Henrik Lindegaard Andersen. Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning
|
|
- Mia Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Henrik Lindegaard Andersen Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning
2 Publikationen Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatteren Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: December 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
3 Henrik Lindegaard Andersen Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2012
4 Forord Nærværende rapport undersøger determinanter for ikke-vestlige indvandrere, efterkommere samt danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapporten er udarbejdet i sensommeren 2012 af KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning for Social- og Integrationsministeriet. Forsker Henrik Lindegaard Andersen, der har udarbejdet analyserne, ønsker at takke følgegruppen, som har bestået af medarbejdere fra Socialog Integrationsministeriet samt repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Ankestyrelsen, for deres kommentarer. Ligeledes takkes to uafhængige lektører for deres kommentarer til tidligere udkast af rapporten. Henrik Lindegaard Andersen December
5 Indhold Sammenfatning Baggrund Data og metode Beskrivende statistik Analyseresultater Modeller for lønindkomst Udvidet model for lønindkomst over kr Udvidet model for ingen lønindkomst Udvidet model for lønindkomst over kr. i Model for overgang til førtidspension i Litteratur Bilag 1: Konstruktion af sprogindeks Bilag 2: Separat analyse for selvstændiges arbejdsmarkedstilknytning Bilag 3: Alternative modelspecifikationer Bilag 4: Løn, selvforsørgelse og førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere og sammenlignelige danskere English Summary... 80
6
7 Sammenfatning Denne rapport er blevet til på opfordring fra Social- og Integrationsministeriet. Motivationen for undersøgelsen er ønsket om en samlet analyse af, hvilke karakteristika ved personen der er bestemmende for, i hvor høj grad indvandrere med ikke-vestlig herkomst og deres efterkommere deltager på arbejdsmarkedet. Interessen for emnet udspringer også af den lavere andel af indvandrere i beskæftigelse og en højere andel, der modtager overførselsindkomster. På baggrund af det seneste, og os bekendt største, empiriske materiale præsenterer vi i rapporten en statistisk analyse, der giver et billede af, hvordan personlige karakteristika påvirker sandsynligheden for at have en vis minimumsløn, for at være afhængig af offentlig eller familiens forsørgelse samt risikoen for at gå på førtidspension. Vores liste af individuelle karakteristika er omfattende. Vi inkluderer ikke blot oplysninger om personens køn, alder, bopæl, civilstand, oprindelse, opholdsgrundlag, erhvervserfaring, uddannelse og sprog, men også om somatiske og mentale helbredsforhold, der kan være vigtige for, hvordan vedkommende klarer sig på arbejdsmarkedet. Fokus i denne rapport ligger på individets karakteristika og ikke på den samfundsmæssige indretning. En analyse af denne type kan, under visse forudsætninger, bruges i det politiske arbejde til at udpege særlige områder, hvor der er grund til at iværksætte en ny eller styrke en eksisterende indsats. Imidlertid er det vigtigt at huske, at selv en stærk statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis beviser en faktisk sammenhæng. Nærværende rapport påviser kun statistiske sammenhænge, og politiske anbefalinger bør derfor ikke alene hvile på resultaterne præsenteret heri. Rapporten har rent beskrivende vist, at de ikke-vestlige indvandrere i Danmark adskiller sig på en række punkter ud over den svagere arbejdsmarkedstilknytning. Indvandrerne er yngre, de er oftere gift, de har flere børn, og de har oftere kun en grundskoleuddannelse. På nogle områder er deres helbred lidt bedre, mens det på andre områder er lidt værre, men generelt er det overraskende, hvor høj en andel af både danskere, indvandrere og efterkommere, der lider af behandlingskrævende sygdomme. Med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning, kan det indvendes, at de nævnte forhold netop kan være forklaringen på den lavere beskæftigelse blandt indvandrerne. Imidlertid forholder det sig sådan, at hvis man sammenligner de ikke-vestlige indvandreres løn, selvforsørgelse og overgang til førtidspension med en gruppe af danskere, der er demografisk, uddannelses- og helbredsmæssigt identiske, så mindskes forskellen ikke væsentligt. I forhold til den registerbaserede statistiske analyse af, hvilke faktorer der forklarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, så har vi set, at sandsynligheden for at have en rimelig minimumsløn var lavere for helt unge og ældre indvandrere, mens personer med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse klarede sig bedre. Det er overraskende at finde, at sprog og opholdsgrundlaget ikke betyder noget for indvandreres løn, når vi samtidig tager højde for personens arbejdsmarkedsstatus. Nuværende og historisk god tilknytning til arbejdsmarkedet er i sig selv særdeles vigtigt for den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Justeres der ikke for arbejdsmarkedsstatus, så har personer med sprogvanskeligheder og flygtninge 7
8 det markant vanskeligere på arbejdsmarkedet. Vi fandt også, at det påvirkede sandsynligheden negativt for indvandrere, hvis de havde oprindelse i Mellemøsten. Endelig var der stærke indikationer for, at dårligt psykisk helbred er en vigtig risikofaktor i arbejdsmarkedssammenhæng. I det store og hele er de faktorer, der øger risikoen for at tjene under et vist minimum, også de faktorer, der øger risikoen for, at en person får overførselsindkomst eller forsørges af familien. Ældre, kvinder og ugifte har højere risiko for ikke at være lønmodtagere, men også lav uddannelse, høj ledighed eller ringe erhvervserfaring er stærke risikofaktorer. Kort opholdstid i Danmark samt oprindelse i Mellemøsen var også her risikofaktorer specielt for kvinder, mens mænd fra visse asiatiske lande havde højere chance for at være lønmodtagere. Vi kunne også konstatere, at det for kvinder øgede risikoen, hvis de var flygtede hertil eller havde sprogproblemer, hvorimod det for mænd ikke havde negativ virkning. Med hensyn til helbredet, så var det specielt psykisk sygdom, der slog negativt ud i vores undersøgelse, men også reumatiske sygdomme havde en betydelig negativ virkning. Med hensyn til førtidspension fandt vi, at en højere alder var en vigtig risikofaktor, ligesom at mænd har en højere risiko for at få førtidspension. Højere uddannelse og større erhvervsgrad sænkede derimod risikoen. Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mange år, havde også en langt højere risiko for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Igen var det overvejende personer fra Mellemøsten, der havde højere risiko, mens personer fra Asien havde lavere risiko. For personer med flygtningebaggrund var risikoen højere, mens personer uden sprogproblemer havde lavere risiko. Endelig så vi, at den absolut største risikofaktor, som forventet, var psykisk sygdom efterfulgt af reumatiske sygdomme. Det mønster, som vores analyser har tegnet, er ganske klart. Hvis vi et øjeblik ser bort fra de metodiske forbehold, der er forbundet med en korrelationsanalyse, viser vores resultater, at man ville kunne øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, der har en god tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man kunne fjerne de barrierer, der er forbundet med psykisk sygdom. Der er to væsentlige problemer i forhold til denne konklusion. For det første ved vi ikke, om korrelationen udtrykker en faktisk årsagssammenhæng. For det andet ved vi ikke, hvilke mekanismer der gør, at personer, der behandles for en psykisk sygdom, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. En analyse, der retter sig specifik mod disse spørgsmål, kan derfor vise sig at være værdifuld. Et andet forhold, der springer i øjnene, er, at personer født i Mellemøsten klarer sig markant dårligere, selv efter at vi har taget højde for sproglige barrierer, uddannelse og opholdsgrundlag. Det forhold behøver ikke nødvendigvis at skyldes forhold ved individet, men kan være en konsekvens af samfundsmæssige barrierer. Vi kender ikke årsagen, men eksempler kan inkludere diskrimination eller manglende anerkendelse af indvandrernes kvalifikationer. Det er en kendt sag, at uddannelse er vigtigt for, hvordan man klarer sig i arbejdslivet, og det viser vores undersøgelse også. Hvis en indvandrer har fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, så er der ikke blot større chance for, at han eller hun deltager aktivt på arbejdsmarkedet, men også langt lavere risiko for, at vedkommende modtager overførselsindkomst. 8
9 Det sidste forhold, vi vil fremhæve, er, hvad de sproglige kompetencer betyder for tilknytningen til arbejdsmarkedet. For kvinder viste vores resultater, at bedre sprogkompetencer mindsker risikoen for at modtage overførselsindkomst. Men når vi så på lønmodtagerne generelt, var sproget helt uden betydning, hvis vi samtidig justerede for stilling og erhvervserfaring. Derimod var sprog meget vigtigt, hvis vi ikke tog hensyn til stilling og erhvervserfaring. En intuitiv forklaring kan være, at erhvervserfaring er vigtigere end sprog, men da vores indikator for sprogvanskeligheder er baseret på en ekstrapolation fra en lille stikprøveundersøgelse, er resultatet usikkert. 9
10 1 Baggrund På foranledning af Social- og Integrationsministeriet har KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (det tidligere AKF), udarbejdet nærværende analyse af, hvilke faktorer der har betydning for ikke-vestlige indvandrere, deres efterkommere samt etniske danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for analysen er, at der fortsat er en væsentligt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse set i forhold til danskere, som fx er dokumenteret af Social og Integrationsministeriet (2011). Konkret viser registeropgørelsen, at 55% af de mandlige ikke-vestlige indvandrere var i arbejde i januar 2010, mens det var tilfældet for 68% af de mandlige efterkommere og 79% af de danske mænd. For kvinderne er andelene henholdsvis 45% for indvandrere, 64% for efterkommere og 75% for danskere. Skævheden afspejles også i andelen, der modtager overførselsindkomster, såsom kontanthjælp eller førtidspension, hvor ikke-vestlige indvandrere også er overrepræsenterede. Vi kender ikke de præcise årsager til indvandrernes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, men nogle af de individuelle faktorer, vi undersøger i denne rapport, omfatter bl.a. uddannelse og sproglige kompetencer, men også psykisk og fysisk helbred, der kan være afgørende for flygtninge, som kommer til landet med traumatiske oplevelser i bagagen. KORA har for nylig udgivet en undersøgelse, der konkluderer, at indvandreres medbragte uddannelse udnyttes for dårligt på arbejdsmarkeds (Arendt, Nielsen & Jakobsen 2012). Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2006 blandt årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, der er kommet til Danmark som voksne flygtninge eller familiesammenførte før år Tallene viser, at mindre end halvdelen af indvandrerne helt uden uddannelse har et job, mens det er knap to tredjedele blandt de indvandrere, der har en uddannelse med fra hjemlandet. I modsætning hertil har 90% af de indvandrere, der har taget en dansk videregående uddannelse, og 75% af dem, der har taget en dansk erhvervsfaglig uddannelse, et job. Utilstrækkelige sprogkundskaber kan være en af årsagerne til, at de personer, der har medbragt en uddannelse fra hjemlandet, ikke i lige så høj grad har succes på arbejdsmarkedet, som de personer, der tager en dansk uddannelse. Her peger undersøgelsens resultater på, at gode danskkundskaber generelt gør det nemmere at få et job for personer med medbragt uddannelse, men også at det ikke er nok til at give bedre muligheder end for personer helt uden uddannelse. Med hensyn til det mentale helbred, så viser en opgørelse fra Danmarks Statistik (2011), at flygtninge fra krigshærgede områder på Balkan og i Mellemøsten er overrepræsenterede i førtidspensionsstatistikken sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere fra fredeligere områder. Vi ved, at godt halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension sker på baggrund af en psykisk lidelse, men for personer med ikke-vestlig herkomst var psykisk sygdom årsagen til knap trefjerdele af nye tilkendelser i I over halvdelen af disse tilfælde var diagnosen posttraumatisk stresssyndrom (Ankestyrelsen 2010). Diagnosen er bl.a. kendetegnet ved 10
11 koncentrationsbesvær og irritabilitet, men også ved at personen i stressende situationer kan reagere med frygt og hjælpeløshed. En international undersøgelse har vist, at prævalensen af post-traumatisk stresssyndrom er 10 gange højere blandt flygtninge end den aldersmæssigt tilsvarende stedlige befolkning (Fazel, Wheeler & Danesh 2005). Nærværende rapport undersøger, hvilken rolle en række faktorer isoleret set spiller, for indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ser bl.a. på, hvor meget uddannelse betyder under hensynstagen til en række forhold, der ellers kunne tænkes at have betydning. De forhold, der inddrages i denne analyse, omfatter bl.a. køn, alder, civilstand, børn, herkomst, sprogproblemer, opholdsgrundlag, erhvervserfaring i Danmark samt en række oplysninger om borgerens psykiske og fysiske helbred. Oplysningerne dækker hele befolkningen og stammer fra administrative registre. Vores fokus er på objektive karakteristika ved individet, og vi undersøger derfor ikke, hvordan subjektive faktorer (som eksempelvis motivation) eller overordnede samfundsforhold, såsom lovgivningen, påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet. Når vores resultater viser, at en ikke-vestlig indvandrer med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse har en 30-50% større chance for at være beskæftiget end en person med kun en grundskoleuddannelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at man ville kunne opnå en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt ved at indføre en politik, der øger uddannelsesniveauet blandt indvandrere. For at drage slutninger om kausale sammenhænge skal man også tage højde for, at personer, som tager en uddannelse, i udgangspunktet kan være forskellige fra personer, der ikke uddanner sig. Kort sagt, så skal resultaterne i denne rapport derfor tolkes som statistiske sammenhænge, korrelationer, der kan bruges i det videre arbejde med at kortlægge de egentlige årsagssammenhænge bag lav tilknytning til arbejdsmarkedet. I næste afsnit beskriver vi det datamateriale og den analysemetode, der er grundlaget for rapportens resultater. Derefter præsenterer og diskuterer vi analyseresultaterne. Rapporten efterfølges af en række bilag, der bl.a. viser følsomhedsanalyser. 11
12 2 Data og metode Vores formål er at undersøge, hvilke karakteristika ved individet der forklarer tilknytningen til arbejdsmarkedet for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig herkomst samt personer med dansk oprindelse. I dette kapitel beskrives, dels hvordan populationen i undersøgelsen er udvalgt dels de registre mv., der ligger til grund for de forklarende variable, som vi har med i analysen af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi diskuterer også konstruktion af de vigtigste variable, der indgår i de regressioner, som vi præsenterer i de følgende afsnit. Kortfattet beskrives også den statistiske metode, vi anvender, og hvordan resultaterne skal fortolkes. I sidste del af afsnittet gennemgås fordelingen af de variable, der er benyttet i analyserne, og vores forventninger om, hvordan de påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet, diskuteres. Datamaterialet omfatter alle personer bosiddende i Danmark henholdsvis i år 2006 og år Da vores fokus er tilknytning til arbejdsmarkedet to år senere, udvælger vi personer, der to år senere er i alderen år. Normalt medregnes alle årige i arbejdsstyrken, men vi ser kun på personer mellem 25 og 59 år, idet erhvervsfrekvensen er højst for denne gruppe. 1 Personer på en permanent overførselsindkomst er ikke inkluderet i undersøgelsen, fordi de har forladt arbejdsmarkedet for bestandig (og vender kun tilbage i ubetydelig grad). Vi har defineret modtagere af permanent overførselsindkomst som førtidspensionister og personer, der modtager fleksjobrelaterede ydelser. Personer under uddannelse eller personer på barsels- eller sygeorlov er inkluderet i analysen, fordi de vil eller kan indtræde i arbejdsstyrken på et senere tidspunkt (selvom de ikke for øjeblikket står til rådighed). Indvandrere og efterkommere har oprindelse i ikke-vestlige lande, som bl.a. omfatter lande i Mellemøsten, Østeuropa (tidligere østbloklande), Asien, Afrika og Sydamerika. Vi benytter samme definitioner som Danmarks Statistik. Således er en indvandrer defineret ved at være født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere er derimod født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Findes der ingen forældreoplysninger, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Personer med dansk oprindelse er personer, uanset fødested, der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Den udvalgte population for 2009 omfatter godt 2,3 mio. personer, hvoraf 92% er af dansk oprindelse, 7,4% er ikke-vestlige indvandrere, mens 0,6% er efterkommere. Som det beskrives nedenfor, operationaliserer vi bl.a. et individs tilknytning til arbejdsmarkedet ved at se på lønnen og risikoen for at gå på førtidspension. For at sikres os mod, at de variable, hvormed vi vil forklare lønindkomsten, faktisk er konsekvenser af lønnen snarere end det omvendte fx kan dårligt helbred være en konsekvens af lav løn lige så vel som det 1 I 2011 var erhvervsfrekvensen 72-85% for aldersgrupperne mellem 25 og 59 år, mens den for årige var 46-64% og 47% for årige. Kilde: Statistikbanken.dk. 12
13 kan være årsag til lav løn så bruger vi indkomstoplysninger, der minimum er et år nyere end de forklarende variable. 2 Havde vi brugt data fra samme år, så ville vi ikke kunne kende forskel på konsekvens og årsag. 3 De senest tilgængelige data for lønindkomst (pr. juni 2012) er opdaterede indtil medio De forklarende variable, vi benytter i analysen, kommer fra Danmarks Statistiks IDAregister, Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, Sundhedsstyrelsens Landspatientregister samt Sygesikringsregisteret. Udfaldsvariablene er konstrueret på baggrund af information fra eindkomstregisteret og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Fra IDA trækker vi oplysninger om alder, køn, civilstand, hjemmeboende børn, bopæl, uddannelse, stilling, hovedbeskæftigelse, sektor, erhvervsgrad, årsledighedsgrad, langvarigt sygefravær, indvandringsdato og oprindelsesland. Ud fra de oplysninger om hver borgers årsledighedsgrad (se beskrivelse i næste kapitel), der ligger i vores datasæt, genererer vi en variabel, der måler, hvor høj den lokale arbejdsløshed er i kommunen, hvor borgeren bor. Vi genererer også en variabel, der måler, hvor stor en andel ikke-vestlige indvandrere udgør af befolkningen i bopælskommunen. For hver person i vores datasæt angiver disse to variable, i hvilket kvintil personens bopælskommune ligger. Vi er også interesserede i at kontrollere for, om en indvandrer er flygtet til Danmark. Fra Danmarks Statistiks befolkningskontor har vi fået leveret oplysninger om indvandrernes opholdsgrundlag. Disse oplysninger er dannet ved dels at se på faktuelle oplysninger, hvis de eksisterer, og dels ved at se på, hvilket år en person er indvandret, og hvilket land hun kom fra. Variablen er nærmere beskrevet i Danmarks Statistiks publikation Indvandrere i Danmark 2008, som findes online. På den baggrund kan vi opdele indvandrerne i dem, der er flygtet hertil, og restgruppe bestående af alle andre. Lægemiddelstatistikken indeholder oplysninger om salget af receptpligtige lægemidler i Danmark. Lægemidlerne er kategoriseret efter WHO s adaption af det norske ATC-system. Denne anatomisk-terapeutiske klassifikation inddeler kroppen i en række forskellige systemer og klassificerer lægemidlet efter, hvilket system det har virkning på. Vores datasæt indeholder ikke oplysninger om alle ATC-koder, men kun dem der vurderes at være vigtige i en arbejdsmarkedssammenhæng. I Landspatientregisteret finder man oplysninger om udskrivninger af personer, der har været i behandling på et hospital. Patienterne kan enten have været indlagt, i ambulant behandling eller på skadestuen. Vi benytter ikke oplysninger om sidstnævnte i denne rapport. Som helbredsindikator bruger vi oplysninger om den aktionsdiagnose, der er tilknyttet udskrivningen. Hver person kan altså godt have flere forskellige diagnoser over et år, men hver enkelt udskrivning har kun én aktionsdiagnose. Diagnoserne er klassificeret efter det internationale ICD-10 system. 2 3 De forklarende variable er oftest målt pr. november 2009, mens lønnen fx måles mellem januar og juni Selvom vi har lagget de forklarende variable i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen, så kan vi alligevel ikke fortolke resultaterne som årsagssammenhænge. De laggede variable er nødvendige for at sikre os imod omvendt kausalitet, men de er ikke tilstrækkelige til, at sammenhængen er kausal, da der stadig kan være uobserverede sammenhænge, som vi ikke har kontrolleret for. 13
14 Oplysninger om kontakter til læger (ydere) under den offentlige sygesikring er klassificeret efter lægens speciale. De individbaserede lønudbetalinger inklusive ATP-bidrag og personalegoder stammer fra eindkomstregisteret. Data er rapporteret månedligt og er tilgængelige fra og med januar 2008 til og med juni Vi benytter kun lønsummen for januar til juni 2011 og fra januar til juni 2008 (begge måneder inklusive). I vores hovedanalyse analyserer vi, hvorvidt summen af de registrerede lønudbetalinger i første halvår af 2011 overstiger et defineret niveau. I en sekundær analyse ser vi på lønnen i perioden januar til juni Sidstnævnte analyse repræsenterer perioden, før krisen slog i gennem, mens hovedanalysen repræsenterer perioden under krisen. 4 For at undersøge, hvad der kan være forklaringen på den større tilbøjelighed til, at indvandrerne overgår til førtidspension, bruger vi DREAM-databasen (version 28). Denne database indeholder ugentlige oplysninger for borgere, der modtager offentlige overførsler. For vores 2006-udtræk af årige i arbejdsstyrken ser vi således på, i hvilket omfang de overgår til førtidspension (kode 783) i perioden 2007 og indtil primo Sekundært benyttes DREAM også til at danne en indikator for, om en person i en given uge er selvforsørget eller ej (analysen findes i bilag 4). En person defineres som værende selvforsørgende, hvis hun ikke modtager nogen offentlig overførselsindkomst. 5 Medborgerskabsundersøgelsen er den sidste datakilde, vi anvender. Det er et survey foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Fra denne undersøgelse udtrækker vi godt besvarelser angående den ikke-vestlige indvandrerbefolknings selvvurderede sprogproblemer. Spørgsmålene handler om folks (selvvurderede) evne til at forstå det danske sprog i medierne, i kontakten med kommunen og på arbejdet, men også interviewerens registrering af eventuelle kommunikationsproblemer under samtalen. Ud fra disse besvarelser har vi konstrueret en indikatorvariabel, som angiver, om borgeren har oplevet sprogproblemer eller ej. Denne variabel linkes via CPR-nummeret med ovennævnte registeroplysninger. Derpå kører vi en regression, hvor vi forklarer sprogvariablen med nøjagtig de samme forklarende variable, som vi bruger i vores øvrige analyser blot består stikprøven kun af personer, som er et subset af vores samlede population. På baggrund af resultaterne kan vi give et kvalificeret bud på, i hvor høj grad hver person i hele indvandrerpopulationen oplever vanskeligheder med det danske sprog, selvom vi altså kun har faktiske sprogoplysninger fra et meget lille udsnit. Vi går her ikke i detaljer med denne model, men henviser den interesserede læser til Bilag 1: Konstruktion af sprogindeks. Alle analyser i denne rapport benytter binære logistiske regressionsmodeller. Ideen bag en regressionsanalyse er illustrereret i Figur 2.1. Figuren viser, at forskellige forhold kan påvirke arbejdsmarkedstilknytningen. Vores undersøgelse omfatter kun et mindre udsnit af alle 4 5 Den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent steg fra et niveau på omkring 3,3% i forsommeren 2008 til omkring 6% i forsommeren Fra efteråret 2009 og indtil omkring april 2010 steg arbejdsløsheden igen fra omkring de 6% til godt 7,5%. Kilde: Eurostat og Google Public Data. Det er vigtigt at være opmærksom på, at marginaliserede befolkningsgrupper, der i registeret optræder som selvforsørgende (dvs. uden offentlig overførselsindkomst), ikke nødvendigvis er lønmodtagere; de kan i højere grad være forsørget af ægtefællen, arbejde sort eller bedrive kriminalitet. 14
15 de tænkelige forhold, der kan være bestemmende for, om en person arbejder eller ej. Vores fokus ligger på karakteristika ved individet selv (illustreret med en mørkere farve i figuren) og fx ikke efterspørgselsforhold eller politisk bestemte forhold såsom kompensationsgraden eller den aktive arbejdsmarkedspolitik. I en binær model er udfaldsvariablen (også kaldet y eller venstresidevariablen) altid lig med nul eller en. Udfaldsvariablen er den variabel, der beskriver personens arbejdsmarkedstilknytning. De forklarende variable (ofte kaldet x eller højresidevariablen) kan i princippet både være binære og kontinuerte. Et eksempel på en binær forklarende variabel er køn, som er lig med en vis person og er en mand, og nul hvis det er en kvinde. Alder er et godt eksempel på en variabel, der kan modelleres kontinuert. For at gøre fortolkningen lettere har vi dog valgt, at modellere stort set alle forklarende variable som binære indikatorer. Således inkluderer vores modeller seks indikatorer for femårsaldersgrupper (25-29, 30-34, 40-44, 45-49, og 55-59), mens den syvende kategori (35-39 år) tjener som reference. At være reference betyder, at vores resultater viser, hvordan eksempelvis en årig person klarer sig på arbejdsmarkedet relativt til en årig. Logistiske regressionsmodeller benyttes, når man skal modellere sandsynligheder. I vores tilfælde er vi interesserede i at vide, hvordan en forklarende variabel påvirker sandsynligheden for, at en person tjener over et vist beløb, ikke har nogen lønindkomst eller tilkendes førtidspension mv. I vores analyser rapporterer vi såkaldte odds-ratioer, da de er nemmest at fortolke. Hvis 55% af alle mandlige indvandrere eksempelvis er i beskæftigelse, mens det er 50% af kvinderne, så vil odds-ratioen for mænd være 1,1. Hvis odds-ratioen er 1,0, så betyder det, at sandsynligheden er den samme i begge grupper. Vi vil ikke gå i detaljer med den statistiske metode, vi benytter, men i stedet henvise den særligt interesserede læser til den engelsksprogede litteratur på området (fx Wooldridge (2009) eller lignende). 15
16 Figur 2.1 Illustration af ideen bag en regressionsanalyse Personlige barrierer Helbred Familie Økonomiske incitamenter Kompensation Forsørger Jobsøgning (kvantitet og kvalitet) Social kapital Netværk Normer Diskrimination Human kapital Uddannelse Erhvervserfaring Tilknytning til arbejdsmarkedet Øvrige forhold 16
17 3 Beskrivende statistik Tabel 3.1 viser fordelingen af de demografiske og socioøkonomiske variable, som vi bruger i analysen. Tabellen viser, at de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere generelt er yngre end personer med dansk oprindelse. 6 Eksempelvis er knap 18% af de ikke-vestlige indvandrere i alderen år, mens det er tilfældet for 43% af efterkommerne mod kun knap 12% af danskerne. Generelt er flere indvandrere i aldersgrupperne år, mens færre er i aldersgrupperne år sammenlignet med danskerne. Samtidig er andelen af mænd lidt højere blandt danskere end blandt indvandrere. Beskæftigelse, alder og køn hænger sammen af mange forskellige grunde. Blandt andet på grund af uddannelse og helbred er det sådan, at helt unge og ældre har lavere erhvervsfrekvens. Vi kontrollerer både for uddannelse og helbred, men forventer stadig, at unge og ældre har lavere arbejdsmarkedstilknytning, hvis fx disse grupper har større præferencer for fritid frem for arbejde. For danskernes vedkommende er knap 48% af populationen ikke gift, mens det kun er tilfældet for godt 37% af indvandrerne på trods af, at de er yngre. Personer, der ikke er gift, er enten enlige (dvs. ugifte eller samboende), fraskilte, enker mv. Ægteskabsfordelingen kan være udtryk for andre kulturelle traditioner og værdier, og således kan det også være et mål for et mere konservativt familie- eller kønsrollemønster. Man må også forvente, at det er en selekteret grupper af personer, som finder en partner at indgå ægteskab med, hvorfor denne selektion vil komme til udtryk i resultaterne. Denne selektion kan ske på baggrund af karakteristika som fx evner og sociale kompetencer, der ellers kan være uobserveret i vores registerdata, men som er potentielt vigtige for arbejdsmarkedstilknytningen. Eksempelvis for mandlige indvandrere kunne en hypotese også være, at ægteskabet fører til forsørgerforpligtelser, hvorfor vi vil forvente, at ægteskab påvirker beskæftigelsen i positiv retning. Da flertallet af populationen har indgået ægteskab, så er gifte personer referencegruppen i analyserne. Ligeledes kan fertiliteten udtrykke både selektion og forsørgerforpligtelse. Blandt indvandrerne ser vi en større andel med mange hjemmeboende børn under 18 år. Hvor andelen af indvandrere med tre eller fire og flere hjemmeboende børn er henholdsvis 11,3% og 6,4%, er de tilsvarende tal for danskerne 7,6% og 1,3%. Vi forventer, at indvandrerkvinder med mange børn har en lavere beskæftigelse, fordi deres samlede nytte at passe børnene hjemme overstiger den hypotetiske lønindkomst fraregnet udgifter til børnepasning. På grund af negativ selektion forventer vi, at personer, der ikke har børn, har en lavere beskæftigelse. 6 Bemærk, at når vi taler om danskere, så mener vi personer med dansk oprindelse. Dette gælder i hele rapporten. 17
18 Med hensyn til årsledighedsgrad, måles det som den andel af året (2009), hvor personen har været ledig, relativt til den andel af året, hvor personen har været i arbejdsstyrken. 7 Vi forventer, at personer med højere årsledighed efterfølgende har en lavere beskæftigelse og løn primært på grund af, at der er tale om en selekteret gruppe, der også de tidligere år har haft høj ledighed, men også fordi markedsværdien af deres kompetencer forringes under ledighedsperioden. Erhvervsgraden måler antal års erhvervserfaring siden Unge samt personer, der er indvandret for nylig, har lavere erhvervserfaring, men disse forhold kontrolleres der for i regressionerne, hvorfor eventuelle niveauforskelle opfanges af fx indikatoren for, hvor længe en indvandrer har opholdt sig i landet. Fordelingen af erhvervsgraden i data for danskere er nærmest uniform, mens den for indvandrere er meget skæv, sådan at kun få har en mellemhøj eller høj erhvervsgrad. Sygedagpenge måler, om en personer har haft sygefravær ud over arbejdsgiverperioden, som dengang på var to uger. Det betyder, at vi kun måler sygefravær, der er af længere varighed. Flere indvandrere og efterkommere har mere langtidssygefravær end danskere og har dermed fået udbetalt sygedagpenge. Hvis man har haft et langt sygefraværsforløb, kan det både skyldes dårligt helbred, men fordi der er tale om en forsikringsordning, kan der også være tale om personer, der har høje præferencer for fritid. I den engelsksprogede forsikringslitteratur er der to centrale begreber: adverse selection og moral hazard. Den moralske hazard opstår, fordi forsikringstageren har et lavere incitament til at være agtpågivende, når han allerede har tegnet en forsikringspolice. Men han har ikke kun laverer incitament til at være forsigtig med sit helbred. Han får også et incitament til at snyde sit forsikringsselskab. Da forsikringsselskabet i dette tilfælde er staten, og da forsikringen dækker alle danskere (den er universel), så er der ikke nogen advers selektion. Advers selektion optræder, hvis der er en systematik i, hvilke borgere der tegner en forsikring. Vi inkluderer to variable, der indikerer, om borgeren bor i en kommune med en høj ledighed eller en stor andel af indvandrere. En høj lokal ledighed kan være et signal om en lav efterspørgsel efter arbejdskraft, mens en høj andel af indvandrere kan være et signal om et rummeligt arbejdsmarked, eller det kan indikere tilstedeværelsen af sociale netværk, som kan bruges i beskæftigelsessammenhæng. Vi kontrollerer samtidig for, om personen bor i København eller på Frederiksberg, i en af kommunerne på den københavnske vestegn, eller i Aarhus, Aalborg og Odense, da koncentrationen af indvandrere i disse kommuner er højere end i de øvrige provinskommuner. Den højere indvandrerkoncentration kan være udtryk for en positiv selv-selektion, sådan at indvandrere, der er mere motiverede til at finde et job, fx bosætter sig i en kommune med et større arbejdsmarked. I analysen af førtidspension skal kommunevariablene snarere tolkes som udtryk for forskellig lokal tilkendelsespraksis. 7 Se nærmere beskrivelse af variablen arledgr i Danmarks Statistiks onlinedokumentation. ( I regressionsanalysen kan det være et problem, at årsledighedsgraden for personer, der har en lavere arbejdsmarkedstilknytning, er undervurderet. Således har fx 80% af kontanthjælpsmodtagerne og 83% af de øvrige uden for arbejdsstyrken en årsledighedsgrad på nul. Til sammenligning gælder dette kun for 92% af lønmodtagerne på mellem- og grundniveau. Vi ville altså forvente, at årsledighedsgraden var relativt højere for kontanthjælpsmodtagere og øvrige uden for arbejdsstyrken. Men da vi i tillæg kontrollerer for disse stillingskategorier, så skulle niveauforskellene bliver opfanget af disse indikatorer. 18
19 Bemærk, at kommunens indvandrerandel og variablen Lokal ledighed ikke, som de øvrige variable, skal tolkes som procent, da de er opgjort i kvintiler. Et 1-tal betyder således, at borgeren bor i en kommune, hvor ledigheden er blandt den laveste femtedel, mens et 5-tal betyder, at ledigheden er i den højeste femtedel. Før vi taler indvandrere og uddannelsesstatistik, er det nødvendigt at bemærke, at statistikken er ufuldkommen: Der er en høj andel indvandrere godt 22% for hvem der ikke findes oplysninger om den højeste fuldførte uddannelse. I analyserne kontrollerer vi for det ved hjælp af en indikatorvariabel, som er lig med en, hvis der ikke foreligger nogen oplysninger om uddannelsesniveauet, og ellers nul. For både indvandrere og efterkommere er der et klart uddannelsesmæssigt efterslæb relativt til danskerne. Således har 28% af indvandrerne og 35% af efterkommerne højst fuldført en grundskoleuddannelse. Imidlertid så vi ovenfor, at indvandrerne er meget yngre, hvorfor de muligvis med tiden indhenter efterslæbet. For efterkommerne er der imidlertid stort set lige så høj en andel, som har fuldført en lang videregående uddannelse, som hos danskerne knap 1/10. Vi forventer, at uddannelse både er et signal om produktivitet og evner, men også at uddannelse giver kompetencer, som efterspørges af markedet. Tabel 3.1 Fordeling af demografiske og socioøkonomiske variable (2009) Danskere Indvandrere Efterkommere Procent Alder: år 11,7 17,8 43, år 12,7 18,0 35, år (B) 15,1 17,2 18, år 15,5 16,8 2, år 16,8 14,5 0, år 14,5 9,8 0, år 13,7 5,9 0,5 Køn: Mand 50,9 47,5 50,5 Civilstand: Ikke gift 47,6 37,3 54,3 Ingen hjemmeboende børn 46,1 43,0 51,5-1 barn 20,2 18,4 18,5-2 børn (B) 24,8 20,9 20,2-3 børn 7,6 11,3 7,5-4 børn eller flere 1,3 6,4 2,3 Årsledighedsgrad i 2009: Ikke ledig (B) 87,3 80,5 77,4 - Mellem 1 og 19% 6,4 8,7 10,1-20% eller derover 6,3 10,8 12,4 Erhvervsgrad fra 1980: Under 33% (B) 35,8 86,0 88,6 - Mellem 33 og 66% 32,3 12,1 10,7 - Over 66% 31,9 1,9 0,7 Har modtaget sygedagpenge i ,6 15,7 18,5 Bopælskommune: København 12,6 25,3 33,6 - Vestegnskommuner 6,8 14,9 26,3 - Aarhus 5,8 7,6 5,8 19
20 Danskere Indvandrere Efterkommere Procent - Aalborg 3,8 3,1 0,8 - Odense 3,4 4,4 4,4 - Alle øvrige kommuner (B) 67,6 44,7 29,1 * Indvandrerandel i kom. (kvintil; 1/lav, 5/høj) 3,5 4,2 4,6 * Lokal ledighed (do.) 3,2 3,3 3,4 Højeste fuldførte uddannelse: Grundskole (B) 18,7 28,2 34,6 - Gymnasial uddannelse 6,1 9,9 12,1 - Erhvervsfaglig uddannelse 28,0 18,9 18,2 - Kort videregående uddannelse 17,4 6,4 12,7 - Mellemlang videregående uddannelse 15,5 7,3 8,3 - Lang videregående uddannelse 9,3 6,1 9,6 - Ikke kategoriseret uddannelse 3,7 0,6 0,9 - Manglende uddannelsesoplysninger 0,7 22,3 3,5 Stilling: Lønmodtager på mellem- eller grundniv. (B) 50,9 25,0 41,4 - Topleder eller lønmodtagere på højeste niveau 17,5 5,5 9,6 - Øvrige lønmodtagere 11,8 21,4 11,2 - Selvstændig 5,8 5,9 5,2 - Ledige (uge 48) 3,4 5,8 6,8 - Syge- og barselsdagpenge 1,8 3,1 4,2 - Aktivering og rehabilitering 2,3 5,8 4,4 - Kontanthjælp og integrationsydelse 1,6 9,8 3,7 - Øvrige uden for arbejdsstyrken (1) 2,8 15,1 7,7 - Under uddannelse 2,1 2,6 5,9 Antal personer * indikerer, at variablen ikke er i procent. (B) henviser til referencegruppen i de efterfølgende regressionsanalyser. (1) Se definition af pstill -variablen i Danmarks Statistiks Højkvalitetsdokumentation, som findes online. Hvis sandsynligheden taler for, at en person, der i dag er lønmodtager, også vil være lønmodtager om to år, så virker det sandsynligt, at en persons stilling i 2009 generelt vil være en stærk prædiktor for hans beskæftigelse eller lønindkomst i Man kan derfor diskutere, hvorvidt en persons stilling er en relevant information at tage med i denne analyse af arbejdsmarkedstilknytningen, fordi stilling netop beskriver beskæftigelsen eller arbejdsmarkedstilknytningen, hvilket samtidig er det, vi forsøger at forklare. På en måde kan man sige, at vi, ved at inddrage stillingsoplysninger, risikerer at forklare en persons arbejdsmarkedstilknytning med hans arbejdsmarkedstilknytning. Spørgsmålet er, om eksempelvis nuværende ledighed forringer et individs fremtidige beskæftigelsespotentiale igennem strukturelle sammenhænge, eller det blot er en ren statistisk sammenhæng, som skyldes uobserverede forhold, der påvirker ledighedsrisikoen, men ikke påvirkes af ledighed i sig selv (Heckman & Borjas 1980). Eksempler på uobserverbare faktorer kan være individets motivation og evner. Begge er korreleret over tid og indfanges ikke nødvendigvis af uddannelse eller nogle af de øvrige kontrolvariable i vores undersøgelse. 20
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereBenchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland
Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation
2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mereBILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland
TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse
Læs mereOpgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIndvandrerne og arbejdsmarkedet
Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereGrupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013
Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Klyngeanalyse Kvantitativ analyse til gruppering af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere 02. januar 2018 Viden og Analyse/CCFC 0 Sammenfatning I
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere