Liv i rummet. Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv i rummet. Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.)"

Transkript

1 Side 1/32 Foto taget af ESA. Cydonia sletten på Mars. (Marsansigtet set tæt på.) Liv i rummet

2 Side 2/32 Indholdsfortegnelse. 0. Indledning Astrobiologi Betingelser for liv Flydende vand Bestemmelse af temperatur og tryk på fremmede kloder Spitzer-fakta Steder at søge efter livsbetingelser Phoenix-missionen. (Mars.) Livets byggesten Atomdannelse Molekyledannelse Kometers rolle som transportbærer af molekyler og vand SETI Search for Extra Terrestial Intelligence Observationer Signalanalyse Har E. T. allerede været på besøg? Konklusion. 7. Opgaver

3 Side 3/32 0. Indledning Mennesker overalt fra alle kulturer og religioner stiller før eller siden sig selv spørgsmålet om, der findes liv andre steder end på Jorden. Som nedenstående argumenter antyder, spiller det ikke nogen større rolle om man er religiøs eller ej for at kunne svare ja til spørgsmålet om, der er mulighed for at finde liv andre steder i Universet. Hvis man antager, at livet er blevet dannet ved en tilfældighed, er det logisk også at antage, at livet er dannet i andre stjernesystemer ved tilfældighedernes spil. Bare mulighederne er til stede, skulle livet kunne udvikle sig. Da der alene i Mælkevejen er milliarder af stjerner, der er tilstrækkeligt isolerede til at have mulighed for stabile planetsystemer, og da der findes ihvertfald 125 milliarder galakser1, så skulle der nok også være mulighed for, at livet er opstået på flere planeter i Universet. Hvis man ikke tror på tilfældighederne i livets opståen, men hælder til en skabelse lavet af en højere intelligens, kan man alligevel godt formode, at livet findes mange andre steder. For hvorfor skulle Gud/Skaberen lave så mange galakser/stjerner/planeter og så kun sætte liv på en eneste? Dette ville forekomme som en ren ødslen med plads. Et er at føre rundbordsdiskussion om, der findes liv på andre planeter, noget andet er at kigge efter på en nogenlunde fornuftig måde. Enhver kan jo forestille sig, at det er umuligt at undersøge alle stjernesystemer hele tiden, og det er med vores teknologi også umuligt at rejse ud til de andre stjerner og kigge efter. Eftersom der er 1,31pc 2 til vores nærmeste nabo, Proxima Centaurus, vil det tage i størrelsesordenen år for et rumskib at flyve derud, hvis man bruger almindelige raketter. (Med ion-motorer går det hurtigere så er rejsetiden ca år.) At lede efter ekstraterrestrielt liv synes som en formidabel opgave, men alligevel er der forskere, der har sat opgaven i system, og de har dermed dannet en ny videnskabsgren astrobiologien. 1. Astrobiologi Nedenstående er et ekstrakt af NASA s egen forklaring på, hvad astrobiologi er. Interesserede kan læse mere på adresserne samt De spørgsmål, der i astrobiologien ønskes besvaret, er: Hvordan opstår og udvikler liv sig? Eksisterer der liv andre steder i Universet? Hvad indeholder fremtiden for livet på Jorden og uden for Jorden? I dag er der opdaget flere planeter udenfor vores solsystem end i det; man har opdaget, at livet set under et er langt mere levedygtigt end hidtil antaget (se tekstboksen nedenfor for eksempler herpå), der er tydelige spor efter vand på Mars, livet på Jorden opstod for ca. 3,8 milliarder år siden, dvs. 'kun' ca. 700 millioner år efter, at Solsystemet blev dannet, og livsformer fra Jorden kan overleve i flere år i rummet uden særlig beskyttelse. Derfor må der også være basis for at fremkomme med tesen, at livet ikke kun er muligt her på Jorden pc = 3,26 lysår = 3, m.

4 Side 4/32 Liv på grænsen Sted/tilstand Varmeste, 113 C, (Vulkanø, Italien.) Koldeste. (Antarktis.) Dybeste, 3,5 km. (Landområder.) Sureste miljø, ph<0. Livsform Pyrococcus furiosus Crypotendolithotrophs Bakterier fundet i underjordiske klipper. Uklassificerede organismer voksende på materialer i huler. Mest alkaliske miljø, ph>11. Alkaliphiliske bakterier. Højeste strålingsmiljø. 5Mrad = 50kGy Deinococcus radiodurans. Ubeskyttet i rummet, 6 år. Bacillus subtilis. Længste rejse ubeskyttet, Kamera på Månen. (3 år). Streptococcus mitis. Længste dvaletilstand, 20-40Myr. Fundet i tarm på Bakterier. rav-indhyllet bi. Dybest og højeste tryk, p = 1200 atm. (Marianer- Dybhavsdyr. graven.) Mest salte område, 30% saltkoncentration. Halophiliske bakterier. Eksempler på ekstremofiler bakterier, der kan overleve i omgivelser, man ikke normalt forbinder med at kunne opretholde liv. En biologisk tilgang til astrobiologien3 er gennemgået i den del, der er skrevet af Vagn Kjeldsen. 3 Man kan nok med nogen ret sige, at ægte astrobiologi kræver inddragelse af biologi.

5 Side 5/32 2. Betingelser for liv 2.1. Flydende vand For at celler, som vi kender dem, skal kunne eksistere, skal de have et opløsningsmiddel at fungere i. Her på Jorden er vand det oplagte opløsningsmiddel. Vand er oplagt, da der findes store mængder af det i Jordens lithosfære. Vi kender normalt vand som værende flydende i temperaturintervallet 0100ºC. Dette er dog under forudsætning af, at trykket er omkring 1 atm. (1 atm=1013hpa.) Som figur Fig Kilde: DATAbogen, F & K-forlaget side 140. (8. udg, 1. oplag.) 2.1 viser, kan vand være flydende ved andre temperaturer end i intervallet 0100ºC, såfremt det findes under andre tryk. Af figuren kan man se, at vand kan være flydende fra omtrent -25ºC (Tryk omkring 0,5GPa) og op til 374,1ºC. (Ved trykket 22,12MPa.) Ved højere temperaturer findes H2O i fluid-tilstand uanset trykkets størrelse Bestemmelse af temperatur og tryk på fremmede kloder Her på Jorden er det ret nemt at måle tryk og temperatur, da vi nemt kan anbringe et barometer og et termometer i de områder, vi vil udforske. Men hvordan gør man på fremmede kloder? Svaret for Solsystemets planeter er princippet indlysende simpelt man bygger en rumsonde, som flyver hen til de ønskede planeter, og så måler man parametrene hvorefter resultaterne sendes tilbage til Jorden. På den måde kender vi allerede data for flere af Solsystemets planeter og Måner. Se tabel 2.1. Hvis man derimod vil bestemme tryk og temperatur for kloder udenfor Solsystemet, kan man med vores teknologi ikke flyve måleudstyr derhen. Derfor må man ty til andre metoder. Fig NASA har lavet Spitzer Space Telescope. Et infrarødt observatorium. Kilde: NASA. Man kan måle temperaturen på en fjern planet vha. 4 På smeltegrafen står temperaturen 0,01ºC anført den gælder ved 600Pa. Ved 1013hPa er temperaturen faldet til 0,0ºC. (Smeltegrafen hælder med hældningstallet -1, Pa/K.)

6 Side 6/32 kikkerter. Således har Spitzer Space Telescope f.eks. målt dag- og nattemperaturer på en Jupiterlignende planet omkredsende stjernen ε Andromeda. (Planeten har bogstavet B. Der er 3 planeter om denne stjerne.) Metoden her går ud på at måle det infrarøde lys, som planeten udsender. Hvis man måler det igennem et gitter eller et prisme opspaltes lyset i et spektrum ligesom du kan se en regnbue, når sollyset brydes i regndråber. Hvis man analyserer spektralinierne, kan man bestemme temperaturen. Se figur 2.3. Du kan på intranettet se et lille tvindslag om målingen af temperaturen. Filmen hedder EpsAndB-temp.m4v. Resultatet for planeten var, at dens atmosfære-temperatur varierede med over 1400ºC mellem nat og dag! Dvs. vi med sikkerhed kan sige, at liv som vi kender det, slet ikke har en chance på den klode. At måle temperatur og tryk i en atmosfære kan ske, ved at man analyserer spektrallinierne5. Dette Figur 2.3. Et spektrum af en stjerne men det kunne ligesågodt være fra gøres allerede nu for en planet. Kilde: stjerneatmosfærer. Efterhånden som den teknologiske udvikling giver bedre og bedre måleudstyr, vil man sikkert engang i fremtiden kunne måle temperatur og trykforhold på planeter langt fra vores solsystem. (Små)Planet/månenavn Merkur Atmosfæretemperatur/K Min-Gennemsnit-Max Atmosfæretryk/MPa ~0 Venus ,2 Jorden ,1013 Månen Mars , , Jupiter XXX 0,070 Saturn XXX 0,140 Uranus XXX 0,120 Neptun XXX >>0,100 Pluto , Tabel 2.1. Kilde: Wikipedia. 5 Læs mere her: 6 Gælder kun i øverste skyer.

7 Side 7/ Spitzer fakta Spitzer-observatoriet består af en kikkert med en spejldiameter på 0,85m. Der er tilsluttet udstyr til kikkerten, så observatoriet kan måle lys i bølgelængdeområdet 3-180μm. Kikkerten er bygget af Lockheed-Martin, og udstyret er lavet af Cornell University, University of Arizona samt Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics. Kikkerten endte i sin endelige bane i 2009 med at flyve i en bane omkring Solen med afstanden 1AU, men 0,62AU efter Jorden. (I et såkaldt Lagrange-punkt.) Du kan se dens aktuelle position her: Apparaturet Spektrometer, IRS, til at analysere det infrarøde lys. Der er yderligere to instrumenter om bord. Et fotometer samt et infrarødt kamera. (Kilde: Lidt Spitzerdata. Kilde: Podcasts: Hvis du vil se videopodcasts over forskellige resultater fra Spitzer-missionen, kan du prøve dette websted: Her kan du også se en podcast omkring målingen af en planets temperatur. Spitzer inden affyringen i en Delta II-raket.

8 Side 8/ Steder at søge efter livsbetingelser Vi ved allerede i dag, at Jorden ikke er det eneste sted, hvor der enten er eller har været flydende stoffer. Nedenfor er der et kort oprids af interessante steder at undersøge for liv. Mars Mars har engang haft flydende vand på overfladen, men efter at planetens varmeproduktion7 er aftaget, er vandet henholdsvis fordampet, frosset ned ved polerne, eller trukket ned under overfladen. Flydende vand kan muligvis eksistere i underjordiske lommer, og der kan der være mulighed for at finde liv. Figur 2.4 viser hvor der er høj Figur 2.4. Den blå farve viser områder med megen hydrogen. Billedet er taget af Mars Odessey i Kilde: NASA. koncentration af Hydrogen i Mars' overflade. Hydrogen er hovedbestanddel i vand, men det findes også i mange andre forbindelser. Derfor er det ikke et helt sikkert bevis på, at der er tale om vand. På figur 2.5 kan man se udtørrede lejer. Figur 2.5. Området Nanedi Valles hvor væske har skabt et flodleje. Det er lidt usikkert hvordan 'floddeltaet' er dannet, men det må have været et flydende materiale. Billedet er taget af sonden Mars Express. Pr. 15/3-07 er det lykkedes forskere fra ESA/NASA at finde frossen vand på Mars' sydpol. Området er på størrelse med Texas, og det er ca. 3,7km tykt. Hvis sådan en klump is smeltede, ville den kunne dække hele planeten i et 11m tykt vandlag. Dermed må mysteriet om, hvor Mars' forsvundne vand er, være løst. Store dele af vandet har været der hele tiden. Man kan læse mere her: Kilde: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum). 7 Stenplaneters varmeproduktion kommer fra henfald af radioaktive isotoper i planeten. Hvis planeten er på Mars størrelse, vil forholdet mellem rumfanget og overfladearealet være så lille, at planeten afkøles hurtigere end for eksempel Jorden. Derved ophører vulkaner samt jordskælv tidligt i dens 'liv', og atmosfæren degenererer dermed. Uden atmosfære vil drivhuseffekten på planeten ophøre, og den vil blive afkølet kraftigt.

9 Side 9/32 Europa Galileo-missionen har vist, at Jupiters måne, Europa, måske har et flydende hav under dets iskappe. Astrobiologer vil i fremtiden undersøge nærmere, om der er flydende vand på Europa, samt om der findes præbiologiske organiske stoffer. (Stoffer, der bruges som byggestene for liv.) På figur 2.6 kan man se Europas rillede overflade, som indikerer, at der er flydende materiale under overfladen. Det gør den interessant for astrobiologerne. Figur 2.6. Europa set på tæt hold. Kilde: html. Titan Saturn-månen Titan er den eneste måne i Solsystemet med en tyk atmosfære samt en avanceret sammensætning af organiske molekyler. Atmosfæren består, ligesom vores egen atmosfære, primært af kvælstof. Cassini-missionen lod i 2005 en probe dumpe ned gennem Titans atmosfære og proben foretog målinger undervejs; senere målinger har blandt andet påvist aminosyrer samt 5 nukleotidbaser, som bruges til at bygge DNA. Det er adenin, cytosin, thymin, guanin og uracil og aminosyrerne er glycin og alanin8. Resultaterne strømmer ind, så prøv at finde oplysninger om Titan på Internettet. (Se opgave 2.4.) Kometer Vi ved allerede nu, at kometer indeholder store mængder vand samt aminosyrer. Kometerne har muligvis leveret aminosyrer til Jorden, før livet første gang fandtes på Jorden. Da kometer ofte kommer meget tæt på Jorden, er det oplagt at undersøge disse. Derfor er der flere projekter i gang, som skal udmønte i sonder, der sendes mod kometer for at tage prøver og sende dem retur til Jorden. For eksempel fløj sonden Stardust (opsendt 7/2-1999) til kometen Wild 2, ankom i januar 2004, tog prøver og returnerede dem til Jorden, så vi fik dem i På Wild 2 fandt man også glycin, og man fandt mange spændende egenskaber ved kometer. Du kan læse mere på siden: Muses-C/Muses-CN lettede i januar 2002 og skal hjembringe prøver fra asteroiden Itokawa. Rosetta-missionen, som startede 2/ fløj mod komet 67 P/Churymov-Gerasimenko og landede på kometen i Landingsmodulet Philae studerede kometen overflade indtil den løb tør for batterier. Der findes opdaterede oplysninger om denne mission på webstedet 8 Figur 2.7. Titans overflade. Kilde: es/cassini_huygens/huygens_land/ Picture7.png.

10 Der er mange flere missioner, som er beskrevet Side 10/32 på hjemmesiden 2.5. Phoenix-missionen (Mars) I forrige afsnit kunne man læse om egnede steder at undersøge. Mars har allerede været besøgt flere gange, men vi er slet ikke færdig med den planet endnu. Phoenix-missionen går ud på at anbringe et måleapparat på Mars. Dette apparat målte indholdet af H2O og diverse mineraler i marsjorden, samt mængden af CO2 i atmosfæren. Marsjordens phværdi skulle også bestemmes. Disse data giver mulighed for at finde ud af om Mars-mudder kan danne grobund for liv. De tre hovedspørgsmål, der søges besvaret er 1. Hvordan har den tidslige udvikling af vand ved Nordpolen på Mars set ud? 2. Er der mulige levesteder for mikrober? 3. Hvilke muligheder for liv har området mellem is og mudder et stykke nede i Marsjorden? Figur 2.8. En tegners ide om hvordan Phoenix ser ud på overfladen af Mars. Kilde: jpl.nasa.gov. Måling på H2O I dag er der kun vandis eller vandgas på Mars. Flydende vand findes normalt ikke. Der er dog tegn på nylige vandudslip fra undergrunden, men når dette vand når op til overfladen, fordamper det meget hurtigt, så flydende vand er yderst sjældent og kortvarigt. Flydende vand fandtes måske ved polerne for bare 100kyr siden. Grunden til, at Marspolerne med ca. 100kyr tidsrum kan have flydende vand, er at Mars' rotationsakse flytter sig ligesom rotationsaksen på en snurretop ændrer sig, når farten af den aftager. Figur 2.9. Tre-dimensionalt billede af Mars' nordpol. Billedet er lavet af Mars Orbiter Laser Altimeter. Kappen er ca. 1200km i diameter og isen er på det tykkeste sted 3km. Der er kløfter over 1km dybe. Islaget er i gennemsnit 1,03km tykt og rumfanget af isen er 1,2 106 km3. (Det svarer til ca. halvdelen af Grønlands iskappe.) Kilde: gsfc.nasa.gov. Dette er interessant, da astrobiologer i dag har fundet ud af at f.eks. sporer kan overleve i iskolde, iltfrie og helt tørre omgivelser i millioner af år, for - når de rette betingelser igen opstår, at genoptage stofskiftet. Ved at undersøge is fra polerne er det håbet, at meteorologer bliver så gode til at modellere Marsklimaet, at de vil kunne blive i stand til at forudsige, hvor evt flydende vand vil opstå i fremtiden.

11 Side 11/32 Nordpolsisen udgør i øvrigt kun 10% af den krævede vandmængde for at have vand nok til ur-havet på Mars. Den resterende vand ligger på Sydpolen samt nedfrosset under det meste af Mars' overflade. Dermed er der også en lille chance for, at der findes underjordiske steder på planeten, der oppebærer flydende vand. Men hvorfor er vand nu så vigtigt? Hvis celler skal kunne overføre kemiske forbindelser (ioner), skal det ske i et opløsningsmiddel. Vand er et sådant middel, og vand har også den egenskab, at det ikke ødelægger cellerne. Et opløsningsmiddel som f. eks. alkohol opløser fedt, hvilket kan ødelægge celler. Vanddamp og is er også opløsningsmidler, men deres evne til at transportere kemiske forbindelser er meget ringere end vand. Fig Vanddråber NASA/JSC/Petit. på blade ombord på ISS. Kilde: Celleprocesser kræver proteiner som katalysatorer i deres stofskifte, og proteiner kræver vand for at kunne katalysere ordentligt. Vand har også den klare fordel, at det er flydende over et relativt stort temperaturinterval, og når det endelig fryser, så flyder isen ovenpå og virker som isolator for vandlagene nedenunder. Endelig har vand den fordel, at vandmolekyler er polære dvs. kemiske forbindelser som salt og sukker er letopløselige i vand, mens fedtstoffer ikke er. Derfor kan energi nemt transporteres i vand, og cellemembraner, som er lavet af fedt, går ikke i stykker i vand. Jordbundsanalyse Phoenix-roveren kan grave jordprøver op og opvarme jorden i små ovne, så den afgiver nogle af de gasser, som den indeholder. Disse gasser opfanges af en gas-analysator, som derefter kan måle mængden af CO2, vanddamp, kvælstof, kulstof og fosfor. Dermed kan man finde ud af om Marsjorden har tilstrækkelig med kemisk potentiel energi til, at mikrober kan overføre energi ved elektronbytning. (Her på Jorden afgiver glukose elektroner, mens ilt optager dem, men på Mars kan det være andre molekyler og ioner, der sørger for den proces.) Marsjorden bliver også opløst i vand, så ph-værdi og salinitet 9 kan undersøges. Der skal også tjekkes, om der er for mange frie radikaler, der jo er cellegifte. Jordeksperimenter fra Marslaboratoriet i Århus viser, at hvis man graver dybt nok (nogle cm), så vil Jorden skærme for de radikaler, som Solens UV-lys vil lave, og derfor tror vi, at Marsjorden under overfladen kan levere gunstige livsbetingelser. 9 Salinitet=saltindhold.

12 Side 12/32 Resultater Phoenix har blandt andet fundet perchlorat i Marsjorden et materiale som mikrober her på Jorden kan bruge som føde. Der er fundet spor af flydende vand i marsjorden, det sner jævnligt deroppe og mange andre ting. Læseren anbefales at besøge for at lære mere. Phoenix-missionen er færdig nu, da solpanelerne på sonden er dækket ind i is. Missionen viste sig dog at være mere levedygtig end beregnet, så den var en succes. Danmark er også deltager i udforskningen af Mars. F.eks. har Århus Universitet et Marslaboratorium. Du kan læse mere om dette lab på følgende adresse: Marsansigtet, som nogle troede var et tegn på liv. Se et nyere billede på forsiden af denne note. Et 'for sjov'-billede.

13 Side 13/32 3. Livets byggesten Alt (pånær elektromagnetisk stråling samt ikke-baryonisk stof) er opbygget af atomer og molekyler. Levende organismer er bygget op af lange komplicerede molekyler f.eks. DNA-molekyler, proteiner mv. Det er derfor naturligt at spørge sig, hvordan atomerne og molekylerne overhovedet er blevet dannet Atomdannelse I Big Bang blev der dannet ca. 75% brint og 25% helium. Der blev også dannet minimale mængder lithium og beryllium. Alle andre grundstoffer er dannet i stjerner ved fusionsprocesser samt i stjerneeksplosioner supernovaeksplosioner. Der er muligvis også dannet grundstoffer ved kollisioner mellem neutronstjerner. Grundstoffer op til Fe-56 (Z=26) dannes i fusionsprocesser i tunge stjerners indre, hvorved energi kan frigøres. Tungere grundstoffer kan ikke dannes ved fusion af atomkerner, da disse processer kræver energi. De øvrige grundstoffer dannes derimod ved neutronindfangning og radioaktivt henfald. Nedenfor er nævnt de forskellige dannelsesprocesser for grundstoffer tungere end jern. S-processen s-processen (sløv) forekommer i røde giganter og supergiganter. Her sker der en 'stille' neutronudstrømning på ca neutroner/cm2 pr. sek, og disse neutroner kan ramme f.eks. jern, så endnu tungere grudstoffer kan dannes. Bemærk at hele kernen ikke er blevet til jern endnu, da stjernen ellers ville eksplodere. Neutronerne, som bidrager til s-processerne kan f.eks. dannes ved at C-13 eller Ne-22 fusionerer med He-4. Disse processer skriver man på følgende vis: C 4 He 16O n 4 25 Ne He Mg n Processerne fortsætter indtil Pb-206. Pb-206 absorberer 3 neutroner og henfalder så til Bi-209, som er radioaktiv; den henfalder igen til Pb-206. Skrevet op ser de sidste s-processer ud som følger: Bi n 210 Bi Bi Po e 210 Po 206 Pb s-processen når ikke at danne alle grundstoffer med atomtal Mange af grundstofferne med Z<82 dannes også ved r-processen (se nedenfor.) I tabellen herunder ses nogle af de grundstoffer, som fortrinsvist dannes ved s-processen. Z Symbol Navn Z Symbol Navn 38 Sr Strontium 56 Ba Barium 39 Y Yttrium 57 La Lanthan 40 Zr Zirkonium 58 Ce Cerium 41 Nb Niobium 82 Pb Bly

14 Side 14/32 R-processen r-processen (ræs) sker når neutronstrømmen er 'stor' (omkring 1022 neutroner/cm2 pr. sek.) for eksempel i en supernovaeksplosion, hvor elektroner presses ind i protoner og danner neutroner. Eller når to neutronstjerner kolliderer. Processen går så stærkt, at de nye isotoper ikke kan nå at henfalde ved beta-henfald, før de atter modtager neutroner. Dermed kan de tungeste naturlige grundstoffer dannes. (Uran.) Hvis atommasserne overstiger ca. 270u vil de også kunne henfalde ved spontan fission, og derfor bliver de allertungeste grundstoffer ekstremt sjældne. Tabellen nedenfor viser nogle grundstoffer, der fortrinsvist er lavet ved r-processen. Z Symbol Navn Z Symbol Navn 33 As Arsen 67 Ho Holmium 35 Br Brom 68 Er Erbium 44 Ru Ruthenium 69 Tm Thulium 47 Ag Sølv 71 Lu Lutetium 52 Te Tellurium 75 Re Rhenium 53 I Iod 76 Os Osmium 54 Xe Xenon 77 Ir Irridium 55 Cs Cæsium 78 Pt Platin 63 Eu Europium 79 Au Guld 64 Gd Gadolinium 90 Th Thorium 65 Tb Terbium 92 U Uran 66 Dy Dysprosium Begge tabellers data er taget fra en kilde som henviser til: Molekyledannelse Som beskrevet i biologidelen af disse noter, kan aminosyrer dannes ved kraftige udladninger (lyn) i en blanding af mindre molekyler. Det er svært at sige, i hvor stor målestok dette skete på den tidlige Jord. Vi kender dog til gigantiske molekyledannelsesfabrikker nemlig verdensrummet. I interstellare tåger (gasskyer) kan molekyler dannes på overfladen af silikater, når gasserne bestråles af stjernelys. Silikaterne er 'sod'-partikler, som er dannet i røde stjerner. Et spektrum af molekylær brint. 1. aksen viser bølgelængden i μm. 2. aksen viser intensiteten af H2-linierne. Figur 3.1. Kilde: Det er svært at detektere disse molekyler, da molekylespektre har rigtig mange linier og da der findes mange forskellige molekyler, og der også er mange forskellige molekyler i vores egen atmosfære, kan et målt spektrum indeholde utallige linier, som er uhyre svære at identificere korrekt. På figur 3.1 kan du se spektret for det allermest simple molekyle nemlig H2. Alligevel har besværlighederne ikke afholdt radioastronomer fra at bestemme en stor mængde forskellige molekyler i gasskyerne og kometerne. Nogle af molekylerne er rigtig giftige for mennesker, men nogle er også aminosyrer, som kan bruges til at bygge proteiner.

15 Side 15/32 Nedenfor kan du se hvilke identificerede molekyler, der var fundet indtil april (Kilde: I listen kan man se aminosyren glycin samt molekylet HCN nævnt. HCN-polymerer 10 findes overalt i rummet; bl.a. på overfladen af kometer, som har ramt Jorden. HCN kan bruges til at lave aminosyrer, som proteiner er lavet af. (HCN + H 2O laver heteropolypeptider11, som igen kan lave proteiner.) Hvis molekylet anført i tabellerne nedenfor er skrevet med blåt, er det fundet på både gas- og fast form. Farvet baggrund betyder, at identifikationen er lavet i enten det infrarøde, -visuelle eller det ultraviolette spektrum. Alle øvrige er målt i radio- eller mikrobølgeområdet. Er der anført et '?' betyder det, at detektionen af molekylet ikke er sikker. 10 Polymerer er lange molekylekæder bygget af det samme lille molekyle. I dette tilfælde lange kæder af HCNmolekyler. 11 Polypeptider er peptider indeholdende aminosyrer. (Peptider er f.eks. proteiner eller et molekyle indeholdende mere end 1 aminosyre.) Hetero betyder, at de enkelte peptider er bundet til et atom, der ikke er C.

16 Side 16/32 Molekyler med 2 atomer H2 hydrogen CS carbon monosulfide HCl hydrogen chloride AlF aluminum monofluoride SiS silicon monosulfide CN cyanide radical CH methylidyne SH mercapto radical CO carbon monoxide NO nitric oxide NaCl sodium chloride PN phosphorus mononitride NH imidyl radical HF hydrogen fluoride CSi carbon monosilicide NS nitric sulfide KCl potassium chloride SiN silicon mononitride OH hydroxyl radical FeO iron monoxide CP carbon monophosphide SO sulfur monoxide AlCl aluminum monochloride SiO silicon monoxide C2 diatomic carbon LiH lithium hydride CH+ CO+ SO+ O2? oxygen N2 nitrogen Molekyler med 3 atomer H2O water CO2 carbon dioxide NaCN sodium cyanide CH2 methylene C2O ketenylidene SiCN silicon monocyanide HCO+ formyl cation OCN solid-phase only H2S hydrogen sulfide SO2 sulfur dioxide N2O nitrous oxide HCO formyl radical HCN hydrogen cyanide MgCN magnesium cyanide NH2 amidogen radical C3 triatomic carbon C2S AlNC N2H+ SiNC HOC+ HCS+ NH3 ammonia HNCO isocyanic acid C3S H2CO (?) formaldehyde HNCS thioisocyanic acid H2CN CH3 methyl radical HOCO+ protonated CO2 HNC hydrogen isocyanide MgNC magnesium isocyanide OCS carbonyl sulfide C2H ethynyl radical HNO nitrosyl hydride c - SiC2 silicon dicarbide H3+ Molekyler med 4 atomer HCCN HCNH+ H2CS thioformaldehyde H3O+ hydronium ion c - C3H C2CN cyanoethynyl radical C2H2 acetylene SiC3 l - C3H C3O Molekyler med 5 atomer CH4 methane CH2CO ketene SiH4 silane HCOOH (?) formic acid CH2NH methyleneimine HCC-CN cyanoacetylene c - C3H2 l - C3H2 CH2CN cyanomethyl C4Si C5 HNCCC NH2CN cyanamide HCC-NC isocyanoacetylene H2COH+ protonated formaldehyde C4H Molekyler med 6 atomer CH3OH methanol CH3CN methylcyanide HC3NH+ protonated cyanoacetylene H2CCCC butatrienylidene CH3SH methanethiol CH3NC methylisocyanide C2H4 ethylene HC(O)NH2 formamide H(CC)2H diacetylene HCC-C(O)H propynal HC4N cyanopropenylidene C5N C5H

17 Side 17/32 Molekyler med 7 atomer c - C2H4O ethylene oxide CH2CH(CN) acrylonitrile CH2CH(OH) vinyl alcohol CH3NH2 methylamine HC(O)CH3 acetaldehyde HCC-CC-CN cyanobutadiyne H3C-CC-H methylacetylene C6H hexatriynyl radical Molekyler med 8 atomer CH3COOH acetic acid H3C-CC-CN cyanomethylacetylene H2C=CH-C(O)H propenal HC(O)OCH3 methyl formate H2C6 hexapentaenylidene C7H Molekyler med 9 atomer (CH3)2O dimethyl ether CH3C4H methylbutadiyne CH3CH2CN ethylcyanide HCC-CC-CC-CN cyanohexatriyne HOCH2C(O)H glycolaldehyde H(CC)3H triacetylene CH3CH2OH ethanol C8H Molekyler med 10 atomer (CH3)2CO acetone H3C-CH2-C(O)H propanal NHH-CHHCOOH Glycin Molekyler med 11 atomer HOCH2CH2OH ethylene glycol CH3(CC)2CN methylcyanoacetylen e Glycin er nævnt i det levende univers Molekyler med 12 atomer C6H6 benzene (CH2OH)2C(O) dihydroxyacetone HCC-CC-CC-CC-CN cyanooctatetrayne Se for den nyeste liste. Molekyler med 13 atomer HCC-CC-CC-CC-CCCN cyanodecapentayne

18 Side 18/32 Figur 4.1 a, b. Komet Hale-Bopp taget den 6/ i Osnabrück observatorium ved Oldendorfer Berg. Dr. A. Hänel tog billederne. Bemærk de forskellige haler. Ionhalen er blå og støvhalen er den store bøjede hale. a) f=200mm/1:4, 21:12 UT, eksp.tid 10min., Kodak Gold 400 film, b) med hoben h + chi Perseus, f=55mm/1:4, 21: UT, eksp.tid 6min., Kodak Gold 400 film. Kilde: Osnabrück Observatorium. A. Hänel. komet/kom_obse.htm 4. Kometerne som transportbærer af molekyler og vand Da Jorden blev dannet, skete det i ganske ekstreme temperaturer Faktisk var Jorden en overgang flydende. Komplicerede molekyler ville næppe kunne overleve disse betingelser, så enten er de blevet lavet efter, at Jordskorpen var blevet fast, eller også er de kommet til udefra. Kometerne er her interessante. For det første har vi fundet mange forskellige molekyler i kometer, for det andet ved vi fra teoretiske modeller, at Jorden er blevet bombarderet med kometer i sin tidlige ungdom. Så kometerne kan sagtens have fungeret som molekyledepoter. Hvordan ved vi så, hvad kometerne er lavet af? Rumsonder Man har haft rumsonder oppe og måle på kometer. F.eks. var der flere satellitter oppe og måle på Halleys komet, da den sidst besøgte det indre af solsystemet i Rosetta-missionen skal gentage successen ved at besøge en komet. Oprindeligt var missionen at rejse op til Komet 46 P/Wirtanen, men pga forsinkelser er sonden nu på vej mod 67 P/Churyumov-Gerasimenko. I skrivende stund (3/3-07) har sonden lige passeret Mars og den forventer ankomst til kometen i 2014, hvor målingerne kan begynde. Når rejsetiden er så lang, skyldes det, at kometen er meget langt væk, og sonden kan ikke flyve direkte derud. Den skal bruge gravity assist flere gange den har allerede brugt Jorden og Mars til at få fart på, og den skal bruge Jorden to gange mere. Man kan læse mere om denne mission på

19 Side 19/32 Spektroskopiske målinger I en første approksimation kan man betragte kometer, som en slags gigantiske beskidte snebolde. Kometerne består nemlig fortrinsvist af is iblandet silikater (støv og sten) samt en del gasser og molekyler. De varierer ganske meget i størrelse, men de fleste kendte kometer har størrelser, som ligger i omegnen af 1-60 km i diameter. H2O, HDO, OH, H2O+, H3O+, CO, CO2, CO+, HCO+, H2S, SO, SO2, H2CS, OCS, CS, CH3OH, H2CO, HCOOH, CH3OCHO, HCN, DCN, CH3CN, HNC, HC3N, HNCO, CN, NH3, NH2, NH2CHO, NH, CH4, C2H2, C2H6, C3, C2, Na, K, O+ Når en komet kommer ind i nærheden af Solen, vil Solen varme den op, og den udvikler en såkaldt coma, som er en meget stor gassky, der H13CN, HC15N omkranser kometkernen. C34S Comaen kan godt blive op til en Molekyler fundet i Hale-Bopp. Kilde:. Comet Hale-Bopp (August ) million km i diameter. Comaen en af grundene til, at det er let aug01-97-rw.html. ESO-skrivelse. at observere kometer, når de er nær Solen og dermed os. Kometen vokser jo i størrelse og også i lysstyrke - desuden vil solstrålingen samt solvinden (for eksempel elektroner og protoner) puste til comaen, som derved udstrækkes i en lang hale, som dermed altid peger bort fra Solen. (Se figur 4.1.) Hvis man kigger nærmere på billeder af kometer, kan man se at de faktisk har mere end én hale - de har en bred og buet hale, som består af støv, der pustes væk fra comaen, og desuden har de en ionhale, som er smallere og peger i en mere lige retning væk fra kometen. Det skyldes, at ionerne er meget lettere end støvpartikler. Støvpartiklerne er derimod relativt tunge og er derfor sværere at skyde væk. Når kometen så bevæger sig igennem sin bane, vil det afbøje støvhalen. Når kometerne sådan 'puster sig 4.2. Del af radiospektrum. Taget med 15m-SEST teleskopet på La Silla, op' i nærheden af Solen, bliver de Figur Chile i perioden 16/8 til 19/ Methanol-linierne ligger ved hhv. 145,0938, altså relativt nemme at observere, 145,0974 og 145,1032 Ghz. Eksponeringstid 708 min. Kilde: New og dermed har vi kunnet finde Observations of Comet Hale-Bopp from La Silla. ESO Press Release 16/98. mange forskellige slags mole- 22 Oct kyler i kometer. F.eks. viser spektret i figur 4.2, at der er methanol (CH3OH) i Hale-Bopp, dvs. træsprit. Der er også vand, kuldioxid, samt kvælstof- og kulstofforbindelser (hydrogencyanid (HCN) for eksempel) foruden støv og andre silikater. Se iøvrigt kassen ovenfor for en mere fuldstændig liste. På grund af tilstedeværelsen af vand og kulstofforbindelser er hypotesen om, at kometerne er leverandører til vandet på Jorden, samt at de

20 Side 20/32 måske også er kilden til aminosyrerne, blevet forstærket. Der er anslået 1, kg vand på Jorden, og hvis 95% af kometerne består af vand, ville det kræve ca. en halv million kometnedslag, som ikke var usandsynligt i Jordens ungdom. Kometer kan altså være vigtige bidragydere med molekyler til Jorden, men som med al ny forskning, ved vi ikke med sikkerhed, om det ér kometerne, der er hovedbidragyder med cellenødvendige molekyler, eller om Jorden selv har lavet dem. Det er dog påfaldende, at kometer indeholder både livets byggesten samt store mængder af et passende opløsningsmiddel (vand) til celler.

Indhold Del I. Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off

Indhold Del I. Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off Liv uden for Jorden Indhold Del I Definition af astrobiologi Aktører Foreløbige resultater Spin off Hvad er astrobiologi? Søgen efter liv eller spor fra liv. Søgen efter at forstå livets opståen og udvikling,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Kapitel 7. Mælkevejen

Kapitel 7. Mælkevejen Side 7-1 Kapitel 7. Mælkevejen 7.1. Introduktion I dette kapitel vil vi gennemgå opbygningen af vore egen galakse Mælkevejen. En galakse er en enorm samling af stjerner, der fortrinsvist er gravitationelt

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere