Rapport. Superstrukturoptimering 2. April : Aarhus Kommune. : Jens Møller Andersen. Vedlagt : Kopi til : 1 INDHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Superstrukturoptimering 2. April 2014. : Aarhus Kommune. : Jens Møller Andersen. Vedlagt : Kopi til : 1 INDHOLD"

Transkript

1 Rapport Dusager Aarhus N Danmark T F CVR-nr Superstrukturoptimering 2. April 2014 Vores reference: Til Fra : Aarhus Kommune : Jens Møller Andersen Vedlagt : Kopi til : 1 INDHOLD Denne Rapport beskriver beregninger og konklusion fra projektet Optimeret fjernvarmestruktur i Region Midtjylland Forstudie sponsoreret af Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. 1 Indhold indledning Formål Beslutningstøtte ved udbygning med ny kapacitet eller rørforbindelser metode Den valgte struktur Forudsætning i forstudiet Matematiske nørderier Gennemgang af Horsens modellen Rør modellen beregninger Fortolkning af foreløbige resultater Konklusion Videre arbejde Appendiks A: Findes der alternativer? Appendiks B :Beskrivelse af anvendelse af modellen D M E Superstruktur JSN seminar2

2 Side 2 2 INDLEDNING 3 FORMÅL Dette notat beskriver beregninger og konklusion fra projektet Optimeret fjernvarmestruktur i Region Midtjylland Forstudie sponsoreret af Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. Projektet har haft en del forskellige navne i løbet af projekt perioden bl.a. Superstrukturoptimering af fjernvarme i Midt- og Østjylland Dette skyldes at projektet som eksempel sigter på at anvende superstrukturoptimering til at studere optimale strukturer for fjernvarmenet i Øst- og Midtjylland. Dette forstudies egentlige formål er et metodestudie af mulighederne for at koble investeringsomkostninger med driftsomkostninger for en 20 års periode ved hjælp af det der matematisk kaldes MINLP optimering. I dette forstudie er der regnet helt simpelt, med et model år uden renter og prisstigninger. Dette er selvfølgelig ikke realistisk, hvis disse beregninger skulle bruges som grundlag for investeringer. Men da beregninger primært skal bruge til at vurdere om beregningsmetoden kan anvendes er dette en uproblematisk forsimpling. Projektet har haft et sigte på dels et metodisk mål og dels at prioritere mellem konkrete projekter. Dette er formuleret på følgende måde i ansøgningen til dansk fjernvarmes F&U konto: Formålet med projektet er at beregne den optimale struktur for fjernvarmeforsyningsnet i den østlige del af Region Midtjylland når det gælder nybygning af værker, anvendelse af forskellige brændsler og varmelagre. Hele projektet deles i to delprojekter: 1)Forstudie og 2)Udvikling af beregningsmodel Forstudiet, som denne rapport er afrapportering af, sigter primært mod at afdække metodisk vanskeligheder, sekundært på at beregne prioritering mellem konkrete projekter i den Østjyske fjernvarmestruktur. Det er dog søgt, i videst muligt omfang, at give så mange konkrete svar og anvisninger som muligt, på de i ansøgningen stillede spørgsmål.

3 Side Opsamling fra Workshop om simulering og optimering af investeringer i den fremtidige fjernvarmestruktur, mandag d. 24. marts 2014, Fjernvarmens hus. Præsentationer ses her : Oplægget var: Hvordan simuleres og optimeres investeringer i den fremtidige fjernvarmestruktur? a. Restlevetid for eksisterende produktionsanlæg b. Etablering og anvendelse af transmissionsledninger c. Etablering og anvendelse af varmelagre d. Investeringer i ny varmeproduktionskapacitet type, størrelse, lokalisering og timing De overordnede konklusion på workshoppen var: Der er ingen som har en god løsning på det overordnede problem! Der er meget store penge på spil selv en meget lille % fejl investering giver meget store tab der er god historisk belæg for at markedssituationen og afgifter mv. fejlvurderes. Det vil sige at der bør tænkes stor robusthed ind i de valgte løsninger. Den model, som er udviklet i dette projekt, har givet enkelte svar på nogle strukturspørgsmål, men den mangler væsentlig trimning før den har en kvalitet så den kan give alle de svar der ønskes. Og der er også et problem med beregningstiderne. EA-energi analyse har brugt balmorel til et projekt i Nordsjælland med et lidt lignende sigte. Men grundet opbygningen af balmorel, var de kommet til nogle beregningsmæssige begrænsninger, således at det ikke var muligt at regne på et time baseret system. Hvorved optimering af driften af de enkelte anlæg op i mod elmarkedet delvist forsvinder. Derfor bliver estimatet på økonomien ved driften af teknologier som kraftvarme og varmepumper og det samspil der er med varmelagring usikkert. Det vil sige at der skal ændres grundlæggende på den måde Balmorel simulere elmarkedet på, før der kan forventes at modeller der benytter time-beregninger giver beregningstider som kan håndteres. EnergyPlan og EnergyPro kan ikke for nuværende anvendes, men kan måske modificeres til at kunne bruges. COMPOSE værktøjet fra energianalyse.dk kan i den nuværende for heller ikke anvendes, men kan muligvis også modificeres. En anden type af konklusion var at store fjernvarmenet næste er en nødvendighed, for at kunne decentralisere varmeproduktionen med sol, varmepumper, varmelagre og en mindre mængde kraftvarme. Fordi den type af varmeproduktion er dels meget pladskrævende dels afhængig af spredte energikilder.

4 Side 4 Derfor bør det undersøges mere præcist hvilke ændringer de nuværende værktøjer kræver før de rigtig kan bruges. Det vil del kræve en langsigtet forskningsindsats. Men der er et behovet her og nu så der bør også gøres noget andet.

5 Side 5 4 BESLUTNINGSTØTTE VED UDBYGNING MED NY KAPACITET ELLER RØRFORBINDELSER. Når der skal tages beslutninger om udbygning med nye varmeproduktionsenheder vil det normalt være et valg mellem en række forskellige teknologier, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Fx hvis et varmeværk ønsker ny forsyning, kan der vælges mellem solvarme, varmepumper, kraftvarmeanlæg (som kan have forskellige brændsler som gas, kul, biomasse ) eller selvstændige varmekedler og med forskellige brændsler. Endnu en mulighed kan være kobling via nye fjernvarmerør til et nærliggende anlæg med overskydende kapacitet. Her til følger en række beslutninger om bygning af spids og reserve kapacitet. For et varmeværk som skal udbygge vil der samlet set vil der skulle træffe mere en 10 beslutninger, som er afhængige af hinanden, i form af valg af teknologi (eller eventuelt kombination af flere teknologier som solvarme, flisfyrede kedler og gas backup kedler). Endvidere vil der skulle vælges størrelse af de enkelte enheder. Denne række af beslutninger er betinget af en række beslutninger i det omgivende samfund, hvor energiafgifter for nuværende er den væsentligste parameter. Men også tilgængeligheden af resurser spiller en væsentlig rolle. Dette skal forstås således at hvis en lokal resurse som overskydende halm fra landbruger er udtømt kan det være en risikabel investering at satse på halm som brændsel til et nyt varmeproducerende anlæg. I det mindste vil der kunne påregnes stigen priser på halm. Ser man på det valgte område, se figur 1, som er blevet studeret i dette projekt, vil den ovenstående række af sammenhængende beslutninger skulle tages for alle de involverede fjernvarmeområder. Ses der på listen med de 6 primære byer involveret i dette studie er der mindst 25 sekundære byer eller landsbyer som har interesse i de skitserede udbygninger af fjernvarmenettet. Det er følgende: Århus - Silkeborg (Herskind, Galten, Harlev, Låsby, Linå, Voel, Sejs, Storring, Lillering, Sorring) Silkeborg - Skanderborg (Ry, Gl. Rye, Alling, Bjedstrup, Svejstrup) Horsens (Flexcities projektet: Hatting, Hundslund, Hovedgård, Gedved, Østbirk, Brædstrup, Nim) Horsens - Hedensted (Løsning, Hornsyld) Hedensted - Vejle (Daugård) Det til kommer at der ligger end del industri som har overskudsvarme som ikke bliver udnyttet i dag. Ved at udbygge fjernvarmenettet vil der være bedre muligheder for at udnytte denne varme.

6 Side 6 Figur 1 Udover de 6 hoved rørforbindelser kommer der så også beslutninger om tilkobling af de mindre byer som passeres i en eller anden afstand, sammen disse. Nogle af disse mindre byer har fjernvarme og det vil derfor kun være et spørgsmål om de skal tilkoble sig den nye rørstruktur. Hvorimod andre vil skulle tage beslutning om et helt nyt fjernvarmenet.

7 Side Flexcities projektet Ses der på Flexcities projektet ses at der alene omkring Horsens er studie af 9 produktionsenheder, 2 sæsonvarmelagre og andre varmelagre + geotermi, solvarme og biogas. Figur 2 Flexcities projektets struktur Da beslutningerne netop af afhængige af hinanden vil alt dette vil skulle samles i en fælles beregning Antallet af kombinations muligheder og valg af metode Ser man på hvor mange kombinationsmuligheder det giver så er mindst 25 berørte byer med mere end 10 beslutninger hver sted altså = kombinationsmuligheder. En stor del af disse beslutninger vil i praksis være næsten uafhængige, men de vil alle have relevans. Der ud over vil der også skulle tages beslutninger om størrelse af en række anlæg og det at trække fjernvarmerør i det åbne land giver mulighed for helt nye placeringer af pladskrævende anlæg som solvarme. Dermed stiger kompleksiteten yderligere. Denne store mængde af kombinationsmuligheder rækker langt ud over hvad der kan undersøges med parametervariationer med traditionelle energiplanlægningsmodeller. Det vil også være de parameter variationer man undlader med de traditionelle energiplanlægningsmodeller. Ved undersøgelse af store fjernvarmenet og tilbage står der en række af beslutninger som ikke er hverken uafhængige eller klare det vil i dette tilfælde være mere end 50 beslutninger altså 2 50 = Kombinationsmuligheder. Dette er også lagt flere kombinationsmuligheder end det vil være muligt at undersøge med parameter variationer med traditionelle energiplanlægningsmodeller.

8 Side 8 Hvis der tages mange detaljer med, for hver at de involverede byer, vil det også hurtigt give så mange kombinationsmuligheder at undersøgelser og beregning af optimale strukturer i praksis vil blive ikke matematisk løsbart. Det vil sige at når der bygges modeller af denne type, vil det være en fordel at kunne låse beslutninger, som er helt indlysende, for på den måde at mindske kompleksiteten af beregningerne.

9 Side 9 5 METODE Dette afsnit beskriver hvorfor der er udviklet en selvstændig model og beregningsmetode til dette projekt, i stedet for at anvende en af de eksisterende energisystem modeller. I ansøgningen om tilskud fra Dansk fjernvarmes F&U konto er der en kort beskrivelse af projektets formål: Formålet med projektet er at beregne den optimale struktur for fjernvarmeforsyningsnet i den østlige del af Region Midtjylland når det gælder nybygning af værker, anvendelse af forskellige brændsler og varmelagre. Til dette formål kan ingen af de nuværende danske modeller / værktøjer anvendes. Da de enten er baseret på en metode der ikke kan håndtere problemet, eller der er valgt nogle modelmæssige simplifikationer som resultere i at modellen ikke kan anvendes til dette problem. Der er kun studeret danske modeller og beregningsværktøjer da Danmarks særlige energisystem med en meget stor dækning med fjernvarme, høj andel af vind i elproduktionen og en stor andel af kraftvarmeproduktion vurderes at være så speciel at ikke danske energisystemmodeller vil få meget svært ved at ved at håndtere det beskrevne problem. De undersøgte modeller er: 1. EnergyPlan Beregner resultater af fastlagte strukturer. Men kan ikke optimere. 2. EnergyPro simulerer og optimerer drift af værker og anlæg 3. SIVAEL simulering af elmarkedet med samproduktion af el og varme. Men medtager ikke geografiske forhold og kan ikke håndtere varmelagring 4. Balmorel Laver markedssimuleringer og kan optimere drift af anlæg. Men kan ikke overføre varme mellem forskellige områder. Der er nærmere beskrivelse af de enkelte modeller i Appendiks A. Beskrivelserne i Appendiks A er hentet fra modellernes hjemmesider. Balmorel er den model der i sin struktur kommer nærmest til at kunne anvendes til dette problem. Men begrænsningen, at den ikke kan overfører varme mellem områder gør, at den ikke kan anvendes her (der finde dog et add on modul der kan lidt i den retning men ikke rigtigt). Balmorels opbygning omkring modelsproget GAMS gør at den med ombygninger burde kunne komme til at håndtere dette problem. Den umiddelbare vurdering er dog at det nok vil være lige så arbejdskrævende at ombygge Balmorel som at udvikle en ny model. Dette forventes at blive diskuteret på en kommende workshop. Hvis der kan skaffes adgang til grundstrukturerne i Balmorel og EnergyPro kan det være, at der med fordel kan anvendes delkomponenter fra disse modeller.

10 Side Den valgte struktur Der er i dette forstudie fokus på Midtjylland. Dette er der er argumenteret for i de indledende notater på følgende måde Der er flere grunde til at det netop er i region Midtjylland, at der er potentiale for at anvende, de her under beskrevne systematiske metoder, til design af energiinfrastrukturen. I Midtjylland er der, efter danske forhold, en relativ høj befolkningstæthed, og der er mange større byer, med flere fjernvarmenet som ligger relativt tæt på hinanden. Men disse byer er ikke koblet sammen i et fjernvarmenet, som det ses i hovedstadsregionen. Mellem de større byer som Århus, Randers og Viborg, er der en række mindre byer, som også kan forsynes med et netværk af fjernvarmerør og varmelagre. Dette giver en særdeles kompleks struktur, som er vanskelig at overskue, uden en klar systematik. Endvidere er de eksisterede produktionsanlæg relativt gamle, og falder alle for deres designlevetid, inden for en kort årrække (Randers, Herning. Den ene Studstrup blok er dog levetidsforlænget). Det vil være godt hvis hele regionens (eller det meste af regionens) energiforsyning, kunne sammentænkes i en optimeret løsning, som tilgodeser de særlige forhold der netop er i Region Midtjylland, som fx at kun Randers, Horsens og Studstrup har havneforhold i nærheden af kraftvarmeværkerne. Og fx at der er begrænsede interne resurser af halm og biogas. Som udgangspunkt for de beregninger som præsenteres her blev det valgt at se nærmere på den struktur, som er skitseret på figur 3 her under. Der er i modellen en redundant forbindelse til Silkeborg. Dette er valgt fordi det ikke umiddelbart var klart hvilken af de to forbindelser der er den mest interessante. Det viste sig dog at der var for lange beregningstider. Derfor blev kompleksiteten af modellen reduceret. Men ved mange gentagne forsøg på beregninger og fejlfinding blev det klart, at det var varmepumpmodellen for Horsens, der var problemet. Denne del af modellen blev så låst fast og der blev arbejdet videre med en reduceret struktur.

11 Side 11 Figur 3: Oprindelige fjernvarmestruktur som blev undersøgt Det viste sig i projektets forløb at være vanskeligt under rammerne i dette forprojekt at regne på hele den viste struktur. Dette skyldes nok primært at der var problemer med varmepumpe modellen for Horsens. Inden dette problem blev indkredset, erkendt og håndteret, var der gået så lang tid at det var vanskeligt at nå op på det oprindelige ambitionsniveau. Derfor bør der ved en forsættelse af projektet ses på følgende: Tidsrammen Den (relativt langsomme) computer som var til rådighed Begrænsninger i optimerings softwaren Ambitionsniveau Af ovenstående årsager blev modellen kun udviklet til at regne på den struktur som ses på figur 4.

12 Side 12 Den reducerede struktur ses på figuren her under. Modellen har fokus omkring Horsens der er den mest komplekse af modellerne for hver by. Modeller og strukturer beskrives efterfølgende. Figur 4: de reducerede fjernvar struktur som der blev regnet på.

13 Side Forudsætning i forstudiet Her præsenteres forudsætninger til beregningsmodellen, som omkostninger ved etablering af nye installationer af rør og værker mv. Samspillet mellem detaljereringsniveauet af grunddata og modellen er vigtigt for at få gode beregningsresultater. Hvis værksdata er for detaljerede vil beregningerne ikke lykkedes og hvis data er alt for forsimplede kan man risikere et forkert beregningsresultat. Forudsætningerne er her splittet op i følgende punkter Timedata Rør Værker Varmelagre Sol På de næste sider uddybes ovenstående punkter

14 Side Time data Modellen regner time for time for et år. Dette skyldes at strøm afregnes på timeniveau på og at det ikke ligger langt fra de tidsintervaller som fjernvarmsystemet håndterer enheder i, med hensyn til varmelagring og opstart af anlæg mv. Dvs. at der ikke er væsentligt grunde til at gå længere ned i tidsinddeling (fx 5 minutters intervaller). Og en finere tidsinddeling vil give større problemer med lange beregningstider (hvilket er et meget væsentligt problem). Der lægges priser ind for brændsler og CO2, mv. time for time. Disse grunddata har ikke en detaljeringgrad på time niveau. Dette ses som trapper på figur 3 med grunddata Kul + pot [kr/mwh] Gas + pot [kr/mwh] Halm [kr/mwh] Figur 5: priser på brændsler time for timer for hele Det ses at det primært er prisen for kul der variere over året. Der har været anvendt realistiske, men ikke helt trimmede data for brændselspriser. For et projekt med superstrukturoptimering, som skal anvendes til beslutningsstøtte, er dette et væsentligt punkt at få diskuteret godt igennem.

15 Side Varmegrundlag Der er anvendt data for fjernvarmebehov på time niveau. Disse data er indhentet fra de enkelte fjernvarmeselskaber. Fjernvarme data har været af meget uens kvalitet. Data fra Horsens var meget detaljerede men krævede en stor bearbejdning. Disse timeprofiler blev så anvendt som model for de værker, hvor der kun var overordnede data fra. Varmegrundlaget ses på figur Skanderborg [MW] Hedensted [MW] Silkeborg [MW] Horsens [MW] Århus [MW] Figur 6: varmegrundlag time for timer for hele Det ses at Århus har sin egen sekundær akse for ikke at gøre figuren ulæselig. Fra figuren ses at der ikke er helt sammenfaldende variationer i varmeforbruget i Århus, Horsens og Skanderborg. Det giver i sig selv en mulighed for at udnytte en rørforbindelse mellem disse byer. Varmeprofilen for Silkeborg er fremkommet ud fra data for den samlede mængde leverede varme med sammen profil som Horsens.

16 Side Sol Central solvarme ses her som en fuldt skalerbar teknologi der kan indpasses overalt i et fjernvarmesystem. Dette vil ikke altid være en rigtig antagelse, for fx har Århus så høje fjernvarmetemperaturer i transmission systemet (op til 125C) at det ikke er egnet til at transportere solvarme. Solvarme, som det regnes her, ville skulle indpasse i distributionssystemet. Men det passer fint sammen med at det er i nærheden af distributionssystemet der typisk er plads til solvarmeanlæg. Data for solvarme er hentet fra hjemmesiden Der er anvendt data fra Brædstrup fra 2012, for ydelsen af 1 m2 solfanger. De anvendte data er let forsimplede og tager ikke hensyn til solfangernes effektivitet som funktion af produktionstemperaturen. På figur 7 her under er der afbilledet døgnmiddel varmeproduktionen i wh pr m 2 solfanger Figur 7: døgnmiddel for 1 m 2 solvarme [Wh/m 2 ] Når der beregnes hvor meget solvarme der skal installeres på de valgte steder (Skanderborg, Hosens og Hedensted) så skaleres der ud fra ydelsen på 1 m 2 solfanger.

17 Side Rør Der er skaffet priser på fjernvarmerør fra en række forskellige projekter, primært i hovedstadsområdet. Disse er omregnet til budgetpriser for fjernvarme rør pr. meter afhængig af diameteren. Figur 8: budgetpris for 1 meter i kr fjernvarmerør (rørpar) som funktion af diameteren i mm (ubefæstet areal). Da disse rørpriser er fra københavnsområdet, som normalt er et kompliceret område at lægge rør i, er priserne rundet lidt ned så de forventes at passe med priser i Østjylland. Når dette sammenholdes med de faktiske afstande mellem fjernvarmesystemerne kan der udarbejdes nedenstående lille tabel med omkostninger til at etabler rør forbindelser. Feltet med data for rørforbindelser ser ud på følgende måde i modellen Rør ikke rør Beslutningsvariable Rørpris kapacitet Specifik rørpris Længde Rør størrelse SSV Randers Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 26 [km] 700 DN Til Hadsten 0 75 Mkr 10,52335 [MW] 14962,78 [kr/m] 5 [km] 450 DN Viby - Skanderborg Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 17 [km] 700 DN Skanderborg - Horsens Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 23 [km] 700 DN Horsens - Hedensted Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 12 [km] 700 DN Hedensted - Vejle Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 10 [km] 700 DN Skanderborg - Silkeborg Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 29 [km] 700 DN Viby - Silkeborg Mkr 30,39885 [MW] 22940,78 [kr/m] 34 [km] 700 DN

18 Side 18 Modellerne af rørene kan varieres meget i kompleksitet, fx kan der modelleres temperatur både i frem og returløb samt vandhastigheder og tryktab. Dette kan sikre at temperatur forholdene passer sammen i begge ender af røret. Endvidere giver det mulighed for at variere den mængde varme som sendes der ved fx at hæve eller sænke temperaturene. Ved den simple rørmodel, med en fast overføringskapacitet, udnyttes rørets fulde fleksibilitet ikke i modelberegningerne og dermed undervurderes værdien af et rør. På den anden side skal det også være muligt at løse de matematiske udfordringer. Derfor er der i dette forstudie valgt at bruge en meget simpel rør model med en fast overføringskapacitet af en varmeeffekt. Da dette er et forstudie ses denne simple rørmodel ikke som et væsentligt problem for at uddrage metodiske konklusioner Værker Der er i modellen lagt data ind for de eksisterende varme og kraftvarme værker. Dette buges som estimat for investeringsomkostninger, hvis de nuværende anlæg erstattes af nogle tilsvarende anlæg når de er nedslidte. Priser på værkerne er skaleret ud fra prisen på kendte værker at samme type, men typisk af en lidt anden størrelse. Som skaleringsfaktor er brugt at opløfte investeringen i en faktor 0,7 som funktion af den indfyrrede effekt Udklip med værksdata fra modellen Nyt Værk disse kobler ikke Værkspris til de nuværende værker P- men det Qbør de måske Qb Brændsel Randers Mkr [MW] bio SSV Mkr ,5 1002,778 [MW] bio Hadsten Mkr [MW] bio SSV Mkr ,5 1002,778 [MW] bio Skanderborg Mkr [MW] bio Horsens Mkr ,88889 [MW] Gas Hedensted 0 76 Mkr 7,6 10,4 20 [MW] gas Vejle Mkr [MW] æ- Silkeborg Mkr 108, ,25 [MW] Gas

19 Side 19 6 MATEMATISKE NØRDERIER I dette afsnit præsenteres strukturen for den udviklede model. Modellen er udviklet i Excel hvor der anvendes en plugin solver til at Løses et MINLP optimeringsproblem med. (MINLP er en forkortelsen for Mixed Integer Non Linear Programming, som er en matematisk optimerings disciplin hvor der blandes heltal, flydende tal og ulinære funktioner.) Det helt grundlæggende for modellen er at den regner time for time for et år. Regnearket er opbygget således at hver time, for det pågældende scenarie år, har sin egen række. Time 1 for året er i række 29, time 2 i række 30 osv. Dette er lidt vanskeligt at vise på en figur, men det kan ses under gennemgangen af modellen for Horsens. Der har været afprøvet flere forskellige typer af modeller. Den modeltype som er anvendt for elproducerende enheder ses under beskrivelsen af modellen for gasturbinen for Horsens. Drift af varmeproducerende enheder har været modeleret på 2 måder, hvor den første metode vil være den bedste. Den metode baserede sig på optimering af lasten af den enkelte enhed for hver time, men den metode kunne den plugin Solver som var til rådighed ikke håndtere på grund af de mange optimeringsvariable (8760 variable for hver enhed). Den sidste metode var opbygget omkring en IF sætning, for hver enhed, for hver time som afgjorde om enheden skulle starte eller ikke, ud fra en prisindikator. Dette gav et meget stort antal diskontinuiteter, som altid vil være vanskelige at håndtere med matematisk optimering.

20 Side Gennemgang af Horsens modellen Modellerne af de forskellige anlæg i byerne er grundlæggende opbygget på sammen måde. Der skelnes mellem el producerende anlæg og ikke el producerende anlæg. Affaldsanlæggene antages at køre fuldlast hele tiden med undtagelse af en sommer revisionsperiode. De el-producerende anlæg styres med en start/stop/last logik som er styret af elprisen i den enkelte time og det start/stop niveau som er optimalt for den konkrete uge. De varme producerende anlæg er prioriteret efter brændselsprisen ganget med virkningsgrader. Det er for tiden ikke lovligt at etablere varmepumper i kraftvarmeområder. Men der findes dog flere undtagelser. Varmepumper skal derfor her ses om en fremtidig mulighed. Her regnes der med at varmepumper indgår som øvrig produktion hvor varmeproduktionsprisen regnes ud fra effektivitet (COP) og pris på energiinput (elprisen). Dette giver at varmeproduktionsprisen fra varmepumper varierer meget fra time til time. Solvarmen styrer sig selv efter solen, men størrelsen af anlægget optimeres så det passer sammen med resten af systemet. Det giver følgende prioriteret lastfølge: 1. Affald 2. Sol 3. Gasturbine, singel cycle kraftvarmekobling (styres uge for uge) 4. Varmepumpe 5. Gaskedler (spidslast når de mangler varme) 6. Olie kedler (reserve)

21 Side Del 1 af Horsens Her præsenteres modellen kolonne for kolonne Den mørkegrønne markering viser at det er Horsens modellen. Modellen for de andre værker har fået en anden farve. Ønsket varmeoverføring mellem Horsens og Skanderborg Reelt overført varme mellem Horsens og Skanderborg Ønsket varmeoverføring mellem Horsens og Hedensted Reelt overført varme mellem Horsens og Hedensted Horsens Rør FJV Værk tank max 100 Pris spred Pris spred Tank op/afledning 20 VP start pris 12, , Rør Max Rør Max VP afgift 30, , Kr MWh VP køre Rør Skanderborg - Horsens Rør Horsens - Hedensted GT Virkningsgrad 0,9 SOL VP FJV produktion Prod pris Rør (ønsket) Rør (faktisk) Rør (ønsket) Rør (faktisk) forbrug last Brændsel Brændsel omk FJV El El indtægter Varmepris [kr/mwh] FJV [MW] [MW] [MW] [MW] [MW] [0;1] [MW] [kr/h] [MW] [MW] [kr/mwh] [MW] , , , , , , , , , ,00 Figur: første del af Horsens modellen Blå markering er Gasturbine modelle (se afsnit 6.1.4) Orange markering er solvarme

22 Side Del 2 af Horsens Her under ses forklaring til del 2 af Horsens modellen Den grønne markering viser at de 4 kolonner er varmepumpe beregning Den lysegrønne markering viser at modellen for affaldsforbrændingen i Horsens Ny tank Varmepirs 350 kr/mwh 53584,9686 MWh VP start pris max tank max MWh VP afgift total tank ,9686 MWh Kr MWh VP køre automatisk (inge revision) Laver det der mangler VP Affald Gaskedel Virkningsgrad 0,9 Prod pris tank indhold omkostninger indtægter [kr/mwh] FJV El omk FJV FJV Brændsel Brændsel Samlet FJV prod Tank op/afladnig [MWh] Brændsel varmeindtægt el indtægt [MW] kr [MW] [MW] [MW] omk [kr] MW [MW ] 1000 [kr/h] [kr/h] [kr/h] 0 1, , , ,91 11, , , , , , , , , Lys brun markering er gaskedlen Forklaringer til modeldetaljer Der anvendes en binær variabel som beslutningsvariable for om der skal være et rør mellem byerne, hvis denne variabel er 1 (så er røret der) og så ganges den ønskede overførte effekt med 1, hvorefter får den reelt overførte effekt. På denne måde medtages samtidig omkostninger til at etablerer røret og mulighederne for at flytte varme Der var problemer med Varmepumpe modellem for Horsens når den var koblet til optimal drift så ville modelle ikke afslutte beregningerne. Der blev af flere omgange ventet op mod 65 timer før beregningen blev afbrudt. Dette var en meget langsommelig proces før det beregningsmæssige problem blev lokaliseret til netop optimal drift af varmepumpen.

23 Side El producerende enheder styres på uge niveau For Horsens er gasturbinen den eneste el producerende enhed. Grundet mangel på optimeringsvariable, med den Solver som var til rådighed, blev der valgt at styre de el producerende enheder efter de bedste timer på en uge (en metode som der tidligere har været gode erfaringer med). Måden det blev gjort på var ved at have en variabel som angav hvornår anlægget skulle starte for hver uge. Figuren her under viser et udsnit af disse ugevariable Det ses (for den konkrete beregning) at gasturbinen i Horsens skal starte i uge 1 ved en elpris over 363 kr/mwh. Horsens Hedensted Silkeborg Århus / SSV GT VP Motor 1-4 samlet combined cycle SSV4 varmebehov stor Varmebehov stort , , , , , , , , , , , Dette er afbilledet her under Start grænse for Gasturbinen i Horsens Figur 9: Viser el timepriser for uge 1 med start grænse for gasturbinen i Horsens indtegnet

24 Side Rør modellen Modellen for at overføre varme mellem byerne, når modellen siger at der er et rør, er udformet på lidt forskellig måde for de enkelte rør. Der er valgt forskellige modeller for at teste hvordan de virker hver i sær. Hvis der findes tilstrækkelig mange optimeringsvariable (men det gør der ikkemed den nuværende solver) kan der optimeres direkte time for time. Det er blevet valgt at se på flere måder at prissætte varmen som overføres mellem forskellige enheder. Det kan enten gøres ud fra følgende principper Marginal produktionspris i den enkelte time Gennemsnitlig produktionspris for varme lagret i tanken Gennemsnitlig produktionspris for produceret i den time Højeste marginalpris for det sammenhængende fjernvarmesystem med alle rørforbindelser. Diskussionen af principperne for hvornår der skal overføres varme mellem de forskellige fjernvarmeområder, lægger op til en fremtidig diskussion af hvordan et varmemarked skal fungere. Modellen for varmeoverførsel mellem Hedensted og Vejle er baseret på at der udveksles varme efter faste priser. Når så produktionsprisen i Hedensted kommer ned under salgsprisen, så skubbes der varme til vejle. Omvendt når produktionsprisen i Hedensted kommer over en fast pris så trækkes der varme fra Vejle. Dette er tænkt som en model for et område hvor anlæggets produktionsomkostninger og kapacitet ikke er kendes i detaljer. Modellen for varmeoverførsel Horsens - Hedensted er baseret på en forskel mellem marginal produktionspris i hver time. Modellen for varmeoverførsel Skanderborg - Horsens - er baseret på en forskel mellem produktionsprisen i hver time af største produktionsenhed. Der kan opstilles mange andre modellen end de, der er nævnt her. Konkret vil der for hvert rørpar være tale om forhandlinger mellem de involverede selskaber om til hvilken pris de ønsker at sælge og købe varme. Det vil sige at modellen, for at være realistisk, skal afspejle de reelle handelsbetingelser for varme. Det vil også sige at modellem kan bruges til at sige noget om hvordan forskellige handelsmodeller påvirker selskabernes økonomi.

25 Side Beregningstider og modelstruktur Som modellem er opbygget nu med en stor del af IF sætninger giver det en ikke kontinuert og ikke differentiabel model. Dette vil i en senere fase af modellen med fordel kunne omformes til en mere stringent matematisk struktur baseret på en blanding af flydende tal med grænser og binære optimeringsvariable Diskussion af detaljeringsgrad af modellerne På grund af de til tider meget lange beregningstider, vil det i næste fase være vigtigt at reorganisere modellen med fokus på at få hurtigere beregninger. Det skal her nævnes at modellen ikke har gennemført en fuld beregning under 1½ timer og at normalen er ca. 4 timer (selv uden kobling til Silkeborg og med varmepumpe modellen låst). Beregningerne er flere gange blevet standset efter mere end 60 timer, uden at det har været kendt hvor tæt beregningerne var på at være færdig. Dette leder til en række overvejelser om alternativer til de anvendte modeller 1. S kal modellerne være en ren start/stop model? 2. H vor langt ned i last skal de enkelte anlæg kunne køre? 3. S kal der tillægges startomkostninger? 4. H vilken degradering af anlæg skal medtages? Disse 4 punkter vil sammen med en masse andre forhold kunne gøre modellerne mere eller mindre komplekse og dermed være med til at styre beregningstiden.

26 Side 26 7 BEREGNINGER Modelberegningerne, i den nuværende form, gav en række udemærkede bud på dels om der skal bygges nye rørforbindelser og muligheder for udbygning med solvarme og varmelagring. Beregningerne har vist følgende ret stabilt (ret uafhængigt af mange af forudsætningerne): Hvis ikke der skal bygges nye produktionsenheder, så vi modellen ikke etablere nye rørforbindelser. Rør forbindelsen Skanderborg-Viby bør vedligeholdes (gæt100 Mkr) Modellen siger også at der ikke skal etableres central solvarme i Horsens, hvis der etableres en forbindelse til Studstrupværket via Skanderborg. Ca. 7000m2 sol i Hedensted (ret uafhængig af andre forudsætninger) m3 varmlager i Hedensted (Det er et stort varme lager) Det vil sige at modellen peger på et reelt sæsonlager til varme i Hedensted. (det skyldes at det giver motor anlægget mulighed for at ) Der blev udført beregninger hvor modellen var tvunget til at etablere 2 rørforbindelser, uden at sige hvor nogle af rørforbindelser det skulle være. Dette skal ses som et forsøg på at få modellen til at sige noget om hvor det er bedst at investere, hvis der skal investeres. I det tilfælde pegede modelle på Horsens- Hedensted og sekundært Hedensted Vejle. Dette virker ikke urealistisk, men kan være et resultat af den måde modellerne af rørforbindelse til vejle er modeleret på. Konklusionen på denne regne øvelse er, at denne type af modelberegninger er relativt nemme at udføre. Hvis modellen tvinges til at etablere rørforbindelser mindsker den straks mængden af solvarme, varmepumper og varmelagre. Det må derfor konkluderes at modelle reagere rimeligt på de input den får. Og at modellen viser hvordan forskellige projekter påvirker hinanden. Som tidligere beskrevet resulterede den først valgte model i meget lange beregningstider og begrænsninger i modellen omfang. Dette ses som et resultat af de konkrete projektbegrænsningerikke som et generelt problem.der er derfor gode muligheder for at omforme modellen så dette undgås frem over. En anbefaling er her at dette problem undersøges og løses inden næste fase af projektet sættes i gang.

27 Side Fortolkning af foreløbige resultater Mår man ser på modelberegninger er det altid vigtigt at være opmærksom på at der kun kan komme resultater som er inkluderet i modellen, og at model resultaterne er et resultat af en kombination af model og beregningsmetode. Så hvis der er anvendt u-fysiske modeller af fx kraftvarmeværker mv. så kommer der et u-fysisk beregningsresultat. Et at de forhold der kan kritiseres i dette forstudie er at der ikke er medregnet varmetab fra varmelagrer. Derfor tror modellen at der er mindre omkostninger ved at drive varmelagere end der faktisk er. Dette resultere i at modellen vil pege på at der skal overinvesteres i varmelagre. Hvilket nok delvist er det der ses i disse forstudie beregninger for varmelager i Hedensted. Der er brugt 2011 som el pris reference år er et middel til højpris år. Hvis der havde været brugt 2012 (som var et lavpris år) havde det prioriteret varmepumper højere. Fremtidige beregninger skal derfor baseres på flere forskellige model år. Men da de fundamentale fysiske forhold i elmarkedet forandres hele tiden (fx idriftsættes Skagerrak 4 kablet i år og der er vedtaget et nyt HVDC kabel til Holland) Er det meget vanskeligt at udvælge repræsentative model år.

28 Side 28 8 KONKLUSION Der ses muligheder for at bruge denne type af modelberegninger og optimeringer som beslutningsstøtte til samordning af investeringsbeslutninger i fjernvarmsystemer, som der er muligheder for at koble sammen. Det gælder både investeringer i nye produktionsenheder og rør mellem fjernvarmeområderne. Beregningerne giver en god sammenligning af forskellige projektet på et meget transparent grundlag. Der bliver mulighed for på en fair måde at vurdere forskellige antagelsers indflydelse på forskellige beslutninger. (fx hvordan afgift ændringer påvirker flere forskellige projekter) Denne type af modeller kan bidrage med mere præcis beregninger af samspillet mellem flere af hinanden afhængige investeringsbeslutninger end de eksisterende energisystem modeller kan bidrage med. Der er vigtigt at få testet en solver uden begrænsninger på antallet af variable og der til hørende modeller af værker, anlæg og rør 9 VIDERE ARBEJDE Der ses gode muligheder for udbygning af denne model. Men der skal arbejdes væsentligt mere med anvendelsen af forskellige solvere. Udvikling af ny model rettet mod et mere brugervenligt system En mere langsigtet ide er at der kan opbygges et brugervenligt system / model som kan anvendes til at samordne beslutnings om investeringer i varmesektoren. Dette kan evt. gøres ved at udvikle et system den kan håndtere en generisk model af en by og koble det til en geografisk placering. Mere detaljerede modeller af eksisterende anlæg vil være ønskelig Det bør overvejes hvordan samspillet mellem effektivitet af de forskellige teknologier er som funktion af fjernvaretemperaturene. Særligt samspillet mellem solvarmepanelers effektivitet som funktion af produktionstemperaturen og varmelagring ved forskellige temperaturer.

29 Side 29 APPENDIKS A: FINDES DER ALTERNATIVER? I dette appendiks beskrives 4 energisystemmodeller, som er blevet studeret, som alternativ til den udviklede model. Modellerne beskrives gennem de ord, som er dem der har udviklet og vedligeholder modellerne har valg at bruge. Ud fra de nedenstående beskrivelser ses følgende: 1.EnergyPlan Beregner resultater af fastlagte strukturer. Men kan ikke optimere. 2.EnergyPro simulerer og optimerer drift af værker og anlæg 3.SIVAEL simulering af elmarkedet med samproduktion af el og varme. Men medtager ikke geografiske forhold og kan ikke håndtere varmelagring 4.Balmorel Laver markedssimuleringer og kan optimere drift af anlæg. Men kan ikke overføre varme mellem forskellige områder. Med udgangspunkt i projektets mål: Formålet med projektet er at beregne den optimale struktur for fjernvarmeforsyningsnet i den østlige del af Region Midtjylland når det gælder nybygning af værker, anvendelse af forskellige brændsler og varmelagre. Er der ingen af de ovenstående energisystem modeller, der for nuværende kan håndtere det beskrevne mål. EnergyPro og Balmorel er de modeller der kommer nærmest at kunne anvendes. Men EnergyPro bruger en variant af sekventiel programmering til at optimerer drift med ud fra (som EMD skriver) en valgt styringsstrategi Og da EnergyPro heller ikke har indbygget en optimeringsalgoritme som kan håndtere heltal, hvormed den ikke kan vælge mellem løsninger som udelukker hinanden (fx en varmekedel til at forsyne en by eller en rørforbindelse til nærmeste større værk). Kan EnergyPro ikke selv kan vælge mellem en række forskellige løsninger. Derfor bliver brugeren af EnergyPro selv nød til at lave denne anlægsselektion. Således forstået at hvis der skal undersøges en sammenhængende mellem en lang række projekter. Vil der skulle laves rigtig mange scenarie beregninger. Hvis EnergyPro skal kunne anvendes til det ønskede formål skal der derfor programmeres et modul uden om. Dette vil gøre beregningerne meget mere langsommelige, hvilket i forvejen er et meget væsentligt problem. Hvis Balmorel skal kunne bruges skal der dels kunne overføres varme mellem de enkelte områder (dette er i princippet implementeret i et addon modul) Men den kan, som det ses nu, ikke koble investering i fjernvarmerør ud og ind mellem forskellige områder, med det til følge at det påvirker både andre investeringer og prisdannelsen.

30 Side 30 Inden dette projekt forsættes i en fase 2, skal det nærmere undersøges, hvad det vil kræve at om-programmere EnergyPro og Balmorel. Set i lyset af de væsentlige vanskeligheder der har været i dette forstudie med at opnå nogle gode beregnings løsninger inden for en rimelig beregningstid Energyplan EnergyPLAN is a user-friendly tool designed in a series of tab sheets and programmed in Delphi Pascal. Input is defined by the user in terms of technologies and cost specifications. The main purpose of the model is to assist the design of national or regional energy planning strategies on the basis of technical and economic analyses of the consequences of implementing different energy systems and investments. The model encompasses the whole national or regional energy system including heat and electricity supplies as well as the transport and industrial sectors. All thermal, renewable, storage and conversion and transport technologies can be modelled by EnergyPLAN. The model is a deterministic input/output model. General inputs are demands, renewable energy sources, energy station capacities, costs and a number of optional different regulation strategies emphasising import/export and excess electricity production. Outputs are energy balances and resulting annual productions, fuel consumption, import/export of electricity, and total costs including income from the exchange of electricity. Compared to other similar models, the following characteristics of EnergyPLAN can be highlighted: EnergyPLAN is a deterministic model as opposed to a stochastic model or models using Monte Carlo methods. Therefore, with the same input, it will always come to the same result. EnergyPLAN is based on analytical programming as opposed to iterations, dynamic programming or advanced mathematical tools. This makes the calculations direct and the model very fast when performing calculations. In the programming, any procedures which would increase the calculation time have been avoided, and the computation of one year requires only a few seconds on a normal computer, even in the case of complicated national energy systems. EnergyPLAN is an hour simulation model as opposed to a model based on aggregated annual demands and productions. Consequently, the model is able to analyse the influence of fluctuating renewable energy sources on the system as well as weekly and seasonal differences in electricity and heat demands and water inputs to large hydro power systems. EnergyPLAN is aggregated in its system description as opposed to models in which each individual station and component is described, e.g. in EnergyPLAN district-heating systems are aggregated and defined as three principle groups. EnergyPLAN optimises the operation of a given system as opposed to models which optimise investments in the system. However, by analysing different systems (investments), the model can be used for identifying feasible investments. EnergyPLAN provides a choice between different regulation strategies for a given system as opposed to models in which a specific institutional framework is incorporated. EnergyPLAN analyses one year in steps of one hour as opposed to scenario models analysing a series of years. However, several analyses each covering one year may of course be combined into scenarios.

31 Side 31

32 Side Balmorel Der har været noget korrespondance med Hans Ravn, som er den oprindelige bagmand bag Balmorel, angående mulighederne for at omstrukturere balmorel til dette formål. Der ses derfor muligheder for at tilpasse Balmorel og det vil være en stor fordel hvis en model til dette formå vil kunne gøre brug af balmorels simulering af elmarkedet. &Itemid=2 What is Balmorel? Balmorel is a model for analysing the electricity and combined heat and power sectors in an international perspective. It is highly versatile and may be applied for long range planning as well as shorter time operational analysis. The model is developed in a model language, and the source code is readily available, thus providing complete documentation of the functionalities. Moreover, the user may modify the model according to specific requirements, making the model suited for any purpose within the focus parts of the energy system. What can Balmorel be used for? The Balmorel model has been applied in projects in Denmark, Norway, Estonia, Latvia, Lithuania, Poland, Germany, Austria, Ghana, Mauritius, Canada and China. It has been used for analyses of, i.a., security of electricity supply, the role of flexible electricity demand, hydrogen technologies, wind power development, the role of natural gas, development of international electricity markets, market power, heat transmission and pricing, expansion of electricity transmission, international markets for green certificates and emission trading, electric vehicles in the energy system, environmental policy evaluation. See Cases and Publictions for description of ongoing and past projects using the Balmorel model. The Balmorel model is coded in GAMS, and the above conditions apply to the GAMS code only. In order to run the model on a computer you must apply the appropriate software, and this is not free. You will need the GAMS software and a solver, see the getting started page. The Balmorel Model:Theoretical Background 5.4 Heat distribution: Heat transmission between areas is not possible in the model.

33 Side Sivael Simulerings-perioden er fra én dag til ét år. Programmet kan håndtere kondensanlæg, kraftvarmeanlæg - både modtryk og udtag, men også vindkraft, ellager (batteri eller pumpekraft) og handel med udlandet. Programmets tidsstyring er en sand kalender, og alle data gælder fra et givet tidspunkt. Det er således muligt at ændre data i princippet fra time til time. Der er muligt at lægge en skyggepris på forskellige data eksempelvis emissioner. De termiske anlæg har op til tre brændselstyper med angivelse af maksimal andel for hver type. Programmet vælger så den billigste brændselskombination under hensyntagen til skyggepriser for emissioner.som output er der en standardrapport for hele simuleringsperioden og mulighed for at vælge en lang række forskellige data ned til timeniveau EnergyPRO EnergyPRO er et komplet IT-værktøj til beregning af energi og økonomi for fjernvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker. energypro gør det let at foretage investeringsanalyser af f.eks. geotermianlæg, solfangeranlæg, elkedler, varmepumper og sammenkobling af fjernvarmeområder. energypro bruges også til budgetlægning og analyser af deltagelse på flere elmarkeder som f.eks. regulerkraftmarkedet og primærreserven. Modul Region Region Dette modul er værdifuldt, hvis man ønsker at bruge energypro i forbindelse med regional energiplanlægning. I modulet definerer brugeren de forskellige beliggenheder i regionen hvor efterspørgsels- og produktionsenhederne er placeret. Beregningsmodel Beregningsmodellen er opbygget ud fra 15 års erfaringer med energiberegninger for komplekse energisystemer. Metoden bygger på en iterativ teknik, hvor produktionerne prioriteres ind efter en valgt styringsstrategi, hvorunder varmelager og evt. brændselslager udnyttes bedst muligt og antallet af starter minimeres.

34 Side 34 Typisk prioriteres der efter at opnå de højeste el-priser, men også andre krav kan komme på tale. F.eks. kan mængden af brændsel være givet (affald og biogas) og brændslet kan opbevares i et brændselslager med en begrænset kapacitet (biogas). Eller værket kan have et krav om først at dække f.eks. lokalitetens elbehov for først derefter at producere til elnettet. Modellen kan regne på i princippet alle kraftvarme-enheder, f.eks. motorer (et eller flere brændsler f.eks. naturgas og biogas) med eller uden economizer, dampturbiner med eller uden dampindsprøjtning og spidslast-kedler. Der kan anvendes varmeafblæsning. Lastkurver og udetider for de enkelte energianlæg kan medtages efter behov.

35 Side 35 APPENDIKS B :BESKRIVELSE AF ANVENDELSE AF MODELLEN Efter at modellen var strikket sammen blev der udført en række beregninger. På denne side ses skærmbilleder for modellen efter en beregning er afsluttet. Det ses at beregningstiderne ligger fra 2 til 4 timer. Hvis man ønsker at ændre i modellen gøres det enten ved at ændre direkte i cellerne i regnearket eller ved at ændre på restriktionerne for solveren. Dette er markeret med en pil. Det kan ses at der er forskellige konvergensforløb afhængig af restriktioner

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

FJERNVARMEANALYSE I REGION MIDTJYLLAND BILAG, CASE-OMRÅDET

FJERNVARMEANALYSE I REGION MIDTJYLLAND BILAG, CASE-OMRÅDET FJERNVARMEANALYSE I REGION MIDTJYLLAND BILAG, CASE-OMRÅDET BILAG, CASE-OMRÅDET Revision 1 Dato 2014-11-18 Udarbejdet af Bjarne Lykkemark/Niels Beck-Larsen Kontrolleret af Jane Moustgaard Godkendt af Bjarne

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark

The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark The role of power to heat Heat pumps, electrical heat boilers and heat storage Lessons from Denmark Marie Münster Senior Researcher DTU Management Engineering maem@dtu.dk Agora, Berlin 24/9 2015 25-09-2015

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

energypro version 3.3

energypro version 3.3 energypro version 3.3 Version 1 energypro version 3.3 - spotmarkedsberegninger - automatisk beregning af driftsstrategier Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser 15/5 1 HM Indledning Nyheder Indholdsfortegnelse

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1

FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 FlexCities Projektidé til FjernvarmeVækst, Fase 1 1 Overordnet vision og motivation Fjernvarmeværkerne i Horsens, Dagnæs-Bækkelund, Hedensted, Løsning og Brædstrup har undersøgt mulighederne for at forbinde

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere