Faglighedens betydning i fremtidens sundhedsvæsen

Transkript

1 Faglighedens betydning i fremtidens sundhedsvæsen sen Landskursus Kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejersker 2. & 3. November Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, cand.cur., ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Aalborg Sygehus.

2 Indlæg vil omhandle Sygeplejeprofessionens udfordringer i 2011 en problematisering. Hvordan kan sygeplejeprofessionens udfordringer forklares? Professionsudvikling prioriterede indsatsområder? Konsekvenser for sygeplejerskers praksis?

3 Indlæg baseret på Erfaringsbaseret viden Teoretisk viden Forskningsbaseret viden Vil kaste lys over

4 Sygeplejeprofessionens udfordringer i en problematisering Hvad er sygepleje?

5 Hvad siger om sygepleje? Fagpolitikere Politikere Fagprofessionelle Patienter Pårørende

6 Fagpolitisk perspektiv

7 Konsekvenser? Forkortet indlæggelsestid/mere ambulant øget ansvar for kompleks sygepleje i kommunerne Flere ældre og kronikere der er dokumentation for, at behov for kompleks sygepleje er steget i kommunerne Opgaveglidning hjemmesygepleje med øget fokus på forebyggelse Reduktion i sygeplejerskenormering vil få vidtrækkende konsekvenser

8 Svar til :Åbent brev til kommunalbestyrelsesmedlemmerne 13. september :05 gal Læs/besvar Det lyder som fornuftige argumenter, men der er jo selvfølgelig altid lidt fagforening i det som bør tages med et gran salt. Tallene taler dog for sig selv med den i forvejen lave normering og sygeplejelige opgaver der forudsættes løst i kommunerne efter (hurtig) udskrivelse fra hospitaler. Hvis Jammerbugt ikke kan løse denne opgave, har svage borgere et stort problem. Hvad er prisen egentlig for en assistent i forhold til en sygeplejerske, og hvad er forskellen egentlig i "hvad" de kan udføre af arbejde? Læs/besvar

9 Politisk perspektiv

10 Fagprofessionelt perspektiv Hvad er sygepleje (forståelse og udøvelse)? - Operationssygeplejersken - Afdelingssygeplejersken

11 Operationsygeplejersker Teknisk instrumentel handlemåde Teknisk instrumentel handlemåde Teknisk instrumentel handlemåde

12 Operationsygeplejersker Teknisk instrumentel handlemåde Moralsk praktiske handlemåde Kommunikativ handlemåde

13 Afdelingssygeplejersker Indhold Kliniker Administrator Hybridleder Klinik Drift Forståelser af sygepleje

14 Afdelingssygeplejersker Indhold Kliniker Administrator Hybridleder Situation Klinik Drift Sygdom Drift Ironi Teoridistance Uden forskning Autorisation Virksomhedsfelt Ikke behandling Omsorg Udvikling Samfund Individuel Kollektiv Erfaring Udvikling Forskning Teori-praksis Forståelser af sygepleje (PLURALISME) En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis

15 Patientperspektiv - Patienttilfredshedsundersøgelser (spørgeskema): tilfreds med den modtagne sygepleje og behandling? (2 spørgsmål omhandler sygepleje generelt). - Praktisk aktivitet, at være tilstede, give fysisk støtte og tale med patienten (Allan 2002).

16 Patientperspektiv Hvad er sygepleje? - En travl aftensygeplejerske - Claras sidste rejse

17 Opsamling Sygeplejeprofessionen er under pres patientens syn på sygepleje og på sygeplejersken er? argumenter fra fagpolitiske og professionelle vinder vanskeligt gehør i politiske sammenhænge. Spørgsmålet om hvad sygepleje er rammer ikke bureaukrater. pluralisme i forståelser af sygepleje blandt fagets egne udøvere Konsekvens: manglende kendetegn svækker den faglige identitet og fører til tab af fagligt fodfæste. Det vanskeliggør identifikation og orientering.

18 Hvordan kan sygeplejeprofessionens udfordringer forklares? Sygeplejens fag og sag En systemteoretisk tænkning

19 Fag og sag Hans Fink (1982)

20 Sygeplejeprofessionens fag og sag Merry Scheel (1985, 1994, 2004, 2005)

21

22 Sygeplejerskeuddannelsen Ændret som følge af den samfundsmæssige udvikling iboende selvmodsigelser 1956 KALD MVU/studiebaseret FAG 2001 BA i sygepleje 2008 PROFESSION

23 NPM -global reformbølge -kontraktstyring -fra proces- til resultat -private koncepter Professionernes autonomi Økonomi: Krav om dokumentation Statens styring af professionerne Patientroller

24 Centrale forhold vedr. fagprofessionelle baseret på nyeste litteratur (2008). Udvikling i fagprofessionelles autonomi Udvikling i statens styring af fagprofessionelle Udvikling af patientroller Komplekse årsags-virkningsforhold

25 Udvikling i fagprofessionelles autonomi Fra Veldefinerede monopoler Til Konkurrence mellem monopoler Egenkontrol og kollegiale sanktioner Professionelle definerer selv problemerne Identitet skabes sammen med kollegaer Professionelle ansvarlige ift patienter og statsmagten Ekstern kontrol eller styring gennem videnseliter Generalister og andre professioner er med til problemdefinitionen Identiteter er forskellige og skabes i samspil med andre Professionelle bliver ansvarlige ift kunder og offentligheden

26 Udvikling i statens styring af fagprofessionelle Fra Autorisation af professionelle (ingen står over ) Finansiering af det som professionelle anbefaler Understøttelse af fagligt selvstyre høj grad af monofaglighed Indkorporerer professionerne i udviklingen af området Selvstyre Til Kontrol med professionelles arbejde (ramme udstikkes) Pres for produktivitet og faste økonomiske rammer Generel ledelse opmuntres høj grad af tværfaglighed Professionerne inddrages ikke officielt i politikudvikling Statsstyre: professionelle (personer) involveres i etablering af konstruktioner, de selv senere styres efter (hjertepakker)

27 Udvikling i patientroller Fra Passiv patientrolle Til Aktiv patientrolle Legitimitet skabes gennem tro på uddannelse/erfaring Vurdering af de professionelle gennem egne eller bekendtes erfaringer Benyttelse af det formelle klagesystem sjældent Legitimitet skabes via dokumenterede resultater Vurdering via ekstern resultatdokumentation Det officielle klagesystem anvendes

28 NPM - global reformbølge - kontraktstyring - fra proces- til resultat - private koncepter Professionernes autonomi Statens styring af professionerne Patientroller Pluralisme Teknisk Kald Instrumentel Politisk Fag forståelse Profession Økonomi: Krav om dokumentation

29 En systemteoretisk tænkning

30 Luhmanns systemteori

31 Luhmanns systemteori organisationer (= sociale systemer) er beslutningssystemer (kommunikation handler om at træffe beslutninger) (den enkelte sygeplejerske kan ikke beslutte i hvilken retning sygeplejen skal gå, det kan en sammenslutning (forening/socialt system) af sygeplejersker = en afdeling). organisationer er autopoietiske systemer selvreferentielle; de kan irriteres fra omverdenen, men irritationerne har først effekt, når de bringes ind i organisationen (forståelse af sygepleje: behandling><pleje/omsorg) og forvandles til præmisser for organisationens egen udvikling

32 Kommunikation = mening Medier gør kommunikation mellem systemer mulig. Binær kode gør systemet i stand til at handle System Autopoiese -producerer -organiserer -reproducerer Omverden Politik (system), magt (medie), minus magt: regering/opposition (binær kode) Økonomi (system), penge (medie), have/ikke have penge (binær kode) Sygepleje (er faget lukket om sig selv??? profession/semiprofession??), patienten (medie), behandling eller pleje obs. forståelser af sygepleje (binær kode)??? Både lukket og dynamisk Kan lukke sig for meget om sig selv: Økonomi: tænker kun profit Sygepleje: faglig etnocentrisme GRUMS! Grumsede medier med dertil hørende binær kode: vanskeligg kommunikation og handling

33 Fag > < Sag Det fagpolitiske Det fagprofessionelle system: Det politiske Det økonomiske system: Velbegrundet, fagligt forsvarligt, højt kvalitetsniveau Lavest acceptable kvalitetsniveau

34 Prioriteringstrappen

35 Opsamling Dialektikken mellem sygeplejens fag (inderside) og sag (yderside) er vigende. Sygeplejeprofessionens historie bidrager til et pluralistisk forståelsesgrundlag, der ikke giver mening hverken blandt fagets egne eller andre udøvere.

36 Hvad er sygepleje? Det spørgsmål rammer ikke bureaukrater. Det giver ikke mening. Det gør derimod det konkrete indhold i fænomenet sygepleje.

37 Professionsudvikling rettes derfor imod Mål Genopretning af dialektikken mellem sygeplejens fag (inderside) og sag (yderside). Middel Relancering af sygeplejeprofessionens historie og afklaring af et forståelsesgrundlag ( backbone in nursing ), der giver mening både blandt fagets egne og andre udøvere. Med henblik på En proaktiv professionsbaseret adfærd.

38 Relancering af sygeplejeprofessionens historie og afklaring af et forståelsesgrundlag Sygeplejeprofessionens værdier, teorier, metoder og instrumenter genindsættes på dagsordenen i: grunduddannelsen efteruddannelsen TR-uddannelse og andet videreuddannelse lederuddannelse

39 Relancering af sygeplejeprofessionens historie og afklaring af et forståelsesgrundlag proaktiv professionsbaseret adfærd Sygeplejeprofessionens værdier, teorier, metoder og instrumenter genindsættes på dagsordenen i: grunduddannelsen efteruddannelsen videreuddannelse Udvikling og forskning lederuddannelse

40 Udvikling og forskning Et spænd mellem tradition og fornyelse

41 Spænd mellem tradition og fornyelse Tradition Fornyelse Florence Nightingale ( ) Evidensbaseret praksis? KALD FAG PROFESSION

42 Syntese mellem tradition og fornyelse må tage udgangspunkt i reelle behov for fornyelse (hvad er problemet i klinikken) holde fast i traditionen (ikke kaste barnet ud med badevandet) fornyelse betyder ikke brud med det, der har været tidligere fornyelse må ske i samarbejde (undgå dem og os tænkning) må finde de gode/rigtige metoder frem m.h.p. at fremme udvikling/fornyelse strategisk indsats

43 Forskningsbaseret viden Arbejdsstyrkens tilstand Utilfredshed med arbejdet hvor rekruttering og fastholdelse er et problem (Aiken 2001) 41 % utilfredse med arbejdet 43 % udbrændte 22 % vil forlade job indenfor kommende år. Det er ikke patienterne. Vil kunne fastholdes, hvis: øget normering, mindre papirarbejde og færre administrative pligter (Aiken & Peter 2001).

44 Forskningsbaseret viden Arbejdsstyrkens tilstand Hospitaler der er bedre til at fastholde sygeplejersker (udskiftning < 12 %), har lave risikojusterede dødelighedstal og kortere indlæggelsestid sammenlignet med hospitaler med en udskiftning > 22 % (Kosel, Keith, Olivo 2002). Positiv sammenhæng mellem normering og effektivitet/kvalitet på intensive afdelinger (Dimick, Justin et al 2001, Aiken 2002) færre sepsistilfælde relateret til brug af CVK færre nosokomielle infektioner på pædiatrisk og kardiologisk intensiv afdeling færre decubitus, klager og dødsfald.

45 Mindre skident Mere skident Forskningsbaseret viden om kropsudskillelser prestige-hierarki i sygehusvæsenet (Lawler 1996) Liquor Tårevæske Blod Urin Fæces Hårdt Tørt Hårløst - - Blødt Vådt Slimet Håret Baby Barn Teenager Ung Voksen Midaldrende Gammel Klar/Glat Lys Mørk Pigmentering Fremtrædende Udstikkende Fordybning Kløft Hul Rent Urent

46 Proaktiv professionsbaseret adfærd - konsekvenser for sygeplejerskers praksis Sygeplejeprofessionens værdier, teorier, metoder og instrumenter genindsættes på dagsordenen i: grunduddannelsen Personlighed Pragmatisme Opdaterede faglige profiler efteruddannelsen System videreuddannelse lederuddannelse udvikling og forskning Mod Lobbyisme Sygeplejeforsker/Klinisk sygeplejespecialist/udviklingssygeplejerske/ledende sygeplejerske

47 Opdaterede faglige profiler = troværdighed Klinisk kompetence Evne til at fungere som sygeplejerske i den konkrete kliniske praksis (Davies 1996, Baillie 1994, Love 1996) At være opdateret Viden om praksis, teori og forskning er aktuel/nutidig (Fisher 2005)

48 At holde praksiskundskab levende (Molander 1996) 1). forudsætter interesse og en personlig vilje for deltagelse i praksis og i praksisforbindelser 2). deltagelse foretaget på baggrund af tillærte rutiner er ikke tilstrækkeligt 3). veksle mellem ubetinget at stå for det man kan og at åbne sig for andres kundskab med henblik på forbedringer af virksomhedsudøvelsen (sygepleje er såvel en individuel som kollektiv praksis)

49 Proaktiv professionsbaseret adfærd - konsekvenser for sygeplejerskers praksis Uddannelse/Opdaterede faglige profiler Back-bone in nursing Italesætte sygepleje i egen afdeling der hvor klinisk praksis udøves Journal Club Implementering af forskningsresultater Udviklingsprojekter Deltagelse i videnskabelige kongresser

50 Tilbage på sporet! Tak.