Centeraftale Direktionens aftale med Center for Dagtilbud og Skole

Transkript

1 Centeraftale 2019 Direktionens aftale med Center for Dagtilbud og Skole

2 Indledning Denne centeraftale indgås mellem Direktionen og Center for Dagtilbud og Skole. Aftalen er gældende for Aftalen er en del af Næstved Kommunes styringsmodel. Den ligger på Nora, Næstved Kommunes intranet. Det er via Centeraftalen, at mål og retning fra Vision, Kommuneplansstrategi, budgetforlig, Direktionsaftale samt politikker og strategier i øvrigt udmøntes og følges op på. Centeraftalen er et dialogværktøj: o mellem direktør og center o i de enkelte centre Centeraftalen udarbejdes hvert år. Men målene i aftalen kan være etårige eller flerårige. Hvis mål er flerårige, så angives tydelige milepæle, der viser, hvilke resultater og effekter, der ønskes opnået indeværende år. Centeraftalerne for 2019 fremlægges samlet til godkendelse i Direktionen medio januar Der følges op på centeraftalerne to gange årligt 1.6. og slutopfølgningen januar det efterfølgende år. Opfølgningerne er væsentlige input til opfølgning på Direktionsaftale og budgetforlig. Opfølgningerne på centeraftalerne fremlægges samlet for Direktionen til godkendelse. Om Center for Dagtilbud og Skole anno 2019 Center for Dagtilbud og Skole har samlet set 2616 medarbejdere, heraf 2000 fuldtidsansatte, pr. 1. januar 2019 fordelt på fjorten virksomheder og den centrale del af centeret. Centeret favner fire dagtilbudsområder med i alt 44 matrikler og en dagpleje med ca. 190 dagplejesteder og gæstehuse. Desuden rummer centeret seks folkeskoler fordelt på 21 matrikler, en ungdomsskole, to naturskoler, Dybsø og Avnø, og Danmarks eneste sejlskole. Centeret har desuden ansvaret for ti naturbaser fordelt over hele kommunen. Den centrale del af centeret har 28 ansatte fordelt på ledelse, konsulentfunktioner og administration, herunder pladsanvisningen. Centeret arbejder inden for den givne lovgivning efter politisk vedtagne 2020-mål med årlige delmål på såvel dagtilbuds- som skoleområdet. Arbejdet med målene sætter retning og skaber udvikling og progression i børnenes hverdag og indbefatter såvel trivsel, faglighed, overgange, inklusion som økonomi. Målene har en samlet sigte på tværs af hele 0-18-års-området, og arbejdet med målene foregår strategisk og forankret i formål i femmålsnetværk på tværs af skoler og dagtilbud og på de enkelte virksomheder med udgangspunkt i formativ dataanvendelse. Centeret er præget af en høj arbejdsmoral, et godt arbejdsmiljø og en stærk fokus på arbejdet med evidens, høje forventninger, tegn på læring og feedbackkulturer med afsæt i nedenstående udviklingsmodeller for henholdsvis dagtilbud- og skoleområdet. 2

3 CDS har tre løbende kompetenceudviklingsprojekter i gang, der også løber i 2019: Læringsløftet for alle pædagoger, lærere og ledere på skoleområdet, kompetenceudvikling på dagtilbud med udgangspunkt i feedback for fyrtårne og ledere og Skoleledelse i Praksis (SLIP), der er et talentudviklings og coachingprojekt, der ligesom Læringsløftet er et samarbejde med A.P. Møller Fonden. Arbejdet med at videreudvikle 2020-målene til samlede 2025-mål på hele 0-18-års-området, inklusiv CBU, påbegyndes primo 2019 med en bred interessentskare med forventet politisk vedtagelse i første eller andet kvartal Første halvdel af 2019 byder desuden på en ekstern analyse af hele 0-18-års-området for at se på mulig optimering af såvel organisering, økonomi, tilbudsvifte/indsatser som samspil. Erfaringerne fra 2020-målene og arbejder hermed samt analysen på 0-18-års-området forventes blandt meget andet at influere og optimere arbejdet frem mod 2025-målene. I 2019 vil hjemtagelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning og arbejdet med såvel opstarten af FGU som opstarten af den kommunale ungeindsats få særlig opmærksomhed på tværs af flere af kommunens centre. 3

4 Gode relationer er udgangs-punktet for barnets læring, trivsel og udvikling Systematisk og systemisk Personlige kompetencer som selvkontrol og vedholdenhed understøtter den Pædagogisk nærvær og fælles opmærksomhed om det fælles tredje Høj kvalitet i dagtilbud Opdeling i mindre grupper og fokuseret dialog Høj faglighed - refleksion - feedback - forældreinvolvering - gode stimulerende læringsmiljøer Mål for politikområder - resultataftale selvforvaltningsramme - Dagtilbudsloven - pædagogisk grundlag på dagtilbudsområdet pædagogiske læreplaner Systematik og sammenhænge Faglighed Økonomi Tidlig indsats Overgange Positive forventninger og udfordringer i strækhøjde Fokus på den enkelte og fællesskabet, er afgørende for: at høre til, at være til, at blive til IT og kommunikation Overblik over centrets mål i 2019 Mål, der som udgangspunkt har Vision, Kommuneplanstrategi, budgetforlig og Direktionsaftalen. Analyse af 0 18 års området (se indledning) Den kommunale ungeindsats (under mål 5b i centermål) Udviklingsmål på folkeskole- og Dagtilbudsområdet (identisk med 2020-mål se centermål) Strategi for Vækst, Beskæftigelse og Uddannelse (under mål 5b i centermål) Centrets egne mål 1. Faglighed 2. Økonomi og styring 3. Trivsel 4. Tidlig indsats 5. Overgange 6. IT- og Kommunikation 4

5 Centerets mål for 2019 Baggrund for mål 1: Mål 1: Faglighed Dagtilbud Læringsmiljøet i dagtilbuddene kvalificeres ud fra evidensbaserede kvalitetskriterier i Næstved Kommunes pædagogiske arbejdsgrundlag og den styrkede pædagogiske læreplan. Gennem implementering af det pædagogiske arbejdsgrundlag, arbejdes der med de enkelte kvalitetskriterier, og der skal ses en progression på 50 % ultimo 2018 og en progression på 80 % ultimo 2019 (eller medio 2020). Forundersøgelse: Alle pædagogiske medarbejdere, daglige ledere og områdeledere udfylder en survey som forundersøgelse/selvevaluering ud fra evidensbaserede kvalitetsparametre i det pædagogiske arbejdsgrundlag og den styrkede pædagogiske læreplan, november De pædagogiske konsulenter udfylder samme survey i november 2017 ud fra observationerne på pædagogiske tilsyn i 2016/17. Resultaterne fra forundersøgelsen, vil udgøre baseline. Status og evaluering: Samme survey gentages henholdsvis i november 2018, november 2019 og juni 2020, og vil indgå som del af feedbacksamtalerne i områderne, sammen med bl.a. implementeringsplanerne og observationer fra pædagogiske tilsyn. Delmål november 2018: :Mindst 50 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: Slet ikke, i mindre grad, i nogen grad, i høj grad. : Mindre end 50 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: Slet ikke, i mindre grad, i nogen grad, i høj grad. : Mindre end 20 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: Slet ikke, i mindre grad, i nogen grad, i høj grad. Formål og effekt af målet: 1) Børnenes sproglige kompetencer er grundlæggende for deres trivsel, evne til at indgå i sociale fællesskaber, læring, udvikling og uddannelse. 85 % af børnene skal ligge i generel indsats i 2020, i starten af bh klasse. I sept/okt 2018 skal mindst 79 % af børnene være i generel indsats. I sept/okt 2019 skal mindst 82 % af børnene være i generel indsats. I sept/okt 2020 skal mindst 85 % af børnene være i generel indsats. Sproglig vurdering laves i 2018, 2019 og i starten af førskolen - i starten af bh klassen - inden overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, dog ved børnehavestart for børn fra private børnepassere (fra sommer 2018) 5

6 - juni i året før skolestart (fra sommer 2018) Resultatet for sprogvurderinger i starten af bh klasse 2017/2018 viser at der er 76,3 % af børnene, der er i generel indsats. Sproglige resultater 2018: : 79 % af børnene eller derover er i generel indsats. : % af børnene er i generel indsats. : Færre end 77 % af børnene er i generel indsats. Lovændringer i Dagtilbudsloven, vedrørende styrket pædagogisk læreplan og som følge heraf, implementering af Næstved kommunes pædagogiske arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Alle fire områder og dagplejen har udarbejdet en konkret implementeringsplan for arbejdet med det pædagogiske arbejdsgrundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i området frem til udgangen af Måling af sproglige kompetencer skal ses som et parameter på/resultat af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, der ligger over det forventelige, dvs.: a. Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem Undervisningsministeriets socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karaktererne ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer og b. Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet : a) Opfyldt b) Opfyldt : a) Ikke opfyldt, men Næstved har forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Ligger 0,1-0,3 under landsgennemsnittet : a) Ikke opfyldt og Næstved har ikke forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Mere end 0,3 under landsgennemsnittet 9. klassesprøverne fra 2015/16 og frem 2020 via LIS Udgangspunkt formålet: a) Baseline ved 9. klassesprøverne ved udgangen af skoleåret 2013/14, da vi først får de korrigerede tal ca. 16 måneder efter prøveafviklingen. Gennemsnitlige prøvekarakterer 2014/15. Alle skoler planlægger senest i 2020 med fuld undervisningskompetence i alle fag svarende til 95 %. Alle uddannelser forankres i praksis på skolerne gennem aktionslæringsforløb. Tredje år af A. P. Møller projektet Læringsløftet gennemføres. a. 650 lærere, pædagoger, konsulenter og ledere uddannes i klasseledelse eller målorienteret undervisning eller inkluderende differentieret undervisning b. 25 læringsagenter uddannes i aktionslæring i skoleåret 2018/19 c. 34 lærere gennemfører vejlederuddannelser over 3 år - 2 vejledermoduler i skoleåret 2017/18 2 i 2018/19 og 2 i 2019/20 6

7 : At % af a, b og c er gennemført/igangsat. : At % af a, b og c er kun delvist er gennemført/igangsat. : Under 70 % af a, b og c ikke er gennemført/igangsat. - at uddannelserne gennemføres - at alle skoler arbejder med løbende feedback på medarbejdernes praksis Udgangspunkt for målet er at i skoleåret 2016/2017er: lærere, pædagoger, konsulenter og ledere er uddannet i aktionslæring lærere, pædagoger, konsulenter og ledere er uddannet i klasseledelse eller målstyret undervisning eller inkluderende differentieret undervisning - 41 lærere er uddannet i undervisningsfag - der er 86,2 % kompetencedækning af undervisningen, men meget forskelligt fra fag til fag Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet? Andre kommentarer: Baggrund for mål 2: Mål 2: Økonomi og administrativ styring De decentrale virksomheder og budgettet uden for selvforvaltning har sorte tal på bundlinjen, når regnskabet gøres op. Herudover skal alle virksomheder og centret fortsat arbejde på at afbureaukratisere uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedure. Det er vigtigt, at lederne af de decentrale virksomheder har styr på deres økonomi. Det giver en ro i det daglige til at koncentrere sig om drift og udvikling af virksomheden. Derfor fastsættes mål om, at alle virksomheder skal have styr på deres økonomi. Alle dagtilbud og skoler har sorte tal på bundlinjen. For skolerne ved skoleårets afslutning og for dagtilbuddene ved afslutning af regnskabet pr : % af dagtilbud/skoler har sorte tal på bundlinjen ved regnskabsårets af slutning henholdsvis pr eller : % af dagtilbud/skoler har sorte tal på bundlinjen ved regnskabsårets af slutning henholdsvis pr eller : Under 70 % af dagtilbud/skolerne har sorte tal på bundlinjen ved regnskabsårets af slutning henholdsvis pr eller Det er et centralt mål i kommunen, at der arbejdes med at sikre mindre, bedre og meningsfyldt bureaukrati som varig kultur i Næstved Kommune. CDS har igennem store dele af 2017 og 2018 arbejdet med afbureaukratisering. Denne indsats fortsættes i 2019, og her sættes der ud over afbureaukratisering mellem den interne del af centret og virksomhederne især fokus på 7

8 afbureaukratisering og optimering af arbejdsgange og procedure i virksomhederne. Dette sker bl.a. gennem videndeling i de to netværk vedrørende økonomi, der er etableret for henholdsvis dagtilbud og skoler. Månedlig opfølgning på forbrug i KOMLIS/opgørelser af forbruget fra CKO samt vurdering af forventet årsresultat Årsresultatet for de enkelte virksomheder Der afholdes 10 årlige netværksmøder for henholdsvis skolernes administrative ledere og dagtilbuddenes økonomimedarbejdere med deltagelse af CDS og CKO De vedtagne budgetter for henholdsvis skoleåret 2018/19 og for budget 2019 Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet? Andre kommentarer: CKO indgår som sparringspartner og yder konsulentbistand Andre centre inddrages i den konkrete vurdering og udmøntning af afbureaukratiseringsforslag i nødvendigt omfang. Baggrund for mål 3: Mål 3: Trivsel Målet vedrører både børnenes og medarbejderes trivsel på 0-18 års området. At sikre en god trivsel er et meget væsentligt parameter for at kunne løfte kerneopgaven. Indikator for børnenes trivsel er dels en fremgang i trivslen målt ved den obligatoriske trivselsmåling og dels en fremgang i elevernes fremmøde på alle skoler. For medarbejdernes vedkommende måles udviklingen i trivslen dels i sygefraværsprocent og dels i den psykiske arbejdspladsvurdering. Trivselsmålene for skole og dagtilbudsområdet vil på sigt smelte sammen. Positiv udvikling i trivsel: a) Psykisk APV for medarbejdere på skolerne øges med 3,4%-point i tilfredshedsprocent til 70,9%. b) Sygefravær hos medarbejderne på skolerne mindskes med 0,2%-point i forhold til 2017/2018 tallet, hvilket svarer til 5,0%. c) Eleverne: Trivslen måles ved 1) Social trivsel 2) Faglig trivsel 3) Støtte og inspiration 4) Ro og orden jf. data fra Uddannelsesstatistik.dk. Elevernes trivsel skal ved udgangen af 2019/20 som minimum op på landsgennemsnittet. I 2018 ligger vores resultat på landsgennemsnittet. I 2019 skal elevernes trivsel som min. fastholdes på dette niveau. d) Elevernes fremmøde skal i skoleåret 2019/20 op på landsgennemsnit for 8

9 samme år. I 2018/19 skal fremmødet som minimum op på landsgennemsnit fra 2017/18 på 94,0%, hvilket er en forbedring på 0,3%point. e) Psykisk APV for medarbejdere på dagtilbudsområdet skal som minimum fastholdes på scoren, som er opnået i APV undersøgelse i efteråret Ny APV undersøgelse gennemføres i efteråret f) For medarbejderne på dagtilbudsområdet skal sygefraværet mindskes med 0,32%-point i forhold til 2017 tallet, hvilket svarer til en fraværsprocent på 5,28%. : a) APV tilfredshedsprocent øges til minimum 70,9% b) Sygefravær på skoler max. 5,0% c) Minimum uændret trivsel d) Minimum 94,0% fremmøde for eleverne e) APV tilfredshedsprocent forbedres iht. seneste måling f) Sygefravær på dagtilbudsområdet max. 5,28% : a) APV øges mellem 0 og 3,4%-point b) Sygefravær på skoler mellem 5,0 og 5,2% c) Fald på max. 0,1 på op til to indikatorer i 2019 d) Mellem 94,0 og 93,7% fremmøde for eleverne e) APV-score fastholdes iht. seneste måling f) Sygefravær på dagtilbudsområdet mellem 5,28 og 5,6% : a) APV tilfredshedsprocenten falder b) Sygefravær på skoler over 5,2% c) Fald på mere end 0,1 på flere end to indikatorer i 2019 d) Under 94,0% fremmøde for eleverne e) APV-score falder iht. seneste måling f) sygefravær på dagtilbudsområdet over 5,6%. Psykisk APV minimum hver 2. år. Elevernes obligatorisk trivselsmåling hvert år. Fraværsstatistikker i Rollebaseret Indgang/KOMLIS Baseline i fraværsstatistikker, APV-målinger samt trivselsundersøgelser. Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet? Andre kommentarer: Løbende dialog og sparring med Team Kommunikation, Udvikling og HR, samt Team Arbejdsmiljø og Fælles Indkøb. Baggrund for mål 4: Mål 4: Tidlig indsats (der tilføjes yderligere et mål, når 0-18-årsanalysen ligger klar i 9

10 forsommeren, hvis analysen kan identificere årsag til nye indsatser eller ændrede organisering i CDS). Dagtilbud Hurtig og professionel handling for børn og familier i udsatte positioner. At reagere på bekymring frem for problemer 1. Forundersøgelse: En opgørelse over alderen på børn med særlige behov som blev henvist til de specialpædagogiske vejledere i 2016: o 0 2 år: 43 børn o 3-5 år: 99 børn Status og evaluering: 2017: 0-2 år: 19 børn 3-6 år: 105 børn 2018: 0-2 år: 39 børn 3-6 år: 86 børn Samme undersøgelse laves i En opgørelse over antal brugere af flerfamilietilbuddet i 2017, og hvor mange af disse der er endt med at blive til en sag i Center for Børn og Unge o 41 familier hvoraf 6 er blevet en sag i Center for Børn og Unge Status og evaluering: 2018: 25 familier hvoraf 5 er blevet til en sag i Center for Børn og Unge Samme undersøgelse laves i 2019 Formål og effekt af målet: I 2019 skal der være flere under 3 år, der henvises til de specialpædagogiske vejledere end i 2017 : 2019 at der er flere børn henvist : 2019 at antallet af henvisninger er det samme som i 2016 : 2019 at der er færre børn med særlige behov under 3 år, der er henvist 1. I 2019 skal der være flere brugere af flerfamilietilbuddet og færre af disse, der bliver til en sag i Center for Børn og Unge : 2019 at der er flere brugere og færre, der bliver til en sag : 2019 at det er samme niveau som året før : 2019 der er færre brugere af flerfamilietilbuddet, og flere bliver til en sag Viden om at en tidlig indsats er en indsats, der gør, at en senere mere indgribende indsats eventuelt vil kunne undgås. 10

11 Skole: Andelen af inkluderede elever pr er minimum 93 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % 2016 til 94,5 % i 2020). : 2019 er andelen af inkluderede elever minimum 93 % i Næstved Kommune : 2019 er andelen af inkluderede elever minimum 92,5 % i Næstved Kommune : 2019 er andelen af inkluderede elever under 92,5 % i Næstved Kommune Brug af KL s nøgletalskoncept via tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Udgangspunkt for målet er: Flis-tallene fra 1. september 2015: 92,7 % Hvilke centre samarbejder I med om opfyldelse af målet? Andre kommentarer: Samarbejde med CBU om: Distriktsprojekt i Fladsåskolens distrikt. Projektet skal overordnet sikre, at flest mulige børn og unge får deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats Opstart af et øget samarbejde mellem CBU og CDS om den daglige drift til gavn for børn og forældre, som igangsættes af direktør og centerchefer Tværgående borgerforløb for udsatte familier Familien på vej, som har tilknytning til flere centre, og hvor både forældre og børn har behov for støtte til at mestre tilværelsen. Støtten sker gennem en fokuseret, helhedsorienteret og tværfaglig indsats - en integreret indsats, hvor der for hver familie udarbejdes en fælles plan, der anlægger et helhedsorienteret syn på familiens situation på tværs af sagerne. På vores område skal projektet det understøtte et øget fremmøde og en bedre trivsel hos de udvalgte familiers børn. Måles ved - At 10 % flere af de voksne, der deltager i projektet, end i kontrolgruppen, kommer i virksomhedspraktik efter LAB At 10 % flere af de voksne, der deltager i projektet, end i kontrolgruppen, bliver selvforsørgende (ordinært job på fuld eller nedsat tid; revalidering; fleksjob; SU berettiget uddannelse). - At der for de børn, der deltager i projektet, sker en reduktion af skolefraværet, der er 10 % højere end i kontrolgruppen. Baggrund for mål 5: Mål 5: At sikre at børn og unge får en god overgang mellem de enkelte enheder, herunder forhåndskendskab til den nye enhed A:Brobygning mellem dagtilbud og skole. Det aftalte brobygningsmateriale mellem dagtilbud og skole implementeres for at skabe bedre sammenhæng og kvalitet for børnene i overgangen mellem børnehave og førskole/skole 11

12 B: Overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Aftale om bedre veje til uddannelse og job samt Skills er nye veje til at sikre en god overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser målene, der omhandler UPV, 02-kravene og søgning til erhvervsuddannelserne er stadig i fokus. A: Brobygning ml. dagtilbud og skole Ift. aftalerne i brobygningsmaterialet, som er udvalgt efter den nyeste forskning og evidensbaserede kvalitetsparametre ift. brobygning, gennemføres en undersøgelse i dagtilbud blandt alle områdeledere, daglige ledere og det pædagogiske personale, der arbejder med de ældste børn i børnehaverne. Undersøgelsen gennemføres ligeledes i skoleregi blandt alle SFOledere, indskolingsledere, det pædagogiske/lærerfaglige personale i førskole og på 0.klassetrin. Undersøgelsen gennemføres som en Survey med en forundersøgelse i november 2017, en midtvejs undersøgelse i november 2018 og en opfølgende undersøgelse i Forundersøgelsens anvendes som baseline og ud fra den fastsættes mål for progressionen i perioden indtil nov til Undersøgelserne danner baggrund for evaluering ift. målet. Resultat November 2019: : 25 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke, ved ikke. : Mindre end 15 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke, ved ikke. : Mindre end 10 % af besvarelserne viser en progression ift. forundersøgelsen, ud fra gradueringerne: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke, ved ikke. B: Overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 2019-delmål 1) UPV: 75 % af eleverne i 8. kl. på Næstveds folkeskoler vurderes uddannelsesparat : Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat er på eller over 75 % : Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat er status quo : Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat er faldende 2) kl.: 90 % af eleverne i 9. kl. opnår mindst 02 i dansk og matematik ved afgangseksamen : Andelen af elever, der opnår mindst 02 er på eller over 90 % : Andelen af elever, der opnår mindst 02 er status quo : Andelen af elever, der opnår mindst 02 faldende 3) EUD/EUX: 24 % vælger en erhvervsuddannelse. I skoleåret 2018/2019 er Næstved Kommune vært for Danmarksmesterskaberne i Skills. Fokus på Skills skal medføre en stigende søgning til erhvervsuddannelserne. Dog vil denne stigning først forventes i foråret 2020, da 9. og 10. klasser har søgt ungdomsuddannelse, når DM afvikles. : Søgningen til erhvervsuddannelserne er 24 % eller derover : Søgningen til erhvervsuddannelserne er status quo : Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldende 4) 93,5 % af eleverne er forsat i ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. kl. 12

13 : Andelen af elever, der forsat er i ungdomsuddannelse er på eller over 93,5 % : Andelen af elever, der forsat er i ungdomsuddannelse er status quo : Andelen af elever, der forsat er i ungdomsuddannelse er faldende mål 1) UPV: 81 % af eleverne i 8. kl. på Næstveds folkeskoler vurderes uddannelsesparat 2) kl.: 90,9 % af eleverne i 9. kl. opnår mindst 02 i dansk og matematik ved afgangseksamen 3) EUD/EUX: Søgning til erhvervsuddannelserne skal være 25% 4) 15 mdr. efter 9. kl.: 94 % af eleverne er forsat i ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. kl. A: Brobygning ml. dagtilbud og skole. Brobygningsmaterialet som er aftalt i samarbejdet mellem dagtilbud og skole er fra start 2017 under implementering i dagtilbud og førskole. Baseline, en Survey forundersøgelse i dagtilbud og skole, i november 2017, med 42 svar fra dagtilbud og 58 svar fra skole, viser dette resultat: I høj grad 23,5 %, i nogen grad 29 %, i mindre grad 15 %, slet ikke 6,5 %, ved ikke 23,5 % B: Overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 2020-målene - udgangspunkt for målet: 1) UPV: Baseline for målet er 66 % mål i skoleåret 2014/2015 2) kl.: Baseline for målet er 85,9 % i skoleåret 2014/2015 3) EUD - Stigende søgning til erhvervsuddannelserne: Baseline for målet er 20,8 % i skoleåret 2014/2015 Søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. kl. i skoleåret 2017/2018 var 23,1 %. I 2020 skal søgningen være på 25 %. 4) Tidligere blev data trukket i LIS, nu trækkes de hos UU. Baseline er derfor trukket i 2016 og er på 93,4 %. Der gøres opmærksom på, at den differentierer fra oprindelige mål i blandt andet strategi og handleplan for Flere unge i uddannelse og job de unge er Næstveds fremtid 13

14 I 2019 er der særlig fokus på den kommunale ungeindsats (endelig beskrivelse er ikke færdiggjort), opstarten af FGU en og hjemtagelsen af UU. Sidstnævnte forventes fuldt implementeret og i drift og udvikling inden årets udgang i et tæt samarbejde mellem CDS og CAM. Særligt forventes det tættere samarbejdet omkring datatræk at influere på det formative arbejde med data på skolerne og i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Vi vil I 2019 i langt højere grad involvere ungdomsuddannelserne i vores netværk for mål 5 samtidig med, at vi har skabt ovegangsfora i den i 2016 dannede Samarbejdsgruppe, der arbejder med kommissorier og tiltag for at styrke overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Vi er i Næstved, og vil fortsat være, førende på erhvervsrettede tiltag som ex. Projekt Virksomhedsudfordringer, Edison, Boss Ladies m.v. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? Andre kommentarer: I forhold til overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne er følgende centre væsentlige for, at resultaterne kan opnås: CBU, CAM, CPU, CHP. Af eksterne aktører er andre kommuner, erhvervsskoler og virksomheder væsentlig for, at resultaterne kan opnås. Mål 6: IT og kommunikation At sikre medarbejdere i skole og dagtilbud tidssvarende teknik og udstyr til at opfylde de stigende krav om digitalisering af kommunikation og undervisning. Dertil skal medarbejdernes didaktiske, digitale kompetencer øges, så brugen af digitale medier, tilbud og enheder har relevans for børn og forældre. Næstved Kommune står ligesom landets øvrige kommuner over for en omfattende implementeringsopgave de kommende år, da både skolernes læringsplatform, samt AULA den nye fælles kommunikationsplatform skal implementeres med start fra januar Øget teknisk kvalitet i dagtilbud I forbindelse med sammenlægningen af skole og dagtilbud er det blevet ønsket og besluttet, at kommunens dagtilbud - på it-området - skal løftes til samme niveau som skolerne. Der er allerede igangsat en omfattende udvidelse af dagtilbuddenes netværkskapacitet, og der vil blive fulgt op på dette med yderligere investeringer i udstyr. Mål: Alle dagtilbud har en infrastruktur, der i sin grundform ligner skolernes. Pædagogisk net med adgang til print for børn og personale En markant forøgelse af digitalt udstyr til pædagogisk brug Investeringen skal vise sig i en øget brug af pædagogisk it i dagtilbud Alle dagtilbud har adgang til pædagogisk print 14

15 : Pr. udgang af 2019 er antallet af pædagogiske digitale enheder 15:1 eller bedre : Pr. udgang af 2019 er antallet af pædagogiske digitale enheder 18:1 eller bedre : Pr. udgang af 2019 er antallet af pædagogiske digitale enheder 18:1 eller dårligere Ingen dagtilbud har adgang til dedikeret pædagogisk print. Fordelingen af digitale, pædagogiske enheder er pr. udgangen af ,66:1 *** Øget antal digitale enheder fra forvaltningen til skolerne Det er besluttet, at antallet af digitale enheder fra forvaltning til skole, skal øges fra 1:3 til 1:2. Dette tal forventes nået med udgangen af skoleåret 18/19. Den øgede mængde maskiner skal gøre det nemmere for skolerne at supplere maskinparken med egne maskiner og ligeledes gøre det attraktivt for eleverne selv at medbringe maskiner. Dette vil øge mulighederne for at skabe varierede undervisningsformer med kvalitet i brugen af digitale enheder og læremidler. : Pr. udgang af 2019 er fordelingen 2,00:1 eller bedre : Pr. udgang af 2019 er fordelingen 2,10:1 eller bedre : Pr. udgang af 2019 er fordelingen 2,11:1 eller dårligere Opgørelse af maskinpark pr. udgang af skoleåret 17/18 og 18/19 Pr. udgang af skoleåret 17/18: 2,02:1 *** Øget kendskab til pædagogiske digitale værktøjer i dagtilbud I forbindelse med sammenlægningen af skole og dagtilbud i en forvaltning er det blevet ønsket og besluttet, at kommunens dagtilbud - på it-området - skal løftes til samme niveau som skolerne. Medarbejderne i kommunens dagtilbud skal have et øget kendskab til de didaktiske og pædagogiske muligheder, der kommer af en øget digitalisering. Dette skal gøres ved lokalt forankrede udviklingsforsøg og kurser støttet af CDS. Den pædagogiske brug hænger tæt sammen med den tekniske kvalitet, hvorfor disse to mål er indbyrdes afhængige. Fra januar 2018 er it og kommunikation sat på dagsordenen de nye femmålsnetværk på dagtilbudsområdet, hvor ledelsesrepræsentanter arbejder målrettet med at udvikle brugen af digitale redskaber. Indsatsen skal sikre, at personalet i kommunens dagtilbud oplever it som et vigtigt og relevant værktøj i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, og at de ser digital dannelse som et af mange mål det pædagogiske arbejde med børnene. Ligeledes skal indsatsen sikre, at medarbejderne føler, at de har nødvendige kompetencer 15

16 : 75% eller flere oplever, at de har de nødvendige kompetencer : 65% eller flere oplever, at de har de nødvendige kompetencer : 65% eller færre oplever, at de har de nødvendige kompetencer : 60% eller flere mener, at digitale værktøjer styrker den pædagogiske praksis : 55% eller flere mener, at digitale værktøjer styrker den pædagogiske praksis : 55% eller færre mener, at digitale værktøjer styrker den pædagogiske praksis 60% af medarbejderne oplever, at de har en høj eller meget høj grad af kompetencer 38% mener, at digitale værktøjer styrker den pædagogiske praksis *** Øget brug af læringsplatform i skolen Som en del af folkeskolereformen og Brugerportalsinitiativet har det været kommunernes opgave at anskaffe og implementere en læringsplatform. Brugen af læringsplatformen har i Næstved Kommune været centreret om en kvalificering af kravene til den digitale elevplan. Med start fra skoleåret 2017/2018 har det været et krav, at elevplanen udelukkende skulle placeres i læringsplatformen. Arbejdet med at udvikle læringsplatformens funktionalitet samt elevplanernes kvalitet vil fortsætte i At levere en professionel og fyldestgørende elevplan, der leverer relevante data om elevens faglige og personlige udvikling. At øge kvaliteten af arbejdet gøres ved fortsatte lokale indsatser og kurser, samt centrale minimumskrav til indholdet på elevplanen. : En forøgelse af logins på 30% eller mere : En forøgelse af logins på 20% eller mere : En forøgelse af logins på 20% eller færre logins pr. kvartal i 2017 (gennemsnit) *** Implementering af Aula på skoleområdet Aula lanceres bredt på skoleområdet i hele Danmark pr. august Der er arbejdet målrettet med forberedelsen af Aula i skoleåret 17/18 og dette arbejde fortsætter i foråret 2019 frem til installationen af løsningen. Næstved Kommune skal være klar til at tage Aula i brug pr. august 2019 Med udgangen af 2019 Aula er fuldt implementeret med alle funktioner fra august

17 Implementering af Aula på dagtilbudsområdet Umiddelbart efter idriftsættelsen af Aula på skolerne, igangsættes arbejdet med at implementere Aula til dagtilbud. I den forbindelse skal helt it-strukturen på dagtilbudsområdet gennemgås, og der skal nedsættes styre- og arbejdsgrupper, der sikrer den lokale forankring af systemet i Næstved Kommune. Med udgangen af 2019 Er der nedsat en styregruppe, der koordinerer indsatserne centralt og decentralt Er alle faggrupper orienteret om og inddraget i implementeringen af Aula Har alle dagtilbud navngivne medarbejdere, der er udtaget til kurser i Aula Er alle spørgsmål om loginprocedurer og sikkerhed afklaret Er integrationen med øvrige datasystemer afklaret og klargjort Er alle dagtilbud skiftet til at understøtte uni-login til forældre Der er ikke noget udgangspunkt for målet, hvorfor der heller ikke kan angives smileyer. Målene kan ikke delvis opnås. Enten er de løst eller også er de ikke. *** Bedre kommunikation med borgerne I forlængelse af arbejdet med digitale værktøjer skal kommunikationen med borgerne forbedres. Implementeringen af læringsplatformen og Aula skal betyde et naturligt løft af kvaliteten på virksomhedernes hjemmesider, samt gøre det nemmere for medarbejdere og borgere at føre en kontinuerlig, dynamisk kommunikation om børnene. Ligeledes skal de digitale værktøjer gøre det nemmere at kommunikere på tværs af centre for en bedre og mere smidig sagsbehandling. Borgerne skal opleve, at kommunikationen bliver nemmere og bedre. Den årlige brugertilfredshedsundersøgelse for forældre indeholder en række spørgsmål, der drejer sig om kommunikation. Den samlede tilfredshed på området er udgangspunkt for måling. : En samlet forbedring på 20% eller mere : En samlet forbedring på 10% eller mere : En samlet forbedring på 10% eller mindre Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen

18 Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? 18