investor Tema om Tyskland Fra genforening til genvunden selvtillid

Transkript

1 S E P T E M B E R M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E I N V E S T investor Tema om Tyskland Fra genforening til genvunden selvtillid Danmarks ambassadør i Berlin Tysk vækst: Virksomheder har vist vejen nu skal husholdningerne med

2 I D E T T E N U M M E R Indhold: 4 Uro på investeringsmarkederne, men ingen grund til panik 7 Spørgehjørnet. Derfor benytter Danske Invest udenlandske rådgivere 8 Fra genforening til genvunden selvtillid 10 Danmarks mand i Berlin: En ambassadør giver sit syn på Tyskland i dag 13 Investering med risiko. Skatteministeren for- tæller, hvordan han ville investere kr. 14 Postkort fra Berlin 16 Invester i det tyske opsving 18 Brødrene Puma og Adidas 20 Siden Sidst Siden 22 Investeringsbeviser i børnehøjde 24 Find din indre børsmægler frem og deltag i Danske Invests investeringsspil

3 L E D E R Medlemsblad for Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46, 2100 København Ø Telefon , telefax di@danskeinvest.dk Krusning eller bølgegang? Efter flere år med uafbrudt stigende aktiekurser, blev vi i foråret mindet om, at det ikke er risikofrit at investere. I maj faldt markederne over en bred kam, inden investorerne igen kunne puste ud. Efterfølgende har alverdens økonomer diskuteret, om kursfaldet blot var en korrektion efter en lang periode med stigninger, eller om aktier var overvurderet. For os investorer, der måtte se vores aktier tage et ordentligt dyk, er den diskussion en smule akademisk. Uanset om man er en garvet investor eller ny på markederne, er den slags kursfald dramatiske jeg ved det, for jeg er selv investor. Trods avisernes til tider noget dramatiske overskrifter mener jeg ikke, det ser så sort ud. Aktiemarkederne har allerede hentet en del af det tabte. F.eks. var det brede europæiske aktieindeks (MSCI Europe) i begyndelsen af maj altså lige før aktiekurserne begyndte at falde steget godt og vel 11 pct. i Her i midten af august er samme indeks, målt fra begyndelsen af året, steget ca. 9 pct. Jeg synes, de tal er med til at sætte aktiekursfaldene i perspektiv. Vi skal måske ikke forvente stigninger i stil med dem, vi har set de senere år, men mindre kan også gøre det. På side 4 kan du læse mere om, hvorfor markederne faldt i foråret. Selv om mange af os nok blev overraskede, er det værd at huske på, at alle undersøgelser viser, at aktier over en længere periode altid har været en god investering. Og sparer man op i forening, får man samtidig den sikkerhed, det giver at sprede sine investeringer på mange forskellige aktier. I afdeling Europa har vi således flere end 70 papirer det er ikke nemt at opnå samme spredning, hvis man investerer på egen hånd. Det ligger mig stærkt på sinde, at du husker at sprede dine investeringer over flere områder. Så er du bedst muligt rustet til at modstå den type turbulens, vi oplevede i maj. Danske Invest er en investeringsforening med muligheder for alle typer investorer. Vores brede vifte af afdelinger giver dig mulighed for en fornuftig fordeling mellem risiko og afkast. Senest har vi introduceret afdeling Tyskland, der udelukkende investerer i Tyskland. Den afdeling anbefaler vi som et supplement til dine øvrige investeringer. Du kan læse mere om afdeling Tyskland på side 16. Tyskland er på mange måder et spændende land, og i dette nummer kan du læse lidt om landets økonomi, politik og kultur. Redaktion: Administrerende direktør Carsten Koch (ansvarshavende) Senior kommunikationskonsulent Marlene Bach Afdelingsdirektør Torben Groth Hansen Layout: Lotte Skov Christiansen, Danske Capital Direktion: Danske Invest Administration A/S Administrerende direktør Carsten Koch Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Depotbank: Danske Bank Revision: KPMG C.Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab samt Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand Direktør Lars Fournais Direktør Walther V. Paulsen Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen Direktør Elvar Vinum Grafisk produktion: Arco Grafisk A/S, Skive Danske Invest er et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Foreningens opgave er at pleje medlemmernes opsparing, så de får et godt afkast af deres investeringer. Vi benytter eksperter på hvert investeringsområde. Det sikrer medlemmerne de bedste forudsætninger for at få et godt afkast. Vi prøver også at være på forkant med udviklingen i investeringsverdenen og udnytter mulighederne for at øge afkastet. Danske Invest-gruppen forvalter næsten 120 mia. kroner for flere end medlemmer. Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet af Investor er korrekt og retvisende. Vi påtager os imidlertid ikke ansvar for bladets nøjagtighed og fuldkommenhed. Vi påtager os desuden ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af dette blad. Danske Invest er GIPS-verificeret. Redaktionen afsluttet den 21. august ISSN Med venlig hilsen Carsten Koch, adm. direktør 3

4 TEKST: MARLENE BACH FOTO: SCANPIX Uro på investeringsmarkederne, men ingen grund til Hvis nogen skulle have glemt det, så viste forår og forsommer, at det ikke er uden risiko at bevæge sig ud på aktiemarkederne. Efter tre års optur til aktierne slog vinden om i maj. Kurserne dykkede over hele linjen Den 9. maj blev dagen, hvor der i denne omgang blev sat punktum for de høje aktieafkast, som mange investorer har nydt godt af i de senere år. Selvom kursfaldenes styrke nok tog mange økonomer på sengen, mener Danske Invest, at der ikke er grund til panik. De brede markeder har hen over sommeren allerede indhentet noget af det tabte. Vicedirektør Finn Kjærgård forklarer uroen på de finansielle markeder sådan: Pct. 1,5 1,0 0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afkast fra 1. januar til 31. juli 2006 Dannebrog Mix Mix med Sikring Verden»Det var en kombination af frygt for renteforhøjelser, stigende inflation og lavere vækst, der var skyld i det pludselige fald i maj. Når de internationale investorer bliver Af søjlediagrammet kan du se, hvor meget henholdsvis afdeling Verden, Dannebrog, Mix og Mix med Sikring har kastet af sig fra årsskiftet og frem til 31. juli. Som det fremgår, har Mix været mere robust end de øvrige afdelinger over for nedgangen på de finansielle markeder. Som altid anbefaler Danske Invest, at du kontakter din bankrådgiver for at få konkret rådgivning om, hvordan du skal investere. 4

5 »Vi tror, at vi i de kommende måneder vil se et noget turbulent aktiemarked, men at aktierne på lidt længere sigt vil stabilisere sig,«siger vicedirektør i Danske Invest Finn Kjærgård panik usikre på den økonomiske udvikling, slår det nemlig hårdt igennem på aktiemarkeder verden over.«at USA s økonomi nok skal ned i gear, og at renten skal lidt op, er de fleste økonomer enige om. Spørgsmålet er bare hvor meget?»vi tror, at vi i de kommende måneder vil se et noget turbulent aktiemarked, men at aktierne på lidt længere sigt vil stabilisere sig. De basale betingelser for, om aktier er en god eller en dårlig investering, har ikke ændret sig. Udsigterne for den globale økonomi er fornuftige, og selskaberne har fortsat en pæn indtjening. Derfor er aktier stadig en god langsigtet investering,«understreger Finn Kjærgård. Mange plusser på aktiesiden trods turbulens Til trods for et omtumlet forår havde de fleste aktieafdelinger givet positive afkast, da vi nåede den 31. juli Afdeling Latinamerika og Østeuropa kappedes præcis som ved årsskiftet om det højeste afkast. Begge afdelinger sluttede med et afkast på ca. 12,5 pct. Teknologi faldt mest. Frem til 31. juli gav afdelingen et negativt afkast på knap 14 pct. Det skyldes først og fremmest, at investorerne sælger de mest risikobetonede papirer først, når de aner uro på aktiemarkederne. Og Teknologi hører til i denne kategori. Rentestigninger er lig med fald i obligationskurser Kun obligationer med helt kort løbetid afdeling Korte Danske og Pension Korte Obligationer holdt til presset fra rentestigninger. Da juli randt ud, havde afdelingerne givet beskedne afkast på 0,7 og 0,3 pct. De øvrige obligationsafdelinger sluttede med negative afkast. Årets afkast frem til 31. juli 2006 Afdeling Pct. Bioteknologi 10,2 Danmark 4,4 Dannebrog 0,9 Euro Stocks 50 6,5 Europa 6,7 Europaindeks 6,6 Europæiske Obligationer 1,3 Fjernøsten 0,5 Højrente 0,8 HøjrenteLande 1,1 Indeksobligationer 0,7 International 0,9 IT-infrastruktur 12,1 Japan 5,9 Kina 4,5 Korte Danske Obligationer 0,7 Lange Danske Obligationer 2,6 Latinamerika 12,8 Mix 1,3 Mix med Sikring 0,9 Nye Markeder 1,4 Nye Markeder Akkumulerende* 9,2 Pension Danmark 4,5 Pension Europa Valutasikret 7,0 Pension Korte Obligationer 0,3 Pension Lange Obligationer 2,4 Pension Mellemlange Obligationer 1,3 Pension Ultralange Europæiske Obl. 4,4 Pension USA Valutasikret 0,5 Pension Verden 2,0 Stabil 1,5 StockPicking 3,3 Sundhed 1,5 Teknologi 14,0 Tyskland* 0,2 USA 5,6 Value 1,4 Verden 1,8 Verdensindeks 1,2 Østeuropa 12,5 Afkastene er beregnet ud fra de indre værdier. Udbetalte udbytter er regnet med. Afdelinger markeret med * har ikke eksisteret hele 2006.

6 »Det er en lidt trist oplevelse, at være obligationsinvestor i disse år, hvor renten ligger på et meget lavt niveau og nu er ved at bevæge sig opad. Når renten stiger, falder kurserne på obligationerne. Og det slår også igennem på Danske Invests obligationsafdelinger,«siger Finn Kjærgård. F.eks. har investorerne i afdeling Dannebrog oplevet, at deres investeringer er faldet 0,9 pct. i år. Afdeling Dannebrog er en populær afdeling, som rigtig mange af vores investorer har sat penge i. Mange af disse investorer har også en forventning om at få udbetalt et pænt udbytte et par gange om året. I øjeblikket, hvor alt tyder på, at renten snarere skal op end ned, må Dannebrog-ejerne dog indstille sig på, at det ikke bliver fede tider lige med det samme.»blandt eksperter er der stor uenighed om, hvor renterne bevæger sig hen i øjeblikket. Vi hælder mest til, at obligationsrenterne er stort set uforandrede om 12 måneder, mens centralbankerne i USA og Europa nok hæver de korte renter,«forklarer Finn Kjærgård. I boksen til højre kan du se acontoudbytterne for 1. halvår. Udbytterne går ind på medlemmernes konti den 2. oktober Investor, hvad gør du? På spørgsmålet om, hvad investorerne skal stille op med urolige aktiemarkeder og obligationskurser, som bliver presset nedad af rentestigninger, svarer Finn Kjærgård:»En alsidig investering er ikke af vejen i denne situation. Vi har to afdelinger, som blander obligationer med aktier i Danske Invest, nemlig Mix og Mix med Sikring. Dem synes jeg absolut, investorerne skal overveje, når de vælger investering fremover. Investorer, som ønsker at løbe en lidt større risiko, kan overveje vores nye afdeling Tyskland, som udelukkende investerer i tyske aktier eller nogle af vores brede aktieafdelinger som f.eks. Europa eller Verden.«Acontoudbytterne for 1. halvår 2006 Dannebrog 1,00 Korte Danske 0,75 Lange Danske 1,25 Større appetit på investeringsbeviser Når der for alvor er bølgegang på de finansielle markeder, som i dette års forår og forsommer, er det vigtigt at have spredt sin risiko. Det er f lere og f lere danskere tilsyneladende klar over. En opgørelse fra Danmarks Nationalbank viser nemlig, at det bliver mere og mere udbredt blandt danskerne at handle investeringsbeviser frem for at købe børsnoterede enkeltaktier. Opgørelsen viser desuden, at den samlede værdi af de private husholdningers værdipapirer ved udgangen af 1. kvartal beløb sig til svimlende 845 mia. kroner. Invest-beviser frem for aktier Graver man dybere i tallene kan man se, at danskernes aktieformue næsten er tredoblet siden Men stigningen i den samlede aktieformue skyldes primært kursgevinster. Statistikken viser, at flere og flere vælger investeringsbeviser, når de skal investere i aktier og obligationer. På tre år er danskernes appetit på investeringsbeviser vokset med 130 mia. kroner. Opgørelsen viser desuden, at danskerne køber obligationer i perioder med kursfald. Omvendt sælger investorerne obligationer, når kurserne stiger. Kilde: Danmarks Nationalbank 6

7 Hvorfor er værdien af mine Dannebrogbeviser faldet siden årsskiftet? Hvorfor henter Danske Invest rådgivning om investeringerne fra udlandet? Hvorfor får vi først udbetalt årets udbytter helt henne i april? Dannebrog investerer bredt i danske obligationer og er dermed blevet ramt af rentestigningen i Danmark. Når renten stiger, så falder kurserne på obligationer. Derfor er Dannebrog faldet i kurs siden årsskiftet, helt svarende til, at du hvis du havde købt obligationer direkte ville have haft et kurstab på dem. Vi har dog fulgt en ret forsigtig strategi i afdelingen og har dermed undgået de helt store tab. Men det er alligevel blevet til et lille minus for 1. halvår under ét. Det er i øvrigt første gang siden 1994, at Dannebrog er faldet så meget i et halvår. Det fortæller noget om, hvor robust afdelingen er. Afdelingen udbetaler dog stadig udbytte både efterår og forår. På side 6 kan du se, hvor meget Dannebrog udbetaler i acontoudbytte for 1. halvår Danske Invest følger en strategi, hvor vi håndplukker de bedste rådgivere til de enkelte afdelinger. Alternativet var, at vi selv skulle opbygge detaljeret ekspertise om hvert enkelt af de mange tusinde papirer, vi investerer i. I stedet køber vi ekspertisen, hvor den er og trækker dermed på ekspertise fra hele verden. Og det kan siges meget enkelt: Gode porteføljerådgivere er forudsætningen for gode afkast til medlemmerne. SPØRGEHJØRNET Før vi kan udbetale udbytter, skal vi have beregnet, kontrolleret og revideret årets resultater og udbytter i samtlige afdelinger. Alt dette skal være på plads, før vi kan gøre årsregnskabet færdigt. Senere skal alle udbytter godkendes på generalforsamlingen. Vil du have udbytte flere gange om året, så vil jeg anbefale, at du køber beviser i en af de obligationsafdelinger, som udbetaler udbytte både forår og efterår. Det gælder afdelingerne Korte Danske, Dannebrog og Lange Danske. Peter Westenholz sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt lige fra skatteregler til finansielle udtryk, du ikke forstår. Udvalgte spørgsmål kommer i bladet. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive til os, selvom du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet. Send Peter Westenholz en på di@danskeinvest.dk eller skriv til ham på adressen: Danske Invest Att. Peter Westenholz Strødamvej København Ø 7

8 Fra genforening til genvunden selvtillid TEKST: KENT OLSEN FOTO: MORTEN HOLTUM Tyskland soler sig i vunden selvtillid og selvværd 61 år efter den totale kapitulation. Paven i Rom er tysker og landet ledes af en enestående politisk begavelse, kansler Angela Merkel. Jyllands-Postens korrespondent i Berlin, Kent Olsen, giver dig her en kort gennemgang af Tysklands nyere historie Tyskeren er ikke længere en stiliseret, fordomsfuld, øldrikkende karikatur i Lederhosen, men såmænd temmelig normal. Den egentlige normalisering begyndte, da Berlinmuren faldt. Ingen kunne blive overrasket over, at dette menneskeforagtende bygningsværk faldt, og dog overraskedes alle, da det skete den 9. november Kansler Helmut Kohl og udenrigsminister Hans- Dietrich Genscher udnyttede deres erfaring og brede kontaktflade til at organisere genforeningen. De havde de øvrige statslederes tillid. Da jerntæppet smeltede Virkningen var enorm for Tyskland og Europa.»Jerntæppet«smeltede. Sovjetunionen kollapsede. Så meget ændredes i Europa, at man måske skulle helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet for at se noget lignende, da den franske kejser Napoleon ruskede op i den europæiske struktur. Midt i euforien meldte adskillige advarende, frygtende stemmer sig. Det genetablerede Tyskland fyldte for meget, hed det. Historiens rædsler blev rullet frem, skønt den vesttyske forbundsrepublik havde etableret et nagelfast demokrati. En britisk avis opregnede dog vist nok kun for sjov at det nye Tyskland suverænt nu ville vinde hovedparten af OL s guldmedaljer! Der var tale om et enormt eksperiment. En stat, DDR, med et sammenbrudt kommunistisk system og en krakket kommandoøkonomi skulle indlemmes i forbundsrepublikkens demokratiske og kapitalistiske system. Kompliceret genforening I første omgang oplevede Tyskland et kraftigt økonomisk boom, da DDR-borgerne pludselig kunne købe goder for deres opsparede formuer. Men det var et kunstigt boom uden produktion bag. Det tidligere DDR s produktionsapparat var ineffektivt og nedslidt. Kohl har indrømmet, at end ikke regeringen i Bonn var klar over, hvor slemt det stod til i DDR. Genforeningen blev ikke så ligetil endda, trods fællesskabet og det samme sprog. 40 års brutal adskillelse og opvækst i to forskellige verdener havde gjort sit. Milliarder i overførsler fra vest til øst skabte fin infrastruktur og smuk sanering, men har kun hjulpet lidt på produktionsapparatet. Arbejdsløsheden var rekordhøj. Kohls regering virkede i dens femte valgperiode træt og tabte i 1998 til socialdemokraten Gerhard Schröder, der dannede koalition med opkomlingene fra 8

9 Vigtige datoer: 9. november 1989: Berlinmuren falder. 1. juli 1990: D-marken indføres i DDR. 3. oktober 1990: Den tyske genforening. Juni 1991: Forbundsdagen i Bonn vedtager med snævert flertal at flytte Forbundsdag og regering til Berlin. De Grønne, hvis karismatiske, autodidakte Joschka Fischer blev udenrigsminister og vicekansler. Med systemskiftet steg forventningerne til nyskabelser efter 16 år med Kohl. Schröder og Fischer, for første gang en efterkrigsgeneration ved magten, førte hurtigt en mere nationalt orienteret Europa- og udenrigspolitik. Tyske soldater til Balkan En vigtig forandring i tysk politik fulgte af konflikten på Balkan. Efter et besøg i regionen kom Joschka Fischer til den erkendelse, at militær magtanvendelse kunne være nødvendig for at modsætte sig grusomheder. Han brød med et af De Grønnes grundprincipper om ikke-vold, dvs. også modstand mod militær magtanvendelse. Resultatet var, at Tyskland deltog i en fredsbevarende styrke. Med andre ord sendte socialdemokraten Schröder og den grønne Fischer for første gang siden Anden Verdenskrig tyske soldater til Balkan, hvor Wehrmacht under krigen havde udført grusomheder. Tænk, om Kohl stadig havde været kansler. Så kunne man have forestillet sig et ramaskrig fra de røde og grønne. Tyskland påtog sig dermed et direkte medansvar i verdenspolitikken og har siden deltaget i fredsbevarende aktioner i Somalia og Afghanistan samt senest i Congo. Schröder sagde nej til deltagelse i Irak-krigen og udnyttede det i valgkampen i 2002, dog så ubehændigt, at det uopretteligt skadede hans forhold til præsident George W. Bush. Opstramning af velfærdsstaten I den økonomiske politik lænede Schröder sig i første omgang tilbage. Økonomien stagnerede, stærkt belastet af ringe udvikling i Østtyskland. Pludselig i foråret 2003 gjorde Schröder en dyd af nødvendigheden og pressede nedskæringer i overdådige sociallove og en opstramning af velfærdsstaten igennem, de såkaldte Hartz-reformer. Gennemførelsen skete på en noget akavet måde og ovenfra som en slags basta-politik. Indgrebene var så upopulære hos SPD s stamvælgere, at partiet tabte delstatsvalg på stribe. Schröder arrangerede i september 2005 et fremrykket forbundsdagsvalg, som imidlertid betød hans nederlag og afgang. De kristelige demokraters leder Angela Merkel overtog kanslerposten i spidsen for en såkaldt stor koalition af de kristelige demorater (CDU/CSU) og SPD. Hun har gjort en opsigtsvækkende karriere efter opvækst i DDR og vist sig som et politisk naturtalent, tænksom og snu, og har placeret sig fordelagtigt på den internationale scene. Optimistik syn på fremtiden Hjemme i Tyskland spores en ny forventning om fremgang. Forbedrede konjunkturer har skabt en vis optimisme. Selv beskæftigelsen synes at være i vedvarende bedring, og forbruget tegner til for første gang i en længere årrække at vise fremgang som supplement til en stærk eksport. Det månedlange VM-party med fest og sommerstemning kan have gjort sit til at bedre den generelle stemning. Det var et veloplagt land, der arrangerede VM i fodbold, som kan have forbedret Tysklands og tyskernes image i udlandet.

10 TEKST: THOMAS ENGELSMANN FOTO: MORTEN HOLTUM Danmarks mand i Berlin Tysk erhvervsliv har allerede vist vejen nu skal de tyske husholdninger med på vognen, siger Danmarks ambassadør i Tyskland. Han fortæller også, hvorfor så mange danskere i disse år får øjnene op for Berlin 10

11 Berlin har en særlig evne til at gøre sig til skueplads for dramatiske begivenheder. Den slags politiske omvæltninger, der sætter et solidt aftryk på resten af Europa og ender som fast pensum i historieundervisningen. I 1989 valgte historien endnu en gang Berlin som nedslagspunkt, da borgerne i Den Tyske Demokratiske Republik slog hul på muren og lagde kimen til statssocialismens kollaps i Europa. Den tyske genforening markerede afslutningen på den kolde krig. Men efter rusen meldte de økonomiske tømmermænd sig.»det er et langt sejt træk at få genforeningen til at lykkes, og det vil stadig kræve ganske betydelige investeringer og overførsler fra vest til øst. Man skal huske på, at alene renoveringen af Potsdamer Platz her midt i Berlin udløste en regning på 50 mia. kroner. Det siger lidt om, hvor stor en opgave, man står over for,«fortæller ambassadør Carsten Søndergaard. De små skridts politik Carsten Søndergaard har været Danmarks førstemand i Tyskland siden september Mens han satte sig til rette i ambassadørstolen, gik tyskerne til stemmeurnerne. Valget stod mellem to hovedblokke anført af Gerhard Schröders socialdemokrati og CDU s Angela Merkel. Til politikernes store overraskelse valgte tyskerne begge løsninger. Fra flere sider kritiseres den brede koalition for ikke at sætte nok skub på reformerne. Den vurdering deles ikke af Søndergaard. Han mener, at det er imponerende, hvad regeringen har opnået i sin korte levetid.»angela Merkel taler om de små skridts politik, hvilket jeg tror, er klogt. Fru Merkel har haft held med at af-ideologisere debatten, hvilket har gjort det nemmere at skabe de fornødne kompromiser.«udvidelse af EU nødvendig Indlemmelsen af de tidligere østlande har skærpet behovet for reformer i Tyskland yderligere. Tyskland er et brohoved til Østeuropa. Det betyder, at landet i høj grad mærker konkurrencen fra de nye økonomier.»af historiske årsager betragtes udvidelsen af EU mod øst som både logisk og nødvendig. I det politiske system har der været fuld opbakning til udvidelsen, mens der i befolkningen nok har været større skepsis. Mange tyskere frygter med god grund, at deres arbejdsplads flytter til et lavtlønsområde i Østeuropa.«Mens vi i Danmark frygter ankomsten af polske håndværkere, mærker tyskerne globaliseringens ånde i nakken anderledes kraftigt. Fx får de store luksushoteller i Berlin vasket deres linned i Polen, få timers kørsel fra den tyske hovedstad.»sammenligner man med Danmark, hvor man ser globalisering som en udfordring, er tyskerne noget mere skeptiske. Men stemningen er langt fra som i Frankrig, hvor globalisering er meget negativt ladet. Hernede ser man den højst som et problem, man skal løse.«han understreger, at tyske virksomheder også drager fordel af udviklingen. Tyske virksomheder var blandt de første til at flytte produktionen østpå, hvilket har gjort dem til de mest konkurrencedygtige i Europa. Men skal økonomien for alvor op i gear, er der ifølge Carsten Søndergaard brug for et Den fællesnordiske ambassade i Berlin I 1999 flyttede de fem nordiske lande ind i det fælles ambassadekompleks, Felleshuset. Det skete, fordi man ønskede maksimal synlighed i den nye tyske hovedstad. Felleshuset har vundet en række priser for sin fine arkitektur, og sidste år kunne man byde besøgende nummer velkommen. Ud over ambassaderne fra Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island rummer bygningen udstillingsareal og restaurant. Ambassaderne er tegnet af arkitekter fra de enkelte lande, og den danske del er tegnet af tegnestuen 3 x Nielsen. Links: Felleshuset: Den Kongelige Danske Ambassade: 11

12 Flere og f lere danskere har fået øjnene op for Berlins mange kvaliteter som f.eks. billige lejligheder. skud optimisme blandt de tyske husholdninger.»det går godt for de tyske virksomheder, hvilket især skyldes, at de har været dygtige til at investere i ny teknologi, så mange i dag er førende inden for deres branche. Tysklands altoverskyggende problem har været, at privatforbruget ikke har fulgt med, fordi frygten for arbejdsløshed sidder dybt i folk hernede. Tidligere var man ansat i den samme virksomhed for livet. Det er man ikke længere, og det skal tyskerne først til at vænne sig til.«de officielle tal viser, at Tyskland har formået at knække arbejdsløshedskurven. Men selv om ledigheden er faldet, er knap 4,5 millioner tyskere stadig uden arbejde.»dertil skal man lægge, at man sikkert har yderligere fem millioner, der frygter arbejdsløshed, og så er man pludselig oppe på næsten 10 millioner, for hvem det gælder at holde privatforbruget lavt og spare op. Det er ganske mange. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at politikerne får overbevist tyskerne om, at det rent faktisk går bedre. Og de seneste tal for den økonomiske vækst i 2. kvartal giver håb om, at udviklingen er vendt. At privatforbruget er på vej op.«tyskernes selvforståelse Sommerens slutrunde om verdensmesterskaberne i fodbold har givet tyskerne noget af den selvtillid, Carsten Søndergaard efterlyser. For tyskerne var værtskabet både en folkefest og en eksamen en kærkommen lejlighed til at vise sig fra sin mest gæstfrie side. Men VM-slutrunden har også tvunget tyskerne til at forholde sig til deres egen fortid.»fodboldeuforien har genåbnet debatten om tyskernes forhold til nationalisme. I avisernes lederspalter diskuteres det flittigt, hvorvidt det er et udtryk for gammelnationalisme eller moderne, sund patriotisme, når den nye generation af tyskere kører rundt med flag på bilerne under VM i fodbold. I mine øjne er det ikke nationalisme, men en afslappet patriotisme i stil med den, man ser i Skandinavien. Det tror jeg er en sund udvikling.«danskerne har opdaget Berlin Den danske ambassade ligger lige ved Berlins grønne lunge, den store park Tiergarten. Carsten Søndergaard fortæller, at Berlin i disse år oplever en sand invasion af musikere, forfattere og kunstnere, der vil være en del af det kreative miljø, som florerer i byen. I Berlin har boligpriserne ikke taget den samme himmelflugt som i København og en række andre europæiske hovedstæder. Det betyder, at også mange danskere har fået øjnene op for Berlin, der bare ligger en times flyvning fra København.»Fokus er flyttet fra London og New York til Berlin. Tyskland er et indvandrerland, og her i Berlin møder man folk fra hele verden. Det er utrolig spændende at bo hernede i disse år.«12

13 G Æ S T E S K R I B E N T E N Kristian Jensen, skatteminister, Venstre, tidligere bankrådgiver Investering med risiko Hvis jeg skulle investere kroner Det ville være dejligt at kunne skrive om investering uden at have skatten med som en væsentlig faktor i valget. Men vi må se i øjnene, at investering og beskatning hører uløseligt sammen. Heldigvis er det lykkedes at forenkle reglerne for aktieavancebeskatning således, at selv om beskatningen fortsat er høj, så er reglerne trods alt til at forstå. En investering skal altid være afstemt med formålet med investeringen, og hvor lang en tidshorisont jeg som investor har. Skal jeg investere i forhold til et bestemt senere provenu? Skal der være et minimumsbeløb, når investeringen realiseres? Og hvor likvid skal investeringen være i forhold til et pludseligt behov for penge? Først når disse og flere spørgsmål er afklaret, kan man træffe et godt valg af investering. Jeg ville investere ud fra den gode regel, at gevinst og risiko hænger uløseligt sammen. Og så vil jeg gå efter en høj gevinst ud fra en betragtning om min egen alder, og at et evt. tab ville være til at indhente senere. Det første jeg tænkte på, var muligheden for at sætte pengene i et af de mange boligprojekter i Bulgarien og Tyrkiet. Jeg tror, at mange har gjort sig en god forretning ved at være tidligt med på bølgen af ejendomsinvesteringer. Desværre for mig tror jeg, at den utrolige byggeaktivitet, som præger de nye lande, vil skabe et for stort udbud, så jeg tvivler på de fremtidige forrentninger. Derfor vil jeg vælge at lægge pengene i det sydamerikanske marked og nærmere i Brasilien. Jeg tror på, at den verdensdel har potentialet til at fortsætte de seneste års vækstrater, men der ligger også en række sten på vejen, som skal fjernes. Først og fremmest skal infrastrukturen i landet forbedres på alle områder, lovgivningsmæssigt såvel som fysisk. Dernæst skal det politiske klima forbedres og korruptionen begrænses, og endelig skal den økonomiske politik fastholdes på en aktiv deltagelse i den globale markedsøkonomi. Til gengæld vil gevinstpotentialet være meget stort. Det vil ikke være muligt for mig at følge det brasilianske aktiemarked tæt nok, og da tilstrækkelig og pålidelig information er afgørende for investering, vil jeg vælge at investere gennem en investeringsforening. Jeg vil godt understrege, at dette er mit valg ud fra mine forudsætninger og absolut ikke en anbefaling til andre. Det er enhver investors ansvar at foretage sin egen vurdering, træffe sine egne valg og leve med det forhåbentligt gode resultat. 13

14 TEKST: THOMAS ENGELSMANN FOTO: MORTEN HOLTUM Postkort fra Berlin Danske Invest har taget pulsen på den tyske hovedstad. Her er et udpluk af, hvad vi så Muren Da Eric Honecker i efteråret 1989 udtalte, at»die Mauer«ville bestå 100 år endnu, kunne den østtyske statsleder ikke vide, at borgerne i DDR blot en måned senere ville slå hul på den»anti-fascistiske beskyttelsesvold«. Muren er både en turistattraktion og en sindstilstand, der minder os om frygt og isolation. I mere end 30 år var Muren et forhadt symbol på Europas og Tysklands deling. Det meste af Muren blev revet ned i sommeren 1990, men enkelte steder er det stadig muligt at følge, hvor den skar igennem Berlin. Dele af den resterende mur er udsmykket af kunstnere fra hele verden. Rigsdagen Historien har ikke noget endemål, siges det. Få steder giver dette udsagn mere mening end i Reichstag. Under den kolde krig var Rigsdagen sat i skammekrogen, men beslutningen om at gøre Berlin til ny hovedstad, har gjort den historiske bygning til nyt hjem for parlamentet i det genforenede Tyskland. Rigsdagen har været igennem en omfattende renovering, og fra toppen af Sir Norman Forsters glaskuppel er der en glimrende udsigt ud over Berlin. Danske Per Arnoldi har i øvrigt stået for en del af indretningen af den imponerende bygning for enden af Unter den Linden. 14

15 Koncerthuset Under ledelse af Herbert von Karajan opnåede Berliner Philharmoniker kultstatus. Den enerådige dirigent er for længst abdiceret, men i briten Sir Simon Rattles kyndige hænder er det verdensberømte symfoniorkester stadig en oplevelse værd. I koncerthuset, der ifølge eksperter har Europas ypperligste akustik, spilles hele året rundt værker af bl.a. Beethoven, Brahms og Bach. Det er en god ide at bestille billetter i god tid. Link: DDR-romantik I Berlin lever det kommunistiske»brand«stadig i bedste velgående.»ostalgia«, som begrebet er døbt, er lige dele kitch og vemodig længsel tilbage til tiden før genforeningen. Østtyske grænseuniformer og sovjetrussiske soldaterkasketter er kostbare samlerobjekter, der nemt løber op i flere tusinde kroner. Men nåle med portrætter af marxistiske koryfæer kan købes for et par euro på byens mange loppemarkeder. Det jødiske museum Før 2. verdenskrig havde Berlin en blomstrende jødisk kultur, som der stadig findes spor af især i bydelene Scheunenviertel og Spandauer. Et samlet overblik over 2000 års jødisk kultur kan ses på det jødiske museum. Arkitekten Daniel Liebeskind har udformet Jüdisches Museum Berlin som en kæmpe forvrænget jødestjerne. Den labyrintiske bygning har få vinduer, hvilket skaber en klaustrofobisk stemning, og efterlader de besøgende med en følelse af de lidelser, det jødiske folk har gennemgået. Museet indeholder både en permanent samling såvel som skiftende udstillinger. 15

16 TEKST: MARLENE BACH FOTO: MORTEN HOLTUM Invester opsvin g i det tyske Mens VM-feberen rasede i Tyskland og over det ganske, danske land, var Danske Invest på banen med afdeling Tyskland. VM-euforien har for længst lagt sig, men Danske Invest tror stadig på de tyske aktier. Læs hvorfor aktieekspert Ivan Larsen, Danske Capital, har tiltro til det tyske opsving. Tyske aktier er slet ikke et nyt fænomen i Danske Invest. For tyske selskaber har længe været en vigtig ingrediens i en række af aktieafdelingerne, f.eks. Europa, Verden og Value. Det nye er, at de tyske aktier har fået sin helt egen afdeling, som kun investerer i selskaber, der enten hører hjemme i Tyskland eller har hovedaktivitet i Tyskland. Årsagen til, at Danske Invest lancerede afdeling Tyskland, er ifølge aktieekspert Ivan Larsen denne:»vi tror på, at Tyskland står foran et længerevarende opsving. De første tegn på, at opsvinget har bidt sig fast har allerede vist sig, og efter mere end 15 års dødvande er Europas supertanker ved at komme på ret køl. Tysk industri har formået at trimme sig selv så godt, at de tyske virksomheder i dag er blandt de mest konkurrencedygtige i Europa.«Optimistiske tyskere Også de tyske forbrugere vejrer morgenluft. Gennem de seneste 10 år har privatforbruget i Tyskland været svagt, fordi frygten for at blive arbejdsløs sidder dybt i mange tyskere. Men nu tyder meget på, at ledighedskurven er knækket, og at der kommer flere i arbejde. Siden maj 2005 er der skabt nye job i Tyskland.»Den almindelige tysker har hidtil ventet med at købe f.eks. nyt køleskab og i stedet sparet pengene op. I dag sidder tyskerne derfor solidt på en af Europas største opsparinger. Når de først begynder at tage pungen op af lommen, vil det give et gevaldigt skub i den rigtige retning til tyske virksomheder, der sælger forbrugsvarer. Derfor sidder de tyske forbrugere i høj grad med nøglen til et varigt tysk opsving,«vurderer Ivan Larsen. Han understreger dog, at tyskerne ikke pludselig vil sætte forbruget voldsomt i vejret, men at vi stille og roligt vil se en stigning, som passer til tyskernes mentalitet. Optimismen spirer også hos de tyske erhvervsledere, som hver måned bliver spurgt om deres tiltro til fremtiden. Målingerne viser, at erhvervslederne det seneste halve år har fået større og større tillid til tysk økonomi. Vi håndplukker selskaberne Når vi udvælger investeringer til afdeling Tyskland, fokuserer vi på de enkelte selskaber og deres karakteristika og langt mindre på at følge afdelingens indeks. Det giver os frihed til at håndplukke de selskaber, som vi tror får mest ud af et tysk opsving uden at skulle tage hensyn til branche eller selskabets størrelse.»i afdeling Tyskland vil investorerne ikke støde på den ene mastodont efter den anden. Ofte er de store selskaber allerede analyseret på kryds og tværs. Det kan derfor være lettere at finde attraktive investeringer blandt de små og mindre kendte selskaber,«forklarer Ivan Larsen. Der bliver dog plads til et par af de rigtig store i afdelingen. Siemens, som de fleste kender som producent af f.eks. ovne og opvaskemaskiner, er en af de investeringer, som Ivan Larsen ikke vil gå uden om. Selvom Tyskland i juni blev slået ud af VM-slutrunden i fodbold, så kan vores naboer mod syd glæde sig over, at de efter mange års økonomisk dødvande endelig ser ud til at være på sporet af et opsving. 16

17 Kort og godt om afdeling Tyskland Investeringsområde: selskaber, som er hjemmehørende eller har hovedaktivitet i Tyskland Anbefales til: Privat opsparing og pensionsopsparing og kun som et supplement til andre investeringer Risikoklasse: Middel Rådgiver: Danske Capital Introduceret: Juni 2006, hvor ca investorer købte beviser for 692 mio. kroner Udbetaler normalt udbytte hvert forår To tyskere du kender Den højtspringende Puma er et af verdens førende mærker inden for sport og livsstil. Især gennem de senere år har selskabet slået sin position som et internationalt mærke fast. Puma oplever en fænomenal vækst i USA og er blevet en vigtig del af sortimentet for de største amerikanske kæder. Vi har stor tillid til Pumas ledelse, som er yderst kompetent og har skabt høj vækst. Puma udgør i øjeblikket 4 pct. af afdeling Tysklands formue. Du kan i øvrigt læse mere om Puma på side 18. H U G O B O S S er kendt af de fleste modebevidste danskere. Mest kendt er selskabet for sine herrekollektioner med de klassiske jakkesæt. Selskabet har i de senere år udvidet sit udvalg med flere kollektioner, som især henvender sig til yngre forbrugere og til kvinder. Hugo Boss-produkterne sælges i flere end 100 lande fra mere end salgssteder. Selskabet udgør i øjeblikket ca. 3,5 pct. af afdeling Tyskland. Derfor tror aktieekspert Ivan Larsen på tyske aktier Tysk industri er en af de mest konkurrencedygtige i Europa Tyskland har et godt fodfæste på markeder med høj vækst Tyskernes sparegrise bugner. Faktisk har tyskerne nogle af de største opsparinger i Europa 17

18 TEKST: THOMAS ENGELSMANN FOTO: PUMA, SCANPIX Brødrene Puma og Adidas På direktionsgangene i Puma og Adidas blev hver en dribling og scoring under sommerens verdensmesterskaber i fodbold fulgt med særlig spænding. For de to sportsgiganter er der nemlig både prestige og milliarder af kroner på spil, når de to mærkers respektive mandskaber tørner sammen under de største sportsbegivenheder. Derfor var det lidt af en triumf for Puma, da Italiens anfører Fabio Cannavaro i blitzlyset fra en samlet verdenspresse kunne løfte VMtrofæet i vejret foran en milliard tvseere. Det var nemlig Pumas logo, han bar på brystet af den azurblå trøje. At taberen netop var Frankrig, som altid har optrådt i Adidas trøjer, gjorde ikke triumfen mindre. Sådan gik det altså i sommeren Men faktisk går fejden mellem Puma og Adidas mere end 80 år tilbage. Historien om Adi og Rudolf Dassler er næsten en moderne Kain og Abel-fortælling. Tilbage i 1924 stiftede to tyske brødre, Adi og Rudolf Dassler firmaet»gebrüder Dassler Shuhfabrik«. Deres erklærede mål var at producere verdens bedste fodtøj med det sparsomme udvalg af materialer, der var tilgængelige efter 1. verdenskrig. Og det lykkedes. I 1936 vandt amerikaneren Jesse Owens, iført de to brødres løbesko, fire guldmedaljer i sprint ved de olympiske lege i Berlin. Men allerede i 1948 skiltes de to brødre efter en bitter strid. Adi besluttede sig for at videreføre Adidas, og året efter registrerede han de berømte»tre striber«som varemærke. Hans bror Rudolf Dassler valgte at gå sine egne veje og stiftede Puma, der bl.a. fik kontrakt på at levere fodboldstøvler til det første tyske landshold efter 2. verdenskrig. De første årtier konkurrerede Puma og Adidas hovedsagligt på hjemmemarkedet Tyskland og i Europa. Men Puma og Adidas er i dag globale varemærker kendt langt ud over Tysklands grænser, og Asien og USA afløser i stigende grad Europa som de vigtigste markeder. Fra sportsbeklædning til modetøj Puma og Adidas kæmper en hård 18

19 Italiens anfører, Fabio Cannavaro, løfter VM-pokalen efter en nervepirrende finale, som endte i straffesparkskonkurrence, inden Puma kunne fejre sin første verdensmester i fodbold. kamp om at blive sponsor for de bedste hold og de mest attraktive stjerner. I 1970 erne tegnede Puma datidens største kontrakt med fodboldlegenden Pelé, der stadig er en af firmaets vigtigste reklamesøjler. Adidas har længe allieret sig med stilikonet David Beckham, der nok er lige så kendt fra avisernes sladderspalter som fra sportssiderne. Men i takt med at kamppladsen rykkes fra idrætsarenaen og ud på gaden, bliver livsstilsreklamer stadig vigtigere for de to konkurrenter. I dag er sportstøj ikke længere knælange bukser og kortærmede t-shirts, der hovedsagligt skal være komfortabelt, når man spiller fodbold eller badminton. Det er blevet en modeindustri, hvor aktører som Adidas og Puma kæmper om blive det fortrukne mærke blandt urbane unge i storbyer som Tokyo, New York og København. Dermed har sportsmærkerne til dels fortrængt de klassiske tøjfirmaer på hylderne i strøgbutikkernes modeafdelinger. Gummisko, eller trainers som det hedder blandt de unge, ses nu lige så ofte på storbyens natklubber som i håndboldhallen i Gudme. Her investerer vi i Puma og Adidas I Danske Invest kan du både investere i Adidas-Salomon, som firmaet hedder i dag, og Puma. Adidas indgår i afdelinger som Verden, Verdensindeks og Mix med Sikring. Puma er en af vores store investeringer i afdelinger med europæiske aktier. Det vil sige, at du investerer i Puma, hvis du har beviser i afdelinger som Europa og StockPicking. Er du en af de mange, der har tegnet beviser i afdeling Tyskland, er du ligeledes medejer af Puma, som er en af vores største investeringer i denne afdeling. 19

20 S I D E N S I D S T S I D E N Vi byder velkommen til medlemsmøder i efteråret Her kan du se, hvor og hvornår vi holder medlemsmøder i løbet af efteråret. Følg desuden med på hjemmesiden, da vi planlægger flere møder. Dato Sted 27. september 2006 Kalundborghallerne 10. oktober 2006 Antvorskovhallen i Slagelse 24. oktober 2006 Horsens Ny Teater 25. oktober 2006 Hotel Arnbjerg i Varde 26. oktober 2006 Aalborg Kongres & Kultur Center 22. november 2006 Sønderjyllands Hallen i Åbenrå 30. november 2006 Herlev Hallerne Alle møder begynder kl. 18. Du kan tilmelde dig på eller via Danmark billigst Danske Invest er en af de billigste investeringsforeninger i Danmark målt på administrationsomkostninger. I 2005 kostede det i gennemsnit 0,73 pct. om året at være medlem. Det svarer til 7,30 kroner om året pr kroners opsparing. Niveauet har været uforandret i fem år. I international sammenhæng er de danske foreninger særdeles konkurrencedygtige. Det viser en undersøgelse fra engelske Fitzrovia, som er specialist i at sammenligne omkostninger på tværs af landegrænserne. Fitzrovia har beregnet, at de danske investeringsforeninger under et har de laveste omkostninger i hele Europa på aktieområdet. På obligationsområdet er Danmark næstbilligst. Kvartalsrapporten for dem der vil lidt mere i dybden Husk, at du kan abonnere gratis på vores publikation»kvartalsrapporten«, hvis du vil have lidt mere information om dine Danske Invest-investeringer. Vil du gerne abonnere på rapporten, så sæt kryds i feltet på den vedlagte svarkupon og send kuponen retur til Danske Invest. 20