Lene Gry Huybens Hald. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lene Gry Huybens Hald. Abstract"

Transkript

1 Abstract In this thesis: "Bing vs. Google - a measurement of the effectiveness and overlap of two search engines", the internet search engines Bing and Google are measured for their effectiveness and ability to place the most relevant results in the beginning of the search results. This is measured with the metrics: precision, cumulated gain and discounted cumulated gain. The overlap between the search engines is measured, to see if the search engines are able to present unique results, and to see if the search engines complement each other, or if it is advisable to just use one of them. The results indicate that the effectiveness of Google is better than that of Bing. The search engines are relatively good at placing the most relevant results in the beginning of the search results, but none of the search engines succeed in placing the generally most relevant results at rank 1. The overlap is fairly small, but larger on page 1 of the search result than other measurements of overlap have shown. Since most of the searches in Google and Bing have unique, relevant results in the top five search results, it is seen as advisable to complement the search engines with each other, even though the effectiveness of Google is better in general Det Informationsvidenskabelige Akademi 1

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 1 FIGUR- OG TABELOVERSIGT... 3 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 6 SPECIALETS OPBYGNING... 6 TEORI... 8 IR (INFORMATION RETRIEVAL)... 8 RELEVANS... 9 IR-EVALUERING SØGEMASKINER HVAD VISER ANDRE UNDERSØGELSER METODE UNDERSØGELSESFORLØB OVERSIGT OVER BILAG VÆSENTLIGE PROBLEMATIKKER RESULTATER OG ANALYSE SØGEMASKINERNES EFFEKTIVITET DUBLETTER OG OVERLAP DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG A - RESPONDENTERNE OG DERES SØGEFORESPØRGSLER: BILAG B - SØGESTRENGE + DATO FOR SØGNING Det Informationsvidenskabelige Akademi 2

3 BILAG C BILAG D BILAG E BILAG F Figur- og tabeloversigt Figur 1 Screenshot fra Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside: dsn.dk 4 Figur 2 Recall and precision values for two rankings. 18 Figur 3 Antal af 3'ere på hver rank 44 Figur 4 Antal af 2'ere og 3'ere på hver rank 45 Figur 5 Precision 47 Figur 6 CG og ICG for de vurderet søgeresultater 49 Figur 7 Graf over CG og ICG 51 Figur 8 DCG og IDCG for de vurderet søgeresultater 52 Figur 9 Graf over DCG og IDCG 53 Figur 10 Tabeller over NCG og NDCG 54 Figur 11 Graf over NCG 55 Figur 12 Graf over NDCG 56 Figur 13 Dubletter markeret i søgeforespørgsel 1 61 Figur 14 Dubletter i Google i søgeforespørgsel Figur 15 Overlap mellem søgemaskinerne på rank 1 67 Tabel 1 Gennemsnitlige point ved en given rank over alle søgeresultater 43 Tabel 2 Sandsynlighed for overlap mellem Google og Bing Det Informationsvidenskabelige Akademi 3

4 Indledning Google er den mest benyttede internetsøgemaskine i den vestlige verden, og det "at google" er i manges bevidsthed blevet lig med adgang til information 1. Siden midten af 00'erne har Google siddet på tronen over mest benyttede søgemaskiner, og i 2008 blev det annonceret at verbet "at google" ville blive indført i den næste udgave af den danske retskrivningsordbog, hvilket det blev i Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn blev interviewet i forbindelse med annonceringen: "Han peger på, at det er bekvemt at bruge ordet google i stedet for at sige "slå op på internettet". Det er sproglig økonomi, det er så bekvemt, som det kan være. Og så falder at google ind i sprogsystemet. - Det er det eneste varemærkeudsagnsord, vi har i retskrivningsordbogen. Alle de andre varemærker er navneord. Ordet at google er faktisk temmelig exceptionelt, siger Jørgen Schack." 2 Figur 1 Screenshot fra Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside: dsn.dk Google er simpelthen blevet en del af de fleste menneskers hverdag, og dette kan virke helt umuligt for andre internetsøgemaskiner at skulle konkurrere imod. Men i 2009 lancerede Microsoft deres søgemaskine i et helt nyt design og med det nye navn: Bing. Denne lancering skete under stor mediebevågenhed, for Microsoft erklærede åbent at de med denne relancering ønskede at komme ind på en større del af det søgemarked, som Google sad på en stor del af 3. Nærmere specificeret sad Google på 81,50% af det amerikanske søgemarked i 2009, i forhold til Yahoo på 9,39% og 1 Den Store Danske, "Google": 2 Danmarks Radios hjemmeside - Nyheder - Kultur - 5. september 2008: 3 Chandrashekar Reddy, postet april 2011: "History of Bing Search Engine": Det Informationsvidenskabelige Akademi 4

5 Microsofts MSN og Live Search på 5,43% 4. Omend Google stadig sidder på den største del af søgemarkedet, må det siges at være lykkedes Microsoft at komme ind på en større del af markedet, da tallene i juli 2013 så således ud: Google sidder på 67% af det amerikanske søgemarked, Yahoo på 11,3% og Bing på 17,9% 5. Men når nu Google er så benyttet; er det så også den bedste søgemaskine til at finde relevante resultater? Eller kunne man ligeså godt bruge Bing? Når nu det er Bings mål at kunne give Google konkurrence, er det interessant at undersøge om det ser ud til at lykkes. Derudover er det interessant at undersøge hvor gode de to søgemaskiner er til at placere de mest relevante hits tidligt i søgeresultatet. Flere undersøgelser peger på at brugere generelt kun kigger på første side af søgeresultatet, endda kun på de første par resultater 6. Men i en undersøgelse af Hariri (2011) hvor Google undersøges for precision på de fire første sider af søgeresultatet, viser det sig at der er flere meget relevante resultater på side fire i søgeresultatet. Endda flere end på side 3. Hariri konkluderer dermed at det godt kan betale sig at kigge efter relevante resultater længere nede i søgeresultatet 7. Dette leder til en undren; hvor langt nede i søgeresultatet kan det betale sig at kigge? Kan det fx betale sig at se på resultaterne helt nede på side 10? Ifølge Spink et al (2006) er det desuden en udbredt opfattelse at søgemaskinerne finder de samme resultater. De fleste undersøgelser indenfor området peger dog på det modsatte; at overlappet søgemaskinerne i mellem ofte er meget lille 8. Hvordan er overlappet mellem Google og Bing? Kan det anbefales at benytte begge søgemaskiner når man søger efter information, eller kan man ligeså godt nøjes med den ene? 4 Kim Stensdal, postet juni 2009: "Test: Skal du skrotte Google og satste på Bing?": 5 Jessica Lee, postet august 2013: "Google's Search Market Share Shoots Back to 67%": 6 MIR, s Hariri (2011) 8 Spink et al (2006 A) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 5

6 Problemformulering Hvordan klarer de to søgemaskiner Bing og Google sig i forhold til hinanden ved måling af effektivitet? - Hvor gode er de to søgemaskiner til at placere de mest relevante resultater tidligt i søgeresultatet? Hvor stort er overlappet af resultater mellem Google og Bing? - Finder de mange unikke resultater i forhold til hinanden? - Kan det anbefales at supplere de to søgemaskiner med hinanden, eller kan man nøjes med at søge i den ene? Specialets opbygning Først og fremmest præsenteres de emneområder og teorier der vil blive belyst i teoriafsnittet i "teoretisk metode". Herefter selve teoriafsnittet og derefter metodeafsnit og undersøgelsesdesign. Metodeafsnittet kommer efter teoriafsnittet, da målemetoderne og fremgangsmåden bygger på de teorier der vil blive belyst. Efter metodeafsnit og undersøgelsesdesign vil resultater og analyse bliver præsenteret, efterfulgt af et diskussionsafsnit og til sidst konklusionen. Teoretisk metode For at kunne designe og udføre en undersøgelse af to søgemaskiners effektivitet, er det nødvendigt at undersøge de teorier der ligger til grund for andre lignende undersøgelser, og de vigtigste begreber indenfor området. Her er de emner og dertilhørende teorier der bliver belyst i teoriafsnittet: Relevans. Et kerneområde indenfor informationsvidenskab, og et vigtigt begreb at få belyst i forbindelse med specialet. Her er primært benyttet Pia Borlund (2003), der giver et detaljeret overblik over tidligere relevansforskning, og forklarer begreberne indenfor området. En anden nøgleperson er Eero Sormunen, med hans teorier om "graded relevance" (relevansskalaer med flere grader af relevans). Information Retrieval (IR), herunder IR-evaluering og målemetoder. Nødvendigt at få belyst, for at få en grundlæggende forståelse af IR, og hvilke målemetoder man kan tage i brug ved undersøgelser af effektivitet. Her er primært benyttet bøgerne: "The Turn", af Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin, "Modern Information Retrieval" af Ricardo Baeza-Yates og Berthier Ribeiro-Neto Det Informationsvidenskabelige Akademi 6

7 og "Search Engines - Information Retrieval in Practice" af Bruce Croft, Donald Metzler og Trevor Strohman. Derudover også diverse artikler, bl.a. af Kekäläinen og Järvelin. Søgemaskiner. For at få en bedre forståelse af hvad en søgemaskine er. Primære kilder er her Elizabeth Liddy med artiklen "How a Search Engine Works", samt bogen "Search Engines - Information Retrieval in Practice" som nævnt ovenfor af Croft et al. Lignende undersøgelser. Det er vigtigt at se på hvad andre lignende undersøgelser viser, og hvilke metoder de har benyttet. Her bliver set på undersøgelser omkring søgemaskiners effektivitet og overlap af diverse forskere. Bl.a. kan nævnes Nadjla Hariri, Judit Bar-Ilan og Amanda Spink. I de følgende afsnit vil de nævnte teorier blive belyst Det Informationsvidenskabelige Akademi 7

8 Teori I de følgende afsnit vil teorierne bag undersøgelsen blive behandlet i denne rækkefølge: IR (Information Retrieval) Relevans IR-evaluering Søgemaskiner Hvad viser andre undersøgelser IR (Information Retrieval) IR (Information Retrieval) er et meget benyttet begreb indenfor biblioteks- og informationsvidenskab, og er indenfor dette felt en forkortelse af Information Retrieval, på dansk: Informationsgenfinding. IR er defineret på denne måde af professor indenfor computervidenskab, Gerard Salton, i hans bog "Automatic Information Organization and Retrieval" fra 1968: "Information retrieval is a field concerned with the structure, analysis, organization, storage, searching, and retrieval of information". 9 Informationsordbogen.dk definerer IR på denne måde: Informationsgenfinding [information retrieval] Betegnelse for såvel en proces som for et forskningsområde, der har til formål at optimere denne proces. Som forskningsområde især knyttet til udvikling af søgesystemer og søgemaskiner (algoritmer for søgning i databaser), modsat termen informationssøgning, der udover litteratursøgning og onlinesøgning, også anvendes om fx uformel kommunikation og papirbaseret søgning. 10 IR som proces handler altså om at genfinde information, og som forskningsområde handler det om hvordan informationen er organiseret, hvordan søgesystemer fungerer og er opbygget, og hvordan dette kan optimeres. I følge van Rijsebergen er det primære formål med IR: 9 Croft et al (2010), s Opslag på IR på Informationsordbogen: Det Informationsvidenskabelige Akademi 8

9 To retrieve all the relevant documents [and] at the same time retrieving as few of the non-relevant as possible. 11 Her kommer vi ind på begrebet relevans, som er et centralt begreb. Man kan sige at det er essensen af IR, da målet med informationsgenfinding overordnet set handler om at finde relevante resultater. Indenfor IR som forskningsområde er der tre primære kerneområder: relevans, evaluering og brugerbehov 12. Vi vil se nærmere på relevans og evaluering, men kun beskæftige os med brugerbehov, som en del af disse to områder. Først og fremmest vil vi se nærmere på begrebet relevans. Relevans Relevans er et vidt begreb, defineret på mange forskellige måder, og i forskellige sammenhænge vil det betyde forskellige ting. Vi skal se på relevans i forbindelse med IR. Til dette formål vil vi bl.a. se på Pia Borlunds (fremover Borlund) artikel fra 2003, hvor hun forsøger at give et overblik over de forskellige definitioner og opfattelser af relevans indenfor IR: The Concept of Relevance in IR 13. At genfinde relevante resultater, og at genfinde så få irrelevante resultater som muligt, er som nævnt essensen af IR, og dermed er relevansbegrebet anerkendt som værende et fundamentalt begreb indenfor IR og især i forbindelse med evaluering af IR-systemer. Diskussionen omkring relevansbegrebet blev især en central del af det informationsvidenskabelige område efter ASTIA og Cranfield-eksperimenterne i 1950 erne og 1960 erne (disse eksperimenter kommer vi nærmere ind på senere). I 1990 erne blev diskussionen intensiveret, især efter Eisenberg og Schamber reintroducerer begrebet situational relevance (situationsbetinget relevans). Relevans Kriterier Generelt er der konsensus om at man overordnet kan inddele relevans i to hovedkategorier 14 : Objektiv relevans er den systembaserede relevans, hvor fx en algoritme er blevet konstrueret til, ud fra nogle helt klare krav, at afgøre om et dokument er relevant eller ej. Det er dette søgemaskinernes algoritmer gør, når de går ind og finder dokumenter og definerer i hvilken rækkefølge 11 Borlund (2003)s Croft et al (2010), s Borlund (2003) 14 Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 9

10 dokumenterne skal vises. På den måde er relevansvurderingen objektiv, da det ikke kræver nogen kognitiv forståelse at vurdere graden af relevans. Subjektiv relevans er den brugerbaserede relevans, hvor det bliver mere kompliceret, da det går ind og berører den kognitive forståelse og kræver en vis intellektuel involvering. Brugeren vurderer ud fra sin egen kognitive forståelse af hvad der er relevant, og ikke ud fra nogle helt præcise klare retningslinjer. Selv hvis der var retningslinjer ville forskellige personer stadigvæk relevansvurdere på forskellige måder, da retningslinjerne også vil kunne tolkes forskelligt. Det er den subjektive, brugerbaserede relevans der hører under begrebet situationsbetinget relevans, som Wilson var den første til at fremlægge som koncept i Han definerer det som relationen mellem et fremfundet dokument og brugerens individuelle og personlige måde at se verden på og dennes egen situation 15. Dog varierer det moderne syn på situationsbetinget relevans sig fra Wilsons, ud fra Robertson og Hancock-Beaulieus pointe om at relevans bør dømmes ud fra informationsbehovet og ikke ud fra søgeforespørgslen 16. Eisenberg og Schamber reintroducerer som nævnt konceptet omkring Her drager Schamber et al. tre konklusioner omkring relevansbegrebets natur 17 : "Relevance is a multidimensional cognitive concept whose meaning is largely dependent on users' perceptions of information and their own information need situations; Relevance is a dynamic concept that depends on users' judgements of quality of the relationship between information and information need at a certain point in time; Relevance is a complex but systematic and measurable concept if approached conceptually and operationally from the user's perspective." Her nævnes tre karakteristika ved konceptet relevans: det er multidimensionelt, dynamisk og komplekst, dog målbart. Subjektiv relevans kan betegnes som multidimensionelt på den måde at to forskellige personer kan have forskellige opfattelser af om et dokument er relevant eller ej, og hvor relevant det er, og dynamisk på den måde at den samme person, på forskellige tidspunkter kan have forskellige opfattelser af et dokuments relevans Borlund (2003) s Borlund (2003) s Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 10

11 Situationsbetinget relevans er af mange forskere betragtet som den mest realistiske type brugerbaserede relevans og er derfor anbefalet at bruge ved interaktiv information retrieval (IIR) evaluering 19. Ud fra de to overordnede klasser; objektiv og subjektiv relevans, er der identificeret forskellige typer af relevans, som henviser til de forskellige former for relationer mellem det fremfundne dokument (informationsobjekt) og søgeforespørgslen, informationsbehovet eller de underlæggende omstændigheder der har fået informationsbehovet til at opstå. Saracevic skelner mellem 5 typer af relevans: system or algorithmic relevance, topical-like type, pertinence or cognitive relevance, situational relevance og motivational and affective. System or algorithmic relevance omhandler objektiv relevans, som er den systembaserede type. De andre fire hører under den subjektive form for relevans, der alle handler om et fremfundet dokuments aboutness og appropriatness 20, og refererer til de forskellige grader af intellektuel fortolkning, udført af menneskelige observatører. Topical-like type. I forbindelse med topical-like type forstås topic ikke som indhold, men som aboutness, hvor en bruger vurderer hvordan et fremfundet dokument hænger sammen med det ønskede emne og den beskrevne søgeforespørgsel. Pertinence or cognitive relevance repræsenterer den intellektuelle sammenhæng mellem det underliggende informationsbehov og det fremfundne dokument, sådan som brugeren opfatter det kognitivt i lige dét øjeblik. Situational relevance omhandler brugbarheden af de vurderede, fremfundne dokumenter, ud fra forholdet mellem de fremfundne dokumenter og den arbejdsopgave der ligger til bund for informationsbehovet. I praksis er det svært at skelne mellem situational relevance og pertinence or cognitive relevance. Motivational and affective. Denne type vurderer Borlund ikke til at være en selvstændig form for relevans, men en karakteristik af de tre andre nævnte former for subjektiv relevans. Det beskriver forholdet mellem brugerens motivation, intentioner og mål og informationsobjektet. Borlund mener at dette aspekt bare beskriver den drivkraft der ligger til grund for søgeforespørgslen/informationsbehovet, og ikke er en relevanstype i sig selv. 19 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 11

12 Der findes flere beskrevne typer af subjektiv relevans, men Borlund mener at de alle kan passe ind under de 3 nævnte typer. Bl.a. nævnes psykologisk relevans, som handler om at når vi fremfinder et dokument kan det påvirke vores tankemåde, fremkalde nye kognitive forbindelser, etc. Altså en ændring af vores vidensstrukturer. Men dette kan godt høre ind under dynamisk relevans, da det netop beskriver at vi på forskellige tidspunkter vil opfatte og opleve informationsobjekter på forskellige måder 21. Relevanskonceptet er som nævnt det primære omdrejningspunkt i evaluering af IR systemer. Den relevansvurdering der foregår, er baseret på relevanskriterier, og i forbindelse med relevanskategorien, objektiv relevans, går relevanskriterierne bl.a. ud på sammenfaldet (match) mellem søgeforespørgslen og termerne i indholdet af det fremfundne dokument. I forbindelse med relevanskategorien, subjektiv relevans, er det meget mere komplekst hvilke kriterier brugerne bedømmer relevans ud fra. Det er igennem tiden blevet forsøgt at definere alle de forskellige kriterier der kan ligge bag når en bruger relevansvurderer. I 1994 publicerede Schamber en liste med 80 relevanskriterier, og mente selv at denne liste ikke var komplet, men at den var et rimeligt bud. Barry og Schamber udførte en undersøgelse, hvor de sammenlignede kriterier de havde fra to forskellige grupper af testpersoner, og undersøgelsen viste at der var et stort overlap mellem relevanskriterierne som de forskellige grupper benyttede. Dermed beviste undersøgelsen at to meget forskellige grupper af brugere i forskellige arbejdsmiljøer, deler en del relevanskriterier, og dermed kan man måske komme tættere på at udlede hvilke relevanskriterier der gør sig gældende for brugere generelt. Men indtil videre er der ikke blevet defineret noget mere konkret 22. Graded Relevance Udover at se på hvorvidt et dokument er relevant eller ikke relevant, kan man også vurdere graden af relevans. Ét relevant dokument kan jo godt være meget mere relevant end et andet relevant dokument - og det kan også tænkes at kun en lille del af et dokument er relevant. Binær relevans er hvor et informationsobjekt bliver vurderet til at være enten relevant eller ikke relevant. Dette kan fungere fint i forhold til objektiv relevans, hvor en algoritme vurderer et dokument, men ikke ligeså godt når det er brugere der skal vurdere et dokument. Tang & Solomon (1998) oplevede fx at en bruger, der kun fik mulighederne: relevant eller ikke relevant, valgte at skrive muligvis relevant 21 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 12

13 imellem de to valgmuligheder ved nogle af dokumenterne 23. Dette var et tegn på at brugere har brug for flere grader af relevans til at vurdere et informationsobjekt ud fra. Derfor er der igennem årene blevet forslået og afprøvet flere forskellige skalaer, med forskellige antal valgmuligheder. Nogle skalaer havde helt op til 11 punkter, andre kun 3. Der er ikke nået til nogen endelig enighed på dette punkt 24. Eero Sormunen (Sormunen) anbefaler en skala med fire point. Fordelen ved en relevansskala med 4 point i forhold til en skala med 3 point, er at det her er muligt at vægte relevante men ubrugelige dokumenter (1'ere) lavere end dokumenter der er relevante og brugbare (2'ere). Ved en 3-points skala ville de to blive vægtet ens 25. Sormunens relevansskala er formuleret på følgende måde 26 : 0 = Non-relevant, totally off target 1 = Marginally relevant, refers to the topic but does not convey more information than the topic description 2 = Relevant, contains some new facts about the topic 3 = Highly relevant, contains valuable information, the article's main focus in on the topic En brugers måde at relevansvurdere på kan også variere under en evalueringssession. I starten kan brugeren fx tænke relevans ud fra topicality, mens pertinence kan tage over senere dvs. at i starten tænker brugeren kun på relevans i forhold til selve søgeforespørgslen eller emnet, men senere kan brugeren tænke relevans ud fra et underliggende informationsbehov, som måske ikke er udtrykt i søgeforespørgslen. Derfor har det måske en betydning hvilke resultater brugeren ser på først og hvilke resultater brugeren ser på senere, hvilket også refererer til det dynamiske aspekt af relevans 27. Helt tilbage i 1967 var man opmærksom på at relevans har et dynamisk aspekt. Cuadra og Katter berettede om at det var svært at kontrollere alle de variabler der påvirker brugerens relevansvurdering, fordi de kan ændre sig over tid. Og i 1977 beskrev Swanson IR som en trial and error -proces, idet den søgeforespørgsel brugeren formulerer, kun repræsenterer et umiddelbart gæt på hvad det ønskede dokument skal indeholde. Ud fra responsen på det første forsøg, modificerer og forbedrer brugeren sin søgeforespørgsel til at prøve igen. Dette hænger sammen med det kognitive aspekt, og den psykologiske relevans. Relevansvurdering er altså en proces af 23 Borlund (2003) s Borlund (2003) s Sormunen (2002) s Sormunen (2001) s Borlund (2003) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 13

14 meningskonstruktion, læring og forståelse 28. Det stemmer også overens med hvad Baeza-Yates og Ribeiro-Neto skriver om relevans i bogen "Modern Information Retrieval"; at uden at vide præcis hvad en dokumentkollektion indeholder, er det svært for en bruger at vide præcis hvordan søgeforespørgslen skal formuleres. Brugere af søgemaskiner har ofte brug for at omformulere deres søgestrenge for at opnå de resultater der interesserer dem. Derfor skal man muligvis se på den første søgestreng som et første forsøg på at finde relevant information, som herefter bliver modificeret alt efter hvad de første resultater viser 29. Opsummering af Relevans Opsummerende kan vi definere relevans i IR-sammenhæng, som et begreb der både omhandler objektivitet (i forbindelse med algoritmisk relevans) og subjektivitet (i forbindelse med brugervurderet relevans). I forbindelse med den subjektive relevans bliver det komplekst at definere mekanismerne bag relevansvurderingen, men begrebet bærer her præg af at være multidimensionelt på den måde at forskellige brugere vil have forskellige opfattelser af om et dokument er relevant, og dynamisk på den måde at den samme bruger på forskellige tidspunkter, kan have forskellige opfattelser af om det samme dokument er relevant eller ej. Derudover kan man tale om forskellige typer af relevans; topical-like, hvor man forholder sig til selve emnet/søgeforespørgslen, og de mere kognitivt komplekse typer, hvor det kommer an på brugerens underlæggende informationsbehov, der ikke nødvendigvis kommer til udtryk i søgeforespørgslen, den kontekst brugeren befinder sig i, og relevansen i forhold til den arbejdsopgave brugeren sidder med. I forhold til brugerevaluering af relevans i forbindelse med evaluering af søgesystemer, er det vigtigt at give brugerne mulighed for at kunne vurdere ud fra flere grader af relevans, da et dokument kan være mere eller mindre relevant, og det kan være svært at skulle definere udelukkende om det er enten/eller; relevant eller irrelevant. Netop i forbindelse med evaluering af IR-systemer, er det meget benyttet at få brugere eller testpersoner til at vurdere relevansen af de fremfundne dokumenter, for at teste hvor godt systemet er, fx i forhold til forskellige søgealgoritmer, eller i forhold til andre søgesystemer. Vi vil nu se nærmere på dette emne, på hvordan IR-evaluering startede, og hvilke målemetoder man kan benytte. 28 Borlund (2003) s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 14

15 IR-evaluering Evaluering af IR-systemer er vigtigt, da det er nøglen til at udvikle bedre søgemaskiner, og derved bedre at kunne møde brugernes behov. Evaluering er essentielt for at forstå om en søgemaskine fungerer effektivt. Overordnet set skelner man mellem to forskellige typer af evaluering: effektivitet og ydeevne ( effectiveness og efficiency ). Kort sagt måler effektivitet søgemaskinens evne til at finde relevant information, og ydeevne hvor hurtigt det bliver gjort 30. Ud over dette er der selvfølgelig også andre faktorer der gør sig gældende i en søgesituation, fx søgemaskines arkitektur, layout og brugergrænseflade, søgemuligheder, etc., for ikke at tale om den kontekst brugeren befinder sig i 31. Fokus indenfor IR-evaluering ligger primært på effektivitet, grundet søgemaskinernes (ligesom selve begrebet IR s) grundlæggende mål: at finde relevant information. En søgemaskine hvis ydeevne fungerer optimalt, og som dermed er hurtig til at finde og fremvise resultater, er ikke brugbar, hvis resultaterne den finder er irrelevante 32. At evaluere et IR-system er at måle hvor godt systemet møder brugernes informationsbehov, fx ved hjælp af brugerevaluering, hvor man får en række testpersoner til at vurdere relevansen af en søgemaskines resultater. Dette kan være problematisk, da brugerne ikke nødvendigvis vil tolke resultaterne på samme måde 33. Men selvom relevansvurdering kan ses som meget subjektivt, viser en analyse af TREC-eksperimenter at konklusionerne om IR-systemernes relative præstationer er stabile. Forskellighed i relevansvurdering har altså vist sig ikke at have en signifikant betydning i forhold til fejlraten for sammenligninger af søgesystemer 34. Med forskellige målemetoder er det altså muligt i gennemsnit at give et billede af en gruppe brugeres præferencer. Disse målemetoder kan bruges til at lave en ordentlig og systematisk evaluering af IR systemer, som kan bruges både til at vedligeholde og udvikle et IR system, ved fx at sammenligne forskellige typer algoritmer, og til at sammenligne systemet med andre IR systemer 35. På den måde bliver IR-evaluering en proces hvor en kvantitativ målemetode systematisk tilknyttes resultaterne produceret af et IR system, som svar på nogle brugeres søgeforespørgsler. Denne målemetode skal være direkte tilknyttet brugernes relevansvurdering af resultaterne. En ofte benyttet måde til at udregne en sådan målemetode, er at sammenligne de resultater systemet har genfundet, med resultater foreslået af mennesker for den 30 Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 15

16 samme søgeforespørgsel - dette kan dog kun lade sig gøre i definerede databaser; "test reference collections", og ikke i internetbaserede systemer, da det vil være umuligt for et menneske at gennemse alle de tilgængelige dokumenter en internetsøgemaskine har til rådighed 36. IR-evalueringens begyndelse Man taler typisk om at den systematiske IR-evaluering startede i 1950'erne med Cranfieldeksperimenterne. Disse eksperimenter lagde fundamentet for de evalueringsmetoder der bruges i dag. Den britiske bibliotekar Cyril Cleverdon blev inspireret af et nyt indekseringssystem kaldet Uniterm, opfundet af den amerikanske bibliotekar Mortimer Taube. Et indekseringssystem der gik ud på at tage specifikke ord fra dokumentets tekst og benytte som indekseringstermer. Taube havde fundet ud af at der kun var distinkte ord ud af overskrifter. Da koordineret indeksering blev kritiseret af fortalere for de allerede eksisterende indekseringssystemer, manglede man en måde systematisk at kunne sammenligne de forskellige systemer på. Dette inspirerede Cleverdon til at udtænke og udføre Cranfield-eksperimenterne, hvor han sammenlignede fire forskellige indekseringssystemer. Dette blev gjort ved at der i hver indekseringssystem manuelt blev indekseret dokumenter, og derefter blev resultaterne af søgeforespørgsler evalueret. Hver søgeforespørgsel var baseret på et specifikt dokument der var blevet indekseret, og det blev vurderet som succes, hvis indekseringssystemet fandt frem til det specifikke dokument. Det viste sig at de fire systemer klarede sig ca. lige godt i forhold til precision. Derudover viste eksperimenterne at der var et omvendt proportionalt forhold mellem precision og recall (Definition beskrives i Evalueringsog Målemetoder), og at man dermed ikke kunne forbedre både recall og precision på én gang 37. I det næste Cranfield-eksperiment var formålet at kunne evaluere det enkelte system alene. For hver søgeforespørgsel blev alle dokumenter i kollektionen vurderet ud fra deres relevans i forhold til søgeforespørgslen. Det udmøntede i en testkollektion kaldet Cranfield-2-kollektionen. En vigtig ting man fandt frem til ved dette eksperiment var at størstedelen af testpersonerne ikke behøvede et højt recall. Langt de fleste ville foretrække nogle få relevante dokumenter. Dette har man også observeret i forhold til internetsøgning i dag. Disse Cranfield-eksperimenter lægger til grund for det meste evalueringsforskning i dag indenfor IR. Det var her at målemetoderne precision og recall blev udtænkt, og disse målemetoder benyttes stadig i høj grad i dag MIR s MIR s MIR s Det Informationsvidenskabelige Akademi 16

17 De største ulemper ved Cranfield-eksperimenterne var de underliggende antagelser om at en brugers informationsbehov er statiske, og at relevansen af et dokument er uafhængigt i forhold til et andet dokuments relevans. Derudover også at et enkelt sæt relevansvurderinger skal repræsenterer en hel brugergruppes mening, og at alle relevante dokumenter til en given søgeforespørgsel er kendte. Alle disse præmisser bliver brudt, når man ser på internetbrugere i dag 39. I forhold til det man senere fandt ud af om brugeres behov for at kunne skelne mellem flere grader af et dokuments relevans, kan man også sige at det var problematisk at man kun benyttede binær relevansvurdering. Siden hen har den systematiske evaluering af IR-systemer vokset og udviklet sig, og der findes i dag flere forskellige evaluerings- og målemetoder, hvilket vi nu vil se nærmere på. Evaluerings- og Målemetoder De to mest benyttede målemetoder indenfor evaluering af IR-systemer er recall og precision, introduceret i Cranfield-eksperimenterne. Recall måler hvor god søgemaskinen er til at finde alle relevante resultater for en søgeforespørgsel, og precision måler hvor god den er til at afvise de irrelevante resultater 40. De to målemetoder blev udformet på et tidspunkt hvor man kun benyttede binære relevansvurderinger, og begrænsede testkollektioner, så det var muligt på forhånd at kende alle de relevante dokumenter til en søgeforespørgsel, og på den måde se om de alle blev fundet 41. Formlerne er: Recall = Relevante fundne dokumenter Alle relevante dokumenter Precision = Relevante fundne dokumenter Alle fundne dokumenter Recall er altså andelen af relevante dokumenter der er blevet fundet, og precision er andelen af de fundne dokumenter der er relevante 42. Man taler om to typer af fejl ved recall og precision: false positives, hvor et irrelevant dokument bliver fundet, og false negatives, hvor et relevant dokument ikke bliver fundet. 39 MIR s Croft et al (2010), s MIR s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 17

18 I den forbindelse taler man om målemetoden fallout, som er andelen af de irrelevante dokumenter der er blevet fundet ud af alle irrelevante dokumenter, og som dermed er relateret til false positive -fejlene: Fallout = Irrelevante fundne dokumenter Alle irrelevante dokumenter Her ser man altså på fejlraten, i stedet for at se på succesraten. Man kunne sige at man kunne nøjes med at se på recall og fallout, i stedet for recall og precision, men precision er mere meningsfyldt at se på for brugeren af søgemaskinen. Hvis der ud af 20 dokumenter er en precision-værdi på 0.7, betyder det at 14 ud af de 20 dokumenter er relevante. Hvis man derimod så på fallout, og man forestiller sig at dokumentkorpuset indeholder en million irrelevante dokumenter til søgeforespørgslen, så ville fallout her være 6 (fordi der var 6 irrelevante fundne dokumenter) divideret med en million = 0,000006, og det er et tal som er væsentligt sværere at forholde sig til. Fallout vil altid blive meget lavt i meget store databaser, som ofte er det man undersøger 43. Recall og Precision ved rank Da mange IR-metoder giver et output hvor resultaterne er rangordnet efter hvad søgemaskinen finder mest relevant (ranking), kan man vælge at måle recall og precision på hver enkelt rank. Dette er en god metode til at sammenligne to forskellige rankings, eller to forskellige søgemaskiner 44. Figur 2 Recall and precision values for two rankings. 43 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 18

19 Som vi kan se på Figur 2, som er et eksempel fra Croft et al kpt. 8, side 311, bliver recall og precision her målt rank for rank på to forskellige rankings. Vi kan se at slutresultatet bliver det samme: recall 1.0 og precision 0.6, men de relevante resultater er forskelligt placeret i de to rankings, og det kan vi se på recall/precision-værdiernes kulminerende værdier, hvor værdierne i den første ranking stiger meget hurtigere end i den anden ranking. Dette kan dog være omstændigt hvis man skal se på mange resultater, hvorfor det kan være gavnligt at benytte målemetoden precision at rank p, hvor man ser på hvad precision er ved forskellige rankpositioner. For at sammenligne to forskellige rankings, behøver man kun at udregne precision for de forskellige rankpositioner. For hvis precision for en ranking på position p er højere end den anden ranking, vil recall også være højere. Man kan selv vælge hvad p skal være, men det mest benyttede 10 og 20, da brugere er mest interesserede i de bedst rankede resultater. Når man bruger denne målemetode, har målet ændret sig fra at finde så mange relevante resultater som muligt, til at finde de mest relevante resultater. I figuren ovenfor ville de to rankings få samme resultat for precision at 10, nemlig 0.6. Metoden skelner dermed ikke mellem hvor på ranklisten de relevante resultater ligger 45. Average precision Man kan også benytte målemetoden Average precision, hvor man fx lægger precision-tallene for de første 10 resultater sammen og dividerer dem med 10. Det ville i den ovenstående figur give værdierne 0.78 for den første ranking, og 0.52 for den anden, og her kan der altså ses en forskel i de to rankings, selvom de begge har fundet 6 relevante dokumenter i top 10. Denne målemetode tager både i betragtning at man gerne vil finde så mange relevante resultater som muligt, men samtidig vægter den også at de relevante resultater skal ligge tidligt i søgeresultatet 46. Mean Average Precision De ovenstående metoder er mest ment til brug hvor man ser på de enkelte søgeforespørgsler. Skal man se på en algoritme eller søgemaskines generelle effektivitet, og dermed se på hvordan den klarer sig over mange forskellige søgeforespørgsler, har man brug for målemetoder der kan bruges til at se på de gennemsnitlige resultater. En målemetode som gør dette er MAP (mean average precision). Hvor man lægger precisionværdierne for hver rank sammen, og dividerer dem med antallet af resultater. Dette gør man for hver søgning, hvorefter man lægger den gennemsnitlige precision for alle søgeforespørgslerne sammen, og dividerer med antallet af søgeforespørgsler. På 45 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Det Informationsvidenskabelige Akademi 19

20 den måde har man et enkelt tal der viser den gennemsnitlige precision. Den fortæller dog ikke noget om hvor de relevante dokumenter befinder sig 47. Mean Reciprocal Rank Da brugere af søgemaskiner oftest kun ser på side 1 af søgeresultatet, og nogle gange side 2, er det vigtigt at søgemaskinen placerer de mest relevante hits tidligt i søgeresultatet. Derfor er der udviklet målemetoder der lægger mere vægt på rankpositionen 48. En målemetode til dette formål er MRR (mean reciprocal rank), hvor man lægger vægt på den rankposition hvor der for første gang optræder et relevant dokument 49. Hvis det første relevante dokument i en søgeforespørgsel optræder på rank 2, vil den reciprokke værdi være 1/2 = 0.5. Hvis det første relevante dokument i en anden søgeforespørgsel optræder på rank 5, vil den reciprokke værdi være 1/5 = 0.2. MRR for disse to søgeforespørgsler vil så være ( )/2 = Graded Relevance Da man startede med at lave evalueringsundersøgelser, benyttede man udelukkende binær relevansbedømmelse, dvs. man kunne kun vælge om et dokument var hhv. relevant eller ikke relevant. Dog begyndte flere og flere i 90 erne at indføre graded relevance, dvs. forskellige grader af relevans, ud fra synspunktet at dokumenter ikke er lige relevante. Nogle er højt relevante, og andre er kun meget begrænset relevante, og det vigtigste må være at finde de højt relevante dokumenter 50. Et af problemerne ved at benytte en binær relevansskala, relevant/irrelevant, er at en søgemaskine der er effektiv i forhold til at finde højt relevante dokumenter, men som ikke finder særlig mange relevante og marginalt relevante resultater, kan blive vurderet til at være mindre god end en søgemaskine der stort set udelukkende finder resultater som er marginalt relevante 51. En undersøgelse foretaget af Sormunen i 2002, hvor en relevansskala med flere grader bliver testet i TREC, viste at 50% af de dokumenter der blev vurderet til at være relevante, kun var marginalt relevante, og 16% af de relevante resultater var højt relevante 52. Relative Relevans og Ranked Half-Life Efter udbredelsen af "graded relevance" opstod der et behov for målemetoder rettet imod dette, samt man begyndte at interessere sig for hvor på resultatlisten de mest relevante hits befandt sig. 47 Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s Croft et al (2010), s The Turn s Sormunen (2002) s Sormunen (2002) s Det Informationsvidenskabelige Akademi 20

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION SEARCH ENGINE OPTIMIZATION Søgeord og online marketing v. Kristian Stoffregen Tørning, Lektor (MPL) / Maj 2013 Program 1. Hvordan søger brugerne? 2. Hvordan ved søgemaskinen, hvad der er relevant? 3. Praktisk

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Kandidatspeciale af Jens Peter Andersen Mikkel Just Tronhus 23. maj 2008, 31.212 ord Frederik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Ø Query

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO?

BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO? BLIV FUNDET PÅ GOOGLE! Hvorfor er det vigtigt? Hvad er Google (en søgemaskine)? Hvordan fungerer den? Hvad er SEO? Mål for denne workshop: Grundlæggende forståelse for SEO Grundlæggende redskaber til SEO

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1

Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1 Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1 Af Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin Abstract Artiklen demonstrerer Laboratorie-perspektivet på informationssøgning og hvordan

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Modul 2 projekt Marie Højlt & Anne Rosenstand Hansen D.19.12.06

Modul 2 projekt Marie Højlt & Anne Rosenstand Hansen D.19.12.06 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og problemfelt... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1 Problemformulering... 7 2 Metode... 8 2.1 Motivation... 8 2.2 Begrebsafklaring... 8 2.3 Valg af teori...10 2.4 Empiri...11

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier.

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Bacheloropgave Studerende: Karina Øgendahl Hold: Hold 2, årgang 07 Vejleder: Mette

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 SAS VISUAL ANALYTICS 7.1 ADMINISTRATOR Mulighed for at udføre handlinger på flere servere

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search)

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search) Embase Vejledning Der er adgang til Embase fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk ) Har du ikke

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Database "opbygning"

Database opbygning Database "opbygning" Dette områder falder mest under en DBA's ansvarsområde. Det kan sagtens tænkes at en database udvikler i nogle situationer vil blive nød til at oprette produktions og test) databaser,

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet:

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet: Embase Quick Guide Fritekstsøgning (Basic Search) Skriv dine søgeord i søgefeltet og klik på Search. Der er mulighed for at gøre søgningen bredere ved at vælge Include Related Terms". Avanceret søgnng

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater PubMed Vejledning Vælg PubMed fra Fagbibliotekets hjemmeside. Så får du samtidig adgang til mange artikler i fuldtekst. Udenfor hospitalets netværk skal du gå ind via fjernadgang til DEFF. (www.tidsskrifter.deff.dk

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction

Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction Du modtager denne guide som en hjælp til forståelse af hvordan Visiolink applikationer fungere med Google Analytics. Ydermere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Denne guide vil gøre dig i stand til at opstille din Google Analytics konto. Ydermere vil den være en hjælp til at forstå hvordan

Læs mere

Document Capture for Microsoft Dynamics NAV. Ændringslog og opgraderingsnoter version 3.01

Document Capture for Microsoft Dynamics NAV. Ændringslog og opgraderingsnoter version 3.01 Document Capture for Microsoft Dynamics NAV Ændringslog og opgraderingsnoter version 3.01 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle ændringer... 3 Klassisk Klient... 5 Rollebaseret klient & server... 6 Webgodkendelse...

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

AGENDA. Lidt om mig Markedsføring Hvorfor SEM? SEM Hvad består det af? DJØF Fredag d. 30. maj kl 16-18. Adwords SEO

AGENDA. Lidt om mig Markedsføring Hvorfor SEM? SEM Hvad består det af? DJØF Fredag d. 30. maj kl 16-18. Adwords SEO AGENDA DJØF Fredag d. 30. maj kl 16-18 Lidt om mig Markedsføring Hvorfor SEM? SEM Hvad består det af? Adwords SEO 1 Sarah Vos Thrysøe Arbejde 10 år hos IBM bl.a. som pipeline analytiker Udarbejdelse af

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Søgning i patentlitteraturen

Søgning i patentlitteraturen Søgning i patentlitteraturen Espacenet Espacenet er en international patentdatabase, der indeholder informationer om 50 mio. patentskrifter og litteraturreferencer helt tilbage til 1920. Vil du vide mere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO... 19. Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto INDHOLDSFORTEGNELSE Googles historie... Forord KAPITEL ET... 9 Introduktion til Google AdWords Hvad er en søgemaskine?... 10 Hvad er Google AdWords?...11 Eksempel på en AdWords-annonce... 12 Googles partnernetværk...

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE VERSION 1 - OPDATERET AUGUST 2015 SIDE 2/8 KUNDEGUIDE Denne miniguide viser dig, hvordan du søgemaskineoptimerer dine artikler og sider i WordPress. Udover de officielle retningslinjer for en

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Programmering Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Oversigt Undervisningen Hvad er programmering Hvordan er et program organiseret? Programmering og fysik Nobelprisen

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

MANUAL - Joomla! Version 1

MANUAL - Joomla! Version 1 MANUAL - Joomla! Version 1 Indhold Retningslinjer for hjemmesiden... 3 Log ind... 3 Ret i en artikel, der allerede er oprettet... 4 Opret ny artikel... 8 a) Skriv direkte i tekstfelt... 9 b) Indsæt tekst

Læs mere

Skolesektionen på www.ballerup.dk

Skolesektionen på www.ballerup.dk Skolesektionen på www.ballerup.dk Louise Callisen Dyhr (ldyh) Marie Louise Gottlieb Frederiksen (mgfr) Janus Askø Madsen (jaam) Nanna Petersen (nshy) Antal tegn: 28319 Afleveringsdato: 21. maj 2014 1 Indledning...

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere