POLYFON LEDELSE LEDELSENS MUSIKALITET
|
|
- Patrick Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POLYFON LEDELSE BETINA W. RENNISON, PH.D., CAND.SCIENT.ADM. EKSTERN LEKTOR CBS, LEDELSE, POLITIK & FILOSOFI LEDELSESFORSKER, FORFATTER & FOREDRAGSHOLDER MOBIL En af de afgørende udfordringer for ledelse i dag er at mestre samtidigheden af mange forskelligartede og umiddelbart uforenelige krav og forventninger. Ledelse handler om at koordinere hensyn, der trækker i forskellige retninger, afbalancere interesser, som ikke rigtig kan afbalanceres, og koble værdier, der ofte strider mod hinanden. Ledelse er at befinde sig i spændingsfeltet mellem konkurrerende stemmer. Det er leve med flertydigheden som fast makker. Al den kompleksitet kan lederen frustreres over eller gøre sig til offer for. Lederen kan henvise til sit krydspres og passivt lade sig fastlåste i en klemme af disse modstridende ydre vilkår. Lederen kan også lære at acceptere og håndtere det. Polyfoni-metaforen er i modsætning til krydspres-metaforen optimistisk den tror på oprøret fra neden på den enkelte leders evne til aktivt at håndtere og orkestrere de mange stemmer. Dét er grundpointen i artiklen. 1 LEDELSENS MUSIKALITET Utallige er de gange hvor der henvises til lederes placering i urimelige og handlingslammende krydspres mellem uforenelige interesser og værdier. Ligeså utallige er de gange, hvor løsningen udråbes til at være øget dialog, større gensidig forståelse samt etablering af sympatiske balancer. Og stor er skuffelsen og nederlaget når enigheden til trods for velmenende indsatser alligevel ikke nås. Måske vi skulle gå anderledes til værks. En alternativ tilgang vil være at anerkende forskelligheden frem for at bekæmpe den, at tage den uundgåelige kompleksitet på sig frem for at forsøge at reducere den, at lade enigheden begrænse sig til en enighed om at være uenige og at se de altid tilstedeværende paradokser som produktive frem for paralyserende. Verden hænger sammen gennem forskelle. Kunsten er at håndtere og lede dem. Dét er den polyfone ledelses gebet. Fra musikkens verden ved vi, at polyfonien har et ganske særligt kendetegn; polyfoni er ikke monofoni (enstemmighed), ej heller homofoni (én førende stemme styrer de andre ledsagende stemmer) eller harmoni (alle stemmer stemmes overens eller smelter sammen). Polyfoni er netop flerstemmighed en musik bestående af ligeberettigede stemmer, der fungerer som selvstændige melodier med egen rytme. Og som kun sekundært harmonerer med hinanden. Den polyfone orkestrering består således i kunsten i at komponere flere selvstændige stemmer og på den vis føje en eller flere modstemmer (kontrapunkter) til en melodi. Sådan kunne vi vælge at begrebsbestemme ledelse. Ledelse er at bedrive en polyfonisk musikalitet. At høre alle stemmerne (alle positionerne), 1 Artiklen har karakter af en synops til en påtænkt bog om Polyfon ledelse (et begreb jeg gentagne gange har beskæftiget mig med i forskellige sammenhænge, men aldrig udfoldet i en særskilt publikation). Bogprojektet er i sin spæde begyndelse så alle kommentarer og gode ideer af enhver art er mere end velkomne. 1
2 lovsynge hver og en (træne gehøret for den anden stemme, for oppositionen ) og orkestrere dem i en for situationen passende komposition. 2 STEMMERNE Hvilke forskelligartede stemmer er det så, der typisk omgiver ledelsen? Lad os tage et ridt henover nogle af dem. - Rettens stemme (legalitetsoptik); en af de klassiske og stadig meget højrøstede stemmer (særligt i offentlige organisationer) er reglerne uanset hvilket område man befinder sig indenfor er det i større eller mindre grad lovreguleret. Lederne må kende lovens bogstav og alle de nye regler og regulativer, der hele tiden dukker op. Hertil kommer mængden af koncepter, værktøjer og procedurer, hvorigennem ledelsen kan/skal formalisere, standardisere og dokumentere processer, produkter og personale. En leder må kunne tale juraens og bureaukratiets sprog. - Politikkens stemme (magt-optik); hvad enten der er tale om en virksomhedsbestyrelse eller en kommunalbestyrelse er ledelse altid underlagt et politisk mandat i en eller anden form. Ledere forventes at agere i relation til hvad politikerne/bestyrelsen formaner eller pludselig alligevel ikke formaner. Og lederne skal også selv agere mikro-politikere i hverdagen; dvs. udtænke strategier, kæmpe for deres sag, tage definitionsmagten og forhandle sig til en magtfuld position i ledelsesrummet. - Økonomiens stemme (penge-optik); om end the business of business er meget mere end business, er økonomi selv sagt også i spil. Afvejningen af pengene er ikke mindst i disse krisetider et yderst pressende hensyn. Ledere forventes at agere budgetbisser, der har styr på pengene. Ud fra diverse rentabilitetsbetragtninger og cost-benefit analyser forventes lederne kompetent og ansvarsfuldt at disponere med de altid knappe ressourcer. Og til stadighed tilstræbe sorte tal på bundlinjen. - Mediernes stemme (nyhedsoptik) er ligeledes præsent for mange ledere der skal kommunikeres til pressen, den skal fodres og håndteres. Nyhedsværdien er ofte stor og dramaerne mange når medierne konstruerer sine helte, skurke, ofre og vindere. Det kan blive ganske prekært, når lederen kommer i kløerne på en informationshungrende journalist, der primært går efter det som har karakter af en god og opsigtsvækkende nyhed. - Videnskabens stemme (videns-optik) er ganske afgørende i videnintensive organisationer, hvor man må kende til de nye forskningsresultater og nye teknologier for at holde trit med udviklingen inden for ens område. Tænk bare på robot-teknologien indenfor plejeområdet, der rummer alt fra dementes robot-sæler til intelligente toiletter, der klarer alt omkring besørgelsen. En moderne leder forventes at kende til videnskabens nye, smarte og ikke mindst ressourcebesparende opfindelser. Den videnskabelige logik ses ligeledes i brugen af evidensbaserede metoder, i den fortsatte analysering, registrering og evaluering af ens produktion og organisation. 2 Polyfonibegrebet stammer oprindelig fra musikken, men har over tid spredt sig til andre sfærer. Fra 1920 erne flytter begrebet således ind i malerkunsten samt i litteratur- og sprogforskningen. Litterær polyfoniteori (f.eks. Mikhail Bakhtin) forstår polyfoni som et spil mellem jævnbyrdige stemmer, og det er denne forståelse, der senere tages op af samfundsvidenskaben, herunder organisationsteorien med dens begreber om multivoiced organisations og polyfonic organisations (f.eks. B. Czarniawska, M. Hazen; M. Kornberger, S. Clegg og C. Carter; N. Åkerstrøm Andersen). Begrebets historik udfoldes i bogen. Samt i øvrigt dets ligheder og forskelle ift. lignende begreber; f.eks. domæneteorien. 2
3 - Pædagogikkens stemme (uddannelsesoptik) lader sig høre i relation til den aldrig færdiguddannede leder såvel som medarbejder. Læring er et livslangt forehavende. Vi skal lære, aflære og lære at lære. Vi skal være forandringsparate ikke erfaringsramte. Vi skal altid bevæge os, videre, fremad. At skabe denne bevægelse er alles ansvar vi har som bekendt ansvar for egen læring, men det er lederens ansvar at facilitere og supervisere undervejs. Lederen kan ikke lade (ud)dannelsens stemme overhørig. - Omsorgens stemme (hjælpe-optik) er med koncepter som Det rummelige arbejdsmarked, og Corporate Social Responsibility blevet en del af ledelsens repertoire. Vi forventes at medtænke, vise omsorg og tage ansvar for såvel den nære som den fjerne omverden. At yde hjælp eller hjælp-til-selvhjælp. At være lydhøre over for den andens behov. Ledelse er omsorgsledelse i bred forstand. Ledelse handler ikke om at tænke for andre, men at tænke på andre. - Kærlighedens stemme (intim optik). Med de senere års fokusering på det hele menneske, hvor alt privat gøres arbejdspladsrelevant, kommer lederen tættere og tættere på den enkelte medarbejder. Lederen betjener sig af flere og flere intimteknologier (MUS, coaching, anerkendende ledelse), der går tæt ind på livet af medarbejderne for at kunne påvirke deres engagement ( passion ) og loyalitet ( troskab ). I en sådan optik må lederen anerkende medarbejderen som han/hun er, give partneren frihed og følge kærlighedens budskab om at give den anden mulighed for at give i den dobbelte betydning af at give noget af sig selv (sit hele selv) af sig selv; dvs. uden at lederen har bedt om det. Ordrer lægger kærligheden død foregribelse derimod giver den liv. Ledelse handler her om at forføre medarbejderen til at blive medleder til at lade sig forene som i ægteskabet. - Sundhedens stemme (krops-optik) lader sig også høre. Sundhed er ikke længere en privatsag, det er blevet et statsanliggende og et ledelsesanliggende. Sundhedsledelse er en ny ledelsesdisciplin. Der foretages diverse sundhedsfremmende foranstaltninger; motion-på-jobbet programmer, sund livsstil og sund mad projekter etc. Sundhed er noget der ledes på. Biopolitik kalder den franske filosof Michel Foucault det. Ledelsens genstand er ikke blot medarbejderens arbejdsudøvelse og mentale forestillinger ( hand, head and heart ), men også deres fysiske formåen og evne til at regulere og omprogrammere egen krop. - Miljøets stemme (økologi-optik); ledelse handler ikke bare om at skabe en sund sjæl i et sundt legeme, også et sundt miljø er et ledelsesansvar. Der skal tages miljøhensyn ikke alene fysiske og psykiske arbejdsmiljøhensyn, men også hensyn til vores fælles natur, til genopretningen af vores øko-system. Som klima-kommissionen for nylig har proklameret er vi alle medansvarlige for vores klodes tilstand. Såvel offentlige som private ledere må tage et forpligtende ansvar og gå foran som rollemodel. - Kunstens stemme (æstetisk optik) er også kommet indenfor i ledelsesuniverset og det ikke bare i form af kunstforeninger og skiftende kunstudstillinger i kantinen, men også i form af alle mulige æstetiske og grafiske virkemidler; farver, lyde, pjecer og pod-casts til at frame budskaber og forbedre formidlingen. Og i mere abstrakt forstand i forhold til kravet om kreativitet i ledelse med midler som fantasi, intuition og improvisation. Målet er, at lederen, som kreativ kunstner forvandler og former et givent materiale; en organisation, en opgave, et personale, ved at fjerne alt det overflødige, der forhindrer os i at se skulpturen inde bagved; kernen i opgaven, organisationen og personen. - Psykologiens stemme (autencitetsoptik) Bliv den leder du er, lyder denne stemme. For at kunne lede andre må man først og fremmest kunne lede sig selv. Det er grundantagelsen i det personlige lederskab, der efterhånden har gjort sig gældende en årrække på ledelsesfeltet. Den enkelte leder må finde ind til sin egen indre kerne af talenter, værdier og visioner. Og lede sig selv og andre via denne selvindsigt og selverkendelse. Det giver troværdighed og helstøbthed, at en leder er i kontakt med sig selv og tør bringe sig selv i spil. Vi må aldrig gå imod os selv. Vi skal være tro mod den vi er, det vi føler og mener. At lede er ikke at spille en 3
4 rolle (ydre-styret, fremmedrefererende), men at træde i karakter som person (indre-styret, selvreferende). At udvikle og udvise lederskab forudsætter en autentisk person, der står ved hele sin personlighed og er bevidst om egne styrker og svagheder. Og som kontinuerligt drager omsorg for en fortsat personlig udvikling, hele tiden flytter sig og prøver grænser af for at finde sig selv på ny. Dét er klangen i denne psykologiens stemme. - Spiritualitetens stemme (åndelig optik) er de senere år trængt ind i ledelsen. Spirituel ledelse er blevet en ledelsesdisciplin med egne bøger, konferencer og sites (f.eks. spirituelledelse.dk) samt åndelige metoder som; mindfullness, meditation, yoga, visualiseringsrejser, zenmanagement, U-teori. Alt sammen for at skabe spirituel vækst; individuelt som organisatorisk. En vækst, hvor vi indser, at der er noget, der er større end os selv. Der er en kraft, som transcenderer vores snævre selv. Der er en dyb, indre søgen; en longing og belonging, efter en fyldigere personlig sammenhæng. Via denne åndelige livsanskuelse og troen på en iboende guddommelighed (hvad enten den tager form af indre stemmer eller ydre religiøs tro) er ledelsesfordringen at tænke og handle på baggrund af en klar bevidsthed og en ren samvittighed. Med det mål at nå den højere mening til fælles bedste. Som det ses er alle disse stemmer i ledelsens polyfoni af vidt forskellig karakter, de gør noget forskelligt til genstand, har differentierede mål og midler. Og med varierende vægt trænger de sig alle på og påberåber sig, at netop deres stemme har krav på at blive hørt. Ingen må overhøres, overdøve andre, bringes til tavshed eller tvinges ind i en umulig form for samharmoni. Sådan er betingelserne i et hyperkomplekst samfund, i en moderne multi-voiced organisation og ikke mindst i idealet om professionel ledelse, hvor en leder forventes at besidde flere fagligheder og kunne reflektere og agere ud fra flere saglige positioner. TEORIEN Som læseren måske har noteret sig, er jeg inspireret af den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann og tesen om det funktionelt differentierede samfund, der iagttager og konstruerer sig selv ud fra flere forskellige refleksionscentre eller autopoietiske funktionssystemer, der er lukket om egen funktion og systemoptik (læs: symbolsk generaliserede medie og binære kode ). Funktionssystemerne og deres medier (eller optikker) ordner og dirigerer kommunikationen i samfundet, i organisationer og interaktioner (Luhmanns trilogi af sociale systemer) og influerer på hvordan vi som mennesker (læs: psykiske systemer) tildeler verden og dermed os selv mening. Lad os for nærmere at kunne begribe den polyfone ledelse dvæle lidt ved konsekvenserne af denne medierede kommunikation. Den har fire konsekvenser: 1. Medierne hjælper os til at se verden på en bestemt måde Medierne tilbyder hver for sig et allerede fikseret blik, hvorigennem verden iagttages. Vi får udstukket en særlig meningshorisont, et fast repertoire af meninger, mål og midler, en ganske bestemt orienterings- og referenceramme og et fortroligt beslutningsgrundlag, vi kan knytte an til. Det indsnævrer valgmuligheder, reducerer kompleksitet, øger operationsdueligheden, muliggør forventningsberegning og giver tempo-fordel i konkrete kommunikationer. 2. Medierne blænder os i forhold til at se verden på en anden måde Ud fra et bestemt mediets optik findes noget relevant andet irrelevant, noget vælges til, andet fra, noget tematiseres og konstrueres på én bestemt og ingen andre måder. Der sættes klare grænser for, hvad der anses som normalt og afvigende, acceptabelt og kritisabelt. Når vi iagttager verden gennem et bestemt medie bliver vi således blinde for andre måder at se tingene på. Ganske enkelt. Det kan ikke være anderledes. Al iagttagelse sker ud fra en blind plet. Blindhed er uundgåelig en betingelse for at se. Hvert system konstruerer sin egen virkelighed i en stærkt forenklet form. Det orienterer sig via en bekvem blindhed. 4
5 3. Medierne umuliggør en fælles forståelse på tværs Det er ikke konsensus, end ikke kompromis, men ofte kontrovers (eller ignorans), der er resultatet. De mange medier strides alle om at få lov til at besætte kommunikationen (organisationen, ledelsen). Det er en kodernes kamp, hvor de slås om territoriet og kappes om hvor grænserne for det ene kommunikationsregime ender og det andet begynder. Her kan der aldrig opnås konsensus, fælles forståelser eller lydhøre dialoger. Det vi får er kreative misforståelser i eget favør, diverse afkodnings- og hackingsforsøg for at aflure og få kontrol over modparten samt løse og midlertidige koblinger mellem på én gang selvstændige og afhængige stemmer [jeg opererer med tre koblingsformer; singulær, parasitær og komplementær kobling udelades her, men udfoldes i bogen]. 4. Medierne muliggør perspektivrigdom Funktionssystemerne har hver deres gesjæft, men tillader sig også at give deres besyv med næsten uanset hvad der debatteres. Det giver forvirring og irritation, nuvel. Men det giver også en perspektivrigdom. Mit studie af lønledelse viser f.eks. at løn er ganske mere flertydigt end umiddelbart antaget; løn tematiseres både som en rettighed, en økonomisk belønning, en pædagogisk udmærkelse, en kærlighedserklæring og en moralsk dom hvilket øger lønnens funktionsrum og ledelsens handlerum (Rennison 2003, 2007). Og mit studie af mangfoldighedsledelse viser, at mangfoldighed ikke blot som det internationale litteratur hævder defineres på tre faconer, men tillægges faktisk hele otte forskellige betydninger alt efter om det betydningslades efter rationalerne; ret, socialt ansvar, økonomi, uddannelse, innovation, moral, etik eller frihed der er flere veje at gå i mangfoldighedsarbejdet mangfoldigheden er mangfoldig (Rennison 2009). Pointe 1: Der er ikke blot én forståelse og tilgang til begreber, fænomener, personer, ting. Der er mange. Vi behøver ikke se entydigt på tingene hele tiden. Principielt er der ingen fast rangordning, intet første system eller sidste reference. Der er altid en flerhed af medier til rådighed i tematiseringsarbejdet. Det er ikke hierarki, men heterarki, der er på spil dvs. et objekt har ikke en entydig reference, men kan gives en mængde betydninger alt efter hvilket systemperspektiv og medie, der anlægges (som bekendt konstruktivismens/poststrukturalismens grundpointe). Pointe 2: Valget af medie er selv sagt ikke uskyldigt. Det gør f.eks. en verden til forskel om vi koder lønbeslutningen i lyset af et rettighedsargument eller et kærlighedsargument, eller om vi søger at øge mangfoldigheden ved at henvise til diskriminationsregler, økonomisk ressourceudnyttelse, rummelighedsargumenter, kompetence- og innovationsforbedringer eller multikulturelle gevinster. Den polyfone ledelse henviser til, at en hvilken som helst kommunikation om hvad som helst kan formes efter forskellige medier og således antage vidt forskellig karakter med vidt forskellige konsekvenser. Det stiller den polyfone ledelse overfor en stor udfordring: Der skal konstant træffes afgørelser om valg af medie om hvilke præmisser, der skal ligge til grund i en given beslutningsog kommunikationssituation. Ledelse handler altså ikke bare om at træffe beslutninger, men også om at sætte præmisserne for beslutningerne; den polyfone ledelse er en beslutningstagning af anden orden. Og i denne beslutningstagen er der ingen præmishorisont til at regulere om valget er godt nok. Der vil jo altid være andre sagligheder, der gør alt for at oplyse lederen om hans/hendes blinde plet om alt det, der med det valgte blik, så ikke er blik for. Ledelse er en udsat position, der hele tiden mindes om, at positionen er til forhandling at alting altid kan være anderledes. Kontingensen; intet er nødvendigt, intet er umuligt, er grundbetingelsen i en kompleks polyfoni. Pointe 3: Præmissætningen former ikke alene kommunikationen og det den tematiserer, men også ledelsen. Ledelse bliver nemlig også selv til noget forskelligt afhængigt af, hvilket rationale der trækkes på. Økonomi gør eksempelvis ledelse til et spørgsmål om kalkuleret transaktion og intet andet, i et pædagogisk blik reserveres ledelse til supervision af læringsduelighed, i en moralsk kommunikation reduceres ledelse til domfældelse over agtede/misagtede, i en kærlig kommunikation udfoldes ledelse som forførelse af committede partnere, mens en retlig kodificering definerer ledelse ud fra en klassisk legal autoritetsbetragtning. Det er således ikke givet, hvad ledelse handler om ledelse er et flersidigt fænomen. Det kan ikke andet end at være kontekstbestemt. Den polyfone ledelse skaber derved sin egen polyfone ledelse. Den gør en dobbelt forskel. 5
6 STRATEGIEN Hvordan håndteres så denne polyfone ledelse? Eller lad mig begynde med at spørge på en anden måde: Hvilke strategier benyttes typisk når ledere skal håndtere flere forskellige og ofte uforenelige hensyn? På listeform kunne de se sådan ud; [udfoldes i bogen 3 ] Ignoransstrategi - vi hører ikke polyfoniens mange stemmer ( tonedøv ) Fundamentalistisk strategi - vi vælger side, enten-eller (monofoni/homofoni) Balanceringsstrategi - vi mixer i både-og hybrider Dekoblingsstrategi - vi udskyder (tid), vi prioriterer (sag), vi arbejdsdeler (social) Hykleristrategi - vi lader som om vi hører alle stemmer (skinmanøvre) Disse strategier får karakter af overlevelsesstrategier, de reproducerer krydspresretorikken og gør alt for at omgå og fravælge de paradokser og dilemmaer som samtidigheden af forskelligartede hensyn og værdier skaber. En polyfon ledelse fordrer omvendt et tilvalg af paradokserne. Den lader sig hverken lamme af (eller bliver ekstatisk af paradokser), men er optaget af de spændinger, som paradokserne hele tiden skaber, og de mulighedsbetingelser, som dette medfører. To polyfone strategier byder sig til; Refleksionsstrategi - vi hæver os op over situationen så vi får et udsyn over stemmerne og de indlejrede dilemmaer (baggrund, indhold, konsekvens) og der ud fra træffes et mere reflekteret (analytisk) valg/fravalg. Fra første til anden ordens position. Profleksionsstrategi: - vi gør noget i nuet, vi er i dilemmaet, leger kreativt og innovativt med dets grænser og muligheder i et eksplorativt laboratorium, hvor det på godt og ondt må vise sig hvad der virker i den konkrete praksis. Uanset om det er refleksions- eller profleksionsstrategien; den analyserende tankes eller den eksperimenterende handlings vej, der vælges, kræver den polyfone ledelse fire operationer: 1. Orientering: Først og fremmest må den polyfone ledelse være åben for og bevidst om, at der faktisk kan kommunikeres med udgangspunkt i forskellige referencerammer. 2. Hacking: Dernæst må ledelsen hacke sig ind på de mange koder for at kende deres ræsonnement, mønstre og konsekvenser. 3. Oscillering: For så at vekselvirke og jonglere mellem rationalerne og afveje de respektive koders indflydelse i en given situation. 4. Eksekvering: Og til slut træffe et valg om, hvilke koder der skal gøres gældende hvornår. 3 Strategierne fremgår desuden af min bog Ledelsens Genealogi (udkommer medio januar 2010) under betegnelsen af-paradokseringsstrategier (se kapitel 7). Inspirationen er hentet fra Brunsson 2002; Czarniawska 2005; Gumbrecht 1991; Luhmann 2000: , 2003; Majgaard 2008; Røvik
7 Polyfon ledelse er en paradoksal operation mellem konsekvent og kontingent ledelse: På én gang skal der reduceres kompleksitet ved at lægge et bestemt rationale som præmis for beslutningen og ledelsen og samtidig skal der produceres kompleksitet ved at opretholde valget mellem forskellige alternativer og derved sikre et bredt beslutningsgrundlag og en mangfoldig ledelsespalet. Den polyfone ledelse er ikke uden udfordringer; afslutningsvis et par af slagsen: Hvordan formår ledelsen at repræsentere den organisatoriske helhed og skabe sammenhæng, når helheden er en flerhed og når ingen værdier principielt har primat over andre? Hvordan håndterer den tilsyneladende umulighed, der ligger i, at det, man vil lede, og det, man vil påvirke, ofte orienterer sig efter andre koder end de(n), man selv leder fra? Hvordan kan man kommunikere og lede, når man ikke er herre over om ens kommunikation videreføres som en retlig kommunikation, en økonomisk, en pædagogisk, en moralsk eller noget helt femte? Hvordan sikres troværdighed, når der altid kan indtages et andet standpunkt? Eller er det netop troværdigt og imødekommende, at alle stemmer høres? Hvordan skabe den rette polyfone komposition i den konkrete situation? Hvilke hensyn skal betones? Hvilke skal nedtones? Og hvornår? Hvordan overhovedet koordinere hensyn, der trækker i forskellig retning? Hvordan sammenligne værdier, der knap nok lader sig sammenligne? Hvordan koble koder som vanskeligt lader sig sammenkoble? Hvordan er det med andre ord muligt at komponere en polyfoni ud af noget, der snarere kan minde om en kakofoni? Lad mig afslutte med dette citat af sociologen Zygmunt Bauman, der selv om det er sagt i anden sammenhæng ganske godt fortætter budskabet: Jo, der er en kakofoni af stemmer, og næppe en eneste melodi vil blive sunget i kor, men bare rolig: ingen melodi er nødvendigvis bedre end en hvilken som helst anden melodi, og hvis den endelig var, ville man ikke kunne vide det så det står jer frit for at synge (om muligt komponere) jeres egen melodi. (Zygmunt Bauman 2002: 124). Tonen er hermed slået an. 7
8 Litteraturliste Andersen, N.Å. (2001): Beslutningens ubesluttelighed, Nordiske Organisasjonsstudier, nr. 2/01, årg. 3, s Andersen, N.Å. & Born A. (2001): Kærlighed og omstilling, Italesættelse af den offentligt ansatte, København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Andersen, N.Å (2003): Polyphonic organisations. I T. Bakken, T. Hernes (eds.), Autopoietic organization theory, drawing on Niklas Luhmann s social system perspective. Norway: Abstrakt, Sweden: Liber, Herndon, Oxfordshire: Copenhagen Business School Press. Hazen, M. (1993): Towards polyphonic organization. Journal of Organizational Change Management, 6(5), Højlund, H. & Knudsen, M. (red.) (2003): Organiseret kommunikation systemteoretiske analyser, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kornberger, M., Clegg, S. R., & Carter, C. (2006): Rethinking the polyphonic organization: Managing as discursive practice. Scandinavian Journal of Management, 22(2006), Luhmann, N. (1977): Differentiation of society, The Canadian Journal of Sociology, vol.2, nr.1/77. Luhmann, N. (1982): Interaktion, Organization and Society in Luhmann: The differentiation of Society, Comlumbia University Press, New York. Luhmann, N. (1989): Ecological communication, Chicago: The University of Chicago Press. Luhmann, N. (2000): Sociale systemer, København: Hans Reitzels Forlag. Majgaard, K. (2008): Slip paradokserne løs! - Laboratorier for ny offentlig styring, i Økonomistyring og Informatik, 24.årgang 2008/09, nr. 3, s Qvortrup, L. (1998): Det hyperkomplekse samfund, København: Gyldendal. Rennison, B.W. (2003): Offentlig ledelse i tekst, tal & tale en konstitutionskamp i tid og rum. Ph.d. afhandling. Copenhagen Business School, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Rennison, B.W. (2007): Cash, Codes and Complexity - New Adventures in the Public Management of Pay Scales, Scandinavian Journal of Management, vol. 23, no. 2, 2007: Elsevier. Rennison, B.W. (2009): Kampen om integrationen Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse, 2009, København: Hans Reitzels Forlag. Rennison, B.W. (2011): Ledelsens Genealogi Offentlig ledelse fra tabu til trend, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Salamon, K.L.G. (2000): No borders in business: the managerial discourse of organizational holism, i Bewes, T. & Gilbert, J. (eds.): Cultural capitalism, London: Lawrence & Wishart. Steyaert, C. (1997): Organizing in a multi-voiced world, Paper collection from a conference in Leuven, Belgium, June 4-6. Thomson, C. (1990): Mikhail Bakhtin and the Epistomology of discourse, Crititical Studies, vol 2, Amsterdam: Rodopi. Thyssen, O. (1991): Penge, magt og kærlighed. Teorien om symbolsk generaliserede medier hos Parsons, Luhmann og Habermas, København: Rosinante. Thyssen, O. (1997): Værdiledelse om organisationer og etik, København: Gyldendal. Thyssen, O. (2000): Iagttagelse og blindhed, København: Handelshøjskolens Forlag. 8
POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.
1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG
Læs merePOLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com
1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde
Læs merePOLYFON LEDELSE. Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni
1 POLYFON LEDELSE 2 Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Ledelsesforsker, forfatter & foredragsholder Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com
Læs mereLEDELSE UNDER FORANDRING
ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:
Læs mereOFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER
Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060
Læs mereVelfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereNy sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereNiklas Luhmann ( )
Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereSkoleledelse Mellem styring og potentialisering
Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School
Læs mereReformprocesser i den offentlige sektor
Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereÅrsmøde for tandplejens ledere
Årsmøde for tandplejens ledere 23. og 24. april 2015 i Vejle Glæd jer til endnu et forår på Hotel Munkebjerg i Vejle. Vi har atter engang bestilt bøgen til at springe ud i hovedet på os. Vi har også bestilt
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDifferentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereBLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE
5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling
Læs mereOffentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS
Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer
Læs mereForandring, udvikling og Innovation
Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger
Læs mereAnne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING
COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching
Læs mereFrivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereSammen om ustyrligheden
Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs merePå vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School
På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereSkoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer
Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb
Læs mereLedelse af læring Orkestrering af potentialitet
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereLektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik
Læs mereProfessionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer
SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereVelfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych
Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle
Læs mereFrisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser
Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:
Læs mereUdviklingsbistand gaver i gensidig tillid
Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereLektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereFå mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth
Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereRetreat Juni 2017
Retreat 8.-11. Juni 2017 Et intenst retreat i naturen med træning i mindfulness, nærvær og personligt lederskab med Roxana Kia og Lars Lundbye Styrk dit overskud Forny din energi Træn dit fokus I den amerikansk-indianske
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDen kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser
Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mere