Forsøg med sensor netværk og robotter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg med sensor netværk og robotter"

Transkript

1 Forsøg med sensor netværk og robotter Bachelorprojekt, forår 2005 Datalogisk Institut, Københavns Universitet Pelle Kristian Lauritsen 25. juli 2005

2 Resumé Dette bachelorprojekt Forsøg med sensor netværk og robotter, vil forsøge at vise, at man med DIKUs robotter og sensor netværkskort, kan guide en mobil robot. En kombination ikke forsøgt før, på DIKU, eller andre steder (med dette hardware, ig. Google) På vedlagt CDROM medfølger denne tekst som pdf-dokument, kildekode og video af robotten, guidet af sensor netværket. I roden på cdrommen ligger en readme.txt l, med nærmere detaljer.

3 INDHOLD Indhold 1 Indledning Problem Resultat Motivationen Sensor netværk og robotter 4 3 Redskaber Hardware Robotten Sensorkortet Software Robotten Sensorkort Introducerende overvejelser Antagelser Opstilling Datatransmission Kommunikation mellem en node og robotnoden Protekol Kommunikations eksempler Kommunikation mellem robotnoden og robotten Protekol Duty-cycle 18 7 Robotnoden Beskrivelse af robotnoden Noderne Beskrivelse af noden Robotten Beskrivelse af robotten Kommunikations interfacet Køen Køreansvarlig Kommandoer Mulige udvidelser Kollisionsdetektion Robotten som eksternt lager medie iii

4 INDHOLD INDHOLD 10 Afprøvning Del 1: Afprøvning i laboratorie Test Test Test Del 2: Afprøvning på bane Kørsel Kørsel Konklusion på afprøvning Videreudvikling Konklusion 33 A Terminologi 34 Litteratur 35 iv

5 1 INDLEDNING 1 Indledning Dette projekt er skrevet indenfor emnerne sensor netværk og autonome mobile robotter. Integration mellem sensor netværk og autonome mobile robotter er et nyt område, da det først for nyligt, har været muligt at komme ned på en størrelse/pris/strømforbrug, så det kan lade sig gøre. Det er et felt under hastig udvikling, med ere involverede akademiske miljøer og industrier. Indtil videre bruges den meget populære og store Pioneer robot[1], enten i virkelige eksperimenter eller i en computer simulation. En anden retning er Robomote[2], hvor forfatterne har bygget en meget lille robot, på størrelse med en knyttet næve. Imellem disse to ekstremer ndes Eyebot, en lille og eksibel robot, hvor DIKU råder over 3. Da Eyebot er en populær platform 1, kunne det være interesant om denne robot kunne bruges sammen med et sensornetværk. 1.1 Problem Problemet, som det er formuleret i synopsisen er følgende: Kan man med den hardware som DIKU har til rådighed lave et fornuftigt sensor netværk og lade dette guide en robot mod et forudbestemt mål? Dette var også afspejlet i den originale titel, som var Sensornet guidede robotter. Det viste sig dog hurtigt at dette var en for stor opgave, og det blev besluttet at skære ned, og fokusere på de to vigtigste elementer, nemlig: 1. At få et sensorkort til at kommunikere med robotten. 2. At få robotten til at udføre forskellige styre kommandoer, modtaget over radio fra forskellige sensorkort. Dette gav en ny, og mere præcis problem formulering: Kan man lade en robot køre igennem et miljø, hvor man simulerer at den samler data op fra sensorkort den har kontakt med på sin vej, samt også at modtage kommandoer fra disse. Se gur 1. Med dette system på plads, vil det kunne lade sig gøre at konstruere et system som opfylder den oprindelige målsætning. 1.2 Resultat Til dette projekt er følgende programmel udviklet: ˆ En kø til de styre kommandoer robotten modtager. ˆ Styring af robotten, ud fra de styre kommandoer der ligger på denne kø. ˆ Program til sensorkortet der er tilknyttet robotten, så denne kan nde andre sensorkort, kommunikerer med disse samt kommunikerer med robotten. 1 På grund af den forholdsvis lave pris og deres fokusering på billedgenkendelse. 1

6 1.2 Resultat 1 INDLEDNING Sensornode Sensornode Sensornode Robot Figur 1: En robot i et sensornetværk, mens den kommunikere med en sensornode. ˆ Program til sensorkort, så disse kan sende deres data til det sensorkort der er tilknyttet robotten. Derudover er der designet to protekoller, en til overførsel af styre kommandoer og data mellem sensor noderne og sensorkortet tilknyttet robotten. En anden til overførsel af styre kommandoer og data mellem sensorkortet tilknyttet robotten. Det er lykkede at få sensorkort og robot til at kommunikere med hinanden, og det er lykkes med succes i laboratoriet at sende styre kommandoer fra et sensorkort, til det som kommunikere med robotten og derfra videre til robotten, som udførte kommandoen. Mindre succes var der med få robotten til at køre rundt, og kommunikere med udlagte sensorkort på DIKU's gange. Anvendelse Man kan forestille sig mange anvendelser af sensor netværk guidede robotter: ˆ Det kunne være at guide en robot uden om potentielle farer, som nogle sensorer har registreret. ˆ Det kunne være under jorden hvor det ikke er muligt at bruge GPS, i f.eks. miner (hvor et sensor netværk i forvejen ville være oplagt, til at måle f.eks. støv- ilt- og CO 2 -indholdet i luften), kunne dette netværk bruges til at guide service robotter eller robotbiler med det brudte materiale. ˆ Det kunne være andre steder hvor GPS opløsningen er for høj/upræcis, eller man ønsker at være uafhængig af GPS. ˆ Det kunne være på andre planeter, f.eks på Mars. De nuværende rovers på Mars er blevet landetsat på steder, der ud fra fotograer og erfaring med den tidligere rover (Sojourner, 1997), så lovende ud. Hvis man istedet kunne udlægge en masse sensorer, så man på denne måde få en masse samples, og disse sensorer kunne så også hjælpe roveren med at styre derhen hvor de mest interessante fund er. 2

7 1.3 Motivationen 1 INDLEDNING 1.3 Motivationen På DIKU forskes der både indenfor autonome systemer og sensor netværk, men disse to områder har dog ikke tidligere været kombineret på DIKU. Det er dog oplagt at kombinere disse to områder, da begge tildels handler om indlejrede systemer, men også fordi det virker oplagt at en autonom robot skulle kunne drage fordel af et sensor netværk. 3

8 2 SENSOR NETVÆRK OG ROBOTTER 2 Sensor netværk og robotter Inspirationen til denne opgave, kommer fra en række artikler om sensor netværk og robotter. Der er den allerede nævnte artikel om Robomote [2] af Sibley et al., hvor forfatterne selv designede og byggede en meget lille mobil robot med radio, udfra sensor netværks kriterier. LaMarca et al. beskriver i [14] deres PlantCare projekt. I dette projekt havde de placeret en række sensornoder i potteplanter. Når en række kriterier var opfyldt, ville en robot komme og vande planten, oplade sensor noden eller rekalibrere denne 2 alt efter hvad behovet var. Hvordan de helt præcist kom tæt nok på planten for at vande og oplade sensor noden, nævner artikelen ikke noget om. Batalin og Sukhatme [16] beskriver i deres artikel, hvordan de først får en robot til at udlægge sensor noder med passende mellemrum i et ukendt miljø, samtidig med at robotten udforsker dette. Efter de er blevet udlagt tjener disse noder en dobbelt rolle. De skal tjene som markører, så når robotten kommer forbi, anbefaler de en retning (nord, syd, øst eller vest), som robotten skal udforske. Hvis dette kan lade sig gøre, fortsætter robotten (efter den melder tilbage til noden at det kan lade sig gøre), til den enten møder en ny node, som giver en ny anbefaling, eller den udlægger en ny node. Efter et stykke tid, vil robotten komme tilbage til en tidligere node, og denne vil anbefale en ny retning at udforske i. Efter endnu et stykke tid, vil robotten komme til at udforske tidligere udforskede retninger, og derved opdage om miljøet har ændret sig, eller om nogle noder er gået i stykker. En anden egenskab ved dette netværk er, at såfremt robotten ved hvilken node den vil hen til, kan den spørge netværket, og dette vil så indstille de forskellige noder til at vise den hurtigste vej til målet. Dantu et al. gennemgår i [15] en række mulige interessante anvendelser for robotter i et sensor netværk, udover at gennemgå deres nyeste version af Robomote. Disse er bla.: Netværks reperationer; hvis en kritisk node er gået istykker, kan en robot overtage dens plads i netværket, eller udlægge en ny node. Indsamling af energi, hvis stationære noder ikke selv er i stand til at indsamle nok energi, kan robotter bruges til at oplade disse. Begivenheds søgende; hvis noden i sig selv er en robot (ala robomote), kan de selv søge hen mod de begivenheder de skal undersøge, og derved opnå en bedre opløsning af de samlede målinger. 2 Robottens sensorer skulle være af bedre kvalitet end sensor noders. 4

9 3 REDSKABER Figur 2: Billede af robotten. 3 Redskaber I dette afsnit gennemgås de to hardware platforme der anvendes, robotten og sensorkortet. De brugte programmeringsprog og paradigmer beskrives ligeså kort. 3.1 Hardware Robotten Robotten (se billede 2) er en Eyebot robot, designet af professor Thomas Bräunl, fra University of Western Australia 3. Robotten er kontrolleret af en 35MHz 32bit processor fra Motorola, har 512 KiB ROM og 1024KiB RAM. Robotten er drevet af 2 DC-motorer, som er elektronisk kontrolleret. Til hver motor er tilknyttet en såkaldt ticktæller, som måler hvor meget hjulet. Forrest er monteret et kamera, da robotten er designet til robotfodbold. Robotten har også tre infraråde afstandssensorer, som kan måle afstande mellem (cirka) 10 cm til 70 cm (nogenlunde pålideligt). Der er i robotten indbyttet en radio, men denne er meget upålidelig. Ingen af disse dele vil dog blive brugt. Bag på er monteret en lcd skærm, til begrænset output, og under denne re knapper, til interaktion. Robotten er drevet af et genopladeligt batteri, tidligere brugt i mobiltelefoner, og programmeres 4, ved at sende det oversatte program til den, over serielkabel. Et stort problem ved disse robotter er, at hvis man forsøger at styre den, kun ved hjælp at dead reckoning 5. Robotten drejer aldrig nøjagtigt det antal grader den bliver bedt om, og når den sætter igang igen, er der et vist slør og træghed, så den kommer til at dreje mere til en af siderne. Noget, som den ikke selv er istand til at registrere. Dette gør, at efter et par sving vil robotten ikke være hvor den tror den er, medmindre der er en måde hvorpå man kan korrigere for problemet Low-level drivers, bootloader mm. ligger dog fast i ROM 5 Dvs. man navigerer ud fra hvor man tror man bender sig, baseret på sin kørselshistorie. 5

10 3.1 Hardware 3 REDSKABER Figur 3: Sensorkortet Sensorkortet Sensorkortet (se billed 3) er lavet af Freescale og hedder EVB Det er et udviklings- /evalueringskort og er derfor noget større end hvis det havde været til indbygning i et produkt. Kortet er opbygget omkring Motorolas MC9S08GT60 processor, som er en 8-bit microprocessor i HCS-08 familien, i det følgende og i kilderne benævnt en MCU 6. Denne har 60 KiB programmerbar ash hukommelse og 4 KiB RAM. Gennem en SPI 7 bus kontrolleres radioen, som er en MC13192, fra Freescale. Radioen bruger 2,4 GHz ISM båndet og er designet til IEEE /ZigBee trådløst netværk. Radioen kan indstilles til at bruge en af 16 kanaler, og kan transmiterer pakker på op til 125 bytes data ad gangen. Udover det ovennævnte forendes følgende også på kortet: ˆ Fire lysdioder. ˆ Fire knapper til input samt reset knap. ˆ En USB-port og et RS-232 til kommunikation, samt elektronik til styring af disse. ˆ Et strømforsynings stik og kontakt til valg af strøm indtag (USB eller strømforsyning). ˆ En F-antenne og et SMA (antenne) stik. ˆ Udvidelses ben til montering af sensor udstyr. Selve kortet bliver gennemgået kort i [8]. Radioen bliver gennemgået i [7] og [9]. MCU'en bliver grundigt gennemgået i [10]. 6 Micro Controller Unit. 7 Serial Peripheral Interface 6

11 3.2 Software 3 REDSKABER 3.2 Software Robotten Programmer til robotten skrives i C, og anvender et bibliotek[3] som indeholder funktionalitet til programmering af robottens specikke funktioner (sensorer, servoer, kommunikation mm). Dette bibliotek understøtter også forskellige simple styresystems egenskaber, og giver mulighed for, at skrive multitråede programmer, bruge semaforer mv Sensorkort Til sensornoderne bruges programmeringsproget nesc[4, 5] og styresystemet TinyOS[6], som kort gennemgås herunder. nesc er domænespecikt sprog til TinyOS, og en overbygning til C, som sætter programmøren istand til, hurtigt og eektivt, at skrive progammer til sensorkort, hvortil TinyOS er porteret. Designmålene med TinyOS og nesc har været lille pladsforbrug, lille hukommelsesforbrug og lille et stømforbrug som muligt. Hele paradigmet bygger på 3 grund ideer: Komponentbaseret Ethvert nesc-program består (minimum) af 2 ting, en konguration og et modul. Modulet er selve programmet, mens kongurationen specicerer hvilke komponenter fra TinyOS man ønsker at bruge, og hvordan man ønsker at bruge disse. Et komponent er kedetegnet ved, at det er deneret i et tilhørende interface, hvilke services det tilbyder og kræver. Hvis man ønsker at bruge et komponent, skal man opfylde dette interface. Når et nesc program oversættes, medtages kun komponenter fra TinyOS som programmøren eksplicit har angivet i sin kongurations l, skal bruges. Et komponent kan bestå af enten et modul eller en konguration, der samler egenskaber fra andre moduler eller kongurationer. Tasks og events Da TinyOS er hændelses-baseret (event-based), må nesc nødvendigvis afspejle dette. Dette er løst ved at programmets dele opdeles i enten tasks eller events, som begge kører til de er færdige. Forskellen er, at hvis der opstår en event, så kan denne afbryde hvad der end bliver eksekveret (hvad enten det er en anden event eller en task), hvor tasks ikke kan. TinyOS vedligeholder en FIFO kø, som indeholder de tasks som venter på at blive afviklet. Men sætter en task på task-køen med det reserverede ord post. Events er designet til korte funktioner, primært hardware interrupts og call-back funktioner, som klare det vigtigste ved kaldet og udsætter resten af databehandlingen i en task. En task minder om en tråd, men da de ikke kan afbryde hinanden er det dog tilrådeligt ikke at lave dem for lange, men poste dele af opgaven i tasks, som man får brug for det. At en funktion er en task hhv. event angives ved at skrive det reservede ord task hhv. event foran funktionsnavnet. Man signalerer en event ved det reserverede ord signal. Split-phase Hvis kode er afhængig af den underliggende hardware skal respondere på et kald, f.eks. ved afsendelse af en pakke over radioen, eller en temperaturmåling, anvendes 7

12 3.2 Software 3 REDSKABER spilt-phase opration. I dette tilfælde implementeres det ved, at man poster en task som sætter processen igang (aevere data til drivere på et lavere niveau) og afslutter derpå. Når disse lav-niveau drivere har fået respons fra hardware, signalerer de en afbrydelse, som indikere at resultatet kan aæses. Derudover kan man skrive C funktioner, som man kan kalde som normalt. Men pga. strukturen med tasks og events, vil det ofte være rene hjælpe-funktioner der bruges på denne måde. Det er ikke muligt at give argumenter med til en task, derfor er det nødvendigt med mange delte/globale variabler. For at undgå (nogle) race-conditions ved læsning/skrivning af disse delte variabler, anbefaler nesc at man bruger det reserverede ord atomic som slår afbrydelser fra, hvis en variable er delt mellem en task og en event. Derved sikres, at man ikke bliver afbrudt mens man skriver til/læser fra en delt variabel. Det er ikke anbefalet at bruge atomic over en større blok af kode, da det ødelægger TinyOS' proces model. SMAC For at lette brugen af radioen, har Freescale stillet et MAC lag til rådighed (Simple Mac 8 ). Dette er beskrevet i [11]. Dette SMAC-lag tilgås gennem en wraper 9, så man kan tilgå nogle af funktionerne som var de skrevet i TinyOS. Denne wrapper stiller bla. følgende funktionalitet tilrådighed: ˆ setchannel(uint8_t) (command) Vælger hvilken kanal der skal bruges. ˆ send(tx_packet_t) (command) Sender en pakke. ˆ senddone(tx_packet_t) (event) Signalere at pakken som kommer med som parameter er blevet sendt. ˆ rx_packet_t* recieve(rx_packet*) (event) Signalere at der er ankommet en pakke på radioen. Derudover deneres to datatyper tx_packet_t og rx_packet_t, til hhv. at holde den data der skal transmiteres og den data der bliver modtaget. Selv om radioen tager pakker af 125 bytes, er det valgt i SMAC-wrapperen at bruge pakker med størrelsen af en TOS_Msg. Denne er i AM.h deneret til 43 bytes. Der bliver ved afslutningen på dette projekt arbejdt på at skrive et open source SMAC-lag i nesc til TinyOS, til den benyttede sensorkort i distlab-gruppen på DIKU, men er pt. (juni 2005) endnu ikke helt færdig. 8 Medium Access Control (layer). 9 Skrevet af Mads Dydensborg til sensornetværk kurset på DIKU, vinter

13 4 INTRODUCERENDE OVERVEJELSER 4 Introducerende overvejelser I de følgende afsnit vil problemstillingen blive analyseret, og et design vil bliver formuleret og speciceret. Først præsenteres de grundlæggende ideer og antagelser. 4.1 Antagelser En række antagelser er blevet taget for at forenkle og præcisere løsningen. Disse er : Simplet miljø Der er, i det miljø hvor robotten skal køre i, ingen forhindringer. Dette vil gøre, at robotten ikke behøver være opmærksom på om den er ved at køre ind i noget, og ikke behøver tage beslutning om hvad den i sådan et tilfælde skulle gøre. Een robot Der vil kun blive brugt een robot ad gangen, så noderne (incl. robotnoden) ikke behøver den ekstra kompleksitet, det ville kræve at kunne håndtere ere robotter. Kendt route Robotten kører ad en forudbestemt route. Dette vil betyde at når noden modtager robotnodens signal, ved den nogenlunde hvor den er. Dette er meget vigtigt, da noden ikke har nogen mulighed for at vide fra hvilken retning robotten nærmer sig noden og hvor langt væk den er fra noden 10. I afsnit 1.1 blev problemet formuleret som : Kan man lade en robot køre igennem et miljø, hvor man simulerer at den samler data op fra sensorkort den har kontakt med på sin vej, samt også at modtage styre kommandoer fra disse. For at gøre det mere overskueligt, deles problemstillingen op i mindre, mere præcise delproblemstilliger. Disse er: Robotnoden Robotnoden skal kunne modtage styre kommandoer og data fra de forskellige noder, og overføre relevant data til robotten. Noderne Hver af noderne, skal kunne kommunikere med robotnoden, når denne kommer inden for senderadius. Noderne skal kunne overføre styre kommandoer og data fra noden til robotten. Robotten Robotten skal kunne navigere udfra de styre kommandoer som robotnoden modtager, og sender videre til robotten. Hver af disse del-problemstilliger vil blive analyseret i detaljer følgende afsnit. Men først analyseres to emner, som ikke kan deles op på samme måde, nemlig datatransmission og duty-cycle, da de er grundlæggende og udgangspunktet for designet af software på noderne og implementering af dette. 10 Der blev brugt en del tid på at få afstandsmåling, v.hj.a signalstyrke til at fungere (de indbyggede kommandoer), men det lykkedes aldrig. 9

14 4.2 Opstilling 4 INTRODUCERENDE OVERVEJELSER Figur 4: Robotten forbundet med robotnoden (den lille sorte box til venstre er batteri). 4.2 Opstilling På gur 4 ses robotnoden forbundet med robotten. En node kommunikerer trådløst med robotnoden (på billedet), som sender styre kommandoer videre til robotten, via et han-han null-modem kabel. Forbindelsen er på 38,4 Kbit uden fejlkorrigering. På gur 5 er vist et muligt testmiljø, hvor robotten skal kommunikere med forskellige noder undervejs. Disse giver robotnoden styre kommandoer og data. 10

15 4.2 Opstilling 4 INTRODUCERENDE OVERVEJELSER Sensornode Sensornode 3 Sensornode Sensornode Robotten starter. Kører fremad og søger efter noder (discovery). 2 Robotten kommer i kontakt med node 1. Modtager følgende kommando: Drej 45 til venstre. 3 Robotten udfører kommandoen. 4 Robotten forlader node 1's senderadius. 5 Robotten kommer i kontakt med node 2. Modtager følgende kommando: Drej 90 til højre. 6 Robotten udfører kommandoen. 7 Robotten kommer i kontakt med node 3. Modtager følgende kommandoer: Drej 45 til venstre; Kør 1 meter frem; Drej 45 til venstre; Kør 2 meter frem. 8 Robotten udfører de første to kommandoer. 9 Robotten kommer i kontakt med node 4. Modtager følgende kommandoer: Drej 45 til højre; Kør 1 meter frem; Vent. Første kommando bliver dog ikke udført med det samme, da der stadig mangler at blive udført tidligere modtaget kommandoer. 10 Robotten udfører de sidste 2 kommandoer. 11 Robotten forlader node 3's senderadius, men bemærker det ikke, da den har skidftet til node Robotten udfører de først to kommandoer modtaget fra node Robotten stopper. Dette er den sidste kommando fra node 4. Figur 5: Et muligt scenarie, som viser hvordan robotten burde kunne køre rundt og kommunikere med de forskellige noder. 11

16 5 DATATRANSMISSION 5 Datatransmission Da datatransmission omfatter både kommunikationen mellem en node og robotnoden, samt mellem robotnoden og robotten, er det valgt at dele det op i afsnit der afspejler dette. 5.1 Kommunikation mellem en node og robotnoden Kommunikationen mellem en node og robotnoden, går gennem ere stadier. 1. Discovery Fra robotnodens side, for at nde noden. 2. Styre kommandoer Noden overfører styre kommandoer. 3. Data Noden overfører data. 4. Log out/time-out Når kommunikationen er overstået, eller robotten kommer ud af senderadius. Discovery For at nde noderne, bliver robotnoden nød til at lede efter dem. Dette gøres ved at sende en bestemt slags pakke ud, en discovery pakke, som modtageren så skal svare på, for at få en kommunikation op og stå. Hvor ofte den skal sendes ud, afhænger af robottens hastighed, en evt. node skulle gerne nå at svare inden robotten er kørt væk. Det skal dog heller ikke være for ofte, da hardwaren skal kunne følge med og samtidig skal der være plads på mediumet. Det vælges her, at discovery pakker udsendes med et mellemrum på 50 µ sekunder, også selv om den allerede har kontakt med en node. Styre kommandoer Når en node modtager en discovery pakke, skal den svare på denne, for at vise robotnoden at den ndes. Data Når noden får bekræftelse på, fra robotnoden at den har modtaget styre kommandoerne, udsendes data-pakker. Dette er pakker som skal simulere data som noden har opsamlet. 11 Robotnoden skal svar på hver pakke den modtager, så noderne ved hvordan det står til med transmissionen. Hvis en node ikke modtager et svar, vil den retransmittere pakken. Log out/time-out Når robotnoden nder en anden node, vil den skifte til denne node. Dette er ud fra det synspunkt, at den er nyere, derfor må den have nogle kommando-pakker, som robotten har brug for, for at komme videre. Man kunne argumentere for at man først skulle lede efter en ny node, når man ikke længere var i kontakt med nogen noder. Hvis man brugte denne fremgangsmåde, kunne man risikere at der var nogle noder man ikke k kontakt med, fordi de feks. lå på randen af en anden nodes senderadius. Robotnoden vil så logge ud fra den gamle node og koncentrere sig om den nye node. Dette er også ud fra den betragtning at det ville lettere at nøjes med at kommunikere kun 11 I dette tilfælde, bliver noden ved at sende data, så længe den har kontakt med robotnoden. Dette er for man kan se hvilken node robotnoden har kontakt med, og om der stadig er kontakt. 12

17 5.1 Kommunikation mellem en node og robotnoden 5 DATATRANSMISSION 5 Applikations lag 4 Transport lag TCP 3 Netværks lag IP 2 Data link lag 1 Fysisk lag Figur 6: Traditionel Netværksstak (TCP/IP netværk). med een node ad gangen. Hvis man kunne tænke sig at der var en minimumsgrænse for hvor mange data-pakker som robotnoden skulle modtage, kunne man enten lave det sådan at man indikerede overfor robotnoden hvor mange data-pakke den skulle have, og derfor ikke måtte skifte inden da. Dette er imidlertid en dårlig løsning, for forbindelsen kunne forsvinde af så mange andre grunde. Så hvis man har et minimum af pakker, så det bedst at stoppe robotten helt, og overføre de beskeder man nu engang skal overføre, mens man er sikker på at have forbindelse. Bagefter kan man så køre videre. Hvis noden lige pludselig ikke kan få fat på robotnoden (den kan være gået istykker, eller bare kommet udenfor senderadius), vil noden retransmittere den ikke fremkomne pakke et vist antal gange, indtil den giver op. Noden ville ikke kunne se forskel på om det er pakkerne der forsvinder, eller om det er robotnoden der er forsvundet. Det er derfor at robotnoden sender en log ud besked til noden, for at fortælle den at robotnoden vil ikke svare mere, og noden behøver ikke at prøve at få kontakt igen Protekol Der skal designes en protekol som kan understøtte de ovenfor beskrevne faciliteter, og samtidig være så simpel som muligt. Design af protekoller er for det meste noget man nder velbeskrevet i litteratur om netværk, og en god gennemgang af emnet ndes bla. i [12]. Hvis man kigger på en netværksstak 12 (se 6), kan man se at den funktionalitet som her skal implementeres ligger delvist i lag 3 (IP), delvist i lag 4 (TCP). Dvs. det drejer sig om få pakken genkendt af den rette modtager (IP), og at denne forstår at levere den til den korrekte process (TCP). Transportprotekollen, som ligger i hardware i radioen, sørger kun for at aevere (broadcaste) og opsamle beskeder fra mediet, og er ellers ikke bekymret om så meget andet. Derfor er det op til brugeren at implementere hvad der ellers er behov for. Der er dog implementeret en lille smule ekstra faciliteter, udover transportprotekollen. Dette er beskrevet i [11, 7]. Følgende er implementeret: 12 Taget fra [12], bla. side

18 5.1 Kommunikation mellem en node og robotnoden 5 DATATRANSMISSION CRC-tjek 13 Dette bliver foretager af radioen, når den modtager en pakke. Pakkestørrelse Der er i de benyttede datastrukturer (se 3.2.2) allerede et felt til at angive pakkestørrelse. Dette er et obligatorisk felt, da det indikerer overfor radioen hvor meget data der skal transmiteres. Dette anses dog ikke for nok, og følgende felter anses for nødvendige: Modtager Da alle noder indenfor en nodes senderadius teoretisk modtager alle pakker udsendt af dette kort, er det vigtigt at de forskellige sensorkort på en let måde kan sorterer pakker fra som ikke er til dem selv. Hver node (inklusive robotnoden) har sit eget id, robotnoden har nr. 0, noderne fra 1 til 254. id 255 er reserveret som gruppe-id for alle noderne. Afsender Da noderne kun er intereseret i at kommunikere med robotnoden, har de brug for at vide hvem afsenderen er. Dette kræver dog at afsenderen er kendt af modtageren på forhånd. Sekvensnummer Sekvensnummeret på en pakke er pakkens ID. (Indtil der sker overløb af sekvensnummertælleren hos afsenderen, er afsender sammen med sekvensnummer unikt id for denne pakke). Hver gang en node sender en ny pakke vil sekvensnummeret blive inkrementeret. Ved retransmission, bruges den originale pakkes sekvensnummer. Type For at kunne kende forskel på de forskellige typer af pakker, bruges et felt til angivelse af hvilken type der er tale om. Følgende typer af pakker bruges: SIGN_ON Disse pakker udsendes af robotnoden, og bruges til at gøre noderne opmærksomme på at robotnoden er indenfor senderadius (discovery pakke). DrP Indikerer at denne pakke indeholder styre kommandoer. Udsendes af en node, som svar på en SIGN_ON pakke. ACK Udsendes af robotnoden, som svar til en node som den har modtaget en pakke fra. DaP Indikerer at denne pakke indeholder data. Udsendes af en node efter modtagelsen af et ACK for DrP. SIGN_OFF Udsendes af robotnoden til en gammel node, hvis robotnoden nder en ny node, mens den har kontakt til den gamle node. Dette indikerer at noden ikke skal forvente ere pakker fra robotnoden. Data Dette felt kan indeholder data, hvis pakken enten er af typen DrP eller en DaP. Hvis typen er DrP vil data indeholde information til robotten om hvordan den skal køre. Hvis typen er DaP vil feltet indeholde data som robotnoden skal have, af ikke nærmere deneret art. Data feltet kan antage størrelse fra 0 til 43 bytes minus pakkens header størrelse (i bytes). Hvis typen ikke er Drp eller DaP vil størrelsen på feltet være Begrænsningen på de 43 bytes, stammer fra at wrapperen til radioen kun kan håndtere pakker på op til 43 bytes, på grund af implementationen. Selve radion kan håndtere pakker på op til 125 bytes??, side

19 5.1 Kommunikation mellem en node og robotnoden 5 DATATRANSMISSION Byte nr.: Modtager1 Afsender1 ID Data Modtager2 Afsender2 Type Figur 7: Pakkeformatet som bliver brugt til kommunikation mellem robotnoden og noderne. Hvert felt (med undtagelse af datafeltet) har størrelse på en byte (uint8_t). Denne størrelse er valgt udfra at lette implementationen. Figur 7 viser grask hvordan en pakke er opbygget. Implementationen har et ekstra adresse felt og et ekstra modtager felt, til fremtidig brug Kommunikations eksempler Figur 8 viser hvordan en forbindelse burde blive sat op. Node 1 modtager en SIGN_ON (discovery) pakke fra robotnoden, og svare igen med en DrP pakke, som indeholder styre kommandoer. Robotnoden sender en ACK for denne pakke, og node 1 fortsætter med at sende DaP pakker. Robotnode Sign_on Com Node ACK Dat ACK Dat ACK. Figur 8: Denne gur viser hvordan kommunikation påbegyndes, når robotnoden nder en node. På gur 9 er det begyndt på samme måde, men en af robotnodens SIGN_ON (discovery) pakker bliver da modtaget af node 2 (hændelse 1 på guren). Node 2 svarer på denne pakke med en DrP (Com) pakke, som bliver modtaget af robotnoden (hædelse 2 på guren). Straks sender robotnoden en SIGN_OFF pakke til node 1, og sender en ACK til node 2 for modtagelsen af DrP (Com) pakken. Efterfølgende modtager robotnoden en pakke fra, node 1, men denne bliver ignoreret, og node 1, som ved at robotnoden har fundet en ny, følger ikke op Figuren er ikke helt retvisende, da to pakker ikke kan transmitteres samtidig, da de deler medie (luften). 15

20 5.2 Kommunikation mellem robotnoden og robotten 5 DATATRANSMISSION Robotnode Node 1 Sign_on Node 2 Com ACK Dat ACK Dat ACK Sign_on Com 1 2 Dat Sign_off Dat ACK 3 Figur 9: Denne gur viser hvordan robotnoden først sætter kommunikation op med node 1, hvorefter den opdager node 2 og afbryder kommunikationen med node 1, for at kommunikere eksklusivt med node Kommunikation mellem robotnoden og robotten Robotten og robotnoden er forbundet med hinanden ved hjælp af et NULL-modemkabel, forbundet til sensorkortets 9-bens serielport, med robottens ditto. Dette gør at kravene til denne kommunikation er anderledes end node-til-sensorkort kommunikationen. Kommunikationen mellem robotnoden og robotten, er langt simplere end kommunikationen mellem en node og robotnoden. Dette skyldes den for det første at der er tale om en kablet forbindelse, der som udgangspunkt er mere pålidelig end en trådløs ditto. For det andet, vil robotten altid være der, så der er ikke brug for hverken discovery eller opsættelse af forbindelse. For at forsimple kommunikationen så meget som muligt, bruges pakker med en fast størrelse. Dette gøres for at beskytte mod transmissions fejl, for hvis man ved hvor mange bytes der kommer, tager man bare dette antal ud af sin byte-strøm, og aæser felterne. Man vil ikke blive forvirret af en byte, som er blevet korrupt, og så tilfældigvis er blevet det samme som start- eller stopbyten. En yderligere forsimpling, ligger i at robotten ikke skal sende nogen besked retur til robotnoden, om modtagelse af en pakke. Dette er begrundet i robotnoden har nok at tage lave, men burde nok implementeres for en god ordensskyld i en fremtidig version Protekol På grund af den simplere protekol, er pakken også simplere. Der er to slags pakker, en til kommandoer og en til data. Disse er vist skematisk på gur 10. Felterne er beskrevet herunder: 16

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores.

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. I den følgende vejledning er der mulighed for at lære din nye varmepumpestyring meget bedre at kende. Der findes også en meget forenklet vejledning,

Læs mere

Udbedring af fejlsituationer ved anvendelse af BridgeMate

Udbedring af fejlsituationer ved anvendelse af BridgeMate Udbedring af fejlsituationer ved anvendelse af BridgeMate Indhold: Kort om BridgeCentral og BridgeMate funktionen Resumé PC en går i dvale eller lukker ned under en session Serveren mister strøm Et bord

Læs mere

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores.

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. I den følgende vejledning er der mulighed for, at lære din nye varmepumpestyring meget bedre at kende. Der findes også en meget forenklet vejledning,

Læs mere

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Virtuel PC Fordele/ulemper Fordele: Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Ulemper: Reserverer RAM (Windows 7) Problemer med at ureglementeret lukke ned Mister

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations

Læs mere

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Sådan kommer du i gang Det er der i kassen Indhold MojoMINI skærm USB kabel til skærm SD hukommelseskort Pegepind Billader til skærm Monteringsbeslag

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote +

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote + Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S + + Vejledning til + Brugervejledning version 7.2.1 Copyright 2006 by Optelec, The Netherlands og ScanDis A/S All rights reserved. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

dit mobile bredbånd fra Net 1

dit mobile bredbånd fra Net 1 Kom i gang med dit mobile bredbånd fra Net 1 Gateway D-35 1 Quickguide D35_250x140_8sidor new DK2.indd 1 2012-06-19 14.41 Indholdsfortegnelse Velkommen Velkommen...s 2 Velkommen som kunde ved Net 1. I

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig

Læs mere

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag:

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag: Trådløse netværk TCP/IP stakken TCP/IP er nok den mest benyttede netværks protokol. Protokollen har fået sit navn efter de to vigtigste protokoller i den : Transmission Control Protocol (TCP) og Internet

Læs mere

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport. 03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Til Sigurd Som aftalt vil jeg her fremsende vores program til vores 80C535 kit og display. Det gik jo ud på at vi skulle starte med at få den til at intialiserer displayet,

Læs mere

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession Datalogisk Institut Aarhus Universitet Plan Kort introduktion til protokoller Protokoller i ISIS Katrinebjerg projekter Internet-baseret trådløs telefoni

Læs mere

Vildtkamera DTC-530V.

Vildtkamera DTC-530V. Vildtkamera DTC-530V. Indhold fortegnelse......... 1 Kom godt i gang.........2 Information......... 2 Anvendelse......... 3 Fjernbetjening...... 3 Hukommelse kort......... 4 Quick Start...... 4 Isæt batterier.........

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Adobe Digital Editions

Adobe Digital Editions Adobe Digital Editions Kom godt i gang Klik på knapperne nedenfor for at komme videre Forberedelse Download Adobe Digital Editions: Til Windows TRYK HER Til Mac OS TRYK HER Bemærk: Adobe Digital Editions

Læs mere

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Comfort CSx75 Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Introduktion CS7002 GSM/GPRS modulet er en fuldt integreret enhed som kan sende alarmer trådløst enten via GSM eller GPRS nettet. Der er desuden

Læs mere

Applikationen Klip. Indhold PMH. Version Manual Vejledning Starten Strækkene Målet Filerne...

Applikationen Klip. Indhold PMH. Version Manual Vejledning Starten Strækkene Målet Filerne... Applikationen Klip PMH Version 2.0-0414 Indhold 1 Manual 2 1.1 Vejledning................................. 2 1.2 Starten................................... 8 1.3 Strækkene.................................

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Kom godt i gang med Mini Bots fra

Kom godt i gang med Mini Bots fra Kom godt i gang med Mini Bots fra Indholdsfortegnelse Generel Information... 3 Elektricitet... 3 Robotter, kunstige mennesker?...3 Forklaring af komponenter... 4 Robot-byggesættet inderholder følgende:...4

Læs mere

Internet Protokollen. - IP er arbejdshesten på næsten alle netværk! Netteknik 1

Internet Protokollen. - IP er arbejdshesten på næsten alle netværk! Netteknik 1 Internet Protokollen - IP er arbejdshesten på næsten alle netværk! Netteknik 1 Internet Protocol (IP) Om IP protokollen generelt: Er arbejdsprotokollen i moderne netværks-kommunikation; al kommunikation

Læs mere

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range

AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range AF2208N og AF2208N + trådløse Wi-fi forstærker / AP Long-range INDLEDNING: Vær opmærksom på at AF2208N er en forstærker. Det vil sige at den er og kan aldrig være bedre, end det signal den får ind. Så

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90.

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90. MT90 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MT90. Denne manual viser hvordan du anvender enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

TPM II Sensor Controller Installationsvejledning

TPM II Sensor Controller Installationsvejledning TPM II Sensor Controller Installationsvejledning Introduktion: Tak fordi du besluttede at købe TPM II Sensor Controllert. De følgende sider vil gøre dig fortrolig med programmeringsværktøjet og programmerings-app

Læs mere

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp.

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. Funktioner: 1. 5 cm TFT LCD-skærm med angivelse af optage tilstand, hukommelse på kort og batteri

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router. 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router. 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1 Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router 25562 - TRE BRE booklet 120x120 fiberboks ICOTERA rev04.indd 1 02-11-2011 10:03:07 Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet,

Læs mere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809. Brugermanual

GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809. Brugermanual GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809 Brugermanual Oversigt 1. Indhold 2 2. Funktion 3 3. Signal 3 4. Bemærk 4 5. Installation /forklaring på LED lys 4 5.1. Stik på bagsiden 5.2. LED lys 5.3. Betydningen af

Læs mere

Kom godt i gang med Trådløst internet

Kom godt i gang med Trådløst internet VI GI R DIG Kom godt i gang med Trådløst internet FIBERBREDBÅND TRÅ DLØ ST N ETVÆ RK Læs, hvordan du kommer på trådløst netværk. 02 03 Indhold Fibernet fra Fibia 3 Hvordan vil du på fibernet? 4 Din sikkerhed

Læs mere

7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP

7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP 7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP Gør klar til indstilling Når du skal i gang med at konfigurere den computer, der skal væres trådløs, er det en god idé at bevare kabelforbindelsen

Læs mere

Automatisk satellit overvågning af

Automatisk satellit overvågning af Automatisk satellit overvågning af dine ejendele InteT abonnement eller gebyr Få adgang til al information direkte via mobiltelefon eller Internet Bevægelses sensor - autosporing samt aflytning Markedets

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA Side 2 til nyt videokamera Introduktion Det nye videokamera er et IP-videokamera, der tilsluttes trådløst til din router. Videokameraet fungerer sådan, at du kan se videooptagelser

Læs mere

- så er livet lidt lettere!

- så er livet lidt lettere! - så er livet lidt lettere! Indholdsfortegnelse Opsætning af computeren Opsætning af computeren...2 Aktivering af Windows licens...2 Installation af styresystem...3 Kør Windows Update...3 Backupprocedurer...4

Læs mere

Computerens Anatomi Af Mathias og Mark

Computerens Anatomi Af Mathias og Mark Computerens Anatomi Af Mathias og Mark Planlægning af projekt Case Størstedelen af nutidens unge har deres egen smartphone, computer og fjernsyn. Computere i alle afskygninger bliver fortsat en større

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i dit hjem.

Læs mere

HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING

HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING HUMANWARE BRAILLIANT INSTALLATIONSVEJLEDNING KOMMANDOOVERSIGT TIL BRUG PÅ WINDOWS COMPUTERE MED JAWS INTRODUKTION: Brailliant displays har indbygget BlueTooth og USB. BlueTooth anvendes til at forbinde

Læs mere

Integration mellem OpenBizBox og E conomic

Integration mellem OpenBizBox og E conomic Integration mellem OpenBizBox og E conomic 1. Introduktion Integrationens formål er at sørge for at ordre der laves i OpenBizBox automatisk bliver eksporteret som en ordre i E conomic. Hvorved det gøres

Læs mere

Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015

Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015 Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015 02 03 Indhold Fibernet fra Fibia 3 Hvordan vil du på fibernet? 4 Din sikkerhed på internettet 5 Opret trådløs forbindelse 6 Sådan får

Læs mere

GSM ALARM BASIC. Brugervejledning dansk. Version 1. Side

GSM ALARM BASIC. Brugervejledning dansk. Version 1. Side GSM ALARM BASIC Brugervejledning dansk Version 1 Side Tekniske data Spænding/strøm Standby strøm Alarm strøm Trådløs frekvens GSM frekvens Back-up Batteri Relæudgang (NO) 9-12V DC / 500mA

Læs mere

Brugervejledning. SmartAir P-Enhed Programmeringsenhed

Brugervejledning. SmartAir P-Enhed Programmeringsenhed Brugervejledning SmartAir P-Enhed Programmeringsenhed Copyright 2006, Ruko A/S Ruko A/S Marielundvej 20 DK - 2730 Herlev DENMARK Telefon: +45 44 54 44 54 Hotline: +45 44 54 46 00 Fax: +45 44 54 44 44 E-post:

Læs mere

MAS Trappe Robot. Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder University of Southern Denmark

MAS Trappe Robot. Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder University of Southern Denmark MAS Trappe Robot Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder Anders Jensen (Andej12@student.sdu.dk) Rasmus Jensen (Raje212@student.sdu.dk) Jacob Lohse Hansen (Jacoh12@student.sdu.dk) Julia Højgaard

Læs mere

Projekt - RoboNet Del Journal.

Projekt - RoboNet Del Journal. Projekt - RoboNet Del Journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 20/01-03 03/02-03

Læs mere

Deling i Windows. Netteknik 1

Deling i Windows. Netteknik 1 Deling i Windows - via Net eller Hjemmegruppe! Netteknik 1 Net historisk set Net - Network Basic Input Output System Giver - på en simpel og nem måde - mulighed for at dele ressourcer (filer, printere

Læs mere

Første indstilling af ipad

Første indstilling af ipad Første indstilling af ipad Hvordan indstilles en helt ny ipad til elever i 3.- 8. klasse i Rudersdal kommune Ibrugtagningsvejledning - ver. 2.2, side 1 Ny elev-ipad Rudersdal Den udleverede ipad er et

Læs mere

Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG982 til GPRS

Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG982 til GPRS Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG982 til GPRS Med GPRS opsætningen kan man via datanetværket sende billeder til sin mail. Indsæt SD kortet i din PC eller forbind kameraet med PC en vha. USB stikket.

Læs mere

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380.

MVT380 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. MVT380 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MVT380. Denne manual viser hvordan du installerer enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

TNS Gallup. Radio-meterpanel brugerhåndbog

TNS Gallup. Radio-meterpanel brugerhåndbog TNS Gallup Radio-meterpanel brugerhåndbog Indholdsfortegnelse Velkommen Sådan fungerer udstyret Brug af radio-meteret Ta det med dig overalt! Hvornår oplader du radio-meteret? Ekstra oplader Radiolytning

Læs mere

Installations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200

Installations- og brugervejledning. for. HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 Installations- og brugervejledning for HDM trafikanalyseprogram til anvendelse sammen med HiStar enhederne NC90, NC90A, NC97 og NC200 2008 Tokheim Scandinavia A/S All Rights Reserved INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PMR Radio Bruger Manual. electronic

PMR Radio Bruger Manual. electronic PMR Radio Bruger Manual electronic Antenne TOT: Tryk og Tal Knap Tryk og hold inde for at sende Tænd/Sluk Knap Tryk og hold inde, for at tænde eller slukke for PRM Radioen LCD Display Viser hvilke kanal

Læs mere

Huset 2 overblik 4 Følgende kamera systemer kan linkes til DBM 6000 : Avermedia, Dallmeier, GeoVision, Milestone, Mirasys, Seetec, VisiMAX Kameraet kan tilgåes via installations vinduet, bygningstegningen

Læs mere

1. Detaljeret beskrivelse

1. Detaljeret beskrivelse Digital Diktafon Indhold 1. Detaljeret beskrivelse... 3 2. Specifikation... 4 3. Sæt batterier i... 4 4. Anvendelse... 6 4.1. Tænd/Sluk... 6 4.2. Optagelse... 6 4.4.1 Vælg optagelsestilstand... 6 4.4.2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 www.adesk.dk Indholdsfortegnelse Opsætning af computeren...3 Installation af styresystem...4 Backupprocedurer...5 Vedligehold...6 Vista / Windows 7 Recoverysystem...7 Side 2 Opsætning af computeren Det

Læs mere

Sebastian Holtze-Petersen HTX Roskilde 09/02/2014 Jacob Hennecke. IT Applikationsudvikling

Sebastian Holtze-Petersen HTX Roskilde 09/02/2014 Jacob Hennecke. IT Applikationsudvikling IT Applikationsudvikling Præproduktion Vores grundidé stammede fra Sebastians kendskab til en familie hvor et af børnene er diagnosticeret med autisme. Vi fik så ideen at lave en applikation målrettet

Læs mere

MANUAL TIL. OptitecRS CIPHERLAB 8000 - SCANNER

MANUAL TIL. OptitecRS CIPHERLAB 8000 - SCANNER MANUAL TIL OptitecRS CIPHERLAB 8000 - SCANNER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMLING OG TILKOBLING AF SCANNER... 1 1.1 STRØM TIL SCANNER... 2 1.2 TILKOBLING TIL COMPUTER... 2 1.2.1 Tilkobling med Seriel Stik...

Læs mere

IPv6 sameksistens med IPv4. af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen

IPv6 sameksistens med IPv4. af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen IPv6 sameksistens med IPv4 af Laurent Flindt Muller & Jakob Pedersen Gennemgangsplan: Network Address Translation Protocol Translation (NAT-PT) - Motivation - IPv4 NAT - NAT-PT - Stateless IP/ICMP Translation

Læs mere

Kvik guide: GT-Command Mobile

Kvik guide: GT-Command Mobile GamesOnTrack A/S, Uhresoevej 35, DK 7500 Holstebro, Denmark, www.gamesontrack.com Tel: +45 3070 3777, email: nb@gamesontrack.com, CVR and VAT number: DK 3105 3013 Kvik guide: GT-Command Mobile I version

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

PID2000 Archive Service

PID2000 Archive Service PROLON CONTROL SYSTEMS Herstedvesterstræde 56 DK-2620 Albertslund Danmark Tlf.: (+45) 43620625 Fax: (+45) 43623125 PID2000 Archive Service Bruger vejledning Juni 2002 Denne manual beskriver brugen af softwaren

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

TTS-Link Brugermanual

TTS-Link Brugermanual TTS-Link Brugermanual til enkel og effektiv dyreregistrering Juni 2016 Elektronisk registrering med XRS Stavantenne og XR3000/EW7 Vejecomputer Up- og download af besætningsdata til Dyreregistreringen Eksport

Læs mere

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm.

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm. Computer Literacy Computer Literacy handler om at forstå hvad computer (hardware) og software kan gøre. Denne præsentation fokuserer kun på hardware februar 2002 Computerliteracy -hardware (15 dias) 1

Læs mere

Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0

Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0 Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 LOGIN MENU... 3 2 HOVED MENU... 4 3 TRACKER INFO MENU... 5 4 KAPSEJLADS MENU... 6 4.1 TILMELD KAPSEJLADS

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

Revision (sidste opdatering) Software Version 8:29

Revision (sidste opdatering) Software Version 8:29 Instruktion TWIN enhed (til brug ved 1 så-enhed) Revision 1.7 20130514 (sidste opdatering) Software Version 8:29 Index Program version... 1 Skift af værdier... 2 Tilpasning af parametre... 2 Kalibrering...

Læs mere

AFN2208N+ Wi-Fi forstærker 300mBit op til 2500 meters rækkevidde vandtæt.

AFN2208N+ Wi-Fi forstærker 300mBit op til 2500 meters rækkevidde vandtæt. AFN2208N+ Wi-Fi forstærker 300mBit op til 2500 meters rækkevidde vandtæt. WiFi forstærker/router med op til 2500 meters rækkevidde og med DANSK quick guide/installationsvejledning. Denne WiFi forstærker

Læs mere

Brugervejledning. Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur

Brugervejledning. Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur Brugervejledning Care Tracker iphone app og GPS brik eller ur Stella Care ApS Alhambravej 3 1826 Frederiksberg C Tlf. 42 42 90 60 info@stellacare.dk www.stellacare.dk Kære bruger, Denne vejledning indeholder

Læs mere

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router

Kom godt i gang med. Icotera fiberboks. med indbygget router Kom godt i gang med Icotera fiberboks med indbygget router Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne

Læs mere

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter...

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter... CS 47 Syntax Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...4 1.1 Funktioner...4 1.2 Forsyning...4 1.3 PSTN support...5 1.4 GSM support...5 1.5 SMS support...5 1.6 Indgange...5 1.7 Udgange...5 1.8 Password...5

Læs mere

MANUAL HÅNDTERMINAL. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL HÅNDTERMINAL. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! HÅNDTERMINAL 981 000 505 Ver. 100 02-10-2013 Indhold 1. HÅNDTERMINAL... 4 1.1 Håndterminal versioner.... 4 1.2 Integreret håndterminal... 4 1.3 Vigtig ved anvendelse af håndterminal...

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro

Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro Installation af Y-cam HomeMonitor HD Pro 1. Adgang til kablerne. A. Skruen i bunden løsnes og fjernes. B. Drej dækslet i bunden mod uret for at få adgang til kabler. 2. Montering af antenne. Fjern beskyttelseskappen

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG983 til MMS

Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG983 til MMS Opsætning af Bolyguard/Scoutguard MG983 til MMS Med MMS opsætningen kan man sende MMS til Mail eller MMS til telefon. Der skal bruges et MMS abonnement. Vi anbefaler MMS opsætningen, det giver det bedste

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

INSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi Air 4920 FIBERBREDBÅND TV TELEFONI KÆRE KUNDE Med dette sæt trådløse access points får du et af markedets bedste produkter til at sikre optimal WiFi-dækning i dit hjem.

Læs mere

BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning

BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning BrunataNet GateGPRS med fast strømforsyning Installationsvejledning Version 1.1 QB10.1468 / 19.08.2011 Brunata a/s er et 100 % danskejet selskab. Vi har mere end 90 års erfaring med udvikling og fremstilling

Læs mere

Manual til at arbejde med POI på Garmin GPS.

Manual til at arbejde med POI på Garmin GPS. Manual til at arbejde med POI på Garmin GPS. Michael Pedersen (mike42dk) mike42dk@gratispoi.dk Juli 2009 Version 2.1 Jeg fralægger mig alt ansvar for den skade du kan komme til at forsage ved din GPS,

Læs mere

Program Dokumentation PC Software Skrevet af. Gruppen. Version 1.0

Program Dokumentation PC Software Skrevet af. Gruppen. Version 1.0 Program Dokumentation PC Software Skrevet af Gruppen. Version 1.0 Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1. FORMÅL...3 1.2. REFERENCER...3 1.3. VERSIONSHISTORIE...3 1.4. DEFINITIONER...3 1.5. DOKUMENTATIONENS

Læs mere

OpenTele Server Performance Test Rapport

OpenTele Server Performance Test Rapport OpenTele Server Performance Test Rapport 17. marts 2015 Side 1 af 22 1Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Test forudsætning Beskrivelse af testscenarier Test af OpenTele kliniker web interface

Læs mere

1. Bogstaverne i ikonets øverste højre hjørne viser, hvilke NXT-porte der styres.

1. Bogstaverne i ikonets øverste højre hjørne viser, hvilke NXT-porte der styres. Kør-ikon Brug dette ikon til at indstille din robot til at køre fremad eller baglæns i en lige linje eller dreje ved at følge en kurve. Brug egenskaben Varighed til at angive, hvor langt din robot skal

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Lommeguide til online-afspilleren "PLEXTALK Pocket"

Lommeguide til online-afspilleren PLEXTALK Pocket Lommeguide til online-afspilleren "PLEXTALK Pocket" 1 Indstil PLEXTALK Pocket 1. Vend PLEXTALK Pocket om. Sørg for, at de to små fremspring vender opad. Tryk på den firkantede knap, som sidder i bunden

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SIGNALFORSTÆRKER

BRUGERVEJLEDNING SIGNALFORSTÆRKER BRUGERVEJLEDNING SIGNALFORSTÆRKER Side 1 til signalforstærker Introduktion Signalforstærkeren fra LOCKON bruges til at forlænge og forstærke det trådløse signal fra centralenheden ud til de forskellige

Læs mere

RS 4600. Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL

RS 4600. Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL RS 4600 Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL side 2 RS 4600 Radiobaseret tyverialarm Indholdsfortegnelse Ordliste... 3 1 Indledning... 4 2 Sender/Detektor muligheder... 4 3 Betjeningspanel & display...

Læs mere