DC E! F >ECHG G C Indhold Velkommen Fra alle os til alle jer! En tryllekunst" name="description"> DC E! F >ECHG G C Indhold Velkommen Fra alle os til alle jer! En tryllekunst">

Velkommen... 3 Fra alle os til alle jer! En tryllekunst... 4 Kortkunst og restklasseregning. Studenterkollokvierne... 8 To har meldt sig, flere søges

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen... 3 Fra alle os til alle jer! En tryllekunst... 4 Kortkunst og restklasseregning. Studenterkollokvierne... 8 To har meldt sig, flere søges"

Transkript

1 "!#$ &%' )(+*,-/. /#0% &%879%: A 5. B.) >DC E! F >ECHG G C

2 Indhold Velkommen Fra alle os til alle jer! En tryllekunst Kortkunst og restklasseregning Studenterkollokvierne To har meldt sig, flere søges Side 9-sætningen: En sætning om partitioner En heltallig frækkert Matematikseminaret Arrangører søges Opgaver Spørgsmål, svar og generel opsang Fremtidens evaluering Indtryk fra debatmødet Sierpinski problemet Historien om det organiserede computermisbrug Ord Ord Matematik på kryds og tværs Numerisk Analyse og lidt om Matematisk Modellering Matematik handler om at beregne og vide hvad der kan beregnes (J. P. Solovej) Sagaen er vor jammer!!! Det startede som en ækvivalensrelation... En politisk leder Obligatoriske opgaver er vor jammer Kalenderen

3 Velkommen Ingen matematiker kan undgå at bemærke at det er nær jul; matematikkantinen bugner med diskontinuerte guirlander, jule-möbius-bånd, spilteoretiske julehjerter og andet meget traditionelt julepynt. - Med et helt semesters ny viden kan vi endelig slappe af med gode gamle FAMØS i hænderne; tabet af vore liv ville nu være et større spild end for blot et halvt år siden. Før vi dog officielt kan agte vore liv højere end tidligere, mangler naturligvis blot en påvisning af vor viden engang i Januar, til eksamen. Men frygt ikke, thi januar er som bekendt næsten et år fra december og for tiden skriver vi netop december, så der skulle være god tid til rigtigt at nærlæse alle artiklerne i dette dejligt flappende blad. - Du kan endda lige akkurat nå at løse vor matematiker-kryds & tværs og sende den ind som en julegave til FAMØS - det ville varme vore hjerter i en sådan grad, at den behageligste løsning udløser en præmie. Måske synes du at dit liv bevæger sig lige lukt i helvede for tiden, men det gør det ikke! - Eksaminerne er for langt væk til at de kan skues, og juleræset kan du lige så godt stå af med det samme, FAMØS er svaret! - Ta et par blade, læg dem under juletræet, omslaget er allerede i julefarver, så du behøver end ikke at pakke dem ind! - Familien bliver ellevilde, især efter de til højtiden har afprøvet anagramhøjtlæsning over et muntert julelys. - Du vil endvidere blive en legende rundt om juletræet, hvis du ligeledes fremfører det tryllenummer Mikkel Øbro løfter sløret for om ikke mange sider. Hvis du ikke finder din hjerne stor nok i år, kan vort blad naturligvis også supplere hertil; og således også i år redder FAMØS juletindingerne fra at sprænges. Nyd det - så længe de holder! 3

4 En tryllekunst Mikkel Øbro I det følgende præsenteres en ganske overbevisende tryllekunst, som nok kan tryllebinde familien over søndagskaffen eller vennerne over fredagsøllerne. Udførelsen af tryllekunsten forudsætter at man får hjælp af en kvik assistent, sædvanligvis en vimsende, letpåklædt blodine i lyserødt tylskørt. Et almindeligt sæt spillekort fremdrages. Publikum bedes udvælge fem tilfældige kort, se på dem og give dem til assistenten. Hun kigger på dem og lægger fire af dem på bordet en efter en foran tryllekunstneren. Og på forunderlig vis kan han gætte hvad det femte og sidste kort er. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Lad os se assistenten i kortene - så at sige - og afsløre hemmeligheden bag tryllekunsten. Det gøres bedst ved at gennemgå et eksempel. Lad os sige at følgende fem kort er udtaget Dame Udtager man 5 kort blandt de 52 spillekort, vil der altid være to i samme kulør. I dette tilfælde 9 og 2. Vi vil gerne betragte klør-kortene som elementer i Z/13Z, så n = [n] for n = 2,..., 10. Derfor sætter vi Es = [1] Knægt = [11] Dame = [12] Konge = [13] = [0]. For ethvert par af elementer i Z/13Z vil man altid kunne få det ene ved at lægge en restklasse mellem [1] og [6] til det andet. I vores tilfælde har vi givet 9 = [9] og 2 = [2], og [9] + [6] = [15] = [2]. Assistenten vælger at lade 2 være det femte og sidste kort, dvs. det som tryllekunstneren skal gætte, og som det første kort lægger hun 9 frem på bordet. Med de næste tre kort ønsker hun at signalere et tal mellem 1 og 6. I vores tilfælde ønsker hun at sende beskeden 6, for så ved tryllekunstneren at det sidste kort er 2, fordi 9 + [6] = 2. De tre kort assistenten vil lægge frem på bordet kan lægges i 3!=6 forskellige rækkefølger, og det går nu ud på at have valgt en nummerering af disse mulige rækkefølger. 4

5 På forhånd har tryllekunstneren og assistenten valgt en totalordning på de 52 spillekort. Det betyder, at når man står med tre kort i hånden, så kan man kalde det ene for det største, et andet for det mindste og det sidste for det midterste. Har man valgt en totalordning, kan man lade hver af de seks forskellige rækkefølger, hvormed tre kort kan lægges, svare til et tal mellem 1 og 6. De to optrædende har valgt følgende nummerering. 1 mindste, midterste, største 2 mindste, største, midterste 3 midterste, mindste, største 4 midterste, største, mindste 5 største, mindste, midterste 6 største, midterste, mindste Hvilken totalordning man benytter er ligegyldig, når blot tryllekunstner og assistent bruger den samme. Man kan f.eks. benytte den leksikografiske ordning på {Es, 2,..., 10, Knægt, Dame, Konge} {,,, }. Hvor {Es, 2,..., 10, Knægt, Dame, Konge} udstyres med ordningen og {,,, } ordnes ved På denne måde bliver f.eks. Es < 2 < < Konge < < <. < 2 < 2 < 3 < 3 < 3 < 3 < 4 < 4 < I vores tilfælde har tryllekunstner og assistent på forhånd aftalt at benytte sig af nævnte leksikografiske ordning. Dermed er 3 < 10 < Dame. Assistenten vil gerne signalere at tryllekunstneren skal lægge 6 til det første kort 9. Derfor lægger hun de tre kort i rækkefølgen Dame, 10 og 3, dvs. i rækkefølgen største, midterste, mindste. Og hokus pokus! Til publikums store forbløffelse kan tryllekunstneren gætte at det sidste kort er 2. Det kan være en god ide at øve sig lidt, inden man kaster sig ud i en offentlig optræden. Her er et par opgaver. Svarene står til sidst i artiklen. 1. Kortene 2, Knægt, 9, 7 og Konge er trukket. Hvilke fire kort skal assistenten lægge frem på bordet og i hvilken rækkefølge? 5

6 2. Kortene Dame, 2, 10, 6 er lagt på bordet i nævnte rækkefølge. Hvad er det sidste kort? 3. Kortene 10, Es, 3, Es og 8 er trukket. Assistenten vælger at 8 skal være det kort, som tryllekunstneren skal gætte. I hvilken rækkefølge skal kortene lægges? 4. De samme kort som i forrige opgave. Denne gang med 3 som det sidste kort. Med lidt øvelse kan man faktisk blive ganske ferm. Bemærk i øvrigt at det i denne tryllekunst er assistenten, der skal være den kvikkeste. Kan tryllekunsten forbedres? De fleste mennesker i denne verden vil være tilfredse, nu hvor de kender hemmeligheden bag tryllekunsten og kan udføre den på forlangende. Men som matematiker er man ikke glad og tilfreds endnu. For man spørger sig selv, om tryllekunsten mon ikke kan forbedres. Kan man nøjes med at trække fire kort, lægge de tre frem og stadig være i stand til at gætte det sidste? Eller er det muligt at lave tryllekunsten ved at trække fem kort ud af et sæt på f.eks. 56, og ikke blot 52 som der er i et normalt sæt spillekort? I så fald skal assistenten og tryllekunstneren aftale et nyt system at lægge de udtrukne kort efter. Men hvornår er det teoretisk muligt at lave et system, så tryllekunsten kan udføres? Mere præcist: Der trækkes k kort fra et sæt med m kort, og der lægges k 1 kort ned på bordet i en rækkefølge. Hvad er den maksimale værdi af m, så det er muligt at lave et system, hvormed assistenten kan fortælle tryllekunstneren hvad det sidste kort er? Lad os sige at M er en mængde med m elementer eller spillekort om man vil. Har man udtrukket k elementer fra M har man samtidig valgt et element α i P k (M), som er mængden af delmængder af M med k elementer. Det valgte element α betegnes {a 1, a 2,..., a k }. Fra α skal man vælge k 1 elementer, som skal fremvises i en valgt rækkefølge. Det svarer til at vælge et element β i M k 1, der opfylder β = (a σ(1), a σ(2),..., a σ(k 1) ) for et eller andet σ i S(k), som er gruppen af permutationer af k elementer. At lave en afbildning f : P k (M) M k 1, hvor f({a 1, a 2,..., a k }) = (a σ(1), a σ(2),..., a σ(k 1) ) for et σ S(k), er det samme som at udvælge k 1 elementer af enhver delmængde af M med k elementer, og lægge disse i en rækkefølge. Hvis tryllekunstneren med garanti skal gætte rigtigt hver gang, så skal afbildningen f være injektiv. 6

7 Man kan hurtigt sætte en øvre grænse for m når k er givet. Skal f være injektiv, så skal der være flere elementer i den mulige billedmængde end i P k (M). Den mulige billedmængde N for f i M k 1 består af (k 1)-tupler, hvor ingen af koordinaterne er ens. Derfor er N = m (m 1) (m k + 2) = Antallet af elementer i P k (M) er P k (M) = ( ) m = k m! (m k)! k!. m! (m k + 1)!. En nødvendig betingelse for injektivitet af f bliver derfor hvoraf man får P k (M) N, m k! + k 1. (1) I tabellen nedenfor står listet den netop fundne øvre grænse for m givet k. k m Hvis betingelsen (1) er tilstrækkelig for eksistensen af den injektive afbildning f, så er det f.eks. muligt at udføre en tryllekunst, hvor der udtrækkes 5 kort ud af 124 og der lægges 4 frem på bordet. Det vil være en væsentlig forbedring af den tryllekunst, der blev beskrevet i starten af artiklen. Om betingelsen (1) også er tilstrækkelig er det ikke lykkedes skribenten at indse. For k = 1 og k = 2 er det ligetil at finde en injektiv afbildning f for m = k! + k 1. Med en smule arbejde er det også lykkedes at konstruere en injektiv f for k = 3 og m = 8. Men for k = 4 og m = 27 bliver det for uoverskueligt til at kunne udføre på papir. Og hvad med det generelle tilfælde m = k! + k 1? En passende afslutning på denne er artikel er derfor følgende opgave til læseren: Opgave. Find den største værdi af m = M, så der for givet k findes en injektiv afbildning f : P k (M) M k 1, hvor for et σ S(k). f({a 1, a 2,..., a k }) = (a σ(1), a σ(2),..., a σ(k 1) ) Og et passende sted at offentliggøre opgavebesvarelsen vil være i FAMØS. 7

8 Svar til opgaverne Konge Es Es Es. 4. Es Es Studenterkollokvierne Sara Arklint Efter jul er det ikke længere Mette Gerster og Lars Myrup Jensen der står for Studenterkollokvierne, da de hellere vil hellige sig deres specialer. To unge studerende, Marie Lund Christophersen og overtegnede, har meldt sig til at videreføre traditionerne og skabe nye. Da vi stadig ikke kender så meget til IMF s befolkning og endnu ikke har så stort et indblik i matematikkens mangfoldighed, vil vi nok ikke være i stand til selv at komme på interessante kollokviumsemner og -talere i samme grad som Mette og Lars gjorde det. Hvis der er et emne du gerne vil høre om eller en person du gerne vil høre på, må du derfor meget gerne sende os en mail om det, enten på eller. Selvom vi er to om at arrangere kollokvierne, kan vi sagtens være flere endnu. Så hvis du har lyst til at hjælpe med, må du også meget gerne sende en mail; der er ikke det store arbejde i det, men er vi flere, kan det blive sjovere. 8

9 Side 9-sætningen: En sætning om partitioner Jørn Børling Olsson En partition λ af det naturlige tal n defineres som en sekvens λ = (1 m 1(λ), 2 m 2(λ),, k m k(λ) ), hvor multipliciteterne m i (λ) er ikke-negative hele tal, m k (λ) > 0 og k i=1 im i(λ) = n. Vi skriver så λ n, og siger at delen i forekommer med multipliciteten m i (λ) i λ. Givet en partition λ n som ovenfor defineres a(λ) = i i m i(λ) b(λ) = i m i (λ)! Så a(λ) er produktet af alle λ s dele og b(λ) er produktet af fakulteterne af multipliciteterne, der forekommer i λ. Her er en tabel for n = 5: λ : (1 5 ) (1 3, 2) (1 2, 3) (1, 2 2 ) (1, 4) (2, 3) (5) a(λ) : b(λ) : Det ses, at produkterne A(5) (hhv. B(5)) af alle a(λ) erne (hhv. b(λ) erne) i tabellen er ens, nemlig Vores første sætning er, at dette er et generelt fænomen. Sætning 1: Lad for n N A(n) = λ n a(λ), B(n) = λ n b(λ). Så er A(n) = B(n). Dette resultat er blevet bemærket flere gange af forskellige matematikere og der findes også nogle beviser af forskellig natur i den matematiske litteratur. Hvis man taste de første værdier af A(n) ind i Sloanes On-Line Encyclopedia of Integer Sequences, så får man følgende svar: 9

10 This is from the On-Line Encyclopedia of Integer Sequences. ID Number: A Sequence: 1,2,6,96,2880, , , ,... Name: Determinant of character table of symmetric group S n. References: F. W. Schmidt and R. Simion, On a partition identity, J. Combin. Theory, A 36 (1984), Formula: Product of all parts of all partitions of n. I Schmidt og Simions arbejde finder man to beviser for Sætning 1. I forbindelse med et forskningsarbejde fik jeg for nylig brug for en generalisering af Sætning 1, som jeg vil præsentere her. Hvis t er et reelt tal betegner t det største hele tal, der er mindre end eller lig t. Lad os for vilkårlige naturlige tal l og n definere r(l, n) = i 1 n l i, og for en vilkårlig partition λ = (i m i(λ) ) definere r(l, λ) = i 1 r(l, m i (λ)). Vi bemærker, at hvis p er et primtal, så er p r(p,n) den højeste potens af p, der går op i n! (Det skyldes, at i alt n p tal mellem 1 og n er delelige med p, n p 2 tal er delelige med p 2, osv.) Vi kalder λ (l-)regulr, hvis m i (λ) = 0, når l i. Vores generalisering af Sætning 1 involverer for givne naturlige tal n og l følgende: Vi har så A l (n) = B l (n) = r l (n) = λ n regulr λ n regulr λ n regulr Sætning 2: Der gælder følgende formel: a(λ), b(λ), r(l, λ). B l (n) = A l (n)l r l(n). Lad os bemærke, at hvis l vælges større end n, så er alle partitioner af n regulære og r l (n) = 0. Derfor er Sætning 2 en generalisering af Sætning 1. Når man beregner konkrete eksempler på Sætning 2 s udsagn, så er det slet 10

11 ikke oplagt, hvorfor kvotienten mellem B l (n) og A l (n) bliver en potens af l, i de tilfælde hvor l ikke er et primtal. Man kan finde en relativ simpel formel for r l (n) udtrykt ved antallene af regulære partitioner af n l, n 2l,... Bevis for Sætning 2: Betragt mængden T af tripler T = {(µ, i, j) µ n regulr, i, j 1, m i (µ) j}. Først vises at A l (n) = (µ,i,j) T i, B l (n) = (µ,i,j) T j. Det følger fra den simple kendsgerning, at der for en fast regulær partition µ n og et fast i med m i (µ) 0 gælder, at (µ, i, 1), (µ, i, 2),, (µ, i, m i (µ)) netop er listen af de elementer i T som begynder med µ og i. Disse m i (µ) elementer giver et bidrag i m i(µ) til A l (n) (produktet af listens andenkoordinater) og et bidrag m i (µ)! til B l (n) (produktet af listens trediekoordinater). Vi definerer en involutorisk bijektion ι på T som følger. Når (µ, i, j) T, så vil l ikke gå op i i, fordi µ er regulær. Endvidere indeholder µ mindst j dele i. Lad os skrive j = l v j, hvor v er et ikke-negativt heltal og l j. (Vi kalder så l v for l delen og j for l delen af j.) Herfter dannes partitionen µ (i,j) ud fra µ ved at erstatte j dele lig med i i µ med l v i dele lig med j. Vi definerer nu ι(µ, i, j) som (µ (i,j), j, l v i). Dette er igen et element i T. Det er meget let at se, at ι 2 er den identitiske afbildning, så ι er involutorisk. Bijektionen ι viser det andet lighedstegn i denne ligning: A l (n) = i = j, (µ,i,j) T (µ,i,j) T hvor j som før er l delen af j. Vi konkluderer, at kvotienten mellem B l (n) og A l (n) netop må være produktet af alle l-dele af alle trediekoordinater af elementerne i T. Men for en given regulær partition µ er produktet af l-delene af trediekoordinaterne af alle (µ, i, j) T netop l r(l,µ). 11

12 Matematikseminaret Katja og Malene Vi søger nye arrangører til vores årlige seminar på matematikstudiet! Matematikseminar er et seminar arrangeret af studerende på matematikstudiet. Seminaret henvender sig til både hoved- og bifagsstuderende i matematik på 3. år og op efter. Seminaret er oprindelig planlagt for disse studerende, da man først på 3. begynder at have valgfrie punkter. Seminaret foregår som regel i en hytte, ikke så langt fra København, lige inden semesterstart i september. På seminaret bliver der informeret om alt fra bachelorprojekter, fagprojekter og specialer til udlandsrejser og jobmuligheder. Seminaret skulle derudover gerne give et overblik over, hvad Matematisk Institut kan tilbyde af kurser. De fleste af forelæserne på 3. års kurserne og en del af forelæserne på overbygningskurserne vil holde et oplæg på seminaret, hvor de vil fortælle om deres kursus. Dette giver en god mulighed for at høre hvad de forskellige kurser går ud på, samt møde forelæserne inden semesterstart. Der vil ligeledes være mulighed for at møde kandidater, som har taget det store spring ud i erhvervslivet, samt andre studerende der deler ud af deres erfaringer vedr. projekter og udlandsophold. Seminaret har ry for hyggeligt samvær, hvor man kan møde kommende studiekammerater, og ikke mindst den store fest sidste aften. Som seminararrangør skal du være med til at planlægge, forberede og afvikle selve seminaret, dvs. skaffe foredragsholdere, sælge billetter, sørge for hytte, lave madplan, arrangere fest m.m. Som tidligere seminararrangører kan vi garantere, at det er sjovt og ikke så tidskrævende. Det kræver lidt planlægning i slutningen af semestret lige inden, da det er her, man skal tage kontakt til foredragsholderne samt sælge billetter til sine medstuderende. Derudover kræver det lidt arbejde i august måned, når de sidste detaljer skal falde på plads. Vi har flere års erfaringer som vi selvfølgelig gerne giver videre, f.eks. madplaner, kontakter til foredragsholdere osv. Vi har i årenes løb holdt adskillige seminarmøder, nogle mere hektiske end andre, men det har nu altid været en hyggelig måde at møde andre studerende på. Seminaret har altid været en 12

13 ' $ ) % hyggelige tur, som nok mest af alt går ud på at få nogle hyggelige dage med sine medstuderende. Har du fået lyst til at arrangere matematikseminaret, kan du sende en mail til. Opgaver Sara Arklint I hvert nummer udlover FAMØS en præmie til den der besvarer flest af de af FAMØS stillede opgaver. Vi må for god ordens skyld nu gøre det klart at redaktionsmedlemmer og disses familiemedlemmer ikke kan vinde præmierne. Opgavebesvarelser Vi har modtaget en besvarelse på en opgave. Opgaven gik ud på at bestemme T, O, R, E, S, K {0,..., 9} så T O T RE = SEKS var opfyldt. Peter Arklint har sendt os 70 løsninger som han har fundet ved hjælp af SAS og følgende stump kode: & % & % & % & % & % & % & %!" % %(*) + -, %.0/ 1,!# Vi er meget glade for Peters besvarelse af denne den letteste af de stillede opgaver; han har, ved næsten intet arbejde, vundet en rulle af Mølle-Skovlys 13

14 økologiske marcipan (den marcipan der fik højest karakter i Tænk+Tests marcipantest sidste jul). Da Peter ikke længere kan vinde præmier (Why?), modtager vi nok ikke så mange besvarelser fra ham længere, så det ville være rart at modtage fra andre også. Hvis du føler at FAMØS opgaver er for lette, er du meget velkommen til at sende os en mail, og meget gerne en med opgaveforslag i. Alle er sådan set meget velkomne til at sende opgaver af alle sværhedsgrader ind, vi vil med glæde bringe dem. Da vi ikke har fået besvarelser på de andre opgaver, og der heller ikke har været andre tegn på interesse for dem, bringer vi ikke besvarelser af dem; vi kender jo ellers alle de rigtige svar. Skulle du ønske at få et af disse svar åbenbaret, kan du kontakte FAMØS. Nye opgaver Hvorfor kan Peter ikke længere vinde præmier i FAMØS? Den anden opgave kan du finde sidst i artiklen En tryllekunst. 14

15 Fremtidens evaluering Mathias Madsen og Simon Eirikson Onsdag d. 27. november afholdt fællesmatematisk fagråd et debatmøde under titlen Fremtidens evaluering. Temaet var evalueringen af de studerende på IMF, og anledningen var bl.a., at vi som studerende føler, at økonomien er begyndt at blive den vigtigste faktor for hvordan evalueringerne bliver udformet, og at vi har svært ved at se idéen og systemet bag de forskellige forsøg og alternative evalueringsformer, der bliver afprøvet. Vi ville derfor forsøge at etablere en kommunikation med instituttet, og spørge VIP erne hvor vi er på vej hen, hvordan de forestiller sig fremtidens eksamens-/evalueringsformer, og hvilke erfaringer, de har gjort sig under tifligere forsøg. Mødet var det meste af tiden en generel og principiel debat, hvor de forskellige tanker og holdninger kom fint til udtryk. Selvom den efterfølgende debat ikke ligefrem endte i enighed, udviste deltagerne langt hen af vejen en konstruktiv og åben holdning. Der var over tredive deltagere, hvoraf syv var VIP ere og resten var studerende. De indbudte talere var fire VIP ere og en studerende. Jan Philip Solovej og Niels Grønbæk fortalte om deres egne erfaringer med anderledes evalueringsformer Mat 1GB og 2AN. Kjeld Bagger Laursen, som er centerleder på Center for Naturfagenes Didaktik, stod for den didaktiske vinkel på debatten. Jesper Lützen, der arbejder med implementeringen af den nye studiestruktur på IMF, holdt oplæg om perspektiverne for evaluering indenfor den nye studiestrukturs rammer. Første taler var Jan Philip Solovej, og han samlede op på erfaringerne med de skriftlige afleveringer på Mat 1GB foråret På det kursus havde de studerende ugentligt afleveret tre til fem opgaver, hvoraf kun én blev rettet og blev tildelt en karakter. Der blev ialt stillet 10 ugeopgaver, og i slutningen af semesteret fik hver studerende udregnet gennemsnittet af sine 7 højeste opgavekarakterer. Efter mundtlig og skriftlig eksamen blev den samlede karakter udregnet som 20% af dette karaktergennemgennemsnit + 40% af karakteren for den mundtlige præstation + 40% af karakteren for den skriftlige. Hen mod kursets afslutning (før eksamen) blev der gennemført en skriftlig evaluering af undervisningsforløbet. Her erklærede et stort flertal af de studerende, at de godt kunne leve med det benyttede system, men at de naturligvis hellere ville have rettet alle de afleverede opgaver. Eksamensresultaterne var gode; Beståelsesprocenten var mærkbart højere end på Mat 1GB 2001, og en større andel af de studerende meldte sig til eksa- 16

16 men. Jesper Lützen sidder i et udvalg, der beskæftiger sig med, hvordan matematikstudiet skal forme sig, når den nye studiestruktur bliver indført. Dette arbejde inkluderer også at gentænke undervisnings- og evalueringsformerne på matematik, og han opridsede i sit oplæg sin oplevelse af fortidens evalueringsformer og sine visioner for fremtidens. Jesper Lützen berørte i sit oplæg nogle af de grundlæggende konflikter, der har præget debatten indtil nu; De studerende ved IMF har traditionelt kæmpet for frihed i læringen og retfærdighed i bedømmelsen, mens undervisere og ledelse lægger mere vægt på, at eksamenerne får de studerende til tilegne sig de relevante kompetencer og tester hvorvidt de har gjort det. Niels Grønbæks oplæg handlede om tankerne bag og hans erfaringer med de to forsøg, han har kørt på 2AN. Det ene gik ud på, at de studerende parvis udvekslede opgaver og skulle rette hinandens skriftlige arbejde. Som gulerod fik de studerende, der deltog, lov til at blive eksamineret i et mindre pensum. Idéen var, at det skulle gøre de studerende bevidste om den kommunikative værdi i deres skriftlige arbejde og udsætte dem for en selvstændig arbejdssituation. De studerende følte sig dårligt rustet til den nye form, og forsøget medførte en storm af protester. I det andet forsøg, som kører netop nu på 2AN, skal de studerende producere seks såkaldte temaopgaver om hver sit emne, der tilsammen berører det meste af kursets pensum. Til den mundtlige eksamen er der seks spørgsmål, der er identiske med overskrifterne på de seks temaopgaver, og de studerende eskamineres i deres egen tekst. Forsøget er blevet mødt med stor usikkerhed fra flere studerende, og nogle mener, at arbejdspresset er for stort. En af pointerne i Niels Grønbæks oplæg var, at eksamen er et utrolig stærkt værktøj til at få de studerende til aktivt at tilegne sig viden, fordi flittigheden er nærmest grænseløs, når det handler om emner, der bliver testet. Han mente derfor, at det er vigtigt, at studenterevalueringen er konstrueret, så den bidrager til læring af brugbare kompetencer snarere end indholdstom eksamensteknik. Dermed foregreb han Kjeld Bagger Laursens foredrag, som især kredsede om en kreativ, uortodoks og på nogle ekstremt provokerende vision han havde om hvordan et lineær algebra-kursus på matematikstudiets første semester kunne se ud i en ikke så fjern fremtid. Dette forslag inkluderede bl.a. skemalagte læse-/diskussionstimer, opprioritering af gruppearbejde og opgaveløsning og nedprioritering af forelæsningens rolle som kernen i et kursus. Som evalueringsform forestillede han sig løbende opgaveregning og en lille skriftlig eksamen i opgaveregning og tekstforståelse. Man må udtale explicit, hvad man ønsker de studerende skal lære og honorere dem, når de lærer det, sagde Kjeld Bagger og formulerede dermed grundtanken bag sit eksotiske Mat 1GA. Herefter holdt de studerendes repræsentant i studienævnet, Esben Flachs, 17

17 et oplæg om sin holdning til obligatorisk arbejde på matematikstudiet. Oplægget stod i en skærende kontrast til Kjeld Baggers forestilling om evaluering som undervisernes værktøj til at holde de studerende fast i et fornuftigt studiemønster. Bl.a. udtalte Esben, at et kendetegn ved universitetsundervisning i modsætning til skole-undervisning netop burde være, at de studerende selv har ansvaret for deres studier og muligheden for at læse på den måde, de selv følte var mest givende. Hermed var bolden givet op til et tema, som kom til at præge debatmødet, nemlig spørgsmålet om de studerendes frihed til selv at vælge studieteknik. Fælles for de forslag, som VIP erne præsenterede, var nemlig, at de forsøgte at tænke evalueringen mere ind i undervisningsforløbet end tilfældet er med den traditionelle summative knald-eller-fald-apokalyptiske sluteksamen. Flere studerende stejlede over denne tankegang, fordi de følte deres frihed i studiet ville blive krænket. Denne holdning blev der sat store spørgsmålstegn ved fra VIP ernes side. Niels Grønbæk hævdede, at debatten om frihed i studiet mest bliver rejst af de ressourcestærke studerende og at han er nervøs for, at der er et stort tavst flertal med andre, uartikulerede behov. Kjeld Bagger Laursen mente ligefrem, at idéen om det frie studium var en måde at kaste ansvaret af sig fra de studerendes side. I den efterfølgende debat blev et par kæpheste luftet, og den debatten om obligatoriske opgaver eller ej blev vendt adskillige gange. Søren Eilers refererede til et tidligere system på Mat 1, hvor de studerende havde mulighed for at aflevere ikke-obligatoriske opgaver. Kun ca. 25% af hver øvelseshold benyttede sig af denne mulighed, og det var typisk netop de personer som kunne deres stof og derfor ikke havde behov for at aflevere opgaver. Vi tænkte: Hvorfor benytter de sig ikke af denne enestående mulighed?, sagde Søren Eilers. Studieleder Jens Hugger udtalte om et andet kursus: Hvis de studerende ikke regner opgaver, består de ikke. Hvis opgaverne ikke er obligatoriske, regner de dem ikke. Derfor gjorde vi opgaverne obligatoriske. Esben havde svært ved at få øje på de studerendes ansvar for egen læring: Vi har obligatoriske opgaver helt op til 3GT. Hvornår træder studiefriheden ind? Debatten ledte ikke til nogen endegyldig konklusion, sandsynligvis fordi underviserne og de studerende i realiteten ikke var enige om, hvad de diskuterede. Der kom imidlertid mange argumenter og personlige oplevelser på bordet, og eksmpelmaterialet var jo så at sige selv tilstede. Debatmødet svingede mellem de visionære, pædagogiske idéer og de konkrete, politiske diskussioner. Selv om mødet ikke får nogle umiddelbare konsekvenser for studiet, har det forhåbentlig sat gang i tanker på bagge sider af bordet, og det kan blive starten på en fremtidig debat præget af samtale og kreativitet snarere end skyttegravskrig og snæversynethed. 18

18 Sierpinski problemet Tarje Bargheer Jorden vrimler med mennesker som forsøger at konstruere og bevise nye matematiske sætninger. For at opnå denne, for mange, store drøm vil en standardmetode være at tage hænderne ned i noget god og saftig matematisk muld; mens man nøje føler efter hvad der måtte springe frem af sammenhænge heri. Så snart man syner en sammenhæng begynde at spire frem af muldet, skal man skynde sig at formulere en påstand. Det eneste der mangler for at man selv kan tilføre matematikken det ønskede liv, er den store forkromede idé der beviser hele påstanden. Sådan er det bare ikke altid! - Nogen gange kan man selvfølgelig ikke få ideen, andre gange finder man modeksempler til nok så plausible påstande, men helt andre gange er det simpelthen pure matematisk dovenskab, der gør at sandheden ikke kommer frem: I 1960 beviste polakken Waclaw Sierpinski at der findes uendeligt mange følger af formen (x n ) n=1 = k 2 n + 1, k fast, hvor alle x n er sammensatte tal (altså ikke primtal). Et k der gør følgen primtalsfri kalder vi, med sædvanlig matematisk selvhøjtidelighed, for et Sierpinski tal. Sætningen virker for så vidt ganske lille og uskyldig, havde det ikke været for John Selfridge der to år senere beviste at et eksempel på en sådan primtalsfri følge er x n = n + 1, og derudover havde han den frækhed at påstå at k = er det mindste Sierpinski tal. For at bevise at denne påstand er sand kræves ingen gode ideer, blot en usandsynligt stor mængde papirer og blyanter; man skal nemlig bevæge sig op igennem samtlige følger med k < 78557, indtil man støder på et primtal (man kan dog undlade de lige tal, da et lige tal er 2 i en eller anden potens gange et ulige tal, og har man elimineret alle de følger med ulige k-værdi, kan man således opnå alle lige tal ved at gange med 2 tilstrækkeligt mange gange(fx. 6 2 n +1 = 3 2 n+1 +1, og n = 1 giver 13)). Selvom der, for den troende, kun er endeligt mange tal at tjecke igennem, er der ikke nogen matematiker der har orket at sætte sig ned for at løbe alle følgerne igennem og primteste de enorme tal der lige så stille opstår når n bevæger sig opad. - Matematisk Institut ville nok også hurtigt blive lukket af en vred regering, hvis man satte alle professorer og studerende til at arbejde på dette problem indtil det blev bevist! Heldigvis er der håb for at den kære påstand kan komme ud af usikkerhedens dunkle tåger - Selvom man har vægtet det menneskelige liv højere end 19

19 viden om sætningens sandhedsværdi, har man (endnu) ikke samme store medfølelse for vore logisk begavede idioter. - Computere har knoklet på at løse problemet i de fyrre år som påstanden nu har stået ubevist hen! Og computerne har arbejdet godt for sig, tilbage er nu kun at finde primtal i femten følger, før computere får føjet endnu et bevis, til deres liste; to af følgerne er blevet elimineret inden for den seneste uge, det har nemlig vist sig d. 27/ at tallet er et primtal, og d. 3/ at ligeledes er et primtal; bemærk at disse tal er så store at deres decimalfremstilling ville fylde omkring hundrede normalsider; altså hvad der, hvis vi kan finde et tilstrækkeligt postmodernistisk forlag, bliver til en mindre roman! - Et tal af den kaliber kræver en usandsynligt stor regnekraft for at finde ud af om det er et primtal. - Derfor er det, i dette tilfælde, heldigt at verden netop har mange computere! Måske har du også en computer derhejemme, og så har du muligheden for % % at sætte den til at deltage i jagten på sandheden. - På -, kan man downloade et program (til, næsten, det styresystem du måtte ønske) der henter et muligt primtal fra en server i Amerika og herefter bruger den tid hvor din computer alligevel ville have CPU-tid ledigt til at arbejde på at finde ud af om tallet virkeligt er et primtal eller ej! Hjemmecomputere verden over står ofte tændt i længere perioder og bruger enormt meget af denne tid på at føre meningsløse dialoger (selv når man kører andre programmer) med sig selv til ingen anden nytte end at computeren til sidst bliver bange for sin egen sjæl. % % har delt tal ud til hele verden i nu otte måneder, men har dog kun fundet de to nævnte primtal indtil videre (de begynder dog, som man kan se på datoerne at dukke frem)! - Der ligger højst sandsynligt femten primtal mere derude, som bare venter på at måske din computer vækker dem til live! Grunden til at så mange mennesker har hentet programmet er naturligvis håbet om at netop de er så heldige at finde et primtal (det tager for en almidelig hjemmecomputer en dag at teste om et tal er et primtal, så man kommer til at føle det lidt som om man har vundet i Lotto, hvis man finder et primtal), uden selv at have rørt en finger (da computeren kun udnytter, hvad der ellers havde været spildtid, har man heller ikke lidt under en langsommere computer)!- Som en særlig social gestus, kan man søge i flok, med mennesker man føler sig særligt knyttet til. Af særlig relevans for læsere af FAMØS er % nok holdet,, der samler folk fra Københavns Universitet. Denne, i mine øjne, meget sympatiske praksis med at lade hjemmecomputere arbejde på gigantiske datamængder, og således bidrage til forskningen, % % er ved at blive mere og mere populær. Af andre projekter som - kan nævnes et projekt der undersøger om jorden skulle modtage tegn på intelligent liv fra andre steder end vores egen planet, forsøg på at finde en kur mod AIDS, samt at forudsige klimaet om 50 år! - Således er det 20

20 beskrevne problem altså kun et eksempel (med en vis relevans for matematikere) på hvad man kan sætte sin computer til at arbejde på af mere eller mindre absurde ting. For et bredere udsyn over hvordan du kan bruge den seje datakværn, der nok også står i dit hjem, til noget meningsfyldt, kan du besøge %, -,. OBS! Kort inden deadline havde % % fundet at også er et primtal, og har således følger nu kun 14 følger. - Er en ny triologi, op ad tidens trend, på trapperne? 21

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

Newton-Raphsons metode

Newton-Raphsons metode Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM58) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Torsdag den 7 Januar 010, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger,

Læs mere

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Korttricks 3 Magi eller matematik? Findes magi? Kan en tryllekunstner

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 29. april 2010 Kontaktpersoner Magnus Find - magnus06@imada.sdu.dk Niels Kjeldsen - tiels@imada.sdu.dk Tilde My Larsen - tilla07@student.sdu.dk Anders Nielsen Helmar

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt: SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve

Læs mere

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion? 1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Undersøgelser i nyere geometri

Undersøgelser i nyere geometri Figur 15. Skatteøen. Undersøgelser i nyere geometri På opdagelse i grafteorien Grafteori teorien om netværk er et af de områder i matematikken, der er bedst egnet til at gå på opdagelse i. Det skyldes,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 0 0,0%

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Om begrebet relation

Om begrebet relation Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Ugeseddel 12(10.12 14.12)

Ugeseddel 12(10.12 14.12) Ugeseddel (..) Matematisk Programmering Niels Lauritzen..7 FORELÆSNINGER I ugen. 7. gennemgik vi algoritmer til løsning af heltalsprogrammer ved hjælp af simplex algoritmen. Dette er heltalsprogrammeringsugesedlen

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig

Læs mere

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013) Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Noter om primtal. Erik Olsen

Noter om primtal. Erik Olsen Noter om primtal Erik Olsen 1 Notation og indledende bemærkninger Vi lader betegne de hele tal, og Z = {... 3, 2, 1, 0, 1, 2, 3...} N = {0, 1, 2, 3...} Z være de positive hele tal. Vi minder her om et

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere