Jørgen Erichsen Friedrich Kuhlau en minibiografi i 12 afsnit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Erichsen Friedrich Kuhlau en minibiografi i 12 afsnit"

Transkript

1 1 Jørgen Erichsen Friedrich Kuhlau en minibiografi i 12 afsnit baseret på min bog: Friedrich Kuhlau ein deutscher Musiker in Kopenhagen. Eine Biographie nach zeitgenössischen Dokumenten. Georg Olms Verlag, 2011 (420 sider) 1. Barndom og læretid Musikhistorien kan fremvise adskillige eksempler på, at musikalitet er en arvelig egenskab, og at en slægt gennem flere generationer og mange forgreninger har tjent musikken på den ene eller anden måde. Et af disse eksempler er slægten Kuhlau. Ikke færre end 17 militærmusikere, stadsmusikere, organister, kapelmusikere og komponister af dette navn kan påvises i Tyskland, Danmark og Sverige. Den følgende stamtavle tager udgangspunkt i Kuhlaus bedsteforældre på fædrene side: Både bedstefaderen og faderen var militærmusikere, hvorimod farbroderen Johann Daniel var uddannet som organist. Han flyttede i 1784 som den første i slægten til Danmark, hvor han blev organist ved Budolfi kirke i Aalborg. To år senere, nærmere bestemt den 11. september 1786, blev hovedpersonen i denne fremstilling født i den lille nordtyske by Uelzen, hvor faderen på det tidspunkt var udstationeret. I dåben fik han navnet Friedrich Daniel Rudolph Kuhlau. Faderens stilling medførte, at familien ofte måtte flytte, og næste gang vi hører om Fritz, som han blev kaldt i familien, er denne flyttet til Lüneburg.

2 2 Her indtraf i 1796 den ulykke, som Kuhlau dog selv senere betegnede som en lykke, for den var i høj grad medvirkende til at afstikke hans livsbane. En aften, hvor han var sendt i byen for at hente noget i en flaske, faldt han så uheldigt, at flasken knustes, og glaskårene borede sig ind i hans højre øje, så det måtte fjernes (på de fleste billeder ses det tydeligt, at Kuhlau mangler det højre øje). For at aflede drengens opmærksomhed fra smerterne, anbragte forældrene et lille klaver hen over hans seng og nu viste det sig, som et ældre leksikon så poetisk udtrykker det, at hans bryst var fuldt af slumrende æolsharper. Efter sygelejet begyndte han at få musikundervisning af organisten ved Helligåndskirken i Lüneburg, Ahrenbostel, og det varede ikke længe, før han sig selv forsøgte sig som komponist. Vi springer nu frem til omkring 1805, hvor Kuhlau er blevet elev af den navnkundige C. F. G. Schwencke i Hamburg. Schwencke var selv elev af Carl Philip Emanuel Bach, Joh. Seb. Bachs berømte søn, efter hvem Schwencke havde han overtaget stillingen som den øverst ansvarlige for kirkemusikken i Hamburg. Schwencke var også komponist, og han var desuden en frygtet kritiker, så det var derfor den højeste ros, da Schwencke fire år senere erklærede, at han ikke kunne lære Kuhlau mere, og at denne var "grundmusikalsk i både følelse og forstand." Det var også Schwencke, der skaffede Kuhlau indenfor hos det fornemme musikforlag Breitkopf & Härtel i Leipzig. Her fik han bl.a. udgivet klaversonaterne op.4, op.5a og op.8a, som hvad længden og sværhedsgraden angår ikke giver hans store forbillede, Beethoven, noget efter. Men også hvad indholdet angår blev disse sonater rost til skyerne i det ansete musiktidsskrift Allgemeine musikalische Zeitung, ja Kuhlau blev sågar udråbt som en ny stjerne på musikkens firmament. Dog havde han allerede tidligere fået udgivet adskillige kompositioner på de lokale musikforlag i Hamburg. De fleste af disse udgivelser tog han dog senere afstand fra, og det er forklaringen på, at der til flere af de tidlige opusnumre er føjet et a eller et b efter at Kuhlau havde gjort rent bord, begyndte han nemlig forfra med nummereringen af sine værker. Samtidig hermed var Kuhlau også virksom som pianist, men hvor han har sin uddannelse fra på dette område, står hen i det uvisse. Kendsgerningen er, at han opnåede betydelige færdigheder, og at koncertvirksonheden i en årrække udgjorde en del af sin indkomst. Det var også som pianist, han først gjorde sig bemærket i Danmark men lad os først se, hvad det var, der bragte ham hertil. 2. Kuhlau bosætter sig i København Kuhlau voksede op på den tid, hvor Napoleon hærgede Europa. I 1808 var Hamburg blevet okkuperet af de franske tropper, og i 1810 blev byen underlagt fransk lovgivning, hvad der bl.a. betød at alle voksne mænd skulle indrulleres i den franske hær. Trods sit manglende øje følte Kuhlau sig ikke sikker på, at han ikke også ville blive indkaldt, og sidst på året flygtede han til Danmark, som dengang havde grænse umiddelbart op til Hamburg. Men også Danmark og specielt København var hårdt præget af tidens krigshandlinger. Dele af byen lå stadig i ruiner efter englændernes bombardement i 1807 en følge af at Frederik 6. ikke ville opfylde englændernes krav om at afbryde al forbindelse med Frankrig. Den 23. januar 1811 møder vi for første gang Kuhlau i København. Han giver da en koncert på Det kgl. Teater, hvor han bl.a. spiller sin klaverkoncert i C-dur, som mange pianister den dag i dag har på deres repertoire. Modtagelsen var overordentlig gunstig, og det galdt ligeledes hans modtagelse i byens musikalske kredse, der bl.a. talte Kunzen, Schall og Weyse. Skønt han egentlig havde tænkt sig at rejse videre til Stockholm og St. Petersborg, lod han sig overtale til at slå sig ned i den danske hovedstad ikke mindst fordi kongen udnævnte ham til kgl. kammermusikus og tilbød ham dansk statsborgerskab.

3 3 Kuhlau regnede med, at udnævnelsen til kgl. kammermusikus snart ville føre til en lønnet stilling, men han blev skuffet. I stedet måtte han ernære sig ved at give koncerter og ved at undervise i klaverspil. Selv da der inden længe blev en stilling ledig som klaverlærer ved teatret, foretrak kongen en anden, om hvem vi i dag ikke ved andet, end at han hed Förster og det til trods for at både kapelmesteren, Kunzen, og hofmarschallen, Hauch, på det varmeste anbefalede Kuhlau. En ny mulighed øjnede Kuhlau, da Oehlenschlæger tilbød ham librettoen til en opera. Det var Røverborgen, der havde premiere i marts 1814, og dom blev en forrygende succes. Det pekuniære udbytte var det dog for Kuhlaus vedkommende kun småt med, men opmuntret af succesen skrev han nu en ny ansøgning til kongen en ansøgning, der skulle få katastrofale følger, idet den i en lang række år kom til at lægge bånd på hans kreative evner og muligheder. Det væsentlige i ansøgningen skal citeres her, men det skal indledningsvis bemærkes, at Kuhlau i mellemtiden havde forpligtet sig til at forsørge sine gamle forældre og en handicappet søster, der ligeledes var flygtet for de ulidelige forhold i Hamburg. Da Deres kongelige Majestæt allernaadigst behagede, at ansætte mig som Deres Musicus, fik jeg min Hæderspost uden nogen fastsat aarlig Løn. Denne Omstændighed har hidtil tvunget mig til med Fader, Moder, og Søster at leve af min uafbrudte Time Undervisning, en sand Ulykke for den frembringende Kunstner, siden han derved forhindres i at udvikle sit eget Talent, og at glæde sine Medborgere ved nye Compositioner. Derfor vover jeg allerunderdanigst, at ansøge om en passende fast og aarlig Løn, hvorimod jeg gjerne forpligter mig til, hver Vinter at levere en Oper, til Brug for Deres kongelige Majestæts danske Skueplads. Kongen tog nådigst imod tilbudet, som i de nærmest følgende år resulterede i operaerne Trylleharpen, Elisa og Lulu ; men de 300 rigsdaler, som kongen fandt det rimeligt at give ham, var helt ude af proportioner med det enorme arbejde, det er at skrive en opera. Kuhlau måtte derfor fortsat se sig om efter andre indtægtskilder. Foruden med klaverundervisning arbejdede han nu for den københavnske musikforlægger C. C. Lose, der netop havde startet et af de på den tid så populære musikalske månedsblade. Sådanne blade var også udbredte i andre lande, og de opfyldte omtrent det samme behov som nutidens ugeblade. Til månedsbladet Nye Apollo og til dets efterfølger Odeon samt til Musikalsk Theater- Journal leverede Kuhlau i de følgende år ikke mindre en 76 kompositioner. Om dette venstrehåndsarbejde, hvortil også må regnes de mange små og lette sonatiner, som helt frem til i dag har hørt til standardrepertoiret i klaverundervisningen, udtalte Kuhlau selv: Die Kunst geht nach Brot. Dog er intet af det, Kuhlau leverede på dette område, uden smag, og meget er faktisk rigtig god musik. Men tragisk er det unægteligt, at det er disse ting, de fleste i dag kender Kuhlau for. Det svarer til, at man kun huskede Beethoven for det lille klaverstykke Für Elise! Trods alt fik Kuhlau dog også i disse år tid til at skrive rigtig musik, først og fremmest klaversonater og andre klaverværker i den store stil, men ofte måtte han gå på kompromis med honoraret for at få dem udgivet. Det var også grunden til, at han i 1822 afbrød forbindelsen til Breitkopf & Härtel. Til gengæld fik han nu etableret en mere tilfredsstillende forbindelse med andre af de store tyske musikforlag. Det vender vi tilbage til senere, foreløbig skal vi se nogle eksempler på, hvordan Kuhlaus første kompositioner blev anmeldt i udlandet. 3. Eksempler på anmeldelser i Allgemeine musikalische Zeitung Det førende musiktidsskrift på Kuhlaus tid var Allgemeine musikalische Zeitung. Ikke længe efter at Kuhlau var ankommet til København, bad redaktøren Kuhlau om at skrive en artikel om musiklivet i den danske hovedstad. Det gjorde Kuhlau kun nødigt, for der var, som

4 4 han skrev tilbage, ikke meget positivt at fortælle: Jeg ville skaffe mig fjender, hvis jeg erklærede, at den herværende vokalmusik er under al kritik, at orkestret, Det kgl. Kapel, også kun er middelmådigt, og at jeg i det hele taget kun har fundet meget lidt forståelse for musik. Kuhlau lod sig dog overtale, og det trykte referat er noget mere afdæmpet. Også i de nærmest følgende år skrev Kuhlau jævnligt referater om det københavnske musikliv i Allgemeine musikalische Zeitung. Her følger nu nogle eksempler på, hvordan Kuhlau selv blev anmeldt i tidsskriftet. Om klaversonaten op.5 hedder det: Hr. Kuhlau har i den senere tid, gennem få men betydelige værker, vist sig som en komponist, som alle klaverspillere, som forstår at værdsætte en alvorlig mening, en mod det ædle rettet smag, og en grundig-fuldstændig udarbejdelse, ikke bør undlade at være opmærksom på. Den ikke bare store (31 sider!), men også helt igennem storslåede Klaversonalen op.8 bliver anmeldt med disse ord: Hr. Kuhlau tilhører den snævre kreds af tonekunstnere, som virkelig ved, hvad de skriver, og som, ved siden af rosværdigt kontrapunktisk lærdom, også viser at de er i besiddelse af opfindsomhed og forstår at give deres arbejde karakter. Og efter en af de længste anmeldelser, der overhovedet forekommer i AMZ, slutter anmelderen med ordene: Anmelderen tager Afsked med hr. K. med forsikringen om sand agtelse og med ønsket om snart og ofte igen at møde ham i hans værker et ønske, som kendere, de øvede, ægte klaverspillere, ganske sikkert vil dele med ham, når de blot har gjort hr. K.s bekendtskab. At Kuhlau har skrevet over hundrede lieder og romancer er i dag så godt som ukendt men hør engang, hvordan 10 deutsche Lieder mit Klavier, op.11a, bliver anmeldt i AMZ: Med megen fornøjelse fremviser anmelderen disse sange. De er allesammen ikke blot ikke dadelværdige, men berømmelsesværdige, og nogle hører ganske åbenbart til det smukkeste, som i flere år er ydet inden for denne genre. Ganske vist kendte anmelderen hr. K som en af vore dages vakreste, kunstrigeste, grundigste klaverkomponister; men at han også var en så fortræffelig sangkomponist, det var ham ubekendt og i følge den sædvanlige erfaring med mestre i instrumentalmusikken også uventet. Om de tre italienske canzonetter, som blev udgivet hos Peters uden opusnummer (nr. 153 i Fogs katalog) hedder det: Anmelderen havde ikke troet, at denne alvorlige, lærde kunstner, mod hvis store indholdsrige og kunstfærdige klaverkompositioner musikliebhaverne groft forsynder sig, hvis de ikke bruges mere end det er tilfældet i anmelderens omgangskreds at han også kan skrive så enkelt, sirligt og spøgefuldt, som det er gjort her. Om en anden af Kuhlaus vokale kompositioner, de tre sange til tekster af Gerstenberg, op.21, hedder det bl.a. at de er en sand berigelse til repertoiret af udtryksfuld og og ædel solosang med klaverledsagelse. Lad os slutte disse eksempler med anmeldelsen af Kuhlaus første samling af duoer for to fløjter, op.10a: Når to fløjtenister af en betydelig færdighed på deres instrument vil undeholde sig med duetter, så kan vi blandt de seneste års frembringelser ikke anbefale nogle andre så ubetinget som de her nævnte. De tre duoer hører da også den dag i dag til fløjenisternes standardrepertoire. 4. Kuhlau som lærer og som fornyer Imens sad Kuhlau så i sit nye fædreland og spildte sin tid med klaverundervisning. Dog kunne han efterhånden tillade sig at sortere det mest kedsommelige arbejde fra og koncentrere sig om de elever, der satsede på en professionel karriere. Men der gik adskillige år, før han helt kunne slippe dette arbejde, som han igen og igen beklagede sig over, fordi det hindrede

5 5 ham i at komponere. Når han i et brev skriver: Der er intet, som er mig så forhadt som undervisning, så er det dog nok mest undevisningen af dilettanter, han tænker på. De elever, der kort skal omtales i det følgende, omtaler alle Kuhlau som en overordentlig kompetent og elskværdig lærer. Det er bl.a. hos disse, Thrane har samlet mange af de personlige erindringer, han gengiver i sin bog. Nicolaj Gerson, Carl Schwarz og Nicoline Valentiner var Kuhlaus bedste klaverelever; det er navne, vi i de følgende årtier ofte finder i de københavnske koncertprogrammer. Dertil skal føjes nevøen Georg Friedrich, som Kuhlau optog i huset som en plejesøn, og som han ligeledes uddannede som pianist (Georg Friedrich var søn af Kuhlaus vidtløftige broder Gottfried, som var flyttet til Indien sml. stamtavlen i 1. afsnit). Endnu større behov var der dog for undervisning i musikteori. Et musikkonservatorium fandtes på den tid ikke i Danmark, og nu fik Kuhlau mulighed for at videregive den grundige undervisning, han selv havde modtaget hos Schwencke og som i lige linje går tilbage til Carl Ph. Em. Bach og selveste Joh. Seb. Bach. Mange af tidens musikere og ikke mindst mange medlemmer af Det kgl. Kapel står her i gæld til Kuhlau, eksempelvis violinisterne J. L. Mohr og Fr. Wexschall, bratschisten Ivar Bredahl og fløjtenisten N. P. Jensen. Blandt de elever, der siden selv skabte sig et navn som komponist, skal nævnes J. C. Gebauer, J. O. E. Hornemann og J. F. Frøhlich. Vi må heller ikke glemme Anton Keyper, der var officer og som sådan havde med militærmusikken at gøre. Han blev en af Kuhlaus nærmeste venner, og han fungerede i en årrække som faktotum for den i praktiske gøremål temmelig umulige komponist. Men i det hele taget herskede der et hjerteligt og afslappet forhold mellem Kuhlau og hans elever. Ofte samledes de søndag eftermiddag hos ham for at nyde et glas vin, ryge en pibe tobak og musicere. Hvad specielt generalbasundervisningen angår (det vi i dag vil kalde harmonilære), var det ikke blot professionelle musikere, der nød godt af Kuhlaus viden. I 1817 annoncerede han i aviserne med 24 Timers Underviisning i Generalbassen. Undervisningen, der fandt sted på hans bopæl (på det tidspunkt Vestergade 11) trak mange musikinteresserede amatører til, deriblandt den senere så kendte arkæolog P. O. Brøndsted, hvis optegnelser i forbindelse med undervisningen i dag findes på Det kgl. Bibliotek. Kuhlau forfattede selv en omfattende Generalbasschule, men han nåede aldrig at få den udgivet, og manuskriptet er siden gået tabt. Med de her nævnte tiltag bidrog Kuhlau i høj grad til at hæve niveauet af musikundervisningen i Danmark. Men også på anden måde bidrog han til en højest tiltrængt fornyelse. Først og fremmest var det Kuhlau, der introducere Beethovens musik i Danmark. Det skete ellers ikke uden modstand, for efter en anden toneangivende dansk musikers mening, nemlig Weyses, lød Beethoven som musik til hans Majestæt Fandens Geburtstag. Allerede med Røverborgen introducerede Kuhlau også en ny musik på teatret. Med Thrane ord er Røverborgen den første Foraarsbebuder af romantisk Musik overhovedet, og Jens Baggesen, der selv kom til at levere librettoen til Kuhlaus næste opera Trylleharpen, erklærede begejstret, at Kuhlau med Røverborgen havde skabt et vidunderskønt musikalsk Sværmeri - - der på en særdeles original Maade blander Seria, Buffa, Pastoraler og Choraler, næsten alle Klange og Foredrag i en afvekslende romantisk Concert.

6 6 5. Kuhlau på rejse Som vi husker, var det var noget af et tilfælde, at Kuhlau blev boende i Danmark. Han havde oprindeligt forestillet sig, at rejsen skulle fortsætte til Sverige og videre til St. Petersborg, som på den tid trak mange virtuoser til. Til Sverige kom han endelig i Anledningen var, at den berømte tyske waldhornist Schuncke under en koncertrejse kom til København. De to blev særdeles gode venner, og Schuncke overtalte Kuhlau til at ledsage ham til Sverige, hvor de sammen gav flere koncerter i Stockholm og sandsynligvis også i andre byer. Rejsen inspirerede bl.a. Kuhlau til hans op.25: Fantasi og variationer over svenske sange og danse. Det blev ikke sidste gang Kuhlau lod sig inspirere af den karakteristiske svenske folketone; også op. 83, 86, 91, 93 og 102 har lånt deres temaer i det svenske. Det bør i denne forbindelse også nævnes, at flere af de folkemelodier, Kuhlau benytter i Elverhøj vort nationale syngespil faktisk er svenske! I de følgende år kom Kuhlau ofte til Sverige. Her havde han bl.a. en mæcen i Baron Nolcken, på hvis gods Jordberga nær Trelleborg han tilbragte mange herlige dage. Desuden bosatte hans elev, pianisten Carl Schwarz sig i Göteborg. Han var en ivrig promotor for Kuhlau og skaffede ham flere svenske bekendtskaber. I 1816 genså Kuhlau endelig Hamburg. Han var på denne rejse ledsaget af en ven, der i en beretning til bladet Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn har fortalt om deres oplevelser (det drejer sig sandsynligvis om Georg Gerson, en broder til den før omtalte klaverelev Nicolaj Gerson, af profession bankier, men dertil en dygtig violinist og en flittig amatørkomponist). Han skriver bl.a.: Her i Hamburg er Kuhlau meget bekjendt, og tillige meget agtet og elsket... Vi leve her kongeligt, og bestandigt i Fryd og Gammen. Hver Dag ere vi til Middag og Aften indbudne til de største og fornemste Familier. Sammen gav de to venner også et par koncerter, men rejsens højdepunkt var dog en opførelse af Røverborgen på teatret i Hamburg med komponisten selv som dirigent. I et referat hjem til avisen Dagen hedder det:: Hr. Kuhlau maatte, da Opførelsen var tilende, give efter for Publicums enstemmige Raab og Bifaldsklap, og fremtræde paa Skuepladsen, en Ære, som i mange Aar ikke er bleven nogen Componist til Deel. Rejsen havde også til følge, at Kuhlau styrkede forbindelsen til de hamburgske musikforlag August Cranz og J. A. Böhme. På begge forlag fik han i de følgende år adskillige kompositioner udgivet. Mens vi er ved rejserne, vil vi springe frem til året 1821, hvor Kuhlau foretager sin første rejse til Wien. Men først skal det lige tilføjes, at Kuhlau ikke bare kunne rejse, når han ville. Som kgl. kammermusicus skulle han bede kongen om tilladelse, før han kunne forlade landet, og denne gang søgte Kuhlau om tilladelse til en kunstrejse af to års varighed. Denne gang må Kongen åbenbart have været i godt lune, for ikke alene blev tilladelsen givet, men Kuhlau fik endog lov til under bortrejsen at beholde den gage som kgl. kammermusicus, han omsider have fået bevilget i 1818 efter syv års ventetid! På denne rejse oplevede Kuhlaus for første gang at sejle med dampskib, nemlig Caledonia som var blevet indsat på ruten København Kiel. I Tyskland opholdt han sig i længere tid i Leipzig, hvor hans ældre broder Andreas var indehaver af en større købmandsforretning samt en tobaksfabrik. I Leipzig fik han også mulighed for at gøre Härtels (indehaveren af musikforlaget Breitkopf & Härtel) personlige bekendtskab. I Wien besøgte han flittigt teatrene og gik til koncerter, men intet tyder på, at han selv optrådte her i musikkens hovedstad. I et brev hjem skriver han, at han foretrak teatrene frem for operahuset, thi også her driver Rossinis

7 7 urene ånd sit onde væsen. Denne udtalelse vender vi senere tilbage til. Et besøg hos Beethoven måtte opgives, da denne i sommeren 1821 lå syg af gulsot. Også planen om at fortsætte rejsen til Italien blev opgivet. Ved juletid samme år var Kuhlau hjemme igen; rejsen kom ikke til at vare to år som planlagt, men kun ca. 10 måneder. De senere rejser, herunder mødet med Beethoven i 1825, vil så vidt muligt blive omtalt i kronologisk følge. 6. Kuhlau på hjemmebane Efter at have boet på skiftende adresser i København flyttede Kuhlau i maj 1818 sammen med sine forældre, som han stadig måtte forsørge, uden for voldene, nemlig til det vi i dag kender som Nørrebro. Søsteren Magdalene var i mellemtiden flyttet til Ålborg, hvor hun ernærede sig ved musik og sprogundervisning. Medvirkende til flytningen har uden tvivl været, at huslejen var billigere her end inde i byen. Men Kuhlau holdt også meget af at færdes i naturen, og som sådan lå området uden for voldene stadig delvis hen. En kortere tid boede familien på landstedet Solitude, der ejedes af Kuhlaus nære ven Frederik Høegh-Guldberg. Senere flyttede de ind i et hus, hvis have stødte op til Sortedamssøen. I dette område lagde man vasketøj ud til blegning, og det blev derfor kaldt Blegdammen. De to lokaliteter genkendes i dag i gadenavnene Solitudevej og Blegdamsvej. Det var mens Kuhlau boede her, at han en tidlig morgenstund vandrede til Roskilde for at bese domkirken; efter at have indtaget sin frokost på et gæstgiveri vandrede han tilbage igen og var hjemme hen under aften. Den omtalte Frederik Høegh-Guldberg underviste bl.a. i dansk på forskellige skoler, og han hjalp gerne Kuhlau med at forfatte skrivelserne til kongen og til teatret for Kuhlau lærte nemlig aldrig selv at tale dansk. Det var dog ikke det store problem, eftersom Danmark dengang reelt var et tosproget monarki, og mange af tidens skønånder og embedsmænd var tyskfødte. Det galdt eksempelvis også Kunzen og Weyse foruden adskillige medlemmer af Det kgl. Kapel. Høegh-Guldberg, der tillige var digter, holdt åbent hus hver fredag aften. Her var Kuhlau gerne midtpunktet, når han improviserede på klaveret. I dette jævne selskab befandt han sig langt bedre end ved aftenselskaberne i byens palæer og herskabshuse for ikke at tale om hoffet, hvor han var forpligtet til at møde op og spille, når man ønskede at blive underholdt med klavermusik. I det hele taget var Kuhlau som menneske meget beskeden, ja nærmest selvudslettende, og det forklarer vel også, hvorfor han ikke i højere grad gjorde oprør mod de betingelser og kår, man bød ham fra officiel dansk side. Hans næsten overdrevne pligtfølelse kommer ikke kun til udtryk i forholdet til forældrene, men netop også i forhold til hans officielle forpligtelser. Skønt han vel nok har haft sin mening derom, udtalte han sig aldrig om de sociale og politiske problemer, som tiden ellers havde nok af han ville ikke, som eksempelvis P. A. Heiberg eller dr. Dampe, risikere at blive landsforvist eller spærret inde på livstid! Kuhlau giftede sig aldrig. Ikke fordi han ikke havde øje for det andet køn, men han var alt for sky til at erklære sig. Uden tvivl har det manglende øje også bevirket, at han selv følte sig mindre attraktiv. Når man spurgte ham, hvorfor han stadig var ungkarl, lød svaret: Hab keine Zeit dazu!. 7. Travle år i medgang og modgang Rejseåret 1821 var i høj grad befordrende for Kuhlaus kreativitet. Alene i de efterfølgende to år fik han udgivet lige så mange kompositioner som i de ti år, der var gået, siden han bosatte

8 8 sig i Danmark. Ganske vist begyndte det med en skuffelse, idet han ragede uklar med forlaget Breikopf & Härtel, der ellers havde været hans bedste promotor; men til gengæld fik han etableret forbindelse til flere andre store tyske forlag, først og fremmest Peters i Leipzig og Simrock i Bonn. Dermed indledtes også for alvor den lange række af værker for fløjte samt for fløjte og andre instrumenter, som har gjort Kuhlau til en af fløjtenisternes foretrukne komponister, og har skaffet ham tilnavnet Fløjtens Beethoven. Fløjten var et af tidens modeinstrumenter, og selv om forlæggerne igen og igen indskærpede Kuhlau, at stilen skulle være let og stykkerne ikke for vanskelige at spille, gik han aldrig på kompromis med sin kunstneriske samvittighed, og mange af disse værker tælles blandt hans mest inspirerede. Vi finder her variationer og fantasier for solofløjte, lifligt klingende stykker for to og tre fløjter og sågar et enkelt værk for fire fløjter. Vægtigst er dog sonaterne for fløjte og klaver; man fornemmer, at Kuhlau her fik afløb for de musikalske ideer, han tidligere udmøntede i form af store klaversonater, men som der nu ikke længere var den store interesse for. Som juvelerne blandt fløjteværkerne vil de fleste nok regne de tre kvintetter for fløjte, violin, to bratscher og cello, op. 51, som blev udgivet hos Simrock. De hører i dag til Kuhlaus mest spillede kammermusik. I udlandet antog man det for givet, at Kuhlau selv var virtuos på fløjten, og i flere af datidens leksika kan man læse, at han var fløjtenist i Det. Kgl. Kapel. Men sandheden var en ganske anden. Selv koketterede han med, at han ikke kunne udføre den kleinsten Griff auf der Flöte, men en anden gang indrømmer han dog, at han kender fløjten ganske vel, men selv kun spiller den dårligt og lidet. Af andre værker fra disse år skal fremhæves den store klaversonate i B-Dur, op.30 (alene finalesatsen er på 705 takter!), de tre mindre, men musikalsk ikke mindre fremragende sonater op.46, sonaten for violin og klaver op.33 samt endnu to funklende juveler på kammermusikkens skatkiste: de to klaverkvartetter op.32 i c-mol og op.50 i A-dur. Det var ligeledes i disse år Kuhlau komponerede sit dramatiske mesterværk, operaen Lulu. Güntelbergs libretto var først blevet tilbudt Weyse, men han betakkede sig, idet han på sin sædvanlige ironiserende måde erklærede: Jeg har aldrig komponeret musik med stål og sten i, og det gør jeg heller ikke nu (bemærkningen hentyder til en scene i operaen). For Kuhlau betød opgaven påny en afbrydelse af hans normale arbejde, og dermed også en mistet indtægt fra forlæggerne. I en bønskrivelse til kongen beder han om at få honoraret hævet fra 300 til 600 Rbdl, thi kompositionen vil vanskeligt lykkes mig, hvis jeg samtidig er tvunget til at kæmpe med bitre næringssorger. Så vidt vides blev ansøgningen denne gang imødekommet, men slutresultatet blev alligevel, at Kuhlau satte penge til ved at påtage sig opgavem, og en oversættelse af librettoen til tysk måtte han betale af sin egen lomme. Der er i dag almindelig enighed om, at Lulu er Kuhlaus dramatiske mesterværk, men der blev dryppet malurt i bægeret, da publikum delte sig i et Kuhlau-parti og et Weyse-parti (Weyses opera Floribella havde premiere omtrent samtidig), og ironisk nok blev Kuhlau af sidstnævnte beskyldt for at gå Rossinis ærinde ironisk, fordi Kuhlau jo selv et par år tidligere havde udtalt sig om Rossinis urene ånd, der driver sit onde væsen. I øvrigt måtte selv Weyse, som i sin ungdom havde skrevet ikke færre end syv symfonier, indrømme, at Kuhlau mestrede orkestret bedre end han selv. Man kunne derfor undre sig over, at Kuhlau ikke har skrevet en eneste symfoni. Men symfonien var en genre, som havde en meget lav prioritet på de københavnske koncertprogrammer, og uden udsigt til at få værket spillet endsige at få det udgivet kunne Kuhlau ikke tillade sig at bruge tid på en så krævende opgave.

9 9 8. Kuhlaus anden rejse til Wien og mødet med Beethoven Allerede i 1825 fik Kuhlau igen udlængsel. To gange dette år var han i Sverige. Den første gang efter invitation fra baron Nolcken, hvem Kuhlau havde tilegnet de tre sonatiner op.60, den anden gang for at besøge sin gamle elev Carl Schwarz, der nu levede som en meget søgt klaverlærer i Göteborg. Hen på sommeren påbegyndte Kuhlau så sin anden rejse til Wien, hvor han denne gang mødte Beethoven. Vi har ingen beretninger om mødet fra Kuhlau selv, men Ignaz von Seyfried, Beethovens første om end noget fantasifulde biograf fortæller følgende (her gengivet i uddrag): Da den kongelige danske koncertmester Kuhlau [igen et eksempel på de misforståelser, der i udlandet herskede om hans stilling i Danmark] under ingen omstændigheder ville forlade Wien uden at have gjort Beethovens bekendtskab, så foranstaltede Haslinger [en af Beethovens forlæggere] en tur til Baden, hvor han selv havde sin sommerresidens, og herrene Sellner, professor ved konservatoriet, hofklaverbygger Conrad Graf, samt Beethovens nære ven Holz [violinist, medlem af Schuppanzigh-kvartetten] var, til ære for den skattede gæst, deltagere i selskabet. Knap var de ankommet til Hygæas velsignelsesrige sundhedskilde og hilst velkommen med et djærvt håndtryk af Beethoven, før råbet lød: Afsted, afsted! Ud i det frie! Den geskæftige vært førte an, og bagefter fulgte ikke uden anstrengelse trekløveret fra byen, dygtigt opildnet af den kommanderende... Men det middagsmåltid, der var bestilt i den herlige Helenental holdt dem rigeligt skadesløse for de overståede farer, og det tilfælde, at vore trætte vandrere just var de eneste gæster, bidrog væsentligt til forhøjelsen af den selskabelige munterhed... Kuhlau skrev på stående fod en kanon over navnet BACH, og Beethoven skrev til minde om denne nydelsesrige dag en kanon over teksten Kühl nicht lau, idet han dog den næste dag følte sig foranlediget til at undskylde spøgen for det tilfælde at den ærede kunstfælle skulle føle sig såret derved med følgende linier: Jeg må tilstå, at champagnen også steg mig for stærkt til hovedet i går, og at jeg endnu engang måtte gøre den erfaring, at sligt snarere undertrykker end befordrer min virkekraft. Selv om meget af Seyfrieds skildring utvivlsomt er fri digtming, så kan hovedtrækkene af mødet dog bekræftes gennem bl.a. Beethovens konversationshefter. De to kanoner kendes også i dag. Af konversationshefterne fremgår det videre, at Kuhlau overværede den privat foranstaltede uropførelse af Beethovens strygekvartet i a-mol, op.132. Den 27. oktober 1825 kan man i avisen Dagen læse, at Kuhlau er vendt tilbage til København med dampskibet Caledonia. Her ventede nye opgaver for teatret. I første omgang skulle han skrive musik til C. J. Boyes skuespil William Shakespeare, der skulle opføres i anledning af kongens fødselsdag. Kuhlaus musik kommer tæt på den natur- og eventyrstemning, som Mendelssohn skabte med sin Shakespeare musik sytten år senere. Ouverturen, der regnes for Kuhlaus bedste, spilles ofte i dag, men også den øvrige musik ville gøre sig glimrende ved en koncertopførelse. Derefter galdt det en ny opera, Hugo og Adelheid, ligeledes med tekst af C. J. Boye, og denne gang til festligholdelse af dronningens fødselsdag. Det medførte igen underdanige bønskrifter til kongen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste men kongen var ubøjelig, og Kuhlau måtte nøjes med de sædvanlige 300 Rbdl. Operaen havde premiere den 29. oktober Efter blot fem opførelser blev stykket henlagt for aldrig mere igen at blive vakt til live. Hvad kunne Kuhlau ikke have skrevet af herlige sonater og kammermusik i den tid han brugte på denne opera!

10 10 9. Kuhlau i Lyngby Elverhøj samt rejsen til Sverige 1828 I sensommeren 1826 var Kuhlau sammen med sine forældre flyttet til Lyngby. I de smukke landlige omgivelser kunne han i fulde drag nyde naturen og gå sine lange ture med hunden Presto (dens forgænger hed Allegro). Selskabslivet inde i byen deltog han ikke længere i, og i teatret kom han nu også kun sjældent. Al undervisning havde han omsider kunnet lægge fra sig, så nu kunne han i det store og hele koncentrere sig om at komponere. Blandt udgivelserne fra de nærmest følgende år skal nævnes sonaterne for fløjte og klaver op.69, 71, 83 og 85, de tre sonater for violin og klaver op.79, de tre variationsværker for klaver over temaer af Beethoven, op.73, 74 og 75 foruden adskillige duoer og trioer for fløjte. I den lettere genre leverede han fortsat musik til Loses musikalske månedsblade, deriblandt Les Charmes de Copenhague, op.92, et potpourri over kendte melodier, som skulle få tilhøreren til at associere til den danske hovedstads yndigheder. Det er også i disse år, han skriver den musik, som alle kender ham for i dag: musikken til Heibergs skuespil Elverhøj. Anledningen var igen en begivenhed i kongehuset, nemlig den senere Frederik 7. s formæling med Frederik 6. s datter Wilhelmine. Ægteskabet holdt kun i seks år, hvorimod musikken vel nærmest må betegnes som udødelig. Foruden den fejlagtige opfattelse, at de indlagte folkemelodier er danske (det hævdes også på titelbladet, men som allerede nævnt er fleste faktisk svenske), er det er stadig en almindelig udbredt misforståelse at Kong Kristian stod ved højen mast, som afslutter skuespillet, er komponeret af Kuhlau. Melodien er imidlertid allerede brugt af J. E. Hartmann i syngespillet Fiskerne fra 1780, og den var i de mellemliggende år også blevet brugt til adskillige lejlighedssange. Selv den påstand, at Kuhlau har givet den sin endelige form, har vist sig at være tvivlsom, for Ludvig Zinck (udgiveren af Musikalsk Theater-Journal ) havde allerede i 1822 arrangeret den således i forbindelse med et andet skuespil. Elverhøj resulterede i øvrigt i, at Kuhlau af kongen blev udnævnt til titulær professor en tom titel, hvortil der ikke var knyttet nogen form for aflønning, men som Kuhlau ikke desto mindre var meget stolt af, da den trods alt hævede hans sociale status og vel også skaffede ham af med en mindreværdsfølelse. Ikke mindre stolt var Kuhlau af, at han blev æresmedlem af den nyoprettede Studenterforening. I den anledning og i de følgende år skrev han adskillige sange for mandskor, som han tilegnede foreningen sange, som den dag i dag er på de fleste mandskors repertoire. I 1828, året hvor Elverhøj for første gang gik over scenen, foretog Kuhlau endnu en rejse til Sverige, denne gang sammen med en instrumentbygger Hashagen, som i mellemtiden havde overtaget Anton Keypers rolle som Kuhlaus rådgiver i praktiske sager. Hashagen var i øvrigt selv tysker af fødsel. Hjemme i Danmark gav Kuhlau ikke længere selv koncerter, men på denne rejse optrådte han både i Göteborg og i Stockholm, hvor han bl.a. spillede sin klaverkoncert. Alene foretog han også en afstikker til Christiania (det nuværende Oslo), muligvis for at etablere kontakt med norske musikforlæggere. I Tyskland havde han i mellemtiden etableret kontakt med forlaget Schott i Mainz, der udgav nogle af de allerede omtalte fløjteværker. 10. Rejsen til Berlin og Leipzig 1829 forbindelsen til den franske forlægger Farrenc I sommeren 1829 ansøgte Kuhlau igen kongen om tilladelse til at foretage en udenlandsrejse. Målet var Berlin og Leipzig, og formålet var at udbygge forbindelsen til de tyske musikforlag. I Berlin, hvor ingen større musikforlag havde til huse, var formålet dog også i høj grad at

11 11 nyde byens kulturliv, og i et brev hjem fortæller Kuhlau, at han og Hashagen, som også ledsagede ham på denne rejse, her levede som i slaraffenland. I Leipzig knyttede han venskabsbånd til C. G. S. Böhme (ikke at forveksle med Hamburger-forlæggeren af samme navn), som netop året før havde overtaget det berømte forlag Peters. Det førte til, at flere af Kuhlaus værker i de følgende år blev udgivet på dette forlag, bl.a kvartetten for fire fløjter, op.103, klaverkvartetten op.108 samt Kuhlaus eneste strygekvartet, op.122 (de to sidstnævnte udkom dog først efter hans død). Kvartetten for fire fløjter havde Kuhlau medbragt i manuskript; man fik samlet fire fløjtenister til en gennemspilning; Böhme var begejstret og købte den med det samme. På vejen tilbage til Danmark havde Kuhlau også et længere ophold i Hamburg, hvor han besøgte vennerne Methfessel, sanglærer og komponist, og K. A. Krebs, der var kapelmester ved operaen. Der var tale om at Lulu skulle opføres i Hamburg, men det blev aldrig til noget. Også i Kiel gjorde Kuhlau ophold hos en gammel bekendt, G. C. Apel, der var musikdirektør ved det stedlige universitet. Fra Kiel foretoges den sidste del af rejsen igen med dampskibet Caledonia. Man kan undre sig over, hvad der egentlig holdt Kuhlau bundet til Danmark, hvor man viste ham langt mindre opmærksomhed. En del af forklaringen kan være hensynet til forældrene, som han måske ikke ville udsætte for endnu en strabadserende flytning. En bemærkning i et af søsteren Amalies breve fra tiden efter forældrenes død tyder på, at han faktisk overvejede at flytte tilbage til Tyskland. Men det afgørende har nok været, at Kuhlau så langt fra var nogen oprører. Han bøjede sig for sin skæbne og indrettede sig, så han i så vid udstrækning som muligt var uafhængig af andre og kunne hellige sig sin musik altimens han nød sin pibe og et glas rødvin. Kuhlaus navn var efterhånden kendt over hele Europa. Fra St. Petersborg modtog han i 1829 en bestilling på en klaverkvartet fra en velhavende købmand, Witkowsky. Det drejer sig om op.108, der som allerede nævnt blev udgivet hos Peters. Men større betydning fik det, at han nu også fandt en særdeles imødekommende forlægger i den franske Aristide Farrenc. Mange af værkerne fra Kuhlaus sidste leveår er udgivet på dennes forlag, idet der dog i flere tilfælde er tale om såkaldte paralleludgaver, hvor Farrenc fik rettighederne for Frankrig, mens eksempelvis Peters fik rettighederne for Tyskland. Det var netop i disse år, der omsider begyndte at komme ordnede forhold i forlæggerbranchen. Førhen havde man uden at risikere sagsanlæg frit kunnet kopiere andres udgivelser med et pænt ord kaldet eftertryk, men sandheden nærmere også kaldet Raubdruck. Der var i øvrigt også planer om, at en af Kuhlaus operaer skulle sættes op i Paris, og Kuhlau begyndte selv at tale om en rejse til Paris, men som vi snart skal se, blev der sat et effektivt punktum for disse planer. I slutningen af året 1829 fik København besøg af flere udenlandske berømtheder, hvoriblandt sangerinden Anna Milder-Hauptmann, som Kuhlau havde lært at kende under sit besøg i Berlin tidligere på året, samt komponisterne Fürstenau og Moscheles. Fürstenau havde allerede gæstet København i 1823, og til trods for at han var Kuhlaus nærmeste konkurrent som fløjtekomponist opstod der et varmt venskab imellem de to misundelse og brødnid var noget, der lå Kuhlau fjernt. Moscheles, der på det tidspunkt boede i London, overværede under besøget den private førsteopførelse af klaverkvartetten op.108 samt på teatret en opførelse af William Shakespeare. For den sdiste blev han så begejstret, at han ville foranstalte en opførelse i Londen men heller ikke det til noget.

12 Das Schicksal hört noch nicht auf mich zu verfolgen! Skæbnen hører stadig ikke op med at forfølge mig! Bag disse ord, som står at læse i et af Kuhlaus breve til hans nye forlægger, Farrenc i Paris, gemmer sig en for Kuhlau altødelæggende katastrofe. Den 5. februar 1831 udbrød der brand i naboejendommen til Kuhlaus hus i Lyngby, og inden der var gået et kvarter, stod også hans eget hus i flammer. Meget lidt blev reddet, og det værste var, at alle hans manuskripter gik tabt, deriblandt mange endnu ikke udgivne værker. Blandt disse var hans 2. klaverkoncert i f-mol, som han og hans elever ofte havde spillet både herhjemme og i Sverige, og som skal have været den bedste af de to. Allerede året forinden havde skæbnen banket på døren i form af forældrenes død; men det kan vel nøgternt set kun betegnes som en byrde, han blev lettet for. I mellemtiden havde søsteren Amalie, der ellers boede i Leipzig, overtaget husholdningen (den anden søster boede stadig i Aalborg), og det er bl.a. fra hendes breve vi har et ganske godt kendskab til Kuhlaus sidste leveår. Hun fortæller hvordan Kuhlau efter branden fik brystkrampe, så han måtte indlægges på Frederiks Hospital og længe svævede mellem liv og død. I længere tid forinden havde han allerede lidt af en svær hoste, og vi må formode, at der reelt er tale om astma. Da han omsider var kommet sig igen, tilbød prins Christian Frederik ham værelser på Sorgenfri Slot, men der havde Kuhlau ikke lyst til at bo. I stedet valgte han at flytte tilbage til byen, hvor han lejede sig ind i en ejendom i Nyhavn. Om kongen derimod fortæller Weyse i et brev: Stakkels Kuhlau har ved en Ildebrand i Lyngbye mistet alt, hvad han eier, ja saagar alle hans Manuscripter, hvoraf endeel ikke vare trykte. Jeg har gjort mig megen Umage for at udvirke ham hos Kongen Tilladelse til, at lade opføre een af sine Operaer til en Benefice, men Kongen har svaret Nei, det kunne ikke gaae an, da det var imod Reglementet. Og om en pengeindsamling, som Weyse også tog initiativet til, hedder det i samme brev, at byens rigeste mand, konferensråd Bruun, i hvis hus Kuhlau tidligere ofte havde spillet, overmaade genereux, efter dygtigen at have udskjældt baade mig og Kuhlau, gik hen til Chatollet og gav mig to, skriver 2 Rigsbankdaler. Den hårde skæbne ændrede dog ikke ved Kuhlaus positive syn på tilværelsen. I et brev til broderen Andreas i Leipzig skriver han: Erindringer om tidligere glæder skal man holde fast på, men man skal ikke se tilbage på overstået lidelse. Om sommeren samme år fik Kuhlau af den københavnske vinhandler og kunstmæcen Waagepetersen en bestilling på seks strygekvartetter. Denne kammermusikkens ædleste genre havde han længe haft lyst til at dyrke, men det var bestemt ikke noget, forlæggerne stod i kø for at udgive. Waagepetersen ville imidlertid ikke blot honorere arbejdet sehr generös, som Kuhlau selv udtrykker det, men han ville også sørge for udgivelsen. Også her greb skæbnen imidlertid ind, idet han kun nåede at gøre den første af kvartetterne færdig. Fra Farrenc i Paris kom den gode nyhed, at han fremover udelukkende ville udgive Kuhlaus større kompositioner, og som det første bestilte han bl.a. nogle trioer for violin, cello og klaver, en anden genre Kuhlau længe havde haft lyst til at arbejde med. Men heller ikke dette arbejde nåede han at komme i gang med. Fra en købmand Scherres i Königsberg modtog han bestilling på endnu tre kvintetter for fløjte og strygere (altså en pendant til op.51), og Moscheles løfte om at lægge et godt ord ind for Kuhlau i England begyndte også at bære frugt. Allerede inden branden var Kuhlau trådt i forbindelse med den engelske forlægger Wessel (forlaget eksisterer i dag under navnet Ashdown), og i de engelske blade blev hans musik rost i høje toner. Det var Wessel, der bestilte trioen for to fløjter og klaver op.119, og eftersom der på titelbladet står Premier Grand

13 13 Trio, må vi formode at bestillingen har omfattet flere trioer. Også det satte skæbnen en stopper for; end ikke udgivelsen af den første trio nåede Kuhlau selv at opleve. 12. Kuhlaus død og eftermæle Netop som mange af hans drømme omsider syntes at skulle gå i opfyldelse, ramte skæbnen Kuhlau med et sidste og afgørende slag. Vi kender ikke de nærmere omstændigheder omkring Kuhlaus død, men den 13. marts 1832 skriver Amalie hjem til Andreas i Leipzig: Ak Gud, hvor skal jeg begynde med at skildre dig de lidelser, som endnu engang har ramt os. Han er ikke mere, vor gode broder Fritz; efter 14 dages sygdom og hård kamp sov han ind i går aftes klokken kvart i otte. Begravelsen fandt sted fra den tyske St. Petri kirke. I et avisreferat hedder det bl.a.: Liigfølget var særdeles stort, og bestod for største Delen af det Kongl. Kapel og Theater-Etats Medlemmer, saavelsom af et betydeligt Antal Studerende, især fra Studenterforeningen, hvis overordentlige Medlem den afdøde var. Siden blev Kuhlau sted til hvile på Assistens Kirkegård på Nørrebro, ikke langt fra, hvor han tidligere havde boet. En kreds af venner samlede ind til et mindesmærke, men det gik kun trægt, og det blev stort set kun til en almindelig gravsten, hvori der dog et par år senere blev indsat et marmorrelief. Det officielle Danmark har aldrig rejst Kuhlau andre mindesmærker end den portrætbuste, der befinder sig i foyeren til Det kgl. Teater. Bortset fra den og fra gravstenen mindes han kun i form af en privat opsat tavle på huset Nyhavn 23. Den fortæller, at her boede Kuhlau, komponisten til Elverhøj. Punktum. Finale! Hans ejendele blev solgt ved en auktion et par måneder efter begravelsen. Af auktionsfortegnelsen fremgår det, at der trods alt har været en del ikke nærmere angivne manuskripter iblandt. Men bortset fra, at de er vurderet lavere end nogle ark ubeskrevet nodepapir, så er de fleste af disse manuskripter øjensynlig blevet spredt for alle vinde og siden bortkommet. Blandt det reddede er strygekvartetten og en Grand Sonate, som Kuhlau allerede før 1820 forgæves havde tilbudt flere forlæggere. Den blev nu udgivet som op.127 af Lose og Farrenc i fællesskab. Ved Kuhlau død stod den nye tid, romantikken, for døren. Den kan allerede spores mange steder i Kuhlaus musik, og havde skæbnen forundt ham et længere virke, ville han utvivlsomt have fortsat i det spor og i dag være blevet regnet som en af den nye retnings foregangsmænd. Den sentens, som digteren Grillparzer satte på Schuberts gravsten, kunne med lige så stor ret være sat på Kuhlaus: Der Tod begrub hier einen reichen Besitz, aber noch schönere Hoffnungen. Imidlertid havde den nye tid nok i sig selv. Nu var det i første omgang Mendelssohn, Schumann og Chopin, man spillede, hvortil kommer en mængde komponister, som er ukendte af de fleste i dag. Men at de er ukendte er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er dårlige. Vor egen tid er bl.a. kendetegnet ved den enorme interesse, der er for glemte komponister en interesse som især pladeindustrien har forstået at udnytte. Det er også kommet Kuhlau til gode kig engang lidt på siden diskografi! Det er først og fremmest klavermusikken, fløjtemusikken og kammermusikken, der er blevet vakt af sin tornerosesøvn, og det var vel også de genrer, som Kuhlau selv mest identificerede sig med. At hans egen tid mere opfattede ham som operakomponist må forklares ved den glamour, der til alle tider har stået omkring denne musikform. Teatret var det sted, hvor man mødtes, og det nyeste skuespil eller den nyeste opera var det, som alle talte om; men i de

14 14 fleste tilfælde var de hurtigt glemte igen. Når vor egen tids forsøg på at genoplive et par af Kuhlaus operaer heller ikke kan siges at være den store succes, så skal årsagen dog mere søges i de meget tyndbenede tekster, han fik besked om at sætte i musik. Det var ikke fordi Kuhlau ikke interesserede sig for genren, og henimod slutningen af sit liv ytrede han faktisk ønske om engang at skrive en opera helt efter eget valg. Carl Thrane, Kuhlaus første biograf, afrunder sin skildring fra 1875 med ordene "Det er vor Stolthed og Glæde, at denne ædle og rene Kunstnernatur fandt sit Hjem i Danmark og at han fra Danmark fik sine bedste Sange". Det officielle Danmark har imidlertid hverken før eller siden ydet Kuhlau den påskønnelse, som eksempelvis er blevet Weyse, Hartmann, Gade og Carl Nielsen til del. Men skulle det ske, så hellere i form af en bevilling til genudgivelse af hans musik end i form af et monument!

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Jørgen Erichsen KUHLAU OG KLAVERET

Jørgen Erichsen KUHLAU OG KLAVERET Jørgen Erichsen KUHLAU OG KLAVERET PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Udgivet i

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skive kammermusikforening

Skive kammermusikforening efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30 Kalender med kommende arrangementer Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30 Dover Sogn Historiegruppe Torsdag d. 8. oktober kl. 19:30 Foredrag Mari Dahl Torsdag den 29. 0ktober kl. 19:30

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere