Lene Gry Huybens Hald. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lene Gry Huybens Hald. Abstract"

Transkript

1 Abstract In this thesis: "Bing vs. Google - a measurement of the effectiveness and overlap of two search engines", the internet search engines Bing and Google are measured for their effectiveness and ability to place the most relevant results in the beginning of the search results. This is measured with the metrics: precision, cumulated gain and discounted cumulated gain. The overlap between the search engines is measured, to see if the search engines are able to present unique results, and to see if the search engines complement each other, or if it is advisable to just use one of them. The results indicate that the effectiveness of Google is better than that of Bing. The search engines are relatively good at placing the most relevant results in the beginning of the search results, but none of the search engines succeed in placing the generally most relevant results at rank 1. The overlap is fairly small, but larger on page 1 of the search result than other measurements of overlap have shown. Since most of the searches in Google and Bing have unique, relevant results in the top five search results, it is seen as advisable to complement the search engines with each other, even though the effectiveness of Google is better in general Det Informationsvidenskabelige Akademi 1

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 1 FIGUR- OG TABELOVERSIGT... 3 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 6 SPECIALETS OPBYGNING... 6 TEORI... 8 IR (INFORMATION RETRIEVAL)... 8 RELEVANS... 9 IR-EVALUERING SØGEMASKINER HVAD VISER ANDRE UNDERSØGELSER METODE UNDERSØGELSESFORLØB OVERSIGT OVER BILAG VÆSENTLIGE PROBLEMATIKKER RESULTATER OG ANALYSE SØGEMASKINERNES EFFEKTIVITET DUBLETTER OG OVERLAP DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG A - RESPONDENTERNE OG DERES SØGEFORESPØRGSLER: BILAG B - SØGESTRENGE + DATO FOR SØGNING Det Informationsvidenskabelige Akademi 2

3 BILAG C BILAG D BILAG E BILAG F Figur- og tabeloversigt Figur 1 Screenshot fra Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside: dsn.dk 4 Figur 2 Recall and precision values for two rankings. 18 Figur 3 Antal af 3'ere på hver rank 44 Figur 4 Antal af 2'ere og 3'ere på hver rank 45 Figur 5 Precision 47 Figur 6 CG og ICG for de vurderet søgeresultater 49 Figur 7 Graf over CG og ICG 51 Figur 8 DCG og IDCG for de vurderet søgeresultater 52 Figur 9 Graf over DCG og IDCG 53 Figur 10 Tabeller over NCG og NDCG 54 Figur 11 Graf over NCG 55 Figur 12 Graf over NDCG 56 Figur 13 Dubletter markeret i søgeforespørgsel 1 61 Figur 14 Dubletter i Google i søgeforespørgsel Figur 15 Overlap mellem søgemaskinerne på rank 1 67 Tabel 1 Gennemsnitlige point ved en given rank over alle søgeresultater 43 Tabel 2 Sandsynlighed for overlap mellem Google og Bing Det Informationsvidenskabelige Akademi 3

4 Indledning Google er den mest benyttede internetsøgemaskine i den vestlige verden, og det "at google" er i manges bevidsthed blevet lig med adgang til information 1. Siden midten af 00'erne har Google siddet på tronen over mest benyttede søgemaskiner, og i 2008 blev det annonceret at verbet "at google" ville blive indført i den næste udgave af den danske retskrivningsordbog, hvilket det blev i Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn blev interviewet i forbindelse med annonceringen: "Han peger på, at det er bekvemt at bruge ordet google i stedet for at sige "slå op på internettet". Det er sproglig økonomi, det er så bekvemt, som det kan være. Og så falder at google ind i sprogsystemet. - Det er det eneste varemærkeudsagnsord, vi har i retskrivningsordbogen. Alle de andre varemærker er navneord. Ordet at google er faktisk temmelig exceptionelt, siger Jørgen Schack." 2 Figur 1 Screenshot fra Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside: dsn.dk Google er simpelthen blevet en del af de fleste menneskers hverdag, og dette kan virke helt umuligt for andre internetsøgemaskiner at skulle konkurrere imod. Men i 2009 lancerede Microsoft deres søgemaskine i et helt nyt design og med det nye navn: Bing. Denne lancering skete under stor mediebevågenhed, for Microsoft erklærede åbent at de med denne relancering ønskede at komme ind på en større del af det søgemarked, som Google sad på en stor del af 3. Nærmere specificeret sad Google på 81,50% af det amerikanske søgemarked i 2009, i forhold til Yahoo på 9,39% og 1 Den Store Danske, "Google": 2 Danmarks Radios hjemmeside - Nyheder - Kultur - 5. september 2008: 3 Chandrashekar Reddy, postet april 2011: "History of Bing Search Engine": Det Informationsvidenskabelige Akademi 4

5 Microsofts MSN og Live Search på 5,43% 4. Omend Google stadig sidder på den største del af søgemarkedet, må det siges at være lykkedes Microsoft at komme ind på en større del af markedet, da tallene i juli 2013 så således ud: Google sidder på 67% af det amerikanske søgemarked, Yahoo på 11,3% og Bing på 17,9% 5. Men når nu Google er så benyttet; er det så også den bedste søgemaskine til at finde relevante resultater? Eller kunne man ligeså godt bruge Bing? Når nu det er Bings mål at kunne give Google konkurrence, er det interessant at undersøge om det ser ud til at lykkes. Derudover er det interessant at undersøge hvor gode de to søgemaskiner er til at placere de mest relevante hits tidligt i søgeresultatet. Flere undersøgelser peger på at brugere generelt kun kigger på første side af søgeresultatet, endda kun på de første par resultater 6. Men i en undersøgelse af Hariri (2011) hvor Google undersøges for precision på de fire første sider af søgeresultatet, viser det sig at der er flere meget relevante resultater på side fire i søgeresultatet. Endda flere end på side 3. Hariri konkluderer dermed at det godt kan betale sig at kigge efter relevante resultater længere nede i søgeresultatet 7. Dette leder til en undren; hvor langt nede i søgeresultatet kan det betale sig at kigge? Kan det fx betale sig at se på resultaterne helt nede på side 10? Ifølge Spink et al (2006) er det desuden en udbredt opfattelse at søgemaskinerne finder de samme resultater. De fleste undersøgelser indenfor området peger dog på det modsatte; at overlappet søgemaskinerne i mellem ofte er meget lille 8. Hvordan er overlappet mellem Google og Bing? Kan det anbefales at benytte begge søgemaskiner når man søger efter information, eller kan man ligeså godt nøjes med den ene? 4 Kim Stensdal, postet juni 2009: "Test: Skal du skrotte Google og satste på Bing?": 5 Jessica Lee, postet august 2013: "Google's Search Market Share Shoots Back to 67%": 6 MIR, s Hariri (2011) 8 Spink et al (2006 A) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 5

6 Problemformulering Hvordan klarer de to søgemaskiner Bing og Google sig i forhold til hinanden ved måling af effektivitet? - Hvor gode er de to søgemaskiner til at placere de mest relevante resultater tidligt i søgeresultatet? Hvor stort er overlappet af resultater mellem Google og Bing? - Finder de mange unikke resultater i forhold til hinanden? - Kan det anbefales at supplere de to søgemaskiner med hinanden, eller kan man nøjes med at søge i den ene? Specialets opbygning Først og fremmest præsenteres de emneområder og teorier der vil blive belyst i teoriafsnittet i "teoretisk metode". Herefter selve teoriafsnittet og derefter metodeafsnit og undersøgelsesdesign. Metodeafsnittet kommer efter teoriafsnittet, da målemetoderne og fremgangsmåden bygger på de teorier der vil blive belyst. Efter metodeafsnit og undersøgelsesdesign vil resultater og analyse bliver præsenteret, efterfulgt af et diskussionsafsnit og til sidst konklusionen. Teoretisk metode For at kunne designe og udføre en undersøgelse af to søgemaskiners effektivitet, er det nødvendigt at undersøge de teorier der ligger til grund for andre lignende undersøgelser, og de vigtigste begreber indenfor området. Her er de emner og dertilhørende teorier der bliver belyst i teoriafsnittet: Relevans. Et kerneområde indenfor informationsvidenskab, og et vigtigt begreb at få belyst i forbindelse med specialet. Her er primært benyttet Pia Borlund (2003), der giver et detaljeret overblik over tidligere relevansforskning, og forklarer begreberne indenfor området. En anden nøgleperson er Eero Sormunen, med hans teorier om "graded relevance" (relevansskalaer med flere grader af relevans). Information Retrieval (IR), herunder IR-evaluering og målemetoder. Nødvendigt at få belyst, for at få en grundlæggende forståelse af IR, og hvilke målemetoder man kan tage i brug ved undersøgelser af effektivitet. Her er primært benyttet bøgerne: "The Turn", af Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin, "Modern Information Retrieval" af Ricardo Baeza-Yates og Berthier Ribeiro-Neto Det Informationsvidenskabelige Akademi 6

7 og "Search Engines - Information Retrieval in Practice" af Bruce Croft, Donald Metzler og Trevor Strohman. Derudover også diverse artikler, bl.a. af Kekäläinen og Järvelin. Søgemaskiner. For at få en bedre forståelse af hvad en søgemaskine er. Primære kilder er her Elizabeth Liddy med artiklen "How a Search Engine Works", samt bogen "Search Engines - Information Retrieval in Practice" som nævnt ovenfor af Croft et al. Lignende undersøgelser. Det er vigtigt at se på hvad andre lignende undersøgelser viser, og hvilke metoder de har benyttet. Her bliver set på undersøgelser omkring søgemaskiners effektivitet og overlap af diverse forskere. Bl.a. kan nævnes Nadjla Hariri, Judit Bar-Ilan og Amanda Spink. I de følgende afsnit vil de nævnte teorier blive belyst Det Informationsvidenskabelige Akademi 7

8 Teori I de følgende afsnit vil teorierne bag undersøgelsen blive behandlet i denne rækkefølge: IR (Information Retrieval) Relevans IR-evaluering Søgemaskiner Hvad viser andre undersøgelser IR (Information Retrieval) IR (Information Retrieval) er et meget benyttet begreb indenfor biblioteks- og informationsvidenskab, og er indenfor dette felt en forkortelse af Information Retrieval, på dansk: Informationsgenfinding. IR er defineret på denne måde af professor indenfor computervidenskab, Gerard Salton, i hans bog "Automatic Information Organization and Retrieval" fra 1968: "Information retrieval is a field concerned with the structure, analysis, organization, storage, searching, and retrieval of information". 9 Informationsordbogen.dk definerer IR på denne måde: Informationsgenfinding [information retrieval] Betegnelse for såvel en proces som for et forskningsområde, der har til formål at optimere denne proces. Som forskningsområde især knyttet til udvikling af søgesystemer og søgemaskiner (algoritmer for søgning i databaser), modsat termen informationssøgning, der udover litteratursøgning og onlinesøgning, også anvendes om fx uformel kommunikation og papirbaseret søgning. 10 IR som proces handler altså om at genfinde information, og som forskningsområde handler det om hvordan informationen er organiseret, hvordan søgesystemer fungerer og er opbygget, og hvordan dette kan optimeres. I følge van Rijsebergen er det primære formål med IR: 9 Croft et al (2010), s Opslag på IR på Informationsordbogen: Det Informationsvidenskabelige Akademi 8

9 To retrieve all the relevant documents [and] at the same time retrieving as few of the non-relevant as possible. 11 Her kommer vi ind på begrebet relevans, som er et centralt begreb. Man kan sige at det er essensen af IR, da målet med informationsgenfinding overordnet set handler om at finde relevante resultater. Indenfor IR som forskningsområde er der tre primære kerneområder: relevans, evaluering og brugerbehov 12. Vi vil se nærmere på relevans og evaluering, men kun beskæftige os med brugerbehov, som en del af disse to områder. Først og fremmest vil vi se nærmere på begrebet relevans. Relevans Relevans er et vidt begreb, defineret på mange forskellige måder, og i forskellige sammenhænge vil det betyde forskellige ting. Vi skal se på relevans i forbindelse med IR. Til dette formål vil vi bl.a. se på Pia Borlunds (fremover Borlund) artikel fra 2003, hvor hun forsøger at give et overblik over de forskellige definitioner og opfattelser af relevans indenfor IR: The Concept of Relevance in IR 13. At genfinde relevante resultater, og at genfinde så få irrelevante resultater som muligt, er som nævnt essensen af IR, og dermed er relevansbegrebet anerkendt som værende et fundamentalt begreb indenfor IR og især i forbindelse med evaluering af IR-systemer. Diskussionen omkring relevansbegrebet blev især en central del af det informationsvidenskabelige område efter ASTIA og Cranfield-eksperimenterne i 1950 erne og 1960 erne (disse eksperimenter kommer vi nærmere ind på senere). I 1990 erne blev diskussionen intensiveret, især efter Eisenberg og Schamber reintroducerer begrebet situational relevance (situationsbetinget relevans). Relevans Kriterier Generelt er der konsensus om at man overordnet kan inddele relevans i to hovedkategorier 14 : Objektiv relevans er den systembaserede relevans, hvor fx en algoritme er blevet konstrueret til, ud fra nogle helt klare krav, at afgøre om et dokument er relevant eller ej. Det er dette søgemaskinernes algoritmer gør, når de går ind og finder dokumenter og definerer i hvilken rækkefølge 11 Borlund (2003)s Croft et al (2010), s Borlund (2003) 14 Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 9

10 dokumenterne skal vises. På den måde er relevansvurderingen objektiv, da det ikke kræver nogen kognitiv forståelse at vurdere graden af relevans. Subjektiv relevans er den brugerbaserede relevans, hvor det bliver mere kompliceret, da det går ind og berører den kognitive forståelse og kræver en vis intellektuel involvering. Brugeren vurderer ud fra sin egen kognitive forståelse af hvad der er relevant, og ikke ud fra nogle helt præcise klare retningslinjer. Selv hvis der var retningslinjer ville forskellige personer stadigvæk relevansvurdere på forskellige måder, da retningslinjerne også vil kunne tolkes forskelligt. Det er den subjektive, brugerbaserede relevans der hører under begrebet situationsbetinget relevans, som Wilson var den første til at fremlægge som koncept i Han definerer det som relationen mellem et fremfundet dokument og brugerens individuelle og personlige måde at se verden på og dennes egen situation 15. Dog varierer det moderne syn på situationsbetinget relevans sig fra Wilsons, ud fra Robertson og Hancock-Beaulieus pointe om at relevans bør dømmes ud fra informationsbehovet og ikke ud fra søgeforespørgslen 16. Eisenberg og Schamber reintroducerer som nævnt konceptet omkring Her drager Schamber et al. tre konklusioner omkring relevansbegrebets natur 17 : "Relevance is a multidimensional cognitive concept whose meaning is largely dependent on users' perceptions of information and their own information need situations; Relevance is a dynamic concept that depends on users' judgements of quality of the relationship between information and information need at a certain point in time; Relevance is a complex but systematic and measurable concept if approached conceptually and operationally from the user's perspective." Her nævnes tre karakteristika ved konceptet relevans: det er multidimensionelt, dynamisk og komplekst, dog målbart. Subjektiv relevans kan betegnes som multidimensionelt på den måde at to forskellige personer kan have forskellige opfattelser af om et dokument er relevant eller ej, og hvor relevant det er, og dynamisk på den måde at den samme person, på forskellige tidspunkter kan have forskellige opfattelser af et dokuments relevans Borlund (2003) s Borlund (2003) s Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 10

11 Situationsbetinget relevans er af mange forskere betragtet som den mest realistiske type brugerbaserede relevans og er derfor anbefalet at bruge ved interaktiv information retrieval (IIR) evaluering 19. Ud fra de to overordnede klasser; objektiv og subjektiv relevans, er der identificeret forskellige typer af relevans, som henviser til de forskellige former for relationer mellem det fremfundne dokument (informationsobjekt) og søgeforespørgslen, informationsbehovet eller de underlæggende omstændigheder der har fået informationsbehovet til at opstå. Saracevic skelner mellem 5 typer af relevans: system or algorithmic relevance, topical-like type, pertinence or cognitive relevance, situational relevance og motivational and affective. System or algorithmic relevance omhandler objektiv relevans, som er den systembaserede type. De andre fire hører under den subjektive form for relevans, der alle handler om et fremfundet dokuments aboutness og appropriatness 20, og refererer til de forskellige grader af intellektuel fortolkning, udført af menneskelige observatører. Topical-like type. I forbindelse med topical-like type forstås topic ikke som indhold, men som aboutness, hvor en bruger vurderer hvordan et fremfundet dokument hænger sammen med det ønskede emne og den beskrevne søgeforespørgsel. Pertinence or cognitive relevance repræsenterer den intellektuelle sammenhæng mellem det underliggende informationsbehov og det fremfundne dokument, sådan som brugeren opfatter det kognitivt i lige dét øjeblik. Situational relevance omhandler brugbarheden af de vurderede, fremfundne dokumenter, ud fra forholdet mellem de fremfundne dokumenter og den arbejdsopgave der ligger til bund for informationsbehovet. I praksis er det svært at skelne mellem situational relevance og pertinence or cognitive relevance. Motivational and affective. Denne type vurderer Borlund ikke til at være en selvstændig form for relevans, men en karakteristik af de tre andre nævnte former for subjektiv relevans. Det beskriver forholdet mellem brugerens motivation, intentioner og mål og informationsobjektet. Borlund mener at dette aspekt bare beskriver den drivkraft der ligger til grund for søgeforespørgslen/informationsbehovet, og ikke er en relevanstype i sig selv. 19 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 11

12 Der findes flere beskrevne typer af subjektiv relevans, men Borlund mener at de alle kan passe ind under de 3 nævnte typer. Bl.a. nævnes psykologisk relevans, som handler om at når vi fremfinder et dokument kan det påvirke vores tankemåde, fremkalde nye kognitive forbindelser, etc. Altså en ændring af vores vidensstrukturer. Men dette kan godt høre ind under dynamisk relevans, da det netop beskriver at vi på forskellige tidspunkter vil opfatte og opleve informationsobjekter på forskellige måder 21. Relevanskonceptet er som nævnt det primære omdrejningspunkt i evaluering af IR systemer. Den relevansvurdering der foregår, er baseret på relevanskriterier, og i forbindelse med relevanskategorien, objektiv relevans, går relevanskriterierne bl.a. ud på sammenfaldet (match) mellem søgeforespørgslen og termerne i indholdet af det fremfundne dokument. I forbindelse med relevanskategorien, subjektiv relevans, er det meget mere komplekst hvilke kriterier brugerne bedømmer relevans ud fra. Det er igennem tiden blevet forsøgt at definere alle de forskellige kriterier der kan ligge bag når en bruger relevansvurderer. I 1994 publicerede Schamber en liste med 80 relevanskriterier, og mente selv at denne liste ikke var komplet, men at den var et rimeligt bud. Barry og Schamber udførte en undersøgelse, hvor de sammenlignede kriterier de havde fra to forskellige grupper af testpersoner, og undersøgelsen viste at der var et stort overlap mellem relevanskriterierne som de forskellige grupper benyttede. Dermed beviste undersøgelsen at to meget forskellige grupper af brugere i forskellige arbejdsmiljøer, deler en del relevanskriterier, og dermed kan man måske komme tættere på at udlede hvilke relevanskriterier der gør sig gældende for brugere generelt. Men indtil videre er der ikke blevet defineret noget mere konkret 22. Graded Relevance Udover at se på hvorvidt et dokument er relevant eller ikke relevant, kan man også vurdere graden af relevans. Ét relevant dokument kan jo godt være meget mere relevant end et andet relevant dokument - og det kan også tænkes at kun en lille del af et dokument er relevant. Binær relevans er hvor et informationsobjekt bliver vurderet til at være enten relevant eller ikke relevant. Dette kan fungere fint i forhold til objektiv relevans, hvor en algoritme vurderer et dokument, men ikke ligeså godt når det er brugere der skal vurdere et dokument. Tang & Solomon (1998) oplevede fx at en bruger, der kun fik mulighederne: relevant eller ikke relevant, valgte at skrive muligvis relevant 21 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 12

13 imellem de to valgmuligheder ved nogle af dokumenterne 23. Dette var et tegn på at brugere har brug for flere grader af relevans til at vurdere et informationsobjekt ud fra. Derfor er der igennem årene blevet forslået og afprøvet flere forskellige skalaer, med forskellige antal valgmuligheder. Nogle skalaer havde helt op til 11 punkter, andre kun 3. Der er ikke nået til nogen endelig enighed på dette punkt 24. Eero Sormunen (Sormunen) anbefaler en skala med fire point. Fordelen ved en relevansskala med 4 point i forhold til en skala med 3 point, er at det her er muligt at vægte relevante men ubrugelige dokumenter (1'ere) lavere end dokumenter der er relevante og brugbare (2'ere). Ved en 3-points skala ville de to blive vægtet ens 25. Sormunens relevansskala er formuleret på følgende måde 26 : 0 = Non-relevant, totally off target 1 = Marginally relevant, refers to the topic but does not convey more information than the topic description 2 = Relevant, contains some new facts about the topic 3 = Highly relevant, contains valuable information, the article's main focus in on the topic En brugers måde at relevansvurdere på kan også variere under en evalueringssession. I starten kan brugeren fx tænke relevans ud fra topicality, mens pertinence kan tage over senere dvs. at i starten tænker brugeren kun på relevans i forhold til selve søgeforespørgslen eller emnet, men senere kan brugeren tænke relevans ud fra et underliggende informationsbehov, som måske ikke er udtrykt i søgeforespørgslen. Derfor har det måske en betydning hvilke resultater brugeren ser på først og hvilke resultater brugeren ser på senere, hvilket også refererer til det dynamiske aspekt af relevans 27. Helt tilbage i 1967 var man opmærksom på at relevans har et dynamisk aspekt. Cuadra og Katter berettede om at det var svært at kontrollere alle de variabler der påvirker brugerens relevansvurdering, fordi de kan ændre sig over tid. Og i 1977 beskrev Swanson IR som en trial and error -proces, idet den søgeforespørgsel brugeren formulerer, kun repræsenterer et umiddelbart gæt på hvad det ønskede dokument skal indeholde. Ud fra responsen på det første forsøg, modificerer og forbedrer brugeren sin søgeforespørgsel til at prøve igen. Dette hænger sammen med det kognitive aspekt, og den psykologiske relevans. Relevansvurdering er altså en proces af 23 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Sormunen (2002) s Sormunen (2001) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 13

14 meningskonstruktion, læring og forståelse 28. Det stemmer også overens med hvad Baeza-Yates og Ribeiro-Neto skriver om relevans i bogen "Modern Information Retrieval"; at uden at vide præcis hvad en dokumentkollektion indeholder, er det svært for en bruger at vide præcis hvordan søgeforespørgslen skal formuleres. Brugere af søgemaskiner har ofte brug for at omformulere deres søgestrenge for at opnå de resultater der interesserer dem. Derfor skal man muligvis se på den første søgestreng som et første forsøg på at finde relevant information, som herefter bliver modificeret alt efter hvad de første resultater viser 29. Opsummering af Relevans Opsummerende kan vi definere relevans i IR-sammenhæng, som et begreb der både omhandler objektivitet (i forbindelse med algoritmisk relevans) og subjektivitet (i forbindelse med brugervurderet relevans). I forbindelse med den subjektive relevans bliver det komplekst at definere mekanismerne bag relevansvurderingen, men begrebet bærer her præg af at være multidimensionelt på den måde at forskellige brugere vil have forskellige opfattelser af om et dokument er relevant, og dynamisk på den måde at den samme bruger på forskellige tidspunkter, kan have forskellige opfattelser af om det samme dokument er relevant eller ej. Derudover kan man tale om forskellige typer af relevans; topical-like, hvor man forholder sig til selve emnet/søgeforespørgslen, og de mere kognitivt komplekse typer, hvor det kommer an på brugerens underlæggende informationsbehov, der ikke nødvendigvis kommer til udtryk i søgeforespørgslen, den kontekst brugeren befinder sig i, og relevansen i forhold til den arbejdsopgave brugeren sidder med. I forhold til brugerevaluering af relevans i forbindelse med evaluering af søgesystemer, er det vigtigt at give brugerne mulighed for at kunne vurdere ud fra flere grader af relevans, da et dokument kan være mere eller mindre relevant, og det kan være svært at skulle definere udelukkende om det er enten/eller; relevant eller irrelevant. Netop i forbindelse med evaluering af IR-systemer, er det meget benyttet at få brugere eller testpersoner til at vurdere relevansen af de fremfundne dokumenter, for at teste hvor godt systemet er, fx i forhold til forskellige søgealgoritmer, eller i forhold til andre søgesystemer. Vi vil nu se nærmere på dette emne, på hvordan IR-evaluering startede, og hvilke målemetoder man kan benytte. 28 Borlund (2003) s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 14

15 IR-evaluering Evaluering af IR-systemer er vigtigt, da det er nøglen til at udvikle bedre søgemaskiner, og derved bedre at kunne møde brugernes behov. Evaluering er essentielt for at forstå om en søgemaskine fungerer effektivt. Overordnet set skelner man mellem to forskellige typer af evaluering: effektivitet og ydeevne ( effectiveness og efficiency ). Kort sagt måler effektivitet søgemaskinens evne til at finde relevant information, og ydeevne hvor hurtigt det bliver gjort 30. Ud over dette er der selvfølgelig også andre faktorer der gør sig gældende i en søgesituation, fx søgemaskines arkitektur, layout og brugergrænseflade, søgemuligheder, etc., for ikke at tale om den kontekst brugeren befinder sig i 31. Fokus indenfor IR-evaluering ligger primært på effektivitet, grundet søgemaskinernes (ligesom selve begrebet IR s) grundlæggende mål: at finde relevant information. En søgemaskine hvis ydeevne fungerer optimalt, og som dermed er hurtig til at finde og fremvise resultater, er ikke brugbar, hvis resultaterne den finder er irrelevante 32. At evaluere et IR-system er at måle hvor godt systemet møder brugernes informationsbehov, fx ved hjælp af brugerevaluering, hvor man får en række testpersoner til at vurdere relevansen af en søgemaskines resultater. Dette kan være problematisk, da brugerne ikke nødvendigvis vil tolke resultaterne på samme måde 33. Men selvom relevansvurdering kan ses som meget subjektivt, viser en analyse af TREC-eksperimenter at konklusionerne om IR-systemernes relative præstationer er stabile. Forskellighed i relevansvurdering har altså vist sig ikke at have en signifikant betydning i forhold til fejlraten for sammenligninger af søgesystemer 34. Med forskellige målemetoder er det altså muligt i gennemsnit at give et billede af en gruppe brugeres præferencer. Disse målemetoder kan bruges til at lave en ordentlig og systematisk evaluering af IR systemer, som kan bruges både til at vedligeholde og udvikle et IR system, ved fx at sammenligne forskellige typer algoritmer, og til at sammenligne systemet med andre IR systemer 35. På den måde bliver IR-evaluering en proces hvor en kvantitativ målemetode systematisk tilknyttes resultaterne produceret af et IR system, som svar på nogle brugeres søgeforespørgsler. Denne målemetode skal være direkte tilknyttet brugernes relevansvurdering af resultaterne. En ofte benyttet måde til at udregne en sådan målemetode, er at sammenligne de resultater systemet har genfundet, med resultater foreslået af mennesker for den 30 Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 15

16 samme søgeforespørgsel - dette kan dog kun lade sig gøre i definerede databaser; "test reference collections", og ikke i internetbaserede systemer, da det vil være umuligt for et menneske at gennemse alle de tilgængelige dokumenter en internetsøgemaskine har til rådighed 36. IR-evalueringens begyndelse Man taler typisk om at den systematiske IR-evaluering startede i 1950'erne med Cranfieldeksperimenterne. Disse eksperimenter lagde fundamentet for de evalueringsmetoder der bruges i dag. Den britiske bibliotekar Cyril Cleverdon blev inspireret af et nyt indekseringssystem kaldet Uniterm, opfundet af den amerikanske bibliotekar Mortimer Taube. Et indekseringssystem der gik ud på at tage specifikke ord fra dokumentets tekst og benytte som indekseringstermer. Taube havde fundet ud af at der kun var distinkte ord ud af overskrifter. Da koordineret indeksering blev kritiseret af fortalere for de allerede eksisterende indekseringssystemer, manglede man en måde systematisk at kunne sammenligne de forskellige systemer på. Dette inspirerede Cleverdon til at udtænke og udføre Cranfield-eksperimenterne, hvor han sammenlignede fire forskellige indekseringssystemer. Dette blev gjort ved at der i hver indekseringssystem manuelt blev indekseret dokumenter, og derefter blev resultaterne af søgeforespørgsler evalueret. Hver søgeforespørgsel var baseret på et specifikt dokument der var blevet indekseret, og det blev vurderet som succes, hvis indekseringssystemet fandt frem til det specifikke dokument. Det viste sig at de fire systemer klarede sig ca. lige godt i forhold til precision. Derudover viste eksperimenterne at der var et omvendt proportionalt forhold mellem precision og recall (Definition beskrives i Evalueringsog Målemetoder), og at man dermed ikke kunne forbedre både recall og precision på én gang 37. I det næste Cranfield-eksperiment var formålet at kunne evaluere det enkelte system alene. For hver søgeforespørgsel blev alle dokumenter i kollektionen vurderet ud fra deres relevans i forhold til søgeforespørgslen. Det udmøntede i en testkollektion kaldet Cranfield-2-kollektionen. En vigtig ting man fandt frem til ved dette eksperiment var at størstedelen af testpersonerne ikke behøvede et højt recall. Langt de fleste ville foretrække nogle få relevante dokumenter. Dette har man også observeret i forhold til internetsøgning i dag. Disse Cranfield-eksperimenter lægger til grund for det meste evalueringsforskning i dag indenfor IR. Det var her at målemetoderne precision og recall blev udtænkt, og disse målemetoder benyttes stadig i høj grad i dag MIR s MIR s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 16

17 De største ulemper ved Cranfield-eksperimenterne var de underliggende antagelser om at en brugers informationsbehov er statiske, og at relevansen af et dokument er uafhængigt i forhold til et andet dokuments relevans. Derudover også at et enkelt sæt relevansvurderinger skal repræsenterer en hel brugergruppes mening, og at alle relevante dokumenter til en given søgeforespørgsel er kendte. Alle disse præmisser bliver brudt, når man ser på internetbrugere i dag 39. I forhold til det man senere fandt ud af om brugeres behov for at kunne skelne mellem flere grader af et dokuments relevans, kan man også sige at det var problematisk at man kun benyttede binær relevansvurdering. Siden hen har den systematiske evaluering af IR-systemer vokset og udviklet sig, og der findes i dag flere forskellige evaluerings- og målemetoder, hvilket vi nu vil se nærmere på. Evaluerings- og Målemetoder De to mest benyttede målemetoder indenfor evaluering af IR-systemer er recall og precision, introduceret i Cranfield-eksperimenterne. Recall måler hvor god søgemaskinen er til at finde alle relevante resultater for en søgeforespørgsel, og precision måler hvor god den er til at afvise de irrelevante resultater 40. De to målemetoder blev udformet på et tidspunkt hvor man kun benyttede binære relevansvurderinger, og begrænsede testkollektioner, så det var muligt på forhånd at kende alle de relevante dokumenter til en søgeforespørgsel, og på den måde se om de alle blev fundet 41. Formlerne er: Recall = Relevante fundne dokumenter Alle relevante dokumenter Precision = Relevante fundne dokumenter Alle fundne dokumenter Recall er altså andelen af relevante dokumenter der er blevet fundet, og precision er andelen af de fundne dokumenter der er relevante 42. Man taler om to typer af fejl ved recall og precision: false positives, hvor et irrelevant dokument bliver fundet, og false negatives, hvor et relevant dokument ikke bliver fundet. 39 MIR s Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 17

18 I den forbindelse taler man om målemetoden fallout, som er andelen af de irrelevante dokumenter der er blevet fundet ud af alle irrelevante dokumenter, og som dermed er relateret til false positive -fejlene: Fallout = Irrelevante fundne dokumenter Alle irrelevante dokumenter Her ser man altså på fejlraten, i stedet for at se på succesraten. Man kunne sige at man kunne nøjes med at se på recall og fallout, i stedet for recall og precision, men precision er mere meningsfyldt at se på for brugeren af søgemaskinen. Hvis der ud af 20 dokumenter er en precision-værdi på 0.7, betyder det at 14 ud af de 20 dokumenter er relevante. Hvis man derimod så på fallout, og man forestiller sig at dokumentkorpuset indeholder en million irrelevante dokumenter til søgeforespørgslen, så ville fallout her være 6 (fordi der var 6 irrelevante fundne dokumenter) divideret med en million = 0,000006, og det er et tal som er væsentligt sværere at forholde sig til. Fallout vil altid blive meget lavt i meget store databaser, som ofte er det man undersøger 43. Recall og Precision ved rank Da mange IR-metoder giver et output hvor resultaterne er rangordnet efter hvad søgemaskinen finder mest relevant (ranking), kan man vælge at måle recall og precision på hver enkelt rank. Dette er en god metode til at sammenligne to forskellige rankings, eller to forskellige søgemaskiner 44. Figur 2 Recall and precision values for two rankings. 43 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 18

19 Som vi kan se på Figur 2, som er et eksempel fra Croft et al kpt. 8, side 311, bliver recall og precision her målt rank for rank på to forskellige rankings. Vi kan se at slutresultatet bliver det samme: recall 1.0 og precision 0.6, men de relevante resultater er forskelligt placeret i de to rankings, og det kan vi se på recall/precision-værdiernes kulminerende værdier, hvor værdierne i den første ranking stiger meget hurtigere end i den anden ranking. Dette kan dog være omstændigt hvis man skal se på mange resultater, hvorfor det kan være gavnligt at benytte målemetoden precision at rank p, hvor man ser på hvad precision er ved forskellige rankpositioner. For at sammenligne to forskellige rankings, behøver man kun at udregne precision for de forskellige rankpositioner. For hvis precision for en ranking på position p er højere end den anden ranking, vil recall også være højere. Man kan selv vælge hvad p skal være, men det mest benyttede 10 og 20, da brugere er mest interesserede i de bedst rankede resultater. Når man bruger denne målemetode, har målet ændret sig fra at finde så mange relevante resultater som muligt, til at finde de mest relevante resultater. I figuren ovenfor ville de to rankings få samme resultat for precision at 10, nemlig 0.6. Metoden skelner dermed ikke mellem hvor på ranklisten de relevante resultater ligger 45. Average precision Man kan også benytte målemetoden Average precision, hvor man fx lægger precision-tallene for de første 10 resultater sammen og dividerer dem med 10. Det ville i den ovenstående figur give værdierne 0.78 for den første ranking, og 0.52 for den anden, og her kan der altså ses en forskel i de to rankings, selvom de begge har fundet 6 relevante dokumenter i top 10. Denne målemetode tager både i betragtning at man gerne vil finde så mange relevante resultater som muligt, men samtidig vægter den også at de relevante resultater skal ligge tidligt i søgeresultatet 46. Mean Average Precision De ovenstående metoder er mest ment til brug hvor man ser på de enkelte søgeforespørgsler. Skal man se på en algoritme eller søgemaskines generelle effektivitet, og dermed se på hvordan den klarer sig over mange forskellige søgeforespørgsler, har man brug for målemetoder der kan bruges til at se på de gennemsnitlige resultater. En målemetode som gør dette er MAP (mean average precision). Hvor man lægger precisionværdierne for hver rank sammen, og dividerer dem med antallet af resultater. Dette gør man for hver søgning, hvorefter man lægger den gennemsnitlige precision for alle søgeforespørgslerne sammen, og dividerer med antallet af søgeforespørgsler. På 45 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 19

20 den måde har man et enkelt tal der viser den gennemsnitlige precision. Den fortæller dog ikke noget om hvor de relevante dokumenter befinder sig 47. Mean Reciprocal Rank Da brugere af søgemaskiner oftest kun ser på side 1 af søgeresultatet, og nogle gange side 2, er det vigtigt at søgemaskinen placerer de mest relevante hits tidligt i søgeresultatet. Derfor er der udviklet målemetoder der lægger mere vægt på rankpositionen 48. En målemetode til dette formål er MRR (mean reciprocal rank), hvor man lægger vægt på den rankposition hvor der for første gang optræder et relevant dokument 49. Hvis det første relevante dokument i en søgeforespørgsel optræder på rank 2, vil den reciprokke værdi være 1/2 = 0.5. Hvis det første relevante dokument i en anden søgeforespørgsel optræder på rank 5, vil den reciprokke værdi være 1/5 = 0.2. MRR for disse to søgeforespørgsler vil så være ( )/2 = Graded Relevance Da man startede med at lave evalueringsundersøgelser, benyttede man udelukkende binær relevansbedømmelse, dvs. man kunne kun vælge om et dokument var hhv. relevant eller ikke relevant. Dog begyndte flere og flere i 90 erne at indføre graded relevance, dvs. forskellige grader af relevans, ud fra synspunktet at dokumenter ikke er lige relevante. Nogle er højt relevante, og andre er kun meget begrænset relevante, og det vigtigste må være at finde de højt relevante dokumenter 50. Et af problemerne ved at benytte en binær relevansskala, relevant/irrelevant, er at en søgemaskine der er effektiv i forhold til at finde højt relevante dokumenter, men som ikke finder særlig mange relevante og marginalt relevante resultater, kan blive vurderet til at være mindre god end en søgemaskine der stort set udelukkende finder resultater som er marginalt relevante 51. En undersøgelse foretaget af Sormunen i 2002, hvor en relevansskala med flere grader bliver testet i TREC, viste at 50% af de dokumenter der blev vurderet til at være relevante, kun var marginalt relevante, og 16% af de relevante resultater var højt relevante 52. Relative Relevans og Ranked Half-Life Efter udbredelsen af "graded relevance" opstod der et behov for målemetoder rettet imod dette, samt man begyndte at interessere sig for hvor på resultatlisten de mest relevante hits befandt sig. 47 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s The Turn s Sormunen (2002) s Sormunen (2002) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 20

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1 Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION SEARCH ENGINE OPTIMIZATION Søgeord og online marketing v. Kristian Stoffregen Tørning, Lektor (MPL) / Maj 2013 Program 1. Hvordan søger brugerne? 2. Hvordan ved søgemaskinen, hvad der er relevant? 3. Praktisk

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, 2013 Revideret af: Ester Hørmann, Professionshøjskolen Metropol, september 2015 Indholdsfortegnelse Databasens indhold...

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

OPTIMERING AF INTEGRERET SØGNING -

OPTIMERING AF INTEGRERET SØGNING - 27-6-2011 IVA, FORÅRET 2011, BACHELOR- PROJEKT OPTIMERING AF INTEGRERET SØGNING - EKSPERIMENTER MED DOKUMENTTYPEVÆGTNING OG FUSION Vejleder: lektor Birger Larsen Antal ord: ca.10.400 Skrevet af Diana Ransgaard

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

SEO og Kommunikation

SEO og Kommunikation SEO og Kommunikation Agenda 1. Kommunikation på nettet 2. SEO hvad er det? 3. Teknisk SEO 4. Søgeordsanalyse 5. On-page SEO 6. Off-page SEO Kommunikation på nettet Kend din målgruppe Hvilke kunder har

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Kandidatspeciale af Jens Peter Andersen Mikkel Just Tronhus 23. maj 2008, 31.212 ord Frederik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Ø Query

Læs mere

PsycINFO Vejledning. Avanceret Søgning (Advanced Search)

PsycINFO Vejledning. Avanceret Søgning (Advanced Search) PsycINFO Vejledning PsycINFO er en bibliografisk database, som indeholder referencer til over 1300 psykologiske tidsskrifter. Databasen dækker perioden fra 1967 frem til nu. Du finder link til databasen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Informationssøgning metoder og scenarier

Informationssøgning metoder og scenarier Informationssøgning metoder og scenarier Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Forskellige systemer IR, IE og QA Information Retrieval (IR) Boolean

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field.

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field. Cinahl Vejledning (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search)

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search) Embase Vejledning Der er adgang til Embase fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk ) Har du ikke

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus

VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus CINAHL Plus Indhold Om Cinahl... 2 Søgning... 2 Advanced Search... 3 Basic Search... 7 Cinahl Headings... 8 Søgehistorie... 9 Gem søgehistorien... 10

Læs mere

Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen?

Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen? Neuroinformatik: Maskinforståelse af hjernen? Finn Årup Nielsen, Neurobiologisk Forskningsenhed, Københavns Universitetshospital Rigshospitalet og Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

6 Ugers Digital Markedsførings Uddannelse. Online Marketing SEO Præsentation Anders Sevelsted Bigum&Co Amagerbrogade

6 Ugers Digital Markedsførings Uddannelse. Online Marketing SEO Præsentation Anders Sevelsted Bigum&Co Amagerbrogade 6 Ugers Digital Markedsførings Uddannelse Bigum&Co Kursist hemmeligt Anders Sevelsted Underviser & Foredragsholder Teori Vs. Praksis Viden Vs. Færdigheder Hvad forventes det i kan når vi er færdig? Skal

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Hurtig SEO Guide til din hjemmeside

Hurtig SEO Guide til din hjemmeside Hurtig SEO Guide til din hjemmeside For at forbedre din hjemmesides synlighed på søgemaskiner, vil vi anbefale at du er omhyggelig med søgeoptimeringen deraf. Hvis du følger de følgende punkter omhyggeligt

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Vejledning for metadatabasen

Vejledning for metadatabasen Vejledning for metadatabasen Version 1.0, d. 20. juni 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LOG IND... 4 ABONNERE PÅ RETTELSER OG ÆNDRINGER I DATASÆT VIA GEORSS... 4 SØGNING EFTER METADATA I METADATABASEN...

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

Søgning er derfor den vigtigste navigationsform på hjemmesiden, og det er af den grund også vigtig at afsætte nogle resurser til søgeoptimering.

Søgning er derfor den vigtigste navigationsform på hjemmesiden, og det er af den grund også vigtig at afsætte nogle resurser til søgeoptimering. Vejledning til søgeoptimering Vil du have, at dine sider bliver lettere for borgere og virksomheder at finde på hjemmesiden. Her er kort guide til at gøre dine sider lettere at søge frem. Hvorfor er det

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bilag. Bilag 1 spørgeskema. Se på resultatlisten. Hvilken af følgende resultater besvare den opstillede søgning bedst? (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Bilag. Bilag 1 spørgeskema. Se på resultatlisten. Hvilken af følgende resultater besvare den opstillede søgning bedst? (1) (2) (3) (4) (5) (6) Bilag Bilag 1 spørgeskema Se på resultatlisten. Hvilken af følgende resultater besvare den opstillede søgning bedst? (1) (2) (3) (4) (5) (6) 1 (7) (8) (9) (10) List din(e) favorit søgemaskiner (1 = favorit,

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Søgninger. AOF Vejle-Fredericia Annemette Søgaard Hansen. Windows Vista Søgefunktionen side 1 af7

Søgninger. AOF Vejle-Fredericia Annemette Søgaard Hansen. Windows Vista Søgefunktionen side 1 af7 Windows Vista Søgefunktionen side 1 af7 Søgninger En af de smarte nyheder i Windows Stifinder er den dynamiske søgefunktion. Den bygger på en avanceret indeksering af brugerdokumenter, som hele tiden foregår

Læs mere

Eksporter referencer til RefWorks

Eksporter referencer til RefWorks Eksporter referencer til RefWorks Indhold PubMed... 2 Cinahl... 4 Ovid databaser (Embase og PsycINFO)... 5 Web of Science... 6 Cochrane Library... 7 Bibliotek.dk... 9 Google scholar... 10 Direkte fra tidsskrifters

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

Effectiveness of Data

Effectiveness of Data The Unreasonable Effectiveness of Data Af Halevy, Norvig og Pereira Oversigt The unreasonableeffectiveness of Data Learning from Text at Web Scale Talegenkendelse Maskinoversættelse Generelt Semantisk

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere