Nulvækst rammer skævt
|
|
|
- Erik Dalgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte. De 1 pct. fattigste danskere vil få reduceret deres forbrug af offentlig service med over syv gange så meget som de 1 pct. rigeste relativt til deres indkomst. Grupperne af fattige og ufaglærte skal dermed have en betydeligt større del af deres disponible indkomst op af lommen for at betale for den service, der sparres væk med nulvækst. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg 16. juni 21 Analysens hovedkonklusioner Hvis man indfører nulvækst i det offentlige forbrug, vil man ifølge Finansministeriet skulle spare 1 mia. kroner fra For de 1 pct. fattigste i befolkningen vil nulvækst betyde en reduktion i deres forbrug af offentlig service på ca. 4, procent af deres disponible indkomst. For de rigeste 1 pct. vil nulvækst imidlertid kun reducere forbruget med ca.,6 procent af deres disponible indkomst. Nulvækst vil føre til et reduceret forbrug af offentlig service svarende til knap pct. af den disponible indkomst for de etårs-fattige. Modsat vil den rigeste procent af befolkningen opleve en reduktion i deres udvidede forbrugsmuligheder på ca. en kvart procent. De ufaglærte vil få den største reduktion i forbruget af offentlig service fordelt efter uddannelse, sammenholdt med den disponible indkomst. De ufaglærte vil således opleve en reduktion i deres forbrug af offentlig service svarende til ca. 2 pct. af deres disponible indkomst. Det skal sammenlignes med en reduktion på ca. 1 pct. af den disponible indkomst for personer med en lang videregående uddannelse. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst vil betyde nedskæringer i den offentlige sektor. Serviceområder som hjemmehjælp og plejehjem/ældreboliger, børnepasning i daginstitutioner og uddannelse på landets skoler må holde for, ligesom også sundhedssektoren vil blive ramt af besparelserne ved nulvækst. Ved at se på oplysninger om hospitalsindlæggelser, hjemmehjælp, daginstitutionspasning, mv., kan man få en idé om, hvem det især er, der benytter tilbuddene i den offentlige sektor og dermed hvem der især vil blive ramt, hvis man indfører nulvækst. Nulvækst rammer de 1 pct. fattigste over syv gange hårdere end de rigeste Hvilken indkomst man har, har selvsagt stor betydning for ens forbrugsmuligheder. De ydelser, der stilles til rådighed for hele befolkningen gennem den offentlige sektor f.eks. skoleundervisning, børnepasning og sundhedsvæsen, udgør imidlertid også vigtige elementer af den enkeltes forbrugsmuligheder. I nedenstående beregninger er den enkeltes udvidede forbrugsmuligheder således en betegnelse for den enkeltes (disponible) indkomst samt vedkommendes forbrug af offentlig service. Hvis man indfører nulvækst i det offentlige forbrug, vil man ifølge Finansministeriet skulle spare 1 mia. kroner fra Spørgsmålet er så, hvordan denne besparelse vil påvirke danskernes forbrug af offentlig service. For de 1 pct. fattigste i befolkningen vil nulvækst betyde en reduktion i deres forbrug af offentlig service på ca. 4, procent af deres disponible indkomst. For de rigeste 1 pct. vil nulvækst imidlertid kun reducere forbruget med ca.,6 procent af deres disponible indkomst. Der er altså tale om en forholdsvis kraftig reduktion af de 1 pct. fattigstes forbrugsmuligheder, mens de 1 pct. rigestes forbrugsmuligheder slet ikke forringes i samme grad. For at opretholde et uændret forbrug af offentlig service kan man således sige, at de 1 pct. fattigste ville være nødt til at bruge omkring 4, pct. af deres disponible indkomst på at købe service, mens de rigeste ville kunne nøjes med lidt over en halv procent. Figur 1 viser reduktionen i danskernes forbrug af offentlig service som følge af nulvækst. Figuren er opdelt på deciler efter indkomststørrelse. De 1 pct. fattigste tilhører første decil og så fremdeles. 2
3 Figur 1. ved nulvækst, andel af disponibel indkomst Anm.: Nulvækst i årene frem mod 22 medfører reducerede udgifter på 1 mia. kr. (21) svarende til ca. 13,9 mia. kr. (212). Tilbageskrivningen af de 1 mia. kr. er foretaget med udgangspunkt i statens generelle pris- og lønstigningsindeks (PL), som oplyst af Moderniseringsstyrelsen på modst.dk. De 13,9 mia. kr. er fordelt på indkomstdeciler med udgangspunkt i fordelingen af de individualiserbare offentlige udgifter (1 pct.) hhv. i kr. fordeles på indkomstdeciler. Knap, mia. kr. kan henføres til døde og udvandrede, mens lige under,2 mia. kr. kan henføres til personer, der Kilde: AE på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. De fattige bør holde hårdt for, hvis der indføres nulvækst Gruppen af etårs-fattige rammes hårdt af nedskæringerne. Nulvækst vil føre til et reduceret forbrug af offentlig service svarende til knap pct. af den disponible indkomst for de etårsfattige, dvs. personer, som i året har en disponibel indkomst på under halvdelen af medianindkomsten. Til sammenligning vil den rigeste procent af befolkningen opleve en reduktion i deres udvidede forbrugsmuligheder på ca. en kvart procent. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Reduktion i forbrug af offentlig service ved nulvækst, andel af disponibel indk.,, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Etårsfattige 1 pct. rigeste, Anm.: Nulvækst i årene frem mod 22 medfører reducerede udgifter på 1 mia. kr. (21) svarende til ca. 13,9 mia. kr. (212). Tilbageskrivningen af de 1 mia. kr. er foretaget med udgangspunkt i statens generelle pris- og lønstigningsindeks (PL), som oplyst af Moderniseringsstyrelsen på modst.dk. De 13,9 mia. kr. er fordelt på indkomstdeciler med udgangspunkt i fordelingen af de individualiserbare offentlige udgifter (1 pct.) hhv. i kr. fordeles på indkomstdeciler. Knap, mia. kr. kan henføres til døde og udvandrede, mens lige under,2 mia. kr. kan henføres til personer, der Kilde: AE på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet 3
4 Nulvækst fører derfor til et reduceret forbrug af offentlig service for de fattige, der er mere end 17 gange større end den reduktion, de rigeste oplever, når man sammenholder med den disponible indkomst. De fattige skal altså afsætte en langt større andel af deres disponible indkomst til køb af service, hvis de skal opretholde et uændret forbrug, end hvad de rigeste skal. Den fattigste del af befolkningen må betale for nulvækst De 1 mia. kroner, som man venter at spare i den offentlige service ved nulvækst, vil primært skulle finansieres af personer i den lave ende af indkomstspektret. Ser man bort fra den enkeltes disponible indkomst, så er det også i kroner og øre dem med færrest penge, der overvejende kommer til at finansiere besparelsen, der hentes i forbindelse med nulvækst. Det skyldes, at der er flere personer med lav indkomst, som benytter den offentlige service end personer med høj indkomst. Personer i den fjerdedel af befolkningen med de laveste indkomster bærer således godt 3 pct. af reduktionen i offentlig service, mens den rigeste fjerdedel af befolkningen bærer omkring 2 procent. Det kan ses af figur 3, som viser, hvordan de 1 mia. kroner, som skal spares ved nulvækst, fordeler sig på indkomstkvartiler. Dermed kan man se, hvor stor en del af besparelsen de enkelte indkomstgrupper skal finansiere. Figur 3. Andel af den samlede reduktion i offentlig service fordelt på indkomstkvartiler Indkomstkvartil Anm.: Nulvækst i årene frem mod 22 medfører reducerede udgifter på 1 mia. kr. (21) svarende til ca. 13,9 mia. kr. (212). Tilbageskrivningen af de 1 mia. kr. er foretaget med udgangspunkt i statens generelle pris- og lønstigningsindeks (PL), som oplyst af Moderniseringsstyrelsen på modst.dk. De 13,9 mia. kr. er fordelt på indkomstdeciler med udgangspunkt i fordelingen af de individualiserbare offentlige udgifter (1 pct.) hhv. i kr. fordeles på indkomstdeciler. Knap, mia. kr. kan henføres til døde og udvandrede, mens lige under,2 mia. kr. kan henføres til personer, der Kilde: AE på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hvordan man vælger at bruge de 1 mia. kroner, der spares ved nulvækst, er en politisk beslutning. Hvis nulvækstbesparelsen bruges til lettelser i topskatten, vil dette primært komme de rigeste til gode, 4
5 da det primært er dem, der betaler topskat. I det tilfælde vil det altså være dem med de mindste indkomster, der kommer til at finansiere skattelettelser for dem med de højeste indkomster. De ufaglærte rammes hårdest De ufaglærte vil få den største reduktion i forbruget af offentlig service fordelt efter uddannelse, sammenholdt med den disponible indkomst, hvis der gennemføres nulvækst frem mod 22. De ufaglærte med kun grundskole i bagagen vil således opleve en reduktion i deres forbrug af offentlig service svarende til ca. 2 pct. af deres disponible indkomst. Det skal sammenlignes med en reduktion på ca. 1 pct. af den disponible indkomst for personer med en lang videregående uddannelse. Det fremgår af figur 4. Figur 4. Reduktion i forbrug af offentlig service ved nulvækst, andel af disponibel indkomst 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Grundskole Gymnasial Faglært KVU MVU LVU, Anm.: Nulvækst i årene frem mod 22 medfører reducerede udgifter på 1 mia. kr. (21) svarende til ca. 13,9 mia. kr. (212). Tilbageskrivningen af de 1 mia. kr. er foretaget med udgangspunkt i Statens generelle pris- og lønstigningsindeks (PL), som oplyst af Moderniseringsstyrelsen på modst.dk. De 13,9 mia. kr. er fordelt på indkomstdeciler med udgangspunkt i fordelingen af de individualiserbare offentlige udgifter (1 pct.) hhv. i kr. fordeles på indkomstdeciler. Knap, mia. kr. kan henføres til døde og udvandrede, mens lige under,2 mia. kr. kan henføres til personer, der Kilde: AE på baggrund af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet De ufaglærte skal altså have en betydeligt større del af deres disponible indkomst op af lommen for at betale for den service, der sparres væk med nulvækst, end dem med en lang uddannelse skal. Nulvækst har en skæv fordeling Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Besparelsen vil især ramme fattige og ufaglærte. De 1 pct. fattigste danskere blive ramt mere end syv gange så hårdt som de 1 pct. rigeste, når det ses i forhold til deres disponible indkomst. Det betyder, at de 1 pct. fattigste vil skulle bruge syv gange mere af deres disponible indkomst end de 1 pct. rigeste, hvis de skal opretholde samme niveau, som de har i dag. For de etårsfattige sammenlignet med de allerrigeste top 1 pct. er faktoren 17.
6 Endelig vil nulvækst gå hårdere ud over pensionister og familier med børn sammenlignet med familier i den arbejdsdygtige alder uden børn. Metode til beregning af fordelingsvirkningerne af nulvækst i det offentlige forbrug Ud af det samlede offentlige forbrug på 19, mia. kr. årligt er et muligt at udskille 369,8 mia. kr. som såkaldt individuelt offentligt forbrug. Heraf er det muligt at henføre præcist, hvilke personer anvendelsen af de 26,9 mia. kr. knytter sig til. Det gøres på baggrund af administrative registre med oplysninger om eksempelvis hospitalsindlæggelser, hjemmehjælp og daginstitutionspasning. De 26,9 mia. kr. kan kaldes det individualiserbare offentlige forbrug. De øvrige 13,9 mia. kr. som ikke kan henføres til specifikke individer omfatter blandt andet udgifter til kulturtilbud, hvor der ikke centralt registreres, hvilke personer anvendelsen konkret knytter sig til. Resten knap 1 mia. kr. anvendes til kollektivt offentligt forbrug, jf. figur B1. Figur B1. Fordelingen af det offentlige forbrug, 212 (mia. kr. angivet i søjlen) Individualisérbart forbrug 26,9 Øvrig individuelt offentligt forbrug 13,9 Kollektivt offentligt forbrug 149, Kilde: AE pba. Finansministeriet (214). Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug. Ved opgørelse af, hvem der mere præcist rammes af nulvækst i den offentlige sektor, tages der udgangspunkt i fordelingen af det individualiserbare offentlige forbrug. Samtidig tages der udgangspunkt i fordelingen af de offentlige udgifter mellem individualiserbart forbrug og ikke-individualiserbart forbrug. Det individualiserbare offentlige forbrug på 26,9 mia. kr. udgør 1 pct. af det samlede offentlige forbrug på 19, mia. kr. Fordelingsvirkningen af de 1 pct. af reduktionen i det offentlige forbrug tager derfor udgangspunkt i fordelingen af det individualiserbare offentlige forbrug. De øvrige 49 pct. tager udgangspunkt i en lump-sum fordeling, hvor udgifterne fordeles ligeligt på alle personer i befolkningen. Ved beregningerne sammenholdes med de enkelte gruppers disponible indkomst. Det afspejler, at de ellers ville skulle købe den forbrugte service for at opretholde et uændret forbrug og en antagelse om, at prisen ville være den samme som den værdi, den her opgøres til. Metoden er parallel til Finansministeriets metode, beskrevet i Finansministeriet (214). Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug og som anvendt i FIU 118 (213-14) 6
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
De unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Lavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Lavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Regeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Flere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Få kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Studenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
I Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Færre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Hvem betaler for krisen?
En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Store formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft