Forsøgsprotokol. Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsprotokol. Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet?"

Transkript

1 1 Forsøgsprotokol Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet? En randomiseret undersøgelse med aktivt versus placebo lys til patienter med depression i farmakologisk behandling Klaus Martiny Per Bech Henrik Dam Mogens Undén Marianne Lunde Jesper Bent Hansen Ellen Margrethe Christensen Erling Mellerup Morten Møller Psykiatrisk forskningsenhed Hillerød psykiatrisk sygehus Dyrehavevej 48 DK-3400 Hillerød, Danmark

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion (s. 4) 2. Undersøgelsens formål (s.9) 3. Undersøgelsens regi (s.9) 4. Undersøgelsens design (s. 10) 5. Undersøgelsens forløb (s.11) 6. Forløbsskema (s.12) 7. Beskrivelse af behandlingselementerne (s.12) 8. Litteratursøgning (s.13) 9. Projektdeltagere (s.13) 10. Rekruttering af projektdeltagere (s. 14) 11. Inklusionskriterier (s.14) 12. Eksklusionskriterier (s.14) 13. Kriterier for afbrydelse (s.15) 14. Information og samtykke (s.15) 15. Etiske overvejelser (s.16) 16. Randomiseringsprocedure (s.16) 17. Optegnelser over forsøgspersonerne (s.17) 18. Psykometri (s.18) 19. Biokemiske analyser (s.19) 20. Statistik (s.19) 21. Finansiering (s.19) 22. Tidsplan (s.19) 23. Publikations regler (s.20) 24. Referencer (s.20)

3 3 Appendices - ikke vedlagt (kan rekvireres) 1 Patientinformation og samtykke 2 Patientdagbog for lysbehandling 3 Patientinstruktion til lysbehandling I 4 Patientinstruktion til lysbehandling II 5 Øjenlægeundersøgelse af lysapparat 6 Hamiltons depressionsskala (HAM-D-23) 7 Depressionsskala for depression med årstidssvingninger (SIGH-SAD) 8 Selvvurderingsskala for depression (MDI) 9 Skala til bestemmelse af graden af bipolaritet, mani/depression (TEMP) 10 Selvvurderingsskala for livskvalitet (PGWB) 11 Computerassisteret selvvurderingsskala for livskvalitet (GRID-QOL) 12 DSM-IV kriterier for Major Depression 13 DSM- IV kriterier for Seasonal Affective Disorder 14 Diagnostisk skala M.I.N.I. ( Mini Internationalt Neuropsykiatrisk interview) 15 UKU (bivirkningsskala)

4 4 1. Introduktion Lysbehandling (bright light therapy) blev introduceret af Rosenthal (i) til behandling af vinterdepressioner (Seasonal Affective Disorder, herefter forkortet SAD). I DSM-IV (ii) kategoriseres SAD som en undergruppe (atypisk depression) under major depression. At der er en fælles disposition til major depression og SAD er undersøgt af Rosenthal som fandt at 69% af førstegrads slægtninge til SAD patienter havde haft major depression. SAD er karakteriseret ved depressive episoder der starter på samme tidspunkt af efteråret eller vinteren. Det nedsatte stemningsleje ledsages af forøget søvntrang, trang til kulhydrater, vægtøgning og energiløshed. Depressionen letter om foråret og man har vist en høj korrelation mellem daglængde og antal patienter der følte sig deprimerede (i). Lysbehandling har i mange undersøgelser vist sig at være en hurtig og effektiv behandling ved SAD (iii,iv,v,vi) der har vundet stor udbredelse. I Danmark er lysbehandling af vinterdepressioner navnlig undersøgt af overlæge Henrik Dam på Rigshospitalet (vii) og er en almindeligt anvendt behandling hos de praktiserende læger og praktiserende psykiatere som monoterapi ved atypiske depressioner. Virkningen af lysbehandling ved de lettere eller atypiske former for depression antages at ske gennem lyspåvirkning af retina og herfra til en hjernekerne beliggende lige over synsbanernes overkrydsning (nucleus suprachiamaticus) (viii). Denne kerne er involveret i styringen af alle kendte døgnrytmer hos mennesket, herunder temperatur, hormoner og til dels søvn. Fra dette center er der direkte forbindelse til koglekirtlen (corpus pineale) Denne kirtel er hos laverestående dyrearter et lysfølsomt organ mens den hos mennesket er en endokrin kirtel der producerer hormonet melatonin. Lys har en hurtig og udtalt supprimerende virkning på udskillelsen af melatonin. Melatoninets rolle ved depression er uafklaret, men man ved at der findes melatoninbindende nerveceller i hjernebarken og hypothalamus. En direkte påvirkning af hjernebarken eller en ændring af de circadiane rytmer af hormoner kan være mulige forklaringer på den antidepressive virkning af lys (viii, ix). Lysbehandling har nemlig vist sig at have indflydelse på de circadiane rytmer af hormoner og temperatur. Effekten af lys har i flere studier hos både SAD og Non-SAD patienter vist sig at være en avancering af rytmen ved lysbehandling om morgen og en tendens til forsinkelse af rytmen ved lys givet om aftenen. Denne

5 5 effekt er vist på cortisol, det thyroidea stimulernende hormon TSH, prolactin, væksthormon og vasopressin (ix,x,xi). Mængden af serotonin er fundet forøget efter lysbehandling (xii). Samtidig har man fundet et fald i antallet af serotonin receptorer på thrombocytter efter lysbehandling, hvilket er tolket som en normalisering af et forhøjet antal receptorer (xiii). Den endelige virkningsmekanisme for lysbehandling er dog uafklaret, men der er således visse holdepunkter for at det serotonerge system er involveret. Den kliniske anvendelse af lys har indtil videre været begrænset til SAD, men der er holdepunkter for, at lys tillige kan være virksomt ved non-sad depressioner. Ved SAD er der ofte givet lysbehandling i 2 uger, men i et enkelt studie af Bauer (xiv) gav man lys i 4 uger til SAD patienter og fandt effekt helt frem til slutningen af 4 uge. Metzger fandt en reduktion i Hamilton-score på 67,5% i en heterogen gruppe patienter med SAD og non-sad symptomer (xv). Beauchemin & Hays fandt at lysbehandling var en effektiv tillægsbehandling til serotoninvirkende antidepressiva hos non-sad patienter (xvi). Kripke fandt at lysbehandling af non-sad patienter i 1 uge, i forhold til placebo lys med svagt rødt lys havde en statistisk signifikant effekt og refererer til i alt 10 studier, med 216 non-sad patienter, der har haft positive resultater af lysbehandling (xvii). Lysbehandling forstærker således muligvis virkningen af antidepressiv medicin både hos SAD og non-sad patienter og lysbehandling er fundet at have en søvnforbedrende effekt hos SAD patienter (xviii,xix). Søvnforstyrrelser er et konsistent fund ved depression (xix,xx,xxi,xxii,xxiii,xxiv,xxv) og det er vist, at respons på antidepressiv medicin oftest følges af en normalisering af søvnmønstret. Der foreligger ingen placebo kontrollerede randomiserede forsøg over effekten af langtidslysbehandling og antidepressiva i kombination hos hverken SAD eller non-sad patienter. Thorell fandt at hos patienter med SAD var langstidseffekten bedre i en gruppe som i tillæg til kortvarig lysbehandling fik vedvarende citalopram (xxvi). Effekten af lysbehandling ved SAD er vist at være afhængig af behandlingstiden og lysstyrken (xxvii,xxviii) og de forskellige studier anvender vidt forskellige lysstyrker og

6 6 behandlingsregimer og varighed. Det er indtil videre uafklaret hvilke patienter med non- SAD depression som vil respondere på lysbehandling. Deltito et al. fandt i en gruppe non-sad patienter et statistisk signifikant respons hos bipolære patienter, mens unipolære patienter havde mindre effekt (xxix). En nøje karakteristik af patienterne vil, sammenholdt med resultater fra forsøget, gøre det muligt at afgrænse depressionskarakteristika som kan forudsige et gunstigt respons på lys og antidepressiva. Dette vil kunne være medvirkende til at afgrænse indikationen for supplering med lysbehandling ved Non-SAD depressioner. Den medicinske behandling af depression er kun effektiv hos en del af patienterne. Der er et betragteligt antal patienter, som enten ikke har en tilstrækkelig effekt af den antidepressive medicin eller som er plagede af bivirkninger, der hos nogle fører til afbrydelse af behandlingen (xxx). Ofte er der, efter 5-6 ugers behandling med antidepressiva, restsymptomer, som i betydelig grad stadig nedsætter livskvaliteten og dermed hæmmer patientens sociale og arbejdsmæssige funktioner (xxx).til vurdering af patientens tilstand under antidepressiv behandling benytter man ofte instrumenter, der ud fra interview giver et indtryk af depressionsgraden. Mest anvendt er Hamiltons depressionsskala (HAM-D) som i 1980érne var anvendt i mere end 90% af undersøgelserne (xxx). Med reference til dette instrument defineres respons på antidepressiv behandling som en reduktion af de depressive symptomer på mindst 50% og fuld remission, d.v.s. fuld helbredelse af depressionen, som en Hamilton score på mindre end eller lig med 7 (absolut værdi). I en omfattende gennemgang af de ældre antidepressiva (tricykliske og MAOhæmmere) fandtes responsrater på 64% for tricykliske antidepressiva og 45% for placebo (xxx). Disse tal er fundet tilsvarende ved andre undersøgelser. Patienterne havde før behandling typisk HAM-D scorer på 25 svarende til major depression og efter 5 uger behandling med tricykliske antidepressiva, scorer på 10, mens patienter behandlet med placebo, efter fem uger havde scorer på 15. Af de nyere antidepressiva er SSRI præparaterne (serotonin specifikke reuptake inhibitorer) bedst undersøgt og de er fundet at have responsrater der er nogenlunde af samme størrelsesorden som tricykliske præparater. I den danske DUAG undersøgelse fra 1986 af indlagte patienter

7 7 med depression (xxxi) fandtes således en responsrate på 69% for clomipramin (tricyklisk præparat) mod 58% for citalopram (SSRI). Men i samme studie fandtes remission hos 60% af de clomipramin behandlede patienter mod kun 30% af de citalopram behandlede patienter efter 5 ugers behandling. Dette var statistisk signifikant. Lignende forskelle blev fundet i DUAG-undersøgelsen fra 1990 hvor clomipramin blev sammenlignet med paroxetin. De ældre antidepressiva, heriblandt de tricyckliske præparater, har bivirkninger i form af mundtørhed og svimmelhed, og ved overdosering er der risiko for rytmeforstyrrrelser af hjertet. SSRI stofferne er betydelig mere sikre, men har også generende bivirkninger, mest i form af kvalme og diarre samt seksuelle forstyrrelser. Sammenfattende kan man sige at de nyere antidepressiva, herunder SSRI, ikke er mere effektive end de ældre, men har en mere sikker og tolerabel bivirkningsprofil (xxx). For alle antidepressiva gælder at de kun giver en responsrate omkring 66% og fuld remission hos betydelig færre (xxx). Hos en stor del af patienter med depression vil medikamentel behandling derfor, trods optimal dosis og behandlingstid være utilstrækkelig. Hormonelle forhold er grundigt undersøgt hos deprimerede. Man har fundet et nedsat respons på dexamethasone (xxxii). TSH og perifere thyroideahormoner er ligeledes fundet abnorme hos depressive (xxxiii). Et nyere fund er at der for patienter med depression ofte findes lavt TSH (xxxiv,xxxv) og der er samtidig præliminære observationer af, at et stigende TSH kan inducere remission (xxxiv, xxxv). Cortisol målt i spyt er fundet at korrelere godt til cortisol i plasma og cortisolprogilerne er stabile over tid for den samme person. Der er påvist sammenhæng mellem kronisk stress og høj stigningssrate for cortisol ved opvågning (xxxvi, xxxvii). Lysbehandling kan som omtalt forrykke de circadiane rytmer af mange hormoner herunder også TSH. På denne baggrund er det af interesse at følge cortisol og TSH hos patienter i dette studie Serotoninfunktionen er som omtalt undersøgt på thrombocytter hos patienter med vinterdepression (xiii) og man har fundet at patienter der responderede på lysbehandling

8 8 havde et forhøjet antal receptorer som reduceredes under lysbehandlingen. Dette åbner mulighed for at kunne bruge en biokemisk parameter til at forudsige et gunstigt respons af lysbehandling som tillæg til antidepressiva. Den utilstrækkelige effekt af antidepressiva nødvendiggør at der forsøges nye metoder til behandling af depression. Lysbehandling ser ud til at kunne forstærke den antidepressive virkning af medicin men resultaterne er præliminære og der savnes afgrænsning af patienter der i særlig grad vil kunne have gavn af denne behandling. Virkning af en antidepressiv behandling kan kun siges at være positiv når virkningen af behandlingen overstiger bivirkningerne. Virkningen er ikke kun den ændring lægen kan måle ved undersøgelse og interview men i højere grad den subjektive fornemmelse af velbefindende (xxxviii) som patienten oplever. På den baggrund er livskvalitetsmål yderst vigtige når nye antidepressiva, og som her, kombinationer af behandlingselementer afprøves. De vanlige effektmål for antidepressiv behandling, f.eks. Hamiltons depressionsskala (HAM-D) måler ved hjælp af interview, patientens tilstand på en række områder, der normalt er afficeret ved depression. Hvis man ønsker at afklare patienternes oplevelse af eget helbred, må man bruge andre måleinstrumenter. Livskvalitetsmål baseret på selvvurdering giver et mål for patientens subjektive oplevelse af hvor virksom behandlingen er, samt hvilke bivirkninger der opstår under behandlingen (xxxviii). Der er tegn på at livskvalitetsmål kan forudsige tilbagefald til depression (xxxix) hvorfor et livskvalitetsmål kan være et vigtigt signal til patient og behandler om den fremtidige risiko for tilbagefald. Disse mål f.eks. Psychological General Well-Being Index (PGWB) og GRID-QOL anvendes i stigende grad i undersøgelser af medicinske præparater. Dette studie kombinerer således afprøvning af en ny behandlingsstrategi med et udvidet effektmål som focuserer på patientens subjektive vurdering og derudover forsøges en afgrænsning af depressions og livskvalitets items samt biokemiske mål som forudsiger et positivt behandlingsrespons.

9 9 2. Undersøgelsens formål 1. At efterprøve om lysbehandling i kombination med sertralin (Zoloft ) hos deprimerede patienter kan give en hurtigere virkning og en højere grad af remission sammenlignet med antidepressiva og placebo lys. 2. At efterprøve om kombinationen af lys og sertralin giver en højere grad af livskvalitet sammenlignet med sertralin og placebo lys. 3. At undersøge mængden af hormonerne cortisol (spytprøve), det thyroidea stimulerende hormon (TSH) (blodprøve), leptin (blodprøve) og antal serotoninreceptorer på thrombocytter (blodprøve) 4. At undersøge om der findes bestemte depressions og livskvalitets karakteristika som forudsiger et gunstigt respons på kombinationen af lys og sertralin 3. Undersøgelsens regi Overlæge Henrik Dam, Rigshospitalet, har undersøgt forekomsten af SAD i Danmark og har stor erfaring med lysbehandling (vii) Professor Morten Møller, Panum Instituttet har i mange år arbejdet med de neuroanatomiske forbindelser mellem corpus pineale og hypothalamus (viii). Lektor Erling Mellerup er den herhjemme som mest systematisk har arbejdet med serotoninreceptorer og serotonintransportsystemet (xiii). Per Bech, Hillerød Sygehus, har været med til at tilrettelægge og udføre de første danske placebo-kontrollerede undersøgelser med clomipramin, som er mest effektiv og har stor serotonin reuptake hæmning (xl, xli). Han har forestået den første gennemgribende meta-analyse af fluoxetin (xxxv) og har skrevet kapitlet om depressionsbehandling i World Psychiatric Associations netop udgivne bog om evidensbaseret behandling i psykiatrien (xxx). Per Bech er leder af WHO Collaborating Center for psykometri i Hillerød og er den herhjemme som mest

10 10 systematisk har arbejdet med evalueringen af antidepressivas virkning klinisk set, både hvad angår interviewbaserede rating scales (for eksempel Hamilton Depression Scale, HAM-D) og med patient-relaterede spørgeskemaer til måling af livskvalitet (xlii). Spørgsmålet om den individuelle livskvalitet målt ved GRID-metoden er ligeledes foretaget på WHO centret. Patientgrundlaget ved undersøgelsen af kombinationsbehandling af lys og sertralin befinder sig på et kontinuum fra den hospitalsambulante, den praktiserende speciallæges og til den patient der behandles af familielægen. Undersøgelsen har et sådant tidsmæssigt forbrug, at vi ikke har skønnet det muligt at lade det foregå hos familielæge. Speciallægeklinikken på Frederiksberg (Mogens Undén og Kirsten Behnke) har stor erfaring med kliniske depressions undersøgelser, hvor patienter med middelsvær til svær depression behandles. I den valgte undersøgelsesperiode er det realistisk at inkludere det estimerede antal patienter. De klinikere der vurderer behandlingseffekten (Klaus Martiny, Marianne Lunde, Jesper Bent Hansen) kan dække de to undersøgende steder. Projektet som et Ph.d.-studie (Klaus Martiny) blev af forskningsudvalget for Frederiksborg Amt vurderet som anbefalelsesværdigt (i konkurrence med syv andre projekter), således at universitetsafgift ( kr.) er blevet tildelt. 4. Undersøgelsens design Undersøgelsen tilrettelægges som en randomiseret dobbelblind kontrolleret undersøgelse med behandlingselementerne sertralin og lys, hvor lysstyrken er ukendt (blindet) både for patienterne og undersøgerne. Diagnosen depression stilles ved hjælp af M.I.N.I. og bivirkninger ved hjælp af UKU. Blindingen af lys tilrettelægges således at patienterne efter randomisering får udleveret enten et lysapparat med en effekt på 6000 lux i 40 cm s afstand i 60 min om morgenen eller et lysapparat med effekt på 100 lux i 40 cm s afstand i 30 min. om morgenen. Det svage lys er via en transparent film farvet rødt. Dette er valgt fordi rødt lys supprimerer melatonin udskillelsen mindre end

11 11 hvidt lys og fordi rødt lys i andre undersøgelser har vist sig at være en mere acceptabel placebo foranstaltning. Patienterne informeres om at de af hensyn til blindingen ikke må omtale forhold ved lysbehandlingen for undersøgerne og heller ikke overfor andre projektdeltagere. Lamperne er dækket til med et tæt dækken således at farven på lamperne ikke kan ses ved udlevering eller aflevering. Lamperne opbevares i aflåst kælderrum, hvortil undersøgerne ikke har adgang. Undersøgelsen forløber over 9 uger. De første 5 uger gives antidepressiva og lys i to styrker, de sidste 4 uger kun antidepressiva. Der inkluderes patienter i to år. 5. Undersøgelsen forløb Patienterne informeres om undersøgelsen af psykiater Mogens Undén, for patienter bosiddende på Frederiskberg og af patientens egen praktiserende læge for patienter bosiddende i Frederiksborg amt. Patienterne henvises herefter til undersøgerne, som informerer patienten mundtligt og skrifligt om undersøgelsen. De patienter der ønsker at deltage underskriver samtykke erklæring. Herefter inkluderes deltagerne i projektet og tildeles projekt nummer. Der gives skriftlig og mundtligt information om lysbehandling og patienterne får udleveret lysapparat. Virkning og bivirkninger af sertralin oplyses og patienterne får udleveret medicin således at de har medicin til 1 måned efter projektets afslutning. Der foretages ved inklusionen psykometriske test med HAM-D (Hamilton Depression Rating Scale) (interview), PGWB (Psychological General Well-Being Schedule) (selvvurdering), SIGH-SAD (Structured Interview Guide for the Hamilton Depression Rating Scale, Seasonal Affective Disorders version) (interview), SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionnaire) (selvvurdering), MDI (Major Depression Inventory) (selvvurdering) og SCL-92 (Symptom Checklist) (selvvurdering) samt M.I.N.I. og UKU som er tilføjet lysbivirknings punkter (se skalabeskrivelser side 19). Der tages blodprøver og spytprøver. Patienterne instrueres i udfyldelse af lysdagbog som de får udleveret, med angivelse af behandlingstidspunkt og varighed. Patienterne registrerer samtidig hvornår de falder i søvn og vågner. Patienterne påbegynder straks behandling med Sertralin i dosis på 50 mg daglig om morgenen. Samtidigt begynder patienterne lysbehandling med det udleverede apparat. Udleveringen af lysapparater foregår blindet både for patienter og klinikere med hensyn til lysstyrke. Der foretages

12 12 herefter HAM-D interview og MDI selvvurdering samt UKU vurdering ugentligt. PGWB, TEMP og SCL-92 gentages i slutningen af uge 5 hvor der også foretages GridQoL (Grid Quality of Life Scale) (selvvurdering på computer) samt vurdering af bivirkninger ved UKU skala. Blodprøver og spytprøver gentages i uge 5. Lysbehandlingen fortsætter i alt 5 uger med en daglig behandling om morgenen på 60/ 30 minutter. Efter afslutning af de 5 ugers lysbehandling ses patienterne efter 1 og 4 uger. Den totale projekttid er derfor 9 uger med i alt 8 besøg. Der udleveres medicin til patienterne til i alt 13 ugers behandling og patienterne medgives recept ved sidste besøg og råd om at fortsætte med medicinen i 12 måneder. Patienter der på afslutningstidspunktet har behov for specialiseret psykiatrisk behandling henvises til praktiserende psykiater Stig Rasmussen, Hillerød, som har indvilliget i at tage patienterne med kort varsel. Ved manglende bedring efter 5 uger øges sertralin dosis til 100 mg. Ved udtalte søvnproblemer kan der suppleres med tbt. Mianserin 10 mg op til 30 mg til nat, efter 5 uger. Ved behov for angstdæmpning kan der bruges tbt. oxazepam (beroligende middel af benzodiazepin gruppen) i dosis 15 mg op til 3 gange daglig. Oxazepam kan bruges fra dag 0 og skal forsøges udtrappet inden forsøgets afslutning.

13 13 6. Forløbsskema Besøg Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Parametre M.I.N.I. (inklusion) x Sertralin x x x x x x x x Lys x x x x x til og med dag 34 Blodprøver x (x) (x) x HAM-D med SIGH-SAD x x x x x x x x PGWB x x UKU x x x x x x x SPAQ x SCL-92 x x TEMP GRID Qol x x MDI x x x x x x x x Lys og søvn dagbog x x x x x x

14 14 7. Beskrivelse af behandlingselementer Alle patienter bliver sat i medicinsk behandling med præparatet Sertralin (Zoloft ). Dette er et stof af typen serotonin specifikke reuptake inhibitorer. Bivirkningerne er mest af gastrointestinal art og oftest milde og forbigående. Lysbehandlingen gives via lysapparaturer fra firmaet SMIFA. Navnet på lysarmaturet er Bio-lamp. Der anvendes et udæmpet apparat som afgiver 6000 lux fuldspektret lys i en afstand på 40 cm. og et dæmpet armatur med rødt lys som afgiver 100 lux i 40 cm. afstand. Behandlingstiden er for det stærke lys vedkommende 60 min. og for det svage 30 min. Patienterne instrueres i at tage lys lige efter opvågning. Lysbehandling kan give anledning til bivirkninger i form af irritabilitet, hovedpine og kvalme. I sjældne tilfælde kan der optræde hypomane eller maniske tilstande. Lysbehandlingen foregår i patienternes hjem. Lamperne er risikovurderet af øjenlæge og der er ikke fundet tegn på at de i den anbefalede brug skader øjnene (appendix 5). 8. Litteratursøgning Der er søgt litteratur ved elektronisk søgning i National Library of Medicine (PubMed) på Internet samt udlån fra Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek. Desuden er der opsøgt relevant litteratur i artikel-referencer og efter råd fra projektets vejledere. Hermed anses den tilgængelige litteratur på området at være fremskaffet og der er ikke fundet litteratur som allerede har opfyldt nuværende undersøgelse formål.

15 15 9. Projektdeltagere Professor overlæge Per Bech er sammen med overlæge Henrik Dam og praktiserende psykiater Mogens Undén vejledere for projektet. Undersøgere er speciallæge i psykiatri Klaus Martiny (projektansvarlig) og psykiater Jesper Bent Hansen. Marianne Lunde er projektkoordinator. Som statistisk vejleder er tilknyttet afdelingsleder cand. stat. Peter Allerup. Minga Liljestrøm fra firmaet NORMA fungerer som Monitor og udarbejder CRF sammen med Ove Aaskoven som varetager programmering og indtastning. De biokemiske analyser af TSH og Leptin foretages af klinisk kemisk afdeling Hillerød sygehus ved cand. Pharm. Søren Waarst. Thrombocyt undersøgelserne varetages af psykiatrisk klinik på Rigshospitalet ved Lektor Erling Mellerup. Cortisol analyserne laves på Sahlgrenska sygehuset i Göteborg 10. Rekruttering af projektdeltagere Der planlægges at inkludere til 120 patienter har gennemført projektet. Projektdeltagerne henvises til projektet fra de praktiserende læger i Frederiksberg kommune, Frederiksborg Amt. Information om forsøget gives til patienterne af praktiserende psykiater Mogens Undén på Frederiksberg, de praktiserende læger i Frederiksborg amt. Patienter, der ønsker at deltage i projektet, inkluderes af undersøgerne på henholdsvis Psykiatrisk Forskningsenhed eller ved speciallæge Mogen Undén. 11. Inklusionskriterier 1. Alder mellem 18 og 75 år (inklusive) 2. Score på mindst 13 på Hamilton depressions skala ved inklusion ( HAM-D-17 ) 3. Major Depression som defineret i DSM-IV eller mulig depression. 12. Eksklusionskriterier

16 16 1. Psykotisk lidelse 2. Misbrug af medicin eller euforiserende stoffer 3. Organisk hjernelidelse 4. Manifest selvmordsfare defineret som max score på 2 på Item 3 i HAM- D -23 punkts skala 5. Mental retardering 6. Alvorlige øjenlidelser f.eks nethindeløsning, ubehandlet grøn stær, fremskreden grå stær og blindhed. Ved andre øjenlidelser konfereres med øjenlæge. 7. Kvinder i den potentielt fødedygtige alder uden adækvat kontraception ( intrauterin spiral, p-piller, sterilisation) 8. Gravide og ammende kvinder samt kvinder der har født indenfor det sidste år, og som dermed kunne have en fødselsdepression. 9. Behandling med antipsykotika. Hypnotika kan substitueres med oxazepam eller Zolpidem. 10. Ham-D score mindre end 13 ved start på lysbehandling. 11. Epileptikere med kendt lysudløste anfald. Andre patienter med epilepsi konfereres med neurolog 13. Patienter med migræne. 14. Agitation score på mere end 2 på item 9 i HAM-D 23 (forværres af lys) 13. Kriterier for afbrydelse 1. Patienten ønsker at udtræde af forsøget 2. Optræden af en alvorlig bivirkning såsom hypomani, irritabilitet, eller sværere søvnproblemer, opstået under forsøget 3. Betydelig forværring af depressionen herunder nyopståede selvmordstanker. 14. Information og samtykke

17 17 Patienterne informeres om projektet af undersøgerne. Der oplyses om behandlingselementerne, herunder at der randomiseres mellem to lysstyrker og to forskellige farver (kun to grupper i alt). Inklusion til forsøget foregår hos undersøgerne på enten Hillerød psykiatrisk sygehus eller i klinikken på Falkonerallé 112. Ved inklusionen informeres grundigt om projektet og patienterne gennemlæser patientinformationen. Patienterne informeres om de forventelige virkninger og mulige bivirkninger af forsøget. Patienterne informeres om at de til enhver tid kan udtræde af forsøget og at dette på ingen måde vil influere på deres fremtidige behandling. De patienter der ønsker at deltage i forsøget underskriver samtykkeerklæring som også indeholder fuldmagt til at monitor og sundhedsmyndigheder kan få adgang til oplysninger afgivet til forsøget. 15. Etiske overvejelser Den valgte videnskabelige metode med et dobbeltblindt placebo kontrolleret design anses for at være den bedste måde til at afgøre, om en behandling har en positiv effekt. Patienter i begge behandlingsgrupper tilbydes en virksom behandling med kendte behandlingselementer. Både sertralin og lysbehandling giver få og milde bivirkninger. Der er ikke nogen tegn på at kombinationen af lys og sertralin skulle give flere eller værre bivirkninger. Patienterne vil derfor, hvis den antidepressive virkning af kombinationen viser sig at være større, kunne have betydelig fordel af behandlingen. Hvis kombinationen ikke viser sig at rumme nogen fordele, vil alle patienter alligevel få en veldokumenteret effektiv behandling mod depression. Ved forværring i depressionen er patienterne informeret mundtligt og skriftligt om at henvende sig til undersøgerne, som da vil kontakte de de praktiserende læger henholdsvis Mogen Undén om evt. afbrydelse af forsøget med henblik på anden behandling. Projektet er godkendt af den regionale videnskabsetiske komité. Der foreligger tilladelse fra Registertilsynet og Psykiatrisk Sygehus i Hillerød Randomiseringsprocedure

18 18 Ud fra en computer genereret kode randomiseres patienterne til de to lysgrupper. Lysapparaterne udleveres dobbelt blindt således at hverken patienterne eller undersøgerne ved hvilken lysstyrke der behandles med. 17. Optegnelser over forsøgspersonerne For hver patient udfyldes Case report form (CRF) som indeholder alle til forsøget nødvendige papirer. Der føres journal som indeholder oplysninger om inklusion og samtykke samt projektnummer og Hamiltonscore samt optræden af bivirkninger og forhold ved afslutning. Patienterne får udleveret medicinkort med relevante adresser og telefonnumre på projektets ansvarlige. I forbindelse med randomisering tildeles patienterne et nummer. Alle patient-oplysninger behandles anonymt, således at patientens CPR nummer og navn kun forefindes på en liste som bevares aflåst af den projektansvarlige kliniker. Ved projektets afslutning anonymiseres data så det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. Der indsamles følgende oplysninger: Køn Alder Familiær disposition til depression Debuttidspunkt for 1. Depression Antal tidligere depressioner Selvmordsforsøg, antal og tidspunkt Antal indlæggelser p.g.a. depression Aktuelle medicin Beskrivelse af søvnen Debuttidspunkt og længde af aktuelle depression Effekt af al slags behandling (aktuelle og tidligere depression) Udløsende faktorer eller vedvarende stressorer ved tidligere depression Forekomst af mani/hypomani: Andre sygdomme eller gener

19 19 Kvaliteten af depressionen: Ved afslutning: Har lysbehandlingen gjort af du er stået tidligere op end normalt På en skal fra 0 til 10 hvor meget udendørsmenneske er du? 18. Psykometri Der anvendes både interview baserede skalaer og selvvurdering skalaer. M.I.N.I. (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview): Er en diagnostisk interviewskala som bruges ved inklusion til at sikre depressions diagnosen og beskrive og udelukke evt. comorbiditet som anført i eksklusionkriterierne. Grid Qol (Grid Quality of Life Scale): Er en computerbaseret selvvurderingsskala, som måler graden af livskvalitet efter endt behandling i forhold til før. HAM-D (Hamilton Depression Rating Scale 23 punkts): Er en interview baseret skala, som måler graden af depression. MDI (Major Depression Inventory): Er en selvvurderings skala, som måler graden af depression. PGWB (Psychological General Well-Being Schedule): Er en selvvurderings skala, som måler graden af livskvalitet. SCL-92 (Symptom Checklist): Er en selvvurdering skala som måler graden af angst, depression og tvangsfænomener SIGH-SAD (Structured Interview Guide for the Hamilton Depression Rating Scale, Seasonal Affective Disorders version): Er en interview-baseret skala, som måler graden af depression hvor HAM-D items er suppleret med items for vinterdepression. SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionnaire): Er en selvvurderings skala, som måler graden af årstidsbetingede humørsvingninger.

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt Neuropsykiatrisk Laboratorium Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk speciallæge praksis Farmakologisk Institut, Københavns Universitet & Psykiatrisk Afdeling, Neurocentret, HS Rigshospitalet Falkoner

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Protokol. KRONOS-forsøget

Protokol. KRONOS-forsøget Protokol for KRONOS-forsøget Kan den af søvndeprivation inducerede antidepressive effekt hos patienter med major depression i duloxetin-behandling vedligeholdes ved hjælp af vedvarende stabilisering af

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014 Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Biologiske rytmer. Vores øjne har to systemer som opfatter lys: Billeddannende Ikke-billede dannende (lysintensitetsmåler)

Biologiske rytmer. Vores øjne har to systemer som opfatter lys: Billeddannende Ikke-billede dannende (lysintensitetsmåler) Lysets betydning for døgnrytmeregulering: Nerveforbindelsen mellem øjet og hjernens biologiske ur Seminar: Lysets biologiske virkninger, 29 marts 2011 Jens Hannibal Klinisk Biokemisk afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien. Per Bech

Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien. Per Bech Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien Per Bech Indlæg til konferencen Det grænseløse arbejde Teknologirådet, Christiansborg 15. marts 2005. 1 Stress og distress I 2007 kan vi fejre

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby, December 11, 2014 Otsuka og Lundbecks

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER

RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER K O M P E N D I U M RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER Bech P Licht R W Stage K B Abildgaard W Bech-Andersen G Søndergaard S Martiny K Revideret udgave Psykiatrisk

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

SSRI og moderat depression

SSRI og moderat depression SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Diagnose, psykopatologi og forløb ved depression

Diagnose, psykopatologi og forløb ved depression Diagnose, psykopatologi og forløb ved depression Lars Vedel Kessing Psykiatrisk Center København Personer behandlet med antidepressive lægemidler i Danmark 2009 2010 2011 2012 N 436.797 462.660 460.949

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Depression i almen praksis

Depression i almen praksis PSYKIATRI 385 Depression i almen praksis Niels Damsbo Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere