Analyse 20. januar 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 20. januar 2015"

Transkript

1 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem. Således opnår en større andel af kvinderne en erhvervskompetencegivende uddannelse, inden de er fyldt 35 år. Dette notat ser på, om forskellen mellem kvinder og mænd allerede manifesterer sig i karakterer givet ved grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Derudover diskuteres konsekvenserne af indførelsen af adgangskrav til ungdomsuddannelserne for henholdsvis drenges og pigers muligheder for at komme ind på fx en gymnasial uddannelse. Hovedkonklusioner I alle årene fra 2002 til 2013 var pigernes samlede karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver mindst 0,5 karakterpoint højere end drengenes. Siden indførelsen af den nye karakterskala i 2007 er kønsforskellen i karaktersnittet steget fra ca. 0,5 i 2008 til ca. 0,8 i Før 2008 lå kønsforskellen i karakterer nogenlunde stabilt omkring knap 0,6 karakterpoint. En del af denne stigning kan formentlig forklares ved, at den nye 7-trins karakterskala blev indført i 2008, hvilket kan give en tilpasningsperiode. Dette forklarer dog fortsat ikke den stigende tendens i karakterforskelle mellem drenge og piger. Karakterforskellen mellem drenge og piger er steget i dansk, men ikke i matematik. I 2008 var pigernes karaktersnit i dansk således i gennemsnit et karakterpoint højere end drengenes. Denne forskel var steget til knap 1,4 i Samtidig har drenge siden 2002 opnået højere karakterer ved matematikeksamenerne. I 2013 opnåede ca. 80 pct. af pigerne et karaktersnit på mindst fire i dansk og matematik, mens kun 73 pct. af drengene opnåede det samme. Siden indførelsen af den nye karakterskala er pigernes andel steget med omkring seks pct. point, mens drengenes andel kun er steget med godt to pct. point. Ved indførelse af et adgangskrav på fx fire i dansk og matematik til udvalgte ungdomsuddannelser vil piger derfor formentlige få nemmere adgang til disse uddannelser sammenlignet med drenge. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Et optagelseskrav baseret på karaktergennemsnittet i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver kan føre til, at drenge, der senere hen kan viser sig at være bogligt stærke, udelukkes fra en ungdomsuddannelse. Det vil derfor være uheldigt, hvis karakterkrav er det eneste optagelseskriterium, og problemet er forøget med overgangen til det nye karaktersystem. Det bør derfor sikres, at drenge ikke stilles dårligere i uddannelsessystemet alene på grund af fx en langsommere kognitiv udvikling i teenageårene. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Baggrund Det er efterhånden velkendt, at kvinder generelt set klarer sig bedre i det danske uddannelsessystem end mænd. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at kvinder er overrepræsenteret på fx de gymnasiale og videregående uddannelser. Således er der også flere kvinder end mænd, der fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, inden de er fyldt 35. Fx havde 84 pct. af alle 35-årige kvinder i Danmark en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, mens andelen lå på 77 pct. for mændene (Danmarks Statistik, 2014). Det er desuden også velkendt, at piger typisk også opnår højere karakterer end drengene ved afgangsprøverne i gymnasiet (DEA, 2014). Tendensen til, at piger klarer sig bedre end drenge ved prøver, er desuden en generel tendens for hele Norden (Lentz og Rotbøll, 2006). Karaktersnittet ved grundskolens 9. kl. afgangsprøve i dansk og matematik har været stigende siden 2006, jf. figur 1. I 2006 opnåede danske børn således et samlet snit på ca. 6,1 i dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver, mens det tilsvarende karaktersnit lå på knap 6,8 i Den generelle stigning i det samlede karaktersnit kan skyldes, at man overgik fra den gamle 13 karakterskala til 7-trins karakterskalaen ved afgangsprøverne i Desuden blev afgangsprøverne i dansk og matematik lavet om i 2007, hvor antallet af afgangsprøver i dansk gik fra tre til fire. I matematik var det kun prøveformen og ikke antallet af afgangsprøver, der blev ændret. Den stigende tendens i det samlede karaktersnit har også været gældende på det gymnasiale område og kan bl.a. skyldes at skolerne og de enkelte lærere i højere grad målretter undervisningen og det skriftlige arbejde, og det smitter af på elevernes karakterer (Gymnasieskolen, 2013). Desuden skal forskelle i det absolutte karaktersnit mellem årgange fortolkes varsomt, da tildeling af karakterer for det enkelte år som udgangspunkt skal afspejle en bestemt fordeling (se Undervisningsministeriets vejledning her). Det tilstræbes med andre ord, at det samlede karaktersnit gerne er nogenlunde stabilt i det lange løb. 1 Et argument for at indføre 7-trins karakterskalaen var, at det skulle være nemmere at opnå et højere karaktersnit givet afskaffelsen af undtagelseskarakteren 13 (Undervisningsministeriet, 2007). 3

4 Figur 1: Samlet karaktersnit i dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøve, Ny karakterskala indføres 6,75 6,5 6,25 6 afgangsprøver i dansk og matematik. Inkluderer kun personer, der har fået registreret en karakter i samtlige afgangsprøver det pågældende år. Med de nylige udspil til reformer af de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser har der været et øget fokus på karaktersnittet i dansk og matematik opnået ved grundskolens afgangsprøver. Således skal karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen fremadrettet bruges som adgangskrav til disse uddannelser. Den stigende tendens i det samlede karaktersnit i dansk og matematik vil alt andet lige trække i retning af, at flere unge vil kunne opfylde de kommende karakterkrav til ungdomsuddannelserne. I dette notat undersøges om de forskelle, der er mellem pigers og drenges eksamensresultater i fx gymnasiet også gør sig gældende ved grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik (DEA, 2014). En klar forskel i karaktersnittet mellem drenge og piger kunne bl.a. indikere, at karakterkrav til ungdomsuddannelserne vil gøre det relativt sværere for drenge at få adgang til fx de gymnasiale uddannelser grundet fx underliggende biologiske forskelle mellem drenge og piger. 2. Karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik Ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik i 2013 fik pigerne et karaktersnit, der var ca. 0,8 karakterpoint højere end drengenes, jf. figur 2. Således havde pigerne et karaktersnit på ca. 7,2, mens drengenes lå på knap 6,4. Denne forskel var på sit højeste siden 2002, hvor den lå på ca. 0,6 karakterpoint. 4

5 Figur 2: Forskel mellem drenge og piger i karaktersnit for grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, Ny karakterskala indføres 0,75 0,5 0,25 0 afgangsprøver i dansk og matematik. Inkluderer kun personer, der har fået registreret en karakter i samtlige afgangsprøver det pågældende år. Et positivt tal angiver, at piger fik et højere snit end drenge. I perioden fra 2002 til 2008 lå forskellen nogenlunde stabilt omkring 0,6 karakterpoint. Men efter indførelsen af det nye karaktersystem kan det ses, at kønsforskellen i karaktererne er steget fra ca. 0,5 karakterpoint i 2008 til de nuværende 0,8. Denne stigende karakterforskel skyldes, at pigernes karaktersnit er steget fra 6,6 i 2009 til 7,2 i Drengenes karaktersnit steg i samme periode kun med 0,3 karakterpoint fra ca. 6,1 til omkring 6,4. Indførelsen af det nye karaktersystem kan naturligvis give anledning til forskydninger i karaktersnittene særligt i de første år, hvor lærere og censorer skal vænne sig til brugen af den nye skala. I givet fald må man forvente, at karaktersnittet efter en tilvænningsperiode finder et nyt stabilt niveau, hvis ellers hensigten om et stabilt langsigtet niveau efterleves. Man kan således også forestille sig, at forskellen i karaktersnittet mellem drenge og piger vil finde et nyt og måske højere leje efter indførelsen af den nye karakterskala. Dette skal i så fald komme til udtryk ved, at kønsforskellen i karakterer finder et stabilt niveau. Derfor er det iøjnefaldende at der fortsat, seks år efter indførelsen af den nye skala, er en tendens til stigende karakterforskelle. Det tyder på, at der er andre faktorer, der spiller en rolle, for de observerede stigninger i karakterforskellen. Karakterforskelle mellem drenge og piger kan skyldes en række faktorer. En del kan fx forklares ved biologiske forskelle, der gør, at piger modnes hurtigere rent kognitivt og derved klarer sig bedre tidligere i uddannelsessystemet (Hutters og Brown, 2011). Forskningen på området tyder dog på, at denne forskel udligner sig i slutningen af teenageårene, altså efter grundskolens afslutning (Gerlach, 2011). Desuden kan fx de dominerende læringsformer og pædagogikker i grundskolen måske være bedre egnet til piger end 5

6 drenge. PISA-undersøgelsen fra 2012 har fx vist, at danske piger er signifikant bedre end drengene i læsning, hvilket kan medvirke til at forøge karakterforskellen i danskprøverne (KORA, 2013). Undersøgelsen viser også, at danske piger fx generelt er mere tilbøjelige til at bruge tid på lystbetonet læsning end danske drenge og desuden læser andre typer litteratur. Den stigendende tendens i karakterforskellen fra grundskolens afgangsprøver mellem drenge og piger kommer især til udtryk ved forskellene i danskkarakterer, jf. figur 3. I 2008 fik piger således et karaktersnit i dansk, der lå lige knap et karakterpoint over drengenes snit. Denne forskel er siden da vokset til knap 1,4 karakterpoint. I årene op til indførelse af den nye karakterskala var kønsforskellen i danskkaraktererne svagt faldende fra godt 1,1 til lige knap 1. Men efter indførelsen af den nye karakterskala er kønsforskellen i danskkaraktererne altså vokset år efter år. En del af forklaringen på den stigende karakterforskel mellem drenge og piger kan være, at evnen til at læse hurtigt og korrekt er blevet stadig mere vigtig ved alle danskeksamener. Men umiddelbart er der ikke en entydig forklaring på tendensen. Figur 3: Forskel mellem drenge og piger i karaktersnit for grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk, ,5 Ny karakterskala indføres 1,25 1 0,75 0,5 0,25 0 afgangsprøver i dansk. Inkluderer kun personer, der har fået registreret en karakter i samtlige afgangsprøver det pågældende år. Et positivt tal angiver, at piger fik et højere snit end drenge. For karakterer opnået ved matematikeksamenerne ved grundskolens 9. kl. afgangsprøve er der ikke den samme stigende tendens i karakterforskelle mellem drenge og piger, som var gældende for dansk, jf. figur 4. Generelt set har drenge siden 2002 opnået et højere karaktersnit i matematik end pigerne. Fra 2002 til 2007 lå denne forskel på lige godt 0,25 6

7 karakterpoint, mens forskellen har ligget på ca. 0,4 efter den nye karakterskala er blevet indført. Den nye karakterskala ser derved ud til at have givet anledning til en niveauforskydning i karakterforskellene i matematik mellem drenge og piger, hvilket ikke er modstridende med, hvad der kunne forventes. I modsætning til karakterforskellene i dansk er der dog ikke tale om en stigende eller faldende tendens, hvilket tyder, at karakterne i matematik har fundet et nyt stabilt niveau efter indførelsen af den nye karakterskala. Figur 4: Forskel mellem drenge og piger i karaktersnit for grundskolens 9. kl. afgangsprøver i matematik, Gennemsnit (02-07) Karaktersnit Gennemsnit (08-13) Ny karakterskala indføres -0,25-0,5-0,75 afgangsprøver i matematik. Inkluderer kun personer, der har fået registreret en karakter i samtlige afgangsprøver det pågældende år. Et positivt tal angiver, at piger fik et højere snit end drenge. 3. Karakterkrav og forskelle mellem drenge og piger Den generelle tendens til, at karaktersnittet i dansk og matematik har været stigende efter indførelsen af den nye karakterskala, vil, som sagt, alt andet lige trække i retning af, at flere unge vil kunne opfylde et karakterkrav til ungdomsuddannelserne, der krævede, at man havde opnået et karaktersnit i henholdsvis dansk og matematik på to eller fire. Mindst 90 pct. af de elever fra en given folkeskoleårgang, der har taget samtlige eksamener i dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver, vil således have opfyldt et karakterkrav på to i begge disse fag, jf. figur 5. I 2013 var det op mod 95 pct. af både piger og drenge, der havde opnået et snit på mindst to i henholdsvis dansk og matematik. Modsat vil drenge have betydeligt sværere ved at opfylde et eventuelt karakterkrav på mindst fire i henholdsvis dansk og matematik til en ungdomsuddannelse sammenlignet 7

8 med pigerne. I 2013 havde 73 pct. af drengene således et karaktersnit på mindst fire i dansk og matematik, mens det samme var gældende for knap 80 pct. for pigerne. Konsekvensen af den stigende kønsforskel i karaktersnit ses ved, at forskellen mellem andelen af piger og drenge, der har fået mindst fire i snit i dansk og matematik, er steget med godt 4 pct. point siden Således var forskellen i andelen af henholdsvis piger og drenge, der fik mindst fire i dansk og matematik, steget til knap syv pct. point i Forskellen i andelene bliver endnu højere, hvis der ses på andelen, der fik fx mindst syv i karaktersnit i henholdsvis dansk og matematik. I 2013 var der således en forskel på godt 10 pct. point mellem andelen af henholdsvis piger og drenge, der fik mindst syv i karaktersnit i henholdsvis dansk og matematik. Samlet set ser det således ud til, at fx et karakterkrav på fire i henholdsvis dansk og matematik fra grundskolen til eksempelvis de gymnasiale uddannelser kan medføre, at drenge får sværere ved at opnå adgang til disse uddannelser end piger. Et adgangskrav på to ser til gengæld ikke ud til at gøre, at relativt flere piger end drenge vil have adgang til en ungdomsuddannelse. Figur 5: Andel af personer, der har opnået henholdsvis 2, 4 og 7 i karaktersnit i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver, Drenge (adgangskrav på 2) Drenge (adgangskrav på 4) Drenge (adgangskrav på 7) Piger (adgangskrav på 2) Piger (adgangskrav på 4) Piger (adgangskrav på 7) afgangsprøver i henholdsvis dansk og matematik. 8

9 4. Litteraturliste Danmarks Statistik, Befolkningens uddannelse Nyt fra Danmarks Statistik, 19/ DEA, Gymnasiet taber drengene notat 33. DEA Gerlach, C., Køn er ikke, hvad det har været. Information d. 13/ Gymnasieskolen, Paradoks: Flere elever i gymnasiet højere karakterer. Af Johan Rasmussen d. 20/ Hutters, C. og Brown, R., Hvor blev drengene af? køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet. Center for Ungdomsforskning. KORA, PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning. Af Niels Egelund (red.). Lentz, L. og Rotbøll, Læsefærdigheder i Norden Studie 4. Nordisk Ministerråd. Undervisningsministeriet, Den nye karakterskala 7-trins-skalaen. Undervisningsministeriet. 9

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere