POLYFON LEDELSE LEDELSENS MUSIKALITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLYFON LEDELSE LEDELSENS MUSIKALITET"

Transkript

1 POLYFON LEDELSE BETINA W. RENNISON, PH.D., CAND.SCIENT.ADM. EKSTERN LEKTOR CBS, LEDELSE, POLITIK & FILOSOFI LEDELSESFORSKER, FORFATTER & FOREDRAGSHOLDER MOBIL En af de afgørende udfordringer for ledelse i dag er at mestre samtidigheden af mange forskelligartede og umiddelbart uforenelige krav og forventninger. Ledelse handler om at koordinere hensyn, der trækker i forskellige retninger, afbalancere interesser, som ikke rigtig kan afbalanceres, og koble værdier, der ofte strider mod hinanden. Ledelse er at befinde sig i spændingsfeltet mellem konkurrerende stemmer. Det er leve med flertydigheden som fast makker. Al den kompleksitet kan lederen frustreres over eller gøre sig til offer for. Lederen kan henvise til sit krydspres og passivt lade sig fastlåste i en klemme af disse modstridende ydre vilkår. Lederen kan også lære at acceptere og håndtere det. Polyfoni-metaforen er i modsætning til krydspres-metaforen optimistisk den tror på oprøret fra neden på den enkelte leders evne til aktivt at håndtere og orkestrere de mange stemmer. Dét er grundpointen i artiklen. 1 LEDELSENS MUSIKALITET Utallige er de gange hvor der henvises til lederes placering i urimelige og handlingslammende krydspres mellem uforenelige interesser og værdier. Ligeså utallige er de gange, hvor løsningen udråbes til at være øget dialog, større gensidig forståelse samt etablering af sympatiske balancer. Og stor er skuffelsen og nederlaget når enigheden til trods for velmenende indsatser alligevel ikke nås. Måske vi skulle gå anderledes til værks. En alternativ tilgang vil være at anerkende forskelligheden frem for at bekæmpe den, at tage den uundgåelige kompleksitet på sig frem for at forsøge at reducere den, at lade enigheden begrænse sig til en enighed om at være uenige og at se de altid tilstedeværende paradokser som produktive frem for paralyserende. Verden hænger sammen gennem forskelle. Kunsten er at håndtere og lede dem. Dét er den polyfone ledelses gebet. Fra musikkens verden ved vi, at polyfonien har et ganske særligt kendetegn; polyfoni er ikke monofoni (enstemmighed), ej heller homofoni (én førende stemme styrer de andre ledsagende stemmer) eller harmoni (alle stemmer stemmes overens eller smelter sammen). Polyfoni er netop flerstemmighed en musik bestående af ligeberettigede stemmer, der fungerer som selvstændige melodier med egen rytme. Og som kun sekundært harmonerer med hinanden. Den polyfone orkestrering består således i kunsten i at komponere flere selvstændige stemmer og på den vis føje en eller flere modstemmer (kontrapunkter) til en melodi. Sådan kunne vi vælge at begrebsbestemme ledelse. Ledelse er at bedrive en polyfonisk musikalitet. At høre alle stemmerne (alle positionerne), 1 Artiklen har karakter af en synops til en påtænkt bog om Polyfon ledelse (et begreb jeg gentagne gange har beskæftiget mig med i forskellige sammenhænge, men aldrig udfoldet i en særskilt publikation). Bogprojektet er i sin spæde begyndelse så alle kommentarer og gode ideer af enhver art er mere end velkomne. 1

2 lovsynge hver og en (træne gehøret for den anden stemme, for oppositionen ) og orkestrere dem i en for situationen passende komposition. 2 STEMMERNE Hvilke forskelligartede stemmer er det så, der typisk omgiver ledelsen? Lad os tage et ridt henover nogle af dem. - Rettens stemme (legalitetsoptik); en af de klassiske og stadig meget højrøstede stemmer (særligt i offentlige organisationer) er reglerne uanset hvilket område man befinder sig indenfor er det i større eller mindre grad lovreguleret. Lederne må kende lovens bogstav og alle de nye regler og regulativer, der hele tiden dukker op. Hertil kommer mængden af koncepter, værktøjer og procedurer, hvorigennem ledelsen kan/skal formalisere, standardisere og dokumentere processer, produkter og personale. En leder må kunne tale juraens og bureaukratiets sprog. - Politikkens stemme (magt-optik); hvad enten der er tale om en virksomhedsbestyrelse eller en kommunalbestyrelse er ledelse altid underlagt et politisk mandat i en eller anden form. Ledere forventes at agere i relation til hvad politikerne/bestyrelsen formaner eller pludselig alligevel ikke formaner. Og lederne skal også selv agere mikro-politikere i hverdagen; dvs. udtænke strategier, kæmpe for deres sag, tage definitionsmagten og forhandle sig til en magtfuld position i ledelsesrummet. - Økonomiens stemme (penge-optik); om end the business of business er meget mere end business, er økonomi selv sagt også i spil. Afvejningen af pengene er ikke mindst i disse krisetider et yderst pressende hensyn. Ledere forventes at agere budgetbisser, der har styr på pengene. Ud fra diverse rentabilitetsbetragtninger og cost-benefit analyser forventes lederne kompetent og ansvarsfuldt at disponere med de altid knappe ressourcer. Og til stadighed tilstræbe sorte tal på bundlinjen. - Mediernes stemme (nyhedsoptik) er ligeledes præsent for mange ledere der skal kommunikeres til pressen, den skal fodres og håndteres. Nyhedsværdien er ofte stor og dramaerne mange når medierne konstruerer sine helte, skurke, ofre og vindere. Det kan blive ganske prekært, når lederen kommer i kløerne på en informationshungrende journalist, der primært går efter det som har karakter af en god og opsigtsvækkende nyhed. - Videnskabens stemme (videns-optik) er ganske afgørende i videnintensive organisationer, hvor man må kende til de nye forskningsresultater og nye teknologier for at holde trit med udviklingen inden for ens område. Tænk bare på robot-teknologien indenfor plejeområdet, der rummer alt fra dementes robot-sæler til intelligente toiletter, der klarer alt omkring besørgelsen. En moderne leder forventes at kende til videnskabens nye, smarte og ikke mindst ressourcebesparende opfindelser. Den videnskabelige logik ses ligeledes i brugen af evidensbaserede metoder, i den fortsatte analysering, registrering og evaluering af ens produktion og organisation. 2 Polyfonibegrebet stammer oprindelig fra musikken, men har over tid spredt sig til andre sfærer. Fra 1920 erne flytter begrebet således ind i malerkunsten samt i litteratur- og sprogforskningen. Litterær polyfoniteori (f.eks. Mikhail Bakhtin) forstår polyfoni som et spil mellem jævnbyrdige stemmer, og det er denne forståelse, der senere tages op af samfundsvidenskaben, herunder organisationsteorien med dens begreber om multivoiced organisations og polyfonic organisations (f.eks. B. Czarniawska, M. Hazen; M. Kornberger, S. Clegg og C. Carter; N. Åkerstrøm Andersen). Begrebets historik udfoldes i bogen. Samt i øvrigt dets ligheder og forskelle ift. lignende begreber; f.eks. domæneteorien. 2

3 - Pædagogikkens stemme (uddannelsesoptik) lader sig høre i relation til den aldrig færdiguddannede leder såvel som medarbejder. Læring er et livslangt forehavende. Vi skal lære, aflære og lære at lære. Vi skal være forandringsparate ikke erfaringsramte. Vi skal altid bevæge os, videre, fremad. At skabe denne bevægelse er alles ansvar vi har som bekendt ansvar for egen læring, men det er lederens ansvar at facilitere og supervisere undervejs. Lederen kan ikke lade (ud)dannelsens stemme overhørig. - Omsorgens stemme (hjælpe-optik) er med koncepter som Det rummelige arbejdsmarked, og Corporate Social Responsibility blevet en del af ledelsens repertoire. Vi forventes at medtænke, vise omsorg og tage ansvar for såvel den nære som den fjerne omverden. At yde hjælp eller hjælp-til-selvhjælp. At være lydhøre over for den andens behov. Ledelse er omsorgsledelse i bred forstand. Ledelse handler ikke om at tænke for andre, men at tænke på andre. - Kærlighedens stemme (intim optik). Med de senere års fokusering på det hele menneske, hvor alt privat gøres arbejdspladsrelevant, kommer lederen tættere og tættere på den enkelte medarbejder. Lederen betjener sig af flere og flere intimteknologier (MUS, coaching, anerkendende ledelse), der går tæt ind på livet af medarbejderne for at kunne påvirke deres engagement ( passion ) og loyalitet ( troskab ). I en sådan optik må lederen anerkende medarbejderen som han/hun er, give partneren frihed og følge kærlighedens budskab om at give den anden mulighed for at give i den dobbelte betydning af at give noget af sig selv (sit hele selv) af sig selv; dvs. uden at lederen har bedt om det. Ordrer lægger kærligheden død foregribelse derimod giver den liv. Ledelse handler her om at forføre medarbejderen til at blive medleder til at lade sig forene som i ægteskabet. - Sundhedens stemme (krops-optik) lader sig også høre. Sundhed er ikke længere en privatsag, det er blevet et statsanliggende og et ledelsesanliggende. Sundhedsledelse er en ny ledelsesdisciplin. Der foretages diverse sundhedsfremmende foranstaltninger; motion-på-jobbet programmer, sund livsstil og sund mad projekter etc. Sundhed er noget der ledes på. Biopolitik kalder den franske filosof Michel Foucault det. Ledelsens genstand er ikke blot medarbejderens arbejdsudøvelse og mentale forestillinger ( hand, head and heart ), men også deres fysiske formåen og evne til at regulere og omprogrammere egen krop. - Miljøets stemme (økologi-optik); ledelse handler ikke bare om at skabe en sund sjæl i et sundt legeme, også et sundt miljø er et ledelsesansvar. Der skal tages miljøhensyn ikke alene fysiske og psykiske arbejdsmiljøhensyn, men også hensyn til vores fælles natur, til genopretningen af vores øko-system. Som klima-kommissionen for nylig har proklameret er vi alle medansvarlige for vores klodes tilstand. Såvel offentlige som private ledere må tage et forpligtende ansvar og gå foran som rollemodel. - Kunstens stemme (æstetisk optik) er også kommet indenfor i ledelsesuniverset og det ikke bare i form af kunstforeninger og skiftende kunstudstillinger i kantinen, men også i form af alle mulige æstetiske og grafiske virkemidler; farver, lyde, pjecer og pod-casts til at frame budskaber og forbedre formidlingen. Og i mere abstrakt forstand i forhold til kravet om kreativitet i ledelse med midler som fantasi, intuition og improvisation. Målet er, at lederen, som kreativ kunstner forvandler og former et givent materiale; en organisation, en opgave, et personale, ved at fjerne alt det overflødige, der forhindrer os i at se skulpturen inde bagved; kernen i opgaven, organisationen og personen. - Psykologiens stemme (autencitetsoptik) Bliv den leder du er, lyder denne stemme. For at kunne lede andre må man først og fremmest kunne lede sig selv. Det er grundantagelsen i det personlige lederskab, der efterhånden har gjort sig gældende en årrække på ledelsesfeltet. Den enkelte leder må finde ind til sin egen indre kerne af talenter, værdier og visioner. Og lede sig selv og andre via denne selvindsigt og selverkendelse. Det giver troværdighed og helstøbthed, at en leder er i kontakt med sig selv og tør bringe sig selv i spil. Vi må aldrig gå imod os selv. Vi skal være tro mod den vi er, det vi føler og mener. At lede er ikke at spille en 3

4 rolle (ydre-styret, fremmedrefererende), men at træde i karakter som person (indre-styret, selvreferende). At udvikle og udvise lederskab forudsætter en autentisk person, der står ved hele sin personlighed og er bevidst om egne styrker og svagheder. Og som kontinuerligt drager omsorg for en fortsat personlig udvikling, hele tiden flytter sig og prøver grænser af for at finde sig selv på ny. Dét er klangen i denne psykologiens stemme. - Spiritualitetens stemme (åndelig optik) er de senere år trængt ind i ledelsen. Spirituel ledelse er blevet en ledelsesdisciplin med egne bøger, konferencer og sites (f.eks. spirituelledelse.dk) samt åndelige metoder som; mindfullness, meditation, yoga, visualiseringsrejser, zenmanagement, U-teori. Alt sammen for at skabe spirituel vækst; individuelt som organisatorisk. En vækst, hvor vi indser, at der er noget, der er større end os selv. Der er en kraft, som transcenderer vores snævre selv. Der er en dyb, indre søgen; en longing og belonging, efter en fyldigere personlig sammenhæng. Via denne åndelige livsanskuelse og troen på en iboende guddommelighed (hvad enten den tager form af indre stemmer eller ydre religiøs tro) er ledelsesfordringen at tænke og handle på baggrund af en klar bevidsthed og en ren samvittighed. Med det mål at nå den højere mening til fælles bedste. Som det ses er alle disse stemmer i ledelsens polyfoni af vidt forskellig karakter, de gør noget forskelligt til genstand, har differentierede mål og midler. Og med varierende vægt trænger de sig alle på og påberåber sig, at netop deres stemme har krav på at blive hørt. Ingen må overhøres, overdøve andre, bringes til tavshed eller tvinges ind i en umulig form for samharmoni. Sådan er betingelserne i et hyperkomplekst samfund, i en moderne multi-voiced organisation og ikke mindst i idealet om professionel ledelse, hvor en leder forventes at besidde flere fagligheder og kunne reflektere og agere ud fra flere saglige positioner. TEORIEN Som læseren måske har noteret sig, er jeg inspireret af den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann og tesen om det funktionelt differentierede samfund, der iagttager og konstruerer sig selv ud fra flere forskellige refleksionscentre eller autopoietiske funktionssystemer, der er lukket om egen funktion og systemoptik (læs: symbolsk generaliserede medie og binære kode ). Funktionssystemerne og deres medier (eller optikker) ordner og dirigerer kommunikationen i samfundet, i organisationer og interaktioner (Luhmanns trilogi af sociale systemer) og influerer på hvordan vi som mennesker (læs: psykiske systemer) tildeler verden og dermed os selv mening. Lad os for nærmere at kunne begribe den polyfone ledelse dvæle lidt ved konsekvenserne af denne medierede kommunikation. Den har fire konsekvenser: 1. Medierne hjælper os til at se verden på en bestemt måde Medierne tilbyder hver for sig et allerede fikseret blik, hvorigennem verden iagttages. Vi får udstukket en særlig meningshorisont, et fast repertoire af meninger, mål og midler, en ganske bestemt orienterings- og referenceramme og et fortroligt beslutningsgrundlag, vi kan knytte an til. Det indsnævrer valgmuligheder, reducerer kompleksitet, øger operationsdueligheden, muliggør forventningsberegning og giver tempo-fordel i konkrete kommunikationer. 2. Medierne blænder os i forhold til at se verden på en anden måde Ud fra et bestemt mediets optik findes noget relevant andet irrelevant, noget vælges til, andet fra, noget tematiseres og konstrueres på én bestemt og ingen andre måder. Der sættes klare grænser for, hvad der anses som normalt og afvigende, acceptabelt og kritisabelt. Når vi iagttager verden gennem et bestemt medie bliver vi således blinde for andre måder at se tingene på. Ganske enkelt. Det kan ikke være anderledes. Al iagttagelse sker ud fra en blind plet. Blindhed er uundgåelig en betingelse for at se. Hvert system konstruerer sin egen virkelighed i en stærkt forenklet form. Det orienterer sig via en bekvem blindhed. 4

5 3. Medierne umuliggør en fælles forståelse på tværs Det er ikke konsensus, end ikke kompromis, men ofte kontrovers (eller ignorans), der er resultatet. De mange medier strides alle om at få lov til at besætte kommunikationen (organisationen, ledelsen). Det er en kodernes kamp, hvor de slås om territoriet og kappes om hvor grænserne for det ene kommunikationsregime ender og det andet begynder. Her kan der aldrig opnås konsensus, fælles forståelser eller lydhøre dialoger. Det vi får er kreative misforståelser i eget favør, diverse afkodnings- og hackingsforsøg for at aflure og få kontrol over modparten samt løse og midlertidige koblinger mellem på én gang selvstændige og afhængige stemmer [jeg opererer med tre koblingsformer; singulær, parasitær og komplementær kobling udelades her, men udfoldes i bogen]. 4. Medierne muliggør perspektivrigdom Funktionssystemerne har hver deres gesjæft, men tillader sig også at give deres besyv med næsten uanset hvad der debatteres. Det giver forvirring og irritation, nuvel. Men det giver også en perspektivrigdom. Mit studie af lønledelse viser f.eks. at løn er ganske mere flertydigt end umiddelbart antaget; løn tematiseres både som en rettighed, en økonomisk belønning, en pædagogisk udmærkelse, en kærlighedserklæring og en moralsk dom hvilket øger lønnens funktionsrum og ledelsens handlerum (Rennison 2003, 2007). Og mit studie af mangfoldighedsledelse viser, at mangfoldighed ikke blot som det internationale litteratur hævder defineres på tre faconer, men tillægges faktisk hele otte forskellige betydninger alt efter om det betydningslades efter rationalerne; ret, socialt ansvar, økonomi, uddannelse, innovation, moral, etik eller frihed der er flere veje at gå i mangfoldighedsarbejdet mangfoldigheden er mangfoldig (Rennison 2009). Pointe 1: Der er ikke blot én forståelse og tilgang til begreber, fænomener, personer, ting. Der er mange. Vi behøver ikke se entydigt på tingene hele tiden. Principielt er der ingen fast rangordning, intet første system eller sidste reference. Der er altid en flerhed af medier til rådighed i tematiseringsarbejdet. Det er ikke hierarki, men heterarki, der er på spil dvs. et objekt har ikke en entydig reference, men kan gives en mængde betydninger alt efter hvilket systemperspektiv og medie, der anlægges (som bekendt konstruktivismens/poststrukturalismens grundpointe). Pointe 2: Valget af medie er selv sagt ikke uskyldigt. Det gør f.eks. en verden til forskel om vi koder lønbeslutningen i lyset af et rettighedsargument eller et kærlighedsargument, eller om vi søger at øge mangfoldigheden ved at henvise til diskriminationsregler, økonomisk ressourceudnyttelse, rummelighedsargumenter, kompetence- og innovationsforbedringer eller multikulturelle gevinster. Den polyfone ledelse henviser til, at en hvilken som helst kommunikation om hvad som helst kan formes efter forskellige medier og således antage vidt forskellig karakter med vidt forskellige konsekvenser. Det stiller den polyfone ledelse overfor en stor udfordring: Der skal konstant træffes afgørelser om valg af medie om hvilke præmisser, der skal ligge til grund i en given beslutningsog kommunikationssituation. Ledelse handler altså ikke bare om at træffe beslutninger, men også om at sætte præmisserne for beslutningerne; den polyfone ledelse er en beslutningstagning af anden orden. Og i denne beslutningstagen er der ingen præmishorisont til at regulere om valget er godt nok. Der vil jo altid være andre sagligheder, der gør alt for at oplyse lederen om hans/hendes blinde plet om alt det, der med det valgte blik, så ikke er blik for. Ledelse er en udsat position, der hele tiden mindes om, at positionen er til forhandling at alting altid kan være anderledes. Kontingensen; intet er nødvendigt, intet er umuligt, er grundbetingelsen i en kompleks polyfoni. Pointe 3: Præmissætningen former ikke alene kommunikationen og det den tematiserer, men også ledelsen. Ledelse bliver nemlig også selv til noget forskelligt afhængigt af, hvilket rationale der trækkes på. Økonomi gør eksempelvis ledelse til et spørgsmål om kalkuleret transaktion og intet andet, i et pædagogisk blik reserveres ledelse til supervision af læringsduelighed, i en moralsk kommunikation reduceres ledelse til domfældelse over agtede/misagtede, i en kærlig kommunikation udfoldes ledelse som forførelse af committede partnere, mens en retlig kodificering definerer ledelse ud fra en klassisk legal autoritetsbetragtning. Det er således ikke givet, hvad ledelse handler om ledelse er et flersidigt fænomen. Det kan ikke andet end at være kontekstbestemt. Den polyfone ledelse skaber derved sin egen polyfone ledelse. Den gør en dobbelt forskel. 5

6 STRATEGIEN Hvordan håndteres så denne polyfone ledelse? Eller lad mig begynde med at spørge på en anden måde: Hvilke strategier benyttes typisk når ledere skal håndtere flere forskellige og ofte uforenelige hensyn? På listeform kunne de se sådan ud; [udfoldes i bogen 3 ] Ignoransstrategi - vi hører ikke polyfoniens mange stemmer ( tonedøv ) Fundamentalistisk strategi - vi vælger side, enten-eller (monofoni/homofoni) Balanceringsstrategi - vi mixer i både-og hybrider Dekoblingsstrategi - vi udskyder (tid), vi prioriterer (sag), vi arbejdsdeler (social) Hykleristrategi - vi lader som om vi hører alle stemmer (skinmanøvre) Disse strategier får karakter af overlevelsesstrategier, de reproducerer krydspresretorikken og gør alt for at omgå og fravælge de paradokser og dilemmaer som samtidigheden af forskelligartede hensyn og værdier skaber. En polyfon ledelse fordrer omvendt et tilvalg af paradokserne. Den lader sig hverken lamme af (eller bliver ekstatisk af paradokser), men er optaget af de spændinger, som paradokserne hele tiden skaber, og de mulighedsbetingelser, som dette medfører. To polyfone strategier byder sig til; Refleksionsstrategi - vi hæver os op over situationen så vi får et udsyn over stemmerne og de indlejrede dilemmaer (baggrund, indhold, konsekvens) og der ud fra træffes et mere reflekteret (analytisk) valg/fravalg. Fra første til anden ordens position. Profleksionsstrategi: - vi gør noget i nuet, vi er i dilemmaet, leger kreativt og innovativt med dets grænser og muligheder i et eksplorativt laboratorium, hvor det på godt og ondt må vise sig hvad der virker i den konkrete praksis. Uanset om det er refleksions- eller profleksionsstrategien; den analyserende tankes eller den eksperimenterende handlings vej, der vælges, kræver den polyfone ledelse fire operationer: 1. Orientering: Først og fremmest må den polyfone ledelse være åben for og bevidst om, at der faktisk kan kommunikeres med udgangspunkt i forskellige referencerammer. 2. Hacking: Dernæst må ledelsen hacke sig ind på de mange koder for at kende deres ræsonnement, mønstre og konsekvenser. 3. Oscillering: For så at vekselvirke og jonglere mellem rationalerne og afveje de respektive koders indflydelse i en given situation. 4. Eksekvering: Og til slut træffe et valg om, hvilke koder der skal gøres gældende hvornår. 3 Strategierne fremgår desuden af min bog Ledelsens Genealogi (udkommer medio januar 2010) under betegnelsen af-paradokseringsstrategier (se kapitel 7). Inspirationen er hentet fra Brunsson 2002; Czarniawska 2005; Gumbrecht 1991; Luhmann 2000: , 2003; Majgaard 2008; Røvik

7 Polyfon ledelse er en paradoksal operation mellem konsekvent og kontingent ledelse: På én gang skal der reduceres kompleksitet ved at lægge et bestemt rationale som præmis for beslutningen og ledelsen og samtidig skal der produceres kompleksitet ved at opretholde valget mellem forskellige alternativer og derved sikre et bredt beslutningsgrundlag og en mangfoldig ledelsespalet. Den polyfone ledelse er ikke uden udfordringer; afslutningsvis et par af slagsen: Hvordan formår ledelsen at repræsentere den organisatoriske helhed og skabe sammenhæng, når helheden er en flerhed og når ingen værdier principielt har primat over andre? Hvordan håndterer den tilsyneladende umulighed, der ligger i, at det, man vil lede, og det, man vil påvirke, ofte orienterer sig efter andre koder end de(n), man selv leder fra? Hvordan kan man kommunikere og lede, når man ikke er herre over om ens kommunikation videreføres som en retlig kommunikation, en økonomisk, en pædagogisk, en moralsk eller noget helt femte? Hvordan sikres troværdighed, når der altid kan indtages et andet standpunkt? Eller er det netop troværdigt og imødekommende, at alle stemmer høres? Hvordan skabe den rette polyfone komposition i den konkrete situation? Hvilke hensyn skal betones? Hvilke skal nedtones? Og hvornår? Hvordan overhovedet koordinere hensyn, der trækker i forskellig retning? Hvordan sammenligne værdier, der knap nok lader sig sammenligne? Hvordan koble koder som vanskeligt lader sig sammenkoble? Hvordan er det med andre ord muligt at komponere en polyfoni ud af noget, der snarere kan minde om en kakofoni? Lad mig afslutte med dette citat af sociologen Zygmunt Bauman, der selv om det er sagt i anden sammenhæng ganske godt fortætter budskabet: Jo, der er en kakofoni af stemmer, og næppe en eneste melodi vil blive sunget i kor, men bare rolig: ingen melodi er nødvendigvis bedre end en hvilken som helst anden melodi, og hvis den endelig var, ville man ikke kunne vide det så det står jer frit for at synge (om muligt komponere) jeres egen melodi. (Zygmunt Bauman 2002: 124). Tonen er hermed slået an. 7

8 Litteraturliste Andersen, N.Å. (2001): Beslutningens ubesluttelighed, Nordiske Organisasjonsstudier, nr. 2/01, årg. 3, s Andersen, N.Å. & Born A. (2001): Kærlighed og omstilling, Italesættelse af den offentligt ansatte, København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Andersen, N.Å (2003): Polyphonic organisations. I T. Bakken, T. Hernes (eds.), Autopoietic organization theory, drawing on Niklas Luhmann s social system perspective. Norway: Abstrakt, Sweden: Liber, Herndon, Oxfordshire: Copenhagen Business School Press. Hazen, M. (1993): Towards polyphonic organization. Journal of Organizational Change Management, 6(5), Højlund, H. & Knudsen, M. (red.) (2003): Organiseret kommunikation systemteoretiske analyser, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kornberger, M., Clegg, S. R., & Carter, C. (2006): Rethinking the polyphonic organization: Managing as discursive practice. Scandinavian Journal of Management, 22(2006), Luhmann, N. (1977): Differentiation of society, The Canadian Journal of Sociology, vol.2, nr.1/77. Luhmann, N. (1982): Interaktion, Organization and Society in Luhmann: The differentiation of Society, Comlumbia University Press, New York. Luhmann, N. (1989): Ecological communication, Chicago: The University of Chicago Press. Luhmann, N. (2000): Sociale systemer, København: Hans Reitzels Forlag. Majgaard, K. (2008): Slip paradokserne løs! - Laboratorier for ny offentlig styring, i Økonomistyring og Informatik, 24.årgang 2008/09, nr. 3, s Qvortrup, L. (1998): Det hyperkomplekse samfund, København: Gyldendal. Rennison, B.W. (2003): Offentlig ledelse i tekst, tal & tale en konstitutionskamp i tid og rum. Ph.d. afhandling. Copenhagen Business School, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Rennison, B.W. (2007): Cash, Codes and Complexity - New Adventures in the Public Management of Pay Scales, Scandinavian Journal of Management, vol. 23, no. 2, 2007: Elsevier. Rennison, B.W. (2009): Kampen om integrationen Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse, 2009, København: Hans Reitzels Forlag. Rennison, B.W. (2011): Ledelsens Genealogi Offentlig ledelse fra tabu til trend, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Salamon, K.L.G. (2000): No borders in business: the managerial discourse of organizational holism, i Bewes, T. & Gilbert, J. (eds.): Cultural capitalism, London: Lawrence & Wishart. Steyaert, C. (1997): Organizing in a multi-voiced world, Paper collection from a conference in Leuven, Belgium, June 4-6. Thomson, C. (1990): Mikhail Bakhtin and the Epistomology of discourse, Crititical Studies, vol 2, Amsterdam: Rodopi. Thyssen, O. (1991): Penge, magt og kærlighed. Teorien om symbolsk generaliserede medier hos Parsons, Luhmann og Habermas, København: Rosinante. Thyssen, O. (1997): Værdiledelse om organisationer og etik, København: Gyldendal. Thyssen, O. (2000): Iagttagelse og blindhed, København: Handelshøjskolens Forlag. 8

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni

POLYFON LEDELSE. Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra kakofonisk krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Ledelsesforsker, forfatter & foredragsholder Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Reformprocesser i den offentlige sektor

Reformprocesser i den offentlige sektor Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Årsmøde for tandplejens ledere

Årsmøde for tandplejens ledere Årsmøde for tandplejens ledere 23. og 24. april 2015 i Vejle Glæd jer til endnu et forår på Hotel Munkebjerg i Vejle. Vi har atter engang bestilt bøgen til at springe ud i hovedet på os. Vi har også bestilt

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

MIKS-KONFERENCE OKTOBER 2008. Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.

MIKS-KONFERENCE OKTOBER 2008. Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs. MIKS-KONFERENCE OKTOBER 2008 Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf. 29706060 bwr.lpf@cbs.dk Otte mangfoldighedsdiskurser RETTIGHEDS MARKEDS RUMMELIGHEDS- KOMPETENCE-

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere