BUNDDYR I FÆRØSKE TÆRSKELFJORDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUNDDYR I FÆRØSKE TÆRSKELFJORDE"

Transkript

1 BUNDDYR I FÆRØSKE TÆRSKELFJORDE BS-opgave i biologi sommeren 2000 Skrevet af: Sámal Jákup Sakarisson Interne vejleder: Arne Nørrevang Extern vejleder: Jan Sørensen Påbegyndt 17. marts 2000, afleveret 23. juni 2000 Fróðskaparsetur Føroya, Náttúruvísindadeildin 1

2 2

3 1 INDLEDNING TEORI SHANNON-WIEVER DIVERSITET LOG-NORMAL FORDELING SAMFUNDSOPFATTELSE ANGÅENDE LOG-NORMAL UNDERSØGELSESOMRÅDE TOPOGRAFI OG HYDROGRAFI OXYGENFORHOLDENE OXYGEN OG SEDIMENTFORHOLD STRØMFORHOLDENE MATERIALE OG METODER STATIONSVALG TIDSPUNKT INDSAMLING AF DYRENE ARTSBESTEMMELSE BEHANDLING AF DATA RELEVANTE OPLYSNINGER DIVERSITET LOG-NORMAL RESULTATER OXYGENFORHOLD REDOX OG PH DIVERSITET DIVERSITETEN PÅ KALDBAKSFJØRÐUR (KA05) DIVERSITETEN PÅ SKÁLAFJØRÐUR (SK05) DIVERSITETEN PÅ SKÁLAFJØRÐUR (SK09) LOG-NORMAL FORDELINGEN DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER ARTERNE AREAL STØRRELSE OG ANTAL ARTER STØRRELSEN AF DYRENE TILGANG AF LARVER FYSISKE PÅVIRKNINGER DIVERSITETEN LOG-NORMAL KURVERNE LANGTIDSUDVIKLING SAMMENLIGNING STØRRELSE PÅ PRØVETAGNING SAMMENLIGNING AF LOG-NORMAL SAMMENLIGNING AF DIVERSITET DIVERSITET I TID KALDBAKSFJØRÐUR (KA05) SKÁLAFJØRÐUR (SK09) SKÁLAFJØRÐUR (SK05) FORANDRING I DIVERSITET OG ORGANISK BERIGELSE DISKUSSION AF LOG-NORMAL EFTER TID KALDBAKSFJØRÐUR (KA05)

4 6.8.2 SKÁLAFJØRÐUR (SK09) SKÁLAFJØRÐUR (SK05) SAMMENFATTELSE GRUPPE IV-VI FØLSOMME INDIKATORARTER SAMMENFATTELSE AF DOMINERENDE ARTER SAMMENFATTELSE AF DIVERSITETEN OG LOG-NORMAL EFTER TID SAMFUNDSOPFATTELSE FALD I FORURENING SAMMENDRAG KONKLUSION LITTERATURLISTE APPENDIX APPENDIX APPENDIX APENDIX APPENDIX APPENDIX

5 1 Indledning I denne opgave vil jeg undersøge bunddyrefaunaen i to færøske fjorde. Jeg har valgt at undersøge to færøske tærskelfjorde, de er Kaldbaksfjørður og Skálafjørður. Jeg vil først undersøge bunddyrene, iltforholdene og ilt/sedimentforholdene. Derefter vil jeg sammenligne fjordene. Jeg vil belyse den samfundsforståelse, som ligger til baggrund for de fremstillede teorier i opgaven. Undersøgelsen bygger på to diversitetsmålinger. Disse diversitetsmålinger er Shannon-Weiver indekset og log-normal fordelingen. Disse to målinger bliver brugt for at belyse diversiteten. Derefter vil jeg forklare diversiteten udfra tre forskellige hypoteser, som jeg synes er relevante på en færøsk tærskelfjord. Disse er larvehypotesen, ø biografi hypotesen og habitat heterogenitetshypotesen. Derefter vil jeg undersøge langtidsudviklingen ved at sammenligne med tidligere undersøgelser på begge fjorde. Det gør jeg med samme diversitetsmålinger. Udfra sammenligningen vil jeg først lokalisere de arter, som er følsomme for eutrofiering. Dernæst vil jeg forklare langtidsudviklingen udfra universale teorier, som gør sig gældende i et miljø, der er belastet efter en gradient med eutrofiering gennem tid. I sammenligningen vil jeg belyse, hvordan successionsfaserne i samfundene har ændret sig efter skiftende belastning, og i tråd med skiftende diversitet gennem årene. Jeg vil se på, hvordan de dominerende arter skifter i forhold til skiftende diversitet. Disse arter vil være behjælpelige beskrivende enheder i forståelsen af de skiftende succesive faser. Herefter vil jeg komme med et forslag til en forståelse af, hvordan successionsmønsteret skifter i en tærskelfjord, som er påvirket med eutrofiering efter en tidsgradient. Opgaven vil i sin helhed belyse de ændringer, som er sket i bunddyrefaunaen på fjordene gennem en årerække. Sidst i opgaven vil jeg give et bud på årsager til disse ændringer. (Valiela 1984 s.354; Josefson 1985; Pearson & Rosenberg 1978). 5

6 2 Teori En kombination af de diversitetsmålinger, som jeg her præsenterer, samler det meste af biologisk information angående diversitet (Krebs 1985.s 523). 2.1 Shannon-Wiever diversitet Shannon-Wiever indekset er et af de mest brugte indekser til fauna i marine sedimenter. Formlen ser således ud: H = S i Pi Log 2 Pi Hvor pi = ni/n (Dvs. at ni er tallet af individer hos species, i, og N er det totale antal individer) og S er det totale antal arter. Formlen kan forklares med dette eksempel: Hvis vi har 4 forskellige arter A, B,C og D alle med samme antal individer per art, lad os sige 2. Hvad indekset måler er, hvor mange binære afgørelser (binary decissions, log 2 ) er nødvendige for at afgøre om et nyt individ hører til de 4 arter eller ikke. Det kan illusteres således: Eksempel 1. Viser totalsystemet. Først må vi afgøre mellem arterne A-B og C-D, og så mellem A og B eller C og D; således er 2 binære afgørelser nødvendige, og anvendelse af ligningen ovenover vil give 2. Om vi lægger til arterne E,F,G, og H, som hver også har 2 individer per art, så må vi have 3 binære afgørelser, og indekset bliver udregnet til 3. Naturlige samfund er langt mere komplekse, med mange arter og ulige proportioner af individer per art. Generelt stiger diversiteten, når artsantallet stiger. Men diversitetsindekset vil også stige, når proportionerne af individer per art bliver mere konstant. 6

7 Diversitets indekset måler således to ting: Artsrigheden (richness)(h max.) og artsligheden (evenness)(j). Den sidste kan blive separeret fra indekset ved at dividere den observerede diversitet med den maximalt mulige værdi, som ville blive opnået, hvis hvert individ hørte til forskellige arter. Evenness defineres derfor således: J = H / H max. Hvor H er diversiteten og H max = log 2 S. Ofte bliver værdien for diversitetsindexet reporteret som H og evenness komponenten bliver ikke givet. Man kan da ikke sikkert vide om en forandring i diversiteten skyldes et øget antal arter eller en mere jævn fordeling af individer per art. Om man for typiske bentiske samfund plotter diversiteten (H ) mod log 2 S og diversiteten mod evenness (J), så kan man få svar på, om diversitetsindekset svarer mere til en øgning i antal arter (log2 S) eller til en øgning i evenness i fordelingen af individer blandt arter. Diversiteten har ofte en dårlig korrelation med log 2 S og en bedre korrelation med J. Således har tillæg af sjældne arter til samfundet lille effekt på diversiteten, mens skiftende dominanse har større effekt. Dominansen defineres således: D = 1 J. Dette er gældende for bentiske samfund, mens fuglesamfund, der er territoriale, viser den modsatte trend (Gray 1981 s & Stiling 1992). 2.2 Log-normal fordeling Der findes flere udformninger af log-normal. En af dem er den metode, som Preston udviklede. Preston foreslog at udtrykke x-aksen (tal af individer repræsenterede i en prøve) i en geometrisk (logaritmisk) skala i stedet for på en aritmetisk skala. (Krebs 1985.s 515). Denne modificering af log-normal fordelingen giver en klokkeformet kurve, men plottene viser sjældent en blød kurve, de underliggende komponentkurver er sædvanligvis synlige (Pearson & Gray 1983 s. 116). For Gray viser log-normal fordelingen et samfund ved equilibrium, hvor immigration og emigration af arter er balancerede, og hvor arterne har delt de tilgængelige resourcer mellem sig. Afvigning fra den forventede fordeling viser sig at være en følsom måde at måle effekterne af miljøforstyrrelser i samfundet.(gray 1981.s.28). I denne opgave er log 2 skalaen brugt. Det er den bedste skala at bruge til bunddyr. Geometriske klasser udgør en logaritmisk skala, hvor antal individer per art er delt i geometriske klasser. Geometrisk klasse I indeholder arter med 1 individ, geometrisk klasse II arter med 2-3 indivder, geometrisk klasse III indeholder arter med 4-7 individer osv.(gray & Pearson 1982 s.115). Når de plottede kurver for forskellige år (følgende en øgning eller fald i organisk righed) bliver sammenlignet, er to forandringer synlige. For det første bliver grupperne mere særpræget adskilt med voksende organisk righed og flytter sig ud efter x-aksen, når dominansen øges. For det andet så vil moden af de sjældne grupper af arter (nærmest Y-aksen) blive reduceret, når sjældne arter bliver eliminerede (Gray & Pearson 1982 s.116). 7

8 Det vigtigste aspekt af metoden er, at man kan isolere en indikatorgruppe objektivt. Det er den gruppe af arter, som er moderat til stede. Hvis man registrerer identiteten af disse arter, kan man etablere en gruppe, som er følsom overfor organisk berigelse. Disse arter defineres således: Det er de følsomme arter (sensitive species), som er indbefattet i 3 geometriske grupper hos Gray og Pearson, gruppe IV, V og VI. Nogle af arterne i disse grupper vil øges i antal, mens andre viser sig at falde i antal efter en gradient med forurening. En isolation af disse arter må således sammenlignes med tiden forud eller efter forureningen. (Gray & Pearson 1982 s.117; Gray 1981.s. 25; Pearson & Rosenberg 1978). Gray og Pearson opdagede, at de følsomme arter, som de tidligere havde baseret på årelang subjektiv expertise, nu blev fundet igen i den objektive log-normal fordeling (Gray & Pearson 1983). Denne gruppe af følsomme indikatorarter vil variere fra region til region og er således teoretisk mere acceptable end brugen af universale indikator arter. Disse, som ofte forekommer i højere klasser f.ex geometriske klasse VIII, vil gå op med øget organisk righed og blive dominerende. Men de vil forekomme på små arealer i store mængder, og det vil tage tid og være besværligt at overvåge dem (Pearson & Rosenberg 1978; Gray & Pearson 1982 s.115). 2.3 Samfundsopfattelse angående log-normal Idéen med log-normal fordelingen bygger på den forståelse, at et samfund forekommer efter gradienter af miljømæssige faktorer - eller forurening, som kan overskygge disse miljømæssige faktorer - hvor hver art har sit optimum et eller andet sted på gradienten. F.eks. kan fordelingen ses på baggrund af kornstørrelse fordelingen af sedimentet. Men gradienten kunne ligeså godt være saliniteten, som igen ville ændre på fordelingen af en art (eksempel fra Gray). Arter ser således ud til at være fordelt efter log-normal kurver af righed efter miljø mæssige gradienter og former ikke diskrete samfund.(i denne opgave vil oxygenet og miljøets forureningsgrad være et eksempel herpå). Udfra denne forståelse har Mills den moderne definition af samfund: Samfund betyder en gruppe af organismer, som forekommer i et partikulert miljø formodentlig påvirkelige indenbyrdes og af miljøet, og adskillelige ved hjælp af økologiske undersøgelser fra andre grupper (Gray 1981 s.40). Dette er definitionen på et fortsættende eller migrerende samfund (Pearson & Rosenberg 1978). Denne brede opfattelse af samfund ligger til baggrund for Gray, Pearson og Rosenbergs opfattelse af dyrenes fordeling i log-normal kurver, og den udelukker ikke diskussion af successionskifte som en diskret samfundsopfattelse ville gøre (Pearson & Rosenberg 1978 s.230). Forståelsen af samfundenes reaktion på ændring i forurening bygger på en opfattelse af et samfund som migrerende. Begrebet migrerende samfund indbefatter et successionelt skifte fra et samfund til et andet. Et skifte som foregår efter en gradient væk fra forureningskilden. Dette skifte vil være det samme uansæt om gradienten er i tid eller rum. Det er en process, som foregår verden over efter lang tidsskala 8

9 svarende til miljø forandringer, men i et forstyrret miljø er forandringerne over kort tid og derfor velegnede at studere, se teorien (Pearson & Rosenberg ). Tanken om diskrete samfund blev derimod udviklet af C.G Johannes Petersen og byggede mest på bivalvier, som lever i flere år, mens polychaeter ofte er 1 til 2 årige (Nørrevang pers.comm.; Nørrevang 1990 s.262; Josefsen 1987 s.19). Petersen troede, at samfund var beskrivelser af arter, som forekom sammen, dvs. statistiske enheder, og ikke grupper af arter påvirkelige indenbyrdes og af miljøet. I dag er man kommet tilbage til Petersens opfattelse af samfund som behjælpelige beskrivende enheder og ikke at lægge nogen afgrænsning i de fundne mønstre (Gray 1981 s ). Derfor kan man beskrive nogle arter som typiske for forureningsgraden i et fortsættende / migrerende samfund. 3 Undersøgelsesområde 3.1 Topografi og hydrografi Prøverne til denne undersøgelse blev taget fra to fjorde på Færøerne, henholdsvis Kaldbaksfjørður og Skálafjørður. Fig. 1. Figuren viser et længdesnit gennem Fig. 2. Figuren viser et længdesnit gennem Kaldbaksfjørður. Højden på tærskelen er Skálafjørður. Højden på tærskelen er 30 m. 40 meter og fjorden er ca. 60 m. dyb. De to dybeste dele er ca. 70 dybe. Det, som kendetegner disse fjorde, er at de er tærskelfjorde. Dvs., der er 1 forhøjning, Kaldbaksfjørður, eller 2 forhøjninger,skálafjørður op fra bunden af fjorden, således at bunden bliver damlignende indenfor forhøjningen. Fjordene er som andre almindelige fjorde i den henseende, at der løber fersk vand i dem i den ene ende og på siderne, og de er åbne ud mod havet. Det ferske vand er oprindelsen til en speciel strøm, som findes på næsten alle fjorde. Når det ferske vand kommer i fjorden blandes det med havvandet, og denne blanding kaldes for brakvand. Dette vand er mindre salt og lettere end havet nedenunder og lægger sig som et tyndt lag øverst, der strømmer ud af fjorden. På den anden side strømmer havvand ind i fjorden dybere nede (ned til tærskeldybde), dette er mere salt og tungere end det øverste lag. Dette lag bliver kaldt for middellaget. 9

10 Under disse to lag, kan man få et bundlag under særlige betingelser om sommeren. Når havvandet udenfor fjorden bliver varmet op om foråret, bliver det lettere end det havvand, som er på bunden inde i fjorden. Det medfører, at det indgående middellag ikke bliver tungt nok til at komme ned på bunden. Dette medfører, at det samme havvand kommer til at ligge i bundlaget flere måneder om sommeren ( Gaard et, al s.20; Hansen 1999 s.85 og 87). 3.2 Oxygenforholdene Aflåsningen af fjordene om sommeren resulterer i, at oxygen indeholdet i det nederste lag formindskes om sommeren. Men, mens fjorde fra f.eks. Norge kan være aflåst i flere år, så er aflåsningen hos os kun til ud på efteråret, fordi, om efteråret bliver havet koldere udenfor fjordene, og kraftige vinde blander lagene(hansen 1999 s.85). Tilstanden om sommeren kan påvirke bundfaunaen meget, da disse dyr ikke er mobile som f.eks fisk. Grænsen for oxygen indeholdet kan være forskellig for forskellige dyr, men for flere bunddyr er 2 mg/l oxygen i havvandet en tydelig grænse, hvorefter en brat nedgang ses. Havvand, som er mættet af ilt indeholder ca. 10 mg/l ( Gaard et, al s24). Det, at tærskelen ikke går så langt op på Kaldbaksfjørður, er sikkert en årsag til at aflåsningen ikke er så udpræget som på Skálafjørður. Og undersøgelser viser, at opblandingen er større på Kaldbaksfjørður (bundlaget er tyndere). Under normale omstændigheder er Kaldbaksfjørður således mindre påvirket. Men opblandingen er også knyttet til vejrforholdene. I liggende godt vejr, når der ikke er megen opblanding oppefra, kan bundlaget på Kaldbaksfjørður blive tømt hurtigere for oxygen end på Skálafjørður, fordi bundlaget er tyndere, og forbruget af oxygen fra bunden vil være det samme (Hansen 1999 s. 87). 3.3 Oxygen og sedimentforhold Bunddyrene lever på og i sedimentet på bunden. Sedimentlaget kan deles op i et aerobt og et anaerobt lag. Det aerobe lag er kun nogle centimeter tykt. Det er oxiderende, mens det anaerobe lag er reducerende. Hvis der er formindsket oxygenindhold i havvandet ovenover bunden, så bliver det aerobe lag også tyndere. Hvis tilførselen af organisk stof til bunden er stor, så kan det medføre stor oxidativ nedbrydning på bunden og stort forbrug af oxygen, som igen formindsker det aerobe lag. Sammensætningen af sedimentet er også vigtig for gennemtrængningen af oxygen. Hvis bunden består af sandpartikler, så diffunderer oxygenet lettere ned, end hvis bunden er sammenkittet af mindre partikler eller helt består af mudder. Dyrene er selv med til at ilte bundlaget. Nogle dyr graver dybe gange i bunden, som oxygen så kan trænge igennem. Andre dyr pløjer bunden (bioturbering). 3.4 Strømforholdene Strømmålinger har vist, at der er estuarin strøm på Skálafjørður, men at korioliskraften påvirker strømmen meget. Det medfører, at strømmen går indad på den østlige arm og udad på den vestlige arm, det har målinger vist på f.eks. 25 m dybde. Korioliskraften påvirker også strømforholdene på Kaldbaksfjørður. Stærk vind kan dog påvirke strømforholdene på begge fjorde. (Hansen 1999 s.85). 10

11 På landsokkelen har vi tidevandet, som driver havvandet, og særlig stærk bliver strømmen tæt ved land. Men da et amphidromt punkt ligger tæt ved Kaldbaksfjørður og Skálafjørður, så vil højdeforskellen på tidevandet være lille, kun nogle få cm. Således er tidevandsfaktoren ikke så afgørende her som på andre steder på Færøerne (Hansen 1999 s.37). 4 Materiale og metoder 4.1 Stationsvalg Materialet er 2 prøver fra den dybeste station på Kaldbaksfjørður lige indenfor tærskelen. Denne station er 56 m dyb (KA05). Og 2 x 3 prøver fra de to dybeste stationer på Skálafjørður, lige indenfor den ydre og indre tærskel. Disse stationer er 70 m dybe (SK05 og SK09). Stationerne er således KA05, SK05 og SK09. De ligger alle under det aflåste vandlag. Stationerne er sat op i tabel 1 sammen med SK07 og SK11 (de to sidste vender jeg tilbage til senere i opgaven). station dyb (m) afstand fra i eller over substrat Prøve volume position tærskel aflåst vandlag Km. KA05 56 i silt/ler 90% 62*03 N 06*49 W SK ,5 i mudder,småst. 75%-75%-100% 62*07 N 06*44 W SK ,5 i (kun mudder?) 62*08 N 06*44 W SK09 70 ca.7 i mudder 100%-75100% 62*09 N 06*46 W SK i (kun mudder?) 62*10 N 06*46 W Tabel 1. I tabellen ses data over stationerne i denne undersøgelse. Angående andre undersøgelser så mangler data angående substratet. Men de stationer har også mudderbund. Bemærk jeg fik ikke nøjagtigt tal til afstanden fra tærskel på KA05. 11

12 Billede 1. Til venstre ses Smith-McIntire grabben og til højre ses Van Veen grabben (Nybakken 1988). Disse er ofte brugt til indsamling af bunddyr Tidspunkt Prøverne for Kaldbaksfjørður blev indsamlet den 4 september 1999 og for Skálafjørður blev de indsamlet den 13 september Prøverne blev taget med undersøgelsesskibet Magnus Heinason. Da bundvandsudskiftningen ofte finder sted mellem september og oktober, er prøverne taget i en kritisk periode op til udskiftningen(gaard et al. 1987) Indsamling af dyrene Der bliver først sejlet ud til den koordination, som stationen har. Så bliver en grab hejst ned fra båden og prøven taget fra bunden. Grabben dækker et areal på 0,1 meter, det var en Smith-McIntyre grab med vægt på, se billede 1, således at den bliver fyldt op tilpas dvs. ca %. Den har ramme og vipper således ikke over. Materialet bliver sigtet ned til 1 mm. Dyrene bliver siden fikseret i 4% buffret formalin. 4.2 Artsbestemmelse Til artsbestemmelsen blev brugt en stereolup (med 20 x objektiv og 4x ocular forstørrelse) med drejeligt lys. Ofte var det ikke nok for at komme ned til artsniveau. Da blev mikroskopet taget i brug. Dette kan forstørre op til 1000x. Hvert dyr bliver sorteret så langt ned som muligt i klassificeringssystemet. Når det arbejde var udført blev tal og data lagt ind på computer til bearbejdning. Til artsbestemmelsen blev adskillige bøger brugt, som er nævnt i litteraturlisten. Nøgler blev også brugt som hjælp. For hver art blev alle hele individer og kropsdele med hoved talt. I de tilfælde hvor dyrene var beskadigede eller hvor identifikationen ikke kom til bunds eller jeg var usikker, blev der stoppet ved højere taxon. Phoronis sp. og Myriochele sp. blev redet ud, og fragmenterne lagt sammen således, at længden kom at svare til den typiske længde af et helt dyr. 12

13 . At alle individerne ikke er bestemt ned til art vil være en fejlkilde for både Shannon-Weiver diversiteten og log-normal fordelingen. Men disse fejlkilder er ikke så store, at det tager troværdigheden af projektet. F.eks. i de tilfælde, hvor det kun drejer sig om en art, vil det være af mindre betydning, da det alligevel er taget hensyn til, om dyrene er forskellige fra dyr i andre prøver, f.eks. poly.indet. 1 fra en prøve vil være forskellig fra poly.indet. 2 fra en anden prøve. 4.3 Behandling af data Relevante oplysninger Tidligt i undersøgelsen stod det klart for mig, at relevante oplysninger ville styrke undersøgelsen. Jeg kontaktede Fiskirannsóknarstovan angående målinger af oxygen og redoxtal. Det var så heldigt, at samtidigt med at dyreprøverne blev taget, var der også taget oxygenprøver, og redox potentialet målt i sedimentet. Jeg er taknemlig for oplysningerne og fremstiller dem i resultater. Jeg vil også behandle disse oplysninger i diskussionen Diversitet Shannon-Weiver diversitet blev regnet ud for H, Hmax og evenness (J). Det blev gjort i regnearket exel. Shannon-Weiver diversitet er beregnet for hver enkelt prøve, og når prøverne på hver station er slået sammen, se appendix 3. Jeg har valgt at lave plot af Shannon-Weiver diversitet således: Alle prøverne bliver plottet ud i denne undersøgelse, når det var 3 prøver for hver station Log-normal Når log-normal kurverne blev lavet, slog jeg prøverne på hver station sammen, således at jeg fik et tal for KA05, et for SK05 og et for SK09. Når prøver bliver slået sammen, er der ikke taget højde for prøvernes forskellighed. Jeg har valgt, at lade være med at gange prøverne op. Det ville medføre en estimatisering af individerne uden at nye indivder bliver tilført. 5 resultater 5.1 Oxygenforhold Oxygenprøver for KA05, SK05 og SK09 taget på forskellig dybde er vist i tabel 2. Dybde (m) KA05 Dybde (m) SK05 SK09 10,2 8,7 5 9,92 9,2 30,5 8,6 15 8,94 8,3 40 8,5 30 7,66 7,7 49,9 8,5 40 5,87 5,9 58,3 5,9 50 2,7 13

14 60 0,66 1,3 65 0,3 0,23 Tabel 2. Oxygenindholdet i ml/l. for KA05 4/9-99 og for SK05 og SK09 13/9-98. Tomme pladser lig med ingen prøvetagning. Tabel 2 viser, at oxygenindholdet falder med dybden. Kraftig reduktion i iltforholdene ses på Skálafjørður. På SK05 og SK09 var oxygenindholdet nedenfor meter under det kritiske punkt, den dag prøverne blev taget. På Kaldbaksfjørður er reduktionen ikke så kraftig. 5.2 Redox og PH Redox og PH målinger for KA05, SK05 og SK09 taget ned gennem sedimentet er vist i tabel 3. KA05 SK05 SK09 KA05 SK05 SK09 dybde(cm) Eh Eh Eh Ph Ph Ph 0 7,11 7, ,7 7,34 7, ,52 7,4 7, ,54 7,42 7, ,58 7, , ,63 Tabel 3. Redox og Ph målinger for KA05 4/9-99 og for SK05 0g SK09 13/9-98. Tabel 3 viser at redox potentialet bliver mindre for hver cm ned i sedimentet. Tallene ser bedst ud for Kaldbaksfjørður. Tallene er næsten lige så gode for SK09, den indre station på Skálafjørður. Men på SK05 ser tallene værre ud, og allerede ved 2 cm er redoxtallet Diversitet Diversiteten på Kaldbaksfjørður (KA05). KA05-99 KA05-99 KA05-99 prøve 1 prøve 2 prøve 1+2 Antal arter

15 Antal individ H' 2,24 2,39 2,61 H'max 4,86 4,39 5,25 J 0,46 0,54 0,5 Tabel 4. Tabellen viser antal fundne arter, individer, diversitet, H max og evenness i hver prøve i 99, til højre ses tallene for de sammenlagde prøver. Der blev kun taget 2 prøver på KA05. Derfor blev ingen plot lavet på diversitet Diversiteten på Skálafjørður (SK05) SK05-98 SK05-98 SK05-98 SK05-98 prøve 1 prøve 2 prøve 3 prøve1,2,3 Antal arter Antal individ H' 2,7 2,54 0,28 2,66 H'max 3,32 3,91 0 4,25 J 0,81 0,65 0,63 Tabel 5. Tabellen viser antal fundne arter, individer, diversitet, H max og evenness i hver prøve i 98. Til højre ses tallene for de sammenlagde prøver. Når prøverne for 98 blev afbildet, se appendix 4, var korrelation R=0,96 for diversitet afbildet mod H max. Afbildningen for diversitet mod evenness blev meningsløs, da kun to punkter var for evenness. Det skyldes, at den tredje prøve på SK05 i 98 indeholdt kun en art, og det giver H max.=0. Da kan evenness ikke regnes ud Diversiteten på Skálafjørður (SK09) SK09-98 SK09-98 SK09-98 SK09-98 prøve 1 prøve 2 prøve 3 prøve1,2,3 Antal arter Antal individ

16 H' 3,01 3,51 3,65 3,76 H'max 3,59 4,52 4,46 5,09 J 0,84 0,78 0,82 0,74 Tabel 6. Tabellen viser antal fundne arter, individer, diversitet, H max og evenness i hver prøve i 98. Til højre ses tallene for de sammenlagde prøver. Da prøverne fra 99 blev afbildet, se appendix 4, gav det en korrelation R=0,33 for diversitet mod evenness og en korrelation R=0,92 for diversitet mod H max. på SK09. 16

17 5.4 Log-normal fordelingen Individerne sat op i geometrisk tabel for alle stationerne.tavlen ses nedenfor. Antal geometriske KA05-99 SK05-98 SK09-98 individer enheder prøve1,2,3 prøve1,2,3 prøve1,2,3 1 I II III IV V VI VII VIII IX X Tabel 7. Tabellen viser stationerne sat op i geometriske enheder. Prøverne for hver station er slået sammen. Log-normal kurverne blev afbildet. Kurverne er plottet ved siden af hinanden. Således kan man sammenligne stationerne. Log-normal KA05-99 Log-normal SK05-98 Log-normal SK I II III IV V VI VII VIII IX X Geometriske enheder I II III IV V VI VII VIII IX X Geometriske enheder I II III IV V VI VII VIII IX X Geometriske enheder Fig.3. Fig.4. Fig.5. Figurerne viser hvordan arterne fordeler sig i log-normal kurverne. De 3 dominerende arter i fig.3 på KA05 er: Abra nitida i gruppe IX, 425, Thyasira sp. i gruppe VI, 49 og Scalibregma inflatum i gruppe VI, 49. I fig.4 på SK05 er de dominerende arter: Thyasira sp. i gruppe VI, 50, Heteromastus filiformis i gruppe V, 27 og Petaloproctus tenuis borealis i gruppe III, 6. Og i fig. 5 på SK09 er de dominerende arter: Abra nitida i gruppe VII, 94, Thyasira sp. i gruppe VII, 67 og Ampharete baltica i gruppe VI,

18 6 Diskussion 6.1 Diskussion af resultater Arterne Hvad angår sammenligning af arter mellem stationer, så lignede SK05 og SK09 mere hinanden end KA05 generelt, se appendix 1. Faunaen på KA05 og SK09 var mere ens, hvad angår artsrighed og antal fundne arter, se tabel 4,5 og 6. Og de mest dominerende arter var flere de samme på KA05 og SK09, se fig. 3 og 5. En ny art for Færøerne blev fundet på SK05. Det var Petaloproctus tenuis borealis, se forsiden. Arterne Micropthalmus sp. og Typosyllis sp. ligner meget Ophidroma flexuosa og Typosyllis amarillis. Men jeg tror, der er tale om andre arter, men er ikke sikker på hvilke. Micropthalmus sp. er ikke fundet på Færøerne før. Der er et par andre arter, som muligvis ikke er blevet fundet før, der har jeg skrevet cf., da exsemplarerne ikke er gode, er jeg ikke helt sikker. Den fundne fauna sammensætning ligner Sullom Voe på Shetland. Pearson og Eleftheriou har alle de arter, som jeg har bestemt til artsniveau i sin artsliste uden Petaloproctus tenuis borealis (Eleftheriou & Pearson 1981 s ) Areal størrelse og antal arter Der blev fundet 19 arter på SK05, 34 arter på SK09 og 38 arter på KA05. Og individtallet var henholdsvis 110, 402 og 707. Disse tal er lave i forhold til hvad vi kender fra undersøgelser i lande omkring os. Dybern har undersøgt Idefjorden, som ligger ud mod Skagerak på grænsen mellem Sverige og Norge. Dette er en tærskelfjord lignende Skálafjørður. Udenfor tærskelen var 350 arter, og indenfor ca. 35 arter (Nørrevang 1990 s.274 & Dybern 1972 s.96). I et typiskt bentisk samfund finder man ca. 150 arter ifølge Gray (Gray 1981 s.97). Der må tages hensyn til dette under vurderingen af forholdene på færøske tærskelfjorde. Hvis vi antager, at disse forhold samt arealet gør sig gældende på Færøerne, så vil en færøsk tærskelfjord være i en særlig situation. Den er mindre end fjorde, vi kender fra andre lande. En tærskel kan også være en geografisk hindring for, at arterne kan trænge ind (Josefson 1985 s.246). Og Færøerne vil være et isoleret sted i Atlanterhavet med lang afstand til naboerne (Shetland er nærmest). Ø biografi hypotesen har hidtil ikke fået megen opmærksomhed fra marine økologer ( Josefson 1985 s.247; se også Stiling 1992). Muligvis er den af betydning på færøske tærskelfjorde Størrelsen af dyrene Dyrene var generelt små individer. Dog var nogle af dyrene på SK05 større, der var småsten i prøverne. Substratet på fjordene er mudderbund, se tabel 1. Når mudderindholdet overstiger 25% vil dyrene nær overfladen være små, fordi dyrene har tilpasset sig den bløde bund (Roads 1974 s.294) Tilgang af larver Undersøgelsen gav også et forholdsvis stort antal små Scalibregma inflatum på KA05 og et stort antal små Ampharete baltica på SK09. Nogle små Ampharete baltica blev også fundet på SK05. 18

19 Disse ting peger i retning af tilgangen af larver. En ændring i diversiteten kan tænkes at hænge sammen med tilgangen af larver. Dette vil jeg kalde for larvehypotesen. Klumpet fordeling af larver er et andet eksempel. Disse kan have spredningsperioder på flere uger. Grundet strømmen, predation og andre faktorer som bundsubstrat, temperatur og salinitet er settlingen af larverne klumpet (Levinton 1995 s.327). Vindretningen kan også have en afgørende betydning for, hvor mange larver driver ind på fjordene (Nørrevang pers.comm.). 6.2 Fysiske påvirkninger Roseberg har undersøgt 10 fjorde og eustariner i Nord Europa og vist, at de udviser permanent eller tidsmæssig oxygenmangel. Dette skyldes organisk berigelse og/eller geomorfologiske tilstande (tærskler). Resultaterne viste, at de faunamæssige parametre ikke skiftede gradvist med oxygen koncentrationerne, men gjorte det pludseligt ved ca. 2 mg O 2 per liter. Ofte viser tærskler sig at være den største grund til at dyrene elimineres, men organisk berigelse fremmer også ofte oxygen reduceringen (Rosenberg 1980 s.499). Oxygentallene i tabel 2 viser, at der er forskel på fjordene. På KA05 er situationen god nok, men på SK05 og SK09 er situationen kritisk, tallene ved bunden er næsten 0. Forklaringen kan ligge i, at tærskelen er højere på Skálafjørður end på Kaldbaksfjørður. Når vi sammenholder oxygentallene i tabel 2 med tabellerne 4,5 og 6 over artstallene og individtallene på de 3 stationer, så ser vi, at faunaen på KA05 og SK09 ser upårørt ud, men at på SK05 er den påvirket. Forklaringen af forskellene i dyrefaunaen på stationerne i Skálafjørður kan forklares udfra redoxtallene. Tabel 3 for redox potentialet og PH viser, at redox potentialet er faldende med sedimentdybden. For KA05 og for SK09 er redoxpotentialet positivt i alle målingerne ned til 6 og 7 cm. Men på SK05 kommer redoxpotentialet ned på 0 allerede ved 2 cm. Men ligger så lige nedenfor 0 næsten hele vejen ned i målingen til 7 cm. Det er iøjenfaldende, at tallene for redoxpotentialet peger i en negativ retning på SK05. Og en forklaring kan være, at vi har forskelle i organisk berigelse på station SK09 og SK05. Dette kan støttes med den fattige fauna på SK05, se tabel 5. En forklaring på dyresammensætningen på SK05 kan ligge i redoxpotentialet, som gav et kritisk billede, RPD (redox potential discontinuity layer) er kommet opad - der er iltmangel, og sedimentet er blevet mindre rumligt for dyrene. Dyrene vil forsøge at undslippe. De fleste dyr vil dø, de dyr, som kan tilpasse sig til lave oxygen tilstande, vil være dem, der klarer sig længst. En forklaring på de fundne arter på SK05 kan vi få ved at kigge på deres tolerance overfor lavt oxygen. Rosenberg inddeler dyrene efter deres tolerance for oxygen således: 1) ikke tolerante arter. 2) Tolerante arter (ofte bivalvier), 3) midlertidige opportunister (ofte cappitellider) og 4) midlertidige udvandrere, som kan leve i udkanten af det forladte område(ofte mobile polychaeter)(rosenberg s.511). Jeg vil belyse faunaen på stationen efter denne inddeling, ved at begynde med punkt 1). 1) Der var nogle ikke tolerante arter, se appendix 1. 19

20 2) Mest rigt tilstede var Thyasira sp. med 50 individer. Nogle Thyasira arter er kendt for at leve i symbiose med bakterier, som bruger svovl. De behøver derfor ikke så megen energi til at skaffe sig føde (Dando & Southward 1986; Southward 1986). 3) Heteromastus filiformis kom næst med 27 individer. Den tilhører Capitellidae familien, som er kendt for at tåle lave iltforhold!. Andre arter var f.eks. Scoloplos armiger 1 individ, som tåler lave iltforhold, det er vist med laboratorie undersøgelser (Schøttler & Grieshaber 1988 s.215). 4) Der blev også fundet nogle krybende arter som f.eks. Goniada maculata, Micropthalmus sp. og Pygospio elegans. Sammenholdt med at den ene prøve i 98 kun havde en art dvs. nogle få Thyasira sp., kan man forestille sig mobile Polychaeter, der kryber på eller tæt ved overfladen under disse omstændigheder. Vi ser således, at forklaring 2) og 4) passer bedst ind. Og at kun laboratorie undersøgelser af arterne kan bevise deres tolerance for lavt oxygen. Et særpræg ved de fundne arter på SK05 var, at de var forholdsvis store til forskel af arterne fundet på SK09 og KA05. Det kan tyde på, at stedet er i et sent succesionelt stadium med kun de mest hårdføre individer tilbage. Det er en udbredt misforståelse, at opportunister træder ind med voksende eutrofiering. Opportunister er nykolonasitører på forladt bund i starten af forbedrede iltforhold. Og ingen laboratorie undersøgelser har vist, at Heteromastus filiformis tåler lave iltforhold (Rosenberg 1980 s.511) På SK05 ser vi et eksempel på, at om vi kun ledte efter universale opportunister i store mængder f.eks. Heteromastus filiformis, så ville vi ikke få noget entydigt svar på situationen. Da tallene for PH viser sig at være konstante i tabel 3, ser det ikke ud til, at der har forekommet udvikling af H2S af betydning (svovl lugter og det ville være blevet noteret ved prøvetagningen!). 6.3 diversiteten Arterne på SK05 udskilte sig fra de andre stationer hvad angår artsrighed og individtal. Men der skal dog understreges, at diversiteten ikke var så dårlig for SK05 med H = 2,66. På KA05 var H = 2,61 og på SK09 var H = 3,76. Tabel 4,5 og 6 viser at evenness på alle stationerne var forholdsvis høj - over 0,5, kun i et tilfælde var evenness under 0,5. Og H max. var forholdsvis lav på alle stationerne under 4,86, kun i 2 tilfælde var H max over 5. Arterne var således jævnt fordelt på alle stationerne, og på det punkt lignede SK05 de andre stationer. Når prøverne for diversiteten i 98 blev plottet ud for sig selv på SK09, var korrelationen af diversitet mod evenness 0,33 og korrelationen af diversitet mod H max. 0,92. På SK05 var korrelationen af diversitet mod H max. 0,96. Det vil jeg forklare med, at prøver på en station kan være indenbyrdes forskellige og bekræfter det teorien om klumpethed (patchiness) og nødvendigheden af at tage flere prøver på hver station, for at få et rigtigt billede af arternes 20

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Funktioner. Funktioner Side 150

Funktioner. Funktioner Side 150 Funktioner Brug af grafer koordinatsystemer... 151 Lineære funktioner ligefrem proportionalitet... 157 Andre funktioner... 163 Kært barn har mange navne... 165 Funktioner Side 15 Brug af grafer koordinatsystemer

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen spurterne?

Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen spurterne? Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen spurterne? - en fortælling om potensfunktioner 133 Af Seniorforsker Ken H. Andersen, DTU Aqua Tour de France søndag

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande

Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 56 Norge km Skagerrak 58 Nordsøen Sverige Nordlig breddegrad

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul Statistik Deskriptiv statistik, normalfordeling og test Karsten Juul Intervalhyppigheder En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid det tager dem

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion Rapport 2003-10-13 Jour.: DSTANDARD Sag: DX15260 DW/GRA/af Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept Introduktion En risikoanalyse for et givet scenarium, hvor konsekvensen kan være tab af

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Statistisk beskrivelse og test

Statistisk beskrivelse og test Statistisk beskrivelse og test 005 Karsten Juul Kapitel 1. Intervalhyppigheder Afsnit 1.1: Histogram En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere