Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Redegørelse... 5 Baggrund for stiplan... 5 Regionale, nationale og internationale ruter... 8 Spor i landskabet Stiplanens lovgrundlag - opsummerende Beskrivelse af stiforløb Stiplanens fremtidsperspektiver BILAG: Stiplanens lovgrundlag - uddybende Uddrag af planloven (Lov om planlægning) Uddrag af naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse) Uddrag af vejloven (Lov om offentlige veje) Uddrag af privatvejsloven (Lov om private fællesveje) Uddrag af mark- og vejfredsloven (Lov om mark- og vejfred) Uddrag af bek. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen Side 2 af 26

3 1. Indledning Stiplanen bygger på eksisterende stier, tidligere planlægning samt forslag fra interesseorganisationer og borgere. Stiplanen er udarbejdet i forlængelse af tidligere kommuneplaner, Regionplanen og de stiplaner, som tidligere er udarbejdet i Stenlille og Dianalund kommuner samt Trafiksikkerhedsplan Målet med stiplanen er at udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale stinet med henblik på at at skabe overblik over eksisterende væsentlige sammenhængende stier i Sorø Kommune at skabe overblik over manglende forbindelser mellem væsentlige sammenhængende stier i Sorø Kommune at give borgerne mulighed for daglige transportmuligheder både som cyklist og som gående at give borgerne mulighed for naturoplevelser i fritiden til gavn for sundheden at give en lettilgængelig digital indgang (GIS) til stiplanen via kommunens hjemmeside at supplere stiplanens GIS-del med informationer i form af foldere og andet oplysningsmateriale på sigt at supplere stiplanen med yderligere informationer om fx tilgængelighed for handicappede, madpakkehuse, parkeringsmuligheder, faciliteter som borde, bænke, overnatningsmuligheder, indberetningsmuligheder for borgerne i form af små historier, billeder osv. Hvornår de nye stistrækninger bliver anlagt afhænger af Sorø Kommunes økonomi og mulighederne for at opnå støtte andre steder fra. Sorø Kommune vil gerne oplyse om, at der er mange muligheder for at komme ud og opleve den smukke natur både som cyklist og som gående. Ifølge naturbeskyttelsesloven er der offentlig adgang på alle veje og stier i det åbne land. Det er ikke stiplanens hensigt at begrænse denne adgang. Alle veje og stier i det åbne land er offentligt tilgængelige, også selvom de ikke skulle være med i denne stiplan. Det samme gør sig gældende for alle skovene i Sorø Kommune. Kun de væsentligste skovstier er fremhævet i stiplanen eller indgår i stiplanens ruteforløb. For uddybning af lovgrundlaget for offentlig adgang; se afsnit 4 og det vedlagte bilag. Selve stiplanens tekstdel er rammen om planen, men GIS-delen med indgang via internettet skal være den centrale indgang for borgeren. Det er målsætningen at implementere stiplanen i Sorø Kommunes GIS system. Der er blevet ændret en del i opbygningen og præsentationen af stiplanen i forhold til de tidligere stiplaner samt regionplanen, og det har været et mål at få samlet den nye kommune med ét sammenhængende stirutenet. Side 3 af 26

4 Stiplanen tager udgangspunkt i allerede eksisterende stier og småveje. De nye ruter i stiplanen er sammensat ud fra disse strækninger. De markerede stiruter er retningsgivende og kan ændres i forbindelse med den endelige beslutning og etablering. Stierne er kategoriseret i tre primære stityper. Trafikstier til den daglige trafik Rekreative ruter til cykel og gangtrafik Vandreruter udelukkende til gående trafik i terrænet. I stiplanen er desuden markeret nationale cykelruter, spor i landskabet og særlige turistruter som eksempelvis Klosteruten. Side 4 af 26

5 2. Redegørelse Baggrund for stiplan Stiplan for Sorø Kommune tager udgangspunkt i følgende: Stiplan for Dianalund Kommune Forslag til stiplan for landområdet i Stenlille Kommune samt Forslag til Bromme- Åmosestien, Stenlille Kommune 2006 Fortegnelse over offentlige stier, Sorø Kommune 1976 Stiplanens kortmateriale er blevet lavet med udgangspunkt i ovenstående materiale. Dertil er medtaget nye strækninger, mens andre strækninger er blevet fjernet. Retningslinjer De rekreative stier skal placeres og indrettes, så de er oplevelsesstier. Der skal tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed over for publikumsbesøg. Stinettet skal så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende stier og småveje. Stierne skal udføres, så de er tilpasset deres funktion som rekreativ sti, trampesti eller ridesti. Ved krydsning af større veje, jernbaner og vandløb skal der tages tilstrækkelige sikkerhedsmæssige hensyn. Administration De forløb, som er angivet i stiplanen, skal opfattes som principielle. Hvis det efter forhandling med lodsejer eller som følge af nybyggeri eller andre anlæg bliver nødvendigt at lade stien forløbe ad en anden rute, kan dette ske. Der vil dog ikke kunne ske en så væsentlig ændring, at formålet med stien bortfalder. De stier og private veje, som indgår i en planlagt offentlig sti, vil som udgangspunkt ikke kunne nedlægges. I forbindelse med fremtidig planlægning og tilladelser, skal der tilsvarende tages hensyn til intentionerne i stiplanen, så nye anlæg og tiltag ikke forhindrer gennemførelse af de stiforløb, som fremgår af planen. Endelig danner stiplanen grundlag for byrådets eventuelle ekspropriation i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler ved anlæg af nye stier og stiforløb. Stiplanen bliver revideret efter behov. Offentlige, almene og private stier Kommunen kan som vejbestyrelse overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Det fremgår af vejlovens 97. Tilsvarende kan kommunen som vejbestyrelse bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej, jf. vejlovens 97. En offentlig sti er et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af staten eller kommunen i henhold til vejloven, jf. vejlovens 96, stk. 1. Almene stier er de stier, der er åbne for offentligheden (almenheden), men som ikke administreres af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration. Det siger privatvejslovens 4, Side 5 af 26

6 stk. 1. For at en sti kan betegnes som almen sti, skal ejeren anerkende, at offentligheden har ret til at bruge stien. En privat fællessti er en sti, der ikke er en offentlig sti og som ejeren af en anden ejendom end den ejendom, som stien ligger på, har ret til at anvende som færdselsareal. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person eller personkreds. Det fremgår af privatvejslovens 2, stk. 1. Tilsvarende er en privat fællesvej en vej, som ejeren af en anden ejendom end den ejendom, hvor vejen ligger, har ret til at benytte som færdselsareal. Private fællesstier og -veje forløber oftest over flere ejendomme. Når kommunen overtager almene stier eller private stier og veje som offentlige, så overtager kommunen ligeledes vedligeholdelsen i det omfang den offentlige færdsel kræver. Optages en privat fællesvej til offentlig sti, så overtager kommunen kun den del af vedligeholdelsen, som er nødvendig for at vejen er farbar for gående og cyklister og i forhold til det slid den offentlige trafik medfører. Kommunen har dog ingen intentioner eller aktuelle planer om at overtage private stier og veje. Anlæg af stier Anlæg af rekreative stier skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det eksisterende net af private fællesveje, markveje, skovveje og eksisterende stier. Hvor det ikke er muligt, skal det vurderes om svagt befærdede kommuneveje eller private veje kan indgå i ruten under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige forhold. Hvor dette heller ikke er muligt for at opfylde formålet med stien, kan der anlægges nye stier. Nye stier skal som udgangspunkt forløbe langs markskel eller dyrkningsgrænser. Ved anlæg af nye stier skal der forsøges indgået en aftale med lodsejeren om forløbet af stien, så den er til mindst mulig gene, men samtidig opfylder målet om en rekreativ oplevelse. Der kan således være behov for at anlægge en ny sti, hvis lodsejeren eller kommunen vurderer, at en eksisterende vej eller sti er uegnet eller uønsket til at indgå i den rekreative rute. Vedligeholdelse af stier Offentlige stier, som fremgår af stiplanen skal vedligeholdes, så de er i god stand og fremkommelige, dog afhængig af stiens funktion. På private fællesveje og stier er ejerne forpligtet til at holde vejen/stien i en forsvarlig stand, afhængig af færdslens art, jf. privatvejslovens 57. Vejmyndigheden beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej skal vedligeholdes i byzone. I landzone gælder Bekendtgørelse af lov om offentlige veje 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde de offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter der er forbundet hermed. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse. Trafikstier Trafikstierne er beskrevet i cykelstiprioriteringen langs kommunens landeveje. Formålet med trafikstierne er at betjene trafikken til stationer, skoler, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner og indkøbsmuligheder. De enkelte stistrækninger skal placeres, så de har et direkte forløb, der er attraktive for cyklister. Side 6 af 26

7 Rekreative stier Formålet med rekreative stier er at give adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land. Målene kan være skove, søer, moseområder, fortidsminder, udsigtspunkter, kulturmiljøer osv. Desuden skal rekreative stier være med til at øge befolkningens muligheder for at dyrke motion ved at gå, løbe eller cykle en tur i nærområdet. Det rekreative stinet vil være et væsentligt led i kommunens opbygning af en friluftsmæssig struktur. Stierne forbinder de attraktive områder indbyrdes og med de større byer. Det tilstræbes, at det rekreative stinet så vidt muligt er sammenhængende, så der kan skabes muligheder for ture af varierende længde. I tilknytning til det rekreative net af regionale og lokale stier etableres mindre vandreruter og stier til udsigtspunkter, strande mv. Tilsvarende tilstræbes det, at der i forbindelse med det rekreative stinet etableres overnatningspladser, opholdspladser og andre faciliteter, som knytter sig til stiernes brug. Definition af rekreative stier Rekreative stier er stier, hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. De rekreative stier består primært af grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt enkelte strækninger i eget tracé. På delstrækninger kan en rekreativ cykelrute også følge eksisterende mindre befærdede kommuneveje. Det må forventes, at delstrækninger af rekreative stier kan være lukket i korte perioder ved høj vandstand, sne eller tilsvarende naturligt forekommende vejrlig. Strækninger af rekreative stier skal give handicappede personer adgang til naturoplevelser. Definition af interne stier Interne stier er lokale stier, som ikke indgår i et egentligt ruteforløb men skaber forbindelser internt i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer og landsbyer. Stier i grønne områder og parker vil tilsvarende indgå i denne gruppe. Stierne kan henvende sig til såvel gående som cyklende. Oftest vil de have karakter af at være lokale trafikstier, men i parker og grønne områder vil de have rekreativ karakter. Der vil ofte være en god belægning, men ikke nødvendigvis asfalt. Kun i sjældne tilfælde vil stierne være belyste. Definition af vandrestier Vandrestier er stier, der giver mulighed for adgang til svært tilgængelige steder eller stier, der kun har adgang til fods. Vandrestier kan være et trådt eller slået spor i landskabet, adgang over et udyrket areal, adgang til et udsigtspunkt eller lignende samt afstikkere eller sløjfer på rekreative cykelruter. Vandrestier har ikke nødvendigvis belægning, og vil heller ikke blive sneryddet. Vedligeholdelse vil hovedsageligt bestå af beskæring af buske og eventuelt slåning af græs. Definition af ridestier og andre stier Ridestier og andre stier for særlige brugere vil som udgangspunkt blive søgt anlagt i eget tracé. Dette vil primært ske for at forhindre konflikter med andre brugere. På kortere strækninger eller hvor stier forløber ad robuste veje, kan ridestier eksempelvis følge stier, som henvender sig til cyklister eller gående. Ridestier kan etableres i forbindelse med eller uafhængigt af ovenstående rekreative stianlæg. Som udgangspunkt anlægges og vedligeholdes ridestier på privat initiativ. En ridesti kan dog anlægges på kommunalt initiativ, hvis det findes relevant f.eks. i forbindelse med rideskoler i tilknytning til større bysamfund. Det kan af stiplanen fremgå ad hvilke stiforløb det er muligt at ride. Side 7 af 26

8 Ridning er desuden tilladt ad stiforløb, der forløber ad private og offentlige veje og på de stier, hvor det ikke med lovlig skiltning er angivet, at ridning er forbudt. Andre stier kan som nævnt etableres til særlige brugere. Eksempler herpå kan være motionsstier med redskaber, stier specielt til mountainbikebrugere og tilsvarende, som kun henvender sig til en snæver gruppe. Der er kun få stier til disse formål i Sorø Kommune. Regionale, nationale og internationale ruter Der findes et landsdækkende net af nationale cykelruter samt en række regionale ruter, som primært har til formål at give cyklisten en rekreativ oplevelse, hvorfor ruterne er placeret, så de gennemløber det danske kulturlandskab. I den sydligste del af kommunen løber knap 18 km af Fjernvandrevej E6. Det er en international vandrerute, som er en del af en europæisk rute, der går fra Finland til Grækenland. National cykelrute nr. 6: Esbjerg København og nr. 7: Sjællands Odde Rødbyhavn har begge et forløb igennem Sorø Kommune. De to regionale ruter; Sjællandsleden og Jyderupstien: Sjællandsleden er en del af Nordsøvandreruten (North Sea Trail) og har kun et forløb på knap 3 km i Sorø Kommune (ved Kongskilde). Jyderupstien har et forløb på ca. 15 km i Sorø Kommune i nord-syd gående retning. Derudover er projektet Munkevejen under planlægning. Munkevejen bliver en cykelrute, som med tiden får et forløb fra Bremen i Tyskland gennem Danmark og Sverige til Trondheim i Norge. Cykelruten skal forløbe forbi væsentlige steder, hvor munke har sat deres præg på Danmarks historie og kulturudvikling. Spor i landskabet Spor i landskabet er private vandreruter, der giver alle interesserede mulighed for at opleve den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Der ligger i dag seks spor i Sorø Kommune: Broby Vesterskov, På kanten af Åmosen, Alsted Skov, Tersløse Bøgeskov, Grydebjerg Skov og Lynge-Frederiksberg, Sønderskov Syd. Til hvert spor er udgivet en folder, som kan hentes gratis på Adgang for handicappede Sorø Kommunes offentlige stinet skal som udgangspunkt kunne anvendes i sin fulde udstrækning for handicappede personer. Der vil dog i flere tilfælde være lokale forhold, som gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre denne målsætning for alle stier. Rekreative stier i det åbne land forløber i mange tilfælde ad eksisterende mark- og skovveje. Her kan forholdene gøre, at fremkommeligheden kan være begrænset. Tilsvarende kan terrænforhold og andre naturforhold gøre, at strækninger ad rekreative stier ikke vil være egnede for handicappede, eventuelt kun i perioder. F.eks. bliver der ikke ryddet sne på rekreative stier, og i lavtliggende områder kan høj vandstand gøre stien ufremkommelig. I forbindelse med nyanlæg skal der Side 8 af 26

9 dog tages tilstrækkelige hensyn til handicappede brugere bl.a. ved anvendelse af fast grusbelægning. Udformning af bomme og andre former for spærringer skal ske, så handicappede ikke hindres adgang. Ved anlæg af nye stier og omlægning af eksisterende stier, skal der tages udgangspunkt i DS-Håndbog 105 Udearealer for alle. Skiltning og afmærkning Rekreative ruter og andre ruteforløb, som ikke forløber langs eller er en del af et vejanlæg skal afmærkes med skilte udformet efter Vejdirektoratets normer. Der henvises til Vejregelrådets endelige udgave, hæfte 4 af 19. juni Normerne foreskriver udformningen af tavler og i hvilke situationer de skal eller kan benyttes. Skiltene skal være blå med hvid skrift og det angives med cykel eller vandresymbol, om ruten henvender sig til cyklende eller gående. Tilsvarende kan det med skilte angives, om stien eller ruten henvender sig til ridende eller er handicapegnet. Skiltningen langs stien vil bestå af stirutetavler på stander eller træpæl. Hvor stien krydser offentlig vej eller lignende vil der blive skiltet med stipilvejvisere. Nationale-, regionale og lokale cykelruter skal nummereres efter retningslinjer, som foreskriver, at nationale ruter afmærkes med numrene 1-15, regionale ruter med numrene og lokale ruter med trecifrede numre. De regionale ruter i Sorø Kommune vil få numre mellem numrene Dog er Jyderupstien allerede nummereret som nr. 60 og stier fra Holbæk Kommune omkring Åmosen er nummereret med numrene 73 og 75. Lokale ruter i Sorø Kommune vil få numre mellem 400 og 500. Side 9 af 26

10 3. Stiplanens lovgrundlag - opsummerende I juridisk forstand er der to typer stier. Der er offentlige stier, som kommunen helt eller delvist anlægger og vedligeholder, og der er de private stier, som ejere og brugere skal vedligeholde. I denne stiplan er medtaget både offentlige og private stier. I dette afsnit er søgt at give en kort fremstilling af, hvordan loven virker overfor borgeren, når kommunen har udarbejdet en stiplan. Der benyttes i hovedtræk fem love, som uddybes i det følgende. Derudover er længere uddrag af lovene vedlagt som bilag. Planloven (Lov om planlægning): I forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse af stiplanen som en del af kommuneplanen. Vejloven (Lov om offentlige veje): I forbindelse med, at kommunen udlægger offentlige stier. Privatvejsloven (Lov om private fællesveje): I forbindelse med, at kommunen ønsker, at de private fællesveje og stier skal kunne benyttes offentligt som almene stier. Naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse): Sikrer befolkningen en nærmere bestemt adgang til naturen, herunder adgang til private arealer, og ejeren må ikke forhindre eller vanskeliggøre denne adgang. Mark- og vejfredsloven (Lov om mark- og vejfred): Dansk rets hovedregel om offentlighedens adgang til at færdes på veje og stier. Efter mark- og vejfredslovens 17 har offentligheden adgang til at færdes på veje og stier, men ejeren kan ved skiltning helt eller delvis forbyde adgangen. I henhold til planloven skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslaget til stiplan i mindst 8 uger ( 24), der er den frist, som borgeren har til at fremkomme med indsigelser og bemærkninger til forslaget. Når stiplanen har været fremlagt, kan kommunalbestyrelsen vedtage stiplanen ( 27). Hvis der rettidigt er kommet indsigelser mod planen, skal der gå mindst 4 uger, hvori indsigelser og bemærkninger bearbejdes, inden kommunalbestyrelsen må vedtage planen endeligt. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der laves ændringer i forhold til det fremlagte forslag til stiplanen. Hvis ændringen berører andre borgere eller myndigheder end dem, der ved indsigelse har givet anledning til ændringen, skal de øvrige borgere og myndigheder have mulighed for at udtale sig. I henhold til vejloven ( 96) er offentlige stier færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindeligt gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune. Vejmyndigheden kan anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Vejbestyrelsen kan desuden bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej ( 97). Vejmyndigheden skal vedligeholde de offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse ( 99). I øvrigt finder reglerne i vejloven med de fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier ( 100).

11 I henhold til privatvejsloven ( 5) finder reglerne om private fællesveje - med de fornødne lempelser anvendelse på private fællesstier og almene stier. Vejmyndigheden kan efter samtykke fra politiet foretage forandring af privat fællesvejs indretning ( 44) og foretage andre færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på vejen. Ejerne af en privat fællesvej skal holde vejen i en, under hensyn til færdslens art og størrelse, god og forsvarlig stand ( 57). Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje skal vedligeholdes. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere af en privat fællesvej end ejerne skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen ( 58). Hvis vejmyndigheden efter 44 afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde om indførelse eller opretholdelse af forbud mod gennemgående færdsel på en privat fællesvej, og denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og istandsættelse. 4 Beskrivelse af stiforløb 60 Jyderupstien Eksisterende rekreativ sti som forløber fra Kongskilde Friluftsgård til Hjembæk nord for Jyderup. Forløber fra Kongskilde gennem skovområder til og landbrugsland til Åmosen og videre mod nord. 73 Torbenfeldtstien Forløber fra Kongsted over Skellingsted Bro og videre til Holbæk. Kun en meget kort strækning i Sorø Kommune. 75 Brorfeldestien Længere regionalt stiforløb fra Jyderupstien ved Løiesmølle Skov, langs Åmosen og gennem Kongemosen ved Bodal. Fortsætter i Holbæk Kommune frem til Fjordstien ved Ågerup og Isefjorden. 81 Susåstien Ny regional, rekreativ stirute fra Kongskilde Friluftsgård og langs Susåen til kommunegrænsen ved Alsted Å. Forløber ad eksisterende veje frem til Næsby Bro. På det videre forløb vil der være behov for en del nyanlæg afhængig af den valgte linjeføring. 84 Fjenneslevstien Ny regional, rekreativ stirute fra Susåen ved Alsted til Store Bøgeskov. Delvist sammenfald med Munkeruten. Forløber på hele stræk-ningen ad eksisterende veje gennem det åbne landbrugsland langs grænsen til Ringsted Kommune. 85 St. Bøgeskovstien Kortere, regional stirute fra Stenlille til Store Bøgeskov og videre i Ringsted Kommune. Forløber ad eksisterende veje og stier. 88 Bromme-Åmose Stien Side 11 af 26

12 Forbinder Jyderupstien ved Ødemark med Åmosen ved Assentorp. Afvekslende forløb ad mark- og skovveje samt mindre kommuneveje. Er under etablering. 264 Vanløsestien Stiforløb fra Ugerløse i Holbæk Kommune gennem Vandløse Sand og videre til St. Merløse i gen i Holbæk Kommune. Krydser Åmose Å to steder, hvor der skal etablere nye broer. 401 Filosofgangen Eksisterende sti øst om Sorø gennem skoven ved Flommen. 403 Banestien Eksisterende stiforløb gennem Sorø by fra Pedersborg til stationen og Skælskørvej. Følger på næsten hele strækningen den nedlagte Veddebane. 404 Hegninge Åsti Kort sti som er planlagt mellem Pedersborg Søsti og Tuelsøsti. Kan for en stor del forløbe på kommunale arealer. 405 Tuelsøsti Eksisterende sti rundt om Tuelsø. Nærmest byen i god stand, men ikke hele strækningen er farbar på cykel. Kan eventuelt udbygges. 406 Pedersborg Søsti Eksisterende sti rundt om Pedersborg Sø. Handicapegnet 407 Sorø Søsti Eksisterende sti rundt om Sorø Sø. Afvekslende forløb gennem byens parker og ad skovstier. Handicapegnet. 410 Sønderskovstien Længere lokalsti fra Tuelsø til Susåen. Forløber på hele strækningen gennem Sønderskov og Broby Vesterskov. Mulig forbindelse over Susåen til Næsbyholm. 411 Den Plessenske Sti Længere lokalsti fra Frederiksberg gennem Nyrup Skov, Plessenske Overdrev og videre til Kongskilde Friluftsgård. Krydser undervejs Jyderupstien og forbindelse til Susåstien. 412 Sorte Linje Eksisterende stiforløb fra Frederiksberg Station til Lynge landsby. Forløber på længere strækninger i eget tracé. 415 Topshøjstien Lokalsti mellem Jyderupstien ved sydenden af Nyrup Skov gennem Topshøj og videre over golfbanen til Suserup. Forløber ad eksisterende kommuneveje og stier i eget tracé. 420 Kristiansmindestien Kort stiforløb gennem Sønderskov. Begynder ved bygrænsen ved Næstvedvej og forløber forbi Kristiansminde til Gulager. 421 Kokærstien Gammel kirkesti fra Gulager og frem til Slaglille. Krydsning af jernbanen sker ved Tuelå. 424 Brunemarkstien Lokalsti fra Sorø Kirkegård gennem Sønderskov og videre gennem Brunemark til Alsted Flinterup. Varieret forløb ad skovveje og mindre kommuneveje. Side 12 af 26

13 425 Brobystien Lokalsti fra Sønderskov, gennem Broby Græslod og Alsted Skov til Alsted. Varieret forløb ad især skovveje og mindre veje. 427 Næsbystien Kort stiforløb fra Vester Broby og over Susåen. Behov for ny bro over åen. Forløbet syd for åen fastsættes af Næstved kommune. 430 Bjernedestien Rekreativ stiforbindelse fra Åmosen til Bjernede Storskov, hvor der er forbindelse til Munkeruten og til regional sti nr. 84. Forløber på heel strækningen ad mindre kommuneveje og markveje. 431 Hellestrupstien Lokalsti fra Store Enemærke til Store Bøgeskov. Forbindelsessti mellem Bromme-Åmosestien og regional sti nr Fulbystien Stiforløb far Tuelsø til området nord for Skovnæs Mose, hvor der er forbindelse til sti nr Kragebjergstien Kort lokalsti som forbinder Stenmaglestien med Kyringestien. Forløber gennem åbent landbrugsland ad privat fællesvej på det meste af strækningen. 444 Stenmaglestien Lokalsti der danner forbindelse mellem Bromme-Åmosestien ved Garbælle til Vanløsestien ved Vanløse Sand. Næsten hele strækningen forløber af mindre kommuneveje. 447 Kyringestien Lokalsti som forbinder området ved Vandløse med Den regionale sti nr. 85. Forløber delvist i Holbæk Kommune. Hele strækningen forløber ad kommunale veje. 451 Skuerupstien Mindre stistrækningen mellem Gl. Vedde og området ved Langtved. Behov for nyanlæg på en del af strækningen fra Gl. Vedde og frem til Skuerup. 452 Sværdsholtestien Kort stiforløb, som forbinder de længere stier sti nr. 430 og Munke Bjergbystien Mellem Brandstrup og Sværdsholte. 453 Orebostien Stiforløb fra Dianalund til Åmosen. Forløber på lange strækninger gennem skovområder. Krydser jernbanen i Bøgeskov. Her kan vælges et andet forløb, hvis der besluttes en mere sikker krydsning af jernbanen. 455 Rubelsbjergstien Stiforløb fra Dianalund til Niløse Holme, hvor der er forbindelse til den regionale sti Brorfelsdestien. Forløber på en kort strækning gennem Bøgeskov, men eller gennem åbent landbrugsland ad mindre kommunale veje og markveje. 458 Sandlyng Skovsti Stiforløb, som på næsten hele strækningen forløber gennem skovområderne ved Bodal Plantage, Lårup Plantage og Sandlyng Skov. Begynder i Vedde og møder Bromme-Åmosestien ved Garbølle. 459 Vaseskovstien Lokalsti fra Jyderupstien ved Vaseskov gennem Orebo Skov og til Lårup Plantage. Afvekslende forløb gennem skove og ad mindre befærdede veje i landbrugsland. Side 13 af 26

14 460 Munke Bjergbystien Længere rekreativt stiforløb, der finder området nord for Dianalund med Sorø Sø. På størstedelen af strækningen forløber den ad minddre befærdede kommuneveje. Ved Lyng Huse og syd formunke Bjergby ad private grusveje og gennem Grydebjerg Skov ad skovveje frem til Sorø Søsti. 471 Bjørnevadstien Stiforløb fra Dianalund til Nordskov i Slagelse Kommune. Forløber langs Bjørnevad Å gennem Dianalundd by og gennem detl rekreative område ved renseanlægget. Videre ad nyanlagte stier frem til Kragebrovej og ad Sønderskovvej og videre over Tudeå. 477 Enemærkestien Længere stiforløb fra Jyderupstien ved Skellebjerg gennem præstemark og syd om Ruds Vedby til kommunegrænsen til Kalundborg kommune ved Hjorthøjvej. 479 Konradineslyststien Stiforløb fra Ruds Vedby gennem Hestehave og skovene ved Konradineslyst til Jyderupstien ved Kulebjerg Overdrev. Vandreruter Stenlillestien Længere vandrerute rundt om Stenlille by.flere forbindelser til byen og det interne stinet i Stenlille. Forløber ad lange strækninger langs Sandlyng Å og mindre grøfter. Nørremosestien Lokalt vandrespor fra Munke Bjergby gennem Nørremosen og tilbage langs markskel til Munke Bjergby Kirke. Bromme Plantagesti Rundtur ad større og mindre skovveje i Bromme Plantage. Passerer syd for plantagen den retablere Lyng Fyldplads, hvor der er en storslået udsigt fra bakkerne. Tersløse Bøgeskov Rundtur i Bøgeskov nord for Dianalund. Etableret som Spor i landskabet. Forløber gennem flere forskellige skovtyper, og ofte af meget små stier. Alsted Skov Rundtur i Alsted Skov ad ca. 8 km lang rute. Mulighed for at afkorte ruten flere steder. Flere kulturhistoriske lokaliteter med bl.a. stendysser. Etableret som Spor i landskabet. Broby Vesterskov Rundtur i Broby Vesterskov. Forløber gennem variede skovtyper og forbi flere kulturhistoriske lokalieter. Rundtur på ca. 3 km, men mulighed for forskellige forløb ved Susåen. Etableret som et Spor i landskabet. Grydebjerg Skov 5 km langt Spor i landskabet. Forløber gennem variede skovtyper. En del af strækninger forløber ad samme rute som Sorø Søsti. På kanten af Åmosen 2,5 km langt Spor i landskabet. Forløber i det kuperede landskab sydøst for Åmosen. Mulighed for at få et overblik over Åmosen fra Maglebjerg. Side 14 af 26

15 Lynge og Sønderskov Større sammenhængende net af Spor i landskabet i området ved Lynge og i den sydlige del af Sønderskov. Flere afmærkede ruter, som giver mange muligheder for forskellige gåture. Store Åmose Stiforløb gennem Kongemosen. Forløber fra Assentorp ad grusvejen gennem mosen. Vandrespor ud til og langs Åmose Å. Etableret som et Spor i landskabet. Kongsgård Mindre vandrerute ved Kongsgård i nærheden af Vester Broby. Forløber på en lang strækning langs Susåen. Suserupsporet Længere vandrerute fra Kongskilde Friluftsgård og gennem de retablerede grusgrave ved Suserup. Passerer på en strækning langs Tystrup Sø og gennem Suserup Skov. Flomsporet Rundtur rundt om Flommen ved Sorø. Forløber langs byen ad Filosofgangen og gennem den nordlige del af Sønderskov. Kulebjerg Overdrev Adgang til det fredede Kulebjerg Overdrev, hvor der er en enestående flora på det historiske overdrev. Fjenneslev Vandrespor Forslag til nærrekreative vandrespor på offentlige arealer syd for Fjenneslev. Stien følger markskel gennem landbrugslandet. Mulighed for forbindelse til Kirke Fjenneslev. Side 15 af 26

16 Side 16 af 26

17 5. Stiplanens fremtidsperspektiver En videreudvikling af stiplanen kan på langt sigt indeholde registrering af publikumsfaciliteter såsom borde/bænke, p-pladser, overnatningsmuligheder m.m. Formidlingsmæssigt kan det være ønskeligt på sigt at udarbejde turfoldere for de ruter, som er et særligt besøg værd. På den digitale side er der rigtig mange muligheder for den fremtidige stiplan. Alle stier samt øvrige faciliteter kan lægges på Sorø Kommunes GIS kort via hjemmesiden. Her vil der samtidig være mulighed for at linke til evt. foldere, som interesserede så selv kan printe ud, inden man tager ud på en rute. Side 17 af 26

18 BILAG: Stiplanens lovgrundlag - uddybende Uddrag af planloven (Lov om planlægning) (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Kapitel 6: Planers tilvejebringelse og ophævelse 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i 17. Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. 27. Efter udløbet af fristen efter 24, stk. 3, kan regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog 3, stk. 4, og 28, 29, 29 a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til regional udviklingsplan eller kommuneplan skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter 24, stk. 3, eller 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne indbringes for miljøministeren, jf. dog 29 b, stk. 3, 1. pkt. Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være begrundede. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter reglerne i 29 c. 29. Miljøministeren skal fremsætte indsigelse efter 28 over for et forslag til regional udviklingsplan, et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Stk. 2. Miljøministeren skal fremsætte indsigelse efter 28 mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, 5 b, 11 f eller 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 3. En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse efter 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Side 18 af 26

19 29 a. Regionsrådet kan gøre indsigelse efter 28 over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Stk. 2. Regionsrådet skal underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 1. Ophæver regionsrådet en indsigelse, skal miljøministeren ligeledes underrettes. 29 b. En kommunalbestyrelse kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Stk. 2. En kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Stk. 3. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 og 2 kan af parterne indbringes for regionsrådet, der træffer afgørelse. Er kommunerne ikke beliggende i samme region, træffes afgørelsen af miljøministeren. Uddrag af naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse) (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 21. juni 2007) Kapitel 4: Offentlighedens adgang til naturen Skove 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Udyrkede arealer 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de græn- Side 19 af 26

20 ser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig Veje og stier 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Andre bestemmelser 27. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Side 20 af 26

21 Uddrag af vejloven (Lov om offentlige veje) (Lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) Kapitel 10: Offentlige stier 96. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov. Stk. 2. De stier, der er omhandlet i dette kapitel, omfatter alene stier, der ikke udgør en del af offentlige veje. 97. Vejbestyrelsen kan anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Vejbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. 98. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelse over samtlige offentlige stier under deres bestyrelse. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter almindelige retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af stifortegnelserne. 99. Det påhviler vejbestyrelserne at holde de offentlige stier i den stand, som benyttelsen kræver, og afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse Lovens regler om offentlige veje finder med de fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier. Uddrag af privatvejsloven (Lov om private fællesveje) (Lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) Kapitel 1: Definitioner m.v. Offentlige veje 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje. Private fællesveje 2. Ved private fællesveje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, jf. 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Stk. 2. Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen. Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Udlagte private fællesveje 3. Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter 14 og 23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udredningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som vedkommende kommunale myn- Side 21 af 26

22 dighed før lovens ikrafttræden har godkendt til anvendelse som private fællesveje. Almene veje 4. Ved almene veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke administreres af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration. Stk. 2. Lovens regler om private fællesveje finder med de fornødne lempelser anvendelse på almene veje. Private stier 5. Lovens regler om private fællesveje finder med de fornødne lempelser anvendelse på stier, der opfylder betingelserne i 2-4, og som ikke er offentlige i henhold til lov om offentlige veje. Kapitel 8: Forskellig råden over private fællesveje Forandringer, færdselsregulering m.v. 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf. færdselslovens 92, 92 a og 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg og foretage hel eller delvis afspærring af vejen for gennemgående trafik samt foretage andre færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Gennemføres de forandringer og foranstaltninger, der er omtalt i stk. 1, for at forbedre det trafikale miljø på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og legeområder eller stillevejsområder, finder reglerne i om afholdelse af udgifterne og arbejdernes gennemførelse m.v. tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke er truffet anden aftale om projektets finansiering og gennemførelse. Stk. 3. Forandringer og foranstaltninger som nævnt i stk. 1 må ikke iværksættes uden vejmyndighedens og politiets samtykke. Kapitel 10: Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje Grundejerens forpligtelser 57. Det påhviler ejerne af de til en privat fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb. Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes, og kan for at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven del af arbejdet. Stk. 3. Hvis det efter 58 eller 60 pålægges andre end ejerne af de grunde, der grænser til vejen, at deltage i udgifterne ved arbejdet, skal dette altid udføres som et samlet arbejde under vejmyndighedens kontrol. Stk. 4. Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, skal istandsættes og vedligeholdes som et samlet arbejde, således at udgifterne ved arbejderne fordeles mellem samtlige bidragspligtige under et. Det skal fremgå af beslutningen, om de konkrete arbejder på de enkelte veje skal udføres på samme tid eller til forskellig tid. Side 22 af 26

23 Andre brugeres forpligtelser 58. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre brugere af en privat fællesvej end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen. Dette gælder også for benyttelse af midlertidig karakter. Stk. 2. Såfremt vejmyndigheden efter 44 afslår en ansøgning fra ejerne af de tilgrænsende grunde om indførelse eller opretholdelse af forbud mod gennemgående færdsel på en privat fællesvej og denne færdsel i særlig grad medfører slid på vejen, afholder kommunen en dertil svarende del af udgifterne ved vejens vedligeholdelse og istandsættelse. Uddrag af mark- og vejfredsloven (Lov om mark- og vejfred) (Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007) Kapitel 6: Færdsel på fremmed grund 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. Uddrag af bek. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (Lovbekendtgørelse nr af 20. november 2006) Kapitel 2: Skove 3. For offentlighedens færdsel og ophold i skove gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens 23 og reglerne i denne bekendtgørelse. 4. Det er tilladt at anvende kørestole, herunder el-kørestole og 3-hjulede knallerter for handicappede. 5. Det er ikke tilladt at passere stengærder, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven bortset fra gennem lovlige passager. 6. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens 23, stk. 3, at forbyde adgang gælder på dage 1) hvor der holdes selskabsjagt 2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 når der er pürschjagt, og 3) i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde Stk. 2. Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbudet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb. Stk. 3. I de tilfælde, hvor dele af et område lukkes skal det tillige tydeligt angives, hvilke dele af området forbudet omfatter. 7. Organiserede aktiviteter kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30, for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvis deltagerantallet overstiger 50, selv om færdsel og ophold sker i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven. Stk. 2. Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt Side 23 af 26