Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2010, samt meddelelse om endelig vedtagelse af Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 Byrådet Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf: Til modtagere af Forslag til Kommuneplan 2010 Modtagere jf. liste, dok Dir.tlf.: Byraadscenter@htk.dk 10. august 2009 Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2010, samt meddelelse om endelig vedtagelse af Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har d. 22. juni 2009 vedtaget at sende Forslag til Kommuneplan 2010 i offentlig høring. Grundlaget for Forslag til Kommuneplan 2010 er Udviklingsstrategierne, som rummer Byrådets mål, strategier og visioner for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsstrategierne er efter afslutning af offentlig høring endeligt vedtaget af Byrådet den 16. september Udviklingsstrategierne udgør kommunens Plan- og Agenda-21 strategi, jævnfør planlovens regler om dette. Ved den endelige vedtagelse er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til høringsudgaven af Udviklingsstrategierne. Endelig vedtagelse af Udviklingsstrategierne bekendtgøres nu, da de indgår i den digitale udgave af kommuneplanen. Udviklingsstrategierne samt Forslag til Kommuneplan 2010 kan ses på og er desuden lagt til gennemsyn i Rådhusets Borgerservice, Bygaden 2, 2630 Taastrup, samt på kommunens biblioteker. Opmærksomheden henledes særskilt på at Forslag til Kommuneplan 2010 samtidig er høring om forslag til kommunens vejplan efter reglerne i lov om offentlige veje. I planen er det beskrevet, hvilke vejanlæg og andre vejprojekter, der ved planens endelige vedtagelse bliver optaget i Høje-Taastrup Kommunes vejplan. Miljøvurdering Som grundlag for Forslag til Kommuneplan 2010 er der udarbejdet en miljørapport, som vurderer planforslaget. Det fremgår af miljørapporten, at planforslaget ikke forventes at have væsentlige negative konsekvenser for miljøet, og at der vil være en række positive konsekvenser. Miljørapporten angiver et overvågningsprogram, som skal belyse om planforslaget har den ønskede hensigt. Fristen for indsigelser til miljøvurderingen er sammenfaldende med fristen for Forslag til Kommuneplan Frist for høringssvar Planforslaget er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra d. 18. august Bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til planen kan sendes til Udviklingsafdelingen@htk.dk eller til Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup med angivelse af afsenders navn og postadresse. Høringssvar skal være kommunen i hænde inden den 13. oktober Efter endt høring vil Byrådet tage stilling til høringssvarene og behandle planen endeligt.det forventes, at planen kan behandles endeligt inden udgangen af Lovgrundlag Planloven, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober Udviklingsstrategierne er vedtaget endeligt med hjemmel i 23a stk 5 og 6. Sagsbehandler Doknr. Journalnr

2 Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008, 26 stk 1. Lov om Miljøvurdering af planer og projekter, lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Kommuneplanens retsvirkninger for borgerne Når planen til sin tid er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, kan Byrådet efter reglerne i planlovens 12, stk. 2 og 3 udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Klagevejledning Der kan klages over Byrådets vedtagelse af Udviklingsstrategierne, for så vidt angår retlige spørgsmål, det vil sige om Byrådet har ret til at vedtage Udviklingsstrategierne. Eventuel klage skal være indgivet til Naturklagenævnet inden 15. september Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Søgsmål til prøvelse af Byrådets vedtagelse af Udviklingsstrategierne, skal være anlagt inden 6 måneder efter d. 18. august Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester Jørgen Lerhard Teknisk direktør 2

3 Udviklingsstrategier Kommuneplan Bind 1

4 Udviklingsstrategier Kommuneplan Bind 1

5 4 Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden Taastrup 2. udgave Marts 2009 Trykt i 200 eksemplarer Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Layout og tryk: Zornig A/S

6 Indholdsfortegnelse Introduktion... 6 Forord... 7 Høje-Taastrup Kommune i En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig Et godt sted at arbejde Et godt sted at leve Et sundt sted at være En sund økonomisk udvikling Høje-Taastrup Kommune vide rammer Byerne som rammerne for hverdag og udvikling Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv.. 28 Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen. 32 Erhverv i Udvikling Vækst gennem samarbejde Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommune plan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering Bilag 3. Vestegnen i udvikling byer i bevægelse... 42

7 6 Introduktion Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi er Byrådets politiske strategi for udviklingen af kommunens byer og det åbne land. I udviklingsstrategien kobles udviklingen af de fysiske rammer med kommunens økonomiske strategi og service til borgerne. Formålet med udviklingsstrategien er at skabe grundlaget for en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsstrategien er et strategisk ledelsesværktøj, der på sigt skal koble Høje- Taastrup Kommunes forskellige politikker og initiativer med budgetlægningen. Herved kobles kommunens plankultur med den strategiske orientering og kommunens helhedssyn. Overordnet set er intentionen, at der udarbejdes en samlet plan for i hvilken retning Høje-Taastrup Kommunen skal bevæge sig. Dette forudsætter, at planen kobler de fysiske rammer, de økonomiske rammer og kommunens indhold og kvalitet i opgaveløsningen. Dermed er det også sagt, at kommunens udviklingsstrategi er den overordnede og koordinerede plan, der beskriver i hvilken retning Høje- Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til kommunens fysiske og økonomiske udvikling, samtidigt med at udviklingsstrategien er udgangspunktet for kommunens indholdsstyring og kvalitetsudvikling. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem kommuneplanen, budgettet og politikkerne. Med denne udgave af udviklingsstrategien for Høje-Taastrup Kommune har kommunen bevæget sig et skridt nærmere det ledelsesværktøj, som udviklingsstrategien skal være for Byråd og Kommune. I de kommende år vil Høje-Taastrup Kommune arbejde hen imod en større integration mellem kommunens udviklingsstrategi, den langsigtede økonomiske planlægning, kommunens budgetter og politikker samt kommuneplanen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der med udviklingsstrategien IKKE er taget konkret beslutning om igangsættelse af planer og projekter. Dette vil fagudvalgene og Byrådet efterfølgende tage stilling til i hver sag for sig. Udviklingsstrategien er således Byrådets strategi og en koordinerende arbejdsplan for hvad der skal arbejdes med planperioden (2022). Kommunens udviklingsstrategi Den langsigtede økonomiske planlægning Kommuneplanen Politikker Budgettet Lokalplanen 1 budget år Aftaler Fysiske rammer Økonomiske rammer Indhold og kvalitet

8 Forord Høje-Taastrup Kommune er inde i en god udvikling. De seneste år har vi oplevet en befolkningstilvækst blandt andet som følge af, at der er etableret nye boligområder. Der er kommet flere virksomheder, og samtidigt oplever vi, at flere større organisationer også på landsplan ser på Høje-Taastrup Kommune som et godt udgangspunkt for deres aktiviteter. Den udvikling vil vi gerne fastholde i de kommende år. Samtidigt må vi erkende, at vi også står overfor flere udfordringer: øget konkurrence mellem byerne i regionen, pres på vores infrastruktur, pres på natur og miljø, uddannelse, rekruttering og fastholdelse af en kvalificeret arbejdsstyrke. Udfordringer, som vi i Høje-Taastrup har et ansvar for at løfte, og hvor Byrådet sammen med borgere, erhvervsliv og andre aktører vil handle. Dette hæfte er Byrådets strategi for Høje-Taastrup Kommune i fremtiden et politisk dokument, som indeholder specifikke fokuspunkter, overordnede pejlemærker og retning for vores udvikling. Udviklingsstrategien er den overordnede ramme, som markerer Byrådets holdninger om indhold og retning for de udvalgte nøgletemaer. Forestil dig et sted ude i fremtiden for eksempel år 2022 og prøv at beskriv kommunen: Et sted, hvor man har lyst til at bo, uddanne sig og arbejde En natur, der giver muligheder for et aktivt fritidsliv Hvor børn og ældre har trygge rammer Hvor virksomheder gerne søger til, og hvor der derfor er masser af jobs Din by og dit lokalområde, hvor du har et socialt netværk, og hvor du føler, at du hører til Et sted, hvor dialog og åbenhed kendetegner kommunens arbejde, og hvor man samarbejder om opgaverne. På mange måder har vi allerede en sådan kommune, men vi kan stadig sigte lidt højere. Det er dét, udviklingsstrategien beskriver. Byrådet giver med denne strategi sit billede af, hvilke mål og opgaver, der er de vigtigste de kommende 12 år. Udviklingsstrategien er samtidig kommunens Agenda 21 strategi, som beskriver hvordan der skal skabes en bæredygtig udvikling. Udviklingsstrategierne er første bind i Kommuneplan Høje-Taastrup Kommunes politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsats vil fremover have afsæt i og spille sammen med kommunens udviklingsstrategi. Herved skabes der en rød tråd i kommunens planlægning de kommende år fysisk, ressourcemæssigt og indholdsmæssigt. Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester

9 8 Høje-Taastrup Kommune i 2022 Høje-Taastrup er en kommune i udvikling. Indbyggertallet er stigende, og der landskab med tilbud om aktiviteter og Sin placering midt i et grønt storby- er gang i boligbyggeriet og byudviklingen. naturoplevelser Der er vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder. Ca menne- ind i bymiljøerne, som grønne strøg Byer hvor den omgivende natur trækkes sker pendler hver dag til arbejde i Høje- Et vækstcenter med sin egen rolle i Taastrup Kommune og ca pendler Hovedstads- og Øresundsregionen, fra Høje-Taastrup Kommune til arbejdspladser i andre kommuner. Sin fokus på den forebyggende indsats samt i Vestegnen overfor børn, unge og ældre borgere På mange fronter udvikler Høje-Taastrup Rummelighed og integration i forhold til befolkningen og i kommunens Kommune sig til en række spændende byer, men stadig med respekten for byens serviceydelser omgiver, natur og miljø. Med sin unikke Som kommunal virksomhed: sin evne til beliggenhed tæt på Hovedstaden og at skabe trivsel hos sine medarbejdere midt i naturen kan Høje-Taastrup Kommune fortsat udvikle sig, med spændende Byrådet prioriterer et højt serviceniveau, stationsbyer med bymiljøer, hyggelige og at den kommunale service skal bidrage landsbyer og en unik natur med store og til borgernes muligheder for at virke i værdifulde rekreative områder. lokalsamfundet. Baggrunden for at dette kan lykkes er, at der planlægges for en Høje-Taastrup Kommune vil i år 2022 bæredygtig udvikling ikke kun på det fysiske og miljømæssige område, men også være kendt for: socialt, kulturelt og økonomisk skal kommunens udvikling være bæredygtig. Levende bymiljøer med nem adgang til den øvrige del af Hovedstadsområdet Bæredygtige bysamfund med hver sin Udviklingsstrategien tager derfor identitet, som ramme om hverdagen udgangspunkt i disse overordnede temaer: Høje-Taastrup. En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig, at arbejde og at leve. Et sundt sted at være. En kommune med en sund økonomisk udvikling. Høje-Taastrup kommune. Vide rammer Byerne som rammerne for hverdagen og udviklingen. Ny byudvikling i Hedehusene. Det åbne land rammer om et sundt og aktivt liv. Høje-Taastrup. En kommune i Hovedstadsregionen Erhvervslivet i udvikling. Vækst gennem samarbejde.

10 9

11 Bæredygtig udvikling En del af Hovedstadsregionen Udviklingsstrategier Vide rammer En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig 10 Målsætninger Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunen skal være kendt for sine kvaliteter. Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune har rammerne for også i fremtiden at være en attraktiv bosætningskommune. Efterspørgslen på boliger i Hovedstadsområdet er høj og samtidig har Høje-Taastrup Kommune en række andre fordele i kraft af sin placering og sin profil: En af forudsætningerne for at blive en attraktiv bosætningskommune er, at der bliver bygget nye boliger. Høje-Taastrup Kommune fortsætter sit mangeårige byudviklingsarbejde med et nyt stort byudviklingsprojekt i den sydøstlige del af Hedehusene: Vision Gammelsø. I kommunens tre stationsbyer er boligerne placeret tæt ved den kollektive transport. Dette giver adgang til hele Hovedstadsområdet, med de kulturelle tilbud, uddannelses- og arbejdsmuligheder, der findes her. I Høje-Taastrup Kommune er der gode betingelser for at bo i kommunen og samtidig arbejde i for eksempel København, Roskilde eller et andet sted i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup station forbinder samtidig kommunen med resten af landet igennem regionale, nationale og internationale tog. Fra boligområderne i kommunens byer er der kort afstand til det åbne land. Byernes nærmiljøer og det åbne land giver mulighed for natur- og kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og rekreation. Det åbne land byder på en række rekreative områder bl.a. Hedeland og Vestskoven, der giver muligheder for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. Kommunen har et højt prioriteret kulturliv med bl.a. Taastrup Teater som egnsteater og Kroppedal kulturhistoriske museum, og kultur- og foreningslivet er velfungerende og mangfoldigt. Samtidig gør kommunens placering, at man også kan nyde godt af restens af Hovedstadsregionens natur, samt kultur- og natteliv. Høje-Taastrup Kommune har et højt service niveau og har i bypolitikken prioriteret nærmiljøet omkring de tre stationer højt. Dette har skabt bymidter, der kan tilbyde service, butiksliv og mødesteder tæt på borgerne. Stationsbyerne kan danne rammen om et helt liv med muligheder for sociale relationer i nærmiljøet.

12 Kommunens udfordringer En stigende andel ældre borgere gør, at kommunen i fremtiden har brug for at tiltrække nye borgere for, at kunne opretholde en sund økonomi og et højt serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at kommunen bedre bliver i stand til at udnytte sit potentiale for at tiltrække flere borgere til kommunen. På de områder, der er vigtige for folk, når de skal vælge bosætningssted - fritid og oplevelser, adgang til grønne områder og adgang til transport står Høje-Taastrup Kommune stærkt. Høje-Taastrup Kommune har altså en række gode forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune, som bør udnyttes bedre. Ikke alle er dog klar over kommunens gode rammer for service, kultur og fritidsoplevelse og især de muligheder kommunens åbne land udgør. Kommunen skal blive bedre til at promovere disse. Samtidig skal Høje-Taastrup Kommune fortsætte med at understøtte og udvikle de kvaliteter, som gør den attraktiv - både for kommunens nuværende befolkning og for de kommende borgere. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter, herunder kulturlivet og det åbne land. At videreudvikle og etablere kulturelle fyrtårne, samt øge kendskabet til disse. Fortsat at udvikle de gode bymiljøer kommunens byer rummer. At nybyggeri matcher de krav fremtidens boligmarked og fremtidens beboere stiller. At kommunen fortsat kan tilbyde borgerne et højt serviceniveau. 11 Et godt sted at arbejde Målsætninger Høje-Taastrup Kommune vil være kendt som en kommune, hvor virksomhederne gerne vil lokalisere sig, og hvor medarbejderne er glade for at arbejde. Kommunens egen virksomhed er en arbejdsplads, hvor der på alle niveauer lægges stor vægt på, at medarbejderne oplever kommunen som et attraktivt sted at arbejde. Fokus ligger på at være en rummelig organisation med en god trivsel og et godt arbejdsmiljø på den ene side, og at have en god balance mellem kvalitet og effektiv opgaveløsning på den anden side. Høje-Taastrup Kommune vil være anerkendt for at have høj trivsel, gode ledere, et for sektoren set lavt sygefravær og tilsvarende personaleomsætning.

13 12 Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune er velbeliggende i forhold til infrastruktur og kollektiv trafik, og er et sted, det er let og hurtigt at pendle til fra en meget stor del af Hovedstadsområdet og Sjælland. Virksomhederne i kommunen er beliggende med kort adgang fra kommunens 3 jernbanestationer, og der er gode stisystemer til erhvervsområderne. Hvis man ønsker at bo i den kommune, hvor man arbejder, er der et bredt udvalg af gode og relativt billige boliger i Høje- Taastrup Kommune. Kommunen er et godt sted at bo og leve - med et højt serviceniveau og et rigt fritids- og kulturliv. Derudover byder kommunen på gode indkøbsmuligheder, rummende både regionale indkøbscentre (City2 og IKEA), og i bymidterne i de tre stationsbyer. Kommunens egen virksomhed er kendt for at være et attraktivt sted at arbejde, fordi der er både er fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. På områder som IT og HR, og med en organisationsudvikling med fokus på resultaterne har Høje-Taastrup Kommune opnået anerkendelse. Også den generelle dynamik omkring udvikling af nye projekter og tiltag har gjort kommunen attraktiv i mange fagkredse. Der er stort fokus på hele tiden på at udvikle servicen til borgerne og være en foregangskommune. På integrationsområdet har kommunen f.eks. har en specielenhed, der skal udvikle og udbrede metoder til bedre integration på det danske arbejdsmarked. Desuden er der generelt en god trivsel og et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i kommunen, hvilket APV/Trivselsundersøgelser har vist. Undersøgelserne har bl.a. vist, at der er et godt samarbejde og en anerkendende ledelsesstil. Derudover vurderer medarbejderne, at deres arbejde er meningsfuldt og at det kollegiale miljø er godt. At kommunens egen virksomhed er udviklingsorienteret, kan lade sig gøre, fordi kommunen har meget motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Det er et aktiv som er vigtigt at fastholde i de kommende år. Kommunens udfordringer Høje-Taastrup Kommune bør arbejde på at blive kendt for sine kvaliteter. De ansattes billede af kommunen er en meget vigtig faktor i forhold til at virksomheder har lyst til at lokalisere sig i kommunen og i forhold til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til kommunens egen virksomhed. Høje-Taastrup Kommune som virksomhed står ligesom resten af den offentlige sektor overfor en stor udfordring, fordi det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Den generelle befolkningsudvikling betyder, at stor del af kommunens ansatte går på pension de kommende 10 år. Samtidig har arbejdsmarkedet generelt en meget lav ledighed. Dette betyder, at det generelt er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere. Derfor skal Høje-Taastrup kommune fortsat have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og engagement. Derudover skal kommunen gøre en ekstraordinær indsats for både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende gennem f.eks. talentpleje og anden udvikling.

14 Kommunen skal indrette sig efter de nye samfundstendenser, som bl.a. betyder at medarbejdere bliver i kortere tid på den enkelte arbejdsplads end tidligere. Introduktion, oplæring, kompetenceudvikling m.m. skal derfor kunne gennemføres hurtigere, med henblik på at medarbejderen hurtigere føler tilknytning til arbejdspladsen og hurtigere fungerer i opgaveløsningen. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter som et sted, hvor det er godt at lokalisere virksomheder, og som et godt sted at arbejde. Høje-Taastrup Kommune vil som virksomhed arbejde for: Kommunens APV og Trivselsundersøgelse viser, at der også er travlt, og at der stilles store krav til den enkelte medarbejder. Dette kræver en god ledelse og et godt samarbejde for, at en travl hverdag ikke bliver stressende og belastende. Kommunen står overfor, at borgerne i stadig højere grad vil stille større krav til de serviceydelser som de modtager. Borgerne har i højere grad forventninger til, at ydelserne passer til deres individuelle behov og situation. I fremtiden vil der derfor stilles større krav både til medarbejderne og til kommunen som organisation, fordi der hele tiden vil være fokus på at udvikle kommunens serviceydelser. At nedbringe sygefraværet At være en rummelig arbejdsplads med fokus på mangfoldighed At have en god og professionel ledelse, hvor alle ledere har en lederuddannelse Fokus på kompetenceudvikling En aktiv seniorpolitik Velfungerende introduktionsforløb for de nyansatte Branding af Høje-Taastrup Kommune som arbejdsplads 13

15 Et godt sted at leve 14 Målsætninger Høje-Taastrup Kommune skal være en foregangskommune, når det gælder udviklingen mod en socialt bæredygtig kommune. Målet er at skabe en rummelig kommune, der bygger på integration, ligeværd og livskvalitet. En kommune, hvor mennesker kan trives, føler sig hjemme og gerne vil bosætte sig. En kommune, hvor ingen skal føle sig udenfor samfundet. Høje-Taastrup Kommune vil derfor skabe sunde og helstøbte rammer for borgerne og medvirke til øget livskvalitet i alle aspekter af borgernes liv hele livet igennem. I Høje-Taastrup Kommune løfter vi bedst i fællesskab. Kommunen vil, for at fremme den sociale bæredygtighed bedst muligt, arbejde på tværs af administrationen, borgere, boligorganisationer, virksomheder og foreninger. Kommunens nuværende styrker Høje-Taastrup Kommune sætter livskvalitet hos borgerne i centrum. Kommunen har derfor vedtaget en sundhedspolitik, der bygger på et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed i høj grad forstås som livskvalitet. Begrebet livskvalitet handler både om skabe sunde valg for sine borgere, og om at tilbyde muligheder for en god og tryg fritid. Kommunen har gode rammer for et rigt fritids- og kulturliv og de tre stationsbyer som rammer for et godt og helstøbt liv med nærmiljø og nær service. Kommunen rummer en mangfoldighed af borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Høje-Taastrup Kommune ser mangfoldighed som en styrke og har gennem lang tid arbejdet for at fremme en bedre integration. Samtidig arbejder kommunen målrettet med helhedsorienteret sociale tilbud, der bygger på integration, målrettet fremme af beskæftigelsen, samt en bred, kulturel boligsocial indsats. Kommunens udfordringer Der er stadig mange steder, hvor Høje- Taastrup Kommune kan blive bedre og udvikle de sociale tilbud som kommunen tilbyder. Samtidig kan en mere målrettet indsats mod sociale problemer og arbejdsløshed også medvirke til at forbedre kommunens økonomi. Ved at få flere i arbejde og mindske sociale problemer forbedres kommunens skattegrundlag samtidig med at udgifterne til sociale ydelser mindskes. Dette er på længere sigt med til at sikre en sund og bæredygtig økonomisk udvikling for kommunen. Kommunen kan sætte bedre ind, overfor udsatte børn og unges uddannelse. Der arbejdes med at skabe en rummelig folkeskole og give alle kommunens børn de bedste muligheder for at få en uddannelse, da det er en forudsætning for at klare sig godt senere i livet. Andelen af unge, som gennemfører en uddannelse skal øges, og beskæftigelsesgraden skal øges - både for de unge, samt for ledige med ikke-vestlig baggrund. De forskellige tilbud indenfor for eksempel beskæftigelse og behandling kan blive bedre til at understøtte hinanden således, at borgere ikke tabes på gulvet eller ryger ud af arbejdsmarkedet imellem de forskellige tilbud. Samtidig er det vigtigt, at borgerne i mødet med kommunens

16 tilbud føler sig anerkendt og har indflydelse på eget liv. Fremtidens mange ældre stille nye og andre krav til deres alderdom. Der foregår derfor et arbejde med at omstille kommunens nuværende tilbud, så de bedre matcher fremtidens ældre. Samtidig skal kommunens nye sundhedsbegreb indarbejdes således, at motion og sunde valg fremmes i borgernes nærmiljø. Fremtidige opgaver Høje-Taastrup kommune vil arbejde for: At skabe en forbyggende og helhedsorienteret indsats på tværs af de enkelte fagcentre. At alle får bedre adgang til fritids- og friluftsaktiviteter og at sunde valg gøres lettere, bl.a. ved at kommunens anlæg og bygninger bedre kan udnyttes efter normal arbejdstid. At fremme handikappedes og bevægelseshæmmedes muligheder for at kunne indgå i samfundet på lige fod. At styrke den inkluderende børne- og ungepolitik samt nedbringe andelen af børn og unge i specialtilbud At sociale tilbud på tværs af kommunens virke bedre understøtter hinanden. At kommunens tilbud til ældre matcher fremtidens ældre. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde på at fortsætte og udbygge den boligsociale indsats, så alle udsatte boligområder på sigt bliver velfungerende, selvbærende og velintegrerede i resten af kommunen. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for at videreudvikle sin beskæftigelsesfremmende indsats. Særlig fokus skal lægges på at øge beskæftigelsesog uddannelsesgraden for gruppen af unge, samt gruppen af ledige med ikkevestlig baggrund. 15 Et sundt sted at være Målsætninger Miljøpåvirkningen af aktiviteter i kommunen skal måles for derigennem at kunne påvise effekten af miljøindsatsen og prioritere den samlede miljøindsats. Høje-Taastrup Kommune skal samlet set reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral. Mindre miljøbelastning. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv. Samspil i beslutninger om miljø, trafik, erhverv samt sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Kommunens styrker Bæredygtig udvikling indenfor Agenda 21 områderne: Miljø, natur og ressourcer handler i praksis om at afkoble den økonomiske udvikling fra en stigende miljøbelastning, en voksende forarmelse af naturen og et øget ressourceforbrug. Planloven tager hånd om problematikken ved at indeholde krav til, at kommunen udarbejder en lokal Agenda 21 strategi. Fem indsatsområder er indeholdt i strategien: De fem Agenda 21 indsatsområder indgår i væsentligt omfang i kommunens opgaveområder og opgavevaretagelse: Kommunen fører et regelmæssigt og omfattende tilsyn med virksomheder og landbrug, vandværker, vandløb, renseanlæg m.m. for løbende at minimere miljøbelastningen. Efter strukturreformen har kommunen overtaget ansvaret for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelsen

17 16 udmøntes gennem en indsatsplanlægning for grundvandsressourcerne. Høje- Taastrup Kommune er omfattet af 4 indsatsplaner, hvor arbejdet med indsatsplanlægningen tilrettelægges således, at planlægningen kan indgå i det forestående arbejde med Miljømålslovens opgaver. Miljømålsloven fastlægger, at kommunen skal udarbejde handleplaner for vand- og naturindsatsen. De kommunale handleplaner skal udarbejdes på grundlag af statsligt udmeldte vand- og naturplaner indeholdende indsatsprogrammer. De kommunale handleplaner skal sammenfatte de konkrete, lokale indsatser, der skal gennemføres, for at opnå god økologisk tilstand for overfladevand, god kvantitativ og kemisk tilstand for grundvand og sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de såkaldte NATURA 2000-områder (EU habitat og/eller fuglebeskyttelsesområde). I Høje-Taastrup Kommune er Sengeløse-Vadsby mose udpeget som NATURA-2000 område. De kommunale handleplaner for vand- og naturindsatsen skal være besluttet ved udgangen af Handleplanernes konkrete indsatser og resultater skal være gennemført og opnået i Udarbejdelsen af handleplanerne på vandområdet kan med fordel tage udgangspunkt i Høje-Taastrup Kommunes vandforsyningsplan fra 1999, kommunens spildevandsplan fra 2003, fire indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt en omfattende kortlægning af forurenede grunde i kommunen. I varierende omfang indeholder planerne allerede en hel række af relevante indsatsområder, som kan indarbejdes i handleplanernes indsatser. Ligeledes kan en forestående opgradering af kommunens vandløbsregulativer indgå i arbejdet. Heri skal bl.a. indarbejdes vurderinger af at lade enge, vådområder og moser omkring vandløbene indgå som oversvømmelsesområder, hvor store mængder regnvand kan opsamles. Et væsentligt element i udarbejdelsen af de kommende handleplaner for vandog naturindsatsen er de gode muligheder for at samtænke en synergieffekt til naturanvendelsen for kommunens borgere. Et eksempel herpå er vedtaget plan for etablering af Solhøj Fælled, der er et kombineret eng-, skovrejsnings- og grundvandsbeskyttelsesområde. Planen viser mulighederne for at udvikle et nyt naturområde. På affaldsområdet er udarbejdet en affaldsplan fra 2005, der beskriver kommunens plan for genanvendelse, forbrænding og bortskaffelse af affald. Også i denne plan er indarbejdet en række indsatsområder. I forhold til vejstøj er der påbegyndt et støjkortlægningsarbejde for de to mest befærdede vejstrækninger i kommunen (Roskildevej og Hveen Boulevard). Arbejdet gennemføres i samarbejde med øvrige kommuner på Vestegenen. Med henblik støjbegrænsning og disponering af overskudsjord er påbegyndt et arbejde for udpegning af lokaliteter med behov for reduktion af vejstøj og hvor der med fordel kan opføres støjvolde af overskudsjord. Kvalitetsstyringsloven for kommunens arbejde på natur- og miljøområdet er trådt i kraft. Loven skal populært sagt sikre kvaliteten i den daglige drift af natur- og miljøområdet. Dvs. den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens sagsbehandling. Loven skal

18 også sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Med baggrund i loven har byrådet besluttet en kvalitetspolitik og en række mål der ikke kun dækker natur- og miljøområdet, men også omfatter plan-, bygge- og beredskabsområdet. Heri indgår blandt andet etableringen af en elektronisk kvalitets- og videnshåndbog, brugertilfredshedsundersøgelser med mere. Det samlede kvalitetsstyringssystem skal efter loven være certificeret i Høje-Taastrup Kommune har i to nye lokalplaner besluttet at anvende planlovens nye muligheder for at stille krav om etablering af lavenergibyggeri. I første omgang er det besluttet at stille krav om lavenergibyggeri i klasse 2. Ligeledes har kommunen gennem en årrække gennemført en række energioptimeringer af den kommunale bygningsmasse. Endelig har byrådet senest vedtaget en ny indkøbspolitik for kommunale indkøb, hvor både miljø- og energikrav skal indgå ved indkøbene. Med virkning fra 2008 træder et nyt Agenda 21 Råd sammen med repræsentanter fra byråd, erhvervs-, fritids- og naturorganisationer. Rådet er rådgivende i forhold til byrådet og har til formål at inddrage befolkning og erhverv aktivt i spørgsmål om miljø, natur og ressourcer i Høje-Taastrup Kommune. Blandt rådets opgaver vil blandt andet være at give bidrag til udarbejdelsen af digitale planer, der kan øge tilgængeligheden af information og kommunikation til borgere og erhverv om bæredygtige ideer, indsatsområder, løsninger med mere. Kommunens udfordringer På natur- og miljøområdet skal der gennemføres mange nye og store opgaver over de kommende år. Udfordringen er her at nå de ønskede effekter af den forstærkede indsats. Sporene til denne opgaveløsning er dog allerede lagt. Klimaindsatsen forventes at blive et meget væsentligt fokusområde de kommende år, idet regeringen har målsat, at Danmark skal være CO2-neutralt. Samtidig skal Danmark i væsentligt omfang inddrage vedvarende energikilder. Kommunen har besluttet at den ny bydel i Hedehusene vision Gammelsø skal planlægges og udbygges efter bæredygtige principper. Her vil klimahensynet blive vægtet højt. Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige for at opnå et mål om CO2-neutralitet. Væsentligt mere omfattende indsatser vil være nødvendige at gennemføre. Indsatsen skal ske på mange forskellige planer: Løbende dokumentation af status og effekt ved indsats via grønt regnskab/ klima regnskab. Øget anvendelse af bæredygtige/energirigtige løsninger i nybyggeri og ved renoveringer af byggeri. Fokus på anvendelse af vedvarende energi, herunder anvendelse af solenergi, små vindanlæg, biomasse, bioforgasning, geotermisk energi, energibesparelser med mere. Samtænkning af nye energiløsninger med det eksisterende fjernvarmenet. Fortsat fokus på fremme af cykel- og gående trafik ved etablering af hurtigruter, bus- og togforbindelser, med mere. Byplanlægning med krav om bæredygtigt byggeri med mere. Høje-Taastrup Kommune vil med baggrund i regeringens energiudspil udarbejde en samlet energiplan for kommunen, hvor målet er, at gøre kommunen CO2-neutral. I planen skal nærmere redegøres for muligheder, indsatsområder, økonomi og tidshorisonter. 17