Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011

2 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Arbejdspapir 23 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN Februar 2011 Oplag: 400 stk. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 125 kr. inklusive 25 % moms

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Et historisk overblik 11 3 Analysernes setup Kontrol for socioøkonomi Alder og kriminalitet Opsamling 30 4 Resultater Blok 1. Kriminaliteten blandt årige mænd Blok 2. Generelle straffelovsovertrædelser blandt de 19-, 24- og 29-årige mænd Blok 3. Sammenligningen uden kontrol for socioøkonomi Betydningen af kontrol for forældreoplysninger 47 5 Konklusion 51 Referencer 55 Bilagsoversigt 56

4

5 Indledning 5 1 Indledning 1 Det er en udbredt opfattelse, at etniske minoriteter i Danmark er mere kriminelle end etniske danskere. Tidligere analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008) finder da også, at der er en sammenhæng mellem etnisk herkomst og omfanget af berigelseskriminalitet (som er den eneste kriminalitetstype, der blev undersøgt i 2008-analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed). Danmarks Statistik (2008) analyserer årligt overrepræsentationen af etniske minoriteter i dommene i Danmark, og her bekræftes den udbredte opfattelse yderligere: En større andel af personer fra etniske minoriteter end etniske danskere dømmes for lovovertrædelser. Rigsstatistiker Jan Plovsing (2004) har endvidere vist, at der i 2002 var en betragtelig overrepræsentation af etniske minoriteter i kriminaliteten i Danmark specielt hvis man kun ser på straffelovsovertrædelser og endda endnu mere, hvis man kun ser på voldskriminalitet. 2 Analyserne i nærværende notat lægger sig i forlængelse af disse analyser og forsøger at give et bud på, om der er en overrepræsentation af mænd fra etniske minoriteter i kriminaliteten i Danmark mht. både andelen af mænd, der begår kriminalitet, og antallet af kriminelle gerninger, der begås. I nyhedsbrevet Efterkommere begår ikke flere tyverier end indvandrere finder Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008), at mandlige efterkommere af indvandrere ikke systematisk begår mere berigelseskriminalitet end deres mandlige landsmænd, der er født i oprindelseslandet. Derimod begår begge grupper bredt betragtet mere berigelseskriminalitet end etnisk danske mænd, også når der kontrolleres for alder og socioøkonomisk baggrund. Dette er dog tydeligst blandt de helt unge lovovertrædere. I nyhedsbrevets analyser måles kriminalitet ikke som andelen af hhv. etniske danskere, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der modtager en dom, men derimod som det gennemsnitlige antal kriminelle 1 Forfatterne ønsker at takke Dave Sorenson, Signe Hald Andersen, Rasmus Landersø, Johannes Kaalby Clausen, Bent Jensen, Kristine Rex og Peter Fallesen for gode råd, kritikker og kommentarer. Ansvaret for eventuelle fejl og mangler ligger hos forfatterne. 2 Kyvsgaard (2001) finder også overrepræsentationer af etniske minoriteter i strafferetlige domme. Her indikeres det endvidere, at politiet også er ekstra opmærksomme på personer med anden etnisk baggrund end dansk, da en højere andel af personer fra etniske minoriteter sigtes såvel som anholdes og varetægtsfængsles, uden at dette fører til en dom, end den tilsvarende andel blandt etniske danskere.

6 6 Indledning gerninger, der fører til en dom, inden for de seneste 5 år, per person. På denne måde måles overrepræsentationen ud fra omfanget af kriminalitet frem for andelen af kriminelle. Danmarks Statistik (2008) analyserer overrepræsentationen af etniske minoriteter i de strafferetlige afgørelser i Danmark i 2006 i Kriminalitet og national oprindelse Her ses på afgørelser for overtrædelser af straffeloven, færdselsloven og andre særlove, både for mænd og kvinder (om end analyserne er få for kvinderne) i alderen år. I disse analyser måles kriminalitet som andelen af hhv. etniske danskere, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har modtaget mindst én dom i løbet af året. Således måles det, hvorvidt der er en forskel i gruppernes deltagelse i kriminalitet. I analyserne korrigerer Danmarks Statistik for både alder, og hvad der betegnes som socioøkonomisk stillingsgruppe (om man er selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, uddannelsessøgende, pensionist eller andet), og de finder, at selv når der kontrolleres herfor, er der stadig en markant overrepræsentation af etniske minoriteter i dommene specielt blandt personer med ikke-vestlig oprindelse, og specielt blandt efterkommere af indvandrere. Ligeledes kan nævnes, at Danmarks Statistik finder, at de etniske minoriteter lader til at være mest overrepræsenterede i voldskriminalitet, om end overrepræsentationen mht. ejendomskriminalitet også er udtalt. I dette papir ønsker vi at bygge videre på de nævnte analyser vha. fire tilføjelser: For det første bygger vi videre ved at anvende flere variable, der kan beskrive den socioøkonomiske sammensætning af grupperne af etniske danskere, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Vigtigheden af at kontrollere for socioøkonomi forklares nedenfor, og det skal blot her nævnes, at vi inddrager oplysninger om både den enkelte person selv og om vedkommendes forældre, når dette er muligt. Inklusionen af oplysninger om personens forældre skyldes, at kriminalitet i overvejende grad er et ungdomsfænomen, og da der blandt helt unge mennesker endnu kun er små forskelle i socioøkonomi, er det vigtigt også at inddrage forældreoplysninger som udtryk for en ung persons socioøkonomiske situation. Problemet her er dog, at vi ikke har oplysninger om indvandrernes

7 Indledning 7 forældre, da disse i langt de fleste tilfælde ikke befinder sig i Danmark. 3 For indvandrere benytter vi derfor kun en bredere vifte af socioøkonomiske indikatorer for personen selv. I analysernes afsluttende del undersøges konsekvenserne af dette problem om de manglende oplysninger om indvandrernes forældre. For det andet bygger vi videre ved at udføre analyserne ud fra både deltagelsen i kriminalitet (andelen af personer, der har modtaget en dom) og omfanget af kriminalitet (antal domme, personerne har modtaget indenfor de seneste 5 år). Denne sondring giver mulighed for at se, hvorvidt eventuelle over- eller underrepræsentationer udmønter sig i en højere/lavere andel af kriminelle personer og/eller mere eller mindre kriminalitet per person. For det tredje bygger vi videre ved at se på forskellige typer af kriminalitet. Vi ser således på overtrædelser af straffeloven generelt, ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, anden strafferetlig kriminalitet og lovovertrædelser, der fører til enten betinget eller ubetinget fængselsstraf. I Danmarks Statistiks analyser følges en lignende opdeling, om end den sidste kategori, kriminalitet, der fører til fængselsstraf, ikke p.t. er undersøgt. Vi undersøger denne kategori for at få et indtryk af hårdheden af den kriminalitet, der er blevet begået. For det fjerde bygger vi videre ved at udføre analyser af, hvordan en over- eller underrepræsentation tager sig ud, hvis vi i stedet for at fokusere på oprindelsesland, fokuserer på indvandrede personers juridiske opholdsgrundlag i Danmark. Vi udfører altså separate analyser, hvor vi sammenligner etniske danskere med uddannelses- og arbejdssøgende indvandrere, flygtninge og familiesammenførte. Som i alle andre undersøgelser af kriminalitet, der foretages på registerdata, skal det bemærkes, at analyserne kun omhandler opklarede sager. Den kriminalitet, som 1) ikke opdages, som 2) opdages, men ikke anmeldes, eller som 3) anmeldes, men ikke opklares, indgår således ikke i analyserne (for et overblik over omfanget af det kriminelle mørketal, se 3 Undtagelsen er den lille gruppe af indvandrere, der kom til landet sammen med deres forældre. Denne gruppe kan dog formentlig ikke siges at afspejle den generelle gruppe af indvandrere i Danmark, og forældreoplysninger udelades derfor helt for indvandrere.

8 8 Indledning fx Tranæs & Geerdsen, 2008). På denne måde omhandler analyserne kun kriminelle handlinger, der fører til en fældende afgørelse. Det skal ligeledes understreges, at analyserne af de forskellige gruppers strafferetlige domme er deskriptive. Med dette menes, at analyserne kan konstatere, om personer fra etniske minoriteter modtager flere eller færre strafferetlige domme end etniske danskere, men at analyserne ikke kan sondre imellem, om dette skyldes omstændigheder ved de omgivelser, personerne kommer fra, eller omstændigheder ved de omgivelser, som personerne befinder sig i, i Danmark. I dette papir undersøges fænomenet overrepræsentation fra to sider. For det første sammenlignes personerne fra de etniske minoriteter med danskere med samme socioøkonomiske baggrund. Socioøkonomisk baggrund er nemlig en vigtig faktor, når det kommer til at forstå, hvorfor kriminalitetsmønstrene er, som de er og der er en stor forskel på de socioøkonomiske baggrunde blandt etniske minoriteter og blandt danskere. Denne tilgang giver et indblik i, hvor meget mere eller mindre kriminalitet en person fra en etnisk minoritet begår i forhold til en dansker, der socioøkonomisk set står i samme livssituation. For det andet sammenlignes kriminalitetsniveauet for en gennemsnitlig mand fra en etnisk minoritet med kriminalitetsniveauet for en gennemsnitlig dansk mand med samme alder. Her tages således ikke højde for, at de etniske minoriteter overordnet set er socioøkonomisk dårligere stillet end gruppen af danskere. Denne tilgang giver et indblik i, om en større del af mændene fra de etniske minoriteter end af danske mænd i samfundet er fundet skyldig i kriminalitet og om de ligeledes er det i et større omfang. Strukturen i papiret er følgende: I næste kapitel (2) gives et indledende, historisk overblik over dommene for straffelovsovertrædelser blandt indvandrere, efterkommere og danskere siden Efter dette indledende overblik forklares, i kapitel 3, designet af analyserne i resten af papiret. Her skal vi se indgående på, hvad kriminalitet er målt som; hvordan begrebet om oprindelse konceptualiseres på forskellige måder; og det skal blive klarlagt, hvilke statistiske modeller der er anvendt i analyserne. Det bliver, i forlængelse heraf, forklaret, hvorfor det kan være vigtigt at kontrollere for socioøkonomi, når man sammenligner befolkningsgruppers kriminalitetsniveau lige så vel som det forklares,

9 Indledning 9 hvad hhv. analyser, hvor der kontrolleres for socioøkonomi, og analyser, hvor der ikke kontrolleres for socioøkonomi, kan udtale sig om. Her forklares det også, hvilke oplysninger vi bruger til at karakterisere en persons socioøkonomiske position. Én af disse socioøkonomiske oplysninger er alder, og da der er et ganske bemærkelsesværdigt forhold mellem alder og kriminalitet, er der afsat et helt afsnit til en diskussion heraf. Sidst i kapitel 3 opsummeres analysedesignet skematisk, og det ses, at analyserne kan opdeles i 3 blokke. Herefter følger papirets resultatafsnit i kapitel 4, hvor de fundne systematikker i over- og underrepræsentationen af etniske minoriteter i de strafferetlige domme præsenteres efter samme struktur som de 3 analyseblokke. Kapitel 5 opsummerer og konkluderer.

10

11 Et historisk overblik 11 2 Et historisk overblik Indledningsvist gives et kort historisk overblik over udviklingen i straffelovsovertrædelser blandt indvandrere, efterkommere og danskere, ligesom der ses kort på den historiske betydning af at kontrollere for efterkommernes (og deres forældres) socioøkonomi. Det historiske datamateriale dækker over perioden , og på figur 1 er afbildet den andel af årige mænd fra de forskellige grupper (indvandrere og efterkommere underdeles i personer af vestlig hhv. ikke-vestlig oprindelse), der inden for det pågældende år har begået mindst én straffelovsovertrædelse, som de senere dømmes for (i det følgende omtales en person, der inden for et givet år har begået mindst én straffelovsovertrædelse, som vedkommende senere dømmes for, som en straffelovsovertræder). Som det ses af figuren, er der sket en markant udvikling i andelen af straffelovsovertrædere for alle de afbildede grupper. Fra 1990 til 2006 er andelen af straffelovsovertrædere blandt årige danske mænd således faldet fra 2,5 til 1,3 pct., mens indvandrere fra vestlige lande ligger på samme niveau (1990: 2,8 pct.; 2006: 1,4 pct.) og efterkommere af forældre fra vestlige lande ligger på et lidt højere niveau (1990: 4,6 pct.; 2006: 1,6 pct.). Igen højere ligger ikke-vestlige indvandrere, hvor faldet er fra 6,4 pct. i 1990 til 3,2 pct. i På klart det højeste niveau ligger de ikke-vestlige efterkommere, men det er ligeledes for denne gruppe, at det største fald ses over den afbildede periode: fra 11,2 pct. i 1990 til 5,4 pct. i Imidlertid er der en stor forskel på den aldersmæssige sammensætning af gruppen af efterkommere og gruppen af danskere hhv. indvandrere: Efterkommerne er i gennemsnit meget yngre end de øvrige grupper (jf. tabel 2 senere i dette notat). Da kriminalitet primært er et ungdomsfænomen, kan man risikere at foretage en misvisende sammenligning af de forskellige befolkningsgruppers kriminalitet, hvis man ikke tager højde for sådanne forskelle i gruppernes sammensætninger.

12 12 Et historisk overblik Figur 1. Det generelle billede, mænd, år: Andelen af danskere, indvandrere og efterkommere, der har begået mindst én straffelovsovertrædelse, de senere dømmes for, i indeværende år, Pct. 20 Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige efterkommere Vestlige indvandrere Danskere Anm.: Data udgøres af alle årige mænd, der tilhører en etnisk minoritet i Danmark, samt et 10 pct. udtræk af de etnisk danske årige mænd. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Man skal således kontrollere for alder. Figur 2 afbilder andelen af straffelovsovertrædere blandt de tre grupper i perioden , men hvor der kun ses på andelen af straffelovsovertrædere blandt de årige mænd. Og det har en betydning: I 1990 var det således stadig klart andelen af straffelovsovertrædere blandt årige ikke-vestlige efterkommerne, der var højest (16,4 pct. i forhold til ikke-vestlige indvandreres 9,0 pct., vestlige efterkommeres 7,4 pct., vestlige indvandreres 5,8 pct. og danskernes 4,4 pct.). Men denne systematik aftog trinvist op igennem 1990 erne og 2000 erne således, at andelen blandt årige ikke-vestlige efterkommere i 2006 er på 5,7 pct., hvilket er lavere end andelen blandt årige ikke-vestlige indvandrere (7,0 pct.). Andelen af straffelovsovertrædere blandt de vestlige indvandrere og efterkommere ligger over hele perioden lidt højere end andelen af straffelovsover-

13 Et historisk overblik 13 trædere blandt de etniske danskere, som var 4,4 pct. i 1990 og 2,6 pct. i 2006, jf. figur 2. 4 Figur 2. Mænd, år: Andelen af hhv. danskere, indvandrere og efterkommere, der har begået mindst én straffelovsovertrædelse, de senere dømmes for, i indeværende år, Pct. 20 Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige efterkommere Vestlige indvandrere Danskere Anm.: Data udgøres af alle årige mænd, der tilhører en etnisk minoritet i Danmark, samt et 10 pct. udtræk af de etnisk danske årige mænd. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. I Figur 3 nedenfor er afbildet andelen af straffelovsovertrædere i de forskellige grupper i forhold til andelen blandt etnisk danske mænd. Figuren viser således, hvor mange gange højere andelen af straffelovsovertrædere er i de respektive grupper i forhold til blandt etniske danskere, når der vel at mærke tages højde for den aldersmæssige sammensætning af de forskellige grupper. 4 Andelen af straffelovsovertrædere blandt årige vestlige indvandrere var 5,8 pct. i 1990 og 4,1 pct. i Blandt årige vestlige efterkommere var andelen 7,4 pct. i 1990 og 3,1 pct. i 2006.

14 14 Et historisk overblik Figur 3. Indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i deltagelsen i generel straffelovskriminalitet i forhold til danskere, Kontrolleret alene for alder. 4,0 Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige efterkommere Vestlige indvandrere Danskere 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Anm.: Data udgøres af alle årige mænd, der tilhører en etnisk minoritet i Danmark, samt et 10 pct. udtræk af de etnisk danske årige mænd. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Mest iøjnefaldende er det, at andelen af ikke-vestlige indvandrere såvel som ikke-vestlige efterkommere, der modtager mindst én dom inden for det pågældende år, er markant højere end andelen blandt de øvrige grupper for samtlige år. Niveauerne er i 1990 på 3,0 (ikke-vestlige efterkommere), 2,8 (ikke-vestlige indvandrere), 1,7 (vestlige efterkommere) og 1,5 (vestlige indvandrere). Det bemærkes endvidere, at niveauet for ikke-vestlige efterkommere i alle tilfælde ligger højere end niveauet for ikke-vestlige indvandrere, på nær inden for de seneste år. Men endvidere er det bemærkelsesværdigt, at overrepræsentationen af både vestlige indvandrere, vestlige efterkommere og ikke-vestlige efterkommere falder i forhold til etniske danskere igennem 1990 erne og frem til Og dette vel at mærke, selvom der er taget højde for den aldersmæssige sammensætning af de forskellige grupper. Der er altså 5 Der er tale om statistisk signifikante fald. For de ikke-vestlige indvandreres vedkommende sker der derimod en statistisk signifikant svag stigning over perioden.

15 Et historisk overblik 15 noget andet og mere end den aldersmæssige sammensætning af de forskellige grupper, der ligger bag det fald, vi så for disse grupper i figur 1. Det kunne fx tænkes, at gruppernes sammensætning på socioøkonomiske indikatorer har udviklet sig forskelligt over tid for de forskellige grupper, og at dette har en betydning for, hvordan andelen af straffelovsovertrædere tager sig ud, selvom der kontrolleres for alder. Vendes blikket mod den historiske udvikling i efterkommernes kriminalitetsniveau i forhold til socioøkonomisk set tilsvarende etniske danskere hvor socioøkonomi måles både for personen selv og for vedkommendes forældre træder følgende resultater frem, jf. figur 4. 6 For det første ses det, at uanset, om man ikke kontrollerer for gruppernes sammensætning, om man kontrollerer for alder, eller om man kontrollerer for både alder og socioøkonomisk baggrund, er andelen af straffelovsovertrædelser blandt de ikke-vestlige efterkommere højere, end blandt etniske danskere. For det andet ses det, at det er altafgørende for ens konklusioner, hvor meget der kontrolleres for: ingenting, kun alder eller både alder og socioøkonomisk situation, personens egen og forældrenes. De tre måder giver nemlig markant forskellige billeder af andelen af straffelovsovertrædere blandt de ikke-vestlige efterkommere i forhold til blandt etniske danskere således, at jo flere aspekter af en persons situation, der kontrolleres for, des lavere er indvandrernes overrepræsentation. For det tredje ses det, at overrepræsentationen er faldende op gennem 1990 erne og frem til Og dette uanset, hvad der kontrolleres for af indikatorer på socioøkonomisk status. 7 Dette sidste peger i retning af, at selv når der laves den mest omfattende kontrol for gruppernes socioøkonomiske sammensætning, har tid stadig en betydning i sig selv. En mulig tolkning af dette sidste kunne være, at forskellige tiltag rettet mod integrationen i det danske samfund af ikke-vestlige efterkommere har haft en betydning. Integrationen forløber bedre i dag både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. 6 Bemærk, at denne sidste analyse kun udføres for efterkommerne, da vi som nævnt ikke har forældreoplysninger om indvandrerne og derfor ikke kan foretage den omfattende statistiske kontrol for indvandrere, som vi ønsker. 7 Der er tale om statistisk signifikante fald, uanset graden af kontrol.

16 16 Et historisk overblik Figur 4. Udviklingen i ikke-vestlige efterkommeres overrepræsentation i deltagelsen i generelle straffelovsovertrædelser i forhold til etniske danskere, Under forskellige grader af statistisk kontrol. 7,0 Uden kontrol Kontrol for alder Kontrol for egen og forældres socioøkonomi Danskere 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Anm.: Data udgøres af alle årige mænd, der kan betegnes som ikke-vestlige efterkommere, samt et 10 pct. udtræk af de etnisk danske årige mænd. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. I 1990 var andelen af ikke-vestlige efterkommere, der blev dømt for mindst én straffelovsovertrædelse, således knapt 4,5 gange højere end andelen blandt etniske danskere, altså en markant overrepræsentation. Kontrolleres dette tal for den aldersmæssige sammensætning af gruppen af efterkommere og gruppen af etniske danskere, falder overrepræsentationen i 1990 til 3 gange højere. Tager man yderligere gruppernes socioøkonomiske sammensætninger med i betragtning, fås overrepræsentationen til knapt 1,8 i 1990, altså at andelen blandt de ikke-vestlige efterkommere, der dømmes for kriminalitet, er lidt under dobbelt så stor som andelen blandt etniske danskere. I 2006 er de tilsvarende tal faldet til hhv. 4,0 (ukontrolleret), 2,3 (kontrolleret for alder) og sidst 1,3 (kontrolleret for socioøkonomi, inkl. forældrenes socioøkonomi).

17 Analysernes setup 17 3 Analysernes setup I dette afsnit forklares det, hvordan problematikken, hvad angår en eventuel overrepræsentation af mænd fra etniske minoriteter i de strafferetlige domme i Danmark, er analyseret. Tre ting er vigtige: 1) Hvordan er kriminalitet målt?, 2) hvilke etniske minoriteter indgår?, og 3) hvilke statistiske analyser er gennemført? Det skal indledningsvis understreges, at vi kun udfører analyserne for mænd. Dette skyldes, at kvinder i Danmark generelt begår lidt kriminalitet, hvilket ville give meget stor usikkerhed på beregningerne for kvinderne. Analysernes tal og konklusioner gør sig derfor også kun gældende for mænd. For enkelte tal om kriminaliteten blandt danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, se Danmarks Statistik (2008). Hvordan er kriminalitet målt? Det er allerede nævnt, at vi sondrer mellem deltagelse i kriminalitet og omfanget af kriminalitet, målt som hhv. andelen af de forskellige grupper, der modtager mindst én dom inden for ét år, og antallet af domme, de forskellige personer modtager inden for 5 år. Med kriminalitet menes mere præcist det, at man har modtaget en fældende afgørelse for en overtrædelse af straffeloven. 8 Særlovsovertrædelser (herunder færdselslovsovertrædelser) indgår således ikke i analyserne. At afgørelsen skal være fældende implicerer, at frifindelser ikke tælles med, lige så vel som sager, hvor påtalen har været enten grundløs, eller hvor videre forfølgning af sagen ikke har kunnet forventes at føre til, at sigtede findes skyldig, ikke tælles med. 9 Som nævnt analyseres kriminalitet ud fra kategorierne generelle straffelovsovertrædelser, ejendomskriminalitet, voldskriminalitet (inkl. seksualforbrydelser), andre strafferetlige lovovertrædelser end ejendoms- og voldskriminalitet (fx fornærmende tiltale af offentlig myndighed, falsk forklaring i retten, blufærdighedskrænkelse, falsk anklage eller vidnesbyrd og overtrædelse af advarsel), samt lov- 8 Ved ankesager er anvendt afgørelsen fra den højeste instans, med mindre denne har stadfæstet afgørelsen i den lavere instans. Sanktionsændringer som følge af vilkårsovertrædelser er dateret til den oprindelige afgørelsesdato. Selve vilkårsovertrædelsen tæller således ikke med som en kriminel handling. 9 Påtaleopgivelser efter Retsplejelovens 721, nr. 1, stk. 1 og 721, nr. 1, stk. 2 tælles således ikke med.

18 18 Analysernes setup overtrædelser, der fører til en betinget/ubetinget fængselsstraf. Som ligeledes anført tidligere, er den sidste kategori inkluderet for at få et indtryk af hårdheden af den kriminalitet, der er blevet begået. Sædvanligvis skal der nemlig forholdsvis hård kriminalitet til, før end gerningsmanden idømmes en fængselsstraf herfor. 10 Hvilke etniske minoriteter indgår? Dette afsnit gennemgår, hvad der menes med de kategorier af etnisk oprindelse, der anvendes i analysen. Vi følger den begrebsmæssige definition fra Danmarks Statistik (2008), således at man er etnisk dansk, hvis mindst én af ens forældre er dansk statsborger født i Danmark. Sådanne etniske danskere omtales som danskere. Man er indvandrer, hvis man er født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere, og begge er født i udlandet. Man er efterkommer af indvandrere, hvis man er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. For læsevenlighedens skyld omtales efterkommere af indvandrere som efterkommere. Begreberne uddannelses- og arbejdssøgende, flygtning og familiesammenført henviser til personers juridiske grundlag for opholdstilladelse i Danmark. Begreberne vestlig hhv. ikke-vestlig henviser til en kategorisering af personernes oprindelsesland, hvor vestlige lande er EU-landene (ekskl. ansøgerlande), Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand, mens ikke-vestlige lande er alle andre lande. Når man sammenligner personer fra etniske minoriteter med danskere er det vigtigt at holde sig for øje, at personer fra etniske minoriteter udgør en meget heterogen gruppe. Der må således forventes at være stor forskel på, både hvilke vilkår man kommer fra i oprindelseslandet, og hvilke vilkår man kommer til i Danmark, afhængig af om man er fx amerikansk arbejdssøgende, libanesisk flygtning eller ghanesisk mand, der bliver gift med en dansk kvinde, og derfor kommer hertil eller er efterkommer af forældre, der begge er født i Pakistan. Når vi analyserer kriminaliteten blandt de årige, har vi derfor opdelt de etniske minori- 10 Et forbehold er her, at man også kan idømmes en fængselsstraf ved at begå mildere kriminalitet gentagne gange. Hvis personer fra etniske minoriteter begår omfangsmæssigt flere men ikke hårdere gerninger end danskere, vil dette således også kunne afspejles i tallene for fængselsstraf. Analyserne mht. fængselsstraf skal ses i lyset heraf.

19 Analysernes setup 19 teter i grupper, der er så homogene som muligt, og samtidig store nok til, at de kan analyseres statistisk. Inddelingen af de etniske minoriteter i analyserne er: a) Indvandrere og efterkommere b) Vestlige indvandrere, efterkommere af vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere, samt efterkommere af ikke-vestlige indvandrere c) Indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige lande, mellemøstlige lande, asiatiske lande og andre ikke-vestlige lande 11 d) Uddannelses- og arbejdssøgende, flygtninge (og familiesammenførte til flygtninge), og familiesammenførte til andre end flygtninge Mht. d) skal det nævnes, at vi her benytter indvandrernes juridiske opholdsgrundlag. Informationer herom haves først for indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark fra 1997 og frem. Dette vil sige, at analyserne på uddannelses- og arbejdssøgende, flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge (som i dette papir omtales som familiesammenførte ) kun kan udføres for indvandrere ankommet fra 1997 og frem, hvilket giver et begrænset datagrundlag. Det bemærkes ligeledes, at der naturligvis ikke haves et juridisk opholdsgrundlag på efterkommere. Hvilke statistiske analyser er gennemført? Der gennemføres fire forskellige analyser af de forskellige gruppers kriminalitet. Dette drejer sig om deltagelsen i kriminalitet i 2006 for årige mænd; om omfanget af kriminalitet i årene for årige mænd; om deltagelsen i kriminalitet i år 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 for hhv. de 19-, 24- og 29-årige mænd; samt om omfanget af kriminalitet i perioden , , , og for hhv. 19-, 24- og 29-årige mænd. De udvalgte alders- 11 Mellemøstlige lande omfatter Tyrkiet, Algeriet, Marokko, Tunesien, Ægypten, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Syrien, samt den mere løst kategoriserede Mellemøsten. Asiatiske lande omfatter Bangladesh, Sri Lanka, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Filippinerne, Vietnam og Thailand. Andre ikke-vestlige lande omfatter de resterende lande, altså lande, der hverken er anført som vestlige, mellemøstlige eller asiatiske. Blandt mellemøstlige og asiatiske lande er kun anført oprindelseslande, hvorfra der faktisk findes personer i data, mens de største oprindelseslande i andre ikkevestlige lande er Bosnien-Hercegovina, Pakistan, Afghanistan, Iran og Somalia.

20 20 Analysernes setup grupper forklares under afsnittet Alder og kriminalitet. Sidst reproduceres de fire analyser, men hvor der ikke kontrolleres for socioøkonomi, lige så vel som betydningen af at kontrollere for socioøkonomisk tilhørsforhold undersøges nærmere for efterkommernes vedkommende. Deltagelsen i kriminalitet måles med en binær variabel, der indikerer, om man har modtaget mindst én dom af den pågældende type (1) eller ikke (0) inden for det pågældende år. Med en binær logistisk regressionsmodel (logit) estimeres det, om sandsynligheden for, at en tilfældigt udvalgt mand fra en etnisk minoritet har en højere eller lavere forventet sandsynlighed for at have modtaget mindst én dom inden for det pågældende år end en tilfældigt udvalgt dansk mand med samme socioøkonomiske baggrund. Deltagelsen i kriminalitet estimeres både for hele gruppen af mænd i alderen år for de forskellige kriminalitetstyper nævnt ovenfor og for generelle straffelovsovertrædelser kun for de personer, der fylder hhv. 19, 24 og 29 år i perioden Sidstnævnte analyser udføres, da man på denne måde undgår at gøre sig antagelser om formen af samspillet mellem alder og kriminalitet (se nedenfor). Omfanget af kriminalitet måles med en tællevariabel, der indikerer det antal domme, personen har modtaget inden for de seneste 5 år. Med en poissonmodel estimeres det antal gange, en tilfældigt udvalgt mand fra en etnisk minoritet har modtaget en dom i forhold til det samme for en tilfældigt udvalgt dansk mand med samme socioøkonomiske baggrund. Omfanget af kriminalitet estimeres både for hele gruppen af mænd i alderen år for samtlige kriminalitetstyper nævnt ovenfor og for generelle straffelovsovertrædelser for hhv. 19-, 24- og 29-årige mænd i perioden , hvor hver person kun tælles med i det år, hvor vedkommende fylder hhv. 19, 24 eller 29 år. Sidstnævnte analyser udføres, da man på denne måde undgår at gøre sig antagelser om formen af samspillet mellem alder og kriminalitet (se nedenfor). Det bemærkes, at når der analyseres separat for de 19-, 24- og 29-årige, ses kun på generelle straffelovsovertrædelser og kun med en opdeling af de etniske minoriteter i indvandrere hhv. efterkommere af vestlig hhv. ikke-vestlig oprindelse. Dette skyldes, at datagrundlaget her er for småt til, at en underdeling af de generelle straffelovsovertrædelser i forskellige kriminalitetstyper og af etnisk tilhørsforhold i mere specifikke lan-

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Revideret 2013

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år Nyt fra December 2014 Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år For første gang er der gennemført en egentlig analyse af, hvor mange illegale indvandrere der opholder sig i Danmark.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere