Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015."

Transkript

1 AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: 77 Tel: 5 8 Konjunkturer og offentlige finanser Vismændene venter en BNP-vækst på knap og ¼ pct. i 5 og 6 og ligger dermed på linje om end lidt lavere end AE s forårsprognose. Modsat stiger beskæftigelsen lidt mere i DØR s prognose end i AE s, hvilket harmonerer med de nyeste og meget positive beskæftigelsestal ind i 5. Selvom beskæftigelsen stiger med omkring 65. personer i 5 og 6 vurderes der fortsat at være betydelig overkapacitet på arbejdsmarkedet. Det skyldes dels overkapacitet i udgangsåret på omkring. personer, men samtidig at reformer mv. løfter det strukturelle arbejdsudbud og den strukturelle beskæftigelse med yderligere. personer frem mod. Samlet skal beskæftigelsen således stige med lidt mere end. personer frem mod blot for at komme tilbage på et normalt konjunkturneutralt niveau. Det svarer til, at beskæftigelsen kan stige med godt. personer om året de næste 5 år, uden at der opstår generelt pres på arbejdsmarkedet. Det kræver, at opsvinget fortsætter i alle år frem mod. Selvom Vismændene således ikke forventer, at der generelt bliver mangel på hænder de kommende 5 år, havde det været interessant med en analyse af den uddannelsesmæssige sammensætning på udbuddet og efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft de kommende år. Hvilke konsekvenser kan det få, hvis de udbudte kvalifikationer ikke matcher dem, der efterspørges? Ifølge Vismændene står vi over for et sandt investeringsboom i dansk erhvervsliv med cifrede investeringsvækstrater fra næste år og i årene frem mod. Der er altså ifølge Vismændene ikke tegn på nogen investeringskrise i dansk erhvervsliv. Den markante fremgang må samtidig være årsag til, at udenrigshandlen bidrager negativt til væksten i årene frem mod. Modsat virker boligprisudviklingen i prognoseårene noget pessimistisk. Herunder ikke mindst i 5, hvor huspriserne allerede er løftet med ca. 5 pct. målt på årsplan. Der er efterhånden mange indikationer på, at boligmarkedet har det markant bedre, og det er derfor svært at se, hvorfor prisstigningerne skule geare ned. AE er enig i konjunkturbilledet opsvinget er i gang, og hvis ellers ikke der kommer nye negative faktorer forventes det at fortsætte med stigende styrke de kommende år. Fremgangen trækkes dels af eksport, men især den hjemlige efterspørgsel, der ventes at komme i omdrejninger. Om væksten i erhvervsinvesteringerne bliver så kraftig, som Vismændene forudser, må tiden vise. Vi er enige i, at der kommer mere fart på, men der er, som Vismændene også selv angiver, stadig betydelig overkapacitet i dansk økonomi, herunder på det danske arbejdsmarked, og ingen generelle tegn på mangel på arbejdskraft ej eller flaskehalse. Dermed ikke sagt, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 65 København V

2 der ikke kan forekomme lokale problemer, eller at der kan opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft frem mod. Det er vigtigt at imødekomme disse med en øget uddannelsesindsats både af unge men også ved opkvalificering af arbejdsstyrken. Der gøres relativt lidt ud af forklaringen på de danske konjunkturer, sammenlignet med de internationale og med de finansielle forhold. Vismændene kigger på lønkonkurrenceevnen efter den traditionelle tilgang (relative enhedslønomkostninger) og efter den nye og mere korrekte metode med relativ lønkvote, hvor man med sidstnævnte kigger på lønudviklingen i forhold til værdiskabelsen i virksomhederne. Sidstnævnte tager også højde for bytteforholdsforbedringer. Samtidig kigges der på markedsandele i faste priser. AE vil gerne kvittere for, at Vismændene fokuserer på den nye og mere korrekte tilgang for opgørelsen af lønkonkurrenceevnen, men forstår ikke, hvorfor den opgøres for hele økonomien i stedet for kun den internationalt konkurrenceudsatte del af økonomien. I lyset af netop bytteforholdsudviklingen og det fokus, der ligger på værdiskabelsen, er det også overraskende, at Vismændene fokuserer på markedsandelene i faste priser i stedet for løbende priser, hvor prisudviklingen også medregnes. Det er i sidste ende værdiskabelsen, hvor prisudviklingen tages med, der er det relevante for dansk velstand, og hvordan vi klarer os.. Økonomisk politik Vismændene forventer med overholdelse af de forudsatte finanspolitiske rammer og budgetter, at Finanspolitikken bremser økonomien i år og de kommende år. Vismændene bifalder den finanspolitiske opstramning, for der er ifølge Vismændenes vurdering ikke plads til at undlade at stramme, hvis man ville undgå at komme i konflikt med de finanspolitiske regler. Samtidig angives det dog, at vi næppe vil få en EU-henstilling, selvom vi næste år skulle overskride den kritiske pct. grænse. AE er enig i, at finanspolitikken skal strammes, når der er kommet gang i økonomien. Men lad os nu lige først konstatere, at der virkelig er kommet ordentlig gang i både dansk og international økonomi før den finanspolitiske bremse aktiveres. Desuden bør finanspolitikken strammes lempeligt. Ud over en normalisering af det offentlige investeringsniveau er vi enige i, at kikkerten bør rettes mod boligmarkedet og ophævelse af skattestoppet på ejendomme gerne med en lempelig indfasning, og således at den effektive skattesats normaliseres på tværs af landet. Vi er ligeledes enige i, at en regulering af lånegrænserne i forhold til rentetilpasningslån kan være på sin plads, for at sikre en øget stabilitet af vores boligmarked i fremtiden. Man bør ligeledes overveje grænser på brugen af afdragsfrihed. Vismændene analyserer betydningen af en ændret finanspolitik frem mod. Analysen viser, at jo strammere finanspolitik jo længere tid er økonomien om at tilpasse sig til det strukturelle niveau. AE kvitterer for analysen af, at finanspolitikken har betydning for tilpasningshastigheden i økonomien. Det er modsat Finansministeriet, der selv i beregninger med,5 procent minus-vækst i det offentlige forbrug (Liberal Alliances forslag) antager om end med usikkerhed, at vi når strukturel beskæftigelse i.. Budgetlofter, finanspolitisk holdbarhed og hængekøjen Vismændene vurderer, at finanspolitikken og de offentlige udgifter overholder de grænser og de mange regler, der er sat op nu og i årene frem mod. Vi holder os således inden for de kritiske grænser frem mod, vi overholder budgetlofterne, og finanspolitikken er lidt mere end langtidsholdbar. Oven i købet er holdbarhed og offentlig saldo mærkbart forbedret fra sidste års fremskrivning, hvorfor

3 de langsigtede offentlige finanser tegner stærkere end vurderet tidligere. Den offentlige saldo forventes dog til næste år at vise et underskud på. Dermed ligger saldoen næste år præcis på EU's kritiske grænse. Renses saldoen for de særlige poster som PAL-skat, fremrykket pensionsbeskatning, pensionspakken og nordsøindtægterne, var der sidste år en underliggende forværring af den offentlige saldo på hele 8 mia.kr., mens der i år og næste år er en forbedring på knap 7 og godt mia.kr. I lyset af at beskæftigelsen sidste år steg med omkring. personer, virker den underliggende forværring af saldoen sidste år mere end bemærkelsesværdig et forhold der desværre ikke er behandlet i rapporten. Modelbaserede tommelfingerregler tilsiger, at. flere i beskæftigelse kan forventes at forbedre den offentlige saldo med mellem 9 og mia.kr. afhængig af, om der regnes rent på effekten af flere i beskæftigelse og færre på overførsel, eller man også medregner effekten af det efterspørgselstræk, der skaber den øgede beskæftigelse. Med knap. flere i beskæftigelse i år og godt 5. flere i beskæftigelse næste år, trukket af både eksport, men især af en fremgang i den hjemlige efterspørgsel på, og, pct. synes den underliggende forbedring af DØRs saldo at ligge klart til den pessimistiske side. AE forventer en betydelig stærkere saldo og vil heller ikke blive overrasket, hvis der senere kommer en opjustering af den offentlige saldo i, hvormed niveauet for i år og de kommende år også løftes. Vismændene har igen fokus på de offentlige investeringer, der mod forventning er blevet opjusteret de senere år et forhold der kan være kritisk, fordi de ikke er en del af den omfattende offentlige udgiftsstyring. Vismændene efterlyser her en strammere styring og klare oversigter over, hvad der er på vej, i gang og under afslutning. AE er enig i, at der mangler en detaljeret oversigt over de offentlige investeringer, herunder hvad der er under vejs samt oversigt over potentielle investeringer ud i tid. Det burde lette styringen herunder i konjunktursammenhænge. Vismændene kunne dog med fordel i samme omgang have analyseret konsekvenserne/betydningen af senere års offentlige underforbrug. Vismændene har både på den korte, den mellemlange og den helt lange bane en mærkbart bedre vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriet opgjort efter budgetlovens metode. Vismændene genindfører oven i købet det fulde skattestop fra, kører med højere offentlige forbrugsvækst i de sidste år op mod og har et offentligt investeringshop i årene lige efter. Fulgte man Finansministeriets forudsætninger her, ville der næppe være noget som helst hængekøjeproblem. Det illustreres klart i figur (svarende til figur II.6), hvor skattestoppet fuldt afskaffes fra, hvorved vi kun i ganske få år (8) kommer i konflikt (gennemsnit knap, pc.t af BNP =knap mia.kr) med den kritiske ½ pct. grænse for den strukturelle saldo.

4 Figur A. DØR s Hængekøje nu og sidste år Figur B. DØR s Hængekøje og FM s DØR (ekskl. skattestop efter, maj ) DØR (ekskl. skattestop efter, maj 5) KP5 DØR (ekskl. skattestop efter, maj 5) Kilde: AE Vismandsrapporten maj og 5. Anm.: FM= Finansministeriet, KP5=Konvergensprogram 5- Kilde: AE pba. Konvergensprogram 5 og Vismandsrapporten maj 5. Både sammenligningen (se figur A og B) med Finansministeriets strukturelle saldo og den opjustering, der er sket af Vismændenes egen opgørelse det seneste år, understreger den usikkerhed, der ligger i beregningen. Med den vægt den strukturelle saldo har i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og i den økonomiske debat vil det være ønskværdigt med en fuldstændig redegørelse af de forskelle af forudsætninger, der ligger bag de forskellige opgørelser og de revisioner, der ligger. Det gælder både på den korte og den lange bane. Hvis det er som i sidste års fremskrivning, hvor DREAM slippes gradvis løs efter, så stiger de offentlige investeringer svarende til ½ fra -5. Uden denne stigning som alene skyldes en teknisk overgang mellem forskellige modeller er der ikke længere noget hængekøjeproblem. Denne usikkerhed bør generelt sættes i forhold til de meget mekaniske regler og grænser, der ligger for de offentlige finanser et forhold, der taler for større fleksibilitet. I lyset af den senere tids fokus på den finanspolitiske hængekøje har Vismændene meget oplagt sat fokus på denne problematik igen. Den såkaldte hængekøje skyldes især to faktorer: Faldende provenu fra Nordsøen samt at der er stor forskel på de generationer, der er inden henholdsvis uden for de arbejdsdygtige aldre. Med en svagt overholdbar finanspolitik og et enormt skjult skatteaktiv i form af udskudte pensionsskatter konkluderer Vismændene (ligesom i analysen fra foråret ), at hængkøjen mere er et juridisk problem end et økonomisk problem. Løsningen er ifølge vismændene fortsat få ændret EU's finanspolitiske grænser i en mere fleksibel retning, der tager hensyn til den forskellige finanspolitiske indretning i de forskellige lande, herunder det danske pensionsguld. Hvis ikke vi kan få ændret de finanspolitiske regler herunder i budgetloven, foreslår Vismændene at fremrykke beskatningen af ratepensioner, når vi begynder at nærme os hængekøjetidspunktet. Ved kun at fremrykke beskatningen på dele af pensionssystemet sikres, at vi undgår hængekøjen, og at de enkelte generationers samlede skattebetaling og deres nettobidrag til det offentlige over livet ikke ændres. Samtidig peger Vismændenes analyse på, at det har generationsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser, hvis man vil løse hængekøjeproblematikken med de sædvanlige håndtag: nye reformer, offentlige besparelser eller skattestigninger. Sker det, tager man fra nogle generationer og giver til de fremtidige generationer. Populært sagt afleveres der dermed en check i børneværelset. Da de fremtidige generationer ifølge Vismændene i forvejen forventes at være nettobidragsnydere for de offentlige kasser og samtidig bliver markant mere velstående, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om de fremtidige generationer har fortjent at få yderligere en check fra velfærdssamfundet?

5 AE er enig i, at man bør arbejde på at få ændret de finanspolitiske grænser, så de i højere grad matcher de forskellige landes indretning og finanspolitiske holdbarhedssituation. Alternativt at vi kan indregne betydningen af vores pensionsformue i de offentlige finanser. Er det umuligt, anser vi det også for en fornuftig løsning at fremrykke dele af pensionsbeskatningen. For at mindske uhensigtsmæssig anvendelse kunne man med fordel binde provenuet herfra i en fond. Yderområder i Danmark I rapporten afgrænses yderområder alene ud fra en geografisk definition. Har medianborgen i kommunen mere end ½ times kørsel til nærmeste by med mere end 5. indbyggere defineres kommunen som yderkommune. Med den anvendte afgrænsning er 5 kommuner defineret som yderområder, svarende til hver tredje kommune i Danmark og samlet bor der bor knap ½ mio. mennesker i yderområderne. Ifølge Vismændene er yderområderne generelt kendetegnet ved relativ lav erhvervsindkomst, og Vismændene finder, at denne lavere gennemsnitlige erhvervsindkomst ikke alene kan forklares med erhvervsstrukturen og de beskæftigedes personlige karakteristika, men at den korrigeret for disse forhold stadig ligger 8-9 pct. lavere end resten af landet. Derudover er yderområderne kendetegnet ved, at befolkningstallet er faldet de seneste år, uddannelsesniveauet er lavere, der er flere tomme boliger og boligpriserne er lavere end i resten af landet. AE vil gerne kvittere for, at der i rapporten er fokus på yderområderne i Danmark og social mobilitet. At der er store udfordringer i nogle yderområder i Danmark kommer f.eks. til udtryk med faldende befolkningstal i yderområderne og stigende forskel i boligpriserne mellem yderområder og bykommunerne. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil affolkningen af yderområderne fortsætte frem over, hvilket vil forstærke disse tendenser i fremtiden. Den tekniske afgrænsning af yderområder i rapporten alene ud fra afstanden til nærmeste større by giver dog nogle udfordringer. Således er det overraskende, at kommuner som f.eks. Viborg, Holstebro og Billund er med i gruppen af yderkommuner. Generelt giver den store gruppe af yderkommuner en relativt uensartet gruppe af kommuner, som har meget forskellige udfordringer. Eksempelvis er de tre førnævnte kommuner kendetegnet ved relativ høj erhvervsfrekvens, relativ lav arbejdsløshed, få tomme boliger og har haft en befolkningstilvækst i perioden 8-. Helt omvendt forholder det sig for eksempelvis Lolland-Falster, Langeland og Bornholm som også er med i gruppen af yderkommuner med den anvendte definition. Den store gruppe af meget uens kommuner i definitionen af yderområder giver også nogle udfordringer i konklusionen af analyserne, da kommunerne netop står overfor meget forskellige udfordringer. Vismændene analyserer indkomst- og uddannelsesmobilitet for hhv. yderområderne og resten af Danmark. I rapporten konkluderes det, at børn der er vokset op i yderområderne har lige så gode muligheder i voksenlivet som børn, der er vokset op i andre dele af landet. I analysen er der yderkommuner som er blandt de kommuner med den laveste grad af uddannelsesmobilitet og yderkommuner som har den højeste grad af uddannelsesmobilitet mellem forældre og børn. Vismændene viser, at mange af de yderkommuner, hvor relativt få børn af ufaglærte forældre også selv bliver ufaglærte, ligger i Vest- og Nordvestjylland, mens mange af de yderkommuner, hvor relativt mange børn med ufaglærte forældre også selv bliver ufaglærte, ligger på Vestsjælland samt Lolland-Falster. 5

6 Resultaterne om uddannelsesmobilitet stemmer godt overens med de undersøgelse AE tidligere har lavet på området, der også har vist, at mange af de vestjyske kommuner er relativt gode til at sikre de unge får en uddannelse selvom de er opvokset i en familie med ufaglærte forældre. Omvendt har analyserne vist, at den sociale arv er sværere at bryde i de vest- og sydsjællandske kommuner. At der ses på yderområderne under ét, dækker derfor over en relativ stor spredning mellem disse typer af kommuner. Samme forhold gør sig gældende, når man ser på bykommunerne. I de store byer er der også stor forskel mellem boligområderne, som kan være meget polariserede. AE finder det derfor afgørende, at se på polariseringen i det hele taget, og ikke kun se på yderområder afgrænset alene ud fra en geografisk definition. Denne pointe er illustreret i figur, hvor andelen af 5-årige mønsterbrydere er opgjort på den kommune, hvor de 5-årige boede, da de afsluttede 9.klasse. Af figuren ses det, at det især er på Sjælland samt Lolland- Falster, at mange sidder fast i negativ social arv, mens flere bryder den negative sociale arv i Jylland og på Fyn. Områder som også er blandt de bedste kommuner til at skaffe praktikpladser til de unge. Figur. Andel mønsterbrydere fordelt på bopælskommune, Andel mønsterbrydere, Skagerak Hjørring Frederikshavn 7-5 ( kommuner) 5-5 ( kommuner) 5-6 ( kommuner) 6-8 (6 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Kommunen er den kommune den 5-årige boede i som 6-årig, dvs. i. Af diskretionshensyn er Læsø, Ærø, Samsø og Fanø udeladt af analysen. Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 5-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 5-årige var 6 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Vismændene nævner i rapporten, at afstanden til uddannelsesinstitutionerne kan være en barriere i forhold til, at unge i yderområderne gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tidligere undersøgelser som AE har foretaget viser, at unge med svag baggrund ofte klarer sig dårligere, når de har langt til nærmeste 6

7 ungdomsuddannelsesinstitution. Det at have langt til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution har således vist sig at være en risikofaktor, hvis man samtidig er sårbar. En anden af rapportens konklusioner er, at man ikke kan forvente, at indkomsten i yderområderne kommer på niveau med resten af landet, hvis der fortsat er store forskelle i uddannelsesniveauet mellem områderne. Det er et meget vigtigt fokusområde og pointerer vigtigheden af, at sikre uddannelsesudbud uden for de store byer. AE kortlagde forrige år uddannelsesmulighederne rundt om i landet på det korte- og mellemlange videregående niveau. I særdeleshed mangler der uddannelsesmuligheder rettet imod den private sektor, og særligt inden for de tekniske fag på Sjælland uden for Københavnsområdet. At der mangler uddannelsesmuligheder på Sjælland uden for hovedstadsområdet kan måske være en del af forklaringen på, at forholdsvis mange unge på Sjælland står uden uddannelse, og at det er sværere for unge fra selvsamme område at bryde den negative sociale arv. At placere et uddannelsessted i yderområderne vil netop give de afsmittende effekter som Vismændene nævner i rapporten. Det vil give arbejdspladser, og være med til at sikre en veluddannet arbejdskraft i områderne. At sikre videregående uddannelsesmuligheder i hele landet ville samtidig være en meningsfuld måde at flytte statslige arbejdspladser på, da disse uddannelsesinstitutioner netop er statslige. Det er efter AE's opfattelse uheldigt, at taxameterfinansieringen af uddannelsesinstitutionerne betyder, at det er driftsøkonomiske - og ikke samfundsøkonomiske - hensyn, der afgør den geografiske placering af uddannelsessteder. Dette kunne løses ved, at en del af finansieringen afhænger af, hvor uddannelsen fysisk er placeret. Udover fokus på uddannelse er et andet sted, hvor der kan sættes ind for at hjælpe de yderområder, som sakker bagud fra resten af Danmark at fokusere på en erhvervspolitik, der kan skabe job uden for storbyområderne. Vi skal især have fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk samt sikre praktikpladser. Og derudover er det nødvendigt, at mulighederne for voksen- og efteruddannelse konstant forbedres. Især de ufaglærte, men også de faglærte skal have gunstige muligheder og vilkår for at opkvalificere sig og dermed forbedre deres jobchancer også i de mest udsatte yderområder. Endelig kan pendlermulighederne forbedres for familier med lange transportafstande mellem hjem og arbejde. Det er altså en række tiltag, der kan være med til at værne om sammenhængskraften og sikre, at også de mest udsatte områder i Danmark får en håndsrækning, således at Danmark ikke knækker. Se Fordeling og Levevilkår kap.- 5 & 6. Se analysen Mangel på uddannelser rettet mod den private sektor på Sjælland fra 5/8 på www,ae,dk. 7

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler:

RESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: RESUME Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser med holdbarhedsvurdering Bankunionen

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere