Gyldne dage i Kiel. Danmarks anden universitetsby i Guldalderen. A f Heinrich Detering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gyldne dage i Kiel. Danmarks anden universitetsby i Guldalderen. A f Heinrich Detering"

Transkript

1 Gyldne dage i Kiel Danmarks anden universitetsby i Guldalderen A f Heinrich Detering»Løgnen er også en videnskab, sagde fanden; han forelæste i Kiel.«B. S. Ingemanns fyndord resumerer en populær opfattelse blandt danske intellektuelle ikke blot i det 19. århundrede. Jo, der fandtes danske digtere, som af den ene eller anden grund kom til Kiel, men de følte sig 1 den grad ilde tilpas, at opholdet snarere kunne sammenlignes med en landsforvisning til Sibirien. Grunden er soleklar: den lå i spændingen mellem de retfærdige og nationalt loyale danskere på den ene side og de afvisende og nedladende holstenere på den anden. Før eller senere ville alle danske forfattere, som befandt sig dernede, derfor flygte tilbage til moderlandets blomstrende guldalderkultur - en kultur, som Kielerne ikke havde nogen anelse om. Sådan hører og læser man det tit. Men denne dom er en fordom. For mig at se har den ikke sit udspring i samtiden, men i eftertidens nationale spændinger, som er blevet projiceret tilbage til 17- og 1800-tallet. Ganske vist har Steen Steensen Blicher leget med stednavnet og, med hentydning til Kielerfreden 1814, erklæret, at»kiel er en Kil«, fordi det var hér, danskerne»lod kile sig Norge fra«. Men først efter 1848 og 1 hvert fald efter 1864 var det hér, fjenden sad. Da var situationen ganske rigtigt blevet en helt Fig. 1. Johann Heinrich Hintze: Kiel ogkieler Förde, ca. 1830, Kunsthalle zu Kiel. 6 6 H E IN R IC H D E T E R IN G

2 Fig. 2. Christian Friedrich Joachim Bünsow: Kiel set fra Sandkrug, ca Stadt- und Schiffartsmuseum, Kiel. anden. Ved slutningen af det nittende århundrede var Kiel virkelig blevet til en frontby; og dens ry har siden overskygget en fortid, som var langt mindre nationalt heroisk, men desto mere produktiv i det kulturelle liv tværs over sproggrænserne. I det følgende vil jeg argumentere for et lidt anderledes syn på historien. Jeg vil fortælle lidt om, hvordan Kiel har virket som et formidlingssted mellem dansk og tysk åndsliv, allermest i perioden mellem slutningen af 1700-tallet og Dermed vil jeg kaste lys over en del af historien, som er blevet glemt eller i hvert fald gemt i lang tid. Det er historien om»golden Days in Kiel«, om deres omskiftelige skæbne og sørgelige afslutning. Jeg har tænkt mig at tage mit udgangspunkt 1 nogle bemærkninger om de vilkår, som de danske digtere forefandt i Kiel, derefter skildre nogle hovedtræk af deres historie og så afslutte med syv teser (hg. 1 og 2). Byens funktion som en drejeskive mellem nord og syd omtaler allerede Holberg, i hvis komedie Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer (1722) titelhelten blandt mange andre historier også fortæller om en rejse fra Haderslev til Kiel og bedyrer:»kiel er en meget god Stad at komme fort for Haandværks-Folk; jeg veed, at mange af mine Kiendinger er kommen did hen med tomme Hænder, men inden nogle Aar have staaet sig, som Ulvs- Klinger; [...] derforuden er der got Kiøb paa Alting.«(II, 4) Samtidig var Kiel i trekanten mellem Sønderjylland, København og Holsten et trafikknudepunkt; en stor del af skibs- og senere jernbaneforbindelserne mellem Kongeriget og Tyskland gik over Kiel. Det kunne guldalderens mest geniale digter fortælle sin egen historie om. Når man læser H. C. Andersens beretninger om en stormfuld sørejse til Kiel i efteråret 1840, så får man et meget levende indtryk af tidens rejsestrabadser. I Kiel overnattede den lidende digter forøvrigt på et hotel, som betegnende nok hed»stadt Kopenhagen«; i forstaden fandtes der også et ved navnet»zum König von Dänemark«. I guldalderen er det først og fremmest universitetet, der virker som centrum for en produktiv kulturel udveksling mellem dansk og tysk kultur.1 Kulturel åbenhed stod på universitetets program, ja kosmopolitisme var egentlig blevet sat 1 højsædet allerede ved universitetets grundlæggelse i oktober man tænke på navne som Adam Olearius og Daniel Georg Morhof. Tanken om en historisk kulturpluralisme skyldtes først og fremmest disse lærde mænd: Olearius beskrivelser af sine forskningsrejser til Rusland og Persien (sammen med bl.a. barokdigteren Paul Fleming) og Morhofs litteraturhistorie2 bidrog til at skabe en forestilling om historisk forskellighed, og den er med rette blevet betegnet som den første litteraturhistorie i ordets moderne betydning. Denne åbenhed ledsages af adelens følsomme kultur i oplysningstiden; det var i denne periode, Klopstock rejste fra herregård til herregård»for at indsamle røgelse«(som en samtidig kritiker spottede) og skrev digte ved Kielerfjorden. Men den lovende begyndelse blev fulgt af nedgang. I løbet af 1700-tallet gik antallet af studenter støt tilbage, og bygningerne forfaldt. Da universi- GYLDNE DAGE I KIEL 67

3 Fig. 3. Emil Hornemann: Portræt a f Jens Baggesen, Litografi. tetets 100-års jubilæum skulle fejres i 1775, fandtes der ingen passende indkvarteringsmuligheder i byen, og man kunne ikke indbyde gæster at deltage i en højtidelighed blandt faldefærdige mure og under dryppende tage - festlighederne blev simpelthen aflyst. Ved guldalderens begyndelse havde universitetet i Kiel, Christiana Albertina, dog genvundet noget af sin oprindelige rang ønsker svenskeren Thomas Thorild at tage»til Kiel hvor hele den tyske lærdom nu søger ly, takket være den danske trykkefrihed«. Samtidig var byen lille, virkelig lille, hvad der, i forbindelse med denne åndelige frihed og åbenhed, godt kunne være en fordel. Efter Johann Gottfried Herders mening studerede man i Kiel i året 1800»auf einer kleinen Unwersität, der vorzüglichsten Lehranstalt, die mir bekannt ist, [...] ohne das Gewirr und den falschen Glanz grofer Universitäten, in einem Kreise, wo Lehrer und Zuhörer einander nåher sind [...]. Jetzt liegt mir Kiel in schönem Lichte [,..].«3 I denne belysning forefandt de danske guldalderdigtere byen, som en intellektuel provins i dobbelt betydning: en intellektuel provins, men samtidig en intellektuel provins. I juli 1782 ankom den meget elskovssyge unge Knud Lyne Rabbek ( ) til denne provinsby. Han befandt sig på en dannelsesrejse sammen med Dyveke s ligeså ulykkeligt forelskede digter, Ole Johan Samsøe ( ). Opholdet viste sig at være mere trøsterigt end ventet, og Rahbek og Samsøe blev dér i en længere periode, blandt andet for at høre filosoffen J. N. Tetens forelæsninger, men også for at nyde»kiels skønne omgivelser, som senere blev mig så ubeskrivelig kære«, som Rahbek skriver i sine erindringer.4 I denne tid lærte Rahbek også en ung komponist ved navnet Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen at kende - ham, som senere, med operaen Holger Danske efter Baggesens libretto, mod sin vilje gav anledning til den berygtede»holger-fejde«, et af de første alvorlige jordskælv i det tysk-danske samliv i København. I Kiel var jorden rolig, og sådan blev det ved med at være i mange år. Niogtyve år efter dette første ophold, midt 1 guldalderens blomstringstid, fik Rahbek det filosofiske fakultets æresdoktorat - sammen med en digter, som umiddelbart derefter blev universitetets første professor i dansk sprog og litteratur. Også Jens Baggesen ( ) (fig. 3) var på forhånd kendt med byen. Hans første besøg i Kiel havde fundet sted i sommeren 1787; og han tilbragte igen nogen tid i byen på den rejse, som senere skulle blive til Labyrinthen.»Jeg er nu allerede«, skriver han i denne bog,»paa femte Dag i dette Paradiis, i hvis Midte jeg forestiller mig Kiel med sit Universitet som Kundskabens Træe paa Got og Ondt.«Så var han igen kommet i efteråret 1795 (kort tid efter hans møde med Goethe i Weimar); og denne gang blev han boende i Kiel i et år, sammen med sin første hustru, den schweiziske digter og naturforsker Albrecht von Hallers datterdatter, Sophie.»Ja!«udråbte han under dette første ophold i Kiel,»Kiel rühmt sich eines so grofen Civismus, einer so grofen Humanität, daf es getrost jede andere Stadt, sowohl im dänischen als im deutschen Reiche, auffordern kann, verhältnismäfig, mehr gemeinnützige Anstalten vorzuweisen.«5 På denne tid havde en anden guldalderforfatter lige begyndt sin omtumlede virksomhed på universitetet: den toogtyveårige Henrik Steffens (fig. 4). Nordmanden og Københavneren, hvis familie oprindeligt stammede fra Holsten, var lige kom- 68 HEINRICH DETERING

4 stand til at holde forelæsninger på egen hånd. Steffens skulle blot aflægge en slags eksamensprøve, og i sommersemestret mens han samtidig fortsatte sine egne botaniske og fysiologiske studier - begyndte han med en stor naturhistorisk forelæsningsrække. Til trods for at den unge docent jo næsten var ukendt i Kiel, blev hans navn i løbet af få uger et trækplaster. Der kom mere end tres nysgerrige, som ville høre ham - et stort tal, når man tænker på, at der kun fandtes lidt over tohundrede studenter på hele universitetet. Det er ikke overraskende, at Rendsborgårets depressive sindstilstand snart veg for en opstemthed, som voksede endnu mere ved mødet med den idealistiske filosofi, som han lærte at kende i Kiel - først Kant og Fichte, så den romantiske Spinozisme og endelig Schelling, hvis bøger han snart oplevede som en åbenbaring, og som han allerede 1 Kieltiden skrev sine første breve til. Det var i Kiel, at den unge Steffens for første gang kom i kontakt Fig. 4. C. A. Lorentzen: Portræt a f Henrik Steffens, Frederiksborgmuseet, Hillerød. met til Kiel fra Rendsborg, hvor hans far gjorde tjeneste som militærlæge ved den danske garnison. På universitetet ville han beskæftige sig nærmere med nogle naturvidenskabelige emner, som han havde lært at kende som student og medlem af Selskabet for det naturhistoriske Studiums Fremme i København (og drøftet som bl. a. oversætter af et tysk botanisk værk til dansk). Hans københavnske lærer, Martin Vahl, havde, efter aftale med Rahbek og andre, anbefalet Steffens til kollegerne i Kiel, specielt til professor Johann Christian Fabricius (en elev af Linné som Vahl selv). Og her kom han indenfor meget kort tid i en ganske ualmindelig akademisk position. Han var samtidig student og docent;»es trat«, skriver han i sin erindringsbog Was ich erlebte,»die Anomalie ein, dafi ich Privatdocent wurde, ohne promovirt zu haben; doch m ufte ich mich verpflichten später zu promoviren.«6 Grunden til denne særstilling var enkel: Fabricius, som straks havde ansat den københavnske student som assistent, opholdt sig sjældent i Kiel; han var for det meste undervejs i Europa, og med den opblomstrende tyske romantiks yndlingsemne: den spekulative naturfilosofi, som havde sat sig som mål at finde og fortolke de hemmelige budskaber i de underjordiske kapitler af >Naturens bog«et år efter den første forelæsning var Steffens færdig med den doktorafhandling, han havde lovet ved sin første ansættelse, en naturfilosofisk bog netop om mineralogi; med denne sin første bog overhovedet blev han promoveret den 8. april A f dette romantiske natursyn, som grundlagdes i Kiel, udsprang de berømte forelæsninger på Ehlers Kollegium, som han holdt fem år senere, og som førte til samtalen med en ung digter, som så satte sig ned og skrev Guldhornene. Man kan knapt forestille sig, i hvilken retning litteraturhistorien ville have udviklet sig, hvis Oehlenschlägers læremester ikke havde gennemgået den romantiske udvikling i kulturernes grænseby. Steffens virkede endnu som professor i Kiel op til foråret 1798; så fik han tildelt det kongelige stipendium for sin dannelsesrejse gennem Tyskland og til den romantiske bevægelses første højborg, Jena; derefter forsvinder han så småt ud af den danske litteratur. Ham var altså Baggesen - for nu at vende tilbage til ham - kommet i kontakt med under sit Kielophold i I de følgende år vendte Baggesen flere gange tilbage til byen. Et år efter var det hér, hans kone Sophie døde efter en længere sygdom, GYLDNE DAGE I KIEL 69

5 på rejsen til Bern; hun blev begravet på St. Jørgens kirkegård. I sommeren 1806 kom Baggesen igen og bad på slottet i Kiel kronprinseparret (den senere Frederik VI og prinsesse Marie Sofie Christine) om at give ham en ansættelse ved universitetet, som han dog alligevel ikke fik. Men til gengæld blev han i disse sommeruger ven med en anden københavnsk litterat i Kiel, og det var Schack (von) Staffeldt ( ). Den fem år yngre Schack Staffeldt var kommet til Kiel af den samme grund som Baggesen: også han søgte en audiens hos prinseparret. Som næsten altid var han i gæld til Gud og hvermand og ønskede af al magt at få en stilling og en indkomst, som kunne skaffe ham bedre økonomiske vilkår. Samtidig var han dybt skuffet over sit ufortjente digteriske uheld. Hans Digte fra 1804, som for det meste var skrevet fjernt fra Danmark i Göttingen, havde været noget nær et fejlslag, fordi den geniale unge Oehlenschläger var kommet den bortrejste student i forkøbet og havde publiceret sine Digte 1803 et år før. Da Staffeldt nu kom med sine egne, var romantikkens gennembrud allerede en kendsgerning, og digtene syntes ikke at bringe meget nyt. Det nyttede ikke, at den største del var skrevet tidligere end Oehlenschlägers, heller ikke at forfatteren ved en diskret forfalskning prøvede at tilbagedatere publikationen til Da Baggesen mødte ham, var Staffeldt en deprimeret mand. Til gengæld tilsmilede heldet ham som den første af de to: Kronprinsen bevilgede ham en stilling 1 Pløn, hvorfra han to år efter vendte tilbage til Kiel for at blive»opvartende Kammerjunker«for Dronningen på slottet. Ved siden af denne ikke særlig krævende opgave fandt han her ro til at fuldende og udgive sin anden og mest formfuldendte digtsamling - det sidste værk af betydning i hans smalle, men betydningsfulde forfatterskab. Den stærkeste inspiration kom fra en hofdame, han havde forelsket sig i; hun hed Frederica von der Maase og var - ifølge hans biograf Hakon Stangerup - hans eneste virkelige muse. Nye Digte udkom i Kiel 1808 (fig. 5). Schack Staffeldt var ikke den eneste danske forfatter, som på dette tidspunkt var ansat på slottet i Kiel. Her virkede også Frederik Høegh Guldberg som lærer for kronprinsessen. Han var - såvidt vi ved - den første danske litterat, som også holdt danske forelæsninger på universitetet. Den 28. januar 1806 Fig. 5. Titelblad til udgaven af Schack Staffeldts Nye Digte, Kiel og 1807 holdt han taler i anledning af kronprinsens fødselsdag; og i 1809 vakte en mere politisk tale om Patrioten - som blev holdt ved samme lejlighed - et voldsomt oprør i andedammen. (Også disse taler holdtes på dansk og blev bagefter trykt i tyske oversættelser.) En tysk professor i græsk filologi og retorik skrev et polemisk modskrift under titlen Der Erzpatriot (ærkepatrioten); det hele virker næsten som et forspil til eftertidens store nationale modsætninger. Men foreløbig nøjedes man altså med de mere akademiske fægtninger. I samme år udgav Høegh Guldberg i Kiel en tosproget Dänisches Lesebuch fü r Schleswigbolsteiner, i hvis tyske fortale patrioten skriver:»wir wollen insgesammt, Norweger, Schleswigholsteiner, Jüten, Sjelländer, insgesammt wollen wir warme, glühend warme Dänen sein!«til dette formål anbefaler 70 HEINRICH DETERING

6 han, at alle borgere ved siden af deres respektive modersmål også skal lære dansk - og præsenterer så sit udvalg af danske tekster med et fyldigt glossar. Med alt dette blev Høegh Guldberg en vigtig forkæmper for oprettelsen af et dansk professorat ved universitetet. Grundlæggelsen skete i netop det år, han selv måtte forlade Kiel igen. For Kiels universitet var det en skelsættende begivenhed. I 1810 besluttede Kong Frederik VI, næsten samtidig med sprogreskriptet, at der skulle etableres et lektorat ved universitetet i Kiel, hvis formål skulle være at fremme dansk sprog og litteratur i helstatens sydlige egne. Jens Baggesen, den måske eneste virkeligt fuldkommen tosprogede dansk-tyske digter, syntes at være en velegnet kandidat til stillingen. Så vendte Baggesen altså omsider tilbage til Kiel; han fik en lektorstilling med titel af professor. Den 19. januar 1811 blev han officielt indført i sit nye embede.»vores allernaadigste Hensigt«, havde Kongen skrevet til Baggesen to uger før,»er, at ansætte Dig som Professor i det danske Sprog og den danske Literatur [sicj ved Vort Universitet i Kiel. Da Vi ansee Sproget som et af de naturligste og sikkreste Midler til at grundfæste og vedligeholde National- Eenheden, saa vil Du deraf skjønne, hvormegen Værd Vi lægge på den Post, Vi saaledes agter allernaadigst at betroe Dig.«Jo, det forstod han godt. Og Baggesen var taknemmelig, både for æren og for den faste ansættelse han så mange år havde stræbt efter. Universitetet i Kiel måtte forresten omgående udnævne ham til æresdoktor - det var jo simpelthen umuligt, at en forfatter uden nogensomhelst akademisk grad fik et professorat. Og så kom det altså, efter den nødvendige kongelige resolution fra august 1811, til den dobbelte ærespromotion af Rahbek og Baggesen, som jeg allerede har nævnt. Tager man disse omstændigheder i betragtning, så kan det ikke undre, at Baggesen var begejstret for byen. Med Baggesens forelæsninger gik det alligevel kun så som så. Begyndelsen blev til noget af en sensation. Et øjenvidne (fysikprofessoren Christoph Heinrich Pfaff) erindrer sig, at der herskede en forventningsfuld spænding i byen, og at det talstærke publikum i begyndelsen bestod af så mange professorer, studenter og nysgerrige fra byen, at auditoriet ikke havde plads nok til dem alle, således at mange var nødt til at stå udenfor de åbne døre på forpladsen. Den sværmeriske digter gjorde stort indtryk, idet han, i et helt frit og måske endda fuldstændig improviseret foredrag, talte om sprogenes forskellighed og spekulativ sprogfilosofi og så endte med at lovprise de nordiske sprog. Alt dette foregik på tysk, men med en entusiastisk vilje til at lære Kielerne dansk. Problemet var, at Baggesen blev ved med at være»improvisator«, og at han efter nogle uger havde skruet sig så langt op i sin begejstring, at han en dag bogstavelig besvimede aflutter entusiasme og måtte bæres ud af salen. Og dét var nu altså lidt for meget for plattyskerne. Baggesen betragtedes fremover som en vistnok charmerende, men dog lidt underlig skikkelse. Selv var han skuffet over, at den sproglige vækkelse udeblev, til trods for hans umage og hans charisma; så ville han hellere hjem til København igen. Nu gik han over til at betegne Kiel som en»halvrussisk«by med»det raae, vilde, grove Plattydsk, jeg dumdøves af«(februar 1812). Universitetsbyen, skrev han nu til kongen, havde først og fremmest behov for»danske skoler, danske lektorer og danske læsebøger«, men til at begynde med ikke for noget dansk professorat. Dertil kom, at lønnen forekom ham altfor lav. En samtidig censuraffære i København omkring det af Baggesen udgivne ugeblad Søndagen gjorde ondt værre; og den i. juni 1814 tog den nu 50 år gamle Baggesen, efter kongelig bevilling, sin officielle afsked med universitetet. Hans første efterfølger blev en ellers ukendt præst med navnet Henning Christopher Gøtzsche, hvis eneste litterære bedrift 1 Kiel var udgivelsen af en Dänisches Lesebucb fü r den Bauernstand. Kapitlet om Baggesen og Kiel er dog endnu ikke afsluttet. Da den altid omflakkende digter døde på rejsen fra Schweiz tilbage til København, den 3. oktober 1826, blev også han begravet i Kiel; hans sønner bisatte ham ved siden af Sophie på St. Jørgens kirkegård. (Den lå bag den nuværende hovedbanegård; ved banegårdens udvidelse blev gravene flyttet til Eichhof-kirkegården, som en af byens få»æresgrave«, og der hviler de begge to endnu.) Kun få uger senere og på kun få kilometers afstand fra Kiel døde også Baggesens digterven Schack Staffeldt i Slesvig, efter flere ulykkelige og i poetisk henseende næsten uproduktive år som embedsmand. Og dermed slutter det første kapitel af Kiels litterære guldalder-histoi. GYLDNE DAGE I KIEL 71

7 Fig. 6. Ukendt: Johan Ludvig Heiberg Teatermuseet, København. Da Johan Ludvig Heiberg (fig. 6) i 1822 kom til Kiel sammen med sin mor, fru Gyllembourg, kunne ingen forudse, at denne ærgerrige unge mand om få år ville blive den toneangivende mand i hovedstadens kulturliv, som dramatiker og teaterdirektør, som æstetisk teoretiker og som en kritiker, hvis dom kunne opløfte og knuse - og som en urokkelig forkynder af den Hegelske æstetik. Det var langt fra det usle danske lektorat i Kiel til denne indflydelsesrige stilling i hovedstaden, hvor Heiberg blev både forkælet og forkætret. Og dog var det hér, vejen begyndte. Ganske vist var Kiel kun det første trin på stigen - men det var hér, han opdagede den.»i Kiel«, skriver Heiberg 1 sine Autobiographiske Fragmenter,»følte jeg mig i alle Henseender utilfreds ved min Stilling.«Senere lovede han, som bekendt, endda, at han aldrig mere ville sætte sine ben i denne forbandede by. Med sætninger som disse er han for eftertiden blevet til en slags kronvidne for den opfattelse, at ingen dansker kan overleve i holstenernes plattyske straffekoloni. Lad os se om der virkelig er noget om snakken. Heiberg boede sammen med sin mor først lige ved siden af slottet, senere i Holstenstrasse (dér, hvor danskerne i dag går og handler). I begyndelsen lovede det godt for fremtiden - Heibergs første indtryk af byen og af dets pæne borgerskab ligger ikke så fjernt fra Baggesens begyndelse i Kiel. Med»Velvillie«, skriver Heiberg i september 1822 til Kamma Rahbek,»er jeg vel i det hele bleven modtaget af de herværende Professorer«. Vistnok lider hans»moders Helbred [...] endnu noget af de mange søvnløse Nætter og andre Besværligheder. Dog haaber jeg, at vi snart kan see tilbage paa vore Gjenvordigheder, som paa forvundne Lidelser. Den skjønne Natur, hvori vi befinde os, bidrager ikke lidet dertil.«næsten ordret den samme dom over omegnen fælder fru Gyllembourg overfor P. A. Heiberg i Paris:»Din Søn og jeg [...] trykkes meget af Næringssorger, som min bestandige Sygelighed desværre forøger.«men -»Min Trøst i min Ensomhed er den skjønne Natur vi her have«. Heiberg selv tilføjer, at også»selskabet har vist sine store Behageligheder«. Han nævner bl. a. filosoffen Berger, som vi vil møde igen om lidt, og den højt respekterede lærde filantrop August Christian Heinrich Niemanns familie, som»hører ogsaa, efter min Mening, til de behageligste«. Med heibergsk sarkasme nævner han i forbigående også Schack Staffeldt -»Kammerherren, Digteren, Amtmanden (jeg sætter disse tre Titler i den Orden, som jeg troer, at han bedst opfylder deres Bestemmelser)«. Situationen forandrer sig dog snart. Men det har intet med nationale eller sproglige problemer at gøre. For det første klager Heibergs breve om»min Moders vedvarende Upasselighed eller med det rette Navn: Sygdom«. For det andet er han i tiltagende omfang utilfreds med den sociale og økonomiske position, regeringen i København bevilger ham. Forgæves søger han en stilling som bibliotekar ved universitetet. I marts 1824 vil han, i et brev til forgængeren Baggesen,»fortælle Dem eet og andet om min Moders og mit Ophold i en By, ved hvis Navn De selv - og det vil sige noget - har tilladt et lyrisk Udbrud«; brevet skal»betragtes som et foreløbigt Testimonium paa at Undertegnede endnu er i live, og bosat i den omtalte [...] By, hvorom jeg forresten [...] ikke kan dele Deres Mening«. I marts 1825 er han nået til nulpunktet under sit ophold i byen. Fru Gyllembourg klager overfor P. A. Heiberg over, at sønnens»kaar [...] virkelig er meget slette«. Han ser sig ydmyget i sin akademiske stilling, og melankolien fører til fysisk sygdom:»han har havt Hoste i et heelt Aar, der bestandig 72 HEINRICH DETERING

8 blev værre, og nu fik han Blodspytning og andre slige Tilfælde af Blodets Stigen til Hovedet.«Allerede året før har den omsorgsfulde mor delt hans kritik af den danske kulturpolitik:»de ledige Poster her staae endnu ubesatte, men skjøndt Ludvig har Biblioteks-Commissionens Ønske og Anbefaling for sig, saa er det visseste vel dog at den Post han søger, saavelsom de andre, ville blive besatte med Tydskere som Cancelliet kalder ind fra alle Verdens Dele, Gud veed efter hvad Regel.«Oveni- købet er studenterne for fattige til at kunne betale for de private forelæsninger, som vor professor extraordinarius er henvist til af finansielle grunde og for at kunne dyrke sine forskningsinteresser:»ludvig har et stort Tilløb paa sine offentlige Forelæsninger, men de private, som betales, kom slet ikke istand«. o Aret 1825 er det mest deprimerende i Heibergs Kielophold. Studenternes interesse er der ganske vist endnu intet i vejen med -»At faae Studenterne til at lære Dansk og høre Forelæsninger over nordisk Literatur - og dette er jo min Bestemmelse - vilde jo være mig det letteste af Verden [...]«. Men hans karriere er gået i stå. I et veritabelt udbrud klager han i et brev til H. C. Ørsted:»Længere kan jeg rigtig nok ikke holde det Liv ud, jeg her fører, og maa nu af alle Kræfter være betænkt paa, enten at faae min Stilling forandret, hvad man saa længe har lovet mig, eller ogsaa reent at forlade Kiel. Dersom nogen vidste, hvad det vil sige at være Lector i Kiel, og ovenikjøbet Lector i det danske Sprog, saa vilde han ikke finde det urimeligt, at jeg finder mig misfornøiet over at have tilbragt, til Skade for mig selv, og til ingen Nytte for Andre, tre af mine bedste Aar, som jeg i en anden Virkekreds kunde have anvendt ganske anderledes. Om det Upolitiske i at gjore den danske Literatur til et Lectorat ved dette Universitet, hvor man taler om at ville hæve den, medens man tvertimod degraderer den, har jeg tidt nok yttret mig, men jeg har stedse præket for døve Øren. Holsteen synes at være vor Regjering en terra incognita, og jeg maatte tage meget feil, om den ikke kjendte Grønland bedre end Kieler Universitet«. Klagesangen gælder, som man ser, egentlig ikke universitetet i Kiel, men kancelliet i København. Alt ondt berører dog slet ikke den ligefrem omvæltende åndelige erfaring, han selv omtaler i samme brev:»hegel [... er] eet af de største Genier [...]; thi Alt findes i hans System, og ikke det mindste mangler.«denne sætning henviser direkte til et møde, som siden skulle vise sig som et af de mest afgørende i hele Heibergs filosofiske og æstetiske udvikling. Gennem en anden dansk-tysk grænsegangers formidling havde Heiberg, ifølge sine Autobiographiske Fragmenter, hørt»hegel omtale, men paa en Maade, som maatte afskrække mig fra at gjore Bekjendtskab med hans Skrifter. Kun Etatsraad Berger, Professoren i Philosophie, omtalte ham som en udmærket Aand, der havde bragt Philosophien til et høiere Standpunkt, men hvis Skrifter, der hørte stor Anstrengelse og en meget alvorlig Villie til at forstaae. Dette Sidste indskærpede han mig isærdeleshed (i et Brev, som jeg endnu besidder), dengang han paa min Begjæring laante mig Hegels Encyclopædie.«Den her omtalte kollega er Johann Erich von Berger ( ). Han var født i Faaborg som søn af en tyskfødt officer fra København, hvor også sønnen blev uddannet i de første år. Som student i Jena kom Berger i første kontakt med Tysklands unge romantiske filosofi. Og da han så i Kiel lærte den unge Steffens at kende, sluttede de to åndsbrødre et venskab, som varede gennem hele livet. Berger fik først et naturvidenskabeligt og siden et filosofisk professorat; og da Heiberg mødte ham, havde han ry for at være den mest indflydelsesrige filosof på Kiels universitet. Hans hovedværk Allgemeine Grundzüge zur Wissenschaft, som han havde begyndt at udgive i 1817, indførte Hegels filosofiske system i det holstenske grænseland. Det falder i øjnene, at Heiberg har gemt Bergers brev om Hegel på en måde, som andre folk gemmer deres kærlighedsbreve. Heiberg første introduktion til mesterens labyrintiske tankegange skildres nøjagtigt som en religiøs vækkelse - en overvældende oplevelse af lys og klarhed, en pludselig og emfatisk omvendelse til den rette tro, til erkendelse og befrielse. Scenen udspiller sig undervejs, i Hamborg, og hele omvendelsen foregår betegnende nok, mens Petrikirkens klokker spiller fromme salmer, som høres gennem vinduet. Nøjagtig på samme måde havde den unge Oehlenschläger det med Henrik Steffens, inden han satte sig ned for med Guldhornene at skrive den danske romantiks manifest, og ligeså gik det senere med J. P. Jacobsen og Georg Brandes. Og her altså med Hegel og Heiberg - dog foreløbigt kun ved læsepulten. GYLDNE DAGE I KIEL 73

9 Men kun foreløbigt. Efter omvendelsen søger disciplen straks at komme i forbindelse med profeten selv. Fra Kiel rejser han i sommer 1824 til Berlin for at møde den nye lynildsmand. Den 25. februar 1825, kort tid inden klagebrevet til Ørsted, forsikrer han i et udførligt brev fra Kiel den»hochgeehrtester Herr Professor«, at han lige har afsluttet en kort afhandling om forholdet mellem frihed og nødvendighed som bidrag til en aktuel debat i hovedstaden: en afhandling, hvori han (jeg citerer fra brevet til Hegel)»die Philosophen meines Vaterlandes darauf aufmerksam machte, dass sie sich, wie Müllerpferde, in einem Cirkel bewegten ohne durch lhre Anstrengung weiter zu kommen; indem ich sie aus lhrem engen Kreise ins Gebiet der Wahrheit hinauszutreiben suchte, welches, meiner innigsten Ueberzeugung zufolge, nur in der von Ihnen eröffneten Sphäre der Begriffsphilosophie zu suchen und zu finden ist, - eine Lehre, die sich nach Dänemark hin noch nicht verbreitet zu haben scheint.«det behøver ikke at uddybes hér, hvilken betydning denne selvbevidste holdning siden kom til at få for den danske kulturhistorie. (Forresten tilføjer Heiberg også i brevet til Hegel de sædvanlige klager om sin dårlige stilling og lægger næsten ikke skjul på sit håb på en stilling i Preussen.)»Ich tröste mich aber«, tilføjede han,»bey dem Gedanken, dass die Welt gross ist, und dass meine künftigen literarischen Bestrebungen vielleicht anderwärts die Anerkennung verdienen werden, die ihnen hier unmöglich zu Theil werden kann.«denne fremtidsvision skulle tiden give ham ret i. Alligevel fremtræder den Kielske Heiberg nu ikke bare som den modtagende, men også som den givende part i en kulturel dialog som kom i stand under (og imod) de uheldige omstændigheder, against all odds. Allerede i den første tid, i september 1822, noterer han:»mit Otium har jeg anvendt til at udarbeide en dansk Grammatik paa Tydsk«; den skal danne grundlaget for hans offentlige forelæsninger. I et brev til Kamma Rahbek bemærker Heiberg endda, at han»lever [...] ene og alene for Grammatiken«. Men det er dog meget karakteristisk, at Heiberg allerede hér ikke nøjes med et didaktisk sigte:»denne Gjenstand haaber jeg vil have almindelig Interesse ogsaa for dem, der mindre bekymre sig om det danske Sprog. Faaer jeg altsaa ikke Tilhørere i Vinter, og kommer følgelig mit Collegium ikke istand, da er Skylden i det mindste ikke min eller mit Æmnes, men maa tilskrives den Slendrian, ifølge hvilken Studenterne sædvanlig ikke bekymre sig om at lære Dansk.«Med andre ord: Det er de kielske studenters sløvhed, som vi kan takke for Heibergs tysksprogede studier i sprogvidenskab! Det blev ikke ved den danske grammatik, hvis bogudgave udkom 1823 og er tilegnet H. C. Ørsted. Heibergs tyske forfatterskab skrider hurtigt frem.»jeg har«, lader han Ørsted vide,»udarbeidet en nordisk Mytbologie paa Tydsk, hvori jeg har oversat en heel Deel af Oehlenschlägers Nordens Guder og andre nordiske Digte.«Bogen blev trykt i 1825 og er Heibergs første og mest omfattende litterære beskæftigelse med Nordens mytologiske traditioner - et arbejde, som andre danske forfattere i Kiel, Hauch og Flor, senere skulle genoptage på deres måde. Formålet er ikke kun at formidle mellem nordisk og tysk kultur, men ligefrem at gøre kielerne bekendt med deres egne traditioner. Udtrykkeligt forudsætter forfatteren lige fra de første sider,»dass die nordische Mythologie für uns, die wir Bewohner des Nordens sind, rücksichtlich der Localität ein höheres Interesse haben müsse, als irgend eine andere. Selbst derjemge, der sie noch nicht kennt, hat Grund zu vermuthen, dass die Ideen, welche sie darstellt, ein für uns anschaulicheres Gewand angenommen haben, als es in den Mythologien, die uns fremd sind, der Fall sein kann.«i overensstemmelse med dette formål afslutter han bogen efter 370 sider med et citat fra Edda:»Das Glück erscheint dir wieder, / Gedenkst du nur der Mutter Zauberlieder.«Eddaens tryllesange til nordboerne: Igen indbefatter Heiberg læserne i et fælles kulturområde med Kiel som Nordens sydligste by. Da Heiberg efter fire i tiltagende grad ulykkelige år forlod Kiel, kunne han trods alt se tilbage på et broget forfatterskab:»min nordische Mythologie nach der Edda und Oehlenschläger, mine Grundlinien zum Systeme der Aesthetik [som dog aldrig blev trykt], min Philosophie der Sprache, min Theorie des Zufalls og et Bind dramatiske Digtninger komme for Lyset.«Udover alt dette oversætter han også skuespillet Nina til tysk (»og tildeels [har han] forandret noget, som mig synes, til dens Fordeel«, som fru Gyllembourg noterer), begynder et tysksproget drama under titlen Fortunatus und Fatalis og skriver afhandlingen Om den menneskelige Frihed, som begynder med en henvisning til»hegels Retsphiloso- 74 HEINRICH DETERING

10 phie (der just med Hensyn paa Villiens Frihed er af særdeles Vigtighed)«. Disse præstationer er han med rette stolt af, men sukkende tilføjer han dog:»langt kjærere var det mig at udgive det meste af dette i mit Modersmaal [...]; men hvad hjelper det mig til at skrive paa Dansk?«Spørgsmålet var selvfølgelig kun retorisk. Og dog må det i dag, set i litteraturhistoriens bakspejl, besvares positivt. Det vigtigste Heiberg i Kiel skrev på dansk, var intet mindre end hans og dermed også den danske litteraturhistories første møde med den Hegelske filosofi. Og hvad dét har»hjulpet«det københavnske åndsliv, ligger klart nok for dagen. Omvendt omfattede hans tyske værker dansk sproglære, mytologi og litteratur. Ydmygelse, sygdom og depression var prisen, som han betalte for et fremragende kulturelt formidlingsarbejde tværs over de kulturelle grænser, i begge retninger. Prisen var høj, og efter flere års nederlag var flugten hjem en naturlig konsekvens. Men anstrengelsen betalte sig - og Holbergs >spådom< om Kiels betydning som (nordisk-tysk) marked er på en noget uventet måde gået i opfyldelse. Heibergs efterfølger i Kiel blev Christian Flor, som sidst havde virket som sognepræst i Tølløse og Aagerup. Flor havde selv søgt denne stilling efter at have hørt rygterne om Heibergs afsked, og i denne anledning havde han afsluttet en ufuldendt doktorafhandling om latinsk grammatik. I en selvbiografisk beretning skriver han:»jeg [...] indsendte den til Kiels Universitet, hvis philosophiske Facultet afgav en særdeles gunstig Dom over dens Indhold og erklærede den fuldkommen værdig til at forskaffe mig den philosophiske Doctorgrad«. Hans ansøgning om at blive promoveret blev, på Det Tyske Kancellis opfordring, bakket op af biskop Münter (Friederike Bruns bror), som i et brev forsikrer,»at han [Flor] både som Videnskabsog som Embedsmand har mm fuldkomne Agtelse, og at der fra hans moralske Charakters og Vandels Side ikke kan være det ringeste til Hinder«. Med afhandlingen og dette vidnesbyrd blev Flor så promoveret og, som han selv skriver i den nævnte selvbiografiske beretning,»ansat som Lector i dansk og de andre nordiske Sprog og Litteraturer [...] med Titel af Professor, og med det, rigtignok kun mundtlige, Løfte [...] at jeg efter et Aars Forløb skulde blive virkelig Professor. Dette Løfte opfyldtes dog aldrig«/ Til trods for tolv års ihærdig kamp for et ordinært professorat måtte også Flor tage til takke med den samme stilling som hans forgænger, og hans historie i Kiel bliver en nøjagtig gentagelse af, hvad Heiberg måtte døje. Men de uopfyldte løfter var dog ikke den eneste grund til, at Flor forlod posten i Langt vigtigere var tidens politiske forandringer, som Flor meget aktivt deltog i, allerede i Kiel. Flors undervisning var, til at begynde med, ikke uden resultater, skønt deltagelsen ikke var overvældende. Ligesom Heiberg, men langt mere pragmatisk orienteret end denne, udsendte Flor en dansk sproglære på tysk. Og i stedet for de hidtil foretrukne mytologiske emner udgav han i 1835 en dansk læsebog, som spænder meget vidt - fra oldtidens runeindskrifter til den nyere litteratur og, hvad der viste sig som endnu mere betydningsfuldt, fra den danske og norske til inddragelsen af svensk digtning. Dermed repræsenterede dette bind det første fællesnordiske syn på litteraturhistorien - et perspektivskifte, hvis berettigelse den umiddelbare succes kun kunne bekræfte Flor i. Men hans Danske Læsebog til Brug i de lærde Skoler forblev faktisk i brug i de danske skoler indtil begyndelsen af 90erne; i 1886 udkom den i 9. oplag. Samtidig overtog Flor på eget initiativ også den danske gymnasieundervisning i byen Kiel; både som universitets- og som skolelærer må han have haft en stor udstråling. Men universitetsledelsen blev alligevel mere og mere utilfreds med ham. Og det havde intet med hans faglige kvalifikationer at gøre, men var begrundet i politiske uoverensstemmelser. I et»promemoria«fra december 1841 beklager det akademiske konsistorium, at»der dänische Lektor«er»ein Mann [...], der sich als den Repräsentanten dänischer Nationalität betrachten [wolle]«und»die dänische Sprache und Literatur als Mittel [verstehe], dänische Nationalität nach den Herzogtümern zu verpflanzen«- mens Flor selv på den anden side beklager, at hans sønderjyske tilhørere begynder at lægge større og større afstand mellem sig selv og Kiel. Det er bemærkelsesværdigt, at konsistoriet 1 sin udtalelse to gange vurderer denne politiske holdning som en manglende»sittliche Eigenschaft«og»moralische Qualität«. Den dansksindede patriot - i universitetsledelsens øjne var han en moralsk misdæder. Jo mere den nationale spænding voksede, jo GYLDNE DAGE I KIEL 75

11 mere problematisk blev Flors situation. Allerede i hans læsebogs 3. oplag var den nordiske synsvinkel blevet reduceret til en dansk-norsk-islandsk. Den nye version udkom i 1844 hos Reitzel i København og Universitetsboghandleren i Kiel med den forandrede titel Haandbog i den Danske Litteratur. Skønt Flor i fortalen påstår, at bearbejdelsen følger»de samme Grundsætninger som min Danske Læsebog«, må han dog indskrænkende tilføje, at»mangel paa Plads«har tvunget ham»til at Anhanget med Prøver af den Svenske Litteratur er udeladt«. Den nationale vending kommer også til udtryk i formuleringen om, at også danskerne nu skulle»bevare og uddanne deres Nationalitet«, og at disciplene først og fremmest skulle gøres»fortrolige med Nationens aandelige Liv, forsaavidt det aabenbarer sig i Sproget og Litteraturen.«Da denne nyudgave blev publiceret i Kiel, var Flor, som bekendt, allerede blevet til en af de vigtigste talsmænd for danskheden i Sønderjylland. Han dannede front sammen med sin kieler kollega, juristen Christian Paulsen, med Nis og Hiort Lorenzen og selvfølgelig med Grundtvig. Flors rolle i den sønderjyske emancipationsbevægelse kan næsten ikke overvurderes. Medens han endnu virkede som professor i Kiel, blev han en af mændene bag udgivelsen af ugebladet Dannevirke i 1838; han skrev eller inspirerede nogle af de skelsættende politiske taler, som blandt andre Hjort Lorenzen og Laurids Skau holdt i stænderforsamlingene og på Skamlingsbanken. Da Flor pga. af dette engagement og ifølge de tiltagende nationale spændinger i Kiel opgav professoratet, blev han umiddelbart efter leder af Rødding Højskole. naturvidenskaberne ved akademiet i Sorø. Med den 56-årige forfatters ankomst til Kiel, et år efter Flors bortgang, oplevede det holstenske universitet så at sige helstatskulturens sidste efterdønninger. Hauch, som i digterfejden 1813/14 mellem Oehlenschlæger og Baggesen havde været blandt den sidstes modstandere, var på en måde en meget værdig efterfølger i det embede, som denne havde indviet. Den alvorlige og lidt indelukkede, til tider tungsindige mand som siden sin fodamputation i 1825 havde en tilbøjelighed til melankolske stemninger, havde lagt sin virksomhed som romanforfatter bag sig og var med Lyriske Digte (1842) lige gået over til et mere lyrisk forfatterskab, da han blev professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel. Takket være en kongelig resolution fra november 1845 var han den første, som blev ansat som ordinær professor. Men nu, da Heibergs og Flors langvarige ønske omsider gik i opfyldelse, var det næsten for sent. Ganske vist var også hans start som docent meget heldig. I begyndelsen kom der til hans forelæsninger - på et universitet med i alt lidt over 200 studerende - immervæk 250 tilhørere, dvs. igen både studenter og mange nysgerrige fra byen. Og antallet forblev omkring de 100 (i et brev tilføjer Hauch Med Flors afgang begynder det (foreløbigt) sidste kapitel i Kiels danske litteraturhistorie.»eftersom den danske Lectoratpost i Kiel nu, da Deres Majestæt allernaadigst har meddelt Prof. Flor sin Afsked, er bleven ledig, saa tager jeg mig hermed den Frihed allerunderdanigst at ansøge derom.«carsten Hauch skrev dette til kongen, den 4. maj 1845, sammen med et løfte om at opfatte embedet aldeles upolitisk og i lutter kærlighed til begge nationer; og han fik stillingen (fig. 7). Den til tider undervurderede guldalder-fortæller og poet var født i Norge, i Frederikshald, og opvokset i Bergen, inden han kom til København; og da han skrev sin ansøgning til kongen i 1845, var han ansat som lektor for Fig. 7. Edvard Lehmann: Carsten Hauch. Litografi. 76 HEINRICH DETERING

12 selv:»nb. en stor Deel deraf ere Fruentimmer«), en betragtelig tilhørerskare. Også litterært set gav forelæsningerne rigt udbytte. Ved siden af nogle artikler blev de til en tysksproget bog med titlen Die nordische Mythenlehre nach einer Reihe von Vorlesungen dargestellt. I modsætning til Heibergs lærde, men ikke specielt poetiske indledning i mytologien ligner Hauchs bog et lille mesterstykke. Den er velskrevet, smidig og elegant; og ved læsningen begriber man umiddelbart, hvorfor der kom en så usædvanlig trofast tilhørerkreds til forelæsningerne. Straks ved begyndelsen lægger forfatteren vægt på sit overnationale mål:»es ist meine Absicht, in diesen Vorlesungen eine kurze Darstellung des nordischen Mythensystems zu geben. Um aber jedem Miflverständnisse vorzubeugen, will ich sofort bemerken, dafl ich hier keinen streng wissenschaftlichen, sondern vielmehr einen populären Vortrag zu halten gedenke, in welchem [...] Alles fern bleiben soil, was nicht jeder Gebildete ohne anderweitige Vorstudien verstehen könnte.«i m odsætning til forelæsningerne vandt bogen, som i 1847 udkom hos Baumgärtner i Leipzig, ikke meget gehør. (Det gjorde forøvrigt Hauchs efterfølgende forelæsninger heller ikke; antallet af danskinteresserede dalede med stor fart.) Tiden var interesseret i ganske andre problemer; og bogens motto, som stammede fra Wilhelm Grimm, blev ikke hørt:»es hat ohne Zweifel eine viel innigere Beziehung zwischen Deutschland und dem Norden bestanden, als die ist, welche im Allgemeinen aus der nahen Verwandtschaft beider Völker folgt [...].«Et år senere brast også dette bånd. Ved krigens udbrud og proklamationen af en slesvig-holstensk regering flygtede Hauch med sin familie fra Kiel, vildt forskrækket og rådvild; og i et meget køligt tonefald frakendte den nye regering den landflygtige enhver ret til pension. I sit nye professorat 1 København koncentrerede Hauch sig fremover, i en række af fremragende afhandlinger og recensioner kun om æstetiske problemer. Egentlig var det Hauchs flugt, som satte punktum ikke blot for dét danske professorat, kong Frederik havde indstiftet, men også for hele den dansk-tyske kultursymbiose, som i en forholdsvis lang periode havde kunnet eksistere i Kiel. Det kom ganske vist efter et kortvarigt intermezzo med den tyske Baron Roehus von Liliencron og efter Danmarks sejr i Treårskrigen til et mærkeligt efterspil. Men Christian K[nud] F[rederik] Molbech, den berømte filologs og forfatters søn, var sandsynligvis selv klar over, at han ikke var egnet til denne post. Da han i 1853 blev ansat i Kiel - stillingen var igen blevet reduceret til professor extraordinarius -, var han af nogle kendt som lyriker, som for tiden levede et poetisk liv i Rom; men han havde hverken de videnskabelige, de pædagogiske eller de diplomatiske erfaringer, som krævedes for at løse opgaven på dette sted og dette tidspunkt; han var bare en berømt mands søn. Efter en vis tøven tiltrådte han alligevel stillingen og beholdt den slet og ret i ti år; fra 1858 endda mod fakultetets enstemmige modstand som ordinær professor - indtil han ved krigsudbruddet først blev fængslet og så jaget bort af slesvig-holstenerne. Senest fra dette øjeblik stod det klart for alle i Danmark, at løgn også var en videnskab, og at fanden forelæste i Kiel. Udover det anekdotiske kan man iagttage nogle strukturelle overensstemmelser i disse forskellige historier. Gang på gang er det netop byens mest problematiske forudsætninger, som har den mest produktive virkning. Derfor syv afsluttende teser: 1. Kiel var kedelig. Sammenlignet med København eller Berlin var det ikke mere end en lille provinsby med en naturskøn beliggenhed. Men netop dens snævre rammer, dens overskuelighed kunne opleves som en fordel. Der herskede en generel kulturel nysgerrighed ikke alene på selve universitetet, men også i høj grad hos et bredt publikum fra byen. Indstiftelsen af det danske professorat i 1811 kunne i denne situation virke som en katalysator i et reagensglas. 2. Også den problematiske flersprogethed i byen kunne være frugtbar. Den adskiller sig fra den Københavnske (som Vibeke Winge har udforsket), idet overvægten hér helt klart ligger på det tyske. Men der herskede en blanding af højtysk og plattysk, ved siden af dog også en hel del sønderjysk og lidt rigsdansk. Det danske sprogs betydning er åbenbart blevet undervurderet ud fra de nationale frontstillinger. Betragtet i bakspejlet er det i hvert fald overraskende at se, hvor mange dansksprogede bøger, der er blevet trykt i Kiel. Det danske lektorats opgaver tvinger de danske forfattere til at reagere på disse forudsætninger - bl.a. ved at betragte deres egne sproglige og kulturelle forudsætninger udefra. 3. Kiels beliggenhed på tærsklen mellem dansk og GYLDNE DAGE I KIEL 77

13 tysk fører i første omgang til en stærk import af litterære og filosofiske inspirationer fra syd til nord. 4. Til gengæld giver grænsesituationen anledning til en produktiv litterær indsats for kendskabet til dansk litteratur på tysk. 5. Disse udfordringer (samt småbyens provinsialisme) kan bidrage til, at forfatterne gennemtænker deres egen rolle, for ikke at sige identitet. Det er i Kiel, at Steffens for alvor overtager det romantiske natursyn, at Staffeldt med Nye Digte former sit poetiske selvportræt, at Heiberg definerer sig selv som kritiker ved hjælp af Hegels filosofi, at Flor bliver til forkæmper for en fællesnordisk literaturopfat- telse og så for danskheden i Sønderjylland, at Hauch forsøger at forene danskerne og tyskerne i mytologiens ånd - da det allerede var for sent. 6. Kiels betydning for den danske guldalderkultur er blevet undervurderet i takt med udviklingen af nationalismens frontstillinger. Det nationalistiske syn på historien på begge sider af grænsen og de dermed konstituerede gensidige stereotyper har ikke kun forandret Kiels faktiske status, men også bedømmelsen af den fælles fortid. 7. Genlæser man kilderne 1 dag, så kan måske de»gamle, hensvundne dage«alligevel»give et glimt tilbage«til vores europæiske nutid. Noter O m den kultur- og litteraturhistoriske baggrund jf. nu også: Dänisch-deutsche Doppelgänger. Transnationale und bikulturelle Literatur zw ischen Barock und M od erne. Udgivet a f Heinrich Detering, Anne-Bitt Gerecke og Johan de M ylius. G öttin gen 2001 (Grenzgänge, bd.3) 1. I denne sam m enhæng kom m er det danske lektorat til at spille en afgørende rolle. M aterialet om kring dette har Harald Skalberg samlet i en om fattende dokum entation under titlen Aktstykker angaaende Det danske Docentur ved Kiels Universitet , som jeg med taknem m elighed trækker på. 2. D aniel Georg M orhof, Unterrickt von der Teutschen Sprache und Poesie, (1682) 3. Johann G ottfried Herder, brev til J. H. Müller. Protestantische Monatsblätter für innere Zeitgeschichte, bd. XIV, G otha 1859, s Citeret efter Heinrich Schwab, Fr.L. Æ. Kunzen, i: * Scbriften der Schlesmg-Holsteinischen Landesbibliotek, bd. 21, Heide in Holstein, 1995, s Cit. efter Geschichte der Stadt Kiel. Udgivet a f Jürgen Jensen og Peter Wulf. N eum ünster 1991, s Henrik Steffens: Was ich erlebte. Ti bind, Breslau Bd. III, s Fra Flors erindringer, som er blevet publiceret i Sønderjyske ãrboger, (1992). Resümee Immer wieder waren es gerade die problematischen Voraussetzungen Kiels, die sich als die produktivsten erwiesen haben. Die Enge und Überschaubarkeit der lange Zeit neben Kopenhagen einzigen Universitätsstadt des Gesamtstaats förderten fremdenfreundliche Neugier sowohl an der Universität als auch beim Stadtpublikum. Auch die mehrsprachige Herkunft der Lehrenden und Studierenden (hoch- und mederdeutsch, sønderjysk, rigsdansk) erwies sich schon früh als fruchtbare Herausforderung. Die Berufung Baggesens zum ersten Professor für Dänisch 1810 wirkt wie ein Katalysator in diesem Reagenzglas. Kiels Grenzlage zwischen Skandinavien und Deutschland führt nun über mehrere Jahrzehnte zum Import kultureller Anregungen nach Norden. Manche davon gewinnen entscheidenden Einflufi auf das skandinavische Geistesleben des 19. Jahrhunderts, so die Begegnungen Steffens mit Schelling und Heibergs mit Hegel. Im Gegenzug provoziert die Konfrontation dänischer Autoren mit ihrem deutschen Publikum einen literarischen Export skandinavischer Kultur nach Süden, in deutscher Sprache. Diese problematische Grenzlage veranlaíst manche Autoren zu Neubestimmungen ihrer eigenen Rolle. In Kiel dichtet Schack Staffeldt seine romantischsten Verse, wird Heiberg zum Hegelianer und Christian Flor zum Patrioten; und hier schlägt Carsten Hauch aus denselben Gründen den entgegengesetzten Weg ein und versucht zum letzten Mal eine Versöhnung deutscher und dänischer Kultur. Im Zuge der nationalistischen Frontstellungen ist diese Bedeutung Kiels unterschätzt, verdrängt, schliefilich vergessen worden - auf beiden Seiten der heutigen Grenze. Eine Erinnerung an diese exemplarische Geschichte scheint heute, in europäischer Perspektive, an der Zeit. 78 HEINRICH DETERING

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie"

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: Modul 4: Litteraturhistorie 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie" 1 Kilde: Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Dansk, 2012-ordningen Det Humanistiske

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

24 s e Trin. Søndag d.15.november Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl (da b).

24 s e Trin. Søndag d.15.november Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl (da b). 24 s e Trin. Søndag d.15.november 2015. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30 (da b). Salmer: Vinderslev kirke kl.9: 318 Stiftet Guds søn 560 Det livets ord / 541 Vær du mig nær 732 Dybt hælder

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere