Liv i rummet. Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv i rummet. Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.)"

Transkript

1 Side 1/32 Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.) Liv i rummet

2 Side 2/32 Indholdsfortegnelse. 0. Indledning Astrobiologi Betingelser for liv Flydende vand Bestemmelse af temperatur og tryk på fremmede kloder Spitzer-fakta Steder at søge efter livsbetingelser Phoenix-missionen. (Mars.) Livets byggesten Atomdannelse Molekyledannelse Kometers rolle som transportbærer af molekyler og vand SETI Search for Extra Terrestial Intelligence Observationer Signalanalyse Har E. T. allerede været på besøg? Konklusion. 7. Opgaver

3 Side 3/32 0. Indledning Mennesker overalt fra alle kulturer og religioner stiller før eller siden sig selv spørgsmålet om, der findes liv andre steder end på Jorden. Som nedenstående argumenter antyder, spiller det ikke nogen større rolle om man er religiøs eller ej for at kunne svare ja til spørgsmålet om, der er mulighed for at finde liv andre steder i Universet. Hvis man antager, at livet er blevet dannet ved en tilfældighed, er det logisk også at antage, at livet er dannet i andre stjernesystemer ved tilfældighedernes spil. Bare mulighederne er til stede, skulle livet kunne udvikle sig. Da der alene i Mælkevejen er milliarder af stjerner, der er tilstrækkeligt isolerede til at have mulighed for stabile planetsystemer, og da der findes ihvertfald 125 milliarder galakser1, så skulle der nok også være mulighed for, at livet er opstået på flere planeter i Universet. Hvis man ikke tror på tilfældighederne i livets opståen, men hælder til en skabelse lavet af en højere intelligens, kan man alligevel godt formode, at livet findes mange andre steder. For hvorfor skulle Gud/Skaberen lave så mange galakser/stjerner/planeter og så kun sætte liv på en eneste? Dette ville forekomme som en ren ødslen med plads. Et er at føre rundbordsdiskussion om, der findes liv på andre planeter, noget andet er at kigge efter på en nogenlunde fornuftig måde. Enhver kan jo forestille sig, at det er umuligt at undersøge alle stjernesystemer hele tiden, og det er med vores teknologi også umuligt at rejse ud til de andre stjerner og kigge efter. Eftersom der er 1,31pc 2 til vores nærmeste nabo, Proxima Centaurus, vil det tage i størrelsesordenen år for et rumskib at flyve derud, hvis man bruger almindelige raketter. (Med ion-motorer går det hurtigere så er rejsetiden ca år.) At lede efter ekstraterrestrielt liv synes som en formidabel opgave, men alligevel er der forskere, der har sat opgaven i system, og de har dermed dannet en ny videnskabsgren astrobiologien. 1. Astrobiologi Nedenstående er et ekstrakt af NASA s egen forklaring på, hvad astrobiologi er. Interesserede kan læse mere på adresserne samt De spørgsmål, der i astrobiologien ønskes besvaret, er: Hvordan opstår og udvikler liv sig? Eksisterer der liv andre steder i Universet? Hvad indeholder fremtiden for livet på Jorden og uden for Jorden? I dag er der opdaget flere planeter udenfor vores solsystem end i det; man har opdaget, at livet set under et er langt mere levedygtigt end hidtil antaget (se tekstboksen nedenfor for eksempler herpå), der er tydelige spor efter vand på Mars, livet på Jorden opstod for ca. 3,8 milliarder år siden, dvs. 'kun' ca. 700 millioner år efter, at Solsystemet blev dannet, og livsformer fra Jorden kan overleve i flere år i rummet uden særlig beskyttelse. Derfor må der også være basis for at fremkomme med tesen, at livet ikke kun er muligt her på Jorden pc = 3,26 lysår = 3, m.

4 Side 4/32 Liv på grænsen Sted/tilstand Varmeste, 113 C, (Vulkanø, Italien.) Koldeste. (Antarktis.) Dybeste, 3,5 km. (Landområder.) Sureste miljø, ph<0. Livsform Pyrococcus furiosus Crypotendolithotrophs Bakterier fundet i underjordiske klipper. Uklassificerede organismer voksende på materialer i huler. Mest alkaliske miljø, ph>11. Alkaliphiliske bakterier. Højeste strålingsmiljø. 5Mrad = 50kGy Deinococcus radiodurans. Ubeskyttet i rummet, 6 år. Bacillus subtilis. Længste rejse ubeskyttet, Kamera på Månen. (3 år). Streptococcus mitis. Længste dvaletilstand, 20-40Myr. Fundet i tarm på Bakterier. rav-indhyllet bi. Dybest og højeste tryk, p = 1200 atm. (Marianer- Dybhavsdyr. graven.) Mest salte område, 30% saltkoncentration. Halophiliske bakterier. Eksempler på ekstremofiler bakterier, der kan overleve i omgivelser, man ikke normalt forbinder med at kunne opretholde liv. En biologisk tilgang til astrobiologien3 er gennemgået i den del, der er skrevet af Vagn Kjeldsen. 3 Man kan nok med nogen ret sige, at ægte astrobiologi kræver inddragelse af biologi.

5 Side 5/32 2. Betingelser for liv 2.1. Flydende vand For at celler, som vi kender dem, skal kunne eksistere, skal de have et opløsningsmiddel at fungere i. Her på Jorden er vand det oplagte opløsningsmiddel. Vand er oplagt, da der findes store mængder af det i Jordens lithosfære. Vi kender normalt vand som værende flydende i temperaturintervallet 0100ºC. Dette er dog under forudsætning af, at trykket er omkring 1 atm. (1 atm=1013hpa.) Som figur Fig Kilde: DATAbogen, F & K-forlaget side 140. (8. udg, 1. oplag.) 2.1 viser, kan vand være flydende ved andre temperaturer end i intervallet 0100ºC, såfremt det findes under andre tryk. Af figuren kan man se, at vand kan være flydende fra omtrent -25ºC (Tryk omkring 0,5GPa) og op til 374,1ºC. (Ved trykket 22,12MPa.) Ved højere temperaturer findes H2O i fluid-tilstand uanset trykkets størrelse Bestemmelse af temperatur og tryk på fremmede kloder Her på Jorden er det ret nemt at måle tryk og temperatur, da vi nemt kan anbringe et barometer og et termometer i de områder, vi vil udforske. Men hvordan gør man på fremmede kloder? Svaret for Solsystemets planeter er princippet indlysende simpelt man bygger en rumsonde, som flyver hen til de ønskede planeter, og så måler man parametrene hvorefter resultaterne sendes tilbage til Jorden. På den måde kender vi allerede data for flere af Solsystemets planeter og Måner. Se tabel 2.1. Hvis man derimod vil bestemme tryk og temperatur for kloder udenfor Solsystemet, kan man med vores teknologi ikke flyve måleudstyr derhen. Derfor må man ty til andre metoder. Fig NASA har lavet Spitzer Space Telescope. Et infrarødt observatorium. Kilde: NASA. Man kan måle temperaturen på en fjern planet vha. 4 På smeltegrafen står temperaturen 0,01ºC anført den gælder ved 600Pa. Ved 1013hPa er temperaturen faldet til 0,0ºC. (Smeltegrafen hælder med hældningstallet -1, Pa/K.)

6 Side 6/32 kikkerter. Således har Spitzer Space Telescope f.eks. målt dag- og nattemperaturer på en Jupiterlignende planet omkredsende stjernen ε Andromeda. (Planeten har bogstavet B. Der er 3 planeter om denne stjerne.) Metoden her går ud på at måle det infrarøde lys, som planeten udsender. Hvis man måler det igennem et gitter eller et prisme opspaltes lyset i et spektrum ligesom du kan se en regnbue, når sollyset brydes i regndråber. Hvis man analyserer spektralinierne, kan man bestemme temperaturen. Se figur 2.3. Du kan på intranettet se et lille tvindslag om målingen af temperaturen. Filmen hedder EpsAndB-temp.m4v. Resultatet for planeten var, at dens atmosfære-temperatur varierede med over 1400ºC mellem nat og dag! Dvs. vi med sikkerhed kan sige, at liv som vi kender det, slet ikke har en chance på den klode. At måle temperatur og tryk i en atmosfære kan ske, ved at man analyserer spektrallinierne5. Dette Figur 2.3. Et spektrum af en stjerne men det kunne ligesågodt være fra gøres allerede nu for en planet. Kilde: stjerneatmosfærer. Efterhånden som den teknologiske udvikling giver bedre og bedre måleudstyr, vil man sikkert engang i fremtiden kunne måle temperatur og trykforhold på planeter langt fra vores solsystem. (Små)Planet/månenavn Merkur Atmosfæretemperatur/K Min-Gennemsnit-Max Atmosfæretryk/MPa ~0 Venus ,2 Jorden ,1013 Månen Mars , , Jupiter XXX 0,070 Saturn XXX 0,140 Uranus XXX 0,120 Neptun XXX >>0,100 Pluto , Tabel 2.1. Kilde: Wikipedia. 5 Læs mere her: 6 Gælder kun i øverste skyer.

7 Side 7/ Spitzer fakta Spitzer-observatoriet består af en kikkert med en spejldiameter på 0,85m. Der er tilsluttet udstyr til kikkerten, så observatoriet kan måle lys i bølgelængdeområdet 3-180μm. Kikkerten er bygget af Lockheed-Martin, og udstyret er lavet af Cornell University, University of Arizona samt Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics. Kikkerten endte i sin endelige bane i 2009 med at flyve i en bane omkring Solen med afstanden 1AU, men 0,62AU efter Jorden. (I et såkaldt Lagrange-punkt.) Du kan se dens aktuelle position her: Apparaturet Spektrometer, IRS, til at analysere det infrarøde lys. Der er yderligere to instrumenter om bord. Et fotometer samt et infrarødt kamera. (Kilde: Lidt Spitzerdata. Kilde: Podcasts: Hvis du vil se videopodcasts over forskellige resultater fra Spitzer-missionen, kan du prøve dette websted: Her kan du også se en podcast omkring målingen af en planets temperatur. Spitzer inden affyringen i en Delta II-raket.

8 Side 8/ Steder at søge efter livsbetingelser Vi ved allerede i dag, at Jorden ikke er det eneste sted, hvor der enten er eller har været flydende stoffer. Nedenfor er der et kort oprids af interessante steder at undersøge for liv. Mars Mars har engang haft flydende vand på overfladen, men efter at planetens varmeproduktion7 er aftaget, er vandet henholdsvis fordampet, frosset ned ved polerne, eller trukket ned under overfladen. Flydende vand kan muligvis eksistere i underjordiske lommer, og der kan der være mulighed for at finde liv. Figur 2.4 viser hvor der er høj Figur 2.4. Den blå farve viser områder med megen hydrogen. Billedet er taget af Mars Odessey i Kilde: NASA. koncentration af Hydrogen i Mars' overflade. Hydrogen er hovedbestanddel i vand, men det findes også i mange andre forbindelser. Derfor er det ikke et helt sikkert bevis på, at der er tale om vand. På figur 2.5 kan man se udtørrede lejer. Figur 2.5. Området Nanedi Valles hvor væske har skabt et flodleje. Det er lidt usikkert hvordan 'floddeltaet' er dannet, men det må have været et flydende materiale. Billedet er taget af sonden Mars Express. Pr. 15/3-07 er det lykkedes forskere fra ESA/NASA at finde frossen vand på Mars' sydpol. Området er på størrelse med Texas, og det er ca. 3,7km tykt. Hvis sådan en klump is smeltede, ville den kunne dække hele planeten i et 11m tykt vandlag. Dermed må mysteriet om, hvor Mars' forsvundne vand er, være løst. Store dele af vandet har været der hele tiden. Man kan læse mere her: Kilde: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum). 7 Stenplaneters varmeproduktion kommer fra henfald af radioaktive isotoper i planeten. Hvis planeten er på Mars størrelse, vil forholdet mellem rumfanget og overfladearealet være så lille, at planeten afkøles hurtigere end for eksempel Jorden. Derved ophører vulkaner samt jordskælv tidligt i dens 'liv', og atmosfæren degenererer dermed. Uden atmosfære vil drivhuseffekten på planeten ophøre, og den vil blive afkølet kraftigt.

9 Side 9/32 Europa Galileo-missionen har vist, at Jupiters måne, Europa, måske har et flydende hav under dets iskappe. Astrobiologer vil i fremtiden undersøge nærmere, om der er flydende vand på Europa, samt om der findes præbiologiske organiske stoffer. (Stoffer, der bruges som byggestene for liv.) På figur 2.6 kan man se Europas rillede overflade, som indikerer, at der er flydende materiale under overfladen. Det gør den interessant for astrobiologerne. Figur 2.6. Europa set på tæt hold. Kilde: html. Titan Saturn-månen Titan er den eneste måne i Solsystemet med en tyk atmosfære samt en avanceret sammensætning af organiske molekyler. Atmosfæren består, ligesom vores egen atmosfære, primært af kvælstof. Cassini-missionen lod i 2005 en probe dumpe ned gennem Titans atmosfære og proben foretog målinger undervejs; senere målinger har blandt andet påvist aminosyrer samt 5 nukleotidbaser, som bruges til at bygge DNA. Det er adenin, cytosin, thymin, guanin og uracil og aminosyrerne er glycin og alanin8. Resultaterne strømmer ind, så prøv at finde oplysninger om Titan på Internettet. (Se opgave 2.4.) Kometer Vi ved allerede nu, at kometer indeholder store mængder vand samt aminosyrer. Kometerne har muligvis leveret aminosyrer til Jorden, før livet første gang fandtes på Jorden. Da kometer ofte kommer meget tæt på Jorden, er det oplagt at undersøge disse. Derfor er der flere projekter i gang, som skal udmønte i sonder, der sendes mod kometer for at tage prøver og sende dem retur til Jorden. For eksempel fløj sonden Stardust (opsendt 7/2-1999) til kometen Wild 2, ankom i januar 2004, tog prøver og returnerede dem til Jorden, så vi fik dem i På Wild 2 fandt man også glycin, og man fandt mange spændende egenskaber ved kometer. Du kan læse mere på siden: Muses-C/Muses-CN lettede i januar 2002 og skal hjembringe prøver fra asteroiden Itokawa. Rosetta-missionen, som startede 2/ fløj mod komet 67 P/Churymov-Gerasimenko og landede på kometen i Landingsmodulet Philae studerede kometen overflade indtil den løb tør for batterier. Der findes opdaterede oplysninger om denne mission på webstedet 8 Figur 2.7. Titans overflade. Kilde: es/cassini_huygens/huygens_land/ Picture7.png.

10 Der er mange flere missioner, som er beskrevet Side 10/32 på hjemmesiden 2.5. Phoenix-missionen (Mars) I forrige afsnit kunne man læse om egnede steder at undersøge. Mars har allerede været besøgt flere gange, men vi er slet ikke færdig med den planet endnu. Phoenix-missionen går ud på at anbringe et måleapparat på Mars. Dette apparat målte indholdet af H2O og diverse mineraler i marsjorden, samt mængden af CO2 i atmosfæren. Marsjordens phværdi skulle også bestemmes. Disse data giver mulighed for at finde ud af om Mars-mudder kan danne grobund for liv. De tre hovedspørgsmål, der søges besvaret er 1. Hvordan har den tidslige udvikling af vand ved Nordpolen på Mars set ud? 2. Er der mulige levesteder for mikrober? 3. Hvilke muligheder for liv har området mellem is og mudder et stykke nede i Marsjorden? Figur 2.8. En tegners ide om hvordan Phoenix ser ud på overfladen af Mars. Kilde: jpl.nasa.gov. Måling på H2O I dag er der kun vandis eller vandgas på Mars. Flydende vand findes normalt ikke. Der er dog tegn på nylige vandudslip fra undergrunden, men når dette vand når op til overfladen, fordamper det meget hurtigt, så flydende vand er yderst sjældent og kortvarigt. Flydende vand fandtes måske ved polerne for bare 100kyr siden. Grunden til, at Marspolerne med ca. 100kyr tidsrum kan have flydende vand, er at Mars' rotationsakse flytter sig ligesom rotationsaksen på en snurretop ændrer sig, når farten af den aftager. Figur 2.9. Tre-dimensionalt billede af Mars' nordpol. Billedet er lavet af Mars Orbiter Laser Altimeter. Kappen er ca. 1200km i diameter og isen er på det tykkeste sted 3km. Der er kløfter over 1km dybe. Islaget er i gennemsnit 1,03km tykt og rumfanget af isen er 1,2 106 km3. (Det svarer til ca. halvdelen af Grønlands iskappe.) Kilde: gsfc.nasa.gov. Dette er interessant, da astrobiologer i dag har fundet ud af at f.eks. sporer kan overleve i iskolde, iltfrie og helt tørre omgivelser i millioner af år, for - når de rette betingelser igen opstår, at genoptage stofskiftet. Ved at undersøge is fra polerne er det håbet, at meteorologer bliver så gode til at modellere Marsklimaet, at de vil kunne blive i stand til at forudsige, hvor evt flydende vand vil opstå i fremtiden.

11 Side 11/32 Nordpolsisen udgør i øvrigt kun 10% af den krævede vandmængde for at have vand nok til ur-havet på Mars. Den resterende vand ligger på Sydpolen samt nedfrosset under det meste af Mars' overflade. Dermed er der også en lille chance for, at der findes underjordiske steder på planeten, der oppebærer flydende vand. Men hvorfor er vand nu så vigtigt? Hvis celler skal kunne overføre kemiske forbindelser (ioner), skal det ske i et opløsningsmiddel. Vand er et sådant middel, og vand har også den egenskab, at det ikke ødelægger cellerne. Et opløsningsmiddel som f. eks. alkohol opløser fedt, hvilket kan ødelægge celler. Vanddamp og is er også opløsningsmidler, men deres evne til at transportere kemiske forbindelser er meget ringere end vand. Fig Vanddråber NASA/JSC/Petit. på blade ombord på ISS. Kilde: Celleprocesser kræver proteiner som katalysatorer i deres stofskifte, og proteiner kræver vand for at kunne katalysere ordentligt. Vand har også den klare fordel, at det er flydende over et relativt stort temperaturinterval, og når det endelig fryser, så flyder isen ovenpå og virker som isolator for vandlagene nedenunder. Endelig har vand den fordel, at vandmolekyler er polære dvs. kemiske forbindelser som salt og sukker er letopløselige i vand, mens fedtstoffer ikke er. Derfor kan energi nemt transporteres i vand, og cellemembraner, som er lavet af fedt, går ikke i stykker i vand. Jordbundsanalyse Phoenix-roveren kan grave jordprøver op og opvarme jorden i små ovne, så den afgiver nogle af de gasser, som den indeholder. Disse gasser opfanges af en gas-analysator, som derefter kan måle mængden af CO2, vanddamp, kvælstof, kulstof og fosfor. Dermed kan man finde ud af om Marsjorden har tilstrækkelig med kemisk potentiel energi til, at mikrober kan overføre energi ved elektronbytning. (Her på Jorden afgiver glukose elektroner, mens ilt optager dem, men på Mars kan det være andre molekyler og ioner, der sørger for den proces.) Marsjorden bliver også opløst i vand, så ph-værdi og salinitet 9 kan undersøges. Der skal også tjekkes, om der er for mange frie radikaler, der jo er cellegifte. Jordeksperimenter fra Marslaboratoriet i Århus viser, at hvis man graver dybt nok (nogle cm), så vil Jorden skærme for de radikaler, som Solens UV-lys vil lave, og derfor tror vi, at Marsjorden under overfladen kan levere gunstige livsbetingelser. 9 Salinitet=saltindhold.

12 Side 12/32 Resultater Phoenix har blandt andet fundet perchlorat i Marsjorden et materiale som mikrober her på Jorden kan bruge som føde. Der er fundet spor af flydende vand i marsjorden, det sner jævnligt deroppe og mange andre ting. Læseren anbefales at besøge for at lære mere. Phoenix-missionen er færdig nu, da solpanelerne på sonden er dækket ind i is. Missionen viste sig dog at være mere levedygtig end beregnet, så den var en succes. Danmark er også deltager i udforskningen af Mars. F.eks. har Århus Universitet et Marslaboratorium. Du kan læse mere om dette lab på følgende adresse: Marsansigtet, som nogle troede var et tegn på liv. Se et nyere billede på forsiden af denne note. Et 'for sjov'-billede.

13 Side 13/32 3. Livets byggesten Alt (pånær elektromagnetisk stråling samt ikke-baryonisk stof) er opbygget af atomer og molekyler. Levende organismer er bygget op af lange komplicerede molekyler f.eks. DNA-molekyler, proteiner mv. Det er derfor naturligt at spørge sig, hvordan atomerne og molekylerne overhovedet er blevet dannet Atomdannelse I Big Bang blev der dannet ca. 75% brint og 25% helium. Der blev også dannet minimale mængder lithium og beryllium. Alle andre grundstoffer er dannet i stjerner ved fusionsprocesser samt i stjerneeksplosioner supernovaeksplosioner. Der er muligvis også dannet grundstoffer ved kollisioner mellem neutronstjerner. Grundstoffer op til Fe-56 (Z=26) dannes i fusionsprocesser i tunge stjerners indre, hvorved energi kan frigøres. Tungere grundstoffer kan ikke dannes ved fusion af atomkerner, da disse processer kræver energi. De øvrige grundstoffer dannes derimod ved neutronindfangning og radioaktivt henfald. Nedenfor er nævnt de forskellige dannelsesprocesser for grundstoffer tungere end jern. S-processen s-processen (sløv) forekommer i røde giganter og supergiganter. Her sker der en 'stille' neutronudstrømning på ca neutroner/cm2 pr. sek, og disse neutroner kan ramme f.eks. jern, så endnu tungere grudstoffer kan dannes. Bemærk at hele kernen ikke er blevet til jern endnu, da stjernen ellers ville eksplodere. Neutronerne, som bidrager til s-processerne kan f.eks. dannes ved at C-13 eller Ne-22 fusionerer med He-4. Disse processer skriver man på følgende vis: C 4 He 16O n 4 25 Ne He Mg n Processerne fortsætter indtil Pb-206. Pb-206 absorberer 3 neutroner og henfalder så til Bi-209, som er radioaktiv; den henfalder igen til Pb-206. Skrevet op ser de sidste s-processer ud som følger: Bi n 210 Bi Bi Po e 210 Po 206 Pb s-processen når ikke at danne alle grundstoffer med atomtal Mange af grundstofferne med Z<82 dannes også ved r-processen (se nedenfor.) I tabellen herunder ses nogle af de grundstoffer, som fortrinsvist dannes ved s-processen. Z Symbol Navn Z Symbol Navn 38 Sr Strontium 56 Ba Barium 39 Y Yttrium 57 La Lanthan 40 Zr Zirkonium 58 Ce Cerium 41 Nb Niobium 82 Pb Bly

14 Side 14/32 R-processen r-processen (ræs) sker når neutronstrømmen er 'stor' (omkring 1022 neutroner/cm2 pr. sek.) for eksempel i en supernovaeksplosion, hvor elektroner presses ind i protoner og danner neutroner. Eller når to neutronstjerner kolliderer. Processen går så stærkt, at de nye isotoper ikke kan nå at henfalde ved beta-henfald, før de atter modtager neutroner. Dermed kan de tungeste naturlige grundstoffer dannes. (Uran.) Hvis atommasserne overstiger ca. 270u vil de også kunne henfalde ved spontan fission, og derfor bliver de allertungeste grundstoffer ekstremt sjældne. Tabellen nedenfor viser nogle grundstoffer, der fortrinsvist er lavet ved r-processen. Z Symbol Navn Z Symbol Navn 33 As Arsen 67 Ho Holmium 35 Br Brom 68 Er Erbium 44 Ru Ruthenium 69 Tm Thulium 47 Ag Sølv 71 Lu Lutetium 52 Te Tellurium 75 Re Rhenium 53 I Iod 76 Os Osmium 54 Xe Xenon 77 Ir Irridium 55 Cs Cæsium 78 Pt Platin 63 Eu Europium 79 Au Guld 64 Gd Gadolinium 90 Th Thorium 65 Tb Terbium 92 U Uran 66 Dy Dysprosium Begge tabellers data er taget fra en kilde som henviser til: Molekyledannelse Som beskrevet i biologidelen af disse noter, kan aminosyrer dannes ved kraftige udladninger (lyn) i en blanding af mindre molekyler. Det er svært at sige, i hvor stor målestok dette skete på den tidlige Jord. Vi kender dog til gigantiske molekyledannelsesfabrikker nemlig verdensrummet. I interstellare tåger (gasskyer) kan molekyler dannes på overfladen af silikater, når gasserne bestråles af stjernelys. Silikaterne er 'sod'-partikler, som er dannet i røde stjerner. Et spektrum af molekylær brint. 1. aksen viser bølgelængden i μm. 2. aksen viser intensiteten af H2-linierne. Figur 3.1. Kilde: Det er svært at detektere disse molekyler, da molekylespektre har rigtig mange linier og da der findes mange forskellige molekyler, og der også er mange forskellige molekyler i vores egen atmosfære, kan et målt spektrum indeholde utallige linier, som er uhyre svære at identificere korrekt. På figur 3.1 kan du se spektret for det allermest simple molekyle nemlig H2. Alligevel har besværlighederne ikke afholdt radioastronomer fra at bestemme en stor mængde forskellige molekyler i gasskyerne og kometerne. Nogle af molekylerne er rigtig giftige for mennesker, men nogle er også aminosyrer, som kan bruges til at bygge proteiner.

15 Side 15/32 Nedenfor kan du se hvilke identificerede molekyler, der var fundet indtil april (Kilde: I listen kan man se aminosyren glycin samt molekylet HCN nævnt. HCN-polymerer 10 findes overalt i rummet; bl.a. på overfladen af kometer, som har ramt Jorden. HCN kan bruges til at lave aminosyrer, som proteiner er lavet af. (HCN + H 2O laver heteropolypeptider11, som igen kan lave proteiner.) Hvis molekylet anført i tabellerne nedenfor er skrevet med blåt, er det fundet på både gas- og fast form. Farvet baggrund betyder, at identifikationen er lavet i enten det infrarøde, -visuelle eller det ultraviolette spektrum. Alle øvrige er målt i radio- eller mikrobølgeområdet. Er der anført et '?' betyder det, at detektionen af molekylet ikke er sikker. 10 Polymerer er lange molekylekæder bygget af det samme lille molekyle. I dette tilfælde lange kæder af HCNmolekyler. 11 Polypeptider er peptider indeholdende aminosyrer. (Peptider er f.eks. proteiner eller et molekyle indeholdende mere end 1 aminosyre.) Hetero betyder, at de enkelte peptider er bundet til et atom, der ikke er C.

16 Side 16/32 Molekyler med 2 atomer H2 hydrogen CS carbon monosulfide HCl hydrogen chloride AlF aluminum monofluoride SiS silicon monosulfide CN cyanide radical CH methylidyne SH mercapto radical CO carbon monoxide NO nitric oxide NaCl sodium chloride PN phosphorus mononitride NH imidyl radical HF hydrogen fluoride CSi carbon monosilicide NS nitric sulfide KCl potassium chloride SiN silicon mononitride OH hydroxyl radical FeO iron monoxide CP carbon monophosphide SO sulfur monoxide AlCl aluminum monochloride SiO silicon monoxide C2 diatomic carbon LiH lithium hydride CH+ CO+ SO+ O2? oxygen N2 nitrogen Molekyler med 3 atomer H2O water CO2 carbon dioxide NaCN sodium cyanide CH2 methylene C2O ketenylidene SiCN silicon monocyanide HCO+ formyl cation OCN solid-phase only H2S hydrogen sulfide SO2 sulfur dioxide N2O nitrous oxide HCO formyl radical HCN hydrogen cyanide MgCN magnesium cyanide NH2 amidogen radical C3 triatomic carbon C2S AlNC N2H+ SiNC HOC+ HCS+ NH3 ammonia HNCO isocyanic acid C3S H2CO (?) formaldehyde HNCS thioisocyanic acid H2CN CH3 methyl radical HOCO+ protonated CO2 HNC hydrogen isocyanide MgNC magnesium isocyanide OCS carbonyl sulfide C2H ethynyl radical HNO nitrosyl hydride c - SiC2 silicon dicarbide H3+ Molekyler med 4 atomer HCCN HCNH+ H2CS thioformaldehyde H3O+ hydronium ion c - C3H C2CN cyanoethynyl radical C2H2 acetylene SiC3 l - C3H C3O Molekyler med 5 atomer CH4 methane CH2CO ketene SiH4 silane HCOOH (?) formic acid CH2NH methyleneimine HCC-CN cyanoacetylene c - C3H2 l - C3H2 CH2CN cyanomethyl C4Si C5 HNCCC NH2CN cyanamide HCC-NC isocyanoacetylene H2COH+ protonated formaldehyde C4H Molekyler med 6 atomer CH3OH methanol CH3CN methylcyanide HC3NH+ protonated cyanoacetylene H2CCCC butatrienylidene CH3SH methanethiol CH3NC methylisocyanide C2H4 ethylene HC(O)NH2 formamide H(CC)2H diacetylene HCC-C(O)H propynal HC4N cyanopropenylidene C5N C5H

17 Side 17/32 Molekyler med 7 atomer c - C2H4O ethylene oxide CH2CH(CN) acrylonitrile CH2CH(OH) vinyl alcohol CH3NH2 methylamine HC(O)CH3 acetaldehyde HCC-CC-CN cyanobutadiyne H3C-CC-H methylacetylene C6H hexatriynyl radical Molekyler med 8 atomer CH3COOH acetic acid H3C-CC-CN cyanomethylacetylene H2C=CH-C(O)H propenal HC(O)OCH3 methyl formate H2C6 hexapentaenylidene C7H Molekyler med 9 atomer (CH3)2O dimethyl ether CH3C4H methylbutadiyne CH3CH2CN ethylcyanide HCC-CC-CC-CN cyanohexatriyne HOCH2C(O)H glycolaldehyde H(CC)3H triacetylene CH3CH2OH ethanol C8H Molekyler med 10 atomer (CH3)2CO acetone H3C-CH2-C(O)H propanal NHH-CHHCOOH Glycin Molekyler med 11 atomer HOCH2CH2OH ethylene glycol CH3(CC)2CN methylcyanoacetylen e Glycin er nævnt i det levende univers Molekyler med 12 atomer C6H6 benzene (CH2OH)2C(O) dihydroxyacetone HCC-CC-CC-CC-CN cyanooctatetrayne Se for den nyeste liste. Molekyler med 13 atomer HCC-CC-CC-CC-CCCN cyanodecapentayne

18 Side 18/32 Figur 4.1 a, b. Komet Hale-Bopp taget den 6/ i Osnabrück observatorium ved Oldendorfer Berg. Dr. A. Hänel tog billederne. Bemærk de forskellige haler. Ionhalen er blå og støvhalen er den store bøjede hale. a) f=200mm/1:4, 21:12 UT, eksp.tid 10min., Kodak Gold 400 film, b) med hoben h + chi Perseus, f=55mm/1:4, 21: UT, eksp.tid 6min., Kodak Gold 400 film. Kilde: Osnabrück Observatorium. A. Hänel. komet/kom_obse.htm 4. Kometerne som transportbærer af molekyler og vand Da Jorden blev dannet, skete det i ganske ekstreme temperaturer Faktisk var Jorden en overgang flydende. Komplicerede molekyler ville næppe kunne overleve disse betingelser, så enten er de blevet lavet efter, at Jordskorpen var blevet fast, eller også er de kommet til udefra. Kometerne er her interessante. For det første har vi fundet mange forskellige molekyler i kometer, for det andet ved vi fra teoretiske modeller, at Jorden er blevet bombarderet med kometer i sin tidlige ungdom. Så kometerne kan sagtens have fungeret som molekyledepoter. Hvordan ved vi så, hvad kometerne er lavet af? Rumsonder Man har haft rumsonder oppe og måle på kometer. F.eks. var der flere satellitter oppe og måle på Halleys komet, da den sidst besøgte det indre af solsystemet i Rosetta-missionen skal gentage successen ved at besøge en komet. Oprindeligt var missionen at rejse op til Komet 46 P/Wirtanen, men pga forsinkelser er sonden nu på vej mod 67 P/Churyumov-Gerasimenko. I skrivende stund (3/3-07) har sonden lige passeret Mars og den forventer ankomst til kometen i 2014, hvor målingerne kan begynde. Når rejsetiden er så lang, skyldes det, at kometen er meget langt væk, og sonden kan ikke flyve direkte derud. Den skal bruge gravity assist flere gange den har allerede brugt Jorden og Mars til at få fart på, og den skal bruge Jorden to gange mere. Man kan læse mere om denne mission på

19 Side 19/32 Spektroskopiske målinger I en første approksimation kan man betragte kometer, som en slags gigantiske beskidte snebolde. Kometerne består nemlig fortrinsvist af is iblandet silikater (støv og sten) samt en del gasser og molekyler. De varierer ganske meget i størrelse, men de fleste kendte kometer har størrelser, som ligger i omegnen af 1-60 km i diameter. H2O, HDO, OH, H2O+, H3O+, CO, CO2, CO+, HCO+, H2S, SO, SO2, H2CS, OCS, CS, CH3OH, H2CO, HCOOH, CH3OCHO, HCN, DCN, CH3CN, HNC, HC3N, HNCO, CN, NH3, NH2, NH2CHO, NH, CH4, C2H2, C2H6, C3, C2, Na, K, O+ Når en komet kommer ind i nærheden af Solen, vil Solen varme den op, og den udvikler en såkaldt coma, som er en meget stor gassky, der H13CN, HC15N omkranser kometkernen. C34S Comaen kan godt blive op til en Molekyler fundet i Hale-Bopp. Kilde:. Comet Hale-Bopp (August ) million km i diameter. Comaen en af grundene til, at det er let aug01-97-rw.html. ESO-skrivelse. at observere kometer, når de er nær Solen og dermed os. Kometen vokser jo i størrelse og også i lysstyrke - desuden vil solstrålingen samt solvinden (for eksempel elektroner og protoner) puste til comaen, som derved udstrækkes i en lang hale, som dermed altid peger bort fra Solen. (Se figur 4.1.) Hvis man kigger nærmere på billeder af kometer, kan man se at de faktisk har mere end én hale - de har en bred og buet hale, som består af støv, der pustes væk fra comaen, og desuden har de en ionhale, som er smallere og peger i en mere lige retning væk fra kometen. Det skyldes, at ionerne er meget lettere end støvpartikler. Støvpartiklerne er derimod relativt tunge og er derfor sværere at skyde væk. Når kometen så bevæger sig igennem sin bane, vil det afbøje støvhalen. Når kometerne sådan 'puster sig 4.2. Del af radiospektrum. Taget med 15m-SEST teleskopet på La Silla, op' i nærheden af Solen, bliver de Figur Chile i perioden 16/8 til 19/ Methanol-linierne ligger ved hhv. 145,0938, altså relativt nemme at observere, 145,0974 og 145,1032 Ghz. Eksponeringstid 708 min. Kilde: New og dermed har vi kunnet finde Observations of Comet Hale-Bopp from La Silla. ESO Press Release 16/98. mange forskellige slags mole- 22 Oct kyler i kometer. F.eks. viser spektret i figur 4.2, at der er methanol (CH3OH) i Hale-Bopp, dvs. træsprit. Der er også vand, kuldioxid, samt kvælstof- og kulstofforbindelser (hydrogencyanid (HCN) for eksempel) foruden støv og andre silikater. Se iøvrigt kassen ovenfor for en mere fuldstændig liste. På grund af tilstedeværelsen af vand og kulstofforbindelser er hypotesen om, at kometerne er leverandører til vandet på Jorden, samt at de

20 Side 20/32 måske også er kilden til aminosyrerne, blevet forstærket. Der er anslået 1, kg vand på Jorden, og hvis 95% af kometerne består af vand, ville det kræve ca. en halv million kometnedslag, som ikke var usandsynligt i Jordens ungdom. Kometer kan altså være vigtige bidragydere med molekyler til Jorden, men som med al ny forskning, ved vi ikke med sikkerhed, om det ér kometerne, der er hovedbidragyder med cellenødvendige molekyler, eller om Jorden selv har lavet dem. Det er dog påfaldende, at kometer indeholder både livets byggesten samt store mængder af et passende opløsningsmiddel (vand) til celler.

Indhold Del I. Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off

Indhold Del I. Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off Liv uden for Jorden Indhold Del I Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off Hvad er astrobiologi? Søgen efter liv eller spor fra liv. Søgen efter at forstå livets opståen og udvikling,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Kemi mellem stjernerne

Kemi mellem stjernerne 28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger.

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. Betjeningsvejledning Micro Temp. Datalogger. Side 1. Micro Temp. er en 1 kanals temperatur datalogger, der leveres i et vandtæt rustfrit kabinet,

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere