Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn
|
|
- Sidsel Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn
2 Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske forbruger til at spise sundere, mere varieret og mere grønt. 02 Udgivet af FDB 2011: FDB Vallensbæk Torvevej Vallensbæk Redaktion: Jeanette Hedegaard Malene Østergaard Foto: Arkivfoto og Thomas Hergaard Layout: bluerobots Tryk: Johnsen trykkeri Madpyramiden viser, hvordan du sætter din mad sammen over en periode. Den er også en indkøbsguide, fordi dit sunde måltid begynder i butikken. De varer, vi lægger i indkøbsvognen, bliver til den mad, som ender i køleskabet og senere på vores tallerken. Som noget nyt har madpyramiden også et klimablik. Så hvis du spiser efter madpyramiden, spiser du også klimavenligt. FDB relancerede madpyramiden i 2011 sammen med madpyramiden.dk. Her finder du mere end 300 råvarer og opskrifter på, hvordan du bruger dem. Madpyramiden.dk giver dig også en vejled ning i, hvordan du spiser med madpyramiden. Med den nye udgave af madpyramiden skal vi stadig spise mest fra bunden og mindst fra toppen, men der er flyttet rundt på en del råvarer: Vi skal spise masser af det grønne, og derfor er grøntsagerne nederst. Ris og pasta er flyttet op i midten, fordi vi skal spise mindre af det, mens vi stadig skal have godt med kartofler, rugbrød og havregryn. Som noget nyt er næsten alle produkter som ris, pasta og brød skiftet ud med fuldkornsprodukter. Siden FDB første gang lancerede madpyramiden i 1976, har den været populær og efterspurgt blandt voksne og børn, fordi den på en let og overskuelig måde viser, hvad vi skal spise mest og mindst af. Velbekomme! FDB Svanemærket tryksag
3
4 Madpyramiden - spis sundt og varieret 04 På madpyramiden.dk kan du finde opskrifter og få inspiration til, hvordan du bruger de mange forskellige grøntsager, når du laver mad. Madpyramiden viser, hvordan du over en periode på for eksempel to uger kan sammensætte din mad af de forskellige fødevarer. Den viser ikke, hvordan du skal spise ved hvert enkelt måltid eller på en enkelt dag. Madpyramidens tre lag Madpyramiden består af fødevarer, som sammen udgør nogle grupper. Du skal spise noget fra alle fødevaregrupper, men du skal spise det i forskel lige mængder. Madpyramiden har tre lag. Hvert lag i madpyramiden er opdelt sådan, at du skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Når du vælger grøntsager, skal du for eksempel spise flere af de grove grøntsager som gulerod, kål og bønner, end du skal spise af de fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt. I toppen af madpyramiden er fjerkræ og fisk nederst, mens det røde kød er øverst. Det betyder, at du skal prioritere fjerkræ og fisk, når du vælger fødevarer fra toppen. Madpyramidens to spor Madpyramiden har to spor, som går på tværs af det nederste og det midterste lag. Det ene spor består af frugt og grønt. Det betyder, at du skal spise godt med grøntsager og frugt, men at grøntsagerne - og især de grove som kål, gulerødder, bønner og linser - skal fylde mest. Det andet spor består af kartofler og produkter med fuldkorn. Kartofler, rugbrød og havregryn er i det nederste lag, derfor skal du spise mere af det, end du skal spise af pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mysli, som er i midten af madpyramiden. Spis for eksempel bulgur, ris eller pasta fra midten et par gange om ugen, så du varierer din mad.
5 Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn 05
6 Spis mest fra bunden 06 På madpyramiden.dk kan du gå på opdagelse i over 100 grøntsager og masser af sunde opskrifter. Grøntsager Spis 300 gram grøntsager hver dag og gerne mere. Børn mellem fire og ti år skal spise gram om dagen. 300 gram er en stor gulerod, en deciliter ærter og en stor tomat gram er en gulerod og en stor tomat. Vælg grøntsager Spis mange slags grøntsager, fordi de har forskellige vitaminer og mineraler. Både friske, frosne og grønt sager på dåse er sunde. Vælg flest af de grove grøntsager som broccoli, pastinak, selleri, kål, bønner og linser. Spis grøntsager til alle dine måltider Morgenmad: Spis agurk, tomat, peberfrugt eller radiser til din ostemad. Du kan også spise en gulerod. Frokost: Spis rugbrød med grønt som tomater, peberfrugt og agurk. Spis en salat - gerne en grov råkostsalat fra aftensmaden. Spis grønt som gulerødder, bladselleri, agurk, pastinak, persillerod, peberfrugt eller squash. Aftensmad: Brug grøntsager i gryderetter for eksempel gulerod, broccoli, løg, majs, ærter, persillerod, pastinak og tomater. Put finthakkede eller revne grøntsager som gulerod, selleri, pastinak eller squash i fars til hakkebøffer eller frikadeller. Spis grøntsager rå som salater eller tilberedte som i en ratatouille. Lav en god og fyldig grøntsagssuppe. Lav en råkost til flere dage. Opbevar den i køleskab den bliver kun bedre. Lav mosede rodfrugter som tilbehør til aftensmaden, og spis resten på madpakken næste dag med et drys af friske krydderurter eller et par hakkede mandler. Udblød og kog en stor portion bælgfrugter som bønner, linser eller ærter. Så har du til mange retter og til fryseren. Bælgfrugter er gode som fyld i supper, salater, postejer og i gryderetter. Mellemmåltider: Brug grøntsager som snacks. Skær stave af gulerødder, peberfrugt, fennikel og buketter af blomkål. Skal du på tur, så tag dem med i en pose.
7 Kartofler, rugbrød og havregryn Spis to til tre skiver rugbrød, havregryn og også gerne en portion kartofler hver dag. Børn kan spise mindre portioner. Vælg kartofler, rugbrød og havregryn Alle sorter af kartofler er sunde, så vælg dem, du bedst kan lide, og som passer bedst til den mad, du skal spise. Undgå friturestegte kartofler. Brug kartofler i varme og kolde salater, som pålæg, i sammenkogte retter, i supper og som fyld i farsretter. Rugbrød er et fuldkornsprodukt, som er sundt både med og uden hele kerner. Både grov- og finvalsede havregryn er sunde og 100 procent fuldkorn. Vand Sluk tørsten i almindeligt vand fra hanen. Vandet er sundt, rent og billigt. Drik omkring en liter vand om dagen, det svarer til fem til seks glas. Hvis det er varmt, eller du sveder meget, skal du drikke mere. Hvad er fuldkorn? Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Man bruger altså også skaldelene, hvor der er mange vitaminer, mineraler og fibre.
8 Spis mindre fra midten 08 Frugter og bær Spis 300 gram frugt hver dag, men ikke mere. Ind imellem kan du erstatte et stykke frugt med et glas juice. Børn mellem fire og ti år skal spise gram frugt hver dag. 300 gram er et æble, en banan og halvanden dl vindruer gram er et æble og en banan. Vælg frugter Spis forskellige slags frugter i løbet af ugen, for de indeholder forskellige vitaminer og mineraler. Både friske og frosne frugter og bær er sunde. Fuldkornshvedebrød, mysli, pasta, ris og bulgur m.m. Du kan spise en til to skiver fuldkornshvedebrød eller en fuldkornsbolle om dagen. Børn kan spise mindre. Brug mysli som drys på yoghurt, eller bland mysli med havregryn nogle gange om ugen. Et par gange om ugen kan du variere dine kartofler med pasta, ris, bulgur eller couscous. Husk at vælge fuldkorn. Vælg produkter med Nøglehullet og/eller Fuldkornslogoet på, så tager du et sundere valg. Find masser af frugter og bær og produkter med fuldkorn på madpyramiden.dk. Der er mange råvarer, du kan vælge imellem. Nødder Du kan spise 30 gram nødder om dagen. Det svarer cirka til en halv deciliter eller en lille håndfuld. Spis forskellige slags nødder. Vælg de nødder, du bedst kan lide, men undgå kokos og nødder, som er saltede, olierede, honning- eller sukkerristede. Alternativer til ris med og uden fuldkorn Couscous og bulgur af fuldkorn eller hele hvedekerner er sunde alternativer til fuldkornsris. Perlebyg, perlerug, perlespelt, vilde ris, quinoa og amarant er også sunde alternativer til ris, selvom de ikke er fuldkornsprodukter.
9 Mælkeprodukter Spis eller drik en kvart til en halv liter magert mælkeprodukt om dagen. Friskost, som hytteost, kan erstatte noget af dit mælkeindtag. Med en kvart til en halv liter magert mælke produkt om dagen behøver du ikke at spise ost for at få nok calcium. Vælg mælkeprodukter Vælg de magre produkter med maksimum 0,7 gram fedt pr 100 gram. Det er fint at variere mellem mælk og surmælksprodukter, men du kan også vælge kun at drikke mælk eller spise et surmælksprodukt. Se efter Nøglehullet.
10 Spis mindst fra toppen 10 Se de mange slags fisk og fjerkræ, der findes på madpyramiden.dk. Her får du også inspiration til, hvordan du laver sund mad med fisk og fjerkræ. Fisk Spis gram fisk og skaldyr om ugen. Hvis du gerne vil spise mere hver uge, skal du vælge magre fisk som rødspætte, torsk og sej, eller fisk der er opdrættet som ørred eller laks gram svarer til at spise fisk en gang om ugen til aftensmad og flere gange om ugen til frokost. Det kan være to fiskefrikadeller, en halv skive rugbrød med makrel i tomat, en halv skive rugbrød med marineret sild og en halv skive rugbrød med torskerogn. Vælg fisk Spis både fede og magre fisk. Fede fisk er for eksempel makrel, sild og laks, mens magre fisk kan være torsk, rødspætte og sej. Fjerkræ Spis maksimum 350 gram fjerkræ om ugen som kylling, kalkun og and. 350 gram på en uge svarer for eksempel til et kyllingebryst, et andelår og en skive rugbrød med fjerkræspålæg. Vælg fjerkræ Fjerkræ er som hovedregel magert. Det vil sige, at det indeholder mindre end ti gram fedt pr 100 gram. Spis gerne forskellige typer af fjerkræ. Skæreost Du kan spise cirka en skive skæreost om dagen. Vælg skæreost Vælg en fedtfattig type med maksimum 17 gram fedt pr 100 gram. Det svarer til maksimum 30+.
11 Kød og indmad Spis maksimum 350 gram kød som oksekød og svinekød om ugen. 350 gram om ugen svarer til en svinekotelet, en hakkebøf og seks halve skiver rugbrød med kødpålæg eller leverpostej. Vælg kød Vælg magert kød og pålæg med maksimum ti gram fedt pr 100 gram. Det kan være mørbrad, schnitzel, koteletter uden fedtkant, skinke, eller magert hakket kød. Du kan også spise indmad som lever og hjerte en gang imellem. Fedtstoffer Spar på fedtet. Cirka to spiseskefulde om dagen er nok. Det gælder både det fedt, du smører på brød, og det fedt du bruger, når du laver mad for eksempel til at stege i eller lave dressing af. Vælg fedtstoffer Vælg flydende fedtstoffer som planteolie frem for hårde fedtstoffer som smør og smørbare produkter. Det er godt at variere mellem forskellige planteolier. Kig efter Nøglehullet, når du vælger fisk, fjerkræ, ost og fedtstoffer. Æg Du kan spise to-tre æg om ugen.
12 Find masser af sunde opskrifter til alle dine måltider på madpyramiden.dk Aftensmad i 14 dage Med madpyramiden skal du tænke din mad over en periode på en uge eller fjorten dage. Når du planlægger, hvad du skal spise, kan du for eksempel fordele dine aftensmåltider sådan her over fjorten dage: Hvis du bruger madpyramiden som en guide, når du køber ind, er du godt på vej til at lave sunde måltider VEGETARDAGE 2 dage med bælgfrugter som bønner, linser og ærter 1 grøddag 1 grøntsagssuppedag Køb ind med madpyramiden Brug madpyramiden, når du køber ind. Start i afdelingen med frugt og grønt. Fyld din kurv godt op med grøntsager, frugter og kartofler, der mætter og giver dig masser af vitaminer og mineraler og få kalorier. Omkring 40 procent af vægten i din indkøbskurv skal du fylde med disse varer. 7 KØDDAGE Vælg magert kød og varier mellem lyst og rødt kød. Kød er både rødt kød og fjerkræ. 2 FISKEDAGE Varier mellem fed og mager fisk 1 PÅLÆGSDAG Kød, fisk og vegetarisk pålæg Resten af kurven fylder du med fuldkornsprodukter som brød, gryn, pasta og ris, magre mælkeprodukter og til sidst lidt fisk, fjerkræ eller kød. Fisk, fjerkræ og kød skal kun fylde omkring ti procent af vægten i din indkøbskurv. Engang imellem er der plads til lidt søde sager, sodavand eller alkohol, men ikke hver dag.
13 1,25 g 1g 30 % 3 g 17 g Færdige middagsretter Ost 10 g Kødpålæg Æg 10 g 10 g Kød Fisk og skaldyr sukker salt 5g Fedtstof Klip Fjerkræ fedt kcal ( kj) per portion. Min. 25 g grønt eller frugt pr. 100 g. Vælg flydende frem for fast 3-4 æg om ugen Min. 50 % kød Undgå panering Undgå panering Undgå panering Min. kostfibre Obs Fold Næringsindhold pr. 100 g Fold Spis noget fra midten Næringsindhold pr. 100 g Vælg fuldkorn Min. kostfibre Obs 1,25 g 6 g Vælg fuldkorn sukker salt 13 g 1,25 g 5 g fedt 5g Morgenmadsprodukter 7 g (mysli, flakes ect) 7g Fold madpyramiden.dk madpyramiden Spis sundt med Undgå tørrede og friturestegte Hvedebrød Vælg fuldkorn Undgå saltede, sødede eller olieristede. Undgå kokos Undgå tilsat sukker Vælg fuldkorn 1,25 g 6 g 0,875 g 6g 5g 0,7 g 9 g 0,1 g 7g 5g 6g Knækbrød Pasta og nudler Ris, bulgur og lignende Frugter og bær Mælk og yoghurt Nødder og mandler Hytteost og smøreost Fold 0,5 g Vælg fuldkorn Spis mindst fra toppen Spis mest fra bunden 1,25 g 5 g 2/3 skal være grove Min. kostfibre Obs 5g 0,5 g 1g sukker salt Næringsindhold pr. 100 g fedt 7g 13 Fold Kartoffelprodukter Rugbrød 1g Fold Klip Klip Klip ud og tag med på indkøbsturen Grønsagsprodukter Se efter disse symboler når du handler fødevarer Læs mere på madpyramiden.dk Klip Fold Fold
14 14 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Man bruger altså også skal delene, hvor der er mange vitaminer, mineraler og fibre. Spis 75 gram fuldkorn om dagen. Fire til tiårige børn skal spise gram. Hvis du spiser efter madpyramiden, er det nemt at få nok fuldkorn. Kig efter fuldkornslogoet, når du vælger: Brød og knækbrød Mel Morgenmadsprodukter Mysli Pasta og nudler Ris, couscous og bulgur Hvad er Nøglehullet? Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Kig efter Nøglehullet, når du køber ind, så bliver det nemmere at vælge sundere. Kig efter Nøglehullet, når du vælger: Brød og knækbrød Mel Mysli Morgenmadsprodukter Pasta og nudler Ris, couscous og bulgur Grøntsager Kartofler Frugt og bær Mælkeprodukter Fisk og skaldyr Fjerkræ Kød og kødpålæg Fedtstoffer
15 Spis klimavenligt med madpyramiden Undgå madspild Over halvdelen af den mad, vi smider ud kunne have været spist. Så køb kun det, du skal bruge, og husk at bruge resterne i køleskabet. Mad og klima hænger tæt sammen. Det, du spiser, betyder noget for det aftryk, du sætter på klimaet. Faktisk kan du reducere din klima belastning med op til cirka 30 procent, hvis du spiser efter madpyramidens anbefalinger. 1. Spis flere grøntsager Grøntsager er den type mad, som belaster klimaet mindst. Vælg flere af de grove grøntsager som rødder, kål, bønner og linser, som er de sundeste. Det er så heldigt, at når vi vælger de ernæringsmæssigt sunde madvarer, så vælger vi ofte også noget, der er godt for klimaet. I madpyramiden er grøntsagerne i bunden, og kødet er i toppen. Når du spiser flere grøntsager end kød, så får det positiv betydning for klimaet. Grøntsager er me get klimavenlige, og næsten uanset hvor de kommer fra, så belaster grøntsagerne klimaet meget mindre end kød. Et kilo oksekød belaster for eksempel klima et 24 gange mere end et kilo gulerødder eller andet grønt, som er dyrket på friland. 2. Spis mindre kød Skift en stor del af kødet ud med flere grøntsager. Når du vælger kød, så spis mere kylling og fisk og mindre af det røde kød fra for eksempel køer og lam. Spiser du kød, som madpyramiden anbefaler, kan du reducere din klimabelastning fra dit kødforbrug med op til 40 procent. 3. Spis grøntsager i sæson, og som er dyrket på friland Spis grøntsager fra friland, og når de er i sæson. Grøntsager, som er dyrket på friland, er bedre for klimaet end grøntsager, som er dyrket i drivhus Tag cykelen eller gå, når du køber ind Gør din transport til dine indkøb klimavenlig og tag cyklen eller gå. Det betyder meget for klimaregnskabet, hvordan du selv transporterer dine varer hjem. Hvis du kører fem km i bil for at købe et kilo svinekød og hjem igen, så har du fordoblet svinekødets aftryk på klimaet.
16 FDB er din forening. Vi har ingen aktionærer, det er vores 1,7 millioner medlemmer, der ejer os. Sammen ejer vi Coop, Danmarks største dagligvarehandel, som du møder som Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Irma og Fakta. Overskud til dig FDB s værdier bygger på fællesskab og omtanke. Det betyder, at en del af vores overskud går tilbage til vores medlemmer i form af kontante fordele. Blandt andet gennem fordelsprogrammet CoopPlus, når du handler i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen. Overskud til samfundet En anden del af vores overskud går tilbage til samfundet gennem støtte til aktiviteter og initiativer inden for vores fire mærkesager; sundhed, klima, miljø og etisk handel. Formålet er at inspirere og gøre det lettere for os alle at træffe ansvarlige og bæredygtige valg i hverdagen. Læs mere om FDB på fdb.dk og om dine mange muligheder på fdb.dk/blivaktiv
Madpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereØkologisk Mad i Dagplejen
Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN
KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereSMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06
SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereDe praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer
De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs merePip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mere