Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland
|
|
- Adam Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland
2
3 De sygeplejefaglige direktører i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil for akutsygeplejersken i akutafdelingerne i Region Midtjylland. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe (bilag 1) bestående af repræsentanter fra de fem akuthospitaler samt regionens HR-afdeling, som har udarbejdet nedenstående kompetenceprofil med baggrund i følgende formål: 1. at redegøre kort for de udviklingsmæssige retninger og tiltag inden for sundhedsvæsenet og betydningen af disse i forhold til de fremtidige opgaver, som skal varetages af sygeplejersken i akutafdelingen 2. at beskrive de kompetencer som den kompetente sygeplejerske i akutafdelingen skal være i besiddelse af, som kan medvirke til at styrke og udvikle fagligheden i den akutte sygepleje 3. at fremkomme med anbefalinger til, hvorledes disse fremtidige kompetencer skal etableres i akutafdelingen Kompetenceprofilen er udarbejdet med sigte på, at akutafdelingerne i Region Midtjylland skal anvende den i det videre strategiske arbejde med kompetenceudvikling både lokalt og regionalt. Kompetenceprofilen udgør en overordnet ramme for kompetenceudvikling af sygeplejersken i akutafdelinger, som skal anvendes sammen med det enkelte hospitals godkendte kompetenceprofil. Et væsentligt element i formuleringen af denne kompetenceprofil er Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet. Kompetenceprofilen skal medvirke til at borgeren i Region Midtjylland møder en faglig kompetent sygeplejerskegruppe, når de kommer i kontakt med akutafdelingerne, som tager udgangspunkt i et sundhedsvæsen, som er på borgerens præmisser, hvor sundhed udvikles i det nære - tæt på borgeren - og hvor der er fokus på lighed i sundhed (1). Ad 1 En kort redegørelse for de udviklingsmæssige retninger og tiltag inden for sundhedsvæsenet og disses betydning i forhold til de fremtidige opgaver, som skal varetages af sygeplejersken i akutafdelingen Den nærværende kompetenceprofil til sygeplejersken i akutafdelinger, Region Midtjylland, er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsaftalen (2), Akutplan for Region Midtjylland, 2007 (3), arbejdsmateriale fra Akutprogramstyregruppen (4) omkring udarbejdelse af mission, vision og målsætning for akutområdet i Region Midtjylland, samt inspiration fra Center for Akutforskning, Aarhus Universitet. Region Midtjylland, kommunerne og praksissektor har netop udarbejdet en række sundhedspolitiske mål for perioden (2), hvor en række af disse omfatter nye krav og forventninger til den fremtidige håndtering af de akutte patientforløb. I fremtiden skal det i langt større omfang være muligt at afklare og behandle den akut syge borger i eget hjem eller på kommunal aflastningsplads, med det formål at sikre mere sundhed på borgerens præmisser i det nære sundhedsværsen samt at reducere behovet for akutte indlæggelser. Kommunerne og praksissektoren skal fremover varetage en række mere komplekse patientforløb, og akuthospitalerne vil i fremtiden få en mere aktiv rolle i forhold til den behandling både i relation til 3
4 den direkte kontakt med den enkelte borger/ patient og i forbindelse med faglig rådgivning og vejledning til de sundhedsprofessionelle i kommunalt regi. De sundhedspolitiske mål skal blandt andet indfries ved, at de sundhedsprofessionelle evner at bryde vanetænkningen og udvikle en række nye løsninger for de fremtidige patientforløb (4). Borgeren/patienten skal inddrages i planlægningen af patientforløbet og opleve, at de sundhedsprofessionelle på tværs af sektorgrænserne sætter borgeren først således, at den enkeltes forventninger til forløbet mødes af et kvalificeret med- og modspil. Borgeren/patienten og de sundhedsprofessionelle er det team, der på tværs af specialer og sektorgrænser skaber et forløb, der tilgodeser borgeren/patientens behov. Udviklingen inden for sundhedsvæsnet betyder, at der i fremtiden skal være øget fokus på det tværsektorielle samarbejde, hvilket stiller krav om udviklingen af nye kompetencer blandt de sundhedsprofessionelle, heriblandt sygeplejersken i akutafdelingen. Sygeplejersken i akutafdelingen har både et bredt samarbejde i forhold til mange forskellige samarbejdspartnere og et tæt samarbejde med akutlægen/flowmasteren. Det stiller nye krav til den enkelte sygeplejerskes kompetenceudvikling og rejser et behov for at synliggøre disse kompetencer over for alle samarbejdspartnere, således at der skabes et billede af, hvilke krav og forventninger der kan stilles til sygeplejersken i akutafdelingen. Akuthospitalernes primære mission i Region Midtjylland er, at ved pludselig opstået sygdom og tilskadekomst døgnet rundt gives patientbehandling af den rigtige kvalitet. Visionen er, at det skal sikres, at den enkelte borger/patient tilbydes en sikker, hurtig, effektiv afklaring og behandling i samarbejde med patienten, pårørende, praktiserende læge og kommunen (4). Set i lyset af ovenstående skal der på de enkelte akuthospitaler fremmes en organisationsudvikling, der tilgodeser akutkonceptet, hvor sygeplejersken på akutafdelingen har en central position i forhold til mange komplekse problemstillinger hos den akutte borger/ patient. Akutafdelingen er hele hospitalets fælles indgang samt starten på det gode og sammenhængende patientforløb. Sygeplejersken i akutafdelingen skal derfor besidde en række særlige kvalifikationer og kompetencer, inden for sygeplejen til den akutte og uafklarede patient, som kvalificeret bidrager til, at borgeren/patienten tilbydes den sikre, hurtige og effektive behandling. Ad 2 En beskrivelse af de kompetencer som den kompetente sygeplejerske i akutafdelingen skal være i besiddelse af og som kan medvirke til at styrke og udvikle den akutte sygepleje I kompetencebeskrivelsen for sygeplejersken på akutafdelingen er der taget udgangspunkt i de enkelte hospitalers kompetenceprofiler samt i Teori-T, som beskriver sygeplejerskens bredde- og dybdefaglighed (5,10). Teorien beskriver sygeplejerskens faglige område samt vigtigheden af at de faglige, sociale, læringsmæssige og organisatoriske kompetencer alle kommer i anvendelse i forhold til alle patientforløbene. Denne kompetenceprofil beskriver, hvilke kompetencer den kompetente sygeplejerske som minimum skal være i besiddelse af. Forudsætningen for, at akutafdelingen kan leve op til regionens målsætninger er, at hoved- 4
5 vægten af sygeplejersker i akutafdelingen befinder sig på det kompetente niveau. Kompetencebegrebet forstås som evnen til at omsætte viden, færdigheder og holdninger og anvende disse personlige evner i praksis, fordi man både bør, kan, vil, må og tør. Kompetence er at kunne dét, der er nødvendigt for at varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt niveau (6 og 7). Bredde- og dybdefaglighed Der er behov for at nuancere og videreudvikle beskrivelsen af kompetencerne for sygeplejersken i akutafdelingen samt akutafdelingens overordnede kompetence- og funktionsområder på det sygeplejefaglige område. Dette synliggøres med udgangspunkt i Teori-T, som beskriver sygeplejerskens breddeog dybdefaglighed (5,10) Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Fig. 1: Sygeplejens breddefaglighed udgøres af de 12 selvstændige områder, markeret med de horisontale bjælker. De lodrette bjælker illustrerer sygeplejens dybdefaglighed (5) Breddefagligheden beskriver de 12 selvstændige områder inden for sygeplejen omkring respiration, ernæring mv. (se fig. 1) og retter sig mod patientens situation som syg. Dybdefagligheden er ifølge Teori-T sygeplejerskens viden i relation til specifikke sygdomme. Der er nogle områder, der bliver særligt udfordret af diagnosetilgangen, f.eks. akutområdet, da området netop er kendetegnet ved, at sygeplejen og behandlingen retter sig mod patienten i den akutte situation med mange forskellige sygdomme og symptomer. Interaktionen mellem bredde- og dybdefaglighed giver baggrund for kompetent faglig handling og påvirkes af den enkelte sygeplejerskes sociale, organisatoriske og læringsmæssige kompetencer. Breddefagligheden udgør en væsentlig del af sygeplejens grundprincipper/virksomhedsområde. Da fokus er den akutte patient med et uafklaret symptombillede, vil alle 12 områder i udgangspunktet være centrale kompetenceområder for sygeplejersken i akutafdelingen. I akutafdelingen ankommer den akutte uafklarede patient med en række symptomer, hvilket nødvendiggør at sygeplejersken har stor grad af breddefaglige kompetencer og evner at observere, reflektere og reagere med inddragelse af såvel det kliniske skøn som formaliserede metoder, f.eks. ABCDEalgoritmen, se-føl-lyt og triagering. Dybdefagligheden hos sygeplejersken i en akutafdeling kommer til udtryk gennem viden, forståelse og kunnen i relation til en række specifikke sygdomme og symptomer. Det er et krav, at sygeplejersken i akutafdelinger har indgående kendskab til mange forskellige sygdomme, hvor det særligt er sygdommenes akutte fremtræden, der er i fokus. Dybdefaglighed giver således baggrund for, at sygeplejersken kan varetage plejen af patienten med flere sygdomme i forhold til forløbet i akutafdelingen. 5
6 Den enkelte sygeplejerskes viden på akutafdelingen viden om specifikke sygdomme varierer afhængigt af tidligere erfaringer samt kompetenceprofil. SYG Breddefaglighed De 12 selvstændige områder i sygepleje Dybdefaglighed Faglig kompetence Social kompetence Læringskompetence SYGDOM Organisatorisk kompetence Fig. 3: Interaktion mellem dybde- og breddefaglighed. De fire områder, faglig-, lærings-, social- og organisatorisk kompetence kan suppleres eller erstattes med lokale kompetenceområder. Fig. 2: Teori-T for den enkelte sygeplejerske på akutafdelingen. Såvel breddefaglige som dybdefaglige kompetencer kan variere individuelt på baggrund af individuel erfarings- og uddannelsesbaggrund I figuren illustreres dette vha. forskellige bredder og dybder på de enkelte bjælker/søjler, som samlet udgør den enkelte sygeplejerskes dybde- og breddefaglighed. Interaktion mellem dybde- og breddefaglighed skaber kompetent handling. Samspillet mellem dybde- og breddefagligheden udspilles inden for såvel de faglige, organisatoriske, sociale og læringsmæssige kompetencer, og udmøntes på forskellige niveauer. Evnen til konstant at bevæge sig mellem bredde- og dybdefaglighed, i forløbet fra et uafklaret symptombillede til en specifik behandlingsplan, kræver særligt brug af de faglige og sociale kompetencer (fig. 3). Evnen til at skabe interaktion mellem breddefaglighed, dybdefaglighed og den sociale kompetence er afgørende for såvel den enkelte sygeplejerskes kompetenceniveau samt måden, hvorpå sygeplejersken evner at indgå i relationel koordinering og det tværfaglige teamsamarbejde (8,9). I dette samarbejde skal teamet evne at handle på patientens præmisser og samtidig gøre brug af teamets bredde- og dybdefaglighed ud fra de enkeltes kompetencer. Det er vigtigt, at der i afdelingen er kendskab til hinandens kompetenceprofil, således at der skabes mulighed for læring, refleksion og udvikling i afdelingen til gavn for borgeren/ patienten. Sygeplejersken skal være bevidst om såvel egen som teammedlemmers bredde- og dybdefaglighed således at patienten møder faglig og organisatorisk kvalitet, oplever at få den rette hjælp på rette tid, samtidig med at behandlingen finder sted på patientens præmisser. 6
7 Nedenstående regionale kompetenceprofil, for den kompetente sygeplejerske i akutafdelingen, danner ramme for udarbejdelse af lokale kompetenceprofiler. Den kompetente sygeplejerske Overordnet beskrivelse af kompetenceniveauet: Faglige kompetencer: (Sygeplejeprocessen) Sociale kompetencer: (Teamsamarbejde, relationel koordinering) - arbejder sammen med patient og pårørende på en etisk reflekterende og analyserende måde, før der træffes kvalificerede valg i forhold til situation og kontekst - anvender sikkert og reflekteret evidensbaseret viden i kombination med det sygeplejefaglige skøn - har udpræget overblik over komplekse situationer og mestrer akutte patientforløb - kan selvstændigt modtage, triagere og prioritere alle kategorier af akutte og uafklarede patienter med afsæt i det præhospitale forløb - kan selvstændigt vurdere, iværksætte og revurdere pleje og behandling ud fra ABCDE-principper og patientens tilstand - udfører sikkert og kompetent delegerede beføjelser og handler professionelt på resultater og observationer i hele patientforløbet - evner og tager ansvar for at påpege etiske problemstillinger med henblik på, at sikre det mest hensigtsmæssige forløb på patientens præmisser - kan udføre patientsikker overdragelse på tværs af afdelinger og sektorer, herunder sikre relevant kommunikation og dokumentation til samarbejdspartnere - inddrager patient, pårørende i hele det akutte forløb, og sikrer at de føler sig velinformerede, trygge og har godkendt den videre behandlingsplan - arbejder bevidst og målrettet med, at patient og pårørende oplever en rummelig, imødekommende og professionel attitude - er bevidst om egen faglighed og evner målrettet at udvikle denne - arbejder bevidst og målrettet på at fremme teamsamarbejdet i kritiske og komplekse situationer - arbejder bevidst og målrettet med at involvere elever, studerende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere i afdelingens kultur med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø - kan sikkert og rutineret bidrage med problemløsende kommunikation i teamsamarbejde og i samarbejde med patient og pårørende - kan sikre krisehåndtering i den akutte fase i forhold til patient, pårørende og kollega. 7
8 Organisatoriske kompetencer: (Forløbsledelse, kapacitets- og ressourcestyring) Læringskompetencer: (Andres og egen udvikling af kompetencer) kan sikkert og rutineret i samarbejde med patient og pårørende koordinere det akutte patientforløb internt og på tværs af afsnit, afdelinger, hospitaler og sektorer anvender sikkert oversigtstavler og øvrige kommunikationssystemer på en måde, så overblik, flow, prioritering og patientsikkerhed sikres kan udføre forløbsledelse i et tæt samarbejde med akutlægen/flowmasteren og samarbejder mono- og tværfagligt omkring det akutte patientforløb har kapacitetsforståelse og anvender fleksibelt viden om interne og eksterne samarbejdsaftaler i tilrettelæggelse af det mest hensigtsmæssige patientforløb, inden for de givne økonomiske rammer har øje for kompetence- og ressourceallokering og kan prioritere på baggrund heraf med henblik på meningsfulde og sikre patientforløb kan sikkert og rutineret implementere og udvikle ny viden i forhold til et afgrænset område af klinisk praksis kan påtage sig ledelse af særlige situationer, f.eks. i forhold til aktivering af beredskabsplan, vold mod kollega, massive kapacitetsproblemer medvirker bevidst og målrettet i forhold til at udvikle udvalgte områder af den akutte sygepleje stiller sin faglige viden og kompetencer til rådighed for samarbejdspartnere på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer kan forandre egen praksis i takt med akutafdelingens og hospitalets organisatoriske forandringer og udvikling tager initiativ til refleksion over faglige problemstillinger og gør disse til genstand for læring tager selvstændigt initiativ til at vejlede kolleger og uddannelsessøgende deltager og bidrager aktivt i mono-, tværfaglige og tværsektorielle uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag Ad 3 Anbefalinger til, hvorledes disse fremtidige kompetencer skal etableres i akutafdelingen Udviklingen af sygeplejerskens kompetencer skal ske igennem en målrettet praksisudvikling og gennem en formaliseret uddannelse. Kompetenceudvikling i hverdagen fordrer skærpet fokus på det tværfaglige læringsmiljø og innovative læringsprocesser, som løbende udvikler den akutte sygepleje, for derigennem at sikre høj sygeplejefaglighed inden for akutområdet. 8
9 Anbefalinger: At den enkelte sygeplejerske i akutafdelingen tilbydes og forpligter sig til, at videreudvikle egne kompetencer i takt med udviklingen inden for akutområdet At læringsmiljøet i akutafdelingen videreudvikles og prioriteres som en integreret del af den tværfaglige og tværsektorielle kliniske hverdag At der arbejdes systematisk med vedligeholdelse og sikring af kompetencer hos sygeplejersken i akutafdelingen At den kompetente sygeplejerske i akutafdelingen har gennemført den nationale akutuddannelse; hele uddannelsen (basismodul, mindst et fagmodul samt afslutningsmodulet) eller dele af den (basismodul samt et fagmodul) At sygeplejersken i akutafdelingen indgår som en aktiv tværfaglig samarbejdspartner og påtager sig nye opgaver i relation til behandling af den akutte borger og patient At der skabes øgede muligheder for udvikling af et forskningsmiljø inden for akutsygeplejen i Region Midtjylland, som bidrag til det tværfaglige forskningsmiljø Kompetenceprofilen er godkendt af de sygeplejefaglige direktører den 28. maj Oversygeplejerskegruppen på akutafdelingerne, Region Midtjylland sikrer revidering af kompetenceprofilen og fremsender revideret oplæg til de sygeplejefaglige direktører senest den 01. juni
10 Referenceliste 1. Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser, Politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen , 2. Sundhedsaftalen , Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner 3. Akutplan for Region Midtjylland, Akutprogramstyregruppens udspil til visioner, mål og værdier for ny akutplan for Region Midtjylland 5. Teori T, Ingerslev K, Eg B og Krøll V, Teori T om bredde- og dybdefaglighed hos sygeplejersker, Sygeplejersken 8, 2014, (s ) 6. Edvardsson, B og Thomasson, B; Kvalitetsutveckling - et managementperspektiv ; 1991, Krøll Region Midtjyllands definition af kompetence og kompetenceudvikling: dvikling+og+arbejdsmilj%c3%b8/ center+for+kompetenceudvikling/kompetenceudvikling/definition 8. Effektivitet i Sundhedsvæsenet, Jody Hoffer Gitell, 2012 Bilag Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning Bente Dam (formand), oversygeplejerske, Akutafdelingen, HEM Tina Grodt Messerschmidt, udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator, Akutafdelingen, RHR Inge Trelborg Møller, udviklingssygeplejerske, Akutafdelingen, HEV Lene Røge Aagaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Akutafdelingen, AUH Rikke Mousten, udviklingssygeplejerske, Akutafdelingen, AUH Hanne Lill Hagedorn Thusgaard, sygeplejerske, Akutafdelingen, HEH Inge Hove Bjerregaard, assisterende afdelingssygeplejerske, Akutafdelingen, HEV Annette Jakobsen, uddannelseskonsulent, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Niels Kristian Villumsen, uddannelseskonsulent, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling 9. Sund ledelse, Del 2, Kap. 7, Karen Albertsen, Dorte Jeppesen og Hans Hvenegaard, s Danske Regioner og Dansk Selskab for ledelse i sundhedsvæsenet, Teori T - i teori og praksis, Ingerslev K, Eg B, Krøll VP og Duel NK (in press) 10
11 11
12 Region Midtjylland
for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs merefor ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs merefor ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereKompetenceprofil sygeplejersker Akutafdelinger, Region Midtjylland
med hjerne, hjerte og Kompetenceprofil sygeplejersker Akutafdelinger, Region Midtjylland Bente Dam, oversygeplejerske, MPM Akutafdelingen Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive De næste 30
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereModel for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014
Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever
Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereassistent Om formål, temaer og mål
Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver
Læs mereVision for Center for Sundhed i Holstebro:
Center for Sundhed i Holstebro: Center for Sundhed skal præges af nytænkning og mønsterbrydning for at forbedre sammenhænge i forløb for alle. Med Center for Sundhed vil Region Midtjylland, Holstebro Kommune
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Akutprogramstyregruppe 18. juni 2015 kl. 08:00 i F4, Regionshuset i Viborg
Region Midtjylland Sundhed 1922. juni 2015 /ANBROE Referat til møde i Akutprogramstyregruppe 18. juni 2015 kl. 08:00 i F4, Regionshuset i Viborg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereDet samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.
l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereKompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereAfsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus
Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSkal uddannelsen af personale omfatte dagkirurgisk praksis?
NORDAF Vintermøde 13. og 14. januar 2017 Skal uddannelsen af personale omfatte dagkirurgisk praksis? Marie-Louise Ulsøe, Oversygeplejerske, Operation og Intensiv Syd, Mave-Barn Centeret Aarhus Universitetshospital,
Læs mereVelkommen til nye medarbejdere
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereHvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjemmesygeplejen Sundhed & Omsorg Odder Kommune 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereTerminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereKOMPETENCEPROFIL DEN KOMPETENTE SYGEPLEJERSKE DER MODTAGER BØRN OG UNGE I AKUTAFDELINGEN
KOMPETENCEPROFIL DEN KOMPETENTE SYGEPLEJERSKE DER MODTAGER BØRN OG UNGE I AKUTAFDELINGEN Indledning Kompetenceprofilen for sygeplejersker, der modtager børn og unge i akutafdelingen, er udarbejdet som
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereLEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING
LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereAkut Kardiologi Hvordan?
Akut Kardiologi Hvordan? Klinikermøde 13. december 2016 www.regionmidtjylland.dk Vision for de akutte patientforløb Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. Semester Odder Kommune Psykiatri-klinikken 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af Hjemmesygeplejen i Sundhed & Omsorg
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereUddannelse i Akutmedicin for læger
Uddannelse i Akutmedicin for læger Generel beskrivelse Uddannelse i akutmedicin for læger skal bl.a. understøtte udvikling af faglighed, kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereHvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk
Læs mere