Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen"

Transkript

1 Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011

2 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven Indledning Beskrivende statistik Effektanalysen Værditilvækst Antal ansatte Sandsynlighed for at lukke Eksport Patentering Produktivitet Diskussion og konklusion Bibliografi Appendiks A Data og metode

4

5 Opgaven Opgaven I perioden oktober 2011 til juni 2011 har CEBR udført en analyseopgave for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der har været to hovedformål med rapporten. For det første at beskrive, hvordan de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard med hensyn til branche, størrelse osv. Før det andet at belyse, hvordan virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, har klaret sig med hensyn til en række succesvariable, når der sammenlignes med andre tilsvarende virksomheder. Til projektet har Dansk Standard stillet en database indeholdende alle salg af standardiseringsprodukter fra 1993 til 2007, og forfatteren vil gerne takke herfor. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatteren vil gerne takke alle herfor. Særlig tak skal rettes til forskergruppen bestående af Jakob Roland Munch og Søren Leth-Petersen fra Københavns Universitet samt til Morten Kallestrup fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Martin Fabiansen fra Dansk Standard. Frederiksberg, d. 15. juni

6 Indledning 1 Indledning En stigende teknologisk specialisering afføder et voksende behov virksomheder hele tiden optimerer deres produktionsprocesser. Hvis danske virksomheder i fremtiden skal indgå i samarbejder på teknologisk højt niveau, er det derfor væsentligt, at deres processer er på det højeste niveau. Uanset om den er formel eller uformel, er standardisering en vigtig del i langt de fleste produktionsprocesser. Ved at anvende standardiserede produkter eller processer fremmes eksempelvis samhandlen, idet et standardiseret output eller en standardiseret produktionsproces er mere genkendelig for samhandelspartnere. En standard består af regler eller retningslinjer udviklet af et anerkendt standardiseringsorgan med henblik på at optimere en given proces/forhold i en virksomhed. Indførsel af en standard indeholder således ofte et element af specialisering og optimering typisk gennem indførsel af ny viden og/eller nye processer hvorfor det får karakter af et innovations- og udviklingsforløb. Det er også naturligt at antage, at standarder alt andet lige vil gøre det lettere for virksomheder at samarbejdet. Ud fra denne fortolkning er det naturligt at undersøge, hvilken effekt en standard har på den implementerende virksomheds vækst og udvikling? Samt om er der forskelle i effekten på tværs af typer af virksomheder og typer af standarder? I Danmark er Dansk Standard et anerkendt standardiseringsorgan, der udarbejder og sælger såvel nationale danske standarder som internationale standarder. Derudover findes der en række andre produkter hos Dansk Standard som f.eks. abonnementsordninger, kurser i anvendelse og fortolkning af standarder samt certificering. Vi vil bruge den samlende betegnelse standardiseringsprodukter for alle sådanne produkter udbudt af Dansk Standard. 1 1 Det bør nævnes, at selvom Dansk Standard er den suverænt største udbyder på markedet, så finder der også andre udbydere i Danmark, lige som det er muligt og tilladt at danske virksomheder kan købe standardiseringsprodukter hos udenlandske eller internationale standardiseringsorganer. Det vurderes dog, at Dansk Standard fortsat har en så stor markedsandel, at Dansk Standards kunder under et er dækkende for anvendelse af standarder i Danmark. 4

7 Indledning Det er dog oftest de kommende brugere af standarden, altså virksomhederne, der tager initiativet, når der er ønske om en ny standard, men initiativet kan også komme fra enkeltpersoner, det offentlige eller fra EU. Herefter nedsætter Dansk Standard et standardiseringsudvalg med repræsentanter for de interessenter, for hvem standarden må forventes at få betydning. Det er udvalget, der udformer standarden, før den sendes i offentlig høring. Når standarden er vedtaget, kan den købes hos Dansk Standard. 2 På dette punkt adskiller standarder sig væsentligt fra patenter, der som bekendt er et resultat af en virksomhed eller enkeltperson, der ensidigt udvikler et produkt og søger patent på det. I praksis foregår købet af en standard på forskellige måder. Der kan være tale om et netkøb på Dansk Standards hjemmeside, hvor standarderne kan identificeres, og de relevante og indkøbte dokumenter downloades. En stor del af de solgte standarder sælges dog stadig som papirdokumenter. Som det blev nævnt ovenfor, er det også muligt, at virksomheder køber et abonnement på en eller flere standarder. Dette indebærer, at abonnenterne automatisk får tilsendt opdateringer og nye standarder inden for dette område i den periode, abonnementet løber. Den nærværende rapport har to hovedformål: For det først at beskrive de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard. For det andet at måle, hvorvidt de virksomheder, der har købt disse produkter, adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter. De to grupper af virksomheder sammenlignes på en række succesvariable, nemlig antal ansatte, overlevelse, værditilvækst, produktivitet og patentering. Rapporten kommer et spadestik dybere i forhold til en tidligere rapport udarbejdet af CEBR i I den foregående rapport anvendtes der udelukkende makro- og branchedata for anvendelsen af standarder, hvilket var i tråd med den litteratur, der også fandtes 2 Oftest vil der i denne proces være tale om, at udvalget skal fastlægge den danske holdning i forbindelse med udarbejdelse af en europæisk eller global standard. Standarden vedtages ved afstemning af medlemmerne af de forskellige nationale standardiseringsorganer. 5

8 Indledning på området. 3 Til denne rapport har det været muligt at knytte købet af standardiseringsprodukter til den enkelte virksomhed, og dette giver mulighed for et langt større datamateriale, hvilket betyder, at andre statistiske metoder kan tages i anvendelse. Rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 præsenterer beskrivende statistik for de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard og viser derigennem, at det er væsentlig med en sammenlignelig kontrolgruppe, hvis der skal gennemføres en effektmåling af anvendelsen af standardiseringsprodukter. Afsnit 3 indeholder effektmålingen. Ved hjælp statistisk/økonometrisk analyse sammenlignes de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter med andre tilsvarende virksomheder på den ovennævnte succesvariable. Afsnit 4 indeholder konklusion og diskussion af resultaterne. 3 Denne litteratur er gennemgået i CEBR (2007). 6

9 Beskrivende statistik 2 Beskrivende statistik Dette afsnit beskriver de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard (DS) og sammenligner dem med virksomheder, der ikke har. Den beskrivende analyse har to hovedformål. Det ene er at undersøge branche- og størrelsesfordelingen af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard, og det andet er at give et indtryk af, i hvor høj grad Dansk Standards kunder adskiller sig fra gennemsnittet af den samlede population af danske virksomheder. Det sidstnævnte formål har direkte relation til effektmålingen i afsnit 3. Datakilder Data til dette projekt stammer fra to hovedkilder. For det første har Dansk Standard leveret et datasæt med beskrivelse af alle salg af standardiseringsprodukter siden Dette datasæt indeholder oplysninger om den købende virksomhed, hvilket produkt der er tale om samt den dato, hvor salget blev faktureret. Datasættet indeholder endvidere CVR-nummer på de virksomheder, der har været Dansk Standards kunder i perioden. Det ovennævnte datasæt er blevet uploadet til Danmarks Statistiks anonymiserede datamiljø, hvorefter data om virksomhedernes beskæftigelse, kapitalapparat, branche og fysisk lokalitet kan kobles til datasættet for perioden Endvidere er det også muligt at koble oplysninger om de ansattes uddannelsesniveau til oplysningerne. Samlet set er der i alt godt identificerede virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i perioden Hvem køber standardiseringsprodukter? Nedenfor følger en beskrivelse af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard. Beskrivelsen viser fordelingen på 4 Datasættet indeholder en del flere virksomheder samlet set. Der er to hovedårsager til, at ikke alle virksomheder har kunnet identificeres. Den ene er, at en del af virksomhederne er udenlandske, som ikke optræder i Danmarks Statistiks databaser. Den anden er, at nogle virksomheder har skiftet CVR-nr i perioden op til 2001, hvorfra vores data starter. 7

10 Beskrivende statistik brancher for de købende firmaer samt den tidsmæssige og størrelsesmæssige fordeling af virksomhederne. Indledningsvist ser vi på den branchemæssige tilknytning for de virksomheder, der har købt hos Dansk Standard. TABEL 2.1 FORDELING AF SOLGTE STANDARDISERINGSPRODUKTER SAMMENLIGNET MED ANTAL ANSATTE Brancher Standarder Ansatte Landbrug, gartneri, skovbrug 1,6 1,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 0,5 0,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,0 2,9 Tekstil- og læderindustri 0,5 0,3 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,8 2,0 Kemisk industri og plastindustri 1,8 1,8 Sten-, ler- og glasindustri 1,1 0,6 Jern- og metalindustri 18,8 6,1 Møbelindustri og anden industri 1,8 1,0 Energi- og vandforsyning 1,0 0,4 Bygge og anlæg 10,6 5,7 Autohandel, service og tankstationer 1,2 2,1 Engroshandel undtagen med biler 19,6 5,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 2,3 6,6 Hoteller og restauranter 0,3 3,1 Transport 1,6 4,3 Post og tele 0,8 1,9 Finansiering og forsikring 0,6 2,8 Udlejning og ejendomsformidling 2,3 1,5 Forretningsservice 21,0 9,3 Offentlig administration 3,6 27,3 Undervisning 1,5 3,7 Sundhedsvæsen 0,2 1,9 Sociale institutioner 1,0 2,3 Foreninger, kultur og renovation 2,3 4,5 Uoplyst aktivitet 1,1 0,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.1 viser fordelingen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i perioden sammenlignet med det samlede antal ansatte i brancherne. Tabellen viser, at mere end 70 pct. af det samlede salg af standardiseringsprodukter fordeler sig på fire brancher: jern- og metalindustri, bygge og anlæg, engroshandel og forretningsservice. 8

11 Beskrivende statistik Til sammenligning har disse brancher kun ca. 28 pct. af den samlede beskæftigelse. I TABEL 2.2 nedenfor er i stedet vist, hvor stor en andel af virksomhederne i en branche, der har købt standarder inden for perioden. TABEL 2.2 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER, Branche Pct. Landbrug, gartneri, skovbrug 0,1 Fiskeri 0,0 Råstofudvinding 10,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,4 Tekstil- og læderindustri 2,6 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,7 Kemisk industri og plastindustri 10,8 Sten-, ler- og glasindustri 8,6 Jern- og metalindustri 9,3 Møbelindustri og anden industri 2,7 Energi- og vandforsyning 1,0 Bygge og anlæg 0,8 Autohandel, service og tankstationer 0,3 Engroshandel undtagen med biler 3,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,2 Hoteller og restauranter 0,0 Transport 0,3 Post og tele 1,7 Finansiering og forsikring 0,5 Udlejning og ejendomsformidling 0,3 Forretningsservice 1,4 Offentlig administration 38,9 Undervisning 2,4 Sundhedsvæsen 0,0 Sociale institutioner 0,4 Foreninger, kultur og renovation 0,5 Uoplyst aktivitet 2,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Af tabellen fremgår det tydeligt, at offentlig administration, råstofudvinding og kemisk og plastindustri er de brancher, hvor den største andel af virksomhederne har købt standardiseringsprodukter i den betragtede femårsperiode. Omvendt er der kun en meget lille del af virksomhederne inden for hotel og restauration og detailhandel og 9

12 Beskrivende statistik reparationsvirksomhed, der har købt disse produkter hos Dansk Standard. Når man ser på virksomhedernes størrelse, er der forskellige mål, der kan være relevante. Heri vil det blive betragtet, hvordan virksomhedernes størrelse med hensyn til værditilvækst og antal ansatte er korreleret med køb af standardiseringsprodukter. I TABEL 2.3 er vist, hvor stor andel af virksomheder af en bestemt størrelse, der har købt standardiseringsprodukter i hvert af årene Det et helt tydeligt, at jo større virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at virksomheden har handlet hos Dansk Standard. Blandt virksomheder med en værditilvækst på under 1 million kr. er det således under 1 pct., der har købt standardiseringsprodukter, mens andelen gradvist vokser, sådan at det er ca. en fjerdedel af virksomheder med en værditilvækst på mio. kr., der har købt standardiseringsprodukter. For virksomheder med en værditilvækst på over 500 mio. kr. er det endda to tredjedele til tre fjerdedele, der i et givet år har købt standardiseringsprodukter. TABEL 2.3 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER VÆRDITILVÆKST, , PCT. Værditilvækst, mio. kr. 0-0,5 0,4 0,4 0,3 0,5-1 0,6 0,6 0, ,7 1,6 1, ,4 5,2 4, ,0 10,8 9, ,5 23,4 19, ,6 35,6 32, ,8 44,9 41, ,0 52,6 51,9 over ,6 67,6 62,7 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Billedet af, at store virksomheder i langt højere grad køber standardiseringsprodukter end små, bliver bekræftet i TABEL 2.4, hvor andelen af virksomheder, der har købt disse produkter er fordelt efter antallet af ansatte i virksomhederne. Igen ses det, at små virksomheder med under 10 ansatte kun i lille grad køber 10

13 Beskrivende statistik standardiseringsprodukter i et givet år, idet kun 1 pct. af disse virksomheder har gjort det i hvert af de betragtede år. For virksomheder med ansatte er det omkring en fjerdedel, der køber standardiseringsprodukter i et givet år, mens det for virksomheder med mere end 250 ansatte er næsten halvdelen. TABEL 2.4 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER ANTAL ANSATTE, , PCT. Antal ansatte ,5 0,5 0, ,4 3,3 2, ,5 10,9 9, ,7 31,1 27,0 Flere end ,6 48,7 43,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. I tabellen nedenfor er ses der på, hvorvidt virksomheder, der eksporterer, har en større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter end andre virksomheder. TABEL 2.5 viser således andelen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter fordelt på branche og på, om virksomhederne har eksporteret i 2007 eller ej. Det er tydeligt fra tabellen, at virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter. For alle brancher er der således tale om, at andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, er mere end dobbelt så stor blandt de virksomheder, der har eksport, end blandt de virksomheder, der ikke har eksport. 5 I nogle brancher er tendensen særligt tydelig. Dette gælder f.eks. for bygge og anlæg, hvor kun 3,7 pct. af de virksomheder, der ikke eksporterede i 2007, købte standarder, mens det var hele 17,9 pct. af de virksomheder, der eksporterede. For tekstil- og læderindustri er tallene endda hhv. 1,4 pct. for de ikke-eksporterende og 20,9 pct. for de eksporterende. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er det undersøgt, hvorvidt tendensen genfindes ved at se på andre år 5 For nogle brancher er der ingen virksomheder, der eksporterer. Dette gælder f.eks. offentlig administration og sociale institutioner. Dette er markeret med - i tabellen. 11

14 Beskrivende statistik end 2007, og der helt klart tale om en tydelig tendens også i andre år. Af pladshensyn er det valgt kun at rapportere resultaterne for 2007 her. TABEL 2.5 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG EKSPORTØRSTATUS, 2007, PCT. Branche Ingen eksport Eksport Landbrug, gartneri, skovbrug 0,3 0,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 13,7 43,6 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,5 31,9 Tekstil- og læderindustri 1,4 20,9 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,0 18,1 Kemisk industri og plastindustri 9,2 45,3 Sten-, ler- og glasindustri 17,5 38,6 Jern- og metalindustri 8,1 42,7 Møbelindustri og anden industri 2,7 17,5 Energi- og vandforsyning 4,6 8,8 Bygge og anlæg 3,7 17,9 Autohandel, service og tankstationer 0,6 6,2 Engroshandel undtagen med biler 6,0 17,5 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 2,3 Hoteller og restauranter 0,2 6,3 Transport 0,9 5,7 Post og tele 1,7 19,1 Finansiering og forsikring 2,4 - Udlejning og ejendomsformidling 0,9 6,7 Forretningsservice 3,8 11,3 Offentlig administration 50,7 - Undervisning 4,5 - Sundhedsvæsen 0,3 4,4 Sociale institutioner 1,8 - Foreninger, kultur og renovation 1,7 4,8 Uoplyst aktivitet 2,4 - Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Resultaterne ovenfor bekræfter en tendens, der tidligere er påvist af Blind (2002), som ved en analyse på branchedata fra Tyskland påviste, at eksportintensive sektorer har større standardisering end brancher, der ikke er så eksportorienterede. Også med hensyn til størrelsen målt ved værditilvækst kan der kombineres med branche. Dette er vist i TABEL 2.6 nedenfor. I visse af 12

15 Beskrivende statistik tabelcellerne er vist ***, hvilket illustrerer, at disse celler ikke kan vises af diskretionære hensyn. TABEL 2.6 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG VÆRDITILVÆKST, PCT. Brancher over 500 Landbrug, gartneri, skovbrug 0, Fiskeri 0, Råstofudvinding 14,3 50,0 *** 57,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,3 46,4 86,4 100,0 Tekstil- og læderindustri 4,4 55,7 100,0 - Træ-, papir-, og grafisk industri 3,5 40,3 57,1 *** Kemisk industri og plastindustri 16,4 67,5 92,3 100,0 Sten-, ler- og glasindustri 12,0 66,7 *** 100,0 Jern- og metalindustri 11,7 69,2 92,6 *** Møbelindustri og anden industri 3,6 44,1 68,8 100,0 Energi- og vandforsyning 3,5 27,9 21,7 *** Bygge og anlæg 2,8 31,7 84,2 *** Autohandel, service og tankstationer 0,8 14,8 50,0 - Engroshandel undtagen med biler 7,9 41,4 66,3 64,7 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 6,0 44,8 *** Hoteller og restauranter 0,2 5,0 33,3 - Transport 0,6 11,5 41,9 72,2 Post og tele 1,1 25,8 45,5 100,0 Finansiering og forsikring 2, Udlejning og ejendomsformidling 0,8 7,3 37,2 *** Forretningsservice 3,7 27,8 64,4 83,3 Offentlig administration 50, Undervisning 4, Sundhedsvæsen 0, Sociale institutioner 1, Foreninger, kultur og renovation 1,5 28,3 72,7 100,0 Uoplyst aktivitet 2, Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen illustrerer, at tendensen der blev vist ovenfor, også bekræftes, når der ses på værditilvækst. Blandt virksomheder med en værditilvækst på over 100 mio.kr. i 2007, var det således i mange tilfælde over halvdelen af virksomhederne inden for branchen, der købte standardiseringsprodukter. Omvendt er der mange brancher, hvor det blandt de små virksomheder kun er 0-4 pct., der har købt disse produkter. 13

16 Beskrivende statistik Geografisk fordeling Det er også undersøgt, om der er forskel på den geografiske fordeling af virksomheder, der anvender standardiseringsprodukter. TABEL 2.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne i hver region, der har købt standardiseringsprodukter i årene TABEL 2.7 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER REGION, , PCT. Region Hovedstaden 1,7 1,6 1,4 Sjælland 1,1 1,1 0,9 Syddanmark 1,4 1,4 1,2 Midtjylland 1,4 1,4 1,2 Nordjylland 1,3 1,3 1,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen viser, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i de em regioner. 6 Der er dog en svag, men klar tendens til, at en større andel af virksomheder i Region Hovedstaden har købt standarder, idet denne andel i alle tre ligger 0,2-0,3 pct. point højere end i de fire andre regioner. Dette betyder ikke i sig selv, at virksomheder i Hovedstadsområdet er mere tilbøjelige til at anvende standardiseringsprodukter, men kan blot afspejle, at sammensætningen af virksomhederne med hensyn til branche og størrelse er anderledes. Patentering Selvom patenter og standarder langt fra er det samme, er der i nogen grad tale om komplementære produkter. Således er begge dokumenttyper beskrivelser af specifikke metoder til at producere eller anvende materialer eller lignende i produktionsprocessen. Der er således grund til at tro, at de virksomheder, der patenterer, også er de virksomheder, der anvender standarder. 6 Tallene i tabellen for dækker også de nuværende regioner. 14

17 Beskrivende statistik TABEL 2.8 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER BRANCHE OG PATENTERINGSTATUS, PCT. Branche Patenter før Ingen patenter 2005 før 2005 Landbrug, gartneri, skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 16,5 10,4 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 5,5 5,0 Tekstil- og læderindustri 5,2 3,8 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,5 3,7 Kemisk industri og plastindustri 19,3 11,5 Sten-, ler- og glasindustri 12,1 11,6 Jern- og metalindustri 13,7 8,5 Møbelindustri og anden industri 5,6 2,7 Energi- og vandforsyning 2,5 1,9 Bygge og anlæg 2,1 2,7 Autohandel, service og tankstationer 0,8 0,8 Engroshandel undtagen med biler 7,1 5,1 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,7 0,4 Hoteller og restauranter 0,2 0,1 Transport 1,1 0,5 Post og tele 1,8 1,8 Finansiering og forsikring 1,4 1,4 Udlejning og ejendomsformidling 0,6 0,4 Forretningsservice 2,5 2,8 Offentlig administration 54,3 16,3 Undervisning 3,8 1,6 Sundhedsvæsen 0,1 0,2 Sociale institutioner 1,5 0,5 Foreninger, kultur og renovation 1,2 0,7 Uoplyst aktivitet 2,2 0,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.8 viser andelen af virksomheder, der har købt standarder fordelt på branche og på, om de har patenteret før Tabellen bekræfter delvist billedet af, at patenterende virksomhed i højere grad anvender standardiseringsprodukter end andre virksomheder. Således ligger andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, højere i gruppen af patenterende virksomheder end blandt de ikke-patenterende. Der er dog tale om relativt små forskelle i langt de fleste brancher. Eksempelvis er det i sten-, ler- og glasindustri 12,1 pct. af de patenterende virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, mens det er 11,6 pct. af de ikke-patenterende virksomheder. For andre brancher er forskellen dog 15

18 Beskrivende statistik større, dette gælder f.eks. råstofudvinding og kemisk industri og plastindustri. Ved fortolkning af tallene i tabellen ovenfor skal man huske på, at der er tale et relativt lille antal virksomheder, der har indgivet patentansøgninger, idet kun ca virksomheder ud af et samlet antal på ca i datasættet har indsendt patentansøgninger før I f.eks. branchen offentlig administration, hvor der er stor forskel imellem de enheder, der har ansøgt, og de, der ikke har, er der tale om et meget lille antal, der har ansøgt, nemlig i alt under 10 virksomheder. Internationalisering Blandt de standardiseringsprodukter, der udbydes af Dansk Standard, er der en del internationale. TABEL 2.9 viser andelen af virksomheder inden for de forskellige brancher, der har købt hhv. danske og internationale standarder i Tabellen viser, at i langt de fleste brancher er der en større andel, der har købt internationale standarder. I industrien er der således en klar tendens til, at en langt større andel køber internationale end danske. Dette gælder f.eks. for jern- og metalindustri, hvor 23 pct. af virksomhederne har købt en international standard, mens det kun er 5 pct., der har købt en national dansk standard. Et tilsvarende billede gør sig gældende for kemisk og plastindustri samt sten-, ler- og glasindustri. Disse forhold afspejler formodentlig, at disse sektorer er mere eksportintensive, hvorfor anvendelsen af internationale standarder befordrer samhandelen. Der er dog også enkelte brancher, hvor en større andel køber danske snarere end internationale standarder. Dette gælder f.eks. bygge og anlæg, hvor knap 4 pct. har købt et dansk standardiseringsprodukt, mens kun 2 pct. har købt et internationalt. Også i sundhedsvæsen, sociale institutioner mv. samt energi- og vandforsyning og de primære landbrugs- og fiskeribrancher er der en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder frem for internationale. 16

19 Beskrivende statistik TABEL 2.9 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØB DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER FORDELT EFTER BRANCHE, 2002, PCT. Branche Danske standarder Internationale standarder Landbrug, gartneri og skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri mv. 0,1 0,0 Råstofudvinding 11,1 21,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,8 8,0 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 2,0 8,9 Træ-, papir- og grafisk industri 2,7 6,2 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv 5,8 28,6 Sten-, ler- og glasindustri mv. 7,4 18,8 Jern- og metalindustri 5,0 22,6 Møbelindustri og anden industri 2,0 7,6 Energi- og vandforsyning 2,3 2,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,6 1,8 Handel m. biler, autorep., servicestationer 0,6 1,3 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 3,4 10,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 0,6 0,8 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 0,2 0,2 Transportvirksomhed 0,5 1,4 Post og telekommunikation 1,2 2,8 Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,7 2,0 Udlejning og ejendomsformidling 5,9 6,3 Forretningsservice mv. 2,6 3,8 Offentlig administration mv. 28,0 47,0 Undervisning 22,7 47,5 Sundhedsvæsen mv. 0,3 0,1 Sociale institutioner mv. 1,1 1,0 Renovation, foreninger og forlystelser mv. 0,9 1,4 Uoplyst erhverv 0,8 2,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Betragtes det samlede salg af standardiseringsprodukter opdelt på internationale og danske standarder, så fås det billede, der er vist i FIGUR 2.1 nedenfor. Set over perioden er der ikke nogen særligt tendens til, at andelen af solgte danske standarder er faldet i forhold til de internationale standarder. Men hvis denne udvikling sammenholdes med det faktum, at der har været en meget stor vækst i bestanden af internationale standarder relativt til danske (se CEBR, 2007), så viser figuren i realiteten, at der fortsat er et meget stort marked for nationale, danske standarder. Denne fortolkning af figuren strider måske umiddelbart imod fortolkningen af den foregående tabel, men det skal erindres, at TABEL 17

20 Beskrivende statistik 2.9 kun så på, om virksomhederne havde købt standarder eller ej og ikke på antallet af køb. Når der i stedet ses på TABEL 2.1, er det tydeligt at f.eks. brancherne bygge og anlæg samt engroshandel har en betydelig større andel af købene end andre brancher af samme størrelse. Disse to brancher er formodentlig netop de områder, hvor man vil forvente at se en større brug af nationale, danske standarder end f.eks. i eksportvirksomheder i industrien. FIGUR 2.1 SALG AF DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER, PCT. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Internationale Danske Anm.: Baseret på antal salg. Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Opsamling Dette afsnit har påvist, at der er store forskelle blandt de virksomheder, der køber standardiseringsprodukter hos Dansk Standard: 18

21 Beskrivende statistik - I industrien køber en langt større andel af virksomhederne standarder end i serviceerhvervene. - Virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standarder. - Store virksomheder køber i langt højere grad end små. Industrien køber især internationale standarder, mens enkelte brancher, f.eks. bygge og anlæg, fortsat har en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder. Salget af danske standarder vejer dog stadig ret højt i det samlede billede, idet ca. 50 pct. af salget fortsat udgøres af danske standardiseringsprodukter. 19

22 Effektanalysen 3 Effektanalysen Dette afsnit indeholder effektanalysen af anvendelse af standardiseringsprodukter købt hos Dansk Standard. Data til analysen kommer fra de samme kilder som den beskrivende statistik i afsnit 2. Analyseperioden er For hvert af disse år gennemføres en selvstændig regression for de succeskriterier, der belyses nedenfor. I regressionerne kontrolleres for virksomhedernes branche (i alt 27 forskellige), geografiske lokalitet (3 inddelinger) samt en række andre relevante variable, der er forskellige alt efter, hvilken succesvariabel, der ses på. For nogle af variablene anvendes der en lidt kortere periode, idet der ikke i alle tilfælde er data til rådighed for hele perioden. Effekten af anvendelse af standardiseringsprodukter måles ved at indsætte en binær variabel for, om en virksomhed har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i de pågældende år eller i de fem år før. Såfremt denne variabel indgår i regressionen med en statistisk signifikant effekt, vil vi sige, at standardiseringsvirksomhederne har et bedre udkomme med hensyn til succesvariablen. Appendiks A indeholder en mere deltaljeret gennemgang af metoden og de anvendte variable. 3.1 Værditilvækst I analysen for værditilvækst ses der på, hvordan (logaritmen til) virksomhedernes værditilvækst påvirkes af køb af standardiseringsprodukter. Resultatet af analysen kan ses i TABEL 3.1. Tabellen viser, at der er en klar signifikant positiv effekt af variablen standard. Det vil altså sige, at standardiseringsvirksomhederne alt andet lige har en højere værditilvækst end de virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter i de fem år op til, når der kontrolleres for de områder, der er angivet i tabellen. 20

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Generations- og ejerskifte

Generations- og ejerskifte Generations- og ejerskifte en udfordring for kapitalmarkedet VÆKSTFONDEN VækstFondens forretningsidé er at tilføre markedet risikovillig kapital dér, hvor markedets øvrige spillere tøver. Vores primære

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007 ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE November 2007 Udarbejdet af: Ekstern udvikling og Erhverv Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration

Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet i relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater og opmærksomhedspunkter...3 1.1 Opmærksomhedspunkter...6

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere