Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2010, samt meddelelse om endelig vedtagelse af Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2010, samt meddelelse om endelig vedtagelse af Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 Byrådet Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf: Til modtagere af Forslag til Kommuneplan 2010 Modtagere jf. liste, dok Dir.tlf.: august 2009 Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2010, samt meddelelse om endelig vedtagelse af Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har d. 22. juni 2009 vedtaget at sende Forslag til Kommuneplan 2010 i offentlig høring. Grundlaget for Forslag til Kommuneplan 2010 er Udviklingsstrategierne, som rummer Byrådets mål, strategier og visioner for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsstrategierne er efter afslutning af offentlig høring endeligt vedtaget af Byrådet den 16. september Udviklingsstrategierne udgør kommunens Plan- og Agenda-21 strategi, jævnfør planlovens regler om dette. Ved den endelige vedtagelse er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til høringsudgaven af Udviklingsstrategierne. Endelig vedtagelse af Udviklingsstrategierne bekendtgøres nu, da de indgår i den digitale udgave af kommuneplanen. Udviklingsstrategierne samt Forslag til Kommuneplan 2010 kan ses på og er desuden lagt til gennemsyn i Rådhusets Borgerservice, Bygaden 2, 2630 Taastrup, samt på kommunens biblioteker. Opmærksomheden henledes særskilt på at Forslag til Kommuneplan 2010 samtidig er høring om forslag til kommunens vejplan efter reglerne i lov om offentlige veje. I planen er det beskrevet, hvilke vejanlæg og andre vejprojekter, der ved planens endelige vedtagelse bliver optaget i Høje-Taastrup Kommunes vejplan. Miljøvurdering Som grundlag for Forslag til Kommuneplan 2010 er der udarbejdet en miljørapport, som vurderer planforslaget. Det fremgår af miljørapporten, at planforslaget ikke forventes at have væsentlige negative konsekvenser for miljøet, og at der vil være en række positive konsekvenser. Miljørapporten angiver et overvågningsprogram, som skal belyse om planforslaget har den ønskede hensigt. Fristen for indsigelser til miljøvurderingen er sammenfaldende med fristen for Forslag til Kommuneplan Frist for høringssvar Planforslaget er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra d. 18. august Bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til planen kan sendes til eller til Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup med angivelse af afsenders navn og postadresse. Høringssvar skal være kommunen i hænde inden den 13. oktober Efter endt høring vil Byrådet tage stilling til høringssvarene og behandle planen endeligt.det forventes, at planen kan behandles endeligt inden udgangen af Lovgrundlag Planloven, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober Udviklingsstrategierne er vedtaget endeligt med hjemmel i 23a stk 5 og 6. Sagsbehandler Doknr. Journalnr

2 Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008, 26 stk 1. Lov om Miljøvurdering af planer og projekter, lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Kommuneplanens retsvirkninger for borgerne Når planen til sin tid er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, kan Byrådet efter reglerne i planlovens 12, stk. 2 og 3 udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Klagevejledning Der kan klages over Byrådets vedtagelse af Udviklingsstrategierne, for så vidt angår retlige spørgsmål, det vil sige om Byrådet har ret til at vedtage Udviklingsstrategierne. Eventuel klage skal være indgivet til Naturklagenævnet inden 15. september Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Søgsmål til prøvelse af Byrådets vedtagelse af Udviklingsstrategierne, skal være anlagt inden 6 måneder efter d. 18. august Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester Jørgen Lerhard Teknisk direktør 2

3 Udviklingsstrategier Kommuneplan Bind 1

4 Udviklingsstrategier Kommuneplan Bind 1

5 4 Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden Taastrup 2. udgave Marts 2009 Trykt i 200 eksemplarer Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Layout og tryk: Zornig A/S

6 Indholdsfortegnelse Introduktion... 6 Forord... 7 Høje-Taastrup Kommune i En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig Et godt sted at arbejde Et godt sted at leve Et sundt sted at være En sund økonomisk udvikling Høje-Taastrup Kommune vide rammer Byerne som rammerne for hverdag og udvikling Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv.. 28 Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen. 32 Erhverv i Udvikling Vækst gennem samarbejde Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommune plan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering Bilag 3. Vestegnen i udvikling byer i bevægelse... 42

7 6 Introduktion Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi er Byrådets politiske strategi for udviklingen af kommunens byer og det åbne land. I udviklingsstrategien kobles udviklingen af de fysiske rammer med kommunens økonomiske strategi og service til borgerne. Formålet med udviklingsstrategien er at skabe grundlaget for en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsstrategien er et strategisk ledelsesværktøj, der på sigt skal koble Høje- Taastrup Kommunes forskellige politikker og initiativer med budgetlægningen. Herved kobles kommunens plankultur med den strategiske orientering og kommunens helhedssyn. Overordnet set er intentionen, at der udarbejdes en samlet plan for i hvilken retning Høje-Taastrup Kommunen skal bevæge sig. Dette forudsætter, at planen kobler de fysiske rammer, de økonomiske rammer og kommunens indhold og kvalitet i opgaveløsningen. Dermed er det også sagt, at kommunens udviklingsstrategi er den overordnede og koordinerede plan, der beskriver i hvilken retning Høje- Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til kommunens fysiske og økonomiske udvikling, samtidigt med at udviklingsstrategien er udgangspunktet for kommunens indholdsstyring og kvalitetsudvikling. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem kommuneplanen, budgettet og politikkerne. Med denne udgave af udviklingsstrategien for Høje-Taastrup Kommune har kommunen bevæget sig et skridt nærmere det ledelsesværktøj, som udviklingsstrategien skal være for Byråd og Kommune. I de kommende år vil Høje-Taastrup Kommune arbejde hen imod en større integration mellem kommunens udviklingsstrategi, den langsigtede økonomiske planlægning, kommunens budgetter og politikker samt kommuneplanen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der med udviklingsstrategien IKKE er taget konkret beslutning om igangsættelse af planer og projekter. Dette vil fagudvalgene og Byrådet efterfølgende tage stilling til i hver sag for sig. Udviklingsstrategien er således Byrådets strategi og en koordinerende arbejdsplan for hvad der skal arbejdes med planperioden (2022). Kommunens udviklingsstrategi Den langsigtede økonomiske planlægning Kommuneplanen Politikker Budgettet Lokalplanen 1 budget år Aftaler Fysiske rammer Økonomiske rammer Indhold og kvalitet

8 Forord Høje-Taastrup Kommune er inde i en god udvikling. De seneste år har vi oplevet en befolkningstilvækst blandt andet som følge af, at der er etableret nye boligområder. Der er kommet flere virksomheder, og samtidigt oplever vi, at flere større organisationer også på landsplan ser på Høje-Taastrup Kommune som et godt udgangspunkt for deres aktiviteter. Den udvikling vil vi gerne fastholde i de kommende år. Samtidigt må vi erkende, at vi også står overfor flere udfordringer: øget konkurrence mellem byerne i regionen, pres på vores infrastruktur, pres på natur og miljø, uddannelse, rekruttering og fastholdelse af en kvalificeret arbejdsstyrke. Udfordringer, som vi i Høje-Taastrup har et ansvar for at løfte, og hvor Byrådet sammen med borgere, erhvervsliv og andre aktører vil handle. Dette hæfte er Byrådets strategi for Høje-Taastrup Kommune i fremtiden et politisk dokument, som indeholder specifikke fokuspunkter, overordnede pejlemærker og retning for vores udvikling. Udviklingsstrategien er den overordnede ramme, som markerer Byrådets holdninger om indhold og retning for de udvalgte nøgletemaer. Forestil dig et sted ude i fremtiden for eksempel år 2022 og prøv at beskriv kommunen: Et sted, hvor man har lyst til at bo, uddanne sig og arbejde En natur, der giver muligheder for et aktivt fritidsliv Hvor børn og ældre har trygge rammer Hvor virksomheder gerne søger til, og hvor der derfor er masser af jobs Din by og dit lokalområde, hvor du har et socialt netværk, og hvor du føler, at du hører til Et sted, hvor dialog og åbenhed kendetegner kommunens arbejde, og hvor man samarbejder om opgaverne. På mange måder har vi allerede en sådan kommune, men vi kan stadig sigte lidt højere. Det er dét, udviklingsstrategien beskriver. Byrådet giver med denne strategi sit billede af, hvilke mål og opgaver, der er de vigtigste de kommende 12 år. Udviklingsstrategien er samtidig kommunens Agenda 21 strategi, som beskriver hvordan der skal skabes en bæredygtig udvikling. Udviklingsstrategierne er første bind i Kommuneplan Høje-Taastrup Kommunes politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsats vil fremover have afsæt i og spille sammen med kommunens udviklingsstrategi. Herved skabes der en rød tråd i kommunens planlægning de kommende år fysisk, ressourcemæssigt og indholdsmæssigt. Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester

9 8 Høje-Taastrup Kommune i 2022 Høje-Taastrup er en kommune i udvikling. Indbyggertallet er stigende, og der landskab med tilbud om aktiviteter og Sin placering midt i et grønt storby- er gang i boligbyggeriet og byudviklingen. naturoplevelser Der er vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder. Ca menne- ind i bymiljøerne, som grønne strøg Byer hvor den omgivende natur trækkes sker pendler hver dag til arbejde i Høje- Et vækstcenter med sin egen rolle i Taastrup Kommune og ca pendler Hovedstads- og Øresundsregionen, fra Høje-Taastrup Kommune til arbejdspladser i andre kommuner. Sin fokus på den forebyggende indsats samt i Vestegnen overfor børn, unge og ældre borgere På mange fronter udvikler Høje-Taastrup Rummelighed og integration i forhold til befolkningen og i kommunens Kommune sig til en række spændende byer, men stadig med respekten for byens serviceydelser omgiver, natur og miljø. Med sin unikke Som kommunal virksomhed: sin evne til beliggenhed tæt på Hovedstaden og at skabe trivsel hos sine medarbejdere midt i naturen kan Høje-Taastrup Kommune fortsat udvikle sig, med spændende Byrådet prioriterer et højt serviceniveau, stationsbyer med bymiljøer, hyggelige og at den kommunale service skal bidrage landsbyer og en unik natur med store og til borgernes muligheder for at virke i værdifulde rekreative områder. lokalsamfundet. Baggrunden for at dette kan lykkes er, at der planlægges for en Høje-Taastrup Kommune vil i år 2022 bæredygtig udvikling ikke kun på det fysiske og miljømæssige område, men også være kendt for: socialt, kulturelt og økonomisk skal kommunens udvikling være bæredygtig. Levende bymiljøer med nem adgang til den øvrige del af Hovedstadsområdet Bæredygtige bysamfund med hver sin Udviklingsstrategien tager derfor identitet, som ramme om hverdagen udgangspunkt i disse overordnede temaer: Høje-Taastrup. En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig, at arbejde og at leve. Et sundt sted at være. En kommune med en sund økonomisk udvikling. Høje-Taastrup kommune. Vide rammer Byerne som rammerne for hverdagen og udviklingen. Ny byudvikling i Hedehusene. Det åbne land rammer om et sundt og aktivt liv. Høje-Taastrup. En kommune i Hovedstadsregionen Erhvervslivet i udvikling. Vækst gennem samarbejde.

10 9

11 Bæredygtig udvikling En del af Hovedstadsregionen Udviklingsstrategier Vide rammer En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig 10 Målsætninger Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunen skal være kendt for sine kvaliteter. Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune har rammerne for også i fremtiden at være en attraktiv bosætningskommune. Efterspørgslen på boliger i Hovedstadsområdet er høj og samtidig har Høje-Taastrup Kommune en række andre fordele i kraft af sin placering og sin profil: En af forudsætningerne for at blive en attraktiv bosætningskommune er, at der bliver bygget nye boliger. Høje-Taastrup Kommune fortsætter sit mangeårige byudviklingsarbejde med et nyt stort byudviklingsprojekt i den sydøstlige del af Hedehusene: Vision Gammelsø. I kommunens tre stationsbyer er boligerne placeret tæt ved den kollektive transport. Dette giver adgang til hele Hovedstadsområdet, med de kulturelle tilbud, uddannelses- og arbejdsmuligheder, der findes her. I Høje-Taastrup Kommune er der gode betingelser for at bo i kommunen og samtidig arbejde i for eksempel København, Roskilde eller et andet sted i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup station forbinder samtidig kommunen med resten af landet igennem regionale, nationale og internationale tog. Fra boligområderne i kommunens byer er der kort afstand til det åbne land. Byernes nærmiljøer og det åbne land giver mulighed for natur- og kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og rekreation. Det åbne land byder på en række rekreative områder bl.a. Hedeland og Vestskoven, der giver muligheder for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. Kommunen har et højt prioriteret kulturliv med bl.a. Taastrup Teater som egnsteater og Kroppedal kulturhistoriske museum, og kultur- og foreningslivet er velfungerende og mangfoldigt. Samtidig gør kommunens placering, at man også kan nyde godt af restens af Hovedstadsregionens natur, samt kultur- og natteliv. Høje-Taastrup Kommune har et højt service niveau og har i bypolitikken prioriteret nærmiljøet omkring de tre stationer højt. Dette har skabt bymidter, der kan tilbyde service, butiksliv og mødesteder tæt på borgerne. Stationsbyerne kan danne rammen om et helt liv med muligheder for sociale relationer i nærmiljøet.

12 Kommunens udfordringer En stigende andel ældre borgere gør, at kommunen i fremtiden har brug for at tiltrække nye borgere for, at kunne opretholde en sund økonomi og et højt serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at kommunen bedre bliver i stand til at udnytte sit potentiale for at tiltrække flere borgere til kommunen. På de områder, der er vigtige for folk, når de skal vælge bosætningssted - fritid og oplevelser, adgang til grønne områder og adgang til transport står Høje-Taastrup Kommune stærkt. Høje-Taastrup Kommune har altså en række gode forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune, som bør udnyttes bedre. Ikke alle er dog klar over kommunens gode rammer for service, kultur og fritidsoplevelse og især de muligheder kommunens åbne land udgør. Kommunen skal blive bedre til at promovere disse. Samtidig skal Høje-Taastrup Kommune fortsætte med at understøtte og udvikle de kvaliteter, som gør den attraktiv - både for kommunens nuværende befolkning og for de kommende borgere. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter, herunder kulturlivet og det åbne land. At videreudvikle og etablere kulturelle fyrtårne, samt øge kendskabet til disse. Fortsat at udvikle de gode bymiljøer kommunens byer rummer. At nybyggeri matcher de krav fremtidens boligmarked og fremtidens beboere stiller. At kommunen fortsat kan tilbyde borgerne et højt serviceniveau. 11 Et godt sted at arbejde Målsætninger Høje-Taastrup Kommune vil være kendt som en kommune, hvor virksomhederne gerne vil lokalisere sig, og hvor medarbejderne er glade for at arbejde. Kommunens egen virksomhed er en arbejdsplads, hvor der på alle niveauer lægges stor vægt på, at medarbejderne oplever kommunen som et attraktivt sted at arbejde. Fokus ligger på at være en rummelig organisation med en god trivsel og et godt arbejdsmiljø på den ene side, og at have en god balance mellem kvalitet og effektiv opgaveløsning på den anden side. Høje-Taastrup Kommune vil være anerkendt for at have høj trivsel, gode ledere, et for sektoren set lavt sygefravær og tilsvarende personaleomsætning.

13 12 Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune er velbeliggende i forhold til infrastruktur og kollektiv trafik, og er et sted, det er let og hurtigt at pendle til fra en meget stor del af Hovedstadsområdet og Sjælland. Virksomhederne i kommunen er beliggende med kort adgang fra kommunens 3 jernbanestationer, og der er gode stisystemer til erhvervsområderne. Hvis man ønsker at bo i den kommune, hvor man arbejder, er der et bredt udvalg af gode og relativt billige boliger i Høje- Taastrup Kommune. Kommunen er et godt sted at bo og leve - med et højt serviceniveau og et rigt fritids- og kulturliv. Derudover byder kommunen på gode indkøbsmuligheder, rummende både regionale indkøbscentre (City2 og IKEA), og i bymidterne i de tre stationsbyer. Kommunens egen virksomhed er kendt for at være et attraktivt sted at arbejde, fordi der er både er fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. På områder som IT og HR, og med en organisationsudvikling med fokus på resultaterne har Høje-Taastrup Kommune opnået anerkendelse. Også den generelle dynamik omkring udvikling af nye projekter og tiltag har gjort kommunen attraktiv i mange fagkredse. Der er stort fokus på hele tiden på at udvikle servicen til borgerne og være en foregangskommune. På integrationsområdet har kommunen f.eks. har en specielenhed, der skal udvikle og udbrede metoder til bedre integration på det danske arbejdsmarked. Desuden er der generelt en god trivsel og et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i kommunen, hvilket APV/Trivselsundersøgelser har vist. Undersøgelserne har bl.a. vist, at der er et godt samarbejde og en anerkendende ledelsesstil. Derudover vurderer medarbejderne, at deres arbejde er meningsfuldt og at det kollegiale miljø er godt. At kommunens egen virksomhed er udviklingsorienteret, kan lade sig gøre, fordi kommunen har meget motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Det er et aktiv som er vigtigt at fastholde i de kommende år. Kommunens udfordringer Høje-Taastrup Kommune bør arbejde på at blive kendt for sine kvaliteter. De ansattes billede af kommunen er en meget vigtig faktor i forhold til at virksomheder har lyst til at lokalisere sig i kommunen og i forhold til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til kommunens egen virksomhed. Høje-Taastrup Kommune som virksomhed står ligesom resten af den offentlige sektor overfor en stor udfordring, fordi det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Den generelle befolkningsudvikling betyder, at stor del af kommunens ansatte går på pension de kommende 10 år. Samtidig har arbejdsmarkedet generelt en meget lav ledighed. Dette betyder, at det generelt er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere. Derfor skal Høje-Taastrup kommune fortsat have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og engagement. Derudover skal kommunen gøre en ekstraordinær indsats for både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende gennem f.eks. talentpleje og anden udvikling.

14 Kommunen skal indrette sig efter de nye samfundstendenser, som bl.a. betyder at medarbejdere bliver i kortere tid på den enkelte arbejdsplads end tidligere. Introduktion, oplæring, kompetenceudvikling m.m. skal derfor kunne gennemføres hurtigere, med henblik på at medarbejderen hurtigere føler tilknytning til arbejdspladsen og hurtigere fungerer i opgaveløsningen. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter som et sted, hvor det er godt at lokalisere virksomheder, og som et godt sted at arbejde. Høje-Taastrup Kommune vil som virksomhed arbejde for: Kommunens APV og Trivselsundersøgelse viser, at der også er travlt, og at der stilles store krav til den enkelte medarbejder. Dette kræver en god ledelse og et godt samarbejde for, at en travl hverdag ikke bliver stressende og belastende. Kommunen står overfor, at borgerne i stadig højere grad vil stille større krav til de serviceydelser som de modtager. Borgerne har i højere grad forventninger til, at ydelserne passer til deres individuelle behov og situation. I fremtiden vil der derfor stilles større krav både til medarbejderne og til kommunen som organisation, fordi der hele tiden vil være fokus på at udvikle kommunens serviceydelser. At nedbringe sygefraværet At være en rummelig arbejdsplads med fokus på mangfoldighed At have en god og professionel ledelse, hvor alle ledere har en lederuddannelse Fokus på kompetenceudvikling En aktiv seniorpolitik Velfungerende introduktionsforløb for de nyansatte Branding af Høje-Taastrup Kommune som arbejdsplads 13

15 Et godt sted at leve 14 Målsætninger Høje-Taastrup Kommune skal være en foregangskommune, når det gælder udviklingen mod en socialt bæredygtig kommune. Målet er at skabe en rummelig kommune, der bygger på integration, ligeværd og livskvalitet. En kommune, hvor mennesker kan trives, føler sig hjemme og gerne vil bosætte sig. En kommune, hvor ingen skal føle sig udenfor samfundet. Høje-Taastrup Kommune vil derfor skabe sunde og helstøbte rammer for borgerne og medvirke til øget livskvalitet i alle aspekter af borgernes liv hele livet igennem. I Høje-Taastrup Kommune løfter vi bedst i fællesskab. Kommunen vil, for at fremme den sociale bæredygtighed bedst muligt, arbejde på tværs af administrationen, borgere, boligorganisationer, virksomheder og foreninger. Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune sætter livskvalitet hos borgerne i centrum. Kommunen har derfor vedtaget en sundhedspolitik, der bygger på et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed i høj grad forstås som livskvalitet. Begrebet livskvalitet handler både om skabe sunde valg for sine borgere, og om at tilbyde muligheder for en god og tryg fritid. Kommunen har gode rammer for et rigt fritids- og kulturliv og de tre stationsbyer som rammer for et godt og helstøbt liv med nærmiljø og nær service. Kommunen rummer en mangfoldighed af borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Høje-Taastrup Kommune ser mangfoldighed som en styrke og har gennem lang tid arbejdet for at fremme en bedre integration. Samtidig arbejder kommunen målrettet med helhedsorienteret sociale tilbud, der bygger på integration, målrettet fremme af beskæftigelsen, samt en bred, kulturel boligsocial indsats. Kommunens udfordringer Der er stadig mange steder, hvor Høje- Taastrup Kommune kan blive bedre og udvikle de sociale tilbud som kommunen tilbyder. Samtidig kan en mere målrettet indsats mod sociale problemer og arbejdsløshed også medvirke til at forbedre kommunens økonomi. Ved at få flere i arbejde og mindske sociale problemer forbedres kommunens skattegrundlag samtidig med at udgifterne til sociale ydelser mindskes. Dette er på længere sigt med til at sikre en sund og bæredygtig økonomisk udvikling for kommunen. Kommunen kan sætte bedre ind, overfor udsatte børn og unges uddannelse. Der arbejdes med at skabe en rummelig folkeskole og give alle kommunens børn de bedste muligheder for at få en uddannelse, da det er en forudsætning for at klare sig godt senere i livet. Andelen af unge, som gennemfører en uddannelse skal øges, og beskæftigelsesgraden skal øges - både for de unge, samt for ledige med ikke-vestlig baggrund. De forskellige tilbud indenfor for eksempel beskæftigelse og behandling kan blive bedre til at understøtte hinanden således, at borgere ikke tabes på gulvet eller ryger ud af arbejdsmarkedet imellem de forskellige tilbud. Samtidig er det vigtigt, at borgerne i mødet med kommunens

16 tilbud føler sig anerkendt og har indflydelse på eget liv. Fremtidens mange ældre stille nye og andre krav til deres alderdom. Der foregår derfor et arbejde med at omstille kommunens nuværende tilbud, så de bedre matcher fremtidens ældre. Samtidig skal kommunens nye sundhedsbegreb indarbejdes således, at motion og sunde valg fremmes i borgernes nærmiljø. Fremtidige opgaver Høje-Taastrup kommune vil arbejde for: At skabe en forbyggende og helhedsorienteret indsats på tværs af de enkelte fagcentre. At alle får bedre adgang til fritids- og friluftsaktiviteter og at sunde valg gøres lettere, bl.a. ved at kommunens anlæg og bygninger bedre kan udnyttes efter normal arbejdstid. At fremme handikappedes og bevægelseshæmmedes muligheder for at kunne indgå i samfundet på lige fod. At styrke den inkluderende børne- og ungepolitik samt nedbringe andelen af børn og unge i specialtilbud At sociale tilbud på tværs af kommunens virke bedre understøtter hinanden. At kommunens tilbud til ældre matcher fremtidens ældre. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde på at fortsætte og udbygge den boligsociale indsats, så alle udsatte boligområder på sigt bliver velfungerende, selvbærende og velintegrerede i resten af kommunen. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for at videreudvikle sin beskæftigelsesfremmende indsats. Særlig fokus skal lægges på at øge beskæftigelsesog uddannelsesgraden for gruppen af unge, samt gruppen af ledige med ikkevestlig baggrund. 15 Et sundt sted at være Målsætninger Miljøpåvirkningen af aktiviteter i kommunen skal måles for derigennem at kunne påvise effekten af miljøindsatsen og prioritere den samlede miljøindsats. Høje-Taastrup Kommune skal samlet set reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral. Mindre miljøbelastning. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv. Samspil i beslutninger om miljø, trafik, erhverv samt sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Kommunens styrker Bæredygtig udvikling indenfor Agenda 21 områderne: Miljø, natur og ressourcer handler i praksis om at afkoble den økonomiske udvikling fra en stigende miljøbelastning, en voksende forarmelse af naturen og et øget ressourceforbrug. Planloven tager hånd om problematikken ved at indeholde krav til, at kommunen udarbejder en lokal Agenda 21 strategi. Fem indsatsområder er indeholdt i strategien: De fem Agenda 21 indsatsområder indgår i væsentligt omfang i kommunens opgaveområder og opgavevaretagelse: Kommunen fører et regelmæssigt og omfattende tilsyn med virksomheder og landbrug, vandværker, vandløb, renseanlæg m.m. for løbende at minimere miljøbelastningen. Efter strukturreformen har kommunen overtaget ansvaret for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelsen

17 16 udmøntes gennem en indsatsplanlægning for grundvandsressourcerne. Høje- Taastrup Kommune er omfattet af 4 indsatsplaner, hvor arbejdet med indsatsplanlægningen tilrettelægges således, at planlægningen kan indgå i det forestående arbejde med Miljømålslovens opgaver. Miljømålsloven fastlægger, at kommunen skal udarbejde handleplaner for vand- og naturindsatsen. De kommunale handleplaner skal udarbejdes på grundlag af statsligt udmeldte vand- og naturplaner indeholdende indsatsprogrammer. De kommunale handleplaner skal sammenfatte de konkrete, lokale indsatser, der skal gennemføres, for at opnå god økologisk tilstand for overfladevand, god kvantitativ og kemisk tilstand for grundvand og sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de såkaldte NATURA 2000-områder (EU habitat og/eller fuglebeskyttelsesområde). I Høje-Taastrup Kommune er Sengeløse-Vadsby mose udpeget som NATURA-2000 område. De kommunale handleplaner for vand- og naturindsatsen skal være besluttet ved udgangen af Handleplanernes konkrete indsatser og resultater skal være gennemført og opnået i Udarbejdelsen af handleplanerne på vandområdet kan med fordel tage udgangspunkt i Høje-Taastrup Kommunes vandforsyningsplan fra 1999, kommunens spildevandsplan fra 2003, fire indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt en omfattende kortlægning af forurenede grunde i kommunen. I varierende omfang indeholder planerne allerede en hel række af relevante indsatsområder, som kan indarbejdes i handleplanernes indsatser. Ligeledes kan en forestående opgradering af kommunens vandløbsregulativer indgå i arbejdet. Heri skal bl.a. indarbejdes vurderinger af at lade enge, vådområder og moser omkring vandløbene indgå som oversvømmelsesområder, hvor store mængder regnvand kan opsamles. Et væsentligt element i udarbejdelsen af de kommende handleplaner for vandog naturindsatsen er de gode muligheder for at samtænke en synergieffekt til naturanvendelsen for kommunens borgere. Et eksempel herpå er vedtaget plan for etablering af Solhøj Fælled, der er et kombineret eng-, skovrejsnings- og grundvandsbeskyttelsesområde. Planen viser mulighederne for at udvikle et nyt naturområde. På affaldsområdet er udarbejdet en affaldsplan fra 2005, der beskriver kommunens plan for genanvendelse, forbrænding og bortskaffelse af affald. Også i denne plan er indarbejdet en række indsatsområder. I forhold til vejstøj er der påbegyndt et støjkortlægningsarbejde for de to mest befærdede vejstrækninger i kommunen (Roskildevej og Hveen Boulevard). Arbejdet gennemføres i samarbejde med øvrige kommuner på Vestegenen. Med henblik støjbegrænsning og disponering af overskudsjord er påbegyndt et arbejde for udpegning af lokaliteter med behov for reduktion af vejstøj og hvor der med fordel kan opføres støjvolde af overskudsjord. Kvalitetsstyringsloven for kommunens arbejde på natur- og miljøområdet er trådt i kraft. Loven skal populært sagt sikre kvaliteten i den daglige drift af natur- og miljøområdet. Dvs. den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens sagsbehandling. Loven skal

18 også sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Med baggrund i loven har byrådet besluttet en kvalitetspolitik og en række mål der ikke kun dækker natur- og miljøområdet, men også omfatter plan-, bygge- og beredskabsområdet. Heri indgår blandt andet etableringen af en elektronisk kvalitets- og videnshåndbog, brugertilfredshedsundersøgelser med mere. Det samlede kvalitetsstyringssystem skal efter loven være certificeret i Høje-Taastrup Kommune har i to nye lokalplaner besluttet at anvende planlovens nye muligheder for at stille krav om etablering af lavenergibyggeri. I første omgang er det besluttet at stille krav om lavenergibyggeri i klasse 2. Ligeledes har kommunen gennem en årrække gennemført en række energioptimeringer af den kommunale bygningsmasse. Endelig har byrådet senest vedtaget en ny indkøbspolitik for kommunale indkøb, hvor både miljø- og energikrav skal indgå ved indkøbene. Med virkning fra 2008 træder et nyt Agenda 21 Råd sammen med repræsentanter fra byråd, erhvervs-, fritids- og naturorganisationer. Rådet er rådgivende i forhold til byrådet og har til formål at inddrage befolkning og erhverv aktivt i spørgsmål om miljø, natur og ressourcer i Høje-Taastrup Kommune. Blandt rådets opgaver vil blandt andet være at give bidrag til udarbejdelsen af digitale planer, der kan øge tilgængeligheden af information og kommunikation til borgere og erhverv om bæredygtige ideer, indsatsområder, løsninger med mere. Kommunens udfordringer På natur- og miljøområdet skal der gennemføres mange nye og store opgaver over de kommende år. Udfordringen er her at nå de ønskede effekter af den forstærkede indsats. Sporene til denne opgaveløsning er dog allerede lagt. Klimaindsatsen forventes at blive et meget væsentligt fokusområde de kommende år, idet regeringen har målsat, at Danmark skal være CO2-neutralt. Samtidig skal Danmark i væsentligt omfang inddrage vedvarende energikilder. Kommunen har besluttet at den ny bydel i Hedehusene vision Gammelsø skal planlægges og udbygges efter bæredygtige principper. Her vil klimahensynet blive vægtet højt. Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige for at opnå et mål om CO2-neutralitet. Væsentligt mere omfattende indsatser vil være nødvendige at gennemføre. Indsatsen skal ske på mange forskellige planer: Løbende dokumentation af status og effekt ved indsats via grønt regnskab/ klima regnskab. Øget anvendelse af bæredygtige/energirigtige løsninger i nybyggeri og ved renoveringer af byggeri. Fokus på anvendelse af vedvarende energi, herunder anvendelse af solenergi, små vindanlæg, biomasse, bioforgasning, geotermisk energi, energibesparelser med mere. Samtænkning af nye energiløsninger med det eksisterende fjernvarmenet. Fortsat fokus på fremme af cykel- og gående trafik ved etablering af hurtigruter, bus- og togforbindelser, med mere. Byplanlægning med krav om bæredygtigt byggeri med mere. Høje-Taastrup Kommune vil med baggrund i regeringens energiudspil udarbejde en samlet energiplan for kommunen, hvor målet er, at gøre kommunen CO2-neutral. I planen skal nærmere redegøres for muligheder, indsatsområder, økonomi og tidshorisonter. 17

Udviklingsstrategier. Kommuneplan 2010-2022. Bind 1

Udviklingsstrategier. Kommuneplan 2010-2022. Bind 1 Udviklingsstrategier Kommuneplan 2010-2022 Bind 1 4 Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden 2 2630 Taastrup 2. udgave Marts 2009 Trykt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget NOTAT 18. maj 2011 Plan- og Miljøudvalget Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor plan- og byggeområdet. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion:

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere