RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008"

Transkript

1 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi

2 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4 Vækstfaktorer til alger... 4 Energikilde... 4 Carbonkilde... 4 Uorganiske byggesten... 5 Ilt... 5 Temperatur... 5 Ph... 5 Vandkoncentration... 5 Affaldsstoffer... 5 Fotosyntese... 5 Opdeling af alger... 5 Resultater... 7 Diskussion... 7 Konklusion... 7 Bilag Forklaring... 8

3 3 Algers vækst Indledning Dette er en rapport skrevet i forbindelse med vores biologiemne algers vækst, og skrevet over forsøget algers vækst forsøget går ud på at se hvor meget alger vokser med forskellig mængde tilført næringssalte. Vi ville teste den vækstfaktor der hedder de uorganiske byggesten så derfor brugte vi næringsstoffer i 4 forskellige alge kolonier med 0 %, 10 %, 100 % og 1000 % af de anbefalede brug af næringsstoffer. Vi antog at algerne der fik 100% næringsstof ville gro bedst, da det jo er den anbefalede gødning. Materialer 400 ml Algekultur H2O Næringssalte (blomstergødning) 4 koniske kolber á 500mL Filterpapir Metode Fyld fire koniske kolber med 200 ml deioniseret vand. Ryst algekulturen så algerne bliver let fordelt og tilsæt 100 ml algekultur til hver kolbe. Der skal nu tilsættes næringsstoffer. o Den første kolbe skal ikke tilsættes næringsstof o Den anden kolbe skal have halvdelen af anbefalet dosis. o Den tredje kolbe skal have den anbefalede kolbe. o Den fjerde og sidste kolbe skal have dobbelt af den anbefalede dosis. Alle fire kolber stilles ind i et skab med jævnt vækst lys og der skal de stå i et par dage. Tjek løbende.

4 4 Algers vækst Teori Hvad er alger? Der findes flere forskellige typer alger, men alger er i bund og grund små encellede organismer også kaldet planteplankton eller laverestående flercellede autotrofe organismer, som lever i vandet. Alger lever af forskellige næringsstoffer, ilt, CO2 og energi i form af sollys. Encellede alger er som regel ret små mens de flercellede kan være meget store, endda op til flere meter. Der findes organismer der kaldes alger. De fleste af disse organismer fungere ofte som planter. Alger lever i symbiose, hvilket betyder at de lever sammen, og har gavnlighed af hinanden. Grønalger er den største gruppe alger idet den indeholder over 8000 forskellige arter i alle mulige forskellige former, der bliver opdelt alt efter enlige eller kolonier, formrigdom og aktivitet. Grønalger trives i middel eller svagt forurenet vand, hvor de kan få alle de næringssalte de skal bruge til at vokse. Alger har brug for forskellige ting for at kunne Grønalge vokse i havene. Alger skal bruge varme, energi og CO2 for at kunne vokse. Udover det skal de også bruge vitaminer i form at forskellige næringssalte så som kvælstof, natrium, svovl, fosfor, kalium, calcium og magnesium. De opsuger næring i havvandet direkte gennem cellevæggene og indeholder stort set alle grundstoffer. Alger kan også være giftige og de forekommer i perioder med varmt eller stille vejr. Alger danner et utal af forskellige giftstoffer som kan føre til hud-irritation og udslæt. Vækstfaktorer til alger Energikilde Algerne kan opfange solenergi og på den måde danne glucose som er et energirigt molekyle. Den energi bruger algerne senere hen på respiration og på at opbygge cellestruktur. Carbonkilde Alger bruger CO2 til at fotosyntese

5 5 Algers vækst Uorganiske byggesten De uorganiske byggesten omfatter de ikke-carbonholdige stoffer. De er ikke opstået i en levende organisme. Uorganisk stof forekommer især i naturen men indeholder meget lidt energi, selvom mange af dem er vigtige næringssalte for planter og dyr. De vigtigeste af ernæringssaltene er nitrat, phosfat og kalium for planternes vækst. Ilt Også alger har brug for ilt til at lave respiration. Temperatur Nøjagtig som med alle andre planter skal alger have den perfekte varmetemparatur om sig for at kunne vokse bedst. Det kan fx ses om sommeren hvor der er langt flere synlige alger ved bla. strandene end der er om vinteren pga. temparatur forskellen. Minimum og maksimum værdier for hvor en alge kan vokse ligger typisk mellem 0 o -50 o C. Ph Vandkoncentration Alt liv har brug for vand, fordi cellerne indeholder store mængder af vand. I cytoplasmaet er størstedelen lavet af vand og for at der skal være en balance mellem miljøet udenfor og inden i cellen skal der være en vandlig opløsning uden om også, som minder om det vand niveau inde i cytoplasmaet Affaldsstoffer Fotosyntese Alger er gode i økosystemet fordi at de laver Fotosyntese som os menneske skal bruge til og leve. Der er mange af dem hvilket betyder at der bliver lavet meget fotosyntese og de bruger CO2 som vi gerne vil af med til at lave det med. Folk er begyndt at tænkte på om alger kan bruges til at hjælpe mennesker, så derfor er nogle begyndt og masse lave alger så de derfor kan optage en masse CO2 som derfor vil redde verden. Opdeling af alger Alger er opdelt i deres opbygning og farve der er: - grønalger - rødalger - gulalger - kisealger - blågrønalger - øjealger - furealger - gulgrønealger - brunalger

6 6 Algers vækst Autotrof er et ord der stammer fra de to græske ord auto som betyder selv og trophein der betyder næse. Den direkte betydning er derfor selvnærende, og det betyder at organismen selv skaffer sig det fornødne stof og energi, den skal bruge for at opretholde liv. Heterotrof betyder at en organisme skaffer sig det stof og den energi der er nødvendig for dens liv, fra andre organismers produkter. Ordet stammer fra de to græske ord heteros som betyder en anden, og trophein som er "nære". Ordet betyder derfor fremmednærende. Derfor lever de enten af autotrofe organismer og så kaldes de planteædere eller også lever de af andre heterotrofe organismer og så kaldes de for rovdyr eller parasitter. De kan også leve af døde organismer uanset om den døde er autotrof eller heterotrof og så kaldes det for en nedbryder.

7 7 Algers vækst Resultater Vores resultater viste at den kolbe hvori der var tilsat 10% af de anbefalede næringsstoffer, ville gro mest, dog kom den med 100% tilsat lige efter. Dem med 0- og 1000% døde hvilket kunne ses på at de lå på bunden af kolben. Diskussion Alger er autotrofe og de får derfor deres behov for nitrogen, svovl og fosfor ved at optage næringssalte. De bruger nitrat- og ammonium-ionersom nitrogenkilde, sulfat-ioner som svovlkilde og fosfat-ioner som fosforkilde. Da vores havde mest vækst ved 10 % har vi måske taget hvad der var beregnet bedst til en anden alge end vores og vores måske ikke skulle bruge særlig meget for at have stor vækst. Konklusion Da vi antog at de ville have mest vækst ved 100 % da det jo er den anbefalede men da vi nok har brugt en anden alge end den der var blevet anbefalede 100 % til så havde vi mest vækst ved 10 %

8 8 Algers vækst Bilag 1 Forklaring Min rapport er skrevet med hjælp og samråd fra Niki da jeg havde svært ved den. Jeg vil ikke undskylde for at den ikke er blevet afleveret noget før, blot sige at jeg havde en svær periode, dog skal ikke tages som en undskyldning.

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. BIOLOGI Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer 1. Eleverne skal kunne fortælle hvor organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 26 43 /65 Indleveret den 25.ma j 19 65 Fremlagt den 18. d e c emb er 19 6 7 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Studieprodukt biologi: De levende organismer og den omgivende natur Efterår 2009

Studieprodukt biologi: De levende organismer og den omgivende natur Efterår 2009 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 TEORI 3 VANDETS KREDSLØB 4 FOTOSYNTESE 5 RESPIRATION 5 FØDEKÆDEN I DEN SUNDE SØ 6 DEN OLIGOTROFE OG EUTROFE SØ 6 SØENS PH-VÆRDI 7 BESTEMMELSE AF TO FORSKELLIGE SØTYPER

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Fag: Biologi Skole: Htx Klasse: 1.4 Dato: 15.12.2009 Lavet af: Rami Kassim Kaddoura Magnus Høegh Jensen Safa Sarac Martin Schmidt Fotosyntese og respirations forsøg. Indledning:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes bakterier og mikroorganismer

Læs mere

Balanceret vandpleje

Balanceret vandpleje Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2 Activ SPA, 1-2015 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Balanceret vandpleje

Balanceret vandpleje Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2016 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor også ekstra

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Hastighed af fotosyntesen

Hastighed af fotosyntesen Fotosynteseforsøg biologi NV august 2011 KØ Hastighed af fotosyntesen Læs om fotosyntese i biologibogen.dk s. 21-22 og i vedhæftede PDF i Lectio fra biologi til tiden. Formål: At undersøge sammenhængen

Læs mere

Kopiark til grundbogens kapitler

Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark til grundbogens kapitler KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING FOR BROMBÆRSOLCELLENS ANVENDELSE I BIOLOGIUNDERVISNINGEN Nanoteknologi og øvelsen med brombærsolcellen kan indgå

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II Erik Thomsen Jordens historie udgør 1/3 af al tid Der har eksisteret liv på Jorden i 9/10 af den tid planeten har eksisteret Jordens størrelse gør, at den kan

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Forsøg 1 Kroppen i kemi Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Indhold Forsøg 1... 0 Formål... 2 Materialer... 2 Metode... 2 Udførsel... 2 Data og Databehandling... 3 Fejkilder... 3 Konklusion...

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2014 Vestegnen

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 HF og VUC Nordsjælland. Hillerød Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucns.dk. NB! Spørgsmålene kan

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Kvægmix. Kvalitet året rundt Kvægmix Produktkonsulenten fra Vitfoss giver råd og vejledning Vore konsulenter dækker hele landet. Der er således altid mulighed for en faglig drøftelse på basis af en foderplan eller en konkret situation

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

BIOLOGI OLYMPIADE 2006

BIOLOGI OLYMPIADE 2006 BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige

Læs mere