Forsøgsprotokol. Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsprotokol. Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet?"

Transkript

1 1 Forsøgsprotokol Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression: Hurtigere effekt og bedre livskvalitet? En randomiseret undersøgelse med aktivt versus placebo lys til patienter med depression i farmakologisk behandling Klaus Martiny Per Bech Henrik Dam Mogens Undén Marianne Lunde Jesper Bent Hansen Ellen Margrethe Christensen Erling Mellerup Morten Møller Psykiatrisk forskningsenhed Hillerød psykiatrisk sygehus Dyrehavevej 48 DK-3400 Hillerød, Danmark

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion (s. 4) 2. Undersøgelsens formål (s.9) 3. Undersøgelsens regi (s.9) 4. Undersøgelsens design (s. 10) 5. Undersøgelsens forløb (s.11) 6. Forløbsskema (s.12) 7. Beskrivelse af behandlingselementerne (s.12) 8. Litteratursøgning (s.13) 9. Projektdeltagere (s.13) 10. Rekruttering af projektdeltagere (s. 14) 11. Inklusionskriterier (s.14) 12. Eksklusionskriterier (s.14) 13. Kriterier for afbrydelse (s.15) 14. Information og samtykke (s.15) 15. Etiske overvejelser (s.16) 16. Randomiseringsprocedure (s.16) 17. Optegnelser over forsøgspersonerne (s.17) 18. Psykometri (s.18) 19. Biokemiske analyser (s.19) 20. Statistik (s.19) 21. Finansiering (s.19) 22. Tidsplan (s.19) 23. Publikations regler (s.20) 24. Referencer (s.20)

3 3 Appendices - ikke vedlagt (kan rekvireres) 1 Patientinformation og samtykke 2 Patientdagbog for lysbehandling 3 Patientinstruktion til lysbehandling I 4 Patientinstruktion til lysbehandling II 5 Øjenlægeundersøgelse af lysapparat 6 Hamiltons depressionsskala (HAM-D-23) 7 Depressionsskala for depression med årstidssvingninger (SIGH-SAD) 8 Selvvurderingsskala for depression (MDI) 9 Skala til bestemmelse af graden af bipolaritet, mani/depression (TEMP) 10 Selvvurderingsskala for livskvalitet (PGWB) 11 Computerassisteret selvvurderingsskala for livskvalitet (GRID-QOL) 12 DSM-IV kriterier for Major Depression 13 DSM- IV kriterier for Seasonal Affective Disorder 14 Diagnostisk skala M.I.N.I. ( Mini Internationalt Neuropsykiatrisk interview) 15 UKU (bivirkningsskala)

4 4 1. Introduktion Lysbehandling (bright light therapy) blev introduceret af Rosenthal (i) til behandling af vinterdepressioner (Seasonal Affective Disorder, herefter forkortet SAD). I DSM-IV (ii) kategoriseres SAD som en undergruppe (atypisk depression) under major depression. At der er en fælles disposition til major depression og SAD er undersøgt af Rosenthal som fandt at 69% af førstegrads slægtninge til SAD patienter havde haft major depression. SAD er karakteriseret ved depressive episoder der starter på samme tidspunkt af efteråret eller vinteren. Det nedsatte stemningsleje ledsages af forøget søvntrang, trang til kulhydrater, vægtøgning og energiløshed. Depressionen letter om foråret og man har vist en høj korrelation mellem daglængde og antal patienter der følte sig deprimerede (i). Lysbehandling har i mange undersøgelser vist sig at være en hurtig og effektiv behandling ved SAD (iii,iv,v,vi) der har vundet stor udbredelse. I Danmark er lysbehandling af vinterdepressioner navnlig undersøgt af overlæge Henrik Dam på Rigshospitalet (vii) og er en almindeligt anvendt behandling hos de praktiserende læger og praktiserende psykiatere som monoterapi ved atypiske depressioner. Virkningen af lysbehandling ved de lettere eller atypiske former for depression antages at ske gennem lyspåvirkning af retina og herfra til en hjernekerne beliggende lige over synsbanernes overkrydsning (nucleus suprachiamaticus) (viii). Denne kerne er involveret i styringen af alle kendte døgnrytmer hos mennesket, herunder temperatur, hormoner og til dels søvn. Fra dette center er der direkte forbindelse til koglekirtlen (corpus pineale) Denne kirtel er hos laverestående dyrearter et lysfølsomt organ mens den hos mennesket er en endokrin kirtel der producerer hormonet melatonin. Lys har en hurtig og udtalt supprimerende virkning på udskillelsen af melatonin. Melatoninets rolle ved depression er uafklaret, men man ved at der findes melatoninbindende nerveceller i hjernebarken og hypothalamus. En direkte påvirkning af hjernebarken eller en ændring af de circadiane rytmer af hormoner kan være mulige forklaringer på den antidepressive virkning af lys (viii, ix). Lysbehandling har nemlig vist sig at have indflydelse på de circadiane rytmer af hormoner og temperatur. Effekten af lys har i flere studier hos både SAD og Non-SAD patienter vist sig at være en avancering af rytmen ved lysbehandling om morgen og en tendens til forsinkelse af rytmen ved lys givet om aftenen. Denne

5 5 effekt er vist på cortisol, det thyroidea stimulernende hormon TSH, prolactin, væksthormon og vasopressin (ix,x,xi). Mængden af serotonin er fundet forøget efter lysbehandling (xii). Samtidig har man fundet et fald i antallet af serotonin receptorer på thrombocytter efter lysbehandling, hvilket er tolket som en normalisering af et forhøjet antal receptorer (xiii). Den endelige virkningsmekanisme for lysbehandling er dog uafklaret, men der er således visse holdepunkter for at det serotonerge system er involveret. Den kliniske anvendelse af lys har indtil videre været begrænset til SAD, men der er holdepunkter for, at lys tillige kan være virksomt ved non-sad depressioner. Ved SAD er der ofte givet lysbehandling i 2 uger, men i et enkelt studie af Bauer (xiv) gav man lys i 4 uger til SAD patienter og fandt effekt helt frem til slutningen af 4 uge. Metzger fandt en reduktion i Hamilton-score på 67,5% i en heterogen gruppe patienter med SAD og non-sad symptomer (xv). Beauchemin & Hays fandt at lysbehandling var en effektiv tillægsbehandling til serotoninvirkende antidepressiva hos non-sad patienter (xvi). Kripke fandt at lysbehandling af non-sad patienter i 1 uge, i forhold til placebo lys med svagt rødt lys havde en statistisk signifikant effekt og refererer til i alt 10 studier, med 216 non-sad patienter, der har haft positive resultater af lysbehandling (xvii). Lysbehandling forstærker således muligvis virkningen af antidepressiv medicin både hos SAD og non-sad patienter og lysbehandling er fundet at have en søvnforbedrende effekt hos SAD patienter (xviii,xix). Søvnforstyrrelser er et konsistent fund ved depression (xix,xx,xxi,xxii,xxiii,xxiv,xxv) og det er vist, at respons på antidepressiv medicin oftest følges af en normalisering af søvnmønstret. Der foreligger ingen placebo kontrollerede randomiserede forsøg over effekten af langtidslysbehandling og antidepressiva i kombination hos hverken SAD eller non-sad patienter. Thorell fandt at hos patienter med SAD var langstidseffekten bedre i en gruppe som i tillæg til kortvarig lysbehandling fik vedvarende citalopram (xxvi). Effekten af lysbehandling ved SAD er vist at være afhængig af behandlingstiden og lysstyrken (xxvii,xxviii) og de forskellige studier anvender vidt forskellige lysstyrker og

6 6 behandlingsregimer og varighed. Det er indtil videre uafklaret hvilke patienter med non- SAD depression som vil respondere på lysbehandling. Deltito et al. fandt i en gruppe non-sad patienter et statistisk signifikant respons hos bipolære patienter, mens unipolære patienter havde mindre effekt (xxix). En nøje karakteristik af patienterne vil, sammenholdt med resultater fra forsøget, gøre det muligt at afgrænse depressionskarakteristika som kan forudsige et gunstigt respons på lys og antidepressiva. Dette vil kunne være medvirkende til at afgrænse indikationen for supplering med lysbehandling ved Non-SAD depressioner. Den medicinske behandling af depression er kun effektiv hos en del af patienterne. Der er et betragteligt antal patienter, som enten ikke har en tilstrækkelig effekt af den antidepressive medicin eller som er plagede af bivirkninger, der hos nogle fører til afbrydelse af behandlingen (xxx). Ofte er der, efter 5-6 ugers behandling med antidepressiva, restsymptomer, som i betydelig grad stadig nedsætter livskvaliteten og dermed hæmmer patientens sociale og arbejdsmæssige funktioner (xxx).til vurdering af patientens tilstand under antidepressiv behandling benytter man ofte instrumenter, der ud fra interview giver et indtryk af depressionsgraden. Mest anvendt er Hamiltons depressionsskala (HAM-D) som i 1980érne var anvendt i mere end 90% af undersøgelserne (xxx). Med reference til dette instrument defineres respons på antidepressiv behandling som en reduktion af de depressive symptomer på mindst 50% og fuld remission, d.v.s. fuld helbredelse af depressionen, som en Hamilton score på mindre end eller lig med 7 (absolut værdi). I en omfattende gennemgang af de ældre antidepressiva (tricykliske og MAOhæmmere) fandtes responsrater på 64% for tricykliske antidepressiva og 45% for placebo (xxx). Disse tal er fundet tilsvarende ved andre undersøgelser. Patienterne havde før behandling typisk HAM-D scorer på 25 svarende til major depression og efter 5 uger behandling med tricykliske antidepressiva, scorer på 10, mens patienter behandlet med placebo, efter fem uger havde scorer på 15. Af de nyere antidepressiva er SSRI præparaterne (serotonin specifikke reuptake inhibitorer) bedst undersøgt og de er fundet at have responsrater der er nogenlunde af samme størrelsesorden som tricykliske præparater. I den danske DUAG undersøgelse fra 1986 af indlagte patienter

7 7 med depression (xxxi) fandtes således en responsrate på 69% for clomipramin (tricyklisk præparat) mod 58% for citalopram (SSRI). Men i samme studie fandtes remission hos 60% af de clomipramin behandlede patienter mod kun 30% af de citalopram behandlede patienter efter 5 ugers behandling. Dette var statistisk signifikant. Lignende forskelle blev fundet i DUAG-undersøgelsen fra 1990 hvor clomipramin blev sammenlignet med paroxetin. De ældre antidepressiva, heriblandt de tricyckliske præparater, har bivirkninger i form af mundtørhed og svimmelhed, og ved overdosering er der risiko for rytmeforstyrrrelser af hjertet. SSRI stofferne er betydelig mere sikre, men har også generende bivirkninger, mest i form af kvalme og diarre samt seksuelle forstyrrelser. Sammenfattende kan man sige at de nyere antidepressiva, herunder SSRI, ikke er mere effektive end de ældre, men har en mere sikker og tolerabel bivirkningsprofil (xxx). For alle antidepressiva gælder at de kun giver en responsrate omkring 66% og fuld remission hos betydelig færre (xxx). Hos en stor del af patienter med depression vil medikamentel behandling derfor, trods optimal dosis og behandlingstid være utilstrækkelig. Hormonelle forhold er grundigt undersøgt hos deprimerede. Man har fundet et nedsat respons på dexamethasone (xxxii). TSH og perifere thyroideahormoner er ligeledes fundet abnorme hos depressive (xxxiii). Et nyere fund er at der for patienter med depression ofte findes lavt TSH (xxxiv,xxxv) og der er samtidig præliminære observationer af, at et stigende TSH kan inducere remission (xxxiv, xxxv). Cortisol målt i spyt er fundet at korrelere godt til cortisol i plasma og cortisolprogilerne er stabile over tid for den samme person. Der er påvist sammenhæng mellem kronisk stress og høj stigningssrate for cortisol ved opvågning (xxxvi, xxxvii). Lysbehandling kan som omtalt forrykke de circadiane rytmer af mange hormoner herunder også TSH. På denne baggrund er det af interesse at følge cortisol og TSH hos patienter i dette studie Serotoninfunktionen er som omtalt undersøgt på thrombocytter hos patienter med vinterdepression (xiii) og man har fundet at patienter der responderede på lysbehandling

8 8 havde et forhøjet antal receptorer som reduceredes under lysbehandlingen. Dette åbner mulighed for at kunne bruge en biokemisk parameter til at forudsige et gunstigt respons af lysbehandling som tillæg til antidepressiva. Den utilstrækkelige effekt af antidepressiva nødvendiggør at der forsøges nye metoder til behandling af depression. Lysbehandling ser ud til at kunne forstærke den antidepressive virkning af medicin men resultaterne er præliminære og der savnes afgrænsning af patienter der i særlig grad vil kunne have gavn af denne behandling. Virkning af en antidepressiv behandling kan kun siges at være positiv når virkningen af behandlingen overstiger bivirkningerne. Virkningen er ikke kun den ændring lægen kan måle ved undersøgelse og interview men i højere grad den subjektive fornemmelse af velbefindende (xxxviii) som patienten oplever. På den baggrund er livskvalitetsmål yderst vigtige når nye antidepressiva, og som her, kombinationer af behandlingselementer afprøves. De vanlige effektmål for antidepressiv behandling, f.eks. Hamiltons depressionsskala (HAM-D) måler ved hjælp af interview, patientens tilstand på en række områder, der normalt er afficeret ved depression. Hvis man ønsker at afklare patienternes oplevelse af eget helbred, må man bruge andre måleinstrumenter. Livskvalitetsmål baseret på selvvurdering giver et mål for patientens subjektive oplevelse af hvor virksom behandlingen er, samt hvilke bivirkninger der opstår under behandlingen (xxxviii). Der er tegn på at livskvalitetsmål kan forudsige tilbagefald til depression (xxxix) hvorfor et livskvalitetsmål kan være et vigtigt signal til patient og behandler om den fremtidige risiko for tilbagefald. Disse mål f.eks. Psychological General Well-Being Index (PGWB) og GRID-QOL anvendes i stigende grad i undersøgelser af medicinske præparater. Dette studie kombinerer således afprøvning af en ny behandlingsstrategi med et udvidet effektmål som focuserer på patientens subjektive vurdering og derudover forsøges en afgrænsning af depressions og livskvalitets items samt biokemiske mål som forudsiger et positivt behandlingsrespons.

9 9 2. Undersøgelsens formål 1. At efterprøve om lysbehandling i kombination med sertralin (Zoloft ) hos deprimerede patienter kan give en hurtigere virkning og en højere grad af remission sammenlignet med antidepressiva og placebo lys. 2. At efterprøve om kombinationen af lys og sertralin giver en højere grad af livskvalitet sammenlignet med sertralin og placebo lys. 3. At undersøge mængden af hormonerne cortisol (spytprøve), det thyroidea stimulerende hormon (TSH) (blodprøve), leptin (blodprøve) og antal serotoninreceptorer på thrombocytter (blodprøve) 4. At undersøge om der findes bestemte depressions og livskvalitets karakteristika som forudsiger et gunstigt respons på kombinationen af lys og sertralin 3. Undersøgelsens regi Overlæge Henrik Dam, Rigshospitalet, har undersøgt forekomsten af SAD i Danmark og har stor erfaring med lysbehandling (vii) Professor Morten Møller, Panum Instituttet har i mange år arbejdet med de neuroanatomiske forbindelser mellem corpus pineale og hypothalamus (viii). Lektor Erling Mellerup er den herhjemme som mest systematisk har arbejdet med serotoninreceptorer og serotonintransportsystemet (xiii). Per Bech, Hillerød Sygehus, har været med til at tilrettelægge og udføre de første danske placebo-kontrollerede undersøgelser med clomipramin, som er mest effektiv og har stor serotonin reuptake hæmning (xl, xli). Han har forestået den første gennemgribende meta-analyse af fluoxetin (xxxv) og har skrevet kapitlet om depressionsbehandling i World Psychiatric Associations netop udgivne bog om evidensbaseret behandling i psykiatrien (xxx). Per Bech er leder af WHO Collaborating Center for psykometri i Hillerød og er den herhjemme som mest

10 10 systematisk har arbejdet med evalueringen af antidepressivas virkning klinisk set, både hvad angår interviewbaserede rating scales (for eksempel Hamilton Depression Scale, HAM-D) og med patient-relaterede spørgeskemaer til måling af livskvalitet (xlii). Spørgsmålet om den individuelle livskvalitet målt ved GRID-metoden er ligeledes foretaget på WHO centret. Patientgrundlaget ved undersøgelsen af kombinationsbehandling af lys og sertralin befinder sig på et kontinuum fra den hospitalsambulante, den praktiserende speciallæges og til den patient der behandles af familielægen. Undersøgelsen har et sådant tidsmæssigt forbrug, at vi ikke har skønnet det muligt at lade det foregå hos familielæge. Speciallægeklinikken på Frederiksberg (Mogens Undén og Kirsten Behnke) har stor erfaring med kliniske depressions undersøgelser, hvor patienter med middelsvær til svær depression behandles. I den valgte undersøgelsesperiode er det realistisk at inkludere det estimerede antal patienter. De klinikere der vurderer behandlingseffekten (Klaus Martiny, Marianne Lunde, Jesper Bent Hansen) kan dække de to undersøgende steder. Projektet som et Ph.d.-studie (Klaus Martiny) blev af forskningsudvalget for Frederiksborg Amt vurderet som anbefalelsesværdigt (i konkurrence med syv andre projekter), således at universitetsafgift ( kr.) er blevet tildelt. 4. Undersøgelsens design Undersøgelsen tilrettelægges som en randomiseret dobbelblind kontrolleret undersøgelse med behandlingselementerne sertralin og lys, hvor lysstyrken er ukendt (blindet) både for patienterne og undersøgerne. Diagnosen depression stilles ved hjælp af M.I.N.I. og bivirkninger ved hjælp af UKU. Blindingen af lys tilrettelægges således at patienterne efter randomisering får udleveret enten et lysapparat med en effekt på 6000 lux i 40 cm s afstand i 60 min om morgenen eller et lysapparat med effekt på 100 lux i 40 cm s afstand i 30 min. om morgenen. Det svage lys er via en transparent film farvet rødt. Dette er valgt fordi rødt lys supprimerer melatonin udskillelsen mindre end

11 11 hvidt lys og fordi rødt lys i andre undersøgelser har vist sig at være en mere acceptabel placebo foranstaltning. Patienterne informeres om at de af hensyn til blindingen ikke må omtale forhold ved lysbehandlingen for undersøgerne og heller ikke overfor andre projektdeltagere. Lamperne er dækket til med et tæt dækken således at farven på lamperne ikke kan ses ved udlevering eller aflevering. Lamperne opbevares i aflåst kælderrum, hvortil undersøgerne ikke har adgang. Undersøgelsen forløber over 9 uger. De første 5 uger gives antidepressiva og lys i to styrker, de sidste 4 uger kun antidepressiva. Der inkluderes patienter i to år. 5. Undersøgelsen forløb Patienterne informeres om undersøgelsen af psykiater Mogens Undén, for patienter bosiddende på Frederiskberg og af patientens egen praktiserende læge for patienter bosiddende i Frederiksborg amt. Patienterne henvises herefter til undersøgerne, som informerer patienten mundtligt og skrifligt om undersøgelsen. De patienter der ønsker at deltage underskriver samtykke erklæring. Herefter inkluderes deltagerne i projektet og tildeles projekt nummer. Der gives skriftlig og mundtligt information om lysbehandling og patienterne får udleveret lysapparat. Virkning og bivirkninger af sertralin oplyses og patienterne får udleveret medicin således at de har medicin til 1 måned efter projektets afslutning. Der foretages ved inklusionen psykometriske test med HAM-D (Hamilton Depression Rating Scale) (interview), PGWB (Psychological General Well-Being Schedule) (selvvurdering), SIGH-SAD (Structured Interview Guide for the Hamilton Depression Rating Scale, Seasonal Affective Disorders version) (interview), SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionnaire) (selvvurdering), MDI (Major Depression Inventory) (selvvurdering) og SCL-92 (Symptom Checklist) (selvvurdering) samt M.I.N.I. og UKU som er tilføjet lysbivirknings punkter (se skalabeskrivelser side 19). Der tages blodprøver og spytprøver. Patienterne instrueres i udfyldelse af lysdagbog som de får udleveret, med angivelse af behandlingstidspunkt og varighed. Patienterne registrerer samtidig hvornår de falder i søvn og vågner. Patienterne påbegynder straks behandling med Sertralin i dosis på 50 mg daglig om morgenen. Samtidigt begynder patienterne lysbehandling med det udleverede apparat. Udleveringen af lysapparater foregår blindet både for patienter og klinikere med hensyn til lysstyrke. Der foretages

12 12 herefter HAM-D interview og MDI selvvurdering samt UKU vurdering ugentligt. PGWB, TEMP og SCL-92 gentages i slutningen af uge 5 hvor der også foretages GridQoL (Grid Quality of Life Scale) (selvvurdering på computer) samt vurdering af bivirkninger ved UKU skala. Blodprøver og spytprøver gentages i uge 5. Lysbehandlingen fortsætter i alt 5 uger med en daglig behandling om morgenen på 60/ 30 minutter. Efter afslutning af de 5 ugers lysbehandling ses patienterne efter 1 og 4 uger. Den totale projekttid er derfor 9 uger med i alt 8 besøg. Der udleveres medicin til patienterne til i alt 13 ugers behandling og patienterne medgives recept ved sidste besøg og råd om at fortsætte med medicinen i 12 måneder. Patienter der på afslutningstidspunktet har behov for specialiseret psykiatrisk behandling henvises til praktiserende psykiater Stig Rasmussen, Hillerød, som har indvilliget i at tage patienterne med kort varsel. Ved manglende bedring efter 5 uger øges sertralin dosis til 100 mg. Ved udtalte søvnproblemer kan der suppleres med tbt. Mianserin 10 mg op til 30 mg til nat, efter 5 uger. Ved behov for angstdæmpning kan der bruges tbt. oxazepam (beroligende middel af benzodiazepin gruppen) i dosis 15 mg op til 3 gange daglig. Oxazepam kan bruges fra dag 0 og skal forsøges udtrappet inden forsøgets afslutning.

13 13 6. Forløbsskema Besøg Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Parametre M.I.N.I. (inklusion) x Sertralin x x x x x x x x Lys x x x x x til og med dag 34 Blodprøver x (x) (x) x HAM-D med SIGH-SAD x x x x x x x x PGWB x x UKU x x x x x x x SPAQ x SCL-92 x x TEMP GRID Qol x x MDI x x x x x x x x Lys og søvn dagbog x x x x x x

14 14 7. Beskrivelse af behandlingselementer Alle patienter bliver sat i medicinsk behandling med præparatet Sertralin (Zoloft ). Dette er et stof af typen serotonin specifikke reuptake inhibitorer. Bivirkningerne er mest af gastrointestinal art og oftest milde og forbigående. Lysbehandlingen gives via lysapparaturer fra firmaet SMIFA. Navnet på lysarmaturet er Bio-lamp. Der anvendes et udæmpet apparat som afgiver 6000 lux fuldspektret lys i en afstand på 40 cm. og et dæmpet armatur med rødt lys som afgiver 100 lux i 40 cm. afstand. Behandlingstiden er for det stærke lys vedkommende 60 min. og for det svage 30 min. Patienterne instrueres i at tage lys lige efter opvågning. Lysbehandling kan give anledning til bivirkninger i form af irritabilitet, hovedpine og kvalme. I sjældne tilfælde kan der optræde hypomane eller maniske tilstande. Lysbehandlingen foregår i patienternes hjem. Lamperne er risikovurderet af øjenlæge og der er ikke fundet tegn på at de i den anbefalede brug skader øjnene (appendix 5). 8. Litteratursøgning Der er søgt litteratur ved elektronisk søgning i National Library of Medicine (PubMed) på Internet samt udlån fra Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek. Desuden er der opsøgt relevant litteratur i artikel-referencer og efter råd fra projektets vejledere. Hermed anses den tilgængelige litteratur på området at være fremskaffet og der er ikke fundet litteratur som allerede har opfyldt nuværende undersøgelse formål.

15 15 9. Projektdeltagere Professor overlæge Per Bech er sammen med overlæge Henrik Dam og praktiserende psykiater Mogens Undén vejledere for projektet. Undersøgere er speciallæge i psykiatri Klaus Martiny (projektansvarlig) og psykiater Jesper Bent Hansen. Marianne Lunde er projektkoordinator. Som statistisk vejleder er tilknyttet afdelingsleder cand. stat. Peter Allerup. Minga Liljestrøm fra firmaet NORMA fungerer som Monitor og udarbejder CRF sammen med Ove Aaskoven som varetager programmering og indtastning. De biokemiske analyser af TSH og Leptin foretages af klinisk kemisk afdeling Hillerød sygehus ved cand. Pharm. Søren Waarst. Thrombocyt undersøgelserne varetages af psykiatrisk klinik på Rigshospitalet ved Lektor Erling Mellerup. Cortisol analyserne laves på Sahlgrenska sygehuset i Göteborg 10. Rekruttering af projektdeltagere Der planlægges at inkludere til 120 patienter har gennemført projektet. Projektdeltagerne henvises til projektet fra de praktiserende læger i Frederiksberg kommune, Frederiksborg Amt. Information om forsøget gives til patienterne af praktiserende psykiater Mogens Undén på Frederiksberg, de praktiserende læger i Frederiksborg amt. Patienter, der ønsker at deltage i projektet, inkluderes af undersøgerne på henholdsvis Psykiatrisk Forskningsenhed eller ved speciallæge Mogen Undén. 11. Inklusionskriterier 1. Alder mellem 18 og 75 år (inklusive) 2. Score på mindst 13 på Hamilton depressions skala ved inklusion ( HAM-D-17 ) 3. Major Depression som defineret i DSM-IV eller mulig depression. 12. Eksklusionskriterier

16 16 1. Psykotisk lidelse 2. Misbrug af medicin eller euforiserende stoffer 3. Organisk hjernelidelse 4. Manifest selvmordsfare defineret som max score på 2 på Item 3 i HAM- D -23 punkts skala 5. Mental retardering 6. Alvorlige øjenlidelser f.eks nethindeløsning, ubehandlet grøn stær, fremskreden grå stær og blindhed. Ved andre øjenlidelser konfereres med øjenlæge. 7. Kvinder i den potentielt fødedygtige alder uden adækvat kontraception ( intrauterin spiral, p-piller, sterilisation) 8. Gravide og ammende kvinder samt kvinder der har født indenfor det sidste år, og som dermed kunne have en fødselsdepression. 9. Behandling med antipsykotika. Hypnotika kan substitueres med oxazepam eller Zolpidem. 10. Ham-D score mindre end 13 ved start på lysbehandling. 11. Epileptikere med kendt lysudløste anfald. Andre patienter med epilepsi konfereres med neurolog 13. Patienter med migræne. 14. Agitation score på mere end 2 på item 9 i HAM-D 23 (forværres af lys) 13. Kriterier for afbrydelse 1. Patienten ønsker at udtræde af forsøget 2. Optræden af en alvorlig bivirkning såsom hypomani, irritabilitet, eller sværere søvnproblemer, opstået under forsøget 3. Betydelig forværring af depressionen herunder nyopståede selvmordstanker. 14. Information og samtykke

17 17 Patienterne informeres om projektet af undersøgerne. Der oplyses om behandlingselementerne, herunder at der randomiseres mellem to lysstyrker og to forskellige farver (kun to grupper i alt). Inklusion til forsøget foregår hos undersøgerne på enten Hillerød psykiatrisk sygehus eller i klinikken på Falkonerallé 112. Ved inklusionen informeres grundigt om projektet og patienterne gennemlæser patientinformationen. Patienterne informeres om de forventelige virkninger og mulige bivirkninger af forsøget. Patienterne informeres om at de til enhver tid kan udtræde af forsøget og at dette på ingen måde vil influere på deres fremtidige behandling. De patienter der ønsker at deltage i forsøget underskriver samtykkeerklæring som også indeholder fuldmagt til at monitor og sundhedsmyndigheder kan få adgang til oplysninger afgivet til forsøget. 15. Etiske overvejelser Den valgte videnskabelige metode med et dobbeltblindt placebo kontrolleret design anses for at være den bedste måde til at afgøre, om en behandling har en positiv effekt. Patienter i begge behandlingsgrupper tilbydes en virksom behandling med kendte behandlingselementer. Både sertralin og lysbehandling giver få og milde bivirkninger. Der er ikke nogen tegn på at kombinationen af lys og sertralin skulle give flere eller værre bivirkninger. Patienterne vil derfor, hvis den antidepressive virkning af kombinationen viser sig at være større, kunne have betydelig fordel af behandlingen. Hvis kombinationen ikke viser sig at rumme nogen fordele, vil alle patienter alligevel få en veldokumenteret effektiv behandling mod depression. Ved forværring i depressionen er patienterne informeret mundtligt og skriftligt om at henvende sig til undersøgerne, som da vil kontakte de de praktiserende læger henholdsvis Mogen Undén om evt. afbrydelse af forsøget med henblik på anden behandling. Projektet er godkendt af den regionale videnskabsetiske komité. Der foreligger tilladelse fra Registertilsynet og Psykiatrisk Sygehus i Hillerød Randomiseringsprocedure

18 18 Ud fra en computer genereret kode randomiseres patienterne til de to lysgrupper. Lysapparaterne udleveres dobbelt blindt således at hverken patienterne eller undersøgerne ved hvilken lysstyrke der behandles med. 17. Optegnelser over forsøgspersonerne For hver patient udfyldes Case report form (CRF) som indeholder alle til forsøget nødvendige papirer. Der føres journal som indeholder oplysninger om inklusion og samtykke samt projektnummer og Hamiltonscore samt optræden af bivirkninger og forhold ved afslutning. Patienterne får udleveret medicinkort med relevante adresser og telefonnumre på projektets ansvarlige. I forbindelse med randomisering tildeles patienterne et nummer. Alle patient-oplysninger behandles anonymt, således at patientens CPR nummer og navn kun forefindes på en liste som bevares aflåst af den projektansvarlige kliniker. Ved projektets afslutning anonymiseres data så det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. Der indsamles følgende oplysninger: Køn Alder Familiær disposition til depression Debuttidspunkt for 1. Depression Antal tidligere depressioner Selvmordsforsøg, antal og tidspunkt Antal indlæggelser p.g.a. depression Aktuelle medicin Beskrivelse af søvnen Debuttidspunkt og længde af aktuelle depression Effekt af al slags behandling (aktuelle og tidligere depression) Udløsende faktorer eller vedvarende stressorer ved tidligere depression Forekomst af mani/hypomani: Andre sygdomme eller gener

19 19 Kvaliteten af depressionen: Ved afslutning: Har lysbehandlingen gjort af du er stået tidligere op end normalt På en skal fra 0 til 10 hvor meget udendørsmenneske er du? 18. Psykometri Der anvendes både interview baserede skalaer og selvvurdering skalaer. M.I.N.I. (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview): Er en diagnostisk interviewskala som bruges ved inklusion til at sikre depressions diagnosen og beskrive og udelukke evt. comorbiditet som anført i eksklusionkriterierne. Grid Qol (Grid Quality of Life Scale): Er en computerbaseret selvvurderingsskala, som måler graden af livskvalitet efter endt behandling i forhold til før. HAM-D (Hamilton Depression Rating Scale 23 punkts): Er en interview baseret skala, som måler graden af depression. MDI (Major Depression Inventory): Er en selvvurderings skala, som måler graden af depression. PGWB (Psychological General Well-Being Schedule): Er en selvvurderings skala, som måler graden af livskvalitet. SCL-92 (Symptom Checklist): Er en selvvurdering skala som måler graden af angst, depression og tvangsfænomener SIGH-SAD (Structured Interview Guide for the Hamilton Depression Rating Scale, Seasonal Affective Disorders version): Er en interview-baseret skala, som måler graden af depression hvor HAM-D items er suppleret med items for vinterdepression. SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionnaire): Er en selvvurderings skala, som måler graden af årstidsbetingede humørsvingninger.

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatrisk Forskningsenhed Regionscenter Nordsjælland DK 3400 Hillerød. Årsrapport 2006

Psykiatrisk Forskningsenhed Regionscenter Nordsjælland DK 3400 Hillerød. Årsrapport 2006 Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Psykiatrisk Forskningsenhed Leder: Prof. Dr. med. Per Bech Psykiatrisk Forskningsenhed Regionscenter Nordsjælland DK 3400 Hillerød Årsrapport

Læs mere

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt Neuropsykiatrisk Laboratorium Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk speciallæge praksis Farmakologisk Institut, Københavns Universitet & Psykiatrisk Afdeling, Neurocentret, HS Rigshospitalet Falkoner

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lys med helbredende effekter

Lys med helbredende effekter Lys med helbredende effekter Konference 22. November 2011 LYS SOM FORBEDRER SUNDHED & TRIVSEL I HOSPITALSSEKTOREN København Klaus Martiny overlæge Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet afd. O 1

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

for individer med tilbagevendende depression

for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FORÆLDREINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL:

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL: Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Anne Virring Sørensen Per Hove Thomsen Professor, Dr. Med Lene Ruge Møller

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Terminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning

Terminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Lektor Niels Buus Professor Helle Johannessen Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Forskningslektor

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014 Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

ANTIDEPRESSIVE EFFEKTER AF METHYLENBLÅT OG ANALOGER: EN NY KLASSE ANTIDEPRESSIVA?

ANTIDEPRESSIVE EFFEKTER AF METHYLENBLÅT OG ANALOGER: EN NY KLASSE ANTIDEPRESSIVA? ANTIDEPRESSIVE EFFEKTER AF METHYLENBLÅT OG ANALOGER: EN NY KLASSE ANTIDEPRESSIVA? GREGERS WEGENER, LEKTOR, OVERLÆGE, PH.D. CENTER FOR PSYKIATRISK FORSKNING AARHUS præsen TATION 1 TAK & DISCLOSURES Forsknings

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Protokol. KRONOS-forsøget

Protokol. KRONOS-forsøget Protokol for KRONOS-forsøget Kan den af søvndeprivation inducerede antidepressive effekt hos patienter med major depression i duloxetin-behandling vedligeholdes ved hjælp af vedvarende stabilisering af

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING

BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING DELTAGERINFORMATION -OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING Original projekttitel: Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2008

HoNOS Årsrapport for 2008 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere