Creators. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Creators. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods"

Transkript

1 Creators Room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

2 " Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit " Lene og Karina Iversholt side 10 Creators Room Creators Room er et indretningskoncept til daginstitutioner. Udviklet i et tværfagligt procesforløb, hvor formålet har været at skabe stadig bedre indendørs rammer for børns udvikling ved at forene pædagogiske, håndværksmæssige, arkitektoniske og indretningstekniske kompetencer. Indretningsidéerne og møblerne, der her præsenteres, kan forhåbentlig inspirere arkitekter, daginstitutioner og offentlige beslutningstagere til at indtænke børnenes perspektiv i indretningen af fremtidens daginstitutioner. Creators Room er en del af projekt Kids n Tweens, et fireårigt udviklingsprojekt, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og Syddansk Vækstforum og som er forankret i Spinderihallerne. Se filmen om Creators Room på Youtube under kidsntweens2010 eller på adressen watch?v=qukc8umfv38 2

3 Indhold Creators Room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods er udgivet af: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Spinderihallerne Spinderigade 11 E 7100 Vejle Redaktør: Karin Svennevig Hyldig Layout: Lars Rubæk Johansen Foto: Henrik Kastenskov, fotoco Tryk: Centertryk A/S Første oplag 2012 ISBN De fem partnere Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring - Kids n Tweens Lifestyle. Pædagogisk konsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling. Palmelund Inventarsnedkeri, v. møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen. Base it v. farvekonsulent Karin Bonde og belysningskonsulent Richard Storm. Odense kommune: Institutionsleder LiseLotte Vesterholm Thomsen, Institution Højby-Hjallese, Børnehuset Bjørnemosen og institutionsleder Bente Holtsmark, Institution Tornbjerg-Rosengård, Carls Børnehus Side 6 Side 8 Side 9 Side 16 Side 17 Side 22 Side 26 Side 28 Side 29 Side 32 Side 46 Side 58 Forord v. Tina Holm Sørensen. Partnerpræsentation: Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft. Rummet som pædagogisk medspiller v. Karina Iversholt Toft og Lene Iversholt. Partnerpræsentation: base it. Optimale læringsrum til børn v. indretningskonsulent Karin Bonde. Guidelines til lys og akustik i læringsrum v. belysningskonsulent Richard Storm. Guidelines til farvesætning i læringsrum v. indretningskonsulent Karin Bonde. Partnerpræsentation: Palmelund Inventarsnedkeri. Interview med Birgitte Palmelund, Palmelund Inventarsnedkeri. Case 1; Børnehuset Bjørnemosen. Case 2; Carls Børnehus. Inkluderende pædagogik i daginstitutioner v. Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft.

4 Creators Room Forord om tilblivelsen af Creators Room samarbejdet. Af Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring Kids n Tweens indtil 2012 >> Creators Room-processen begyndte med, at pædagogisk fagkonsulent Lene Iversholt så et uudnyttet potentiale i rummet som pædagogisk medspiller. Gennem sine mange års samarbejde med- og observationer i daginstitutioner i Odense har hun erfaret, hvor stor forskel, indretning og fysiske rammer kan gøre for trivsel og læring, så Lene Iversholt kontaktede projekt Kids n Tweens, hvorpå en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af arkitekter, pædagogiske ledere og konsulenter, indretningseksperter og inventarproducenter blev nedsat. Det stod hurtigt klart for arbejdsgruppen, at tidens pædagogiske visioner kalder på nye idéer, større fleksibilitet og flere vovede eksperimenter i forbindelse med indretningen af rum til førskolebørn. Behov, som de eksisterende møbelkataloger ikke indfrier og som hæver sig over de almindelige praktiske krav, der typisk stilles om rengøringsvenlighed og ergonomiske hensyn. Det blev afsættet for udviklingsprocessen Creators Room. Tværfagligheden har været en udfordring undervejs. I starten handlede det om at forstå hinandens fagligheder og få skabt et fælles sprog eksempelvis var der forskellige forståelser af begrebet fleksible rum. De lærerige diskussioner er nu omsat i to spændende bud på rum til børn. Rum, der fungerer i den praktiske virkelighed, skaber bedre trivsel og er til at betale ud af et almindeligt institutionsbudget. Vi er stolte af de resultater og erfaringer, vi præsenterer i denne publikation og håber, at andre vil lade sig inspirere, gribe bolden og fortsætte det udviklingsarbejde, vi her har påbegyndt. Fremover skal der nemlig tænkes langt mere holistisk, flerdimensionelt, tværfagligt og ambitiøst over pædagogikken i de fysiske rammer, vi tilbyder børn og voksne i dagtilbud. 6 7

5 Creators Room Rummet som inkluderende medspiller om observationer og anbefalinger vedr. læringsrum set fra et pædagogisk perspektiv. Partnerpræsentation Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Lene Iversholt Karina Iversholt Toft Udviklingskonsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, gennemførte sammen med konsulent og lærer Karina Iversholt Toft, Iversholt ApS i perioden 2009 til 2012 en række observationer og ydede støtte til udviklingsprocesser i 24 stuer og børnehuse i Højstrup, Tornbjerg-Kragsbjerg, Tingløkke og Højby, Odense Kommune. Tilgangen var inspireret af en praksisforskningsmetode, hvor vægten lægges på de brugerdrevne innovative processer. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling gennem nye observationer, personalets fortællinger og interviews. Børn lærer af at deltage. Sanse og udforske verden sammen med/gennem/ved siden af og konfronteret med andre børn. Og voksne. Daginstitutioners fysiske miljø skal fremover i langt højere grad end hidtil støtte og inspirere til, at børnene udfolder sig og lærer i skiftende fællesskaber, der løbende matcher børnegruppens aktuelle behov og udviklingsmuligheder. Målet er at øge børnenes læringsmuligheder gennem deltagelse i forskellige sociale kontekster. I mange af børnehusene har det været lidt af en øjenåbner for personalet at prøve at gå en runde og studere institutionens fysiske rammer fra et barneperspektiv. Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige: Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder; legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde, lyder en typisk reaktion fra pædagogerne, som herefter får stort udbytte af at diskutere, hvordan de fysiske rammer bør være for at understøtte de pædagogiske mål. I stedet for to-tre-fire næsten identiske rum med hvert sit legekøkken og kasser med legetøj, indrettes der mange steder to-tre-fire forskellige typer overskuelige læringsrum - hvert med fokus på ét eller flere legetemaer. Og som en leder efterrationaliserer: Økonomisk får vi jo også flere muligheder ud af budgettet, når vi ikke længere partout skal have fire af hver ting. Udviklingsprocesserne har blandt andet vist, at den traditionelle opdeling af institutionsbørn på stuer, der følger nogenlunde samme dagsrytme og er udstyret nogenlunde ens, ofte står i vejen for at skabe de levende, gennemskuelige, tilpasningsparate, indbydende og æstetiske læringsmiljøer, som kan åbne sig for nye fortolkninger og inspirere børn ved at skabe rammer for stimulering, spejling, kreation, og medskabende processer. 8 9

6 Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Rummet som inkluderende medspiller Flere steder er indretningen en decideret hindring for pædagogikken: 1. Borde i voksenhøjde optager halvdelen af pladsen på mange stuer og endda også i nogle fællesrum Af hensyn til de voksnes arbejdsmiljø er høje borde fast inventar i de fleste daginstitutioner. Nogle steder står bordene midt i rummet, så al færdsel foregår rundt om og skaber trængsel. Det kan være svært at finde en rolig krog til leg. 2. Voksne signalerer, at lege og aktiviteter bør foregå ved borde Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit, men nogle steder er der ligefrem regler om, at spil, puslespil og tegning skal foregå oppe ved bordene. 3. Legetøj og materialer opbevares på store, uoverskuelige reoler Børn har svært ved at overskue og blive inspirerede af mulighederne - der er ofte trængsel ved reolerne. 4. Legetøj og materialer kan ikke nås fra børnehøjde Når børnene skal bruge legetøj eller materialer, må de derfor vente på hjælp fra en voksen. Flere steder forklarer man, at legetøjet netop ikke kan stå i børnehøjde, med de børn vi har her. 5. rummene er ofte indrettet til to-tre større fælleslege eller aktiviteter En sådan indretning afføder, at mange børn er med i samme lege og samme aktivitet. Dette kan især være en udfordring for børn i udsatte positioner. Inkluderende pædagogik indebærer, at børn skal have mulighed for leg i differentierede og forskelligartede fællesskaber, hvorfor indretningen i højere grad bør give mulighed for leg i mindre grupper, mulighed for at lege skærmes, inspirere til forskellige typer af lege, osv. Som en pædagog forklarer: Observationerne bevidstgjorde os om, at stuens indretning med et stort fælles bord og en stor fælles gulvplads og vores egen planlægning lagde op til, at der ofte var to store aktiviteter i gang på stuen. Den dag, der blev observeret, kunne et par drenge ikke rigtig finde ro til at være med i de to aktiviteter. Meget af formiddagen brugte de på at være lidt rastløse og hvileløse, og de havde ikke fået leget særlig meget med hverken Lego eller ler. Så flyttede vi rundt på stuen og lavede små rum i rummene. Vi blev selv overraskede over, hvor meget det betød for de to drenge. I dagene efter var de meget mere i gang, og vi oplevede, at de virkede både mindre rastløse og mere glade. Undersøgelsen viser, at indretningen kan være en hindring for inklusion. Især muligheden for børns deltagelse i mindre og forskelligartede fællesskaber har vanskelige kår. Men når indretningen understøtter det, er der mange nye muligheder for at være med i fællesskaber. En af de store AHA er har for os været, at der mangler rum i rummene. Formålet med udviklingsprocesserne er at udvikle anderledes bevægelige og foranderlige indendørsrum, der i højere grad understøtter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. > > > Inkluderende læringsrum Lader børn være MEDSKABENDE Legesager og materialer er tilgængelige i børnehøjde, hvor de skal bruges. Rummet er gennemskueligt og guider børnene til aktivitet og fordybelse. Giver plads til MANGFOLDIGHED Flere små differentierede (skærmede) legemiljøer defineret på stuen. Eller temastuer/værkstedsrum, hvor børn med forskelligt aktivitetsniveau kan være samtidig i stedet for to/tre/ fire ens stuer med ens inventar. Kan FORANDRES og UDVIKLES Rummet kan anvendes forskelligt over tid, f.eks. til varierende læreplanstemaer eller én slags aktiviteter om formiddagen, spisning fra og leg om eftermiddagen. Der bør ikke være møbler eller kvadratmeter, der kun bruges en halv time hver dag

7 Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Rummet som inkluderende medspiller " En af de store AHA er har for os været, at der mangler rum i rummene " Succeskriterierne er, at: færre børn befinder sig i udsatte positioner på grund af mangelfulde fysiske læringsog udviklingsmiljøer. børn har mulighed for at udvikle sig i forskellige typer fysiske læringsmiljøer. de fysiske læringsmiljøer understøtter børns motivation, inspiration og kreativitet. de fysiske læringsmiljøer understøtter den pædagogiske vision. I udviklingsprocesserne har børnehusene arbejdet med at afdække nogle af de udfordringer, der har været i forhold til at nytænke rummenes anvendelse. Der kan være nogle fastlåste forståelser af, hvordan rammer, indretning og rum kan anvendes samt hvilke typer af aktiviteter, der kan foregå i de forskellige rum. Som svar på udfordringerne har vi i Creators Room-samarbejdet udviklet nogle arbejdsprincipper, institutionerne herefter kunne bruge som mere konkrete pejlemærker i forandringsprocesserne: rum i rummet afgrænser og skærmer - giver plads til en fællesskabsfølelse af at være sammen, og samtidig kan man være i gang med noget forskelligt. rum og inventar skal kunne opfylde flere forskellige formål. Plads er en mangelvare. Rummene bør derfor indrettes fleksibelt. F.eks. skal borde kunne anvendes til flere forskellige formål i løbet af en dag og ikke kun til at spise ved. tydelige og overskuelige læringsmiljøer. Som viser, hvor der kan leges med hvad, og som er inspirerende og motiverende og støtter de videre legeprocesser. mulighed for længerevarende procesforløb. Indretningen skal lægge op til, at børn kan fordybe sig og arbejde videre på en fordybelsesaktivitet senere. materialer skal være tilgængelige i børnehøjde. Det er nødvendigt for børns kreativitet, at de selv kan få fat i forskellige typer af materialer og kombinere dem. rummet og rummene skal tilbyde forskellige typer af aktiviteter. Så det giver plads til differentiering og forskelligt niveau i aktiviteterne, så alle børn ikke skal være i den samme aktivitet. Derudover definerede vi tre grundprincipper for et inkluderende læringsrum ud fra nogle faglige nøglebegreber såsom stimulering, spejling, kreation og medskabende processer (side 11). Afslutningsvis inddrages en fortælling fra to pædagoger som illustration af husenes oprindelige udfordringer: Vi kan ikke længere have værksted på denne måde. Først hjælper jeg alle børnene med forklæderne, så sidder de og venter, mens jeg løber rundt og finder materialer. Det er for meget servicering og for lidt medinddragelse. Det er helt tydeligt, at det dér med rummets indretning, understøtter en inkluderende pædagogik. Vi kunne ikke rigtig komme i gang med ny pædagogik og nye samarbejdsmåder, før vi også begyndte at tænke indretning af rummene

8 14 15

9 Creators Room Optimale læringsrum for børn om at opleve og indrette rum i børnehøjde. Partnerpræsentation Af Karin Bonde Karin Bonde Richard Storm Gangbaner og gennemgående trafik. Døre og inventar afgør i høj grad, hvordan mennesker bevæger sig i et rum. Der kan være så mange ganglinjer på kryds og tværs, at det bliver umuligt at finde en kvadratmeter til fordybelse, eller der kan herske en evig uro omkring et eller flere store møbler midt i rummet, fordi alle er nødt til at bevæge sig udenom. Der kan også være områder, som af forskellige årsager bliver undgået. Lige linjer fra den ene dør til den anden kan opmuntre til løb og urolig adfærd, så her er det ikke en god idé at placere aktiviteter, der kræver fordybelse. Er der ingen vej udenom, må børnene have front mod døren, så de i det mindste bevarer overblikbase it (populært oversat: vær funderet ) er en konsulentvirksomhed grundlagt i 2001 af Karin Bonde og Richard Storm. Specialet er indretning af rum med farver, lys, udsmykning, akustik og inventar. base it har gennem alle årene lagt stor vægt på den gode dialog med den enkelte kunde, uanset om kunden har været en børnehave, et sygehus eller en privat virksomhed. I Bjørnemosen og Carls, de to fynske institutioner, der har lagt lokaler og bruger-input til Creators Room-processen, stod base it for belysning og farvesætning og samarbejdede med Palmelund Inventarsnedkeri om udviklingen af nyt unikt institutionsinventar. Selv oplever de to indretningskonsulenter, at processen har styrket deres pædagogiske fundament. Mere om base it på De fysiske rammer er helt afgørende for, i hvilken grad en pædagogisk målsætning kan synliggøres og efterleves, fordi rummet skaber sin egen dynamik, som har en særlig stor betydning i institutioner og andre steder, hvor mange mennesker skal samarbejde og udvikle sig. Ofte kan man med forholdsvis små midler gøre en stor forskel. Men først er det en god idé at finde de steder, rummet trykker, modarbejder pædagogikken eller udgør en trussel mod trivslen. Prøv i fællesskab at sætte ord på: Rummene som rum. Se helt bort fra, om der er tale om motorikrum, fællesrum, stuer eller værksteder og definér hvert enkelt rums kvaliteter og begrænsninger som rum. Hvordan fungerer og forbinder rummet sig med andre rum? Er der kroge, hvor ingen kommer? Vinduer og døre alle vegne? Højt eller lavt til loftet? Koldt eller varmt i gulvhøjde? Behagelige akustiske forhold? Støj udefra? Vær opmærksom på, at vinduer og døre lægger op til udfoldelse og energi. Her er der passage og dagslys, som især egner sig godt til bevægelige aktiviteter såsom rollespil og billege, mens der i hjørnerne er mere ro og overblik til fordybelse og konstruktion

10 Karin Bonde Optimale læringsrum for børn Et eksempel på ganglinjer i den nyindrettede integrerede institution Bjørnemosen. ket. Man kan i øvrigt godt tvinge en ganglinje til at slå et lille bueslag - f.eks med en halvvæg eller købmandsdisk, som både skærmer legen bagved og tvinger den forbigående trafik ned i hastighed. Dagslys og kunstigt lys. Verdenshjørnerne spiller en afgørende rolle for rummets dynamik. Nord- og vestvendte vinduer giver en rolig belysning, der inviterer til eftertanke. I mange tilfælde er dagslys fra nord og vest det ideelle for små børn, som jo er i rivende udvikling. Lys fra syd og øst inviterer til aktivitet og udvikling, hvilket f.eks. kan være gavnligt i motorikrum, teater, værksteder mv. Sidder vinduerne meget højt, kan det være nødvendigt at hæve aktiviteter op med reposer eller borde. Er der derimod indfald af dagslys langs gulvet, vil det som regel være et attraktivt sted til leg. Fokuslys altså enkelte lamper på enkelte aktiviteter, er velegnet til at guide børn. Mange institutioner kan med fordel supplere værkstedsbelysningen med en mere fokuseret og differentieret belysning. Når lyset tændes over en aktivitet, søger børnene automatisk derhen. Mere om lys i den følgende artikel. Støjniveau. Støj er selvforstærkende, blokerer for dialog mellem mennesker og er en stressfaktor i mange institutioner. Almindelige akustiklofter er sjældent nok til at dæmpe støjniveauet, hvor der f.eks. er hårde uisolerede gulve og højt til loftet. Stress går hårdt ud over trivsel og fordybelse, så der er meget at hente ved at gå akustikken efter i sømmene. Larmer det som en tromme, når børnene løber over gulve og reposer, kan disse med fordel isoleres. Der kan opsættes akustikplader og lægges tæppe i gangbaner og hvor der f.eks. leges med Lego. Overskuelighed. Lege kan skærmes med halvvægge, som de voksne kan se over. Børn bør umiddelbart kunne aflæse rummets muligheder og begrænsninger. Tingene skal være ved hånden, dér, hvor de skal bruges, så legen ikke først skal findes frem fra kasser. Når legesagerne ligger klar, kan børnene med deres kreativitet lettere kombinere kendte lege med noget nyt. F.eks. kan det være oplagt at indrette dukkekrog, skole og købmandsbutik ved siden af hinanden. Et indrettet legehjørne kan samtidig fungere som rumdeler. Og det er vel at mærke kun et godt tegn, hvis køkkenhjørnet omdannes til lektiecafé, inspireret af store søskende derhjemme eller hvis butikken bliver til café med kassebetjent skranke. Børnene skal kunne udfolde deres kreativitet og nysgerrighed i legen. En anden bonus ved overskuelige rum med lettilgængelige, logisk ordnede materialer er, at oprydning falder mere naturligt, når tingene ligger klar til brug. At holde orden bliver en del af legen

11 Karin Bonde Optimale læringsrum for børn Anvendelse. Først når rummenes muligheder og udfordringer er gennemanalyseret, giver det mening at forholde sig til deres konkrete og aktuelle anvendelse i hverdagen. Praktiske diskussioner kan ellers hurtigt bremse fornyelsesprocessen. Diskutér f.eks: 1. Hvordan ind-og udskrives børnene morgen og eftermiddag? Hvad kræves der af plads til det? 2. Hvordan dokumenteres der i løbet af dagen skal der være voksenplads til at skrive eller skærm til forældre? 3. Hvordan spises der? Samlet eller gruppevis? Eller når man er sulten? Spises der på stuen, i køkkenet eller fællesrummet? 4. Foregår samlinger fælles for hele institutionen, stuevis eller gruppevis, og hvor vil det være mest hensigtsmæssigt? 5. Bliver der lagt op til fordybelse i grupper på bestemte tider af dagen? Og hvor kan og bør det finde sted? Forskudte plan skaber tryghed En anden måde at skabe rum i rummene er niveaudeling. Ved at løfte gulvet i niveauer varieres børnenes mulighed for leg og fordybelse. Et repos på 7-15 cm over almindelig gulvhøjde vil af børnene blive opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage form. Niveaudeling skaber ro om usikre børn, mens børn med stort overskud får sig en platform at optræde på. Et niveaudelt rum er også lettere at overskue for den voksne end et rum i ét plan. > > > Rummet danner ramme om pædagogikken Ekskluderende rammer I et rum med mange ting, der fylder, kan det være svært for børn at få overblik og finde plads til leg. Tålte rammer Når materialer og legesager står i voksenhøjde, skal børn bede om hjælp for at kunne lege. Neutrale rammer Hvor børnene ingen hjælp får fra de fysiske rammer, må de selv finde inspiration til at bygge en leg op. 6. Hvor mange børn sover til middag, og hvor gør de det mest hensigtsmæssigt? 7. Hvilke aktiviteter skal der være plads til, hvornår? (konstruktion, læsning, motorik, dukkeleg, rollespil, butik, værksted, perler, teater, frisør, køkken o.s.v.) Hvordan placeres de optimalt i forhold til hinanden og til de voksne, der skal have overblik? > Betydningsfulde rammer Hvor børn bevidst guides og inspireres til at gå ind i et bestemt legeunivers, bliver de i stand til at tilføre det ny betydning og nyt indhold

12 Guidelines for belysning i læringsrum for børn Creators Room om lyskilder og lamper til forskellige formål. I daginstitutioner bør man være særligt opmærksom på, at: Af Richard Storm Da synet formidler % af alle vore sanseindtryk, og da lys er en afgørende forudsætning for at kunne se, spiller lysets kvalitet en helt central rolle for menneskers oplevelse af verden. Det gælder både store og små. I daginstitutioner påvirker lyset alt fra lege og læringsprocesser til koncentration, trivsel, perception og fysisk udvikling. Eksempelvis udvikles farvesynet primært i tre-seks års alderen, hvorfor lysets farvegengivelse er ekstraordinært vigtig i daginstitutioner. Lys kan bruges pædagogisk til at rette børnenes opmærksomhed mod en eller flere aktiviteter, eller som effektiv stemningsskaber, når der er brug for ro til fordybelse. Modsat kan uhensigtsmæssig belysning fremme kaos og utryghed, f.eks. ved at flimre eller blænde børn, der ser opad, hvorved den vigtige dialog med de voksne bremses. " Børnevenlig belysning understøtter legen og danner spændende lysrum omkring gulvet " Lyset skal kunne varieres Et differentierbart lysmiljø med både diffus og fokuseret belysning, der kan justeres op og ned, træner børn i konstanstænkning. De erfarer, at et objekt er det samme, selvom det ser forskelligt ud i forskelligt lys. Loftlys alene gør derimod rummet fladt og uinspirerende. Ideelt set bør hver enkel lampe have en selvstændig afbryder, så lyset i dagens løb kan tilpasses så fleksibelt som muligt. Som minimum bør loftslys og fokuslys kunne tændes og slukkes hver for sig. Lyset skal fungere set fra børneperspektiv Vær opmærksom på, at lamper og spots er placeret, så børnene ikke blændes. Tænk på, at børn på grund af deres størrelse kigger meget opad på de voksne, og at en stor del af børnenes læring sker gennem aflæsning af voksnes ansigter og kropssprog. Gulvet er oplyst til leg Børn opholder sig fortrinsvist i gulvhøjde, hvor meget kan skygge for lyset ovenfra. Børnevenlig belysning understøtter legen og danner spændende lysrum omkring gulvet. Fokuslys skaber nærvær Et roligt lysrum ved tegnebordet kan visuelt danne et rum i rummet, en tryg oase, der øger børnenes ro og koncentration. Jo mere fokuseret lyset er, des dybere arbejdsro. Undgå lys, der blænder Mangelfuldt afskærmede lysstofrør eller lamper, der hænger for højt, så voksne og/eller børn kan se selve lyskilden, blænder. Øjets funktion stresses og modarbejdes, så man hurtigere bliver træt. Vær klar over, at: Alle lysstofrør og sparepærer flimrer, fordi de frembringer lys ved små gaseksplosioner. Glødepærer, halogenpærer, LED- og diodelys flimrer ikke, da deres lys frembringes ved at sende energi gennem et metalfelt. Lamper af opalglas eller mat plastik blænder - uanset lyskilde Lysstofrør blænder stort set altid børn, da afskærmningen med lameller i længderetningen netop ikke skærmer, hvis man kigger lige op. Lyset skal gengive farverne korrekt Farvesynet udvikles og justeres især i børnehaveårene, og den for læringen afgørende visuelle erkendelse baseres på genkendelighed. Derfor er det vigtigt at skabe et lysmiljø med så god en farvegengivelse som muligt. Især fokusbelysning på aktivitet eller fordybelse bør yde farverne fuld retfærdighed. Hvor børn opholder sig, skal lyset gengive farverne med mellem 85 og 99 Ra. Det svarer til pct. af dagslysets farvegengivelse. Fokuslys bør dog aldrig have en Ra-værdi under 95. Farvetemperaturen måles i Kelvin og bør indendørs ligge mellem 2700 og 3000 (jo højere værdi, des koldere lys). Dagslys er generelt både koldere og kraftigere end indendørsbelysning

13 Richard Storm Guidelines for belysning i læringsrum for børn Fokuslys med høj farvegengivelse (Ra 99) i Bjørnemosen, Odense. Bemærk skyggerne, som skaber kontraster, variation og spændstighed i legeområdet. Lyset er næsten saftigt

14 Guidelines for farver i læringsrum for børn Creators Room om farvernes indflydelse på læring og trivsel. Af Karin Bonde Farverne og deres indbyrdes balance påvirker vores følelsesliv og fællesskaber efter universelle principper, der er hævet over smag, behag og modestrømninger. At et rum er i harmonisk farvebalance betyder, at farverne er afstemte efter hinanden i en tilpas mængde, hvor den ønskede kvalitet, eksempelvis nærvær, tryghed, ro eller kreativitet har en beskeden overvægt. Det kan lyde religiøst, men i mit arbejde med farvesætning i daginstitutioner forholder jeg mig hverken til tro eller symbolik, men til farvernes universelle betydning og Goethes udødelige farvelære fra 1700-tallet. Resultaterne taler for sig selv. Praktiske tommelfingerregler for farvevalg 1. Lette, lyse farver giver visuelt større rum og opmuntrer til aktiv handling, mens mørke farver lukker rummet og maner til ro. Ønskes et rum gjort større, end det er, kan man male et felt på væg og gulv i samme farve, så lodret og vandret flyder sammen og skaber et rum i rummet. 2. Afgrænsede felter med mættede/mørke farver på gulv, væg eller inventar fungerer effektivt som rumopdelere. Dybe farver kalder på os, og en mørkere blå eller jordfarve kan visuelt bygge en hule, som skærmer barnet fra det øvrige rum. Lynguide til farvernes påvirkning af både små og store. > 3. Legetøj syner mindre rodet på en jordfarvet (de varme, støvede nuancer) baggrund. 4. Man bør så vidt muligt farvesætte i overensstemmelse med farvens tyngde. Altså lette lyse farver øverst, mørkere farver nederst i reolsystemer, på vægge mv. 5. Ønskes fokus på et område (f.eks. på opslagstavlen), så vælg én farve til at skabe fokus frem for mange farver på samme opslag. 6. Sammensæt institutionens egen farvepalet med fem til syv farver, og brug den, når der skal købes inventar, males eller renoveres. Hent gerne inspiration i omgivelserne. En naturbørnehave placeret nær skov/mark/ strand kan med fordel tage den omgivende naturs farver med ind, ligesom en børnehave placeret midt i byen med fordel kan tage nogle af byens farver til sig. 8. Skab sammenhæng. Lad husets farvepalet gå igen fra rum til rum. Det skaber genkendelighed. 9. Mørke farver stjæler lys, og da målet i en daginstitution til enhver tid bør være at bevare mest muligt dagslys i rummet, er det vigtigt at huske, at en mørk farve malet på en væg, der får direkte dagslys, koster mere lys end en mørk væg, dér hvor lysindfaldet i forvejen er ringe. Rød I balance: For meget: For lidt: Hvid og pastelfarver I balance: overblik, klarhed, struktur, lethed For meget: distance, kølige følelser For lidt: rod og mangel på struktur, misforståelser, uenighed Alle fem kvaliteter skal være til stede for at opnå en harmonisk balance. Farverne kan dog blandes, så én farve får flere kvaliteter handling, aktivitet, intimitet, fokus stress, overaktivitet, støj manglende drive og engagement Gul og jordtonede farver I balance: tillid, stabilitet, tryghed For meget: stilstand, lukkethed For lidt: ustabilitet, usikkerhed, mangel på jordforbindelse Grøn I balance: For meget: For lidt: > Blå og sort I balance: ubesværet kommunikation, indlæring, flydende dialog For meget: snak frem og tilbage uden beslutninger, træden vande For lidt: ringe udvikling, forstoppelse i kommunikationen glæde, vækst, styrke, fleksibilitet frustration, irritation, vrede rodløshed, modløshed, kraftesløshed, ringe lyst til at lære nyt Mere info om farver på

15 Creators Room Plads til forbedringer i design til børn om materialevalg, økonomi og design af inventar. Partnerpræsentation Af Karin Svennevig Hyldig Johannes Højgaard Gundesen Birgitte Palmelund Jakobsen Palmelund Inventarsnedkeri er en fem år gammel håndværksvirksomhed, der består af møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen. Virksomheden er kendt for sine unikke og innovative inventarløsninger, som skabes i tæt dialog med kunden. Palmelund Inventarsnedkeri har som led i Creators Room-processen designet inventaret til Børnehuset Bjørnemosens fællesrum og værkstedsrummet i Carls Børnehus i samarbejde med base it og institutionslederne. Det var drømmen om at gøre en positiv forskel, der i 2011 fik parret bag Palmelund Inventarsnedkeri til at gå ind i Creators Room-samarbejdet. En drøm om at skabe mere plads til forskellighed i dagtilbud - ikke mindst med tanke på "de urolige drenge", som hver dag bliver sendt ud på børnehavens legeplads eller i "tumle" for at "krudte af ". Vi har tit talt om, at vi da godt kunne gøre noget mere for de institutionsbørn, der ikke lige har lyst til at sidde pænt og tegne eller lege med perler. Men daginstitutioner er et umuligt marked at komme ind på. Kommunerne har jo faste indkøbsaftaler med nogle ganske få leverandører af institutionsinventar, siger Birgitte Palmelund Jakobsen, der har en halv arkitektuddannelse plus et svendebrev som møbelsnedker og driver Palmelund Inventarsnedkeri fra fødehjemmet i Vestjylland sammen med sin mand Johannes Højgaard Gundesen. Indtil 2011 var virksomheden bedst kendt for at lave eksklusive køkkenløsninger og messeinventar til erhvervslivet. Men nu får billeder fra Børnehuset Bjørnemosen og Carls Børnehus i Odense mange institutionsledere til at ringe. Flere fantasifulde udfordringer, tak De fleste vil gerne have en fordybelses-/læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn ad gangen, fortæller Birgitte Palmelund. Virksomheden har i skrivende stund fem udviklingsprojekter i gang i fem forskellige børneinstitutioner. Vi har fået opfyldt en umulig drøm. Men hvis vi nu skulle drømme om lidt mere, så kunne vi da godt tænke os lidt flere udfordringer. Vi kan jo netop lave så meget andet end en ø eller et tegneværksted, siger Birgitte Palmelund. Snedkerparret har måttet vænne sig til, at økonomien til institutionsinventar er mærkbart mere skrabet end budgetter til messestande og millionærkøkkener. De er derfor på konstant udkig efter solide og billige naturmaterialer, der 28 29

16 Karin Svennevig Hyldig Plads til forbedringer i design til børn Paptaburetterne er et af flere eksempler på, at Palmelund Inventarsnedkeri tænker nyt i valget af materialer og fleksible funktioner. Forskellige overflader, forskellig temperatur og helst naturmaterialer i den billige ende. Børnene kan dekorere og sætte deres eget præg på paptaburetterne, bygge med dem, lege motoriklege med dem og så virker de akustikdæmpende. kan give børn nogle nye sanseindtryk og som patinerer smukt. Pap, filt, aluminium og OSBkrydsfinér uden formaldehyd er bare nogle få af de nye materialer, de har taget til sig. Nye materialer holder prisen nede Prismæssigt kan vi godt konkurrere med det industrielt fremstillede inventar i katalogerne, selv om vores elementer bliver brygget specielt til den enkelte institution, siger Birgitte Palmelund. Hun forsikrer dog, at der ikke er planer om at massefremstille eller patentere inventaret fra Bjørnemosen. Andre må gerne gøre os kunsten efter og inspirere os med nye materialer, slår hun fast. Vores mission er jo netop at skabe tiltrængt fornyelse og dermed gøre en positiv forskel. Vokse fagligt og få sat en debat i gang. På hjemmesiden har Palmelund Inventarsnedkeri skabt et debatforum, hvor alle er velkomne til at byde ind med meninger om institutionsinventar. Gerne idéer til, hvordan urolige drenge kan få plads til at være del af fællesskabet. Eller forslag til fornyelse af institutionernes garderoberum, opfordrer Birgitte Palmelund: De ligner jo noget fra den tidlige industrialisering, og der er sjældent plads til alle børnenes ting. Nogen må da have en idé, der er bare lidt bedre." PALMELUNDS PRINCIPPER Møbler til børn skal støtte børn i at: Opleve ting i fællesskab Blive selvhjulpne Overskue og forstå ( læse ) rummet Udforske nye muligheder, udfolde sig og træne sanserne Fordybe sig Blive hørt og set, som de er Det værdigrundlag, Palmelund Inventarsnedkeri arbejder ud fra, bærer præg af det tværfaglige samarbejde med base it, Lene Iversholt og institutionslederne i Creators Room, men også af snedkerparrets egne erfaringer som håndværkere og forældre til sønnerne Bertil på tre og Julius på et år krydret med Birgitte Palmelunds arkitektfaglige ballast fra tre år på Kunstakademiets Arkitektskole i København

17 Børnene er blevet mere kreative de voksne mindre syge >> Børnehuset Bjørnemosen Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen, Odense Kommune CASE #1 om fællesrummets forandring fra banegård til ø-oase. Børnehuset Bjørnemosen er en integreret institution med knap 55 indskrevne børn i alderen nul til seks år. Kenneth Wiese Nygaard overtog som stedets ny leder samarbejdet med Creators Room i januar Jeg kunne jo godt se, at de fysiske rammer trængte til en reorganisering. Især fællesrummet var noget af en banegård med syv meter til loftet, elendig akustik og evig uro. Både børn og voksne blev småstressede af mangel på overblik og motivation, og sygefraværet blandt personalet var højt dengang, mindes han. Hele børnehusets pædagogiske grundsyn måtte revideres. Personalet diskuterede værdier og fik sat ord på de vigtigste, som Bjørnemosen fremover skulle kendes på; ærlighed, nærvær, anerkendelse og faglighed. Herefter kunne de fysiske forandringer i fællesrummet tage form. En proces, der i øvrigt fortsætter i institutionens øvrige rum. Vi ønskede os et fællesrum, hvor alle børn og voksne kunne være sammen uden at opleve en følelse af uro og stress. Et sted, hvor børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig kreativt, siger Kenneth Wiese Nygaard. Store ambitioner for 42 kvadratmeter, men sammen med arbejdsgruppen fra Creators Room tog Bjørnemosen udfordringen op. Fællesrummet blev delt op i tre; et afskærmet kreativt værksted, en forhøjet fordybelses-ø og et frirum til passage og leg. Akustikken blev forbedret og lederen melder tilbage om gladere og mere fokuserede børn og noget nær en halvering af personalets sygefravær. Om det så lige primært skyldes indretningen eller værdiarbejdet, er svært at sige. Alene farverne gjorde i hvert fald en mærkbar forskel. Fra den ene dag til den anden. Et par af de ansatte var ellers skeptiske, da den grønne og den brune blev foreslået, men jeg tænkte, at nu skulle de prøves, Vi kunne jo altid male dem over igen. Siden har ingen kommenteret vores farver negativt. Tværtimod! 32 33

18 Fra banegård til ø-oase FØR Fællesrummet i Bjørnemosen mindede mest af alt om en banegård. To døre i hver af de fire vægge, trafik på kryds og tværs og syv meter til loftet. Akustikken forstærkede et i forvejen højt støjniveau. Så det var svært for børnene at finde ro til leg og fordybelse. Et lyst, men kaotisk rum. Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen: " Vi ønskede os et fællesrum, hvor børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig kreativt " EFTER Gangareal og opholdsarealer er blevet adskilt markeret og skærmet med halvvægge og reposer, der både hjælper de voksne med at bevare overblikket og børnene med at tilvælge det, når de kravler op ad trinene. Fordybelses-øen er udformet som et amfiteater, mens den kreative ø kun er hævet et enkelt trin over gulvhøjde og skærmet. De buede linjer skaber mere overblik end hjørner og kanter og har desuden til formål at smidiggøre forbipasserende trafik

19 Materialevalg Bjørnemosen Pastelfarver på skabslåger og hylder fremmer overblik og struktur. Mørkebrun på halvvæggens ydre side samt på gulvet i fordybelsesøen skal skabe fundamental ro og adskille de to læringsmiljøer fra den naturlige (grå) gangpassage i midten. Grå på gulvet og indersiden af det kreative værksted er en neutral farve, der fremhæver andre farver. Skaber sammenhæng, lethed og klarhed.. Linoleum på skillevægge er et naturmateriale fremstillet af harpiks og linolie. Sandfarve på vægge og loft skal fremme ro, tillid og tryghed. Douglas Pine De brede planker af lyst nåletræ på gulvet i tegneøen udstråler soliditet og adskiller sig tydeligt fra den grå gangpassage. Træsorten går igen på trinene i fordybelses-øen. Paprør Taburetterne er lavet af paprør, 3 mm, med aftagelig top og bund. Rørene fås i forskellige størrelser, kan skiftes ud og er støjdæmpende. Grøn på skabslåger og møbler bidrager med glæde, mod og grokraft. Orange på tegnetavlen og skabslågerne understøtter kreativitet, leg og lyst til at udfolde sig. Rød på opslagstavler skaber fokus og giver energi, varme og nærvær. Laminat på låger, borde og bænke er fremstillet af mange lag hårdt presset papir med coating. Slidstærkt og let at holde. Uldfilt på opslagstavler og fordybelsesøen dæmper støj. Er varmt og blødt at sidde på.

20 " De fleste vil gerne have en fordybelses- /læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn ad gangen " Birgitte Palmelund side

21 Udstilling i børnehøjde. Der skal være plads til at vise sine værker frem. Magneterne er indfattet i drejede bøgetræskugler, og har en størrelse, der gør dem lette at håndtere for børn, men samtidig umulige at sluge. En ø af kreativitet. Der er på én gang ro til, at børn kan fordybe sig og rumligt overblik for de voksne i det afskærmede kreative læringsrum eller tegne-øen, som installationen kaldes til daglig. Fleksibel opbevaring. Op til 110 cm. over gulvhøjde ligger materialerne på åbne hylder frit tilgængelige for børnene. Det, de ikke uden videre må tage, ligger i de lukkede skabe over deres hoveder. Hylderne er fleksible kan flyttes rundt efter behov, og målene passer til skuffekasser fra Ikea. Tegnetavle. Ikke alle børn har ro i kroppen til at sidde stille og tegne færdig. Ved tegnetavlen kan de stå op og arbejde med lidt større armbevægelser. Papirrullen kan både monteres fra siden og fra oven

22 Møbler til at tegne på. Børnene må gerne dekorere taburetterne, for siderne er af pap og kan skiftes ud. De må også gerne bygge med taburetterne. Sidst, men ikke mindst, giver røret mere ro og tyngde til rummet end fire stoleben. Tegnebordene er smalle for at fremme dialog mellem børnene. Her falder det naturligt at sidde tæt. Bordet slår desuden samme bueslag som halvvæggen og bænken. Loftslyset holdes slukket i dagslys og er monteret med akustikplade, som samtidig reflekterer lyset. En god løsning til højloftede rum. Lampen hedder NANO, og lyskilden er to 36 watt kompaktrør. Eksempel på klart og roligt fokuslys med god farvegengivelse som skærper børnenes koncentration. Lampen hedder DILLEN, og lyskilden er en ACL- Diode med 10 watt " Når lyset tændes over en aktivitet, søger børnene automatisk derhen " Karin Bonde side 19 Den krumme bænk er gjort ekstra bred, så børnene kan gå bagom uden at skubbe til dem, der tegner. Bænkens soliditet skaber ro i rummet, og der kan sidde flere børn på den, end hvis alle skulle sidde på stole

23 Læs mig! Bøger skal stå på hylder og præsentere sig. Ikke ligge i en kasse eller gemme sig bag et uoverskueligt mylder af bogrygge. På hylderne over fordybelsesøen står billedbøgerne derfor på smalle billedhylder med forsiden udad. Vægbelysningen tilfører rummet spændstighed og aktiverer farver og fokuspunkter. Lampen hedder BULEN III og lyskilden er en halogensparepære. Tryghed på øverste trin PERSONALET FORTÆLLER: En treårig pige, der lige var begyndt i børnehave, havde meget svært ved at finde sig til rette. Men med nogle trygge puder i et hjørne på et af fordybelsesøens øverste trin fandt hun ro. Her kunne hun overskue institutionen, betragte de andre og finde ud af, hvordan hun kunne byde ind i deres leg. De øverste trin bliver stadig brugt af børn, der lige har brug for lidt ekstra tryghed og overblik. Flere muligheder Fordybelsesøen bruges til små og store samlinger. I modsætning til den nu afskaffede sofa er der plads til, at 20 børn kan få læst højt og følge med. Et utrygt barn kan vælge at sidde lidt i baggrunden på et andet niveau i sit eget rum med overblik. Et repos skaber et trygt rum at lege i. Et rum, hvor børn kan være lidt i fred for gennemgående trafik og danne sig et overblik over fællesskabets udfordringer og muligheder. Fordybelsesøen tilbyder reposer og overblik i flere niveauer

24 Vinkestuen blev til børnevenligt værksted >> Carls Børnehus CASE #2 om et af flere nye læringsrum i progressiv børnehave. Annemette Vest, daglig leder i Carls Børnehus, Odense Kommune I 2011 nedlagde børnehaven Carls Børnehus samtlige stuer og lod dem genopstå som læringsrum for institutionens 60 børn. Delfinstuen blev til læringsrum med biler, togbaner, spil, tegning og konstruktionslege. Svanestuen blev til læringsrum med køkken, butik, dukkekrog, dyr og perler. Et af i alt tre tumlerum blev udklædningsrum med scene. Og Vinkestuen er blevet værkstedsrum med værktøj, ler, papmache, fjer, træ og plads til kreativ udfoldelse. Det har helt klart givet mere ro på. Mere fokus. Før havde vi tre nogenlunde ens stuer med den samme brogede samling legetøj på hylderne. I dag har tingene kun én velovervejet plads, og det er blevet lettere for børnene at overskue, hvad de kan vælge imellem, og hvilke lege de kan lege i de enkelte rum siger børnehusets daglige leder Annemette Vest, der også peger på, at oprydningen er blevet nemmere, nu hvor Legoklodserne kun bor ét sted. Værkstedsrummet er udviklet og indrettet i samarbejde med Creators Room, og her er især lagt vægt på, at børnene oplever værkstedet som deres eget, bliver involveret i arbejdsprocesserne og er medskabende. at der er plads til, at skaberprocesser kan fortsætte over dage og uger. at børnene kan vise deres værker frem at styrke nærvær og fællesskab. at børnene kan blive inspireret af forskellige materialer og arbejdsredskaber. at der er plads til andet end det, de voksne planlægger. Børnene kan f.eks. lege, danse eller optræde på den lille scene, mens der skabes. at arbejdsmiljøet er sikkert og fremmer trivsel. Vi har jo fået det rum, vi drømte om. Federe faktisk. Og så fik vi skabt alt det her specialdesignede inventar, der ikke findes andre steder, siger Annemette Vest. Hun er især begejstret for rullebordene med materialer i børnehøjde og bardisken, hvor børn og voksne arbejder sammen i øjenhøjde. Der skal være en voksen med i værkstedet, for her er jo både hamre, søm og andre farlige ting. Men faktisk er det et meget roligt rum. Dengang her var hvidt på væggene og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget mere. Om det er farverne, der gør forskellen, ved jeg ikke. Men det skaber noget overskud, der ikke var her før, lyder det fra børnehusets daglige leder

25 Pænt men uinspirerende Et spændende sted at være barn FØR Vinkestuen var en typisk børnehavestue med hvide vægge, pangfarvet interiør, en sofa til højtlæsning, forskelligt legetøj i klodskasser og masser af høje borde og stole. Lys og let, men også lidt kølig og uinspirerende. Stuen så ofte rodet ud, lydniveauet var højt og børnene havde svært ved at finde på noget. " Dengang der var hvidt på væggene og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget mere " Annemette Vest, daglig leder i Carls Børnehus EFTER Møbler og materialer er nu i børnehøjde. Værkstedet er delt op i fire rum i rummet, et afskærmet arbejdsrum, et dialogbord, et legeniveau og et fleksibelt areal midt i rummet. Både børn og voksne oplever, at der er meget mere plads end før. Støjniveauet er blevet dæmpet med ekstra akustikplader på lysarmaturer, og under reposerne er klangstøj dæmpet med isolering

26 Materialevalg Carls OSB-krydsfinér uden formaldehyd kan med sin grove teksturs store farvevariation tåle de ridser, malerpletter og slag, der følger med en kreativ proces. Kanelbrun er valgt for at give rummet dybde, varme, nærvær og ro. Uldfilt dæmper støj, tilfører varme og nye sanseoplevelser. Laminat er let at rengøre og fremstilles af sammenpresset papirmateriale med coating. Grå i den oprindelige gulvbelægning går igen på den ene væg. Farven skal tilføre rummet lethed og enkelhed. Grå indeholder både sort (kommunikation) og hvid (struktur). Orange på skabslågerne skal give rummet et aktuelt fokus og tilføre varme. Bemærk, at den animerende røde er blandet op med jordbunden gul. Karosseriplade Pladerne på materialevogne og arbejdsborde er fremstillet af træmateriale og kan holde til slag, ridser, snavs og anden hård behandling. Linoleum på arbejdsdisken et naturmateriale fremstillet af harpiks og linolie. Virker støjdæmpende og patinerer flot. Grøn i dialogbordet og på opslagstavlerne tilfører rummet vital glæde, skaberkraft og mod til at lade noget nyt vokse frem. De grønne nuancer er holdt tone i tone (se side i afsnittet om farver). Grøn indeholder både grundfarverne blå (kommunikation) og gul (varme og jordforbindelse). Plexiglas Solidt i brug og gennemsigtigt. Montrer af plexiglas beskytter udstillede genstande, som børnene selv laver eller finder.

27 Over arbejdsdisken hænger pendler til fokusbelysning, der samler opmærksomheden. Lampen hedder BØLLEN, og lyskilden er en halogen-sparepære med høj farvegengivelse (Ra 99). " Tidens pædagogiske visioner kalder på nye idéer, større fleksibilitet og flere vovede eksperimenter " Fra lableder Tina Holm Sørensens forord side 7 Værkstedsdisk. For at skærme og skabe ro om kreative børn, er arbejdsreposet hævet et par trin over gulvhøjde. Herfra har børnene et fint overblik over hele rummet. Alt på en vogn. De små materialevogne på hjul er fyldt med alt fra sakse, aviser og tapetklister over fjer, skaller og flotte sten til save, hamre og søm. De voksne pakker bordene til dagens aktiviteter, og så er der ellers frit slag for medskabende børn. Øverst i materialebordene er der plads til en montre i plexiglas, hvor dagens/ugens/årstidens værker kan udstilles. I øjenhøjde. Børnene står på et 50 centimeter højt repos bag disken. Det er blevet lettere at få øjenkontakt med den voksne. Fleksible arbejdsborde. Børnene kan selv flytte rundt på de små arbejdsborde, og bordpladen kan skiftes ud. Der er frit valg mellem plexiglas, OSB, aluminium og en bordplade med hul i f.eks. til en balje med vand

28 Karin Bonde side 19: At holde orden bliver en del af legen Overskuelighed. Alting har en fast plads i værkstedet, så det er blevet lettere at rydde op og holde orden. Låger øverst hylder nederst. Skabene er åbne og tilgængelige i børnehøjde. Materialer, de ikke bare har lov at tage, er lukket inde bag låger. Vægbelysning skaber dybde og spændstighed samt fokus til opslag. Lampen her hedder TRAGTEN, og lyskilden er en halogen sparepære Ra 90. Kontinuitet. Når der skal ryddes op, kan børnene selv sætte pladen fra deres arbejdsbord ind i reolen. Dagens projekt kan bare blive stående, hvis der f.eks. skal arbejdes videre med det senere. Civiliserende dinosaur En gruppe drenge havde svært ved at finde ro og havde indimellem en uhensigtsmæssig adfærd overfor hinanden. En pædagog valgte derfor at lade drengene indvie det nye læringsrum. En af drengene foreslog, at de skulle bruge de spændende tilgængelige materialer til at lave en dinosaurus, og hver morgen mødtes drengene med pædagogen i værkstedet for at bygge og dekorere dinosauren. Processen har dels styrket drengenes fællesskab, dels været til inspiration for de andre børn

29 Let at vedligeholde. Ridser og pletter skal der være plads til, når man indretter til børn. Fingermalingen på laminatbordet her kan dog tørres af med vand. Fokuslys ved legeog tegnebord: Lampen hedder DILLEN og er en pendel-model. Lyskilden er en ACL-diode 10 watt (Ra 98) Legeniveau. Det er ok at bruge værkstedet til andre ting end dem, de voksne har planlagt. Legereposet fungerer både som dansescene, ramme om rollelege og til værkstedsaktiviteter. Dialogbord. Fællesskaber kræver nærhed. Ved det grønne dialogbord kan børnene stå i midten og overskue rummet. Man skal være (eller blive) gode venner for at kunne stå og arbejde så tæt. Opslagstavler i børnehøjde giver børnene mulighed for at betragte deres egne og andre børns kreationer i et nyt perspektiv. Få ejerskab og blive inspireret. Magneterne indfattet i drejede bøgetræskugler er rare at holde om og lette at håndtere for børn. " Et repos på 7-15 cm over almindelig gulvhøjde vil af børnene blive opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage form " Karin Bonde side

30 Inkluderende pædagogik ny organisering og nye samarbejdsformer Hverdag i mindre grupper Creators Room Baggrunden for Creators Room-processen er de observationer, analyser og samtaler, Lene og Karina Iversholt har gennemført for at fremme inklusion og trivsel i en række fynske institutioner. Et arbejde der beskrives nærmere i denne artikel. Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Begrebet inklusion anvendes som et mål for pædagogiske indsatser, der vedrører ALLE børn og er altså ikke blot et mål for børn i udsatte positioner. I en inkluderende pædagogisk praksis sættes fokus på, hvordan vi skaber mulighed for, at børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i fællesskaber. Pædagogisk handler det om at støtte børns adgangsbetingelser til forskellige læringsarenaer. Inklusionspædagogik indebærer altså en nytænkning af såvel samarbejdet som organisering af hverdagen, hvor børnemiljøet skal understøtte børns mulighed for at deltage i længerevarende, differentierede og forskelligartede fællesskaber, som hele tiden revurderes og justeres ud fra barneperspektivet, og hvor forskellighed ikke bare accepteres, men ses som en central læringsbetingelse et aktiv i læringsprocessen. Det faglige grundsyn lægger sig op ad cand. pæd. pæd. Bent Madsen. Behovet for inklusionspædagogisk nytænkning var den oprindelige anledning til, at vi over en 3-årig periode støttede konkrete udviklingsprocesser i 24 stuer og børnehuse i Odense. Tilgangen var inspireret af en praksisforskningsmetode, hvor vægten blev lagt på de brugerdrevne innovative processer. Konkret gennemførtes observationer, som dannede baggrund for de efterfølgende udviklingsprocesser i husene. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling bl.a. ved yderligere observationer, interviews og indsamling af fortællinger, som er omsat til reflektionsværktøjer til gavn for den videre proces i husene. I overensstemmelse med det inkluderende grundsyn blev fokus i observationerne og i de efterfølgende udviklingsprocesser at forsøge at afdække børnemiljøets kontekst. Derfor blev fokus rettet væk fra et individfokus på barnet, til et blik på det, der sker omkring børn, som fx at se på voksnes tilgange, se på samarbejdsformer, se på hverdagsorganiseringer og se på, hvordan fællesskaber dannes, støttes og videreudvikles. Inkluderende grundsyn et skifte i grundsyn fra at fokusere på det udsatte barn til et fokus på, at vi har børn, der befinder sig i udsatte positioner. et fokus på konteksten omkring barnet på miljø og på samspilsprocesser. at flytte fokus fra barnets udvikling til fokus på børn og fællesskabers udvikling. at fremme alle børns muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden. En af de udfordringer, der motiverede udviklingsprocesserne, var et ønske om at blive bedre og hurtigere til at se og skabe rammer for at arbejde mere systematisk og målrettet med støtte til børns trivsel og udvikling. Dette ønske blev især formuleret ud fra en hurtigere indsats i forhold til børn i udsatte positioner. For at konkretisere og holde retning i udviklingsprocesserne valgte vi et overordnet styringsspørgsmål som pejlemærke: Hvordan og hvornår arbejdes der med sammensætning af børnefællesskaber, som giver mulighed for at være i længerevarende procesforløb med børn? Dette er et centralt spørgsmål at stille i forhold til at kigge efter rammer og muligheder for at arbejde systematisk med de konkrete og skiftende udfordringer, der er i børnemiljøer og for at arbejde målrettet med konkrete læreprocesser for børn. I stedet for at analysere fællesskaber, der opstår mellem børnene, vil vi derfor sætte fokus på de muligheder, der åbner sig, når voksne tager ansvar og sammensætter fællesskaber, der matcher børnegruppen og de skiftende udfordringer. Vores observationer viser visse fællestræk og mønstre i forhold til hverdagens organisering, samarbejde om roller og opgaver og den fysiske indretnings betydning. Disse ydre rammer kan i nogle tilfælde hæmme inkluderende pædagogiske tiltag, mens de i andre tilfælde udgør en betingelse for udvikling af en inkluderende pædagogik. Der er stor forskel på, hvordan roller og opgaver fordeles, og vi har især været optaget af best practise, altså hvad de voksne gjorde på de stuer, hvor dagen forløb i en rolig rytme og hvor børnene virkede trygge og glade og idérige. Viden fra disse observationer er anvendt til at udvikle reflektionsværktøjer til gavn for de andre børnehuse. Men på de stuer, som havde udfordringer, viste observationerne en tendens til: at nogle af de bevidst sammensatte fællesskaber, eksempelvis gul, rød og grøn stue, ikke opleves særlig fleksible. at andre bevidst sammensatte fællesskaber, og især de mindre grupper, dannes og opløses ret hurtigt. Det kan f.eks. dreje sig om en sproggruppe og trafikgruppe om tirsdagen eller en storegruppe, der mødes hver torsdag. at fællesskabers organisering kan være kompleks, tidskrævende og - for nogle børn - uoverskuelig. Især det komplekse og tidskrævende aspekt forekommer slående. Et fællesskab 1½ time hver uge er ikke det mest oplagte udgangspunkt for en fordybet proces eller et målrettet arbejde 58 59

31 Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Inkluderende pædagogik ny organisering og nye samarbejdsformer med en mangfoldig børnegruppe, og det har givet os anledning til at analysere, hvordan formiddagene kan være organiserede. Nedenstående er et eksempel fra en vuggestue, hvor alle voksne er i gang med samme type opgave og rolle samtidig: Organisering af grupper om formiddagen Dette er baggrunden for, at der mange steder gøres op med den traditionelle stuetænkning og i stedet arbejdes i små fordybelsesgrupper. Der er også gjort op med mange af hverdagens afbrydelser, fordi f.eks. både formiddagsfrugt og frokost spises sammen med fordybelsesgruppen. Disse grupper er fleksible, justeres ud fra barneperspektivet og justeres også indholdsmæssigt ud fra de konkrete læringsprocesmål/læreplaner, der udarbejdes for hver enkelt gruppe. Gruppeinddelinger og de løbende justeringer bør være synlige for børnene. Vores observationer viser, at der er en del frustration og venten for børn ved overgange fra en aktivitet til en anden. Og når en mindre gruppe skal noget, giver det opløsningstendens hos resten samt en vis uvished om, hvem det er, der skal noget i dag. På den baggrund er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. Observationerne viser en tendens til: at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på stuen og for alle stuer i huset. Det skaber ventetider, trængsel og køer i overgangsstunder. at voksne hjælper hinanden og derfor i perioder er i gang med den samme typer af opgaver samtidig. Børnene sidder ved tre høje borde og spiser. Efterhånden som de bliver færdige, siver de ind i legerummet ved siden af, og de voksne går i gang med at skifte og putte de børn, der er klar til at sove. De voksne forsøger samtidig at holde kontakt med de 6-7 børn, der er i legerummet. Her er der gang i en stoleleg. Stolene står i række, og børnene leger på vej til Legoland i bus. Men der er ikke stole til alle børn i rummet. En af drengene, Ole, er ham, der styrer, og han har mange opgaver i legen og går til og fra sin stol. En forsigtig pige, Sofie, forsøger at sætte sig på hans stol. Ole, der sidder i sofaen, som lige nu fungerer som Legoland, kalder på den voksne. Sofie har taget hans stol. Den voksne kommer ind og hjælper Ole med at få stolen tilbage. I løbet af det næste kvarter opstår der flere lignende episoder. De børn, der fra begyndelsen sad i bussen, har tilsyneladende stadig ejerskab til en stol, uanset hvad de ellers nu er i gang med. Men selv om de voksne i løbet af dette kvarters tid flere gange bliver tilkaldt og kigger ind på stuen for at løse uoverensstemmelser, gavner deres indblanding i konflikten på intet tidspunkt Sofie og de andre børn, som har svært ved at komme ind i legen. Eksemplet er selvfølgelig kun et eksempel. Men mon ikke mange professionelle genkender dette hverdagsparadoks, hvor alle målbevidst hjælper alle i en spidsbelastet situation Typsik organisering Eksempel på typisk organisering af formiddagen: Fælles aktivitet i storgruppe, mens én eller flere mindre grupper går fra. Frokost spises sammen eller evt. i tre mindre grupper. Typsik organisering Et andet eksempel på typisk organisering af hele formiddagen: Alt foregår samlet i den store gruppe. Det kan eksempelvis være frugt, aktivitet og frokost. Ny organisering Voksen Barn Eksempel på ny organisering af formiddagen: Mindre fordybelsesgrupper følges ad i såvel aktiviteter som måltider tre-fire dage om ugen over en længere periode

32 Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Inkluderende pædagogik ny organisering og nye samarbejdsformer Fri leg og frie stunder kan være svære for børn og ofte særligt svære for børn i udsatte positioner. For børnene er det afgørende, at voksne tager ansvar for at støtte deres mulighed for deltagelse i fællesskaber ved at positionere sig anderledes og mere bevidst på de tidspunkter, hvor der er lagt op til fri leg. Ikke for at nedtone den fri leg, men for at skærme, støtte og skabe plads til børns relationsopbyggende leg og styrke børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Bedre trivsel med bevidst rollefordeling Det beskrevne eksempel fra vuggestuen har fået personalet til at justere flere ting. Der er indgået tydelige aftaler om mere bevidste positioneringer (placering af voksne) i løbet af dagen. I den proces blev de ansatte opmærksomme på andre situationer, hvor praktiske gøremål i hverdagen var tilbøjelige til at stresse, fordi der var sat for lidt tid af, og fordi mange voksne er i gang med den samme type aktiviteter samtidig. Som en hjælp til at tydeliggøre arbejds- og rollefordeling samt positionering blandt travle voksne i en daginstitution har vi udviklet et reflektionsværktøj, der klart skelner mellem: 1. Den fysiske placering og positionering den overordnede fordeling af institutionens voksne både ude og inde. 2. Den pædagogiske arbejdsfordeling den måde, de voksne er til stede og intervenerer på. Samarbejdet i en daginstitution er komplekst og vanskeligt at kortlægge. Opgaver løses i fællesskab, og roller glider skiftende fra den ene person til den anden. Med fare for at negligere denne kompleksitet måtte vi analytisk forsimple disse roller og opgaver til fire funktioner: En overbliksvoksen er synlig, nærværende og tilgængelig. Opgaven er at guide, skærme, støtte, og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i at opbygge udviklende venskaber og opleve sig deltagende i fællesskaber. Det betyder meget for børn at blive set, inddraget, at høre til og opleve sig betydningsfuld for andre. * Rollen som overbliksvoksen bør altid have første prioritet. En fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe børn følger barnet eller børnegruppen. Rollen kan skifte. Den primære rolle er at være ved siden af og støtte barnet/ børnene med at indgå i fællesskaber. En anden vigtig opgave består i at støtte mestring, styrke selvopfattelsen samt mindske antallet af nederlagsoplevelser. En fordybet voksen med fokus på aktiviteter inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der i forvejen overbliksvoksne på stedet, giver den mulighed for målrettet at motivere en større børnegruppe for en given aktivitet. En praktisk voksen kan være beskæftiget med uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift o. lign. Praktiske opgaver, der ikke relaterer sig direkte til børnene, såsom at tømme opvaskemaskine, rydde op, feje gulve, stole op, osv., bør naturligt prioriteres lavere end pædagogiske opgaver. Overblik/praktisk Overblik Fordybelse Fordybelse Ved toilet og indgang Ved klatrehjørnet Fodboldbanen sanglege Praktisk inde: Forberede eftermiddagsmad Fordybelse Fordybelse ROLLEFORDELING EFTERMIDDAG Alice John (går kl. 14) Klaus Anni (afløser John kl. 14) Anni 62 63

Creators. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

Creators. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods Creators Room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods " Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit " Lene og Karina Iversholt side 10 Creators Room Creators Room er

Læs mere

Creators room Iversholt, Lene; Bonde Storm, Karin; Iversholt Toft, Karina; Storm, Richard

Creators room Iversholt, Lene; Bonde Storm, Karin; Iversholt Toft, Karina; Storm, Richard University Colleges Creators room Iversholt, Lene; Bonde Storm, Karin; Iversholt Toft, Karina; Storm, Richard Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

1 PÆDAGOGIK OG RUM. Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer. Nanna Calmar Andersen

1 PÆDAGOGIK OG RUM. Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer. Nanna Calmar Andersen 1 PÆDAGOGIK OG RUM Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer Inspiration til brugbare læringsmiljøer i 0-6 års institutioner Nanna Calmar Andersen 2 PÆDAGOGIK OG RUM Forfatterhuset i De gamles

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

1 PÆDAGOGIK OG RUM. Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer

1 PÆDAGOGIK OG RUM. Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer 1 PÆDAGOGIK OG RUM Pædagogisk praksis, organisering og fysiske rammer Inspiration til brugbare læringsmiljøer i 0-6 års institutioner samt fritidstilbud Oplæg for Undervisningsministeriet, styrk sproget,

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne Den røde farve lægger op til bevægelse Specialdesignet legehus på Ørestad Skole, København Udviklet i samarbejde med CORE Arkitekter OM HØJER MØBLER Højer Møbler er

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Studietur til Firenze april

Studietur til Firenze april 2014 Studietur til Firenze 13.-17. april At være pædagog i Firenze Alle, der er ansatte i institutionerne er uddannede pædagoger. For at blive ansat, skal man indsende eksamenspapirer og dokumentere ens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009 Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Metode 3 Rundgangsskema til lokalevurdering 4 Sammenfatning af spørgeskemaerne 10 Konklusion 11 Handlingsplan 12 Børns kommentar 13 2 Indledning

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer.

Årlige temaer. - Hver gruppe planlægger individuelt, udfra temaudvalgets overordnede rammer. Årlige temaer. Som en rød tråd i Boelholm, afholdes der to årlige temaer, vuggestuen og børnehaven i mellem. Der er et langt tema fra februar til midt juni, samt et kortere tema i september og oktober.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Præsentation Generelle udfordringer Velkomst Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Tryghed Selvbetjening Inspiration Nye aktiviteter og roller Spørgsmål Oplæg ved Gry Dinesen, møbelarkitekt

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Side 1 af 7. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012. Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen

Side 1 af 7. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012. Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner: Pædagogiske læreplaner: Brunebjerg børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier. Udvikler forståelser for forskellige kulturelle værdier og praksisser. Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Nyhedsbrev for August / September

Nyhedsbrev for August / September Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere