HARE KRISHNA DE KÆRE FORÆLDRE DEN TREJDE REFORMATION BOGDISTRIBUTION I DECEMBER NYT FRA. Nr. 12, 14. årgang, december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARE KRISHNA DE KÆRE FORÆLDRE DEN TREJDE REFORMATION BOGDISTRIBUTION I DECEMBER NYT FRA. Nr. 12, 14. årgang, december 2011"

Transkript

1 Nr. 12, 14. årgang, december 2011 Pris 25 kr. HARE KRISHNA NYT FRA BOGDISTRIBUTION I DECEMBER DEN TREJDE REFORMATION DE KÆRE FORÆLDRE

2 Manidhara Prabhu, som mange allerede kender, er netop flyttet ind i templet i København! Det er et stort bidrag til templet, for personer med 40 års erfaring i hengiven tjeneste er sjældne at finde. Der bliver god mulighed for at høre ham give foredrag, sludre med ham eller være sammen med ham omkring tjeneste i templet. En af disse tjenester er bogdistribution. Manidhara var gennem mange år en af Tysklands bedste bogdistributører og holder stadigvæk af at gå på gaden og sælge Srila Prabhupadas bøger. Det bliver der mulighed for at være med til her i december, hvor vi har maraton i bogdistribution på Københavns gader. Ikke kun Manidhara, men også Jahnu Prabhu, der nu bor i Mayapur og før i tiden var en af Danmarks bedste bogdistributører, kommer til København i december for at distribuere bøger. Kom og oplev det! Hvis du ikke selv kan gå på gaden med Srila Prabhupadas bøger, kan du bidrage til bogdistributionen på andre måder. Du kan hjælpe til med templets tjenester for at frigøre andre til at gå ud på gaden, eller du kan donere et beløb, som der kan distribueres bøger for. Hvert år plejer mange at skænke beløb, som går til at forære bøger til hospitaler, fængsler, skoler, biblioteker, kendte personer osv. Ligegyldigt hvordan er det en stor tjeneste at distribuere Krishnas bøger. At give åndelig viden er det bedste, vi kan gøre for andre (vi ved sikkert alle, hvor meget vores liv blev Bogdistribution i december Af Lalitanatha Dasa Nyt fra Hare Krishna udgives af Det Internationale Samfund for Krsnabevidsthed (ISKCON) i Danmark, grundlægger-acarya A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. Copyright 2011, alle rettigheder forbeholdes. ISSN Redaktion: Lalitanatha Dasa/Leif Asmark Jensen (ansvarshavende) Dandaniti Devi Dasi/Dorte Skou Jensen Layout: Ananta Sri Dasa/Anders Grønlund Adresse: Holsteinborgvej 20, 1th, 2720 Vanløse Tlf.: Girokonto Bankkonto: Den Danske Bank reg. 1551, konto Alle indlæg, kommentarer, spørgsmål osv. er velkomne. Kontakt redaktionen for næste deadline. -2- forandret af at læse Srila Prabhupadas bøger). Hvad mere er, er mange af bøgerne på vores boglager gamle og trænger til at blive distribueret. Alene af den grund er det en stor tjeneste, hvis man kan hjælpe med at få dem ud til dem, som de virkeligt er bestemt til. Kontakt templet for at høre nærmere om mulighederne for at bidrage til bogdistributionen i december. Regn med, at januarnummeret af Nyt fra Hare Krishna bliver en uges tid forsinket. Bemærk også, hvis det er tid til at betale abonnement. Hjælp os venligst ved at betale så omgående som muligt. Vi er afhængige af jeres økonomiske deltagelse for at kunne udgive et fast Krishnabevidst magasin hver måned, og vores administrative ressourcer er begrænset, så jo færre påmindelser og rykkere, vi skal udsende, jo gladere er vi. Ld. I dette nummer Redaktionelt 2 Srila Prabhupadas side 3 Et tilfældigt fald er én ting, men... 6 Gaura-nitais ønskeliste for december 8 Laktovegetarisk diæt 9 Livets mening er at nyde 11 De kære forældre 12 Den trejde reformation og mayas kalender 19 Notitser og ordliste 20 Børneside 21 Labanga latika 22

3 Srila Prabhupadas side Bob: Der er noget prasada her [mad ofret til Krishna]. Det bliver ofret, og vi spiser det. Der bliver serveret forskellige slags prasadam. Noget kan jeg lide, men noget bryder jeg mig slet ikke om. Srila Prabhupada: Det burde du ikke gøre. Perfektionen er, at uanset hvad der bliver ofret til Krishna, accepterer du det. Det er perfektionen. Du kan ikke sige: Det kan jeg lide, og det kan jeg ikke lide. Så længe du skelner sådan, betyder det, at du ikke har værdsat prasadam [Guds nåde] for hvad det er. En hengiven: Hvad nu, hvis nogle taler om at kunne lide og ikke at kunne lide? Hvis nu nogle laver prasada... Srila Prabhupada: Ikke noget med at kunne lide og ikke kunne lide. Alt, hvad Krishna kan lide, er helt fint. En hengiven: Ja. Men hvad nu, hvis nogle laver noget prasada til Krishna, men det er ikke så godt, og det er... Srila Prabhupada: Nej. Hvis det er lavet med hengivenhed, vil Krishna kunne lide det. Præcis som Vidura. Vidura gav Krishna bananer, men han var så optaget af tanker, at han smed de rigtige bananer væk og gav Krishna skrællen, og Krishna spiste den [alle griner]. Krishna vidste, han gav den med hengivenhed, og Krishna kan spise alt, hvis der er hengivenhed. Det betyder ikke noget, om det smager godt, materielt set eller ej. På samme måde tager en hengiven Krishna-prasada, uanset om det smager materielt godt eller ej. Vi bør acceptere alt. En hengiven: Men hvad nu, hvis hengivenheden ikke er der, som i Indien... Srila Prabhupada: Hvis hengivenheden ikke er der, kan Han ikke lide nogen form for mad, uanset om den smager godt eller ej. Han accepterer den ikke. En hengiven: I Indien...nogen -. Perfekte spørgsmål, perfekte svar, del 11 Her fortsætter oversættelsen af Perfect Questions, Perfect Answers, en bog fra midten af 1970 erne, hvor Srila Prabhupada udspørges om Krishna-bevidsthed af en aspirerende hengiven, Bob Cohen. Vi kommer ind i deres samtale om aftenen den 29. februar Srila Prabhupada: Åh Indien, Indien. Snak ikke om Indien! Tal filosofi. Hvis der ikke er hengivenhed, accepterer Krishna ikke noget, hverken i Indien eller i jeres land. Herren Krishna er ikke tvunget til at acceptere noget dyrt, fordi det smager godt. Krishna har mange velsmagende retter i Vaikuntha, Han hungrer ikke efter din mad. Han accepterer din hengivenhed, bhakti. Hengivenheden er den virkelige ting, ikke maden. Krishna accepterer ikke mad fra denne materielle verden. Han accepterer kun hengivenhed. patram puspam phalam toyam yo me bhaktya prayacchati tad aham bhakty-upahrtam asnami prayatatmanah [Bg. 9.26] [ Hvis man tilbyder Mig med kærlighed og hengivenhed et blad, en blomst, en frugt eller noget vand, tager Jeg imod det. ] Fordi det er blevet ofret til Mig med hengivenhed og kærlighed det er det, der kræves. Derfor tillader vi ingen, der ikke er en hengiven, at lave mad. Krishna accepterer ikke noget fra en ikke-hengivens hænder. Hvorfor skulle Han acceptere det? Han er ikke sulten. Han har ikke brug for mad. Han accepterer kun hengivenheden, det er alt. Det er det vigtigste punkt. Så man er nødt til at blive en hengiven, ikke en god kok. Men hvis man er en hengiven, vil man også være en god kok. Helt af sig selv bliver man en god kok. Derfor skal man blot blive en hengiven, så følger automatisk alle andre gode kvaliteter. Og hvis man er en ikke-hengiven, har nok så mange gode kvalifikationer ingen værdi. Man er på det mentale plan, så man har ingen gode kvalifikationer. [der er en lang pause i samtalen.] Srila Prabhupada: Hvad er klokken? Syamasundara: Klokken er seks. Srila Prabhupada: Det er nødvendigt med spørgsmål og svar. De gavner alle. -3-

4 Bob: Jeg har et spørgsmål mere om prasada. Srila Prabhupada: Ifølge Suta Gosvami: munayah sadhu prsto ham bhavadbhir loka-mangalam yat krtah krsna-samprasno yenatma suprasidati [SB 1.2.5] er det nektar. Det er alt. Krishna accepterer alt fra en hengiven. Ligegyldigt hvad der bliver Mig tilbudt af Min hengivne, accepterer Han det. Det samme gælder for en hengiven. Kan du ikke se pointen? En perfekt hengiven skelner ikke. Men hvis jeg ikke er en perfekt hengiven, og jeg ser forskel, hvorfor skulle jeg så imitere den perfekte hengivne? Det er måske ikke muligt for mig at fordøje alt, fordi jeg ikke er en perfekt hengiven. En hengiven bør ikke være en tåbelig mand. Det siges: krsna ye bhaje se bada catura, så en hengiven kender sin plads og er intelligent nok til at behandle andre derefter. [ Oh vismænd, jeg er på rette vis blevet udspurgt af jer. Jeres spørgsmål er fortræffelige, for de drejer sig om Herren Krishna og er dermed relevante for hele verdens velfærd. Kun spørgsmål af denne slags kan tilfredsstille selvet fuldstændigt. ]...Hiranyakasipu gav gift til sin søn [der ofrede den til Krishna], og sønnen drak den som nektar. Så selv hvis andre synes, det smager dårligt, synes den hengivne, at det smager vældig godt. Hvad så, om det smager dårligt? Han blev tilbudt gift, rigtig gift. Og Putana Raksasi hun gav også Krishna gift. Men Krishna var så venlig, at Han tænkte: Hun accepterede Mig som Min mor, så Han tog imod giften og befriede hende. Krishna ser ikke den dårlige side. Et godt menneske ser ikke det dårlige det ser kun det gode. Præcis som en af mine ældre Gudsbrødre han ville lave forretning med min Guru Maharaja [åndelige mester], men min Guru Maharaja så ikke det dårlige. Han så det gode. Han tænkte: Han er kommet for at yde mig tjeneste. Bob: Hvad var det? Forretning med hvem? Srila Prabhupada: Jeg taler om min Guru Maharaja. Bob: Aha. Jeg har et andet spørgsmål om prasadam, hvis jeg må. Lad os sige, at en hengiven har nogle problemer og ikke spiser en bestemt slags mad. F.eks. spiser nogle hengivne ikke ghee på grund af leverproblemer. Burde disse hengivne i virkeligheden spise enhver form for prasada? Srila Prabhupada: Nej, nej. De, som ikke er perfekte hengivne, må gerne gøre forskel på den måde. Men en perfekt hengiven skelner ikke. Men hvorfor skulle man imitere en perfekt hengiven? Så længe man skelner, er man ikke en perfekt hengiven. Men hvorfor skulle du kunstigt imitere en perfekt hengiven og spise alt? Bob: Jeg forstår. Srila Prabhupada: Pointen er, en perfekt hengiven skelner ikke. Uanset hvad der er ofret til Krishna, klar over, at Gud findes, men At handle i viden om Krishna En indisk herre: Ved hvilke slags handlinger optjener man god karma? Srila Prabhupada: God karma betyder det, der er anbefalet i Vedaerne. Det er specielt anbefalet, at man udfører yajna [offer]. Yajna betyder handlinger, der gøres for at tilfredsstille Vishnu, Guddommens Højeste Personlighed. Så god karma betyder udførelse af yajna, sådan som det er anbefalet i den vediske litteratur. Og formålet med disse yajnaer er at tilfredsstille Den Højeste Herre. En god og lovlydig borger er den, hvis handlinger tilfredsstiller regeringen. Uheldigvis ved den moderne civilisation ikke, hvad Guddommens Højeste Personlighed er, for slet ikke at tale om, hvordan man tilfredsstiller Ham. Folk ved det ikke. De har udelukkende travlt med materielle aktiviteter. Derfor udfører de alle kun dårlig karma og pådrager sig dermed lidelse. De er som blinde mænd, der leder andre blinde mænd, og begge lider på grund af dårlig karma. Dette er meget nemt at forstå. Hvis man gør noget kriminelt, vil man lide. Hvis man gør noget godt for staten og folket, bliver man anerkendt, og nogle gange får man en titel. Det er god og dårlig karma. Så god karma betyder, at man nyder materiel glæde, dårlig karma betyder, at man lider materielle kvaler. Ved god karma får man fødsel i en god familie, man får rigdom, gode penge. Man bliver en stor lærd mand, og man bliver også smuk. [Der går lidt tid] Bob: Hvad med den person som...som ikke er

5 Srila Prabhupada: Han er et dyr. Dyret ved ved den moderne civilisation ikke, hvad der er befrielse, og hvad der er fangenskab. De er så uvidende. ikke, hvad der er godt. En person, der ikke ved, hvad Gud er, eller en, der ikke prøver på at forstå De ved det ikke. Hvis jeg spørger dig, hvad du mener Gud han er et dyr. Der er dyr med fire ben, og med befrielse, kan du så svare [intet svar], og hvis han er et dyr på to ben. Og Darwins teori er, at de er jeg spørger dig, hvad du mener med fangenskab, kan aber. Så alle, der ikke kender Gud eller ikke prøver du så svare? [Igen intet svar] Disse ord er der i den at forstå Gud, er intet andet end dyr. vediske litteratur befrielse og fangenskab men nu Bob: Hvad med de uskyldige folk? om dage ved folk ikke engang, hvad der er befrielse, Srila Prabhupada: Dyret er helt uskyldigt. og hvad der er fangenskab. De er så uvidende og Hvis man skærer halsen over på det, protesterer det tåbelige, og stadigvæk er de stolte af at have gjort ikke. Så uskyld er ingen særlig god kvalifikation. fremskridt i viden. Kan du svare på, hvad befrielse Alle dyr er uskyldige. Derfor har man chancen for er? Du er lærer, men hvis jeg spørger dig, kan du så at skære halsen over på dem. Så at blive uskyldig svare på, hvad befrielse er? er ingen særlig god kvalifikation. Vi henstiller til, Bob: Ikke på en passende måde, for hvis jeg at man bliver meget, meget intelligent, og så skal kunne forklare det, ville jeg selv blive befriet man prøve at forstå Krishna. At blive en uskyldig, meget hurtigt. uvidende dumrian er ingen særlig god kvalifikation. Enkelhed er udmærket, men man bør ikke befrielse er, hvordan ved du så overhovedet, hvad Srila Prabhupada: Men hvis du ikke ved, hvad være uintelligent. hurtig eller langsom befrielse er? [Alle griner] Der Bob: Kan du fortælle mig igen, hvad intelligens er? eller langsom. Du må først vide, hvad befrielse kan slet ikke være tale om befrielse, hverken hurtig Srila Prabhupada: Intelligens betyder...én, der er. Hvis du ikke ved, hvor toget går hen, hvad ved, hvem han selv er, hvad verden er, hvad Gud nytte har du så af at spørge eller forstå, om det er, og hvad forholdene mellem disse ting er han kører hurtigt eller langsomt? Du kender ikke dit er intelligent. Dyret ved ikke, hvad han er. Han endemål. Hvad er befrielse? tror, at han er kroppen. På samme måde er den, Bob: Øøhhh... der ikke ved, hvem han er han er ikke intelligent. Srila Prabhupada: Jeg spørger. Du spørger mig Bob: Hvad med en person, som gør eller prøver dagligt. Nu spørger jeg dig. at gøre, hvad der er rigtigt, og er meget samvittighedsfuld i stedet for at være ubevidst omkring de øjeblik. Bob [griner]: Øh okay...jeg tænker lige et ting, han gør. F.eks. tjeneren, der er meget ærlig Srila Prabhupada: Befrielse er beskrevet i over for sin herre. Han ved, at var han ikke ærlig, Srimad-Bhagavatam. Det nøjagtige sanskritord for ville han ikke blive afsløret, men han fortsætter befrielse er mukti. Så det er defineret i Srimadalligevel med at være ærlig. Hvad med en sådan Bhagavatam. person? Er det også en slags god karma? muktir hitvanyatha rupam Srila Prabhupada: Ja, at være ærlig er også god svarupena vyavasthitih karma. Hvordan man bliver et godt menneske, står [SB ] indgående beskrevet i Bhagavad-gita: Man bør ophøre stoppe med alt nonsens og blive daivi sampad vimoksaya situeret i sin oprindelige position. Men dette er nibandhayasuri mata også meget problematisk, for ingen kender deres [Bg. 16.5] oprindelige position og ved, hvordan man handler Så hvis man bliver kvalificeret med daivi sampad korrekt. Folk generelt handler forskelligt, fordi de [de transcendentale kvaliteter], så vimoksaya man ikke ved, hvad der er rigtigt. Moderne mennesker vil blive befriet, og nibandhayasuri hvis man er er så uvidende omkring deres liv. Det er en meget kvalificeret med de dæmoniske kvalifikationer, vil penibel situation. De ved intet. (Fortsættes i næste man blive endnu mere og mere indfanget. Desværre nummer) -5-

6 Et tilfældigt fald er én ting, men... Af Jayadvaita Swami I det følgende bliver Jayadvaita Swami spurgt, om der er grænser for, hvor meget vi kan tilgive. Kære Jayadvaita Swami. Over alt i vores bøger og deres kommentarer bruges ordet tilfældigt ofte til at beskrive den hengivnes fald eller synd. Men hvad står der i kommentarerne om overlagt, hvor en person tænker: Jeg rejser mig fra denne stol, går derover og? Og han rejser sig med fuldt overlæg fra stolen for igen og igen at gøre det, han gør. Der må være en grænse for naturen og mængden af tilfældig synd. Jeg har tilgivet mine hengivne venner, der tilfældigt faldt ned. Men jeg er forvirret med hensyn til den åbne dør, som vi forventes at have over for hengivne, hvis gentagne onde handlinger ikke var at ligge hos ludere, men mord, pengeafpresning, voldtægt og tilsigtet ødelæggelse af børns sind og karakter. Der må være en klar grænse for naturen og mængden af tilfældigt i forbindelse med synder. Nityananda Rama Dasa. Kære Nityananda Rama Prabhu. Tak for dit relevante spørgsmål. Lad os se på ordene tilfældigt og overlagt. Nogle gange begår vi en synd uden på nogen måde at have til hensigt at gøre det og tilmed uden at vide det. For eksempel kan vi komme til at give en hellig person uren mad uden at vide, at maden er uren. Eller en politimand kan tilfældigvis komme til at skyde den forkerte mand. Dette ville vi kalde helt tilfældigt. Dernæst er der synder i forbindelse med vores arbejde. Srila Prabhupada giver eksemplerne med brahmanaen, der udfører dyreofringer, købmanden, der lyver, og sudraen, der udfører en dårlig herres ordrer. Nogle gange gør vi med overlæg noget, som vi tror er rigtigt, men senere viser sig at være forkert. I Vestbengalen gravede internationale velfærdsarbejdere brønde, der nu har vist sig at være årsagen til en enorm epidemi af arsenikforgiftning. Arbejdet var overlagt, skaden var det ikke. Ikke desto mindre har arbejdet været årsag til forfærdelig lidelse for tusinder af mennesker. Så er der synder, vi begår, ikke fordi vi ikke ved, hvad vi gør, men fordi vi mister herredømmet over os selv. Vi ved, at det er syndigt at drikke alkohol, men nogen byder os på noget at drikke, og på grund af en tidligere vane gør vi det. Eller vi ved, at utilladt sex er syndigt, men ansporet af lyst går vi til en prostitueret. Som det nævnes af Arjuna i Bhagavad-gita (3.36), anicchann api varsneya balad iva niyojitah: selv uden at ønske det, kan man begå en synd, som om man er tvunget til det. Krishna fortæller Arjuna, at dette skyldes lyst. Skal vi kalde denne form for synd tilfældig eller tilsigtet? Fra ét synspunkt er den tilfældig. Man ønsker ikke at gøre det, men på en eller anden måde bliver man overvældet. På den anden side gøres synden fuldt vidende og også med nogle træk af at være overlagt. Man løfter glasset, fordi man vil drikke af det. Man besøger den prostituerede i den hensigt at have sex med hende. Ud af lyst kan man gøre dette igen og igen, alt imens man ved, at det er forkert, og man ønsker, at man var stærk nok til at få bugt med sine syndige ønsker. Synd er en rodet omgang. Vi ved, at der er forskel på synder, der begås tilfældigt, og dem, -6- Jayadvaita Swami

7 der begås overlagt, og vi ville gerne opdele dem i klare kategorier af overlagt og tilfældig. Men det er ikke så let at kategorisere dem på den måde. Ikke desto mindre kan ligegyldigt hvilke synder man har begået tilfældigt eller overlagt neutraliseres gennem ren hengiven tjeneste og specielt gennem recitation af det hellige navn. Vores skrifter erklærer dette igen og igen. Ifølge Brhad-visnu Purana: Blot ved at fremsige et af Haris hellige navne kan et syndigt menneske modvirke reaktionerne på flere synder, end han er i stand til at begå. Som det står her, er der ingen grænse for de synder, der kan udryddes med kraften fra Herrens hellige navn. På samme måde udtaler Krishna i Bhagavadgita (4.36): Selv hvis man anses for at være den syndigste af alle syndere, kan man krydse over lidelsernes hav, når man er situeret i den transcendentale kundskabs båd. Ikke blot den, der er syndig i en vis grad eller syndig af og til eller tilmed meget syndig, men den syndigste af alle syndere kan blive udfriet. Valmiki, en morder, blev en ren hengiven af Herren. Mrgari, der nød at slå dyr halvt ihjel og se dem vride sig i smerte, blev en ren hengiven af Herren. I Caitanya-bhagavata står der om Jagai and Madhai: Der var ikke en synd, de ikke havde begået. Selv om de var født i brahmana-familier, drak de alkohol og spiste oksekød, stjal, plyndrede og brændte andres huse. Ikke desto mindre blev de rene hengivne af Herren. Kong Rahugana krænkede Jada Bharata, men blev senere en ren hengiven af Herren. Selv om Dhruva Maharaja allerede var en ren hengiven, slagtede han unødvendigt tusinder af uskyldige yaksaer. Men da han holdt op med det, blev han tilgivet og blev fortsat accepteret som en ren hengiven af Herren. Selv om Akrura og Krtavarma var rene hengivne, blev de impliceret i et komplot for at dræbe Satrajit. De bliver stadigvæk accepteret som rene hengivne af Herren. Som Krishna udtaler i Bhagavad-gita: Selv hvis man begår den mest forkastelige handling, skal man regnes for hellig, hvis man er engageret i hengiven tjeneste, for man er korrekt situeret i sin beslutsomhed. (Bg. 9.30) Men ét punkt betoner Srila Prabhupada igen og igen: at synde med den ide, at man kan modvirke reaktionerne ved at fremsige det hellige navn, er den værste forseelse. Den syndige person, der tror, at han kan slippe godt fra et syndigt liv ved at fremsige det hellige navn, er helt forskellig fra den person, der begår synder, angrer dem og omsider bliver helgenagtig i sin opførsel. Synd eller aparadha? Ovenstående svar affødte et nyt spørgsmål fra Pandu Dasa. Kære Jayadvaita Swami. Tak for din klare analyse. Jeg er dog ikke sikker på, at dette helt dækker Nityananda Ramas problem. Bør de brutale overgreb mod vaisnavaernes børn i Srila Prabhupadas gurukulaer ikke snarere klassificeres som vaisnava-aparadha og guru-aparadha i stedet for som verdslig synd? Hvis det er tilfældet, har forbryderne, hvis jeg har forstået det rigtigt, brug for tilgivelse fra de forbrudte, og hvis de ikke kan få det, må de overgive sig fuldt ud til det Hellige Navn for at få Hans nåde. Har jeg ret i det? Kære Pandu. Jeg giver dig helt ret i, at de brutale overgreb mod vaisnava-børn er vaisnava-aparadha. Vi har eksemplet med Suruci, der krænkede sin stedsøn Dhruva Maharaja og måtte lide for det, ikke fordi Dhruva var en vaisnava, men fordi han senere blev en vaisnava. Aparadhaer har deres konsekvenser. Jeg er også enig med dig i, hvad en forbryder bør gøre: få tilgivelse eller, hvis han er ude af stand til det, overgive sig fuldstændigt til det Hellige Navn. En anden ting er, at nu om dage ser begrebet børnemishandling ud til at dække over et stort område lige fra at straffe et barn med et klask til gentagne gange at tvinge børn til homosek- -7-

8 sualitet. Måske bør der drages nogle sondringer. Det er indlysende, at voksne, der tilfredsstiller deres lyst ved at bruge børn seksuelt, befinder sig i det mest afskyelige hul af degradering og forbrydelse. Hvad med voksne, der håndhæver en streng disciplin? Nu om dage er den herskende visdom, at man aldrig nogensinde må slå et barn. Ikke desto mindre har den visdom (hvis det er, hvad den er) kun været fremherskende i det sidste årti eller to [Betyder det, at jeg vil] have tampen tilbage? Selvfølgelig ikke. Men jeg er heller ikke parat til at insistere på at straffe hengivne for at have handlet ud fra den tid, hvor de handlede i, i stedet for normerne 20 eller 30 år senere. Jeg forsøger på ingen måde at bagatellisere, hvad nogle af vores børn gik igennem men jeg mener, det er praktisk at drage et skel mellem folk, der anvendte børn som genstand for deres egne perverse lidenskaber, og folk, der forsøgte at tjene deres åndelige mester og de hengivnes samfund ved at påtage sig en vanskelig opgave, de ikke var uddannet til, og som i løbet af deres tjeneste gjorde, hvad de senere selv har indrømmet var alvorlige fejltagelser. Lad os beklage vores fejl i fortiden og gøre vores bedste for at afhjælpe dem. Og hvis vi virkeligt mener, at vi skal undgå vaisnavaaparadha, så lad os gøre vores bedste for ikke tilføje nye til dem, vi allerede har begået. Gaura-Nitais ønskeliste for december 2011 I december er der en særlig tradition for at gøre noget ekstra for Krishna, især i form af at give Srila Prabhupadas bøger til de betingede sjæle i denne verden. Hvis man ikke selv har mulighed for at gå ud på gaden og distribuere bøger, kan man i stedet give et beløb til templet, hvorefter bøgerne vil blive placeret på strategiske steder såsom biblioteker, undervisningssteder osv. Der er mange måder at glæde Gaura-Nitai på i denne tid. Medbring en gave, kom og gør tjeneste i templet eller del Krishna-bevidsthed med dine venner, familie og naboer, syng det hellige navn, læs Srila Prabhupadas bøger, smag den nektar som vi alle længes efter. Bhoga-ingredienser (helst økologisk): ghee smør økologisk mælk og tykmælk (gerne fra Rema1000) koldpressede olier (oliven, raps, solsikke) nødder og mandler kerner (solsikke, sesam, græskar) kokosmel tørrede frugter (rosiner, dadler, figner, abrikoser) frisk frugt og grønt rørsukker -8- gur/jaggery honning hing krydderi dal og bønner (ikke urad) mannagryn mælkepulver Diverse tændstikker bomuldsvat gulvklude køkkenvægt (op til 5 kg) A4 plastlommer A4 ringbind Kontante donationer* søndagsfest 1508 kr. sastra dana (sponsorering af bøger) anna dana (sponsorering af prasadam) julefest nytårsfest *Donationer kan indsættes på konto nr (Nordea) IBAN: DK , SWIFT: NDEADKKK Kontakt Tejasvi Krishnadas Prabhu på tlf

9 Til forsvar for en lactovegetarisk diæt Af Gaurahari Dasa Vi hengivne i ISKCON er under stigende pres fra veganere, som mener, at når vi køber mælk i butikken, er vi medskyldige i, at køer bliver behandlet dårligt og slagtet. Senest på vej til landsbyprojektet New Mayapur i Frankrig, hvor jeg sidder i skrivende stund, mødte jeg en australsk pige i toget. Med det samme hun forstod, at jeg er vegetar, begyndte hun at tale om, at man bør blive veganer, hvis man ikke vil have dårlig samvittighed over den måde, køerne bliver behandlet på. Jeg tillod mig at være uenig. Hun mente, at det nok bare var fordi, jeg er glad for mælk og ikke vil give det op. Jeg forsvarede mit standpunkt så godt, jeg kunne. Det er klart, at vi er fuldstændigt enige i, at den måde, køerne bliver behandlet på, er ganske forfærdelig. Faktisk sagde Srila Prabhupada, at de mange krige, vi har oplevet i moderne historie, skyldes, at vi slår køerne ihjel. Det springende punkt er imidlertid, om man ved at drikke koens mælk bliver impliceret i slagtningen, eller om man bliver medskyldig i de lidelser, køerne påføres. Sastra, de vediske skrifter, nævner ifølge et foredrag, Srila Prabhupada holdt i Los Angeles i 1968, otte personer, som er medskyldige og derfor får karmiske reaktioner, når en ko bliver slagtet: Ifølge Manu-samhita er der otte slagtere. Manden, som slagter dyret, manden, som giver ordre til at slagte dyret, manden, der flår dyret, manden, der køber kødet, manden, der tilbereder det, manden, der spiser - de er alle sammen slagtere. (Foredrag over Sri-Sri Sad-Gosvamy-astaka, -9- Los Angeles, 18. november 1968) Det, som er interessant i denne forbindelse, er, at der ikke nævnes noget om manden, som drikker koens mælk. Egentlig mener jeg også, at det er ret klart, at der ikke er nogen forbindelse. Det er næppe et faktum, at Det er næppe et faktum, at der ville blive slagtet færre der ville blive slagtet færre køer, hvis der blev drukket køer, hvis der blev drukket mindre mælk. Det er jo ikke mindre mælk. Det er jo sådan, at køerne bliver slagtet, bare fordi de ikke giver slagtet, bare fordi de ikke ikke sådan, at køerne bliver mere mælk. giver mere mælk. Der er masser af køer, der bliver opdrættet udelukkende med henblik på slagtning, og som altså ikke malkes. Altså er efterspørgselen efter oksekød meget større, end udbuddet af udtjente malkekøer. For nylig havde jeg en diskussion med Syamasundara Prabhu fra England, som er minister for kobeskyttelse i Europa. Han sagde: Du er en brahmana. Jeg ved måske, at du vil blive myrdet i morgen (jeg blev lidt nervøs), men betyder det, at jeg ikke kan drage fordel af dine brahminske tjenester i dag? Selvfølgelig kan jeg det. Så meget

10 desto vigtigere er det, at du får chancen for at gøre noget nyttigt, mens du stadig lever. Ved at købe køernes mælk og ofre den til Krishna, giver man dem en chance midt i deres elendighed for at tjene Herren. Noget andet er, at en ko, som giver mælk, lider mere, hvis den IKKE bliver Det ultimative argument for os i ISKCON er, at Srila Prabhupada, vores grundlægger-acarya, selv drak mælk fra butikken, hvis der ikke var andet at få. Og det selv om han igen og igen tordnede mod den grusomme behandling, køerne bliver udsat for i dag. malket. Faktisk kan den dø af det. Mælk er, igen ifølge sastra, et nærmest uundværligt fødeemne for mennesker (mælk inkluderer naturligvis alle mælkeprodukter såsom ghee, smør, paneer, yoghurt osv.). Specielt forklarede Srila Prabhupada, at mælk nærer det finere hjernevæv, som sætter os i stand til at forstå åndelig kundskab. Jeg nævnede det for pigen, jeg mødte i toget, og med det samme tog hun det personligt: Vil du dermed sige, at min hjerne ikke fungerer optimalt, fordi jeg ikke drikker mælk? Jeg havde ikke lyst til at diskutere på det plan, men faktum er, at det nærmest er et spørgsmål om liv og død for os. Vi behøver helt enkelt mælk for at kunne fungere ordentligt, både fysisk og psykisk. Hengivne i ISKCON er begyndt at argumentere for, at hvis vi holder op med at købe mælk, bliver vi tvunget til at få gang i vores kobeskyttelse. Det lyder logisk i teorien, men i praksis vil det for mange af os betyde, at vi vil komme til at vente i mange år, før vi kan få mælk at drikke. For eksempel missionerer jeg selv midt i en storby, langt fra alle ISKCON-landbrug. Jeg kunne selvfølgelig også opgive forkyndelsen og flytte til et landbrugsprojekt for at få mælk, men jeg tror ikke, det er, hvad jeg skal. Det ultimative argument for os i ISKCON er, at Srila Prabhupada, vores grundlægger-acarya, selv drak mælk fra butikken, hvis der ikke var andet at få. Og det selv om han igen og igen tordnede mod den grusomme behandling, kø- dårlig samvittighed erne bliver udsat for i dag. Diskussionen om mælk leder til overvejelser omkring den bredere problematik, som handler om, hvordan vi skal bedømme, hvad som er rigtigt, og hvad som er forkert, hvem som er en forbryder, og hvem som er uskyldig. Uanset hvilket spørgsmål, vi diskuterer, vil der være lige så mange meninger, som der er mennesker. Da Arjuna nægtede at kæmpe på Kuruksetra, havde han mange vægtige argumenter, som mange ville holde med ham i. Alligevel konkluderer vi som hengivne, at han tog fejl. Hvorfor? Fordi Krishna ville have, at han skulle gå i krig. Basta! Fundamentalister! råber modstanderne. Men de har ikke nogen bedre målestok for, hvad som er godt og ondt, hvad som er rigtigt og forkert. Og hvis man ikke kan finde ud af, hvad som er rigtigt eller forkert, bliver man handlingslammet. Eller man risikerer at blive vildledt af forkæmpere, som i deres argumentation for det ene eller det andet i virkeligheden bare følger deres egen hjemmestrikkede og derfor ufuldkomne logik. I praksis ser vi, at når vi følger Krishna og Krishnas repræsentant, Srila Prabhupada, lykkes vi med alt, vi gør. Alle bliver tilfredse, først og fremmest Krishna, hvilket er den fuldkomne succes. Vi bør ikke bruge det som en sovepille, at vi har lov til at købe mælk i butikken. At beskytte koen er en religiøs pligt, uanset hvad. Og ingen ved, hvor længe vi kan fortsætte med at købe mælk i butikken. Så lad os bakke fuldt op om kobeskyttelsen i ISKCON, og lad os gøre det mere og mere, ikke mindre og mindre, som det desværre har været tilfældet i mange år. Samtidigt kan vi, hvis der ikke er andre muligheder, fortsætte med at købe mælk i butikken uden

11 Livets mening er at nyde Af Lalitanatha Dasa Skrevet til Kristeligt Dagblads i forbindelse med julen som svar på spørgsmålet: Hvad er meningen med livet? Er der en mening med livet? Godt spørgsmål. spiser. Det er kærlighed. Jeg har ikke læst Dostojevski, men jeg har Ubrudt nydelse er faktisk mulig, for vores set ham citeret for at skulle have sagt, at hvis sande natur er at leve i et evigt kærlighedsforhold Gud ikke findes, kan der ingen mening findes, til Gud (Krishna). At vi ikke gør det nu, er og hvis der ikke er liv efter døden, kan der ingen grunden til vores lidelse. mening være. Hvis livet slutter, når vi dør, er alt, Lykke opleves kun sammen med andre, som vi gør, meningsløst, for resultatet er det samme Palle Alene i Verden måtte sande. Det gælder i alle tilfælde. også for Gud. Derfor eksisterer vi for Guds Gud ser dog ud til at findes, og der ser ud til nydelses skyld. Hver især er vi små evige sjæle, at være liv efter døden, så spørgsmålet om livets der er ekspanderet fra Krishna. Selv om Han mening giver mening. af natur er lykkelig i Sig selv, oplever Han en Meningen er at nyde, sagde Srila Prabhupada uendelig større nydelse i kærlighedsforhold til engang. Tilhørerne blev overrasket over andre. Derfor eksisterer vi, og derfor lever alle at høre dette fra en alvorsfuld mester, så han sjæle i den evige verden bag denne midlertidige fortsatte: Desværre ved vi ikke, hvordan vi verden i tætte forhold til Krishna. skal nyde. Vi forsøger at nyde, hvor der ingen Kærlighed indebærer frihed og udelukker nydelse er. Meningen med menneskelivet er enhver form for tvang. Forholdet mellem lære at nyde rigtigt. Krishna og sjælen er altså et frit forhold. Det Han forklarede videre, at fordi vi tror, vi er betyder, at vi også kan bryde forholdet og disse kroppe, forsøger vi at nyde ved at tilfredsstille ønske vores egen nydelse i stedet for Krishnas kroppens sanser med mad, søvn, sex osv. nydelse. For sådanne sjæle skaber Gud en ver- eller vores sind med kunst, skønhed osv. Men den, hvor vi liv efter liv kan glemme Ham og vi er hverken kroppen eller sindet, men evige forsøge at blive lykkelige ved at give os selv sjæle, der er indespærret i midlertidige kroppe. nydelse. Det er mysteriet bag denne verden. Således svarer forsøget på at blive lykkelig Denne verden eksisterer for at muliggøre en gennem kropslig nydelse til at forsøge at gøre illusion om nydelse uden Gud. Da dette er en fugl lykkelig ved at passe buret uden at give mod selve vores natur, resulterer det kun i fuglen mad. frustration. Som åndelige sjæle bliver vi kun lykkelige Menneskelivets formål er derfor at erkende, gennem åndelig nydelse. Hvad er åndelig nydelse? hvor umuligt det er at blive lykkelig i denne Svaret er kærlighed. All You Need verden, og kultivere sit evige forhold til Gud. is Love sang Beatles. Men kærlighed betyder Dette kan opleves allerede nu og give os en kun at ønske sin elskedes lykke uden at ønske smag af en lykke, vi alle længes efter. Den noget til sig selv. Paradoksalt nok opleves sand gamle tekst Kali-santarana Upanisad anbefaler nydelse derfor først, når man opgiver ethvert at gøre dette ved at meditere på eller synge ønske om personlig nydelse. Dette illustreres Guds navne gennem forskellige mantraer som mellem mor og barn. Moderen laver mad til Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, barnet uden tanke for sig selv. Når barnet spiser, Hare Hare, Hare Rama, Hare Rama, Rama oplever hun større nydelse, end når hun selv Rama, Hare Hare. -11-

12 De kære forældre Forældre kan opdrages til at forstå, men så skal man også have haft dem fra små. Piet Hein. Det følgende er uddrag fra Srila Prabhupadas breve, hvor han kommer ind på forholdet mellem børn og forældre mest i relation til den situation, hvor børnene er hengivne og forældrene ikke. De fleste breve er skrevet til disciple eller aspirerende hengivne, og enkelte af brevene er skrevet til forældre af hengivne. Som altid er det interessant at læse Prabhupadas ord og fornemme hans dybe menneskelige indsigt, hans medfølelse og hans respekt for alle levende væsner inklusive forældre, der måske ikke støtter 100 % op om Krishna-bevidsthed eller slet ikke forstår, hvad deres børn laver. Når man læser brevene, er det godt at have i mente, at brevene er skrevet til specifikke individer i bestemte situationer og fra forskellige kulturer. Nogle gange drejer det sig om unge mennesker, der ønsker at praktisere Krishna-bevidsthed, mens de stadig bor hos deres forældre, andre gange drejer det sig om voksne hengivne, der forsøger at arbejde sammen med deres forældre omkring forretningsanliggender, nogle gange taler Prabhupada til grhastaer, andre gange til sannyasier osv. *** forsøge at holde os venner med alle i verden, men vi kan ikke ofre principperne i Krishna-bevidsthed for at kunne blive ansat af en slægtning i denne verden. Lad dem ikke vide, at I ikke accepterer jeres forældres instruktioner, men på samme tid skal I være meget forsigtige i jeres omgang med dem. Hvis I protesterer imod deres instruktioner og lader dem det vide, vil de blive kede af det. (Nandarani og Dayananda, 29. marts 1968) Med hensyn til jeres måde at opføre jer på over for jeres forældre, der ikke er i Krishna-bevidsthed, *** kan jeg fortælle jer, at man bør behandle fire forskellige Jeg er meget rådvild over, at du ikke føler dig godt slags mennesker på fire forskellige måder. tilpas i dine forældres varetægt. Hvis dine forældre En hengiven skal elske Gud og Guds hengivne. ikke tager imod dig som deres elskede søn, ønsker jeg En hengiven skal slutte venskab med hengivne. ikke at beholde dig i denne flammende ild. En hengiven skal forsøge at oplyse uskyldige (Gargamuni, 26. oktober 1968) personer, og en hengiven skal undgå fjendtligt indstillede elementer. Som far og mor skal de vises *** tilbørlig respekt, som det nu er social skik og tradition, De faciliteter, jeres far giver jer, bliver til hans men I kan ikke acceptere deres ikke-religiøse fordel i Krishna-bevidsthed. Jo flere faciliteter han instruktioner. For at undgå uoverensstemmelser giver, desto mere vinder han i Krishna-bevidsthed. er det bedst at forholde jer tavse uden hverken at Han ved ikke, hvordan hans Krishna-bevidste bekræfte eller afvise deres instruktioner. Vi bør bankkonto vokser, men der kommer en dag, hvor -12- *** Hvis din far i virkeligheden er heldig, og jeg tror, han er heldig, for han har to sådanne gode sønner, er Krishna afgjort tilfreds med ham. Hans nuværende dæmoniske natur er ingen hindring for, at han får Krishnas nåde, for I to sønner er der til at redde ham. Ligesom Prahlada Maharaja hans far var ateist, og han var altid fjendtligt indstillet over sin store søn, men sønnen var alligevel så god, at han sørgede for sin fars frelse. Så en vaisnavasøn i familien kan give den bedste tjeneste til sine familiemedlemmer, og I er to ideelle brødre i dette land, og I viser, hvordan alt kan anvendes i Krishnas tjeneste. Så jeg er glad for, at I har alle disse ideer, og Gargamuni har energi, og jeres far er også villig til, at I skal samarbejde, så lad os gribe denne gode chance og forsøge at bruge den til fordel for Krishna-bevidsthedsbevægelsen. (Brahmananda, 16. oktober 1968)

13 I vil se, at jeres far i virkeligheden er en god sjæl. Så forsøg at vinde jeres fars kærlighed på en eller anden måde. Du er en meget intelligent fyr, og Krishna vil også give dig ekstra intelligens til at omgås din far rigtigt. Du skal behandle din far med lige så megen respekt, som du behandler mig. Selv om du somme tider bliver dårligt behandlet, skal du tolerere det. Du skal følge Prahlada Maharajas eksempel. Hans far torturerede ham på så mange måder, men han protesterede aldrig imod sin far, men gav heller aldrig efter for sin fars meninger. Det skulle også være din strategi, at du aldrig vil gå med på din fars dæmoniske principper, men stadigvæk skal du forsøge at tjene ham så trofast som en god, lydig søn jeg er sikker på, at din far vil blive sympatisk indstillet og gradvist vil vores mission krones med held. (Gargamuni, 22. november 1968) *** Med hensyn til julemiddagen med din familie tror jeg ikke, du skal spise maden, der er lavet af ikke-hengivne. Det er bedre, at du laver din egen mad og ofrer den til Krishna, og du kan så, hvis du vil, ofre disse rester til Herren Jesus. Jeg tror, at Jesus vil synes om dette. Selvfølgelig kan du sætte dig ned med din familie og spise den frugt og mælk, som de tilbyder dig, men i stedet for at spise den mad, de har lavet, kan du lave og ofre din egen prasadam til Herren Krishna og ofre den samme til Herren Jesus. (Hrsikesa, 26. november 1968) *** Jeg er så glad for at have modtaget dit symbol på kærlighed og håndarbejdet med Haribol på. Dette *** stof er så flot, at jeg har hængt det op i mit værelse, så jeg kan se Haribol og altid huske på dig. Du er en meget heldig kvinde at have to sådanne gode døtre som Balai og Lilasukha. Balai er meget lykkelig med sin mand, Advaita, og det går rigtigt godt for alle mine elever, der er gifte par, og de lever lykkeligt sammen Din svigersøn, Advaita das, bliver oplært til at stå for vores trykkeri. Din datter er en førsteklasses kontordame, så på denne måde samarbejder alle fuldt ud med mig, og jeg er *** -13- lykkelig i jeres land. Måske er mine bestræbelser oprigtige, men uden deres samarbejde kunne jeg ikke have gennemført min mission så hurtigt. Jeg takker dig endnu engang for at være blevet mor til to hengivne piger. (Mrs. Hochner, 13. januar 1969) *** Faderen og moderen er lige så gode som den åndelige mester, og vi står også i gæld til far og mor på så mange måder. Så da de er afhængige af din indkomst, skal du forsøge at hjælpe dem så vidt muligt såvel som også bruge noget på Krishna. Rupa Goswami brugte 50% på Krishna, 25% til nødsituationer og 25% på slægtninge. Du kan også forsøge at følge dette eksempel så vidt muligt. Din vigtigste opgave er holde dig i Krishna-bevidsthed, og hvis du holder dig det for øje, kan du tage dig af andre, som det nu er skik og brug, uden at blive tilknyttet. (Gopal Krishna, 21. juni 1969) *** Det blev sagt af en hengiven af Herren Caitanya, at i hvert eneste liv har vi en bestemt slags far og mor. Det er der ikke noget fantastisk i, men det er ikke muligt i hver eneste fødsel at få Krishna og en åndelig mester. Derfor er den livsform, hvor man opnår Krishna og den åndelige mester, den mest ophøjede. Så jeg er meget glad for at vide, at du har udviklet større kærlighed til din åndelige far end til din naturlige far, og det er helt op til normen i åndeligt fremskridt. (Bali Mardan, 11. juli 1969) Jeg er glad for at høre, at dine forældre er villige til at give et ugentligt bidrag til Krishnabevidsthed, og at din mor kan lave japa-poser og skjorter til de hengivne. Det er en meget god beskæftigelse for dine forældre, og du bør forsøge at opmuntre dem til at komme til kirtana, når de kan, og læse vores bøger. (Yasodanandana, 15. september 1969)

14 Ja, jeg tænker somme tider på din mor. Hun er en god kvinde og har gode muligheder for at gøre fremskridt i Krishna-bevidsthed. Ud fra barnets mentalitet kan man bedømme moderens mentalitet og omvendt. Bevar kontakten med din mor, og det er også din pligt at forsøge at bringe hende til Krishna-bevidsthed, siden hun allerede er inklineret dertil. Jeg er glad for, at hun reciterer seksten runder og følger reglerne og reguleringerne. Det vil helt sikkert hjælpe hende. Hvis det er muligt, kan vi åbne et center i Berlin under ledelse af din mor. (Mandali Bhadra, 3. februar 1970) *** Tag blot Prahlada Maharaja som eksempel. Hans far forsøgte at dræbe ham mange gange! I det mindste tror jeg ikke, din far forsøger at slå dig ihjel! Og efter at Krishna i form af Herren Nrsimhadeva kom og dræbte Hiranyakasipu, bad Prahlada til Krishna om at have barmhjertighed med hans dæmoniske far. Så vi må tage instruktionen om at respektere vores forældre til os og være venlig og meget tolerant og have tålmodighed med dem, og jeg kan love dig, at meget snart vil alt være i orden..du skal også forsøge på en eller anden måde at undgå at spise nogen form for kød, fisk eller æg. Vær meget stærk med hensyn til dette, og i sidste ende vil dine forældre påskønne din beslutsomhed, specielt hvis du ellers altid er meget venlig over for dem. (Patty Dorgan, 17. november, 1971) *** Jeg er så glad for at høre, at det går godt med at bo sammen med dine forældre, og at du fortsætter med dine Krishna-bevidste aktiviteter. Det er en god ide. Pyt med, at det somme tider er lidt besværligt. Krishna sætter altid pris på det, når Hans hengivne laver et offer på Hans vegne, så der er ingen virkelige problemer, så længe vi husker Guddommens Højeste Personlighed. (Patty Dorgan, 4. september 1972) *** Dasa Goswami blev også holdt tilbage af sine forældre, men i sidste ende sluttede han sig til Sri Caitanya Mahaprabhus bevægelse og blev en af Vrindavanas seks Goswamier. Så mist ikke modet, men vær glad for, at du i en så ung alder er i stand til at praktisere Krishna-bevidsthed. (Durgesh, 18. juni 1975) Bliv indtil videre hos dine forældre, indtil du er gammel nok til at stå på egne ben. Raghunatha (Mrs. Perlmutter, 19. januar 1977) -14- *** Forældremødet i Detroit gik rigtigt godt. Det var en god ide at arrangere en Forældre til Krishna klub. Forsøg at gøre det. Med hensyn til Chicago hvorfor er drengen ikke blevet sendt tilbage endnu? Han skulle være sendt tilbage med det samme. (Satsvarupa, 1. januar 1977) *** Ja, vores Samfund afhænger af kærlighed og respekt. Vi er bundet af kærlighed. Du har tænkt nøjagtigt som en kærlig mor. Alle mødre skal tænke til gavn for deres sønner. Vi forsøger at redde menneskesamfundet fra faren for animalisme. I vores skrifter står der, at man ikke bør blive far eller mor, hvis man ikke kan beskytte sine børn mod faren fra den umiddelbart forestående død. Specielt i Vestens lande ved folk ikke, at alle kan, hvis de vil, blive reddet fra kredsløbet af fødsel og død. Det står som følger i Bhagavad-gita: janma karma ca me divyam evam yo vetti tattvtah tyaktva deham punar janma naiti mam eti so rjuna [Bg. 4.9] Den, der kender den transcendentale natur af Min (Krishna, Guds) fremkomst og aktiviteter, fødes ikke igen, når han forlader sin krop, i denne materielle verden, men opnår Min evige bolig, oh Arjuna. Så du har givet din elskede søn denne chance for at blive reddet fra gentagelsen af fødsel og død, og dit gode eksempel bør følges af alle mødre i Amerika. Mange tak for din venlige påskønnelse. Din søn har det godt her i Indien. Jeg er meget tilfreds med ham. Med håb om, at dette møder dig ved godt helbred.

15 Den trejde reformation Af Lalitanatha Dasa En dag i begyndelsen af november mødte jeg Christian Arffmann, der er debatredaktør på Kristeligt Dagblad. Han fortalte mig om en bog, Den tredje reformation, som en af hans kolleger netop havde fået udgivet. Fire dage senere overnattede jeg i vores center i Århus. Om aftenen skulle jeg lige ud at hente noget i bilen. Ude på gaden fik jeg øje på en bog, der lå efterladt på en elkasse ved centrets mur. Mit øje fangede titlen, et eller andet med reformation. Jeg gik videre, men vendte så om, for det var den bog, Christian Arffmann havde talt om. Jeg tænkte, at det var for usandsynligt til at være tilfældigt. Generelt finder jeg ikke bøger på den måde. Vil Krishna have mig til at læse den? Det har jeg gjort. Her er en anmeldelse af den. Den tredje reformation fra passet vestlig individualisme statskristendom til googlebuddhisme og forbrugerkultur. Denne er en netop udkom- spiritualitet kommer til udtryk met bog af religionssociolog i et utal af terapier, selvhjælp, Morten Thomsen Højsgaard, meditationsteknikker og clairvoyante generalsekretær i Det Danske seancer, en individuel Bibelselskab og tidligere redaktør søgen ind i sig selv efter den på Kristeligt Dagblad. indre ro og den gud, vi alle har Bogen analyserer tidens religiøse inde i os selv osv. Han illustre- trends, hvor folkekirken rer dette fænomen grundigt, mister sin opbakning til fordel bl.a. med eksempler på kendte for en strøm af mangeartet danskere, der offentligt stiller spiritualitet. Morten Højsgaard deres spiritualitet til skue. Det giver en god situationsrapport er alt sammen velskrevet. af Danmarks religiøse marked anno 2011, hvilket alene gør Den ateistiske bogen værd at læse. folkekirke Ifølge Højsgaard oplever kristendommen Højsgaard ser især tre grupper som hovedaktørerne lige nu sin tredje reformation. Den første var i dagens religiøse klima: google- for cirka tusind år siden, da kristendommen buddhisterne, de nye ateister og kirkens præster kom til Danmark. Den anden reformation kom og teologer. Han følger folkekirkens tilbagegang med Luther for 500 år siden. Indtil for et par gennem den sidste generation, giver nogle bud årtier siden havde den kristne statskirke dog et på hvorfor og forslag til, hvordan folkekirken næsten uindskrænket monopol på danskernes kan indstille sig på, at den blot bliver en religion religiøsitet. Med den tredje reformation er dette blandt mange måske tilmed en mindretalsreligion. ved at gå i opløsning. Det varer ikke længe, før kirken skilles fra staten og må stå på egne ben i Højsgaard tilhører, hvad man kan kalde konkurrencen om danskernes sjæle og kirkeskat. kirkens åbensindede fløj. Uden at erklære det Højsgaard noterer, at på trods af en omfattende direkte distancerer han sig med sit sprogvalg fra mediebevågenhed er det ikke Islam, der fundamentalistiske kredse, der faktisk mener, truer kirken. Den virkelige konkurrent er, hvad at Biblen indeholder bogstavelige sandheder, og han kalder google-buddhismen, den nye alternative miraklerne omkring Jesu fødsel og liv virkeligt spiritualitet, en strøm af Østens mystik til- foregik. Alligevel er han bekymret på kirkens -15-

16 vegne over de ikke-kristne værdier, den nye skam ikke gør Grosbøll til ateist, for Grosbøll spiritualitet fører med sig. er også dybt fascineret af teologien og især Bogen er god, men alligevel er det svært ikke evangeliernes fortællinger om Jesus. Ifølge at have en fornemmelse af, at Højsgaard ikke Højsgaard kan man altså sagtens afvise Guds får det hele med i sit forsøg på at forstå, hvorfor eksistens, men hvis man bare er fascineret af folkekirken mister sin opbakning. Grundlæggende er folkekirkens indhold og værdier i orden stemning og de varme følelser og bløde værdier, Jesus som et forbillede, eller man holder af den ifølge ham den har blot ikke formået at pakke der omgiver kirkens ritualer og traditioner, er dem ind i en tidssvarende emballage. man skam stadigvæk religiøs og ikke ateist. Ikke desto mindre fortæller han lidt ufrivilligt Den holder selvfølgelig ikke. En ateist er en også om en svag folkekirke, der kunne florere person, der tror, at Gud ikke findes, punktum. under statsmagtens protektionisme, men på egen Selv om man ellers kan lide den religiøse stemning i kirkebygningen, eller mener, at religion fod er svag over for andre religiøse indflydelser. Ifølge Højsgaard kendetegnes den nye spiritualitets religiøsitet af et fravær af Gud som person. man stadig ateist, hvis man tror, at Gud ikke kan have en god indflydelse på mennesket, er Men hans indgående beskrivelser afslører en findes. lige så Gudsforladt folkekirke. Ja, jeg sidder Hvorfor denne simple kendsgerning undslipper Højsgaard, er nok svært at forstå uden at tilbage med en følelse af, at på trods af deres forskelle har de tre beskrevne grupper én ting kende ham personligt. Intet sted i bogen gør til fælles: de er alle på hver sin måde ateistiske. han rede for sit eget ståsted og personlige tro. Ateisterne er selvfølgeligt åbenlyst ateister. Er denne indirekte forherligelse af Grosbøll det Google-buddhisterne er, specielt som de karakteriseres af Højsgaard, spirituelle ateister, der står? Er forskellen på Grosbøll og andre folke- tætteste, han kommer på at afsløre, hvor han anser sig selv for Gud eller guder. Det kan man kirkepræster, teologer og religionssociologer også kalde ateisme, for i sidste ende ophæves blot, at Grosbøll har mandsmod til at sige, hvad alle forskelle mellem en eventuel Gud og verden. Dette er dog en unuanceret generalisering. Dette støtter min personlige oplevelse af, han virkeligt står for? Tilhører f.eks. vi Hare Krishna er den såkaldte at folkekirkens præster for manges vedkommende er skabsateister eller tvivlere. Søndag nye spiritualitet? Lad os gå ud fra, at det gør vi, selv om Hare Krishna kun nævnes én gang efter søndag lirer landets præster den lutherske i forbifarten. Hare Krishna er dog slet ikke trosbekendelse af uden selv at tro på den. Hvor buddhisme, men en monoteistisk hinduistisk mange af dem tror f.eks. på læren om kødets retning med et meget klart defineret personligt opstandelse, ifølge hvilken gravene på kirkegårdene en dag om nogle år åbner sig, og de Gudsbegreb (Krishna). Så det slipper Højsgaard ikke helt godt fra. Men lad os alligevel bare afdøde rejser sig i kødelige legemer og stiger op sige, at visse kredse i den nye spiritualitet er til himlen? Næppe en eneste af dem. Alligevel spirituelle ateister. forkynder de det. Kan det undre, at en kirke, hvis At bogens tredje gruppe, folkekirkens moderne repræsentanter inklusive måske Højsgaard har svært ved at holde på medlemmerne? præster lyver foran menigheden hver søndag, selv, også fremstår som ateister, er måske det Endnu værre er det, at mange præster tilsyneladende er afvisende eller tvivlende over for mest overraskende. Her er det interessant at læse Højsgaards omtale af Tårbækpræsten Thorkild selve Guds eksistens. Grosbøll, der blev landskendt for offentligt at Det er en svaghed ved Højsgaards religionssociologiske analyse, at han ikke konfronterer erklære, at han hverken troede på en skabende og opretholdende Gud eller et evigt liv. Højsgaard gør et stort nummer ud af at forklare, at det som skulle være i den nye spiritualitet, er måske dette fænomen, for det fravær af Guds person, -16-

17 endnu mere udtalt i folkekirken. imens religionen tager sig af resten). Måske er Højsgaard slet ikke klar over dette. Højsgaard afslører sig i sin bog som en moderne tilhænger af denne kirkelige naturalisme. Han Således antyder selve bogens titel, at han ikke tillægger en tidligere reformation, der ledte ligger uden blusel på maven for det, han kalder kirken til dens nuværende udvandede situation, videnskaben (det gør alle vel, for hvem vil gå nogen særlig betydning. I virkeligheden burde imod en videnskabeligt bevist virkelighed?). Og Højsgaard have kaldt sin bog Den fjerde reformation, for naturalismens indtog i midten af for længst har bevist Darwins teorier. Selv om Højsgaard er helt overbevist om, at videnskaben 1800-tallet var lige så voldsom en reformation den voldsomme kritik, som Darwin og evolutionsteorien også fra videnskabens verden de for kirken, som den nye spiritualitet er det i dag. Naturalismen er den filosofiske opfattelse, at sidste årtier har været udsat for, har givet genlyd naturen er alt, som er, og at naturen indeholder på Kristeligt Dagblads spalter, hvor Højsgaard alle de træk, den behøver for at forklare sig selv. var redaktør, affejer han fænomenet intelligent Specielt er der ifølge naturalismen ikke brug for design i en enkelt bisætning som noget, der kun Gud for at forklare livets oprindelse. foregår i USA s kristne kredse. Da Højsgaard I det meste af kirkens historie mente videnskabsfolkene generelt, at livet er af en komplek- affejning en bevidst strategi fra hans side, hvil- ikke kan være uvidende om dette, ligner denne sitet og natur, som naturen ikke selv er i stand til ket vel også fortæller noget om hans ståsted. at forklare, men vidner om en bagvedliggende Det interessante her er selvfølgelig, at specielt guddommelig intelligens. Videnskaben og kirken har faktisk gået hånd i hånd i det meste af med afsløringen i vores celler af en ufattelig i lys af de seneste årtiers biokemiske forskning deres fælles historie. overnaturlig kompleksitet ligger evolutionsteorien nærmest i ruiner. Der findes i skrivende Dette ændrede sig radikalt i 1859 med Darwin og hans naturalistiske påstand om, at livet er stund ingen videnskabelig evolutionsteori, der opstået og har udviklet sig af sig selv. Naturalismen overvældede og blev hurtigt accepteret opdaget siden 1950 erne. De stumper, der er kan forklare det, som molekylærbiologien har af de fleste etablerede kirker uden stor modstand tilbage af evolutionsteorien, holdes ikke oppe af (den største modstand kom inde fra selve videnskaben af). Her i Danmark er f.eks. Grundtvig det videnskabelige samfund. Typisk er således videnskab, men af ideologisk tyranni inden for et typisk eksempel på en religiøs personlighed, en udtalelse fra biologen Franklin Harold, der i der var hurtig til at forene evolutionsteorien med 2001 skrev i en bog fra Oxford: den kristne tro. Vi bør principielt afvise at erstatte samspillet For nogle kunne det nok virke som et underligt mellem tilfældighed og nødvendighed med intelligent design, men vi er nødt til at indrømme, ægteskab, for evolutionsteorien er en teori om, at livet kan forklares uden en skaber ( Darwins at der for nærværende ikke findes detaljerede største præstation var at vise, at livets kompleksitet kan forklares uden en Skaber eller en anden noget biokemisk system, kun en vifte af ønske- darwinistiske redegørelser for evolutionen af ydre faktor, som den moderne evolutionsbiolog spekulationer. 2 Francisco Ayala har formuleret det 1 ). Som svar Selv om Harold indrømmer, at der ingen darwinistiske redegørelser findes for evolutionen af udviklede mange kirker doktriner om teistisk evolution, hvor Gud usynligt skaber livet gennem evolution, eller slog sig til tåls med, at på, at intelligent design principielt skal afvises. noget biokemisk system, insisterer han stadig videnskab og religion opererer i to forskellige Kan det kaldes videnskab, når evolutionsteorien sfærer videnskaben med viden og religion skal opretholdes uanset hvad og intelligent med tro og værdier (eller lidt ironisk: videnskaben beskæftiger sig med virkeligheden, den videnskabelige forskning ellers siger? design afvises uanset hvad, ligegyldigt hvad -17-

18 Videnskab vil vel sige at følge evidenserne, uanset hvor de fører os hen, imens ideologer kendetegnes af, at uanset hvad resten af verden siger, klamrer de sig til deres bestemte tro eller livssyn. Evolutionsteorien ser altså i dag mest ud til at blive opretholdt af naturalistiske ideologers tyranni inden for det videnskabelige samfund. De får god hjælp af tvivlende præster og teologer, der i manglen på naturvidenskabelig indsigt ender med blot at være nyttige idioter for naturalisterne og ateisterne. Det har dog ikke afholdt mange andre fra at opdage, at det klassiske designargument om, at livet er af en kompleksitet og natur, som naturen ikke selv er i stand til at forklare, men vidner om en bagvedliggende guddommelig intelligens, videnskabeligt set står stærkere end nogensinde. Sjovt nok har de religiøse kredse, der har opdaget dette, ingen problemer med at være overbevist om Guds eksistens og holde liv i deres religiøsitet. Kun der, hvor naturalismen stadig huserer som i folkekirken har vi præster, der er skabsateister og tvivlere. Biologien og biokemien er heller ikke de eneste felter, der i dag udfordrer naturalismen. En strøm af forskning har i mange år dokumenteret reinkarnation, telepati, telekinese osv. osv. Måske det gængse videnskabelige samfund ignorerer eller afviser denne forskning, selv om meget af den er foregået inden for anerkendte forskningskredse, og måske har mange aldrig hørt om den. Ikke desto mindre er kendskab til den ret udbredt i den nye spiritualitets kredse. Internettet er en ikke uvæsentlig faktor i den forbindelse. Her ville det have været interessant, hvis Højsgaard havde undersøgt forholdet mellem naturalismen, som han selv tilslutter sig, og den nye spiritualitet, der udkonkurrerer folkekirken. Måske han ville have opdaget, at så længe folkekirken stadig hænger fast i naturalismen og kæmper med overhovedet at få sig selv til at acceptere Guds eksistens, liv efter døden og virkeligheden af mirakler, vil den falde bagud i konkurrencen med andre religioner. (Endnotes) 1 Darwin s greatest discovery: Design without designer, Francisco J. Ayala, Proceedings of the National Academy of Sciences, USA, Vol. 104, May 15., 2007, s Harold, F.M The Way of the Cell. Oxford: Oxford University Press, s Hare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare Hare Rama Hare Rama Rama Rama Hare Hare -18-

19 2012 og Mayas kalender Af Lalitanatha Dasa Jeg har et lunkent forhold til spådomme. Det er blive ramt af tørke den sommer efterfulgt af ikke, fordi jeg ikke ved, at det er muligt, at nogle stor hungersnød, og at vi alle skulle skynde folk kan se ind i fremtiden og fortælle, os at rejse til Indien og slå os ned hvad der vil ske. Krishna kan som der. Hvor sammenhængen lige Oversjælen afsløre elementer af var mellem tørke og at rejse fremtiden for alle og gør det til Indien, husker jeg ikke. også. Srimad-Bhagavatam er Men der blev ingen tørke. fyldt med forudsigelser om Jeg har altid fundet det f.eks. Kali-yuga. Mange af lidt pinligt, når hengivne dem er allerede gået i opfyldelse. Srila Prabhupada er helt imod, hvad Srila hopper på den slags. Det elskede således at påpege, Prabhupada stod for. På at Srimad-Bhagavatam forudsiger, at i Kali-yuga vil også somme tider spådom- Prabhupadas tid var der mænd synes, at de er smukke me i omløb. F.eks. gik der et år med langt hår! rygter om, at New York ville blive Mange spådomme har vist sig at gå ramt af en altomfattende katastrofe, i opfyldelse. I forbindelse med USA s værste og hengivne ville have Prabhupada væk fra flykatastrofe i Chicago i 1979 havde en mand New York, men han var ligeglad. Og der skete ved navn David Grooth således gentagne gange heller ikke noget. i ugen op til ulykken set den ske i sine drømme, Med andre ord er vi ikke med i en dommedagssekt, der varsler Jordens undergang og råder præcist som den senere skete, og havde advaret lufthavnsautoriteterne og flyselskaberne om, medlemmerne til at gemme sig under jorden i hvad der ville ske. Det er veldokumenteret. beskyttelsesrum for at blive de eneste overlevende Det er altså slet ikke umuligt, at spådomme til at starte en ny menneskehed. Selv hvis der skulle kan være sande. ske et eller andet katastrofalt, er det meget mere i Alligevel er jeg skeptisk. Det er nemlig lige Srila Prabhupadas ånd at være med i forreste linie så muligt, at de ikke er det. Jeg har gennem og risikere sit liv for at hjælpe andre. årene været vidne til mange forudsigelser og den Hengivne fra Rusland kan fortælle om, hvordan furore og ildhu, de skaber. Jeg har også været de under krigene i Tjetjenien med fare for deres vidne til, at de ikke gik i opfyldelse og bemærket, hvordan de, der advarede andre vidt og bredt og var som lysende fakler midt i en forfærdelig liv uddelte prasadam til tusinder af mennesker om forudsigelserne, bagefter stod med håret i situation. Sådan vil jeg meget hellere huskes, selv postkassen. De, der husker, hvad der skete op hvis det skulle koste mig livet eller førligheden, til år 2000 (Y2K), vil forstå, hvad jeg mener. end at hytte mit eget skind langt væk i sikkerhed i Jeg husker, at i perioder var spådomme et en underjordisk hule et eller andet sted. fast indslag i årets gang. Ofte var det sidst på Hvad er der under alle omstændigheder at være vinteren, lige før foråret skulle sætte ind, at de bange for? Den, som Krishna beskytter, kan ingen verserede. Hvorfor ved jeg ikke. Måske er det dræbe, og den, som Krishna vil dræbe, kan ingen bare fordi folk går og keder sig. Et år gik der beskytte. Vi er altid underlagt Krishnas vilje og rygter blandt nogle hengivne om, at en af vores almagt i alle situationer, så hvorfor ikke have fuld guruer havde forudsagt, at hele verden ville (Fortsættes side 23) -19-

20 Bøger bør udgives og distribueres i rigelig mængde. Praktisk tager er bøger grundlaget for Krishna-bevidsthedsbevægelsen. Uden bøger har vores prædiken ingen effekt. Srila Prabhupada acarya: mester, der lærer igennem sit eget eksempel asrama: livsorden bestemt i forhold til ens stadie i livet. Tempel eller kloster. De hengivnes private område i et tempel. Tempelskole, hvor eleverne bor i skolen bhajana: tilbedelse. (overf.) stillesiddende sang (af Hare Krishna) bhakti: hengivenhed. Hengiven tjeneste brahmana: en person fra den første af de fire samfundsklasser, den intellektuelle chante, chantning: fordansket fra engelsk to chant, der betyder at synge eller recitere Deitet: (fordanskning af Deity :) Guddom. Hellig statue af Krishna. dharma: natur, pligt. Populært oversat som religion ekadasi: den ellevte dag efter fuld- eller nymåne Gaudiya-vaisnavisme: Caitanyas religiøse tradition gopi: kohyrdepige. Krishnas mest fortrolige hengivne i Vrindavana grhastha: en husholder eller gift menneske harinama: Guds hellige navn, (overf.) optog med sang af Krishnas hellige navne (egentlig harinama-sankirtana ) japa: lavmælt fremsigelse af et mantra (ordret: mumlen). japa-mala: kæde, man tæller på under japa Kali-yuga: den nuværende tidsalder, den fjerde af de fire tidsaldre. Den mest faldne og materialistiske tidsalder. Til hvad nytte er jeres to minutters prædiken? Personen vil lytte og gå væk. Men hvis han tager en bog, får han evig gavn deraf. Srila Prabhupada Ordliste karmakanda: den frugtstræbende handlings vej kichari: sammenkogt ret med ris, dal-bønner, grøntsager og krydderier kirtana: forherligelse, sang af Hare Krishna (overf.) kombineret med dans maya: illusion, kraft, energi. Oftest: Krishnas illusoriske energi nama-hatta: gruppe af hengivne, der mødes hjemme hos sig selv prasadam: (overf.) mad, der er ofret til Krishna. Ordret betydning: barmhjertighed Ratha-yatra: traditionel vognfestival, specielt kendt fra Jagannatha Puri sadhu: en hellig mand samadhi: bruges her i betydningen mindestempel for en stor person efter hans død sankirtana: fællessang af Hare Krishna. Caitanya Mahaprabhus bevægelse kaldes også sankirtanabevægelsen. sannyasa: den forsagende livsorden sannyasi: munk i forsagelsens livsorden sastra: de åbenbarede skrifter vaisnava: en hengiven af Visnu eller Krishna. Refererer også til monoteist. yajna: offerhandling yatra: tempel i betydningen organisation, institution eller menighed. Også festival, samling. yogi: en, der praktiserer yoga, at forbinde sig med den Højeste -20-

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys (mel. Haumann) Så ender julen, - for nogle er den måske

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 16. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 751: Gud ske tak og lov DDS 62: Jesus, det eneste

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere