POLYFON LEDELSE LEDELSENS MUSIKALITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLYFON LEDELSE LEDELSENS MUSIKALITET"

Transkript

1 POLYFON LEDELSE BETINA W. RENNISON, PH.D., CAND.SCIENT.ADM. EKSTERN LEKTOR CBS, LEDELSE, POLITIK & FILOSOFI LEDELSESFORSKER, FORFATTER & FOREDRAGSHOLDER MOBIL En af de afgørende udfordringer for ledelse i dag er at mestre samtidigheden af mange forskelligartede og umiddelbart uforenelige krav og forventninger. Ledelse handler om at koordinere hensyn, der trækker i forskellige retninger, afbalancere interesser, som ikke rigtig kan afbalanceres, og koble værdier, der ofte strider mod hinanden. Ledelse er at befinde sig i spændingsfeltet mellem konkurrerende stemmer. Det er leve med flertydigheden som fast makker. Al den kompleksitet kan lederen frustreres over eller gøre sig til offer for. Lederen kan henvise til sit krydspres og passivt lade sig fastlåste i en klemme af disse modstridende ydre vilkår. Lederen kan også lære at acceptere og håndtere det. Polyfoni-metaforen er i modsætning til krydspres-metaforen optimistisk den tror på oprøret fra neden på den enkelte leders evne til aktivt at håndtere og orkestrere de mange stemmer. Dét er grundpointen i artiklen. 1 LEDELSENS MUSIKALITET Utallige er de gange hvor der henvises til lederes placering i urimelige og handlingslammende krydspres mellem uforenelige interesser og værdier. Ligeså utallige er de gange, hvor løsningen udråbes til at være øget dialog, større gensidig forståelse samt etablering af sympatiske balancer. Og stor er skuffelsen og nederlaget når enigheden til trods for velmenende indsatser alligevel ikke nås. Måske vi skulle gå anderledes til værks. En alternativ tilgang vil være at anerkende forskelligheden frem for at bekæmpe den, at tage den uundgåelige kompleksitet på sig frem for at forsøge at reducere den, at lade enigheden begrænse sig til en enighed om at være uenige og at se de altid tilstedeværende paradokser som produktive frem for paralyserende. Verden hænger sammen gennem forskelle. Kunsten er at håndtere og lede dem. Dét er den polyfone ledelses gebet. Fra musikkens verden ved vi, at polyfonien har et ganske særligt kendetegn; polyfoni er ikke monofoni (enstemmighed), ej heller homofoni (én førende stemme styrer de andre ledsagende stemmer) eller harmoni (alle stemmer stemmes overens eller smelter sammen). Polyfoni er netop flerstemmighed en musik bestående af ligeberettigede stemmer, der fungerer som selvstændige melodier med egen rytme. Og som kun sekundært harmonerer med hinanden. Den polyfone orkestrering består således i kunsten i at komponere flere selvstændige stemmer og på den vis føje en eller flere modstemmer (kontrapunkter) til en melodi. Sådan kunne vi vælge at begrebsbestemme ledelse. Ledelse er at bedrive en polyfonisk musikalitet. At høre alle stemmerne (alle positionerne), 1 Artiklen har karakter af en synops til en påtænkt bog om Polyfon ledelse (et begreb jeg gentagne gange har beskæftiget mig med i forskellige sammenhænge, men aldrig udfoldet i en særskilt publikation). Bogprojektet er i sin spæde begyndelse så alle kommentarer og gode ideer af enhver art er mere end velkomne. 1

2 lovsynge hver og en (træne gehøret for den anden stemme, for oppositionen ) og orkestrere dem i en for situationen passende komposition. 2 STEMMERNE Hvilke forskelligartede stemmer er det så, der typisk omgiver ledelsen? Lad os tage et ridt henover nogle af dem. - Rettens stemme (legalitetsoptik); en af de klassiske og stadig meget højrøstede stemmer (særligt i offentlige organisationer) er reglerne uanset hvilket område man befinder sig indenfor er det i større eller mindre grad lovreguleret. Lederne må kende lovens bogstav og alle de nye regler og regulativer, der hele tiden dukker op. Hertil kommer mængden af koncepter, værktøjer og procedurer, hvorigennem ledelsen kan/skal formalisere, standardisere og dokumentere processer, produkter og personale. En leder må kunne tale juraens og bureaukratiets sprog. - Politikkens stemme (magt-optik); hvad enten der er tale om en virksomhedsbestyrelse eller en kommunalbestyrelse er ledelse altid underlagt et politisk mandat i en eller anden form. Ledere forventes at agere i relation til hvad politikerne/bestyrelsen formaner eller pludselig alligevel ikke formaner. Og lederne skal også selv agere mikro-politikere i hverdagen; dvs. udtænke strategier, kæmpe for deres sag, tage definitionsmagten og forhandle sig til en magtfuld position i ledelsesrummet. - Økonomiens stemme (penge-optik); om end the business of business er meget mere end business, er økonomi selv sagt også i spil. Afvejningen af pengene er ikke mindst i disse krisetider et yderst pressende hensyn. Ledere forventes at agere budgetbisser, der har styr på pengene. Ud fra diverse rentabilitetsbetragtninger og cost-benefit analyser forventes lederne kompetent og ansvarsfuldt at disponere med de altid knappe ressourcer. Og til stadighed tilstræbe sorte tal på bundlinjen. - Mediernes stemme (nyhedsoptik) er ligeledes præsent for mange ledere der skal kommunikeres til pressen, den skal fodres og håndteres. Nyhedsværdien er ofte stor og dramaerne mange når medierne konstruerer sine helte, skurke, ofre og vindere. Det kan blive ganske prekært, når lederen kommer i kløerne på en informationshungrende journalist, der primært går efter det som har karakter af en god og opsigtsvækkende nyhed. - Videnskabens stemme (videns-optik) er ganske afgørende i videnintensive organisationer, hvor man må kende til de nye forskningsresultater og nye teknologier for at holde trit med udviklingen inden for ens område. Tænk bare på robot-teknologien indenfor plejeområdet, der rummer alt fra dementes robot-sæler til intelligente toiletter, der klarer alt omkring besørgelsen. En moderne leder forventes at kende til videnskabens nye, smarte og ikke mindst ressourcebesparende opfindelser. Den videnskabelige logik ses ligeledes i brugen af evidensbaserede metoder, i den fortsatte analysering, registrering og evaluering af ens produktion og organisation. 2 Polyfonibegrebet stammer oprindelig fra musikken, men har over tid spredt sig til andre sfærer. Fra 1920 erne flytter begrebet således ind i malerkunsten samt i litteratur- og sprogforskningen. Litterær polyfoniteori (f.eks. Mikhail Bakhtin) forstår polyfoni som et spil mellem jævnbyrdige stemmer, og det er denne forståelse, der senere tages op af samfundsvidenskaben, herunder organisationsteorien med dens begreber om multivoiced organisations og polyfonic organisations (f.eks. B. Czarniawska, M. Hazen; M. Kornberger, S. Clegg og C. Carter; N. Åkerstrøm Andersen). Begrebets historik udfoldes i bogen. Samt i øvrigt dets ligheder og forskelle ift. lignende begreber; f.eks. domæneteorien. 2

3 - Pædagogikkens stemme (uddannelsesoptik) lader sig høre i relation til den aldrig færdiguddannede leder såvel som medarbejder. Læring er et livslangt forehavende. Vi skal lære, aflære og lære at lære. Vi skal være forandringsparate ikke erfaringsramte. Vi skal altid bevæge os, videre, fremad. At skabe denne bevægelse er alles ansvar vi har som bekendt ansvar for egen læring, men det er lederens ansvar at facilitere og supervisere undervejs. Lederen kan ikke lade (ud)dannelsens stemme overhørig. - Omsorgens stemme (hjælpe-optik) er med koncepter som Det rummelige arbejdsmarked, og Corporate Social Responsibility blevet en del af ledelsens repertoire. Vi forventes at medtænke, vise omsorg og tage ansvar for såvel den nære som den fjerne omverden. At yde hjælp eller hjælp-til-selvhjælp. At være lydhøre over for den andens behov. Ledelse er omsorgsledelse i bred forstand. Ledelse handler ikke om at tænke for andre, men at tænke på andre. - Kærlighedens stemme (intim optik). Med de senere års fokusering på det hele menneske, hvor alt privat gøres arbejdspladsrelevant, kommer lederen tættere og tættere på den enkelte medarbejder. Lederen betjener sig af flere og flere intimteknologier (MUS, coaching, anerkendende ledelse), der går tæt ind på livet af medarbejderne for at kunne påvirke deres engagement ( passion ) og loyalitet ( troskab ). I en sådan optik må lederen anerkende medarbejderen som han/hun er, give partneren frihed og følge kærlighedens budskab om at give den anden mulighed for at give i den dobbelte betydning af at give noget af sig selv (sit hele selv) af sig selv; dvs. uden at lederen har bedt om det. Ordrer lægger kærligheden død foregribelse derimod giver den liv. Ledelse handler her om at forføre medarbejderen til at blive medleder til at lade sig forene som i ægteskabet. - Sundhedens stemme (krops-optik) lader sig også høre. Sundhed er ikke længere en privatsag, det er blevet et statsanliggende og et ledelsesanliggende. Sundhedsledelse er en ny ledelsesdisciplin. Der foretages diverse sundhedsfremmende foranstaltninger; motion-på-jobbet programmer, sund livsstil og sund mad projekter etc. Sundhed er noget der ledes på. Biopolitik kalder den franske filosof Michel Foucault det. Ledelsens genstand er ikke blot medarbejderens arbejdsudøvelse og mentale forestillinger ( hand, head and heart ), men også deres fysiske formåen og evne til at regulere og omprogrammere egen krop. - Miljøets stemme (økologi-optik); ledelse handler ikke bare om at skabe en sund sjæl i et sundt legeme, også et sundt miljø er et ledelsesansvar. Der skal tages miljøhensyn ikke alene fysiske og psykiske arbejdsmiljøhensyn, men også hensyn til vores fælles natur, til genopretningen af vores øko-system. Som klima-kommissionen for nylig har proklameret er vi alle medansvarlige for vores klodes tilstand. Såvel offentlige som private ledere må tage et forpligtende ansvar og gå foran som rollemodel. - Kunstens stemme (æstetisk optik) er også kommet indenfor i ledelsesuniverset og det ikke bare i form af kunstforeninger og skiftende kunstudstillinger i kantinen, men også i form af alle mulige æstetiske og grafiske virkemidler; farver, lyde, pjecer og pod-casts til at frame budskaber og forbedre formidlingen. Og i mere abstrakt forstand i forhold til kravet om kreativitet i ledelse med midler som fantasi, intuition og improvisation. Målet er, at lederen, som kreativ kunstner forvandler og former et givent materiale; en organisation, en opgave, et personale, ved at fjerne alt det overflødige, der forhindrer os i at se skulpturen inde bagved; kernen i opgaven, organisationen og personen. - Psykologiens stemme (autencitetsoptik) Bliv den leder du er, lyder denne stemme. For at kunne lede andre må man først og fremmest kunne lede sig selv. Det er grundantagelsen i det personlige lederskab, der efterhånden har gjort sig gældende en årrække på ledelsesfeltet. Den enkelte leder må finde ind til sin egen indre kerne af talenter, værdier og visioner. Og lede sig selv og andre via denne selvindsigt og selverkendelse. Det giver troværdighed og helstøbthed, at en leder er i kontakt med sig selv og tør bringe sig selv i spil. Vi må aldrig gå imod os selv. Vi skal være tro mod den vi er, det vi føler og mener. At lede er ikke at spille en 3

4 rolle (ydre-styret, fremmedrefererende), men at træde i karakter som person (indre-styret, selvreferende). At udvikle og udvise lederskab forudsætter en autentisk person, der står ved hele sin personlighed og er bevidst om egne styrker og svagheder. Og som kontinuerligt drager omsorg for en fortsat personlig udvikling, hele tiden flytter sig og prøver grænser af for at finde sig selv på ny. Dét er klangen i denne psykologiens stemme. - Spiritualitetens stemme (åndelig optik) er de senere år trængt ind i ledelsen. Spirituel ledelse er blevet en ledelsesdisciplin med egne bøger, konferencer og sites (f.eks. spirituelledelse.dk) samt åndelige metoder som; mindfullness, meditation, yoga, visualiseringsrejser, zenmanagement, U-teori. Alt sammen for at skabe spirituel vækst; individuelt som organisatorisk. En vækst, hvor vi indser, at der er noget, der er større end os selv. Der er en kraft, som transcenderer vores snævre selv. Der er en dyb, indre søgen; en longing og belonging, efter en fyldigere personlig sammenhæng. Via denne åndelige livsanskuelse og troen på en iboende guddommelighed (hvad enten den tager form af indre stemmer eller ydre religiøs tro) er ledelsesfordringen at tænke og handle på baggrund af en klar bevidsthed og en ren samvittighed. Med det mål at nå den højere mening til fælles bedste. Som det ses er alle disse stemmer i ledelsens polyfoni af vidt forskellig karakter, de gør noget forskelligt til genstand, har differentierede mål og midler. Og med varierende vægt trænger de sig alle på og påberåber sig, at netop deres stemme har krav på at blive hørt. Ingen må overhøres, overdøve andre, bringes til tavshed eller tvinges ind i en umulig form for samharmoni. Sådan er betingelserne i et hyperkomplekst samfund, i en moderne multi-voiced organisation og ikke mindst i idealet om professionel ledelse, hvor en leder forventes at besidde flere fagligheder og kunne reflektere og agere ud fra flere saglige positioner. TEORIEN Som læseren måske har noteret sig, er jeg inspireret af den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann og tesen om det funktionelt differentierede samfund, der iagttager og konstruerer sig selv ud fra flere forskellige refleksionscentre eller autopoietiske funktionssystemer, der er lukket om egen funktion og systemoptik (læs: symbolsk generaliserede medie og binære kode ). Funktionssystemerne og deres medier (eller optikker) ordner og dirigerer kommunikationen i samfundet, i organisationer og interaktioner (Luhmanns trilogi af sociale systemer) og influerer på hvordan vi som mennesker (læs: psykiske systemer) tildeler verden og dermed os selv mening. Lad os for nærmere at kunne begribe den polyfone ledelse dvæle lidt ved konsekvenserne af denne medierede kommunikation. Den har fire konsekvenser: 1. Medierne hjælper os til at se verden på en bestemt måde Medierne tilbyder hver for sig et allerede fikseret blik, hvorigennem verden iagttages. Vi får udstukket en særlig meningshorisont, et fast repertoire af meninger, mål og midler, en ganske bestemt orienterings- og referenceramme og et fortroligt beslutningsgrundlag, vi kan knytte an til. Det indsnævrer valgmuligheder, reducerer kompleksitet, øger operationsdueligheden, muliggør forventningsberegning og giver tempo-fordel i konkrete kommunikationer. 2. Medierne blænder os i forhold til at se verden på en anden måde Ud fra et bestemt mediets optik findes noget relevant andet irrelevant, noget vælges til, andet fra, noget tematiseres og konstrueres på én bestemt og ingen andre måder. Der sættes klare grænser for, hvad der anses som normalt og afvigende, acceptabelt og kritisabelt. Når vi iagttager verden gennem et bestemt medie bliver vi således blinde for andre måder at se tingene på. Ganske enkelt. Det kan ikke være anderledes. Al iagttagelse sker ud fra en blind plet. Blindhed er uundgåelig en betingelse for at se. Hvert system konstruerer sin egen virkelighed i en stærkt forenklet form. Det orienterer sig via en bekvem blindhed. 4

5 3. Medierne umuliggør en fælles forståelse på tværs Det er ikke konsensus, end ikke kompromis, men ofte kontrovers (eller ignorans), der er resultatet. De mange medier strides alle om at få lov til at besætte kommunikationen (organisationen, ledelsen). Det er en kodernes kamp, hvor de slås om territoriet og kappes om hvor grænserne for det ene kommunikationsregime ender og det andet begynder. Her kan der aldrig opnås konsensus, fælles forståelser eller lydhøre dialoger. Det vi får er kreative misforståelser i eget favør, diverse afkodnings- og hackingsforsøg for at aflure og få kontrol over modparten samt løse og midlertidige koblinger mellem på én gang selvstændige og afhængige stemmer [jeg opererer med tre koblingsformer; singulær, parasitær og komplementær kobling udelades her, men udfoldes i bogen]. 4. Medierne muliggør perspektivrigdom Funktionssystemerne har hver deres gesjæft, men tillader sig også at give deres besyv med næsten uanset hvad der debatteres. Det giver forvirring og irritation, nuvel. Men det giver også en perspektivrigdom. Mit studie af lønledelse viser f.eks. at løn er ganske mere flertydigt end umiddelbart antaget; løn tematiseres både som en rettighed, en økonomisk belønning, en pædagogisk udmærkelse, en kærlighedserklæring og en moralsk dom hvilket øger lønnens funktionsrum og ledelsens handlerum (Rennison 2003, 2007). Og mit studie af mangfoldighedsledelse viser, at mangfoldighed ikke blot som det internationale litteratur hævder defineres på tre faconer, men tillægges faktisk hele otte forskellige betydninger alt efter om det betydningslades efter rationalerne; ret, socialt ansvar, økonomi, uddannelse, innovation, moral, etik eller frihed der er flere veje at gå i mangfoldighedsarbejdet mangfoldigheden er mangfoldig (Rennison 2009). Pointe 1: Der er ikke blot én forståelse og tilgang til begreber, fænomener, personer, ting. Der er mange. Vi behøver ikke se entydigt på tingene hele tiden. Principielt er der ingen fast rangordning, intet første system eller sidste reference. Der er altid en flerhed af medier til rådighed i tematiseringsarbejdet. Det er ikke hierarki, men heterarki, der er på spil dvs. et objekt har ikke en entydig reference, men kan gives en mængde betydninger alt efter hvilket systemperspektiv og medie, der anlægges (som bekendt konstruktivismens/poststrukturalismens grundpointe). Pointe 2: Valget af medie er selv sagt ikke uskyldigt. Det gør f.eks. en verden til forskel om vi koder lønbeslutningen i lyset af et rettighedsargument eller et kærlighedsargument, eller om vi søger at øge mangfoldigheden ved at henvise til diskriminationsregler, økonomisk ressourceudnyttelse, rummelighedsargumenter, kompetence- og innovationsforbedringer eller multikulturelle gevinster. Den polyfone ledelse henviser til, at en hvilken som helst kommunikation om hvad som helst kan formes efter forskellige medier og således antage vidt forskellig karakter med vidt forskellige konsekvenser. Det stiller den polyfone ledelse overfor en stor udfordring: Der skal konstant træffes afgørelser om valg af medie om hvilke præmisser, der skal ligge til grund i en given beslutningsog kommunikationssituation. Ledelse handler altså ikke bare om at træffe beslutninger, men også om at sætte præmisserne for beslutningerne; den polyfone ledelse er en beslutningstagning af anden orden. Og i denne beslutningstagen er der ingen præmishorisont til at regulere om valget er godt nok. Der vil jo altid være andre sagligheder, der gør alt for at oplyse lederen om hans/hendes blinde plet om alt det, der med det valgte blik, så ikke er blik for. Ledelse er en udsat position, der hele tiden mindes om, at positionen er til forhandling at alting altid kan være anderledes. Kontingensen; intet er nødvendigt, intet er umuligt, er grundbetingelsen i en kompleks polyfoni. Pointe 3: Præmissætningen former ikke alene kommunikationen og det den tematiserer, men også ledelsen. Ledelse bliver nemlig også selv til noget forskelligt afhængigt af, hvilket rationale der trækkes på. Økonomi gør eksempelvis ledelse til et spørgsmål om kalkuleret transaktion og intet andet, i et pædagogisk blik reserveres ledelse til supervision af læringsduelighed, i en moralsk kommunikation reduceres ledelse til domfældelse over agtede/misagtede, i en kærlig kommunikation udfoldes ledelse som forførelse af committede partnere, mens en retlig kodificering definerer ledelse ud fra en klassisk legal autoritetsbetragtning. Det er således ikke givet, hvad ledelse handler om ledelse er et flersidigt fænomen. Det kan ikke andet end at være kontekstbestemt. Den polyfone ledelse skaber derved sin egen polyfone ledelse. Den gør en dobbelt forskel. 5

6 STRATEGIEN Hvordan håndteres så denne polyfone ledelse? Eller lad mig begynde med at spørge på en anden måde: Hvilke strategier benyttes typisk når ledere skal håndtere flere forskellige og ofte uforenelige hensyn? På listeform kunne de se sådan ud; [udfoldes i bogen 3 ] Ignoransstrategi - vi hører ikke polyfoniens mange stemmer ( tonedøv ) Fundamentalistisk strategi - vi vælger side, enten-eller (monofoni/homofoni) Balanceringsstrategi - vi mixer i både-og hybrider Dekoblingsstrategi - vi udskyder (tid), vi prioriterer (sag), vi arbejdsdeler (social) Hykleristrategi - vi lader som om vi hører alle stemmer (skinmanøvre) Disse strategier får karakter af overlevelsesstrategier, de reproducerer krydspresretorikken og gør alt for at omgå og fravælge de paradokser og dilemmaer som samtidigheden af forskelligartede hensyn og værdier skaber. En polyfon ledelse fordrer omvendt et tilvalg af paradokserne. Den lader sig hverken lamme af (eller bliver ekstatisk af paradokser), men er optaget af de spændinger, som paradokserne hele tiden skaber, og de mulighedsbetingelser, som dette medfører. To polyfone strategier byder sig til; Refleksionsstrategi - vi hæver os op over situationen så vi får et udsyn over stemmerne og de indlejrede dilemmaer (baggrund, indhold, konsekvens) og der ud fra træffes et mere reflekteret (analytisk) valg/fravalg. Fra første til anden ordens position. Profleksionsstrategi: - vi gør noget i nuet, vi er i dilemmaet, leger kreativt og innovativt med dets grænser og muligheder i et eksplorativt laboratorium, hvor det på godt og ondt må vise sig hvad der virker i den konkrete praksis. Uanset om det er refleksions- eller profleksionsstrategien; den analyserende tankes eller den eksperimenterende handlings vej, der vælges, kræver den polyfone ledelse fire operationer: 1. Orientering: Først og fremmest må den polyfone ledelse være åben for og bevidst om, at der faktisk kan kommunikeres med udgangspunkt i forskellige referencerammer. 2. Hacking: Dernæst må ledelsen hacke sig ind på de mange koder for at kende deres ræsonnement, mønstre og konsekvenser. 3. Oscillering: For så at vekselvirke og jonglere mellem rationalerne og afveje de respektive koders indflydelse i en given situation. 4. Eksekvering: Og til slut træffe et valg om, hvilke koder der skal gøres gældende hvornår. 3 Strategierne fremgår desuden af min bog Ledelsens Genealogi (udkommer medio januar 2010) under betegnelsen af-paradokseringsstrategier (se kapitel 7). Inspirationen er hentet fra Brunsson 2002; Czarniawska 2005; Gumbrecht 1991; Luhmann 2000: , 2003; Majgaard 2008; Røvik

7 Polyfon ledelse er en paradoksal operation mellem konsekvent og kontingent ledelse: På én gang skal der reduceres kompleksitet ved at lægge et bestemt rationale som præmis for beslutningen og ledelsen og samtidig skal der produceres kompleksitet ved at opretholde valget mellem forskellige alternativer og derved sikre et bredt beslutningsgrundlag og en mangfoldig ledelsespalet. Den polyfone ledelse er ikke uden udfordringer; afslutningsvis et par af slagsen: Hvordan formår ledelsen at repræsentere den organisatoriske helhed og skabe sammenhæng, når helheden er en flerhed og når ingen værdier principielt har primat over andre? Hvordan håndterer den tilsyneladende umulighed, der ligger i, at det, man vil lede, og det, man vil påvirke, ofte orienterer sig efter andre koder end de(n), man selv leder fra? Hvordan kan man kommunikere og lede, når man ikke er herre over om ens kommunikation videreføres som en retlig kommunikation, en økonomisk, en pædagogisk, en moralsk eller noget helt femte? Hvordan sikres troværdighed, når der altid kan indtages et andet standpunkt? Eller er det netop troværdigt og imødekommende, at alle stemmer høres? Hvordan skabe den rette polyfone komposition i den konkrete situation? Hvilke hensyn skal betones? Hvilke skal nedtones? Og hvornår? Hvordan overhovedet koordinere hensyn, der trækker i forskellig retning? Hvordan sammenligne værdier, der knap nok lader sig sammenligne? Hvordan koble koder som vanskeligt lader sig sammenkoble? Hvordan er det med andre ord muligt at komponere en polyfoni ud af noget, der snarere kan minde om en kakofoni? Lad mig afslutte med dette citat af sociologen Zygmunt Bauman, der selv om det er sagt i anden sammenhæng ganske godt fortætter budskabet: Jo, der er en kakofoni af stemmer, og næppe en eneste melodi vil blive sunget i kor, men bare rolig: ingen melodi er nødvendigvis bedre end en hvilken som helst anden melodi, og hvis den endelig var, ville man ikke kunne vide det så det står jer frit for at synge (om muligt komponere) jeres egen melodi. (Zygmunt Bauman 2002: 124). Tonen er hermed slået an. 7

8 Litteraturliste Andersen, N.Å. (2001): Beslutningens ubesluttelighed, Nordiske Organisasjonsstudier, nr. 2/01, årg. 3, s Andersen, N.Å. & Born A. (2001): Kærlighed og omstilling, Italesættelse af den offentligt ansatte, København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Andersen, N.Å (2003): Polyphonic organisations. I T. Bakken, T. Hernes (eds.), Autopoietic organization theory, drawing on Niklas Luhmann s social system perspective. Norway: Abstrakt, Sweden: Liber, Herndon, Oxfordshire: Copenhagen Business School Press. Hazen, M. (1993): Towards polyphonic organization. Journal of Organizational Change Management, 6(5), Højlund, H. & Knudsen, M. (red.) (2003): Organiseret kommunikation systemteoretiske analyser, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kornberger, M., Clegg, S. R., & Carter, C. (2006): Rethinking the polyphonic organization: Managing as discursive practice. Scandinavian Journal of Management, 22(2006), Luhmann, N. (1977): Differentiation of society, The Canadian Journal of Sociology, vol.2, nr.1/77. Luhmann, N. (1982): Interaktion, Organization and Society in Luhmann: The differentiation of Society, Comlumbia University Press, New York. Luhmann, N. (1989): Ecological communication, Chicago: The University of Chicago Press. Luhmann, N. (2000): Sociale systemer, København: Hans Reitzels Forlag. Majgaard, K. (2008): Slip paradokserne løs! - Laboratorier for ny offentlig styring, i Økonomistyring og Informatik, 24.årgang 2008/09, nr. 3, s Qvortrup, L. (1998): Det hyperkomplekse samfund, København: Gyldendal. Rennison, B.W. (2003): Offentlig ledelse i tekst, tal & tale en konstitutionskamp i tid og rum. Ph.d. afhandling. Copenhagen Business School, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Rennison, B.W. (2007): Cash, Codes and Complexity - New Adventures in the Public Management of Pay Scales, Scandinavian Journal of Management, vol. 23, no. 2, 2007: Elsevier. Rennison, B.W. (2009): Kampen om integrationen Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse, 2009, København: Hans Reitzels Forlag. Rennison, B.W. (2011): Ledelsens Genealogi Offentlig ledelse fra tabu til trend, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Salamon, K.L.G. (2000): No borders in business: the managerial discourse of organizational holism, i Bewes, T. & Gilbert, J. (eds.): Cultural capitalism, London: Lawrence & Wishart. Steyaert, C. (1997): Organizing in a multi-voiced world, Paper collection from a conference in Leuven, Belgium, June 4-6. Thomson, C. (1990): Mikhail Bakhtin and the Epistomology of discourse, Crititical Studies, vol 2, Amsterdam: Rodopi. Thyssen, O. (1991): Penge, magt og kærlighed. Teorien om symbolsk generaliserede medier hos Parsons, Luhmann og Habermas, København: Rosinante. Thyssen, O. (1997): Værdiledelse om organisationer og etik, København: Gyldendal. Thyssen, O. (2000): Iagttagelse og blindhed, København: Handelshøjskolens Forlag. 8

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni

POLYFON LEDELSE. Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Ledelsesforsker, forfatter & foredragsholder Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Årsmøde for tandplejens ledere

Årsmøde for tandplejens ledere Årsmøde for tandplejens ledere Foto: Allan Hansen 24. og 25. april 2014 OBS mulighed for forlængelse til den 26. april Hotel Munkebjerg i Vejle Nye vinde blæser. Men det er der selvfølgelig ikke noget

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Karsten Juul-Olsen Dorte Venø Jacobsen Karsten@cubion.dk Dagsorden for i dag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Hildebrandt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

DOL grundmodul: Det personlige lederskab. er jeg værd at følge?

DOL grundmodul: Det personlige lederskab. er jeg værd at følge? DOL grundmodul: Det personlige lederskab er jeg værd at følge? Den senmoderne leder? Hvad har du at gøre godt med i en sådan situation? Det personlige lederskab balance? Ressourcer: Viden Erfaringer Færdigheder

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere