Gyldne dage i Kiel. Danmarks anden universitetsby i Guldalderen. A f Heinrich Detering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gyldne dage i Kiel. Danmarks anden universitetsby i Guldalderen. A f Heinrich Detering"

Transkript

1 Gyldne dage i Kiel Danmarks anden universitetsby i Guldalderen A f Heinrich Detering»Løgnen er også en videnskab, sagde fanden; han forelæste i Kiel.«B. S. Ingemanns fyndord resumerer en populær opfattelse blandt danske intellektuelle ikke blot i det 19. århundrede. Jo, der fandtes danske digtere, som af den ene eller anden grund kom til Kiel, men de følte sig 1 den grad ilde tilpas, at opholdet snarere kunne sammenlignes med en landsforvisning til Sibirien. Grunden er soleklar: den lå i spændingen mellem de retfærdige og nationalt loyale danskere på den ene side og de afvisende og nedladende holstenere på den anden. Før eller senere ville alle danske forfattere, som befandt sig dernede, derfor flygte tilbage til moderlandets blomstrende guldalderkultur - en kultur, som Kielerne ikke havde nogen anelse om. Sådan hører og læser man det tit. Men denne dom er en fordom. For mig at se har den ikke sit udspring i samtiden, men i eftertidens nationale spændinger, som er blevet projiceret tilbage til 17- og 1800-tallet. Ganske vist har Steen Steensen Blicher leget med stednavnet og, med hentydning til Kielerfreden 1814, erklæret, at»kiel er en Kil«, fordi det var hér, danskerne»lod kile sig Norge fra«. Men først efter 1848 og 1 hvert fald efter 1864 var det hér, fjenden sad. Da var situationen ganske rigtigt blevet en helt Fig. 1. Johann Heinrich Hintze: Kiel ogkieler Förde, ca. 1830, Kunsthalle zu Kiel. 6 6 H E IN R IC H D E T E R IN G

2 Fig. 2. Christian Friedrich Joachim Bünsow: Kiel set fra Sandkrug, ca Stadt- und Schiffartsmuseum, Kiel. anden. Ved slutningen af det nittende århundrede var Kiel virkelig blevet til en frontby; og dens ry har siden overskygget en fortid, som var langt mindre nationalt heroisk, men desto mere produktiv i det kulturelle liv tværs over sproggrænserne. I det følgende vil jeg argumentere for et lidt anderledes syn på historien. Jeg vil fortælle lidt om, hvordan Kiel har virket som et formidlingssted mellem dansk og tysk åndsliv, allermest i perioden mellem slutningen af 1700-tallet og Dermed vil jeg kaste lys over en del af historien, som er blevet glemt eller i hvert fald gemt i lang tid. Det er historien om»golden Days in Kiel«, om deres omskiftelige skæbne og sørgelige afslutning. Jeg har tænkt mig at tage mit udgangspunkt 1 nogle bemærkninger om de vilkår, som de danske digtere forefandt i Kiel, derefter skildre nogle hovedtræk af deres historie og så afslutte med syv teser (hg. 1 og 2). Byens funktion som en drejeskive mellem nord og syd omtaler allerede Holberg, i hvis komedie Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer (1722) titelhelten blandt mange andre historier også fortæller om en rejse fra Haderslev til Kiel og bedyrer:»kiel er en meget god Stad at komme fort for Haandværks-Folk; jeg veed, at mange af mine Kiendinger er kommen did hen med tomme Hænder, men inden nogle Aar have staaet sig, som Ulvs- Klinger; [...] derforuden er der got Kiøb paa Alting.«(II, 4) Samtidig var Kiel i trekanten mellem Sønderjylland, København og Holsten et trafikknudepunkt; en stor del af skibs- og senere jernbaneforbindelserne mellem Kongeriget og Tyskland gik over Kiel. Det kunne guldalderens mest geniale digter fortælle sin egen historie om. Når man læser H. C. Andersens beretninger om en stormfuld sørejse til Kiel i efteråret 1840, så får man et meget levende indtryk af tidens rejsestrabadser. I Kiel overnattede den lidende digter forøvrigt på et hotel, som betegnende nok hed»stadt Kopenhagen«; i forstaden fandtes der også et ved navnet»zum König von Dänemark«. I guldalderen er det først og fremmest universitetet, der virker som centrum for en produktiv kulturel udveksling mellem dansk og tysk kultur.1 Kulturel åbenhed stod på universitetets program, ja kosmopolitisme var egentlig blevet sat 1 højsædet allerede ved universitetets grundlæggelse i oktober man tænke på navne som Adam Olearius og Daniel Georg Morhof. Tanken om en historisk kulturpluralisme skyldtes først og fremmest disse lærde mænd: Olearius beskrivelser af sine forskningsrejser til Rusland og Persien (sammen med bl.a. barokdigteren Paul Fleming) og Morhofs litteraturhistorie2 bidrog til at skabe en forestilling om historisk forskellighed, og den er med rette blevet betegnet som den første litteraturhistorie i ordets moderne betydning. Denne åbenhed ledsages af adelens følsomme kultur i oplysningstiden; det var i denne periode, Klopstock rejste fra herregård til herregård»for at indsamle røgelse«(som en samtidig kritiker spottede) og skrev digte ved Kielerfjorden. Men den lovende begyndelse blev fulgt af nedgang. I løbet af 1700-tallet gik antallet af studenter støt tilbage, og bygningerne forfaldt. Da universi- GYLDNE DAGE I KIEL 67

3 Fig. 3. Emil Hornemann: Portræt a f Jens Baggesen, Litografi. tetets 100-års jubilæum skulle fejres i 1775, fandtes der ingen passende indkvarteringsmuligheder i byen, og man kunne ikke indbyde gæster at deltage i en højtidelighed blandt faldefærdige mure og under dryppende tage - festlighederne blev simpelthen aflyst. Ved guldalderens begyndelse havde universitetet i Kiel, Christiana Albertina, dog genvundet noget af sin oprindelige rang ønsker svenskeren Thomas Thorild at tage»til Kiel hvor hele den tyske lærdom nu søger ly, takket være den danske trykkefrihed«. Samtidig var byen lille, virkelig lille, hvad der, i forbindelse med denne åndelige frihed og åbenhed, godt kunne være en fordel. Efter Johann Gottfried Herders mening studerede man i Kiel i året 1800»auf einer kleinen Unwersität, der vorzüglichsten Lehranstalt, die mir bekannt ist, [...] ohne das Gewirr und den falschen Glanz grofer Universitäten, in einem Kreise, wo Lehrer und Zuhörer einander nåher sind [...]. Jetzt liegt mir Kiel in schönem Lichte [,..].«3 I denne belysning forefandt de danske guldalderdigtere byen, som en intellektuel provins i dobbelt betydning: en intellektuel provins, men samtidig en intellektuel provins. I juli 1782 ankom den meget elskovssyge unge Knud Lyne Rabbek ( ) til denne provinsby. Han befandt sig på en dannelsesrejse sammen med Dyveke s ligeså ulykkeligt forelskede digter, Ole Johan Samsøe ( ). Opholdet viste sig at være mere trøsterigt end ventet, og Rahbek og Samsøe blev dér i en længere periode, blandt andet for at høre filosoffen J. N. Tetens forelæsninger, men også for at nyde»kiels skønne omgivelser, som senere blev mig så ubeskrivelig kære«, som Rahbek skriver i sine erindringer.4 I denne tid lærte Rahbek også en ung komponist ved navnet Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen at kende - ham, som senere, med operaen Holger Danske efter Baggesens libretto, mod sin vilje gav anledning til den berygtede»holger-fejde«, et af de første alvorlige jordskælv i det tysk-danske samliv i København. I Kiel var jorden rolig, og sådan blev det ved med at være i mange år. Niogtyve år efter dette første ophold, midt 1 guldalderens blomstringstid, fik Rahbek det filosofiske fakultets æresdoktorat - sammen med en digter, som umiddelbart derefter blev universitetets første professor i dansk sprog og litteratur. Også Jens Baggesen ( ) (fig. 3) var på forhånd kendt med byen. Hans første besøg i Kiel havde fundet sted i sommeren 1787; og han tilbragte igen nogen tid i byen på den rejse, som senere skulle blive til Labyrinthen.»Jeg er nu allerede«, skriver han i denne bog,»paa femte Dag i dette Paradiis, i hvis Midte jeg forestiller mig Kiel med sit Universitet som Kundskabens Træe paa Got og Ondt.«Så var han igen kommet i efteråret 1795 (kort tid efter hans møde med Goethe i Weimar); og denne gang blev han boende i Kiel i et år, sammen med sin første hustru, den schweiziske digter og naturforsker Albrecht von Hallers datterdatter, Sophie.»Ja!«udråbte han under dette første ophold i Kiel,»Kiel rühmt sich eines so grofen Civismus, einer so grofen Humanität, daf es getrost jede andere Stadt, sowohl im dänischen als im deutschen Reiche, auffordern kann, verhältnismäfig, mehr gemeinnützige Anstalten vorzuweisen.«5 På denne tid havde en anden guldalderforfatter lige begyndt sin omtumlede virksomhed på universitetet: den toogtyveårige Henrik Steffens (fig. 4). Nordmanden og Københavneren, hvis familie oprindeligt stammede fra Holsten, var lige kom- 68 HEINRICH DETERING

4 stand til at holde forelæsninger på egen hånd. Steffens skulle blot aflægge en slags eksamensprøve, og i sommersemestret mens han samtidig fortsatte sine egne botaniske og fysiologiske studier - begyndte han med en stor naturhistorisk forelæsningsrække. Til trods for at den unge docent jo næsten var ukendt i Kiel, blev hans navn i løbet af få uger et trækplaster. Der kom mere end tres nysgerrige, som ville høre ham - et stort tal, når man tænker på, at der kun fandtes lidt over tohundrede studenter på hele universitetet. Det er ikke overraskende, at Rendsborgårets depressive sindstilstand snart veg for en opstemthed, som voksede endnu mere ved mødet med den idealistiske filosofi, som han lærte at kende i Kiel - først Kant og Fichte, så den romantiske Spinozisme og endelig Schelling, hvis bøger han snart oplevede som en åbenbaring, og som han allerede 1 Kieltiden skrev sine første breve til. Det var i Kiel, at den unge Steffens for første gang kom i kontakt Fig. 4. C. A. Lorentzen: Portræt a f Henrik Steffens, Frederiksborgmuseet, Hillerød. met til Kiel fra Rendsborg, hvor hans far gjorde tjeneste som militærlæge ved den danske garnison. På universitetet ville han beskæftige sig nærmere med nogle naturvidenskabelige emner, som han havde lært at kende som student og medlem af Selskabet for det naturhistoriske Studiums Fremme i København (og drøftet som bl. a. oversætter af et tysk botanisk værk til dansk). Hans københavnske lærer, Martin Vahl, havde, efter aftale med Rahbek og andre, anbefalet Steffens til kollegerne i Kiel, specielt til professor Johann Christian Fabricius (en elev af Linné som Vahl selv). Og her kom han indenfor meget kort tid i en ganske ualmindelig akademisk position. Han var samtidig student og docent;»es trat«, skriver han i sin erindringsbog Was ich erlebte,»die Anomalie ein, dafi ich Privatdocent wurde, ohne promovirt zu haben; doch m ufte ich mich verpflichten später zu promoviren.«6 Grunden til denne særstilling var enkel: Fabricius, som straks havde ansat den københavnske student som assistent, opholdt sig sjældent i Kiel; han var for det meste undervejs i Europa, og med den opblomstrende tyske romantiks yndlingsemne: den spekulative naturfilosofi, som havde sat sig som mål at finde og fortolke de hemmelige budskaber i de underjordiske kapitler af >Naturens bog«et år efter den første forelæsning var Steffens færdig med den doktorafhandling, han havde lovet ved sin første ansættelse, en naturfilosofisk bog netop om mineralogi; med denne sin første bog overhovedet blev han promoveret den 8. april A f dette romantiske natursyn, som grundlagdes i Kiel, udsprang de berømte forelæsninger på Ehlers Kollegium, som han holdt fem år senere, og som førte til samtalen med en ung digter, som så satte sig ned og skrev Guldhornene. Man kan knapt forestille sig, i hvilken retning litteraturhistorien ville have udviklet sig, hvis Oehlenschlägers læremester ikke havde gennemgået den romantiske udvikling i kulturernes grænseby. Steffens virkede endnu som professor i Kiel op til foråret 1798; så fik han tildelt det kongelige stipendium for sin dannelsesrejse gennem Tyskland og til den romantiske bevægelses første højborg, Jena; derefter forsvinder han så småt ud af den danske litteratur. Ham var altså Baggesen - for nu at vende tilbage til ham - kommet i kontakt med under sit Kielophold i I de følgende år vendte Baggesen flere gange tilbage til byen. Et år efter var det hér, hans kone Sophie døde efter en længere sygdom, GYLDNE DAGE I KIEL 69

5 på rejsen til Bern; hun blev begravet på St. Jørgens kirkegård. I sommeren 1806 kom Baggesen igen og bad på slottet i Kiel kronprinseparret (den senere Frederik VI og prinsesse Marie Sofie Christine) om at give ham en ansættelse ved universitetet, som han dog alligevel ikke fik. Men til gengæld blev han i disse sommeruger ven med en anden københavnsk litterat i Kiel, og det var Schack (von) Staffeldt ( ). Den fem år yngre Schack Staffeldt var kommet til Kiel af den samme grund som Baggesen: også han søgte en audiens hos prinseparret. Som næsten altid var han i gæld til Gud og hvermand og ønskede af al magt at få en stilling og en indkomst, som kunne skaffe ham bedre økonomiske vilkår. Samtidig var han dybt skuffet over sit ufortjente digteriske uheld. Hans Digte fra 1804, som for det meste var skrevet fjernt fra Danmark i Göttingen, havde været noget nær et fejlslag, fordi den geniale unge Oehlenschläger var kommet den bortrejste student i forkøbet og havde publiceret sine Digte 1803 et år før. Da Staffeldt nu kom med sine egne, var romantikkens gennembrud allerede en kendsgerning, og digtene syntes ikke at bringe meget nyt. Det nyttede ikke, at den største del var skrevet tidligere end Oehlenschlägers, heller ikke at forfatteren ved en diskret forfalskning prøvede at tilbagedatere publikationen til Da Baggesen mødte ham, var Staffeldt en deprimeret mand. Til gengæld tilsmilede heldet ham som den første af de to: Kronprinsen bevilgede ham en stilling 1 Pløn, hvorfra han to år efter vendte tilbage til Kiel for at blive»opvartende Kammerjunker«for Dronningen på slottet. Ved siden af denne ikke særlig krævende opgave fandt han her ro til at fuldende og udgive sin anden og mest formfuldendte digtsamling - det sidste værk af betydning i hans smalle, men betydningsfulde forfatterskab. Den stærkeste inspiration kom fra en hofdame, han havde forelsket sig i; hun hed Frederica von der Maase og var - ifølge hans biograf Hakon Stangerup - hans eneste virkelige muse. Nye Digte udkom i Kiel 1808 (fig. 5). Schack Staffeldt var ikke den eneste danske forfatter, som på dette tidspunkt var ansat på slottet i Kiel. Her virkede også Frederik Høegh Guldberg som lærer for kronprinsessen. Han var - såvidt vi ved - den første danske litterat, som også holdt danske forelæsninger på universitetet. Den 28. januar 1806 Fig. 5. Titelblad til udgaven af Schack Staffeldts Nye Digte, Kiel og 1807 holdt han taler i anledning af kronprinsens fødselsdag; og i 1809 vakte en mere politisk tale om Patrioten - som blev holdt ved samme lejlighed - et voldsomt oprør i andedammen. (Også disse taler holdtes på dansk og blev bagefter trykt i tyske oversættelser.) En tysk professor i græsk filologi og retorik skrev et polemisk modskrift under titlen Der Erzpatriot (ærkepatrioten); det hele virker næsten som et forspil til eftertidens store nationale modsætninger. Men foreløbig nøjedes man altså med de mere akademiske fægtninger. I samme år udgav Høegh Guldberg i Kiel en tosproget Dänisches Lesebuch fü r Schleswigbolsteiner, i hvis tyske fortale patrioten skriver:»wir wollen insgesammt, Norweger, Schleswigholsteiner, Jüten, Sjelländer, insgesammt wollen wir warme, glühend warme Dänen sein!«til dette formål anbefaler 70 HEINRICH DETERING

6 han, at alle borgere ved siden af deres respektive modersmål også skal lære dansk - og præsenterer så sit udvalg af danske tekster med et fyldigt glossar. Med alt dette blev Høegh Guldberg en vigtig forkæmper for oprettelsen af et dansk professorat ved universitetet. Grundlæggelsen skete i netop det år, han selv måtte forlade Kiel igen. For Kiels universitet var det en skelsættende begivenhed. I 1810 besluttede Kong Frederik VI, næsten samtidig med sprogreskriptet, at der skulle etableres et lektorat ved universitetet i Kiel, hvis formål skulle være at fremme dansk sprog og litteratur i helstatens sydlige egne. Jens Baggesen, den måske eneste virkeligt fuldkommen tosprogede dansk-tyske digter, syntes at være en velegnet kandidat til stillingen. Så vendte Baggesen altså omsider tilbage til Kiel; han fik en lektorstilling med titel af professor. Den 19. januar 1811 blev han officielt indført i sit nye embede.»vores allernaadigste Hensigt«, havde Kongen skrevet til Baggesen to uger før,»er, at ansætte Dig som Professor i det danske Sprog og den danske Literatur [sicj ved Vort Universitet i Kiel. Da Vi ansee Sproget som et af de naturligste og sikkreste Midler til at grundfæste og vedligeholde National- Eenheden, saa vil Du deraf skjønne, hvormegen Værd Vi lægge på den Post, Vi saaledes agter allernaadigst at betroe Dig.«Jo, det forstod han godt. Og Baggesen var taknemmelig, både for æren og for den faste ansættelse han så mange år havde stræbt efter. Universitetet i Kiel måtte forresten omgående udnævne ham til æresdoktor - det var jo simpelthen umuligt, at en forfatter uden nogensomhelst akademisk grad fik et professorat. Og så kom det altså, efter den nødvendige kongelige resolution fra august 1811, til den dobbelte ærespromotion af Rahbek og Baggesen, som jeg allerede har nævnt. Tager man disse omstændigheder i betragtning, så kan det ikke undre, at Baggesen var begejstret for byen. Med Baggesens forelæsninger gik det alligevel kun så som så. Begyndelsen blev til noget af en sensation. Et øjenvidne (fysikprofessoren Christoph Heinrich Pfaff) erindrer sig, at der herskede en forventningsfuld spænding i byen, og at det talstærke publikum i begyndelsen bestod af så mange professorer, studenter og nysgerrige fra byen, at auditoriet ikke havde plads nok til dem alle, således at mange var nødt til at stå udenfor de åbne døre på forpladsen. Den sværmeriske digter gjorde stort indtryk, idet han, i et helt frit og måske endda fuldstændig improviseret foredrag, talte om sprogenes forskellighed og spekulativ sprogfilosofi og så endte med at lovprise de nordiske sprog. Alt dette foregik på tysk, men med en entusiastisk vilje til at lære Kielerne dansk. Problemet var, at Baggesen blev ved med at være»improvisator«, og at han efter nogle uger havde skruet sig så langt op i sin begejstring, at han en dag bogstavelig besvimede aflutter entusiasme og måtte bæres ud af salen. Og dét var nu altså lidt for meget for plattyskerne. Baggesen betragtedes fremover som en vistnok charmerende, men dog lidt underlig skikkelse. Selv var han skuffet over, at den sproglige vækkelse udeblev, til trods for hans umage og hans charisma; så ville han hellere hjem til København igen. Nu gik han over til at betegne Kiel som en»halvrussisk«by med»det raae, vilde, grove Plattydsk, jeg dumdøves af«(februar 1812). Universitetsbyen, skrev han nu til kongen, havde først og fremmest behov for»danske skoler, danske lektorer og danske læsebøger«, men til at begynde med ikke for noget dansk professorat. Dertil kom, at lønnen forekom ham altfor lav. En samtidig censuraffære i København omkring det af Baggesen udgivne ugeblad Søndagen gjorde ondt værre; og den i. juni 1814 tog den nu 50 år gamle Baggesen, efter kongelig bevilling, sin officielle afsked med universitetet. Hans første efterfølger blev en ellers ukendt præst med navnet Henning Christopher Gøtzsche, hvis eneste litterære bedrift 1 Kiel var udgivelsen af en Dänisches Lesebucb fü r den Bauernstand. Kapitlet om Baggesen og Kiel er dog endnu ikke afsluttet. Da den altid omflakkende digter døde på rejsen fra Schweiz tilbage til København, den 3. oktober 1826, blev også han begravet i Kiel; hans sønner bisatte ham ved siden af Sophie på St. Jørgens kirkegård. (Den lå bag den nuværende hovedbanegård; ved banegårdens udvidelse blev gravene flyttet til Eichhof-kirkegården, som en af byens få»æresgrave«, og der hviler de begge to endnu.) Kun få uger senere og på kun få kilometers afstand fra Kiel døde også Baggesens digterven Schack Staffeldt i Slesvig, efter flere ulykkelige og i poetisk henseende næsten uproduktive år som embedsmand. Og dermed slutter det første kapitel af Kiels litterære guldalder-histoi. GYLDNE DAGE I KIEL 71

7 Fig. 6. Ukendt: Johan Ludvig Heiberg Teatermuseet, København. Da Johan Ludvig Heiberg (fig. 6) i 1822 kom til Kiel sammen med sin mor, fru Gyllembourg, kunne ingen forudse, at denne ærgerrige unge mand om få år ville blive den toneangivende mand i hovedstadens kulturliv, som dramatiker og teaterdirektør, som æstetisk teoretiker og som en kritiker, hvis dom kunne opløfte og knuse - og som en urokkelig forkynder af den Hegelske æstetik. Det var langt fra det usle danske lektorat i Kiel til denne indflydelsesrige stilling i hovedstaden, hvor Heiberg blev både forkælet og forkætret. Og dog var det hér, vejen begyndte. Ganske vist var Kiel kun det første trin på stigen - men det var hér, han opdagede den.»i Kiel«, skriver Heiberg 1 sine Autobiographiske Fragmenter,»følte jeg mig i alle Henseender utilfreds ved min Stilling.«Senere lovede han, som bekendt, endda, at han aldrig mere ville sætte sine ben i denne forbandede by. Med sætninger som disse er han for eftertiden blevet til en slags kronvidne for den opfattelse, at ingen dansker kan overleve i holstenernes plattyske straffekoloni. Lad os se om der virkelig er noget om snakken. Heiberg boede sammen med sin mor først lige ved siden af slottet, senere i Holstenstrasse (dér, hvor danskerne i dag går og handler). I begyndelsen lovede det godt for fremtiden - Heibergs første indtryk af byen og af dets pæne borgerskab ligger ikke så fjernt fra Baggesens begyndelse i Kiel. Med»Velvillie«, skriver Heiberg i september 1822 til Kamma Rahbek,»er jeg vel i det hele bleven modtaget af de herværende Professorer«. Vistnok lider hans»moders Helbred [...] endnu noget af de mange søvnløse Nætter og andre Besværligheder. Dog haaber jeg, at vi snart kan see tilbage paa vore Gjenvordigheder, som paa forvundne Lidelser. Den skjønne Natur, hvori vi befinde os, bidrager ikke lidet dertil.«næsten ordret den samme dom over omegnen fælder fru Gyllembourg overfor P. A. Heiberg i Paris:»Din Søn og jeg [...] trykkes meget af Næringssorger, som min bestandige Sygelighed desværre forøger.«men -»Min Trøst i min Ensomhed er den skjønne Natur vi her have«. Heiberg selv tilføjer, at også»selskabet har vist sine store Behageligheder«. Han nævner bl. a. filosoffen Berger, som vi vil møde igen om lidt, og den højt respekterede lærde filantrop August Christian Heinrich Niemanns familie, som»hører ogsaa, efter min Mening, til de behageligste«. Med heibergsk sarkasme nævner han i forbigående også Schack Staffeldt -»Kammerherren, Digteren, Amtmanden (jeg sætter disse tre Titler i den Orden, som jeg troer, at han bedst opfylder deres Bestemmelser)«. Situationen forandrer sig dog snart. Men det har intet med nationale eller sproglige problemer at gøre. For det første klager Heibergs breve om»min Moders vedvarende Upasselighed eller med det rette Navn: Sygdom«. For det andet er han i tiltagende omfang utilfreds med den sociale og økonomiske position, regeringen i København bevilger ham. Forgæves søger han en stilling som bibliotekar ved universitetet. I marts 1824 vil han, i et brev til forgængeren Baggesen,»fortælle Dem eet og andet om min Moders og mit Ophold i en By, ved hvis Navn De selv - og det vil sige noget - har tilladt et lyrisk Udbrud«; brevet skal»betragtes som et foreløbigt Testimonium paa at Undertegnede endnu er i live, og bosat i den omtalte [...] By, hvorom jeg forresten [...] ikke kan dele Deres Mening«. I marts 1825 er han nået til nulpunktet under sit ophold i byen. Fru Gyllembourg klager overfor P. A. Heiberg over, at sønnens»kaar [...] virkelig er meget slette«. Han ser sig ydmyget i sin akademiske stilling, og melankolien fører til fysisk sygdom:»han har havt Hoste i et heelt Aar, der bestandig 72 HEINRICH DETERING

8 blev værre, og nu fik han Blodspytning og andre slige Tilfælde af Blodets Stigen til Hovedet.«Allerede året før har den omsorgsfulde mor delt hans kritik af den danske kulturpolitik:»de ledige Poster her staae endnu ubesatte, men skjøndt Ludvig har Biblioteks-Commissionens Ønske og Anbefaling for sig, saa er det visseste vel dog at den Post han søger, saavelsom de andre, ville blive besatte med Tydskere som Cancelliet kalder ind fra alle Verdens Dele, Gud veed efter hvad Regel.«Oveni- købet er studenterne for fattige til at kunne betale for de private forelæsninger, som vor professor extraordinarius er henvist til af finansielle grunde og for at kunne dyrke sine forskningsinteresser:»ludvig har et stort Tilløb paa sine offentlige Forelæsninger, men de private, som betales, kom slet ikke istand«. o Aret 1825 er det mest deprimerende i Heibergs Kielophold. Studenternes interesse er der ganske vist endnu intet i vejen med -»At faae Studenterne til at lære Dansk og høre Forelæsninger over nordisk Literatur - og dette er jo min Bestemmelse - vilde jo være mig det letteste af Verden [...]«. Men hans karriere er gået i stå. I et veritabelt udbrud klager han i et brev til H. C. Ørsted:»Længere kan jeg rigtig nok ikke holde det Liv ud, jeg her fører, og maa nu af alle Kræfter være betænkt paa, enten at faae min Stilling forandret, hvad man saa længe har lovet mig, eller ogsaa reent at forlade Kiel. Dersom nogen vidste, hvad det vil sige at være Lector i Kiel, og ovenikjøbet Lector i det danske Sprog, saa vilde han ikke finde det urimeligt, at jeg finder mig misfornøiet over at have tilbragt, til Skade for mig selv, og til ingen Nytte for Andre, tre af mine bedste Aar, som jeg i en anden Virkekreds kunde have anvendt ganske anderledes. Om det Upolitiske i at gjore den danske Literatur til et Lectorat ved dette Universitet, hvor man taler om at ville hæve den, medens man tvertimod degraderer den, har jeg tidt nok yttret mig, men jeg har stedse præket for døve Øren. Holsteen synes at være vor Regjering en terra incognita, og jeg maatte tage meget feil, om den ikke kjendte Grønland bedre end Kieler Universitet«. Klagesangen gælder, som man ser, egentlig ikke universitetet i Kiel, men kancelliet i København. Alt ondt berører dog slet ikke den ligefrem omvæltende åndelige erfaring, han selv omtaler i samme brev:»hegel [... er] eet af de største Genier [...]; thi Alt findes i hans System, og ikke det mindste mangler.«denne sætning henviser direkte til et møde, som siden skulle vise sig som et af de mest afgørende i hele Heibergs filosofiske og æstetiske udvikling. Gennem en anden dansk-tysk grænsegangers formidling havde Heiberg, ifølge sine Autobiographiske Fragmenter, hørt»hegel omtale, men paa en Maade, som maatte afskrække mig fra at gjore Bekjendtskab med hans Skrifter. Kun Etatsraad Berger, Professoren i Philosophie, omtalte ham som en udmærket Aand, der havde bragt Philosophien til et høiere Standpunkt, men hvis Skrifter, der hørte stor Anstrengelse og en meget alvorlig Villie til at forstaae. Dette Sidste indskærpede han mig isærdeleshed (i et Brev, som jeg endnu besidder), dengang han paa min Begjæring laante mig Hegels Encyclopædie.«Den her omtalte kollega er Johann Erich von Berger ( ). Han var født i Faaborg som søn af en tyskfødt officer fra København, hvor også sønnen blev uddannet i de første år. Som student i Jena kom Berger i første kontakt med Tysklands unge romantiske filosofi. Og da han så i Kiel lærte den unge Steffens at kende, sluttede de to åndsbrødre et venskab, som varede gennem hele livet. Berger fik først et naturvidenskabeligt og siden et filosofisk professorat; og da Heiberg mødte ham, havde han ry for at være den mest indflydelsesrige filosof på Kiels universitet. Hans hovedværk Allgemeine Grundzüge zur Wissenschaft, som han havde begyndt at udgive i 1817, indførte Hegels filosofiske system i det holstenske grænseland. Det falder i øjnene, at Heiberg har gemt Bergers brev om Hegel på en måde, som andre folk gemmer deres kærlighedsbreve. Heiberg første introduktion til mesterens labyrintiske tankegange skildres nøjagtigt som en religiøs vækkelse - en overvældende oplevelse af lys og klarhed, en pludselig og emfatisk omvendelse til den rette tro, til erkendelse og befrielse. Scenen udspiller sig undervejs, i Hamborg, og hele omvendelsen foregår betegnende nok, mens Petrikirkens klokker spiller fromme salmer, som høres gennem vinduet. Nøjagtig på samme måde havde den unge Oehlenschläger det med Henrik Steffens, inden han satte sig ned for med Guldhornene at skrive den danske romantiks manifest, og ligeså gik det senere med J. P. Jacobsen og Georg Brandes. Og her altså med Hegel og Heiberg - dog foreløbigt kun ved læsepulten. GYLDNE DAGE I KIEL 73

9 Men kun foreløbigt. Efter omvendelsen søger disciplen straks at komme i forbindelse med profeten selv. Fra Kiel rejser han i sommer 1824 til Berlin for at møde den nye lynildsmand. Den 25. februar 1825, kort tid inden klagebrevet til Ørsted, forsikrer han i et udførligt brev fra Kiel den»hochgeehrtester Herr Professor«, at han lige har afsluttet en kort afhandling om forholdet mellem frihed og nødvendighed som bidrag til en aktuel debat i hovedstaden: en afhandling, hvori han (jeg citerer fra brevet til Hegel)»die Philosophen meines Vaterlandes darauf aufmerksam machte, dass sie sich, wie Müllerpferde, in einem Cirkel bewegten ohne durch lhre Anstrengung weiter zu kommen; indem ich sie aus lhrem engen Kreise ins Gebiet der Wahrheit hinauszutreiben suchte, welches, meiner innigsten Ueberzeugung zufolge, nur in der von Ihnen eröffneten Sphäre der Begriffsphilosophie zu suchen und zu finden ist, - eine Lehre, die sich nach Dänemark hin noch nicht verbreitet zu haben scheint.«det behøver ikke at uddybes hér, hvilken betydning denne selvbevidste holdning siden kom til at få for den danske kulturhistorie. (Forresten tilføjer Heiberg også i brevet til Hegel de sædvanlige klager om sin dårlige stilling og lægger næsten ikke skjul på sit håb på en stilling i Preussen.)»Ich tröste mich aber«, tilføjede han,»bey dem Gedanken, dass die Welt gross ist, und dass meine künftigen literarischen Bestrebungen vielleicht anderwärts die Anerkennung verdienen werden, die ihnen hier unmöglich zu Theil werden kann.«denne fremtidsvision skulle tiden give ham ret i. Alligevel fremtræder den Kielske Heiberg nu ikke bare som den modtagende, men også som den givende part i en kulturel dialog som kom i stand under (og imod) de uheldige omstændigheder, against all odds. Allerede i den første tid, i september 1822, noterer han:»mit Otium har jeg anvendt til at udarbeide en dansk Grammatik paa Tydsk«; den skal danne grundlaget for hans offentlige forelæsninger. I et brev til Kamma Rahbek bemærker Heiberg endda, at han»lever [...] ene og alene for Grammatiken«. Men det er dog meget karakteristisk, at Heiberg allerede hér ikke nøjes med et didaktisk sigte:»denne Gjenstand haaber jeg vil have almindelig Interesse ogsaa for dem, der mindre bekymre sig om det danske Sprog. Faaer jeg altsaa ikke Tilhørere i Vinter, og kommer følgelig mit Collegium ikke istand, da er Skylden i det mindste ikke min eller mit Æmnes, men maa tilskrives den Slendrian, ifølge hvilken Studenterne sædvanlig ikke bekymre sig om at lære Dansk.«Med andre ord: Det er de kielske studenters sløvhed, som vi kan takke for Heibergs tysksprogede studier i sprogvidenskab! Det blev ikke ved den danske grammatik, hvis bogudgave udkom 1823 og er tilegnet H. C. Ørsted. Heibergs tyske forfatterskab skrider hurtigt frem.»jeg har«, lader han Ørsted vide,»udarbeidet en nordisk Mytbologie paa Tydsk, hvori jeg har oversat en heel Deel af Oehlenschlägers Nordens Guder og andre nordiske Digte.«Bogen blev trykt i 1825 og er Heibergs første og mest omfattende litterære beskæftigelse med Nordens mytologiske traditioner - et arbejde, som andre danske forfattere i Kiel, Hauch og Flor, senere skulle genoptage på deres måde. Formålet er ikke kun at formidle mellem nordisk og tysk kultur, men ligefrem at gøre kielerne bekendt med deres egne traditioner. Udtrykkeligt forudsætter forfatteren lige fra de første sider,»dass die nordische Mythologie für uns, die wir Bewohner des Nordens sind, rücksichtlich der Localität ein höheres Interesse haben müsse, als irgend eine andere. Selbst derjemge, der sie noch nicht kennt, hat Grund zu vermuthen, dass die Ideen, welche sie darstellt, ein für uns anschaulicheres Gewand angenommen haben, als es in den Mythologien, die uns fremd sind, der Fall sein kann.«i overensstemmelse med dette formål afslutter han bogen efter 370 sider med et citat fra Edda:»Das Glück erscheint dir wieder, / Gedenkst du nur der Mutter Zauberlieder.«Eddaens tryllesange til nordboerne: Igen indbefatter Heiberg læserne i et fælles kulturområde med Kiel som Nordens sydligste by. Da Heiberg efter fire i tiltagende grad ulykkelige år forlod Kiel, kunne han trods alt se tilbage på et broget forfatterskab:»min nordische Mythologie nach der Edda und Oehlenschläger, mine Grundlinien zum Systeme der Aesthetik [som dog aldrig blev trykt], min Philosophie der Sprache, min Theorie des Zufalls og et Bind dramatiske Digtninger komme for Lyset.«Udover alt dette oversætter han også skuespillet Nina til tysk (»og tildeels [har han] forandret noget, som mig synes, til dens Fordeel«, som fru Gyllembourg noterer), begynder et tysksproget drama under titlen Fortunatus und Fatalis og skriver afhandlingen Om den menneskelige Frihed, som begynder med en henvisning til»hegels Retsphiloso- 74 HEINRICH DETERING

10 phie (der just med Hensyn paa Villiens Frihed er af særdeles Vigtighed)«. Disse præstationer er han med rette stolt af, men sukkende tilføjer han dog:»langt kjærere var det mig at udgive det meste af dette i mit Modersmaal [...]; men hvad hjelper det mig til at skrive paa Dansk?«Spørgsmålet var selvfølgelig kun retorisk. Og dog må det i dag, set i litteraturhistoriens bakspejl, besvares positivt. Det vigtigste Heiberg i Kiel skrev på dansk, var intet mindre end hans og dermed også den danske litteraturhistories første møde med den Hegelske filosofi. Og hvad dét har»hjulpet«det københavnske åndsliv, ligger klart nok for dagen. Omvendt omfattede hans tyske værker dansk sproglære, mytologi og litteratur. Ydmygelse, sygdom og depression var prisen, som han betalte for et fremragende kulturelt formidlingsarbejde tværs over de kulturelle grænser, i begge retninger. Prisen var høj, og efter flere års nederlag var flugten hjem en naturlig konsekvens. Men anstrengelsen betalte sig - og Holbergs >spådom< om Kiels betydning som (nordisk-tysk) marked er på en noget uventet måde gået i opfyldelse. Heibergs efterfølger i Kiel blev Christian Flor, som sidst havde virket som sognepræst i Tølløse og Aagerup. Flor havde selv søgt denne stilling efter at have hørt rygterne om Heibergs afsked, og i denne anledning havde han afsluttet en ufuldendt doktorafhandling om latinsk grammatik. I en selvbiografisk beretning skriver han:»jeg [...] indsendte den til Kiels Universitet, hvis philosophiske Facultet afgav en særdeles gunstig Dom over dens Indhold og erklærede den fuldkommen værdig til at forskaffe mig den philosophiske Doctorgrad«. Hans ansøgning om at blive promoveret blev, på Det Tyske Kancellis opfordring, bakket op af biskop Münter (Friederike Bruns bror), som i et brev forsikrer,»at han [Flor] både som Videnskabsog som Embedsmand har mm fuldkomne Agtelse, og at der fra hans moralske Charakters og Vandels Side ikke kan være det ringeste til Hinder«. Med afhandlingen og dette vidnesbyrd blev Flor så promoveret og, som han selv skriver i den nævnte selvbiografiske beretning,»ansat som Lector i dansk og de andre nordiske Sprog og Litteraturer [...] med Titel af Professor, og med det, rigtignok kun mundtlige, Løfte [...] at jeg efter et Aars Forløb skulde blive virkelig Professor. Dette Løfte opfyldtes dog aldrig«/ Til trods for tolv års ihærdig kamp for et ordinært professorat måtte også Flor tage til takke med den samme stilling som hans forgænger, og hans historie i Kiel bliver en nøjagtig gentagelse af, hvad Heiberg måtte døje. Men de uopfyldte løfter var dog ikke den eneste grund til, at Flor forlod posten i Langt vigtigere var tidens politiske forandringer, som Flor meget aktivt deltog i, allerede i Kiel. Flors undervisning var, til at begynde med, ikke uden resultater, skønt deltagelsen ikke var overvældende. Ligesom Heiberg, men langt mere pragmatisk orienteret end denne, udsendte Flor en dansk sproglære på tysk. Og i stedet for de hidtil foretrukne mytologiske emner udgav han i 1835 en dansk læsebog, som spænder meget vidt - fra oldtidens runeindskrifter til den nyere litteratur og, hvad der viste sig som endnu mere betydningsfuldt, fra den danske og norske til inddragelsen af svensk digtning. Dermed repræsenterede dette bind det første fællesnordiske syn på litteraturhistorien - et perspektivskifte, hvis berettigelse den umiddelbare succes kun kunne bekræfte Flor i. Men hans Danske Læsebog til Brug i de lærde Skoler forblev faktisk i brug i de danske skoler indtil begyndelsen af 90erne; i 1886 udkom den i 9. oplag. Samtidig overtog Flor på eget initiativ også den danske gymnasieundervisning i byen Kiel; både som universitets- og som skolelærer må han have haft en stor udstråling. Men universitetsledelsen blev alligevel mere og mere utilfreds med ham. Og det havde intet med hans faglige kvalifikationer at gøre, men var begrundet i politiske uoverensstemmelser. I et»promemoria«fra december 1841 beklager det akademiske konsistorium, at»der dänische Lektor«er»ein Mann [...], der sich als den Repräsentanten dänischer Nationalität betrachten [wolle]«und»die dänische Sprache und Literatur als Mittel [verstehe], dänische Nationalität nach den Herzogtümern zu verpflanzen«- mens Flor selv på den anden side beklager, at hans sønderjyske tilhørere begynder at lægge større og større afstand mellem sig selv og Kiel. Det er bemærkelsesværdigt, at konsistoriet 1 sin udtalelse to gange vurderer denne politiske holdning som en manglende»sittliche Eigenschaft«og»moralische Qualität«. Den dansksindede patriot - i universitetsledelsens øjne var han en moralsk misdæder. Jo mere den nationale spænding voksede, jo GYLDNE DAGE I KIEL 75

11 mere problematisk blev Flors situation. Allerede i hans læsebogs 3. oplag var den nordiske synsvinkel blevet reduceret til en dansk-norsk-islandsk. Den nye version udkom i 1844 hos Reitzel i København og Universitetsboghandleren i Kiel med den forandrede titel Haandbog i den Danske Litteratur. Skønt Flor i fortalen påstår, at bearbejdelsen følger»de samme Grundsætninger som min Danske Læsebog«, må han dog indskrænkende tilføje, at»mangel paa Plads«har tvunget ham»til at Anhanget med Prøver af den Svenske Litteratur er udeladt«. Den nationale vending kommer også til udtryk i formuleringen om, at også danskerne nu skulle»bevare og uddanne deres Nationalitet«, og at disciplene først og fremmest skulle gøres»fortrolige med Nationens aandelige Liv, forsaavidt det aabenbarer sig i Sproget og Litteraturen.«Da denne nyudgave blev publiceret i Kiel, var Flor, som bekendt, allerede blevet til en af de vigtigste talsmænd for danskheden i Sønderjylland. Han dannede front sammen med sin kieler kollega, juristen Christian Paulsen, med Nis og Hiort Lorenzen og selvfølgelig med Grundtvig. Flors rolle i den sønderjyske emancipationsbevægelse kan næsten ikke overvurderes. Medens han endnu virkede som professor i Kiel, blev han en af mændene bag udgivelsen af ugebladet Dannevirke i 1838; han skrev eller inspirerede nogle af de skelsættende politiske taler, som blandt andre Hjort Lorenzen og Laurids Skau holdt i stænderforsamlingene og på Skamlingsbanken. Da Flor pga. af dette engagement og ifølge de tiltagende nationale spændinger i Kiel opgav professoratet, blev han umiddelbart efter leder af Rødding Højskole. naturvidenskaberne ved akademiet i Sorø. Med den 56-årige forfatters ankomst til Kiel, et år efter Flors bortgang, oplevede det holstenske universitet så at sige helstatskulturens sidste efterdønninger. Hauch, som i digterfejden 1813/14 mellem Oehlenschlæger og Baggesen havde været blandt den sidstes modstandere, var på en måde en meget værdig efterfølger i det embede, som denne havde indviet. Den alvorlige og lidt indelukkede, til tider tungsindige mand som siden sin fodamputation i 1825 havde en tilbøjelighed til melankolske stemninger, havde lagt sin virksomhed som romanforfatter bag sig og var med Lyriske Digte (1842) lige gået over til et mere lyrisk forfatterskab, da han blev professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel. Takket være en kongelig resolution fra november 1845 var han den første, som blev ansat som ordinær professor. Men nu, da Heibergs og Flors langvarige ønske omsider gik i opfyldelse, var det næsten for sent. Ganske vist var også hans start som docent meget heldig. I begyndelsen kom der til hans forelæsninger - på et universitet med i alt lidt over 200 studerende - immervæk 250 tilhørere, dvs. igen både studenter og mange nysgerrige fra byen. Og antallet forblev omkring de 100 (i et brev tilføjer Hauch Med Flors afgang begynder det (foreløbigt) sidste kapitel i Kiels danske litteraturhistorie.»eftersom den danske Lectoratpost i Kiel nu, da Deres Majestæt allernaadigst har meddelt Prof. Flor sin Afsked, er bleven ledig, saa tager jeg mig hermed den Frihed allerunderdanigst at ansøge derom.«carsten Hauch skrev dette til kongen, den 4. maj 1845, sammen med et løfte om at opfatte embedet aldeles upolitisk og i lutter kærlighed til begge nationer; og han fik stillingen (fig. 7). Den til tider undervurderede guldalder-fortæller og poet var født i Norge, i Frederikshald, og opvokset i Bergen, inden han kom til København; og da han skrev sin ansøgning til kongen i 1845, var han ansat som lektor for Fig. 7. Edvard Lehmann: Carsten Hauch. Litografi. 76 HEINRICH DETERING

12 selv:»nb. en stor Deel deraf ere Fruentimmer«), en betragtelig tilhørerskare. Også litterært set gav forelæsningerne rigt udbytte. Ved siden af nogle artikler blev de til en tysksproget bog med titlen Die nordische Mythenlehre nach einer Reihe von Vorlesungen dargestellt. I modsætning til Heibergs lærde, men ikke specielt poetiske indledning i mytologien ligner Hauchs bog et lille mesterstykke. Den er velskrevet, smidig og elegant; og ved læsningen begriber man umiddelbart, hvorfor der kom en så usædvanlig trofast tilhørerkreds til forelæsningerne. Straks ved begyndelsen lægger forfatteren vægt på sit overnationale mål:»es ist meine Absicht, in diesen Vorlesungen eine kurze Darstellung des nordischen Mythensystems zu geben. Um aber jedem Miflverständnisse vorzubeugen, will ich sofort bemerken, dafl ich hier keinen streng wissenschaftlichen, sondern vielmehr einen populären Vortrag zu halten gedenke, in welchem [...] Alles fern bleiben soil, was nicht jeder Gebildete ohne anderweitige Vorstudien verstehen könnte.«i m odsætning til forelæsningerne vandt bogen, som i 1847 udkom hos Baumgärtner i Leipzig, ikke meget gehør. (Det gjorde forøvrigt Hauchs efterfølgende forelæsninger heller ikke; antallet af danskinteresserede dalede med stor fart.) Tiden var interesseret i ganske andre problemer; og bogens motto, som stammede fra Wilhelm Grimm, blev ikke hørt:»es hat ohne Zweifel eine viel innigere Beziehung zwischen Deutschland und dem Norden bestanden, als die ist, welche im Allgemeinen aus der nahen Verwandtschaft beider Völker folgt [...].«Et år senere brast også dette bånd. Ved krigens udbrud og proklamationen af en slesvig-holstensk regering flygtede Hauch med sin familie fra Kiel, vildt forskrækket og rådvild; og i et meget køligt tonefald frakendte den nye regering den landflygtige enhver ret til pension. I sit nye professorat 1 København koncentrerede Hauch sig fremover, i en række af fremragende afhandlinger og recensioner kun om æstetiske problemer. Egentlig var det Hauchs flugt, som satte punktum ikke blot for dét danske professorat, kong Frederik havde indstiftet, men også for hele den dansk-tyske kultursymbiose, som i en forholdsvis lang periode havde kunnet eksistere i Kiel. Det kom ganske vist efter et kortvarigt intermezzo med den tyske Baron Roehus von Liliencron og efter Danmarks sejr i Treårskrigen til et mærkeligt efterspil. Men Christian K[nud] F[rederik] Molbech, den berømte filologs og forfatters søn, var sandsynligvis selv klar over, at han ikke var egnet til denne post. Da han i 1853 blev ansat i Kiel - stillingen var igen blevet reduceret til professor extraordinarius -, var han af nogle kendt som lyriker, som for tiden levede et poetisk liv i Rom; men han havde hverken de videnskabelige, de pædagogiske eller de diplomatiske erfaringer, som krævedes for at løse opgaven på dette sted og dette tidspunkt; han var bare en berømt mands søn. Efter en vis tøven tiltrådte han alligevel stillingen og beholdt den slet og ret i ti år; fra 1858 endda mod fakultetets enstemmige modstand som ordinær professor - indtil han ved krigsudbruddet først blev fængslet og så jaget bort af slesvig-holstenerne. Senest fra dette øjeblik stod det klart for alle i Danmark, at løgn også var en videnskab, og at fanden forelæste i Kiel. Udover det anekdotiske kan man iagttage nogle strukturelle overensstemmelser i disse forskellige historier. Gang på gang er det netop byens mest problematiske forudsætninger, som har den mest produktive virkning. Derfor syv afsluttende teser: 1. Kiel var kedelig. Sammenlignet med København eller Berlin var det ikke mere end en lille provinsby med en naturskøn beliggenhed. Men netop dens snævre rammer, dens overskuelighed kunne opleves som en fordel. Der herskede en generel kulturel nysgerrighed ikke alene på selve universitetet, men også i høj grad hos et bredt publikum fra byen. Indstiftelsen af det danske professorat i 1811 kunne i denne situation virke som en katalysator i et reagensglas. 2. Også den problematiske flersprogethed i byen kunne være frugtbar. Den adskiller sig fra den Københavnske (som Vibeke Winge har udforsket), idet overvægten hér helt klart ligger på det tyske. Men der herskede en blanding af højtysk og plattysk, ved siden af dog også en hel del sønderjysk og lidt rigsdansk. Det danske sprogs betydning er åbenbart blevet undervurderet ud fra de nationale frontstillinger. Betragtet i bakspejlet er det i hvert fald overraskende at se, hvor mange dansksprogede bøger, der er blevet trykt i Kiel. Det danske lektorats opgaver tvinger de danske forfattere til at reagere på disse forudsætninger - bl.a. ved at betragte deres egne sproglige og kulturelle forudsætninger udefra. 3. Kiels beliggenhed på tærsklen mellem dansk og GYLDNE DAGE I KIEL 77

13 tysk fører i første omgang til en stærk import af litterære og filosofiske inspirationer fra syd til nord. 4. Til gengæld giver grænsesituationen anledning til en produktiv litterær indsats for kendskabet til dansk litteratur på tysk. 5. Disse udfordringer (samt småbyens provinsialisme) kan bidrage til, at forfatterne gennemtænker deres egen rolle, for ikke at sige identitet. Det er i Kiel, at Steffens for alvor overtager det romantiske natursyn, at Staffeldt med Nye Digte former sit poetiske selvportræt, at Heiberg definerer sig selv som kritiker ved hjælp af Hegels filosofi, at Flor bliver til forkæmper for en fællesnordisk literaturopfat- telse og så for danskheden i Sønderjylland, at Hauch forsøger at forene danskerne og tyskerne i mytologiens ånd - da det allerede var for sent. 6. Kiels betydning for den danske guldalderkultur er blevet undervurderet i takt med udviklingen af nationalismens frontstillinger. Det nationalistiske syn på historien på begge sider af grænsen og de dermed konstituerede gensidige stereotyper har ikke kun forandret Kiels faktiske status, men også bedømmelsen af den fælles fortid. 7. Genlæser man kilderne 1 dag, så kan måske de»gamle, hensvundne dage«alligevel»give et glimt tilbage«til vores europæiske nutid. Noter O m den kultur- og litteraturhistoriske baggrund jf. nu også: Dänisch-deutsche Doppelgänger. Transnationale und bikulturelle Literatur zw ischen Barock und M od erne. Udgivet a f Heinrich Detering, Anne-Bitt Gerecke og Johan de M ylius. G öttin gen 2001 (Grenzgänge, bd.3) 1. I denne sam m enhæng kom m er det danske lektorat til at spille en afgørende rolle. M aterialet om kring dette har Harald Skalberg samlet i en om fattende dokum entation under titlen Aktstykker angaaende Det danske Docentur ved Kiels Universitet , som jeg med taknem m elighed trækker på. 2. D aniel Georg M orhof, Unterrickt von der Teutschen Sprache und Poesie, (1682) 3. Johann G ottfried Herder, brev til J. H. Müller. Protestantische Monatsblätter für innere Zeitgeschichte, bd. XIV, G otha 1859, s Citeret efter Heinrich Schwab, Fr.L. Æ. Kunzen, i: * Scbriften der Schlesmg-Holsteinischen Landesbibliotek, bd. 21, Heide in Holstein, 1995, s Cit. efter Geschichte der Stadt Kiel. Udgivet a f Jürgen Jensen og Peter Wulf. N eum ünster 1991, s Henrik Steffens: Was ich erlebte. Ti bind, Breslau Bd. III, s Fra Flors erindringer, som er blevet publiceret i Sønderjyske ãrboger, (1992). Resümee Immer wieder waren es gerade die problematischen Voraussetzungen Kiels, die sich als die produktivsten erwiesen haben. Die Enge und Überschaubarkeit der lange Zeit neben Kopenhagen einzigen Universitätsstadt des Gesamtstaats förderten fremdenfreundliche Neugier sowohl an der Universität als auch beim Stadtpublikum. Auch die mehrsprachige Herkunft der Lehrenden und Studierenden (hoch- und mederdeutsch, sønderjysk, rigsdansk) erwies sich schon früh als fruchtbare Herausforderung. Die Berufung Baggesens zum ersten Professor für Dänisch 1810 wirkt wie ein Katalysator in diesem Reagenzglas. Kiels Grenzlage zwischen Skandinavien und Deutschland führt nun über mehrere Jahrzehnte zum Import kultureller Anregungen nach Norden. Manche davon gewinnen entscheidenden Einflufi auf das skandinavische Geistesleben des 19. Jahrhunderts, so die Begegnungen Steffens mit Schelling und Heibergs mit Hegel. Im Gegenzug provoziert die Konfrontation dänischer Autoren mit ihrem deutschen Publikum einen literarischen Export skandinavischer Kultur nach Süden, in deutscher Sprache. Diese problematische Grenzlage veranlaíst manche Autoren zu Neubestimmungen ihrer eigenen Rolle. In Kiel dichtet Schack Staffeldt seine romantischsten Verse, wird Heiberg zum Hegelianer und Christian Flor zum Patrioten; und hier schlägt Carsten Hauch aus denselben Gründen den entgegengesetzten Weg ein und versucht zum letzten Mal eine Versöhnung deutscher und dänischer Kultur. Im Zuge der nationalistischen Frontstellungen ist diese Bedeutung Kiels unterschätzt, verdrängt, schliefilich vergessen worden - auf beiden Seiten der heutigen Grenze. Eine Erinnerung an diese exemplarische Geschichte scheint heute, in europäischer Perspektive, an der Zeit. 78 HEINRICH DETERING

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur ÅRSPLAN2015/2016 TYSK10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 Berlin Mein Leben in Kreuzberg (1,4 38 Studietur Dänen in Berlin (1,0 Junge Obdachlose (0,7 Freibad (1,9 Berlinische Sprach Verwirrung (1,4

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere