Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune"

Transkript

1 Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé Indledning Hvorfor en indsats? Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Pesticidstrategi meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Sandjorde Lerjorde Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? Opsummering Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Opsummering Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Nødvendige virkemidler i indsatsplanlægningen Indsats overfor fladebelastninger i landområder Indsats i områder med by aktivitet Indsats overfor punktkilder... 22

2 5.5 Retningslinjer for kommunens sagsbehandling Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Økonomiske betragtninger Henvisninger Lovhenvisninger Bilag Indledning Den Nationale Grundvandsovervågning Resultater for Grundvandsovervågningen Datagrundlag Tilstand, udvikling og årsager Godkendte, regulerede og forbudte stoffer Dybdens betydning for fund af pesticider Boringer, der er lukket Fordeling af fund land, by og skov Sammenfatning Henvisning

3 1 Resumé Dette notat er udarbejdet som materiale til at forstå baggrunden for den indsats, der gennemføres i Skanderborg Kommune for at beskytte grundvandet mod pesticider. Hele problemstillingen om pesticider i grundvandet er ikke mulig at forklare med få ord, da der ligger mange kompleksiteter bag. Dette gælder både love og regler, godkendelse og overvågning, samt antal stoffer, de kemiske egenskaber og en række geologiske forhold der påvirker. Ikke mindst er tid en væsentlig faktor i forståelsen af de fund der gøres af pesticider. I notatet er der dels beskrevet grundforudsætningerne om, at vi anvender rent grundvand til drikkevand. Dels er der beskrevet en gennemgang af lovgivning og vejledninger, der er meldt ud fra staten. Det er en beskrivelse af udviklingen fra 1998 og til i dag, hvor der er oplysninger om godkendelsesordning, varslingssystem og overvågning. Desuden er der beskrevet, hvilke pesticider, der bliver fundet og hvilke kilder, der kan være til denne forurening. Afslutningsvis er det beskrevet, hvordan Skanderborg Kommune vil gennemføre en indsats for, at beskytte grundvandet mod pesticider. De steder hvor den generelle indsats ikke er tilstrækkelig, samt omfanget og økonomien ved beskyttelse er beskrevet. 2 Indledning Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og målrettede tiltag. De generelle tiltag 1 beskytter hele grundvandsressourcen, mens de målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det er mest sårbart og indvindes til produktion af drikkevand. I Danmark varetages grundvandsbeskyttelsen både af staten, regionerne og kommunerne. Staten står for den generelle beskyttelse, regionerne for oprydning af punktkilder, mens kommunerne står for den målrettede beskyttelse. Den generelle beskyttelse varetages af Staten og består bl.a. af registrering og godkendelse af pesticider. I den målrettede beskyttelse ses på de områder, hvor der trods den naturlige beskyttelse og den generelle regulering alligevel er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne og dermed 1 F.eks. vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, godkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning og obligatorisk 25-meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer m.m. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (bl.a. udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (f.eks. spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv.). Ligeledes udgør den offentlige indsats mod jordforurening et væsentligt element i den generelle beskyttelse. 3

4 grundvandet. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal Skanderborg Kommune beskrive den nødvendige indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. På baggrund af Drikkevandsudvalgets anbefalinger fra , blev det derfor indført, at Staten skulle kortlægge Danmark. Formålet var at identificere disse områder, hvor der er behov for særlig indsats. Grundvandskortlægningen gennemføres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder udgør tilsammen ca. 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan har følgende overordnede målsætninger: At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand, som overvejende kun bør gennemgå en normal vandbehandling. At vandforsyningen baseres på en decentral indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. At naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes og at brugen af pesticider minimeres. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvor forureningen kommer fra. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned uden, at de nedbrydes. Det kan være fra en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller fra andre kilder. De fleste aktivstoffer, som findes i grundvandet har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer, når det først er nået grundvandet. Områder med indsatsbehov: En særlig indsats overfor pesticider skal målrettes de særlig sårbare områder, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for eksisterende forsyningsanlæg. Områder, hvor der skal ske en særlig indsats er: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om BNBO) Områder, som vurderes at være særlig sårbare overfor pesticider. (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner) Der laves en proportionalitetsvurdering af arealerne. 2 Drikkevandsudvalgets betænkning, (Miljøstyrelsen, 1998) 4

5 Arealmæssigt er de fleste arealer i Skanderborg Kommune velbeskyttede, og det vil vare mange år før en evt. forurening trænger ned i grundvandsmagasinerne. Geologisk kortlægning viser, at nogle områder ikke er tilstrækkeligt beskyttet fra naturen side. I disse områder er der derfor behov for en særlig indsats. Der konstateres stadig pesticider i grundvandet i Skanderborg Kommune, både i det gamle og det helt unge grundvand, både forbudte og godkendte pesticider findes (se bilag 1). En sikring af grundvandsressourcen kan omfatte indsatserne: Fortsat pesticidfri drift på kommunens egne arealer Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser, det er nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld. Pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande, der konkret vurderes sårbare, og hvor det kan svare sig at lave beskyttelse. Regulering af vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Dette notat beskriver i afsnit 3 grundlaget for den særlige pesticidindsats i Skanderborg Kommune ud over den generelle regulering. Afsnit 3.4 er en gennemgang af kortlægningsgrundlaget. Områderne for den nødvendige indsats bliver vurderet i afsnit 4 og beskrevet konkret i de enkelte indsatsplaner. I afsnit 5 beskrives, hvilke indsatser overfor pesticider, Skanderborg Kommune vurderer, er nødvendige for at sikre beskyttelse af grundvandet. 3 Hvorfor en indsats? I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. I 1996 orienterede Miljøministeren Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at der ville blive nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen med berørte parter, der skulle redegøre for blandt andet: om den gældende lovgivning sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet Drikkevandsudvalgets betænkning kom i Udvalget anbefalede; at der gennemføres en kortlægning af, hvilke områder der er følsomme overfor pesticider at der tilvejebringes en hjemmel til mod kompensation til de berørte ejendomme at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder at pesticidanvendelsen begrænses eller forbydes via indsatsplaner I 1998 blev Vandforsyningsloven revideret (Folketinget, 1997/98) med bestemmelser om udarbejdelse af indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Parallelt hermed blev Miljøbeskyttelsesloven revideret med bestemmelser om regulering af pesticidanvendelser: 3 Miljøstyrelsen,

6 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider 4. Efter vedtagelsen af ændringerne i Vandforsyningsloven iværksatte amterne en udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev inddelt i såkaldte indsatsområder, hvor der for hvert indsatsområde skulle udarbejdes en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse. Tabel 1 Ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune Myndighedsfordeling ved indsatsplanlægning, indsats overfor pesticider Grundvands Kortlægning Kortlægning af geologi, grundvand og kemi. Udpegning af særlig sårbare områder Indsatsplaner Anvendelse af pesticider Myndighedsbehandling Punktkildeforurening fra håndtering af pesticider (opbevaring, påfyldning og vask af sprøjter, afbrænding eller nedgravning af emballage) Kommunen Kommunen kan vælge selv at kortlægge Målrettet beskyttelse i form af rådighedsindskrænkninger i sårbare områder Nye forureninger: Kommunen via påbud. Tilladelser til nye vaskepladser Øvrige myndigheder og aktører Naturstyrelsen Et vandværk kan også selv kortlægge Generel beskyttelse og overvågning: Miljøstyrelsen Kampagner: Miljøstyrelsen Gamle forureninger: Region Midtjylland Tilsyn med eksisterende vaskepladser: NaturErhvervstyrelsen 4 Folketinget, 1997/98 6

7 Af bekendtgørelse om indsatsplaner fremgår det, at indsatsplanerne skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne i områder med særlige drikkevandsinteresser 5. I Tabel 1 er ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune beskrevet. 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Alle stoffer, der sælges som bekæmpelsesmiddel, skal være godkendt 6. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Disse beregninger skal producenten oplyse om i sin ansøgning til godkendelsen. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Godkendelsen indeholder flere parametre, som skal være overholdt. Bl.a. må et givet pesticid højest i 1 ud af 20 simulerede år (svarer omtrentligt til 5 % af de simulerede år) udvaskes i gennemsnitskoncentrationer, der ligger over 0,1 μg/l. Samme gennemsnitskoncentrationer gælder for metabolitter (nedbrydningsprodukter af aktivstoffer i pesticider). Den nuværende godkendelsesordning tager ikke direkte hensyn til transport i sprækker i jorden (præferentiel transport), hvor der ikke sker nedbrydning af stofferne. Modeller, der anvender præferentiel transport, kan benyttes, men det er ikke et krav fra myndighedernes side på nuværende tidspunkt. Om end man anerkender, at denne transportvej er væsentlig på lerjordene, har man endnu ikke fundet egnede værktøjer til at håndtere dette. De stoffer, hvor en "ad-hoc vurdering" skønner, at der er en potentiel mulighed for udvaskning, bliver undersøgt på varslingssystemets marker (se nedenfor). Resultaterne fra varslingssystemet bekræfter for størstedelen af stofferne, at modelsimuleringerne er konservative. 7 Det er almindelig accepteret, at præferentiel transport på lerjorde spiller en væsentlig rolle i udvaskningen af specielt stærkt, sorberende pesticider. Danske undersøgelser har også vist, at præferentiel transport på opsprækkede lerjorde er væsentlig for pesticidtransporten til det unge og højtliggende grundvand. I Rigsrevisionens beretning fra 2011 skrives der 8, at godkendelsesordningen ikke beskytter de særlig pesticidfølsomme områder. Ca. 8 % af de danske sandjorde er mere sårbare, end godkendelsesordningen forudsætter. I disse områder kan regelret anvendelse med godkendte midler være et problem for grundvandet. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet på landsplan og i Skanderborg Kommune, har alle været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen 5 Bekendtgørelse om indsatsplanlægning, 3 stk. 1 nr Se for yderligere oplysninger om godkendelse. 7 Miljøministeriet, Rigsrevisionen,

8 garanti for, at der ikke sker forurening. Derfor er der etableret et såkaldt Varslingssystem (VAP) 9, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet har givet anledning til revurdering af pesticider, da de blev udvasket på systemets forsøgsmarker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. VAP består af 5 marker, hvor der er almindelig landbrugsdrift, og hvor stofferne kan testes under realistiske klima og jordbundsforhold. Markerne er intensivt instrumenterede således, at udvaskning af pesticider kan bestemmes og kvantificeres. VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper, og derfor har der gennem to perioder været arbejdet med en metode, der kan udpege jordtyper, der er mere følsomme end de følsomste VAP lokaliteter, og som dermed ikke er med i beskyttelsesstrategien i godkendelsesordningen og VAP. 10 Det er ikke alle godkendte pesticider, der bliver testet på forsøgsmarkerne. Udvaskningsrisikoen for 50 pesticider samt 51 nedbrydningsprodukter er op til juni 2013 undersøgt på fem marker 11. Der findes pt. 173 godkendte midler i Danmark, dvs. at mindre end 1/3 af midlerne er testet på forsøgsmarkerne. Varslingssystemet er et vigtigt supplement til godkendelsesordningen, og moniteringsdata herfra har bidraget til regulering eller forbud af i alt 4 pesticider 12. I årsrapport fra varslingssystemet konkluderes følgende for hele moniteringsperioden ( ): Undersøgelsen bygger på moniteringsresultater henholdsvis repræsenterende fund i en meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller) og fund i grundvandsmoniteringsfiltre ( meter under terræn, herefter m.u.t.). Af de 50 pesticider, der er blevet udbragt, blev 16 pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf ikke fundet udvasket til jord- og grundvand i løbet af den samlede moniteringsperiode. 16 udbragte stoffer eller nedbrydningsprodukter fra disse gav anledning til en udvaskning gennem rodzonen til dræn og sugeceller, beliggende i ca. 1 m.u.t. i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l og til sugeceller i samme dybde i tilsvarende koncentrationer. Andre 18 stoffer gav anledning til mindre udvaskning. Selv om flere af disse stoffer i 1 m.u.t. ofte blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var der ikke tale om, at udvaskningen som årsgennemsnit oversteg 0,1 µg/l. Stofferne blev heller ikke fundet i grundvandsfiltrene i koncentration over 0,1 µg/l Mail fra den 23. oktober 2009 til Aarhus Kommune beskriver GEUS, hvorfor godkendelsesordningen, varslingssystemet mv. er en generel regulering, som ikke nødvendigvis sikrer grundvandet i udsatte områder. 11 GEUS, Miljøministeriet,

9 3.2 Pesticidstrategi Salget af pesticider på landsplan er ikke aftagende 13, og dermed er kilden til forureningerne alt andet lige ikke aftagende. Siden 2007 er sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed steget med 35 procent 14. Derfor har den tidligere regering sammen med Venstre, Konservative og Enhedslisten i februar 2013 lavet en aftale om sprøjtemiddelstrategi for Formålet med strategien er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40 % inden udgangen af Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler. I den nuværende plan for beskyttelse af miljøet Grøn vækst er der en række tiltag overfor pesticider. Med Grøn vækst er der vedtaget en 25 meter pesticidfri zone omkring boringerne. Denne zone udgør en begrænset del af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og særligt sårbare områder. Som følge af Grøn vækst er der desuden pr. 1. juli i 2013 gennemført en forhøjelse af afgifterne på pesticider ud fra deres miljøeffekt. Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at en afgift sikrer en mindre anvendelse af pesticider, da svingende priser på afgrøder på verdensmarkedet kan være afgørende for forholdet indtægter/udgifter. Tiltagene i Grøn vækst kan således være med til at reducere pesticidbelastningen, men er ikke en sikkerhed for at der sker en reduktion og heller ikke en sikkerhed for, at en eventuel reduktion sker i de særlig sårbare områder. Ifølge sprøjtemiddelstrategien skal der arbejdes på at nedbringe landbrugets afhængighed af sprøjtemidler. Landmændene bruger 93 procent af de sprøjtemidler, der hvert år bliver solgt i Danmark, til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og insektangreb i deres afgrøder. Hertil kommer forbruget i gartnerierhverv og skovbrug. Nogle kommuner bruger sprøjtemidler til bl.a. at bekæmpe invasive plantearter såsom kæmpebjørneklo. Dette gælder ikke for Skanderborg Kommune. Derudover bliver sprøjtemidler brugt hjemme i danskernes egne haver og på golfbaner. Derfor fokuserer sprøjtemiddelstrategien på alle områder, for at opnå rent grundvand fremadrettet. Strategien indeholder følgende aktiviteter: Skrap godkendelse af sprøjtemidler Styrket indsats for beskyttelse af grundvandet Øget fødevaresikkerhed Skærpet kontrol med sprøjtemidler Investering i forskning og teknologi 13 Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012: Forbrug lavere end indkøb, Miljøstyrelsen, Sprøjtemiddelstrategien , Pesticidstrategien er forlænget til 2016 (Maj 2015). 9

10 Særlig indsats målrettet særlige målgrupper: Jordbrugere, dvs. landmænd, Gartnere og deres rådgivere, offentlige arealer, dvs. kommuner, regioner og statens arealer, golfbanerne og haveejerne meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Med en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg ( 21 b i loven). Formålet med zonen er at sikre en bedre beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter og nitrat. Figur 1 Forskellige zoner omkring en almene vandforsyningsboring, samt særlige drikkevandsområder (OSD) og sårbare områder. For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, har kommunen normalt udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte fysiske sikringszone eller fredningsbælte, på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning af grundvand kan skabe»undertryk«tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkes overfladenært vand relativt hurtigt ned tæt ved boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelret anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke-regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfatter kun erhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person eller virksomhed, som har et CVR. nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum kr. årligt. 10

11 3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Kortlægning af grundvandsressourcen er en opgave, som Naturstyrelsen udfører 16. Kortlægningen bliver udført løbende og derefter overdraget til Skanderborg Kommune. Kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder af hele OSD (områder med særlig drikkevandsinteresse) og indvindingsoplande udenfor OSD er endeligt færdig med udgangen af Kortlægningerne omfatter indsamling og analyse af data, som udover geologiske, geofysiske og hydrologiske data også indbefatter kemiske grundvandsdata. Pesticider opfører sig ikke så simpelt i undergrunden som bl.a. nitrat. Derfor har Staten på nuværende tidspunkt (juli 2015) ikke fundet en endelig metode til udpegning af pesticidfølsomme områder på alle jordtyper i Danmark. I sommeren 2015 er de første udpegninger af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde i høring Sandjorde I 2000 blev et projekt under GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser) om karakteristika for pesticidfølsomme områder sat i gang, (KUPA-projekt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer 17 ). Målet med projektet var at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer, hvilket vil sige arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end den mest følsomme jordlokalitet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP) (om VAP se afsnit 3.1). Staten har i februar 2015 endelig afrapporteret konceptet for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Konceptet beskriver, hvordan Staten har udpeget de sandede arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end varslingssystemt - VAP 18. Disse områder bliver udpeget af Miljøministen i en bekendtgørelse i løbet af efteråret De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde 19. Konceptet har dog nogle begrænsninger, som gør, at flere arealer kan være sårbare overfor pesticider end de, som Staten har udpeget i dette koncept. Begrænsningerne af konceptet består i følgende elementer: Konceptet gælder kun for arealer i landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk. Arealer som konceptet ikke gælder for er bl.a. golfbaner, byarealer, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. 16 Jf. Vandforsyningslovens 11 og 11a Naturstyrelsen, 2015 samt GEUS, Naturstyrelsen,

12 Ikke alle godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter er omfattet af modellering, som danner baggrund for konceptet, jf. GEUS rapport fra Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand 20. Der er ikke taget højde for områder med stor grundvandsdannelse. Der er ikke taget højde for områder med fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder Lerjorde Naturstyrelsen offentliggjorde i foråret 2015 GEUS rapport om vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder 21. Konklusionen er, at det ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som forsøgs-lermarkerne fra varslingssystemet (VAP). Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i GEUS rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå i en sådan udpegning. På det nuværende datagrundlag er der ifølge Naturstyrelsen ikke et holdbart koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på lerjord. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder videre med udarbejdelse af koncept. Der kan søges midler i Miljøstyrelsen til udvikling af koncept. Der er ingen afklaring på, hvornår der foreligger et koncept og en udpegning, men ifølge Naturstyrelsen vurderes det, at der ikke foreligger et koncept eller udpegning inden de kommunale indsatsplaner skal være vedtaget med udgangen af Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter i Skanderborg Kommune. Af disse 95 stoffer er 25 stadig godkendte eller regulerede midler. Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 i dag er forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte. Forbudte pesticider forekommer i 31,2 % af alle undersøgte boringer, i 10,4 % af tilfældene over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 11,8 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 2,1 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer (i alt 2 boringer, et alment vandværk og en enkeltindvinder), der har været fund over kvalitetskravet i et tilfælde. (læs mere i bilag 1) 20 GEUS, Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand, Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data 22 Møde med Naturstyrelsens vandforsyningsrejsehold, Hammel 12. maj

13 Hvert tredje fund af pesticider er af nedbrydningsproduktet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Midlet er blevet brugt mange steder, bl.a. i juletræsplantager, på gårdspladser, boligområder og rundt om vandværksboringer for at holde arealerne fri for ukrudt. Miljøstyrelsen 1997 har anslået, at der fra 1970 til 1992 har fordelingen af brugen af dichlobenil været 90 % i juletræsplantager og planteskoler samt 10 % på udyrkede arealer, mens fordelingen er 50/50 mellem de to anvendelser i Figur 2 viser, at der er eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i ca. hver tredje boring i Skanderborg, hver 8. boring har et indhold af godkendte eller regulerede midler. Figur 2 viser, at der er fund af pesticider mange steder i kommunen (læs mere i bilag 1, om fund og om boringen er placeret i by, skov eller mark). Figur 2 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Der lukkes boringer pga. fund af pesticider i Danmark. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. I Skanderborg Kommune er der fra sløjfet 10 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien for pesticider, og yderligere 8 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværk har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, 13

14 som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Vandværkerne indvinder vand fra varierende dybde. Generelt indvindes der fra boringer, der er mere en 30 m dybe. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand kan således i visse områder være mere end 50 år gamle. Det er derfor relevant at se på, om det øvre unge grundvand også er påvirket af pesticider for dermed at se på udviklingen. Dette er blevet undersøgt i den nationale grundvandsovervågning 23. Her er det påvist, at der ses en bedring i det yngre grundvand. Dvs. de tiltag, der er gjort for at mindske udvaskningen af pesticider til grundvandet har hjulpet. Men det konkluderes også, at der stadig findes pesticider i det yngste grundvand, både forbudte og godkendte midler. Tabel 2 Tabellen viser en opgørelse af fund af pesticider og overskridelser i boringer i det øvre grundvand i Skanderborg Kommune (Udtræk fra GEUS Jupiter 6. august 2015). Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % I bilag 1 er der en nærmere gennemgang af fund af pesticider i Skanderborg Kommune. 3.6 Opsummering Naturstyrelsen opsummerer i deres vejledning om indsatsplaner (kap 7): Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. For andre jorder end sandjorder, bl.a. lerjorder henvises i vejledningen om indsatsplaner til afsnit i samme vejledning (senere beskrevet her i afsnit 4). Det vil sige, når vi stadig finder godkendte pesticider i grundvandet kan det skyldes følgende forhold: 23 GEUS, Grundvandsovervågning Status og udvikling ,

15 - Pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket er lovligt) - At pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet. - At midlet endnu ikke er testet på VAP. Vi har kun testet under en tredjedel af de godkendte midler og en andel af disse må forventes at have uønskede udvaskningsegenskaber. - At der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. - At der sker nedsivning langs utætte boringer. For at sikre rent drikkevand til alle borgerne i Skanderborg Kommune også i fremtiden, er det nødvendigt at sikre de arealer, der er udpeget som særlig følsomme overfor bl.a. pesticider. Er en boring først forurenet med pesticider, er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder I gennem den Statslige grundvandskortlægning modtager kommunerne udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har ikke udpeget alle pesticidfølsomme områder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer hvilke områder, der er sårbare. I vejledning til indsatsplan skriver Naturstyrelsen: Ved udarbejdelse af en indsatsplan skal kommunalbestyrelsen altid forholde sig til alle relevante forureningskilder, f.eks. nitrat, sprøjtemidler eller andre stoffer. Det er et krav, at indsatsplanen angiver en detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. Indsatsplanerne skal derfor omfatte alle forureningskilder. Hvis det er et indsatsområde inden for et nitratfølsomt område, skal der sandsynligvis foretages indsatser over for nitrat, men der kan på baggrund af en konkret vurdering også være tale om sprøjtemidler, opløsningsmidler mv. Naturstyrelsen orienterede i et brev den 6. oktober alle landets kommuner om, at lovgrundlaget er tilstrækkeligt til, at kommunalbestyrelsen kan udstede påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, også selvom der ikke foreligger en statslig pesticidkortlægning. Dvs. det er muligt for kommunerne at give påbud mod brug af pesticider også selv om 24 Naturstyrelsen, Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a,

16 Staten ikke har udpeget pesticidfølsomme områder. Det er en forudsætning for påbuddet, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. I brevet fra Naturstyrelsen beskrives følgende om udpegning af disse områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Her skal dog tilføjes endnu en bemærkning fra forarbejdet til loven, som ikke er med i Statens orientering til kommunerne. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Efter udpegningen er det derfor relevant at inddrage grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. De valgte indsatser må ikke være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). På den baggrund er det i Vejledning om indsatsplaner (side 11-12) beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. I december 2011 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider 25. Beretningen omhandler perioden fra vedtagelse af lovgivningen vedrørende pesticidindsatser i 1998 frem til Naturstyrelsens udsendelse af ovenstående brev i oktober 2011: Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning 25 Rigsrevisionen,

17 af pesticider, hvorfor der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende initiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet Rigsrevisionen tydeliggør her, at kommunerne har en mulighed for at gøre en indsats på trods af, at der endnu ikke foreligger en vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder. Desuden fremhæves det at den manglende hidtidige indsats kan have medført fortsat/øget forurening af grundvandsressourcerne. Det beskrives endvidere, at godkendelsesordningen og varslingssystemet ikke er en garanti, at der ikke sker udvaskning over grænseværdierne på de særligt sårbare områder, samt at indsatsplanlægning er af forebyggende karakter. Rigsrevisionen fulgte beretningen op med et nyt notat i november 2014, hvor de konstaterede, at der stadig ikke forelå et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder. Dette notat er skrevet før Staten kom med en udpegning for sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde. I januar 2013 forespurgte landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & fødevarer Naturstyrelsen om, hvorvidt grundlaget for, at Aarhus Kommune gennemfører indsatser overfor landbrugets anvendelse af pesticider, var til stede 26. Naturstyrelsen svarede, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne. Dermed havde Aarhus Kommune lovhjemmel til at lave en indsats. Naturstyrelsen svarende endvidere følgende: Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. 26 Aarhus Kommune,

18 4.1 Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande I forbindelse med Vandplan I lavede Staten et notat til planernes retningslinjer 40 & 41, som omhandler kommunens retningslinjer i forbindelse med byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande udenfor. Det er det, der henvises til i Naturstyrelsens svar til Landbrug & Fødevarer (se ovenstående). Heri skriver Staten følgende: Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Der er rigtig mange stoffer og deres nedbrydningsprodukter, som i dag er godkendte, hvor vi ikke har kendskab til om de findes i vores grundvand. Det skyldes, at der kun analyseres for et begrænset antal pesticider og nedbrydningsprodukter i de almene drikkevandsboringer. Lovforslaget om indsatsplanlægning blev første gang fremlagt i I bemærkningerne til lovforslaget (LF56) beskrives grundlaget for, at det er nødvendigt med yderligere regulering og kortlægning: Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. Drikkevandsudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en følsomhedskortlægning, for at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider. Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand uden videregående rensning, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes indsatsplanen for området. Om omfanget af de arealer, man forventede kunne blive berørt af indsats, skrives der i lovforslaget under økonomiske konsekvenser: 18

19 For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca (km2) ( ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr. Grundlaget for lovgivningen er således, at der forventes en indsats på dele af landets arealer, som er mere sårbare, end godkendelsesordningen og varslingssystemet forudsætter, samt at jordbrugerne kan forvente en kompensation for pesticidreguleret drift på ca. 430 mio. kr. pr år Opsummering Fund af pesticider i hver 3. boring i Skanderborg Kommune tyder på, at ikke alle områder i kommune er velbeskyttet. På baggrund af disse fund, samt begrænsningerne i SFI sandkonceptet og den manglende udpegning af pesticidfølsomme lerjorder, vurderer Skanderborg Kommune, at der kan være behov for en indsats udenfor de af Staten udpegede SFI områder. De sårbare områder i Skanderborg Kommune udpeges derfor som værende sammenfaldende med den statslige udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), da NFI områderne er sammenfaldende med de områder hvor der er stor grundvandsdannelse (jf. Statens udmelding om retningslinje 40 & 41 beskrevet i afsnit 4.1). Særlig sårbare områder: Skanderborg Kommune vurderer derfor, at en kombination af NFI udpegningen og viden om stor grundvandsdannelse danner det bedst tilgængelige grundlag for vurdering af områder, som er særlig følsomme overfor pesticider. 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Der er nogle særligt sårbare områder, hvor den generelle nationale regulering ikke er tilstrækkelig for at beskytte grundvandet. Derfor vil Skanderborg Kommune i indsatsplanen sikre, at disse områder beskyttes ved at forebygge og gøre en indsats ved kilden frem for at skulle rense og fortynde os ud af et evt. problem. Dette lægger sig op ad de overordnede principper for drikkevand i Danmark om minimal behandling af vores grundvand til drikkevand 28. I det følgende vil det blive beskrevet, hvad det er for typer af indsatser, der kan komme på tale i en indsatsplan. 27 Folketinget, 1997/98 28 Folketinget, 1997/98, som danner grundlaget for grundvandskortlægningen. 19

20 5.1 Nødvendige virkemidler i indsatsplanlægningen Skanderborg Kommune kan iværksætte indsatser for pesticider i de områder, hvor en konkret vurdering viser, at det er nødvendigt. I særlig sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), kan det være relevant at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for anvendelse og håndtering af pesticider. Beskyttelsesbehovet vurderes for hvert hovedforsyningsområde 29 hovedsageligt ud fra det pågældende områdes ressourcemæssige betydning, sårbarhed, arealanvendelse og forureningstrusler. Med i betragtningerne er også, om det kan betale sig at lave indsatsen i det pågældende område, eller om der er billigere alternativer for at sikre forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker i hovedforsyningsområdet. 5.2 Indsats overfor fladebelastninger i landområder Landbruget, skovbrug, gartnerier, frugtavl, planteskole mv. står for ca. 99 % af det samlede forbrug af pesticider i Danmark. Landbruget tegner sig for den største andel af anvendelsen 30. Der findes områder, som er mere sårbare end de jorder godkendelsesordningen, varslingssystemet mm. baseres på, som beskrevet ovenfor. I disse områder er der en risiko for, at der kan ske udvaskning af pesticider, selv ved almindelig regelret anvendelse. Analyser af grundvandet under by- og landområder viser, at der er forskel på, hvad man finder. De forskellige mønstre i fund fra land- til byområder, er i sig selv en dokumentation af, at der siver noget ned fra både by- og landområder 31. Landområder: Indsatserne gennemføres som udgangspunkt som frivillige aftaler. Indsatserne kan suppleres med krav om pesticidfri drift iht. Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a, hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler. 5.3 Indsats i områder med by aktivitet Region Midtjylland har lavet en undersøgelse 32 af en velafgrænset parcelhusby med 4000 indbyggere i Harlev i Aarhus Kommune. Undersøgelsen er lavet for at belyse, hvordan mange små punktkilder tilsammen påvirker grundvandsressourcen. Undersøgelsen viser, at byen bidrager negativt til grundvandskvaliteten i Aarhus. 29 I den kommende vandforsyningsplan for vil Skanderborg Kommune blive delt op i 8 hovedforsyningsområder, indenfor hvilke det skal sikres at tilstrækkelig ressource er beskyttet for området forbrugere. 30 Naturstyrelsen, Udkast til vejledning om indsatsplaner kap 7, 2015, s Miljøstyrelsen, Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr. 1033, Region Midt,

21 Der er etableret 17 boringer med 34 filtre ved potentielle punktkilder i byen og nedstrøms Harlev by. Vandprøverne til pesticidanalyser er primært udtaget nedstrøms byområdet i intervallet 0-35 m under terræn og er således et udtryk for opblandede gennemsnitsværdier af det grundvand, der strømmer fra byområdet. I Harlev-undersøgelsen er der i 2 ud af 3 boringer fundet pesticider. Der er overskridelser i 4 ud af 9 boringer. Koncentrationerne indikerer således også, at byer udgør en risiko overfor grundvandet. Ofte ses flere forskellige pesticider i prøverne. I 3 af boringerne er grænseværdien for sum af pesticider på 0,5 µg/l overskredet. Der er ikke fundet noget mønster i, hvilke pesticider, der findes. Fundene er forskellige fra boring til boring. Der findes både tidligere anvendte pesticider, samt pesticider, som stadig anvendes i dag. Blandt andet er der fundet glyphosat, som er et aktivt stof i bl.a. Round-Up, to steder i vandprøver fra m u.t. På landsplan konstateres der forurening med pesticider nogenlunde lige ofte i landområder og byområder, men når der konstateres fund i byområder er det ofte større koncentrationer 33. Dette peger på, at der er et behov for en særlig indsats i byområder. En væsentlig problemstilling i byområder er befæstede arealer, hvor GEUS vurderer, der er en særlig risiko i forhold til grundvandet. Under fliser og grusindkørsler mv. er den biologiske zone meget lille, da den oftest bliver gravet væk under etableringen af de befæstede arealer. De betyder, at omsætningen af pesticider ikke kan ske, hvor den er beregnet til at ske. Dette kan give uønsket nedsivning af pesticider uden nedbrydning. Det offentlige forbrug af pesticider er reduceret markant de seneste år og er siden 1995 faldet med over 90 %. Tilsvarende reduktion er ikke sket i det private forbrug, som i samme periode er steget med 11 %. Privates forbrug af ukrudtsmidler, som generelt anses for at være de mest problematiske for grundvandet, er i dag 10 gange større end det offentliges (regnet i kg/aktivstof) 34. Dertil kommer, at al erhvervsmæssig anvendelse er forbundet med et uddannelseskrav af enten 12 timers eller 14 dages varighed for henholdsvis enkelte udbringninger af få timers varighed eller gentagne og længerevarende pesticidudbringninger. Tilsvarende uddannelseskrav er ikke gældende for private, og manglende viden kan derfor medføre øget risiko for spild, uheld samt ikke regelret anvendelse af pesticider såsom overdosering og anvendelse af forkerte produkter. Offentlige arealer: I Skanderborg Kommune anvendes der ikke pesticider på offentligt vedligeholdte arealer. Den nødvendige indsats i byerne er derfor koncentreret om anvendelsen på privatejede og erhvervsdrivendes arealer. 33 GEUS, Grundvandsovervågning Status og udvikling , Miljøministeriet, Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider,

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune 19. september 2013 Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer Randers Kommune Dagsorden Velkomst / ON Formål og baggrund /UM Beskyttelsesområder ved boringer og i indvindingsopland

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger. Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser? Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt

Læs mere

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? STATUS PÅ KOMMUNERNES BRUG AF MILJØBESKYTTELSES- LOVENS REGLER TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE Ulla Lyngs Ladekarl og Eike Stubsgaard NIRAS/Aarhus Kommune og Aarhus

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand Version 4 revideret den 27.05.2015 Godkendt af Byrådet den 11. marts 2013 Dokumentnr.: 727-2015-61161 side 1 Indhold Indledning... 3 Byrådet vil sikre fortsat rent

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Regler om sprøjtemidler

Regler om sprøjtemidler Regler om sprøjtemidler Definition: Sprøjtemidler er beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter, svampe mm. Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Indsatsplan for Hobro området

Indsatsplan for Hobro området Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN

ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Referat. Bornholms Vand A/S 18.11.2011 36. Bestyrelsesmøde nr. 13 Den 18. november 2011 kl. 12.00 Mødested: Toftelunden 1 A, Hasle.

Referat. Bornholms Vand A/S 18.11.2011 36. Bestyrelsesmøde nr. 13 Den 18. november 2011 kl. 12.00 Mødested: Toftelunden 1 A, Hasle. Bornholms Vand A/S 18.11.2011 36 Referat Bestyrelsesmøde nr. 13 Den 18. november 2011 kl. 12.00 Mødested: Toftelunden 1 A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse Oversigt Status Resultater spørgerunde Udfordringer Status på indsatsplanarbejdet i HVOR BRUGES MBL 24 OG 26A? 26a

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere