KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?"

Transkript

1 KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? GENERELLE OVERVEJELSER Mange unge er ikke særligt interesserede i politik, og politikere har et dårligt ry hos dem. Dette er uheldigt, fordi de unge skal kunne tage del i det demokratiske beslutningssystem for at varetage deres interesser (et projekt, som er hjerteblod for samfundsfag). Og det er uretfærdigt, fordi politikerne hverken er korrupte eller dumme, men har reelle problemer med at agere som ansvarlige beslutningstagere i en række svære situationer som ikke bliver lettere i det globale informationssamfund med EU (et tema, som tages op i kapitel 5). Jeg har beskrevet det politiske apparat som en beslutningsmaskine (ud fra en Easton light model) en beslutningsmaskine, som både skal fungere på et demokratisk grundlag og skabe effektive løsninger på nutidens problemer. Denne beslutningsmaskine kan sammenlignes med situationen for det enkelte menneske eller virksomhed, som modtager en lang række input i form af krav og forventninger, som forarbejdes til beslutninger, som sendes tilbage til omverdenen. Hvis personen (den enkelte elev?) eller virksomheden (Coca-Cola?) magter denne proces, så er der succes ellers er der fiasko (SAS?). Det er mit håb, at denne sammenligning både kan bidrage til at fange elevernes interesse for det komplicerede politiske kredsløb, og samtidig skabe forståelse for - og måske accept af demokratiets og politikernes problemer. Afsnit 4.2. giver overblikket over det politiske kredsløb, og ideen er, at man senere skal vende tilbage til figur 4.1, hver gang man afslutter et emne, således at eleverne kan se tingene i sammenhæng. Denne sammenhæng skulle gerne styrkes af arbejdsspørgsmålene lige før afsnit 4.7 og i afsnit 4.8. Hvis man skal forkorte i gennemgangen af politik, så tilrådes det, at 4.2 altid gennemgås, medens man kan skære i udvalgte dele af resten af kapitlet. Politik kommer bedst til sin ret, når man udvælger et tema og bearbejder dette i et politiske kredsløb enten samtidig med gennemgangen af kredsløbet eller som et selvstændigt projekt efter politikforløbet. Her vil det være fint, hvis der var mulighed for at vælge et tema, som stod i sammenhæng med kapitel 1, således at tilpasning og påvirkning ikke kun blev overskrifter. Jeg har selv anvendt de fremmede som tema, og det går fint. Men det er helt afgørende at fange elevernes motivation og den aktuelle debat og en del elever er måske trætte af at snakke om fremmede efter de mange diskussioner i kapitel 1. Men så er der jo næsten altid nogle aktuelle spændende politiske diskussioner, som man kan tage fat i. Og bruge som afsæt for møde med de lokale politikere eller besøge Borgen. DE ENKELTE AFSNIT. Afsnit 4.1: Principperne (én timeblok på 90 minutter) 1. Hvad forstås ved direkte demokrati, og hvorfor er det urealistisk i de moderne samfund? 2. Hvad forstås ved repræsentativt demokrati, og hvilke problemer giver dette? 1

2 3. Hvad er ideen i magtdelingslæren, og hvilke fordele og ulemper er der ved magtdeling? 4. Redegør for de to ben i menneskerettighederne og overvej svaghederne omkring retsbeskyttelsen for de danske borgere. Afsnittet lægger vægt på at sammenkoble ideen om det repræsentative demokrati med ideologien bag markedsøkonomien. Afsnit 4.1. om principperne og den historisk-ideologiske baggrund er efter min opfattelse meget vigtige, og passer smukt til et tværfagligt samarbejde med historie (igen kulturfag og AT-forløb). Men man kan godt gennemgå det danske politiske kredsløb uden afsnit 4.1, hvis klassen har meget stor modstand mod politik. Ad spørgsmål 1 og 2: Der er 2 indskudte spørgsmål i teksten (De fleste vestlige lande lever op til kravene om, at staten ikke må blande sig i borgernes frie valg. Men hvem vinder disse valg hvorfor er der ingen sorte eller kvinder, som er blevet præsident i USA) og (Skal vi have flere folkeafstemninger eller skal de valgte politikere bestemme, hvad der er bedst for folket?) - som kan bruges til at skabe en debat om problemerne omkring repræsentativt og direkte demokrati. Bemærk, at der næsten altid er nogle herlige videoer om valgene i USA! Men man kan også nævne rekrutteringen af danske politikere hvor mange af topfolkene i socialdemokratiet er arbejdere og hvorfor ikke? (og hvad med bønderne i Venstre?). Og hvor mange er DJØF ere? I forlængelse af overvejelserne omkring direkte demokrati kan man diskutere fordele og ulemper ved et IT-demokrati, hvor et udvalg af borgere kunne få indflydelse på lovgivningen. En artikel: Er folkeafstemninger et gode eller et onde? (Vejle amts folkeblad ) Ad spørgsmål 3: Overvejelserne i afsnittet om magtdeling kan måske perspektiveres med et billede af Yoko Ono foran en plakat, som viser antallet af dræbte i USA siden Lennons død (Politiken ) jeg har selv søgt at få billedet med i bogen, men kvaliteten var for ringe til at gengive i en bog. Bemærk også artiklen om Advokaternes paradis (Politiken ) omkring forholdet mellem individ og fællesskab i USA. Ad spørgsmål 4: Afsnittet om menneskerettigheder peger direkte tilbage til den ideologiske debat om staten og friheden i kap 2.4. Mange elever er meget optaget af de forhold, som folk i andre lande lever under, og der er meget materiale, som kan give grundlag for et projekt om menneskerettigheder? I afsnittet har jeg understreget problemerne omkring retssystemet i det danske retssystem og måske trukket linierne lidt hårdt op, særligt med billedet af politifolkene? Håber er, at det kan være lidt af en øjeåbner for vore elever, som jo normalt netop ikke kommer i forbindelse med retssystemet som den svage part (jf. også kap 1.5 om ulighed og retssystemet). Og det kan give anledning til en debat og en sund skepsis over for billedet af Danmark som den rene idyl og det forbillede, som har ret til at sætte andre lande i skammekrogen. 2

3 Diskussionen om sammenhængen mellem domstole og justitsministeriet kan underbygges med en artikel i Politiken af : Hver tredje dom i Østre Landsret for streng. Eller artiklen om Den danske retsstat (Politiken ) noget forældet og lidt lang, men interessant, fordi den i et vist omfang kommer ind bag murene i det uformelle system. Andre artikler: Statsadvokaten gransker Ungdomshus-rydning (+0litien ) Politi ransagede uden kendelse (Ekstra Bladet ) Måske er der grundlag for et smukt lille projekt om det danske retssystem? Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4: Det politiske kredsløb og vælgernes ønsker (mindst én timeblok på 90 minutter) 1. Redegør for ideen i det politiske kredsløb og gennemgå kort de forskellige elementer i kredsløbet. Find eksempler på, at det er svært at etablere og fastholde et demokratisk politisk kredsløb. 2. Beskriv politikernes dilemmaer, når de skal opfylde vælgernes krav 3. Beskriv forskellen mellem flertalsvalg og forholdstalsvalg og overvej fordele og ulemper ved disse valgmåder. 4. Beskriv vælgernes andre inputmuligheder: Meningsmålinger, politiske paneler, offentlig debat og politiske forbrugere diskuter fordele og ulemper omkring disse inputmuligheder. Der er tale om en forholdsvis koncentreret blok, hvor det kan blive lidt svært at nå hele stoffet i så fald vil jeg klart tilråde, at man sænker tempoet og accepterer, at man ikke når hele stoffet ellers risikerer man at tabe en del stille elever, som så aldrig kommer rigtig med i resten af politik-forløbet (og det er jo afgørende for den politiske dannelse). Hvis man bruger gruppearbejde, at må det tilrådes, at man lader hver gruppe arbejde med hver sit spørgsmål ellers bliver det håbløst for grupperne at komme igennem på en rimelig tid. Men det forudsætter naturligvis, at der gives GOD tid til opsamling på tavlen. Ad spørgsmål 1: Ideen er at opstille det skelet, som resten af politik-afsnittet skal hænges op på. Så komponenterne skal nævnes, men man skal ikke gå i detaljer det kommer senere. Karen Jespersen citatet lægger op til en VIGTIG debat om betydningen af sammenhængskraft (og social kapital ). Det klassiske eksempel på sammenbruddet af et demokratisk system er nazisternes magtovertagelse i Tyskland en begivenhed, som mange elever trods alt har en vis viden om. Men man kan jo også diskutere årsagerne til, at Rusland (endnu) har fastholdt de grundlæggende elementer i et demokratisk system. Eller overveje, hvorfor de afrikanske eller muslimske lande har haft så svært ved at udvikle stabile demokratiske politiske kredsløb. Ad spørgsmål 3: 3

4 Efter gennemgangen af valgmåderne vil jeg foreslå en lærergennemgang på tavlen af det danske system det tager alt for lang tid og frustrerer eleverne at prøve selv at finde ud af dette besynderlige men funktionelle system. Ad spørgsmål 4: Eksemplet med Tyrkisk medlemskab af EU er dobbelt interessant: Dels kan det bruges som et eksempel på, hvordan en formulering kan ændre besvarelserne dels et eksempel på ét af de områder, hvor den politiske elite ikke er meget for at lytte til befolkningen (generelt EU og særligt spørgsmålet om Tyrkiet/muslimer) altså et eksempel på konflikt befolkning/elite, direkte/repræsentativt demokrati. Afslut timeblokken med KORT at placere hovedlinierne i forhold til figur 4.1. Nogle artikler: Tillidssamfundet (Weekendavisen ) Netværk. Danskere er en flok ligustersocialister (Politiken ) Hvad er meningen? (Politiken ) Smørelse. Demokratiets onde fætter slår til (Politiken ) Afsnit Delmængderne i det politiske kredsløb (4 timeblokke på hver 90 minutter) Disse afsnit graver sig ned i de enkelte dele af det danske politiske system, og det må blive en forholdsvis traditionel gennemgang. Prøv at finde nogle aktuelle artikler, som kan rejse relevante diskussioner og husk i hver eneste timeblok at vente tilbage til figur 4.1 for at sikre sammenhæng og overblik. Afsnit 4.5: De politiske partier (én timeblok) (Lektie: 4.5 frem til interesseorganisationer og græsrodsbevægelser) 1. Redegør for de politiske partiers placering i det politiske system i industrisamfundet 2. Redegør for de forskellige forklaringer på partiernes problemer i informationssamfundet herunder særligt Det nye vælgerlandskab 3. Redegør for modellen i figur 4.2 og brug modellen til at forklare socialdemokraternes problemer. Der er lidt mindre stof i denne timeblok så bliver der også tid til at samle op fra sidste timeblok, hvor man måske ikke nåede det hele? Bemærk, at fremstillingen ikke rummer en beskrivelse af organisationen i de politiske partier jeg har vurderet, at dette emne ikke var så vigtigt, at jeg ville risikere elevernes motivation på denne sag. Ad spørgsmål 3: Bogen har måske lidt mange eksempler ud fra en socialdemokratisk vinkel. (fordi de socialdemokratiske problemer er så åbenbare og derfor lette at forstå for eleverne). 4

5 Derfor er det vigtigt at præsentere sagen fra andre sider f eks ved at indsparke følgende spørgsmål i selve timen: Brug figur 4.2 til at undersøge de problemer og muligheder, som Anders Fogh Rasmussen som leder af Venstre (samt statsminister) står over for. Ovenstående arbejdsspørgsmål kan også anvendes på andre partier (meget gerne konservative eller Dansk folkeparti eller Ny Alliance?), men man kan naturligvis også bare tage en helt aktuel sag, hvor et eller flere partier må afveje deres politik ud fra figur 4.2 Nogle artikler: Der er byttet om på højre og venstre (Politiken ) Nypolitik. KR til overklassen. V til folket. Og Pia til arbejderne (Politiken ) Har partierne en fremtid? (De bergske blade ) 4.5 og 4.6: Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og massemedier (én timeblok) 1. Beskriv interesseorganisationerne, græsrodsbevægelserne og NGO erne og vurder deres rolle i det politiske system. 2. Redegør for de tre massemedieteorier (kanyle, opinionsleder og marked) og diskuter massemediernes rolle i forhold til det politiske system. Kommentar: Spørgsmål 1: Problemerne omkring NGO erne er trukket ret hårdt op for at skabe debat om godhedsindustrien. Der findes en meget ubehagelig video om nødhjælpsorganisationerne i Rwanda ("Nødens Købmænd" på TV2 - Faktoeren ) hvis man altså stadig kan få fat i denne video. Jeg har i øvrigt hørt betegnelsen sexede om billeder af nødlidende børn, fordi sådanne billeder er så gode til at skaffe bidrag. Hvis der er tid, så kan man som afslutning på afsnit 4.5 inddrage det traditionelle diagram med 9 felter, hvor partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser anbringes oppe i toppen, medens mål, organisationsstruktur og midler placeres ude til venstre. Tegn dette 9-felts diagram på tavlen og bed eleverne i smågrupper på 2 og 2 udfylde diagrammet det giver en effektiv opsamling og viser forskelle og ligheder mellem de politiske organisationer. Dette diagram viser i øvrigt også, at NGO erne er en underlig hybrid. Spørgsmål 2: Beskrivelsen af massemedierne er anbragt i afsnit 4.6, dels fordi det er fagligt frugtbart, men også for at skabe en stund med oplevelser og debat i et forløb, som ellers kan blive lidt tungt. Jeg håber, at billedet af Fogh kan inspirere til en debat om iscenesættelse af politikernes overflade jf. Blair, som Fogh har lært meget af. Og jf. socialdemokraternes problemer med ledere som Nyrup og Lykketoft (som er alt for sur og uklar til at sende de positive signaler, som kan vinde vælgere) og som derfor blev udskiftet med Helle Thorning Schmidt, der blev valgt som formand på sin glatte facade. Artikler: Borgerlige tanker sælger godt (Politiken ) 5

6 Politik i massemediernes vold (Næstved Tidende ) At være politiker i en sværm af balloner (Politiken ) Afsnit 4.7. Folketing og regering (én timeblok) Lektie: Afsnit 4.7 frem til Lovgivning ) 1. Redegør for den danske magtdeling herunder parlamentarismen. 2. Redegør for folketingets opgaver og kampen i folketingsgrupperne. 3. Redegør for regeringsdannelsen herunder dronningerunder, negativ parlamentarisme og udpegelsen af ministrene. 4. Redegør for folketingets muligheder for at kontrollere regeringen Kommentar: Spørgsmål 1 og 2: Man skal altså være RET omhyggelig med at banke disse grundlæggende ting på plads hos eleverne man hører mange skrækkelige ting som censor ved eksamen! Spørgsmål 3: Et provokerende arbejdsspørgsmål (eller blot spørgsmål ud i klassen): Hvilke ministre i den siddende regering kender du? Hvilke af disse ministre ville du gøre til administrerende direktør i et firma, som du ejede? Spørgsmål 4: Et noget mere lødigt arbejdsspørgsmål om folketing og regering: Hvorledes vurderer du magtforholdet mellem Folketinget og den siddende regering? Afsnit 4.7: Lovgivning og opsamling (én timeblok) (lektie: Resten af afsnit gennemlæsning af noterne fra alle timerne i politik-forløbet) 1. Gennemgå ud fra figur 4.4 OMHYGGELIGT lovgivningsprocessen herunder rollefordelingen mellem regering, Folketing, udvalg og interesseorganisationer. 2. Undersøg særligt udvalgene rolle i lovgivningsprocessen 3. Brug dine noter til at lave en mere præcis beskrivelse af det politiske kredsløb (figur 4.1) Spørgsmål 1: Også her: HUSK at banke disse grundlæggende ting på plads hos eleverne man hører mange skrækkelige ting som censor ved eksamen! Og et spørgsmål, som kan forklare eleverne, at vores lovgivningsproces er ret fornuftig, selv om den tager tid: Hvorledes træffer man store beslutninger i din familie (f.eks. køb af bil eller bolig) prøv at sætte familiens beslutningsproces ind i figur 4.4. Artikel: Store reformer i Danmark forberedes i det skjulte (Politiken ) 6

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE Socialdemokratiet skal have nyt principprogram. Derfor indleder vi nu Danmarks største politiske samtale, og den starter i jeres partiforening. Her kan I læse mere om,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Casebaseret eksamen Samfundslære Indhold:

Casebaseret eksamen Samfundslære Indhold: 052416_SamflæreC 08/09/05 13:25 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundslære Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Globalisering

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Grundforløbet Politiske partier og ideologier

Grundforløbet Politiske partier og ideologier Grundforløbet partier og ideologier Forløbets længde: - 8 lektioner af 60 minutter Faglige mål i forløbet: Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Studieplan (HF2-hold)

Studieplan (HF2-hold) Hold og skoleår: ksabhd1 2017/2018 Underviser: Safar Azizi Studieplan (HF2-hold) Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer Kompetencer arbejde

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: uni samfundsfag Termin: Juni 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse h1sac2d5 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx Samfundsfag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere