioner og Logaritmer Frank Villa 23. februar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser

Læs mere

Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner.

Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner. Komplekse tal Mike Auerbach Odense 2012 1 Vinkelmål og trigonometriske funktioner Inden der siges noget om komplekse tal, vil der i dette afsnit blive gennemgået en smule teori om trigonometriske funktioner.

Læs mere

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

TALTEORI Ligninger og det der ligner. Ligninger og det der ligner, december 006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Ligninger og det der ligner. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne Terps og Peter

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet

Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet Projekt 3 Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomiet altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x a p x a x x c ()

Læs mere

Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri

Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri I kapitel 3 har vi set at grafen for et andengradspolynomiet p x a x x c () altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x. a Tilsvarende er grafen for tredjegradspolynomiet

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 4 Morten Grud Rasmussen 17. september, 013 1 Homogene andenordens lineære ODE er [Bogens afsnit.1] 1.1 Linearitetsprincippet Vi så sidste gang, at førsteordens

Læs mere

PeterSørensen.dk : Differentiation

PeterSørensen.dk : Differentiation PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3

Læs mere

De fire elementers kostbare spejl

De fire elementers kostbare spejl Projekt.6 Lineær algebra moderne og klassisk kinesisk De fire elementers kostbare spejl "Som bekendt anses matematikken for at være en meget vigtig videnskab. Denne bog om matematik vil derfor være af

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer

Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer Grundlæggende køretidsanalyse af algoritmer Algoritmers effektivitet Størrelse af inddata Forskellige mål for køretid Store -notationen Klassiske effektivitetsklasser Martin Zachariasen DIKU 1 Algoritmers

Læs mere

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 18. juli 2007 Opgave 1. Vis at når a, b og c er positive heltal, er et sammensat tal. Løsningsforslag: a 4 + b 4 + 4c 4 + 4a 3 b + 4ab 3 + 6a 2 b 2

Læs mere

10. Nogle diofantiske ligninger.

10. Nogle diofantiske ligninger. Diofantiske ligninger 10.1 10. Nogle diofantiske ligninger. (10.1). I dette kapitel betragtes nogle diofantiske ligninger, specielt nogle af de ligninger, der kan behandles via kvadratiske talringe. Ligningerne

Læs mere

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Olav Geil Skal man sende en fødselsdagsgave til fætter Børge, så pakker man den godt ind i håb om, at kun indpakningen er beskadiget ved modtagelsen. Noget

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere