Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram"

Transkript

1 Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: B nr Udgivet: marts

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 Anvendelsen af denne vejledning...3 Skabeloner klar til brug...3 Grundlaget for vejledningen Processen med at udarbejde dokumenterne Beredskabspolitikken... 5 Kriterier for den gode beredskabspolitik...5 Disposition for en beredskabspolitik Beredskabsprogrammet... 8 Kriterier for det gode beredskabsprogram...8 Disposition for et beredskabsprogram...9 Bilag 1. Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune Bilag 2. Eksempel på et beredskabsprogram Indledning Bilag 3. Eksempel på et beredskabsprogram Ledelse Bilag 4. Eksempel på Beredskabsprogram Tidsplan (ufuldstændig) Bilag 5. Eksempler på opgaver til inspiration for et beredskabsprogram

4 1. Indledning Selv den mest robuste organisation kan komme ud for en kritisk hændelse, der er ressourcekrævende at komme igennem. Det kan f.eks. være en storbrand i en af organisationens bygninger, en vandforurening, et større svigt med efterfølgende kritik i medierne, it-nedbrud, en epidemi med omfattende sygdom blandt personale og leverandører eller en ekstrem vejrhændelse. Hvis organisationen har forberedt og planlagt, hvordan den styrer gennem krisen, kan skaderne begrænses, og driften af organisationens vigtigste opgaver kan opretholdes selv under omfattende kriser. Det er ledelsens ansvar, at organisationen kan løse sine opgaver både i det daglige og under ekstraordinære hændelser. Det er dermed ledelsens ansvar, at beredskabsplanlægningen er på plads og indarbejdet, når krisen er en kendsgerning. Håndtering af ekstraordinære hændelser styrkes gennem veltilrettelagt, helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Ligesom inden for organisationens øvrige ansvarsområder gør principperne om aktiv involvering af ledelsen sig gældende her. Ledelsen skal således fastsætte mål, prioritere og uddelegere opgaver samt følge op på fremdriften i beredskabsplanlægningen. Til dette arbejde anbefaler Beredskabsstyrelsen i vejledningen Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, at ledelsen i samarbejde med beredskabsplanlæggere udarbejder to styringsdokumenter: En beredskabspolitik, som fastlægger den overordnede ramme og de generelle mål for beredskabsplanlægningen. Et beredskabsprogram, som beskriver, hvilke konkrete aktiviteter organisationen skal gennemføre for at nå målene. Beredskabsprogrammet er således en tværgående virksomhedsplan for beredskabsplanlægningen. De to styringsdokumenter kan dermed medvirke til at tydeliggøre overordnede mål og prioriteringer for beredskabsplanlægningen. De er samtidig gode redskaber til at tydeliggøre roller og ansvar i forhold til de overordnede opgaver og kan ligeledes fremhæve tidsfristerne for opgaverne. Styringsdokumenterne gør det således enklere at følge op på, om opgaverne er gennemført og målene opfyldt. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning omfatter alle de områder, som gør, at organisationen kan håndtere større ulykker, katastrofer og andre kriser. Beredskabspolitikken og beredskabsprogrammet hører til området ledelse, men drejer sig også om planlægning inden for de øvrige seks områder. 2

5 Anvendelsen af denne vejledning Formålet med vejledningen og dens bilag er at give form- og indholdsmæssig inspiration til den enkelte organisations arbejde med at udarbejde en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. Vejledningen er skrevet med udgangspunkt i en kommunes behov, men den kan også anvendes af andre typer organisationer. De første afsnit handler om, hvilke overordnede overvejelser organisationen bør gøre sig i forhold til arbejdsprocessen. Den efterfølgende del af vejledningen er struktureret omkring forslag til dispositioner for henholdsvis en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. Dispositionerne indeholder forklaringer om, hvordan de enkelte afsnit kan opbygges, og hvad de bør indeholde. I bilagene findes eksempler på, hvordan dokumenterne kan formuleres. Eksemplerne er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen med udgangspunkt i en kommunes opgaver og organisation. I bilag 5 findes der desuden en liste med eksempler på aktiviteter til inspiration for arbejdet med at udarbejde et beredskabsprogram. Skabeloner klar til brug På Beredskabsstyrelsens hjemmesider under findes der skabeloner i Wordformat med eksempler på en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. De kan således anvendes direkte og tilpasses efter behov. Grundlaget for vejledningen Vejledningen er en uddybning af området ledelse i Beredskabsstyrelsens vejledning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning fra Vejledningen er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen med inspiration og sparring fra seks kommuner, som i forbindelsen med et pilotprojekt har arbejdet med beredskabspolitikker og beredskabsprogrammer for deres respektive kommuner. De deltagende kommuner var: Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Egedal Kommune, Hørsholm Kommune, Rudersdal Kommune og Tønder Kommune. 3

6 2. Processen med at udarbejde dokumenterne Initiativet til at udarbejde en beredskabspolitik og et beredskabsprogram vil i de fleste tilfælde komme fra organisationens beredskabsansvarlige. I en kommune vil det typisk være beredskabschefen. Beredskabspolitikken og beredskabsprogrammet har dog en tværgående karakter. Det er derfor væsentligt, at processen bidrager til, at hele organisationen føler et ejerskab for dokumenterne. Beredskabsstyrelsen anbefaler derfor følgende: Få processen forankret i organisationens øverste ledelse. Inddrag personer med erfaring i at udarbejde denne type dokumenter. For eksempel kan en kommune inddrage medarbejdere med erfaring i at udarbejde kommunale politikker eller virksomhedsplaner for andre områder. Dermed vil der være en større sikkerhed for, at forslagene til beredskabspolitik og beredskabsprogram har en form, som følger kommunens andre politikker og virksomhedsplaner. Det vil gøre det lettere at føre forslagene igennem de administrative og politiske beslutningssystemer på en hensigtsmæssig måde. Sørg for opbakning i hele organisationen til de to dokumenter. Det kan f.eks. ske ved at inddrage repræsentanter fra alle grene af organisationen i en arbejdsgruppe eller ved at sende udkast til beredskabspolitik og beredskabsprogram i høring, inden de forelægges for ledelsen til godkendelse. Tag udgangspunkt i organisationens eksisterende struktur og aktiviteter samt i ambitionsniveauet. De fleste organisationer vil i forvejen have aktiviteter, der falder inden for beredskabsplanlægning. Arbejdet med politikken og programmet skal skabe overblik over de eksisterende aktiviteter med henblik på at skabe mulighed for at styrke beredskabsplanlægningen på relevante områder på en effektiv måde inden for de afsatte ressourcer. Få politikken vedtaget på det højest mulige niveau i organisationen og få programmet vedtaget i den administrative ledelse. I en kommune vil det sige, at politikken bør vedtages af kommunalbestyrelsen, mens programmet bør vedtages af chefgruppen med kommunaldirektøren i spidsen. Ideelt set bør arbejdet med politik og program være iværksat af den øverste administrative ledelse for at få den største gennemslagskraft. I praksis kan initiativet komme fra andre dele af organisationen. 4

7 3. Beredskabspolitikken Formålet med politikken er, at organisationens øverste ledelse giver organisationens afdelinger mandat til at arbejde med beredskabsplanlægning. Beredskabspolitikken bør beskrive visionerne for beredskabsplanlægningen, mens beskrivelsen af de konkrete aktiviteter hører til i beredskabsprogrammet. Kriterier for den gode beredskabspolitik En god beredskabspolitik: Forpligter organisationen til arbejdet med beredskabsplanlægningen. Fastlægger de overordnede rammer for beredskabsplanlægningen. Viser organisationens brugere og samarbejdsparter, at organisationen tager sit beredskabsansvar alvorligt. Det opnås bedst, hvis beredskabspolitikken: Opstiller klare mål for beredskabsplanlægningen. Omfatter alle relevante områder og ser dem i sammenhæng (dvs. er helhedsorienteret). Anvender eventuelle værdier aktivt. Er kortfattet. Holder sig til de overordnede værdier og mål, og overlader detaljerne til programmet. Disposition for en beredskabspolitik Beredskabsstyrelsen anbefaler følgende disposition for en beredskabspolitik: I) Indledning a) Formålet med beredskabspolitikken b) Værdigrundlaget for organisationens samlede beredskab c) Det overordnede mål med organisationens samlede beredskab II) Organisationens tiltag for at opnå det overordnede mål a) Ledelse b) Planlægningsgrundlag c) Forebyggelse d) Uddannelse e) Øvelser f) Evalueringer g) Beredskabsplaner III) Ansvarsfordeling i forhold til beredskabsplanlægning a) Overordnet ansvar b) Afdelingernes/forvaltningernes/sektorernes ansvar 5

8 IV) Rammerne for politikken a) Lovgivningskrav b) Sammenhæng med organisationens øvrige politikker Ad I. Indledning Indledningen præsenterer beredskabspolitikkens formål, afgrænsningen af politikkens dækningsområde samt værdier og mål for organisationens beredskab. Under formålet vil det være naturligt at henvise til, hvilke kritiske samfundsfunktioner organisationen har ansvaret for, eller hvilke særlige trusler organisationen står over for. Formålet skal også angive, hvilket udbytte organisationen forventer at få af beredskabspolitikken på et overordnet plan. Det skal stå klart, om politikken dækker hele organisationens virke, eller om der er områder, som falder udenfor. Derudover skal indledningen tydeliggøre sammenhængen mellem politikken og andre væsentlige dokumenter. Der vil typisk være en sammenhæng mellem beredskabspoltikken og beredskabsprogrammet, som konkretiserer, hvordan politikkens mål skal opfyldes. Der vil ligeledes være en sammenhæng med beredskabsplanen, som angiver, hvordan organisationen skal håndtere en krisesituation. I en politisk styret organisation vil en politik ofte være udledt på baggrund af nogle overordnede værdier, der danner retning for arbejdet. Det kan derfor være relevant at arbejde med værdier for beredskabet. Disse bør naturligvis hænge sammen med organisationens øvrige værdier. Det vil dog næppe være hensigtsmæssigt blot at overføre organisationens generelle værdisæt, hvis det ikke giver mening i en beredskabsmæssig kontekst. Værdierne for beredskabet skal derimod understrege, hvad organisationen anser som grundlæggende i forhold til beredskabsarbejdet. Værdierne fører frem til det overordnede mål for beredskabsplanlægningen. Det vil typisk handle om at sikre organisationens kerneopgaver. Ad II. Kommunens tiltag for at opnå det overordnede mål Forudsætningen for, at organisationen kan nå det overordnede mål, er, at der iværksættes aktiviteter i forhold til den helhedsorienterede beredskabsplanlægnings syv områder (ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner). Beredskabsstyrelsen anbefaler, at beredskabspolitikken konkretiserer, hvilke forventninger ledelsen har til organisationens afdelinger i forhold til den helhedsorienterede beredskabsplanlægnings syv områder. Det bør være klart, hvad målene inden for de enkelte områder er, og hvad ledelsen ønsker, at afdelingerne skal gøre for at nå målene. 6

9 Beredskabsstyrelsen anbefaler, at hvert område bygges op efter følgende skabelon: Organisationens afdelinger skal Målet er Organisationens ledelse ønsker derfor, at Eksempler på formuleringer til mål kan findes i eksemplet på en beredskabspolitik for en kommune i bilag 1. Ledelsens mål og ønsker bør være afstemt og realistiske, så de kan opnås med et optimalt resultat. Den konkrete beskrivelse af ledelsens mål og ønsker skal ligeledes afpasses efter, hvordan opgaverne konkretiseres i beredskabsprogrammet. De bør samtidig være afstemt med værdierne for organisationens beredskab. Ad III. Ansvarsfordeling i forhold til beredskabsplanlægning Dette afsnit bør beskrive ansvarsplaceringen på det overordnede niveau / den øverste ledelse og i den daglige administration. I en kommune vil det være henholdsvis kommunalbestyrelsen og den øverste administrative ledelse. Det politiske niveau har ansvaret for, at der bliver udarbejdet en beredskabspolitik. Administrationen har ansvaret for selve udførelsen. Forberedelsen af kommunalbestyrelsens behandling og vedtagelse kan tilrettelægges, så det harmonerer bedst med den enkelte kommunes organisation. Det kan være relevant, at beredskabsplanlægningen for de enkelte fagområder behandles i de pågældende faglige udvalg. Samtidig bør behandlingen understøtte, at der er tale om et tværgående emne, som berører alle forvaltninger. Den forudgående behandling bør derfor følge samme principper, som gælder for andre tværgående projekter. Ad IV. Rammerne for politikken Organisationen vil have nogle rammer, som er givne. Det kan være i form af eksterne krav, herunder lovgivningskrav, eller i form af vedtagne interne mål, som berører beredskabsplanlægningen. Disse bør beskrives kort for at give overblik over de vigtigste krav og tiltag, der er relevante i forhold til grundlaget for beredskabspolitikken og beredskabsplanlægningen generelt. Beskrivelsen af lovgivningskravene afhænger af, hvilken lovgivning den pågældende organisation er underlagt. Ligeledes kan der i organisationens øvrige politikker være krav og mål, der berører organisationens ageren i forhold til ekstraordinære situationer eller generelt berører områderne i den helhedsorienterede beredskabsplanlægning. 7

10 4. Beredskabsprogrammet Hvor beredskabspolitikken beskriver, hvad der skal gennemføres og hvorfor, så beskriver beredskabsprogrammet hvordan. I modsætning til politikken er beredskabsprogrammet primært et internt arbejdsredskab. Et beredskabsprogram er en tværgående virksomhedsplan for organisationens samlede beredskabsarbejde i en afgrænset periode. Det kan være en god idé at starte med at udfylde beredskabsprogrammets tidsplan, så der er en oversigt over alle igangværende og planlagte aktiviteter, før den uddybende beskrivelse af status og aktiviteter inden for de enkelte områder udarbejdes. Ud over det generelle program for hele organisationen kan det være hensigtsmæssigt, at afdelingerne lægger deres egne planer med mere dybdegående beskrivelser af afdelingernes aktiviteter, herunder de afsatte ressourcer, milepæle samt ansvarlige enheder og personer. Kriterier for det gode beredskabsprogram Et godt beredskabsprogram: Giver mandat til at gennemføre de prioriterede aktiviteter. Skaber overblik over beredskabsarbejdet på tværs af organisationens afdelinger. Det opnås bedst, hvis beredskabsprogrammet: Hænger sammen med politikken. Dvs. at målene går igen i prioriteringerne. Beskriver aktiviteterne klart og konkret. Angiver hvem der er ansvarlige for de enkelte aktiviteter, og hvem der skal bidrage til dem. Begrunder aktiviteterne, så de giver mening for den ansvarlige og for bidragsyderne. Fastsætter tidspunkter og deadlines for aktiviteterne. Er realistisk. Er kortfattet. 8

11 Disposition for et beredskabsprogram I) Indledning a) Formål med programmet b) Overordnede mål og prioriteringer c) Tidsramme for programmet II) Ledelse (Mål, Status og Aktiviteter gentages for hvert af de syv områder i afsnit III til VIII). a) Mål b) Status c) Aktiviteter III) Planlægningsgrundlag a) IV) Forebyggelse V) Uddannelse VI) Øvelser VII) VIII) IX) Tidsplan Evalueringer Beredskabsplaner Ad I. Indledning Formål med programmet Formålet med programmet er at fastlægge, hvordan mål og prioriteringer fra organisationens beredskabspolitik kan føres ud i livet. Overordnede mål og prioriteringer Dette afsnit er en opsamling fra beredskabspolitikken: Her opsamles kort beredskabsplanlægningens overordnede formål samt målene på tværs af områderne i den helhedsorienterede beredskabsplanlægning. F.eks. kan beredskabspolitikken prioritere afholdelse af øvelser generelt i organisationen. Tidsramme for programmet Her beskrives, hvilken periode programmet dækker. Tidspunktet for revision af programmet bør enten beskrives her eller som en aktivitet under området ledelse. 9

12 Ad II. VIII. De enkelte områder i beredskabsplanlægningen For hvert område i den helhedsorienterede beredskabsplanlægning (ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, evaluering og beredskabsplaner) skal beredskabsprogrammet beskrive mål, status og aktiviteter. Under Mål beskrives de vedtagne mål fra beredskabspolitikken. Under Status beskrives, hvor langt kommunen er i forhold til at opfylde målene inden for det pågældende område. Under Aktiviteter beskrives, hvad kommunen vil gøre for at bevæge sig hen mod målene. Mål Afsnittet skal beskrive den øverste ledelses principielle beslutninger inden for hvert af de syv områder, som de er beskrevet i beredskabspolitikken. Herved skabes der sammenhæng mellem politikken og programmet. Status For hvert af de syv områder beskrives status for gennemførte eller igangværende aktiviteter i beredskabsplanlægningen. Man kan eventuelt anvende Beredskabstesten til at udarbejde status for alle organisationens ansvarsområder. Hvis det ikke er muligt at beskrive status for beredskabsplanlægningen inden for et af de syv områder, bør det fremgå, at status er ukendt. En af aktiviteterne i beredskabsprogrammet kan derefter være at afdække status. Herefter kan de kommende aktiviteter for den næste periode prioriteres på et mere kvalificeret grundlag. Afsnittet bør indeholde en konklusion i forhold til, hvor der er behov og mulighed for at forbedre indsatsen inden for det pågældende område af beredskabsplanlægningen. Det følgende er generelle eksempler på, hvad status inden for de syv områder kan indeholde. Bemærk, at der i bilag 3 er et fiktivt eksempel på, hvordan de tre punkter mål, status og aktiviteter kan udarbejdes inden for området ledelse. Ledelse Her beskrives de aktiviteter, som organisationen har gennemført eller er i gang med at gennemføre for at sikre ledelsesforankring i beredskabsplanlægningen. I en kommune kan det f.eks. være behandling af beredskabsplanlægning i beredskabskommissionen, politiske udvalg og kommunalbestyrelsen og møder i direktionen og ledelsesgrupper. Principielle beslutninger kan refereres. 10

13 Planlægningsgrundlag Her beskrives, hvilke aktiviteter der er gennemført inden for: Identifikation af kritiske funktioner. Systematiseret trusselsidentifikation. Risikoanalyser. Sårbarhedsanalyser. Det bør beskrives, på hvilket niveau aktiviteterne er gennemført. I en kommune kan man angive, om arbejdet er gennemført på et overordnet niveau eller i de enkelte forvaltninger (og evt. institutioner). På kommunalt niveau vil der som minimum være gennemført risikoanalyser i forbindelse med den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. Forebyggelse Hvis der er overblik over de største trusler i det foregående afsnit, kan man med fordel beskrive de eksisterende forebyggelsesaktiviteter i forhold til disse trusler. Forebyggelse kan omhandle dedikerede forebyggelsestiltag. Det kan ligeledes omhandle tiltag, der skal sikre, at forebyggelse af større uønskede hændelser bliver integreret i planlægningen af større projekter (f.eks. ved hjælp af interne høringsprocedurer eller tjeklister). Uddannelse Afsnittet skal beskrive, hvilke uddannelsesmæssige initiativer der er taget for at styrke beredskabsrelevante kompetencer blandt medarbejderne. Hvis der er taget initiativer til at identificere, hvilke kompetencer der er behov for, bør initiativerne og resultaterne beskrives. Øvelser Her beskrives, hvilke øvelsesaktiviteter der er gennemført i organisationen, dels større gennemførte øvelser, dels eventuelle retningslinjer for, hvornår og hvordan der gennemføres øvelser. Hvis der er udarbejdet retningslinjer for øvelsesaktiviteterne, kan det nævnes i hvor høj grad, de bliver fulgt. (dvs. hvor mange afholdte øvelser, retningslinjerne har givet anledning til). Evalueringer Her beskrives, hvornår der udarbejdes evalueringer efter øvelser og hændelser, og hvordan resultaterne bliver brugt. Fokus bør ikke kun være på at beskrive, hvilke evalueringer der senest er gennemført, men også på at beskrive rutinen for, hvornår og hvordan der evalueres. 11

14 Beredskabsplaner Her beskrives: Hvornår den generelle beredskabsplan sidst blev revideret. Retningslinjer for delplaner/planer for de decentrale enheder(forvaltninger og institutioner i en kommune). Beskrivelsen kan omfatte både en kvantitativ beskrivelse af, hvilke planer der eksisterer og eventuelt en beskrivelse af planernes karakter. Aktiviteter For hvert område beskrives de igangværende aktiviteter, der ønskes fortsat, og de nye aktiviteter, der skal igangsættes inden for området. Hver aktivitet kan beskrives ud fra fire spørgsmål: Hvad? (Hvad går aktiviteten ud på?) Hvorfor? (Hvorfor skal aktiviteten udføres, og hvorfor er den konkrete måde valgt?) Hvem? (Hvem har ansvar for, at aktiviteten bliver gennemført, og hvem skal bidrage til den?) Hvornår? (Hvornår skal aktiviteten gennemføres, og hvornår skal den være færdig?) Hvis der skal bruges væsentlige ressourcer (set fra organisationen som helhed), kan det også beskrives. Ellers kan ressourceforbruget være integreret i afdelingernes løbende drift. Når de enkelte afdelinger planlægger deres aktiviteter, vil det være nødvendigt for dem at afsætte ressourcer til aktiviteterne. 12

15 Ad XI. Tidsplan Tidsplanen bør skabe et overblik over alle væsentlige aktiviteter for den periode, som programmet dækker, dvs. både organisationens væsentligste igangværende aktiviteter og kommende aktiviteter. Beredskabspolitikkens mål Ledelse Forebyggelse Uddannelse Øvelser Evaluering Planlægningsgrundlag Beredskabsplaner Se eksemplet på en tidsplan i Bilag 4. Tidsplanen indgår i skabelonen for et beredskabsprogram. 13

16 Bilag 1. Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune Indledning Formålet med beredskabspolitikken XX Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken skal være med til at sikre, at dette ansvar varetages bedst muligt. Det kræver bl.a., at alle enheder i kommunen har en fælles forståelse for beredskabsarbejdet og arbejder i samme retning. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunalbestyrelsens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses i kommunens forvaltninger. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage til at skabe og forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab. Beredskabspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens beredskabsprogram og kommunens generelle beredskabsplan. Kommunens beredskabsprogram konkretiserer, hvordan kommunens forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte politikkens mål. Kommunens generelle beredskabsplan fastlægger, hvordan kommunen skal håndtere krisesituationer. Værdigrundlaget for kommunens samlede beredskab Kommunalbestyrelsen ønsker, at xx Kommune skal være et robust, sikkert og trygt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Et effektivt beredskab er en central del af et robust samfund. At opretholde dette er en opgave, som vi har et fælles ansvar for at løse; både borgere, erhvervsliv og myndigheder. Som kommunalbestyrelse tager vi vores del af ansvaret på os, og derfor arbejder vi løbende med at øge robustheden, mindske sårbarhederne og udvikle kommunens samlede beredskab. Vi vil arbejde for, at kommunens forvaltninger er i stand til at tilbyde borgere og erhvervsliv sine vigtigste services i alle situationer. Følgende værdier styrer dette arbejde: Robusthed. XX Kommune er en robust kommune. Det betyder, at kommunens forvaltninger bidrager til at modstå eller inddæmme ekstraordinære hændelser og hurtigt kan tilbyde sine services igen, hvis de skulle blive påvirket. Sikkerhed. XX Kommune er en sikker kommune. Det betyder, at kommunens forvaltninger bidrager til at beskytte borgernes liv og helbred og hjælper dem, der ikke kan klare sig selv. 14 Bilag 1: Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune

17 Tryghed. XX Kommune er en tryg kommune. Det betyder, at kommunens forvaltninger giver sit bidrag til, at borgernes tilværelse og erhvervslivets drift ikke forstyrres unødigt under en ekstraordinær hændelse. Det overordnede mål med kommunens samlede beredskab Kommunens samlede beredskab skal sikre en robust, sikker og tryg ramme for borgernes tilværelse, erhvervslivets drift og kommunens virke. Det overordnede mål er, at borgerne, erhvervslivet og kommunens forvaltninger trygt og sikkert kan gennemføre deres aktiviteter på normal vis også hvis der opstår en ekstraordinær hændelse. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger sammen og aktivt bidrager til at opfylde målene i kommunens beredskabspolitik. Dette arbejde skal være forankret i værdierne for det samlede beredskab; robusthed, sikkerhed og tryghed. Kommunens tiltag for at opnå det overordnede mål I xx Kommune arbejder vi helhedsorienteret med at udvikle det samlede beredskab. Derfor tager vi afsæt i de syv områder af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, dvs. ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Ledelse Kommunens forvaltninger skal aktivt inddrage ledere på alle niveauer i beredskabsplanlægningen for at sikre en tværgående forankring af og helhedsorienteret tilgang til beredskabsarbejdet. Målet er, at alle kommunens forvaltninger tager ansvar for og bidrager til at opbygge og udvikle kommunens robusthed over for ekstraordinære hændelser. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at ledere på alle niveauer i kommunen tager ansvar for beredskabsplanlægningen inden for eget område samt i relevant omfang støtter og koordinerer med andre forvaltninger og eksterne samarbejdsparter. Lederne skal således inden for eget sagsområde vurdere, hvor i planlægningen inden for de syv områder der er størst behov for at udvikle enhedens beredskab. Derudover skal lederne bidrage til kommunens beredskabsprogram og følge op på iværksatte opgaver og aktiviteter. Lederne skal tage afsæt i kommunalbestyrelsens beredskabspolitik (dvs. dette dokument), herunder værdierne for beredskabet. Planlægningsgrundlag Kommunens forvaltninger skal basere beredskabsplanlægningen på kvalificeret viden og erfaring. Målet er, at udviklingen af kommunens samlede beredskab prioriteres i forhold til viden om kommunens kritiske funktioner, trusler, risici og sårbarheder. Bilag 1: Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune 15

18 Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger udpeger de funktioner, der i særlig grad bidrager til at opretholde robusthed, sikkerhed og tryghed for borgere, erhvervsliv og kommunen som helhed. Forvaltningerne skal regelmæssigt analysere risici og sårbarheder i forhold til disse funktioner. Forebyggelse Kommunens forvaltninger skal mindske konsekvenserne af ekstraordinære hændelser for borgerne, erhvervslivet og kommunen som helhed gennem effektiv forebyggelse. Målet er, at borgerne, erhvervslivet og kommunen som helhed i videst muligt omfang kan gennemføre deres aktiviteter på normal vis - også under en ekstraordinær hændelse. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger gør forebyggelse af ekstraordinære hændelser til en fast del af planlægningen af kommunens drifts- og myndighedsopgaver. Forebyggelse skal ske med afsæt i risiko- og sårbarhedsvurderinger og prioriteres ud fra værdierne for kommunens beredskab, så forebyggelsen har en effekt i forhold til at opretholde og videreudvikle kommunens robusthed, sikkerhed og tryghed. Det betyder, at de forebyggende tiltag skal bidrage til at nedbringe sandsynligheden for, at ekstraordinære hændelser indtræffer, eller at de får uacceptabelt høje konsekvenser, hvis de indtræffer. Uddannelse Kommunens forvaltninger skal sikre, at kommunens beredskabsplanlægning og -indsats ved hændelser er effektiv og kompetent. Målet er, at chefer og medarbejderne altid har de kompetencer, der er nødvendige for, at de effektivt kan varetage deres opgaver før, under og efter en hændelse. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger beskriver egne kompetencebehov og udpeger de chefer og medarbejdere, der skal tilbydes uddannelse i beredskabsplanlægning og krisestyring. Øvelser Kommunens forvaltninger skal have et robust, afprøvet og rutineret samlet beredskab. Målet er, at kommunens chefer og medarbejdere er fortrolige med, hvordan de håndterer en beredskabshændelse, samt at planer og procedurer mv. fungerer efter hensigten. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at alle kommunens forvaltninger over en 4-årig periode øver alle dele af deres beredskabsplaner. Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere, at den generelle beredskabsplan bliver øvet mindst hvert andet år ved en tværgående krisestyringsøvelse, hvor der fokuseres på at afprøve samarbejde og tværgående koordination ved større hændelser. 16 Bilag 1: Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune

19 Evalueringer Kommunens forvaltninger skal bruge egne og andres erfaringer som grundlag for at styrke og udvikle det samlede beredskab. Målet er, at resultater fra evalueringer anvendes aktivt til at udvikle de syv områder af beredskabsplanlægningen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at de relevante forvaltninger i kommunen bidrager til at evaluere alle større hændelser og øvelser. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden, at kommunens forvaltninger prioriterer, gennemfører og følger op på relevante anbefalinger. Beredskabsplaner Kommunens forvaltninger skal gennem handlingsorienterede planer skabe grundlaget for effektive og sikre beredskabsindsatser. Målet er, at chefer og medarbejdere har en fast fysisk og organisatorisk ramme med kendte roller og robuste procedurer, når der indtræffer en hændelse, som kræver krisestyring. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger udarbejder og anvender beredskabsplaner, som beskriver enhedernes krisestyring. Planerne skal leve op til god praksis for beredskabsplaner (handlingsorienterede, overskuelige, ajourførte og realistiske). Ansvarsfordeling i forhold til beredskabsplanlægning Overordnet ansvar Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for beredskabsplanlægningen. Beredskabsplanlægningen for de enkelte fagområder behandles i de enkelte fagudvalg, hvorefter den samlede beredskabsplanlægning behandles i beredskabskommissionen/økonomiudvalget, som forbereder indstillinger til beslutning i kommunalbestyrelsen. Kommunaldirektøren har ansvaret for, at beredskabsplanlægningen bliver gennemført i de enkelte forvaltninger. Forvaltningernes ansvar fremgår af afsnittet Ledelse. Beredskabschefen rådgiver og koordinerer kommunens forvaltninger i deres arbejde med beredskabsplanlægning. Forventninger til medarbejderne Kommunalbestyrelsen forventer, at den enkelte medarbejder i det daglige arbejde formidler erkendte risici, sårbarheder og muligheder for forebyggelse videre til sin chef. Kommunalbestyrelsen forventer derudover, at medarbejderne i relevant omfang bidrager til håndteringen af en krise. Medarbejderne bør derfor kende den beredskabsplan, som de skal handle ud fra, og deltage i relevant uddannelse og øvelser. Bilag 1: Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune 17

20 Rammerne for politikken Lovgivningskrav Lovgivningen stiller følgende krav til kommunens samlede beredskab: Beredskabslovens 25 fastlægger, at kommunen skal have en samlet plan for beredskabet. Sundhedslovens kapitel 65 fastlægger, at kommunen skal have en sundhedsberedskabsplan. Endvidere kan nævnes: Strandrensningsbekendtgørelsen samt Vejledning om strandrensning, som udmønter havmiljølovens 35. Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen Vejledning om indkvarterings- og forplejningsberedskabet Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet [NB: Denne liste er ikke udtømmende] XX Kommune følger Beredskabsstyrelsens vejledning Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning i arbejdet med planlægningen af kommunens samlede beredskab. Sammenhæng med kommunens øvrige politikker Beredskabspolitikken følger: [personalepolitikkens principper om at sikre kompetente medarbejdere]. [NB: denne beskrivelse afhænger helt af kommunens øvrige politikker.] 18 Bilag 1: Eksempel på en beredskabspolitik for en kommune

21 Bilag 2. Eksempel på et beredskabsprogram Indledning Indledning Formål med programmet Programmet fastlægger, hvordan mål og prioriteringer fra XX Kommunes beredskabspolitik kan føres ud i livet. Overordnede mål og prioriteringer Det overordnede mål med beredskabspolitikken er, at borgerne, erhvervslivet og kommunens forvaltninger trygt og sikkert kan gennemføre deres aktiviteter på normal vis også hvis der opstår en ekstraordinær hændelse. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger sammen og aktivt bidrager til at opfylde målene i kommunens beredskabspolitik. Dette arbejde skal være forankret i værdierne for det samlede beredskab; robusthed, sikkerhed og tryghed. Det fremgår af XX Kommunes beredskabspolitik, at forvaltningerne skal arbejde med alle syv områder af den helhedsorienterede beredskabsplanlægning, dvs. ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Beredskabsprogrammet konkretiserer dermed, hvordan dette arbejde varetages. Tidsramme for beredskabsprogrammet Dette program dækker perioden primo 20xx til ultimo 20xx. Bilag 2: Eksempel på et beredskabsprogram Indledning 19

22 Bilag 3. Eksempel på et beredskabsprogram Ledelse Ledelse Mål I XX Kommunes beredskabspolitik lægger kommunalbestyrelsen vægt på, at ledere på alle niveauer i kommunen tager ansvar for beredskabsplanlægningen inden for eget område samt i relevant omfang støtter og koordinerer med andre forvaltninger og eksterne samarbejdsparter. Lederne skal således inden for eget område: Vurdere inden for hvilke af de syv områder i planlægningen, der er størst behov for at udvikle enhedens beredskab. Bidrage til kommunens beredskabsprogram. Følge op på iværksatte opgaver og aktiviteter. Status Planlægningsarbejdet har primo 20xx været behandlet i beredskabskommissionen. Ledergruppen har været orienteret om beredskabsplanlægningens proces. Alle aktiviteter vedrørende beredskabsplanlægningen er hidtil kommet fra kommunens beredskabscenter, og aktiviteterne har været afhængig af beredskabschefens ledelse. I det fremadrettede arbejde vil fokus være på at få afsat de nødvendige personalemæssige ressourcer til beredskabsplanlægningen samt at få beredskabsplanlægningen integreret i den daglige drift i kommunens øvrige forvaltninger. Aktiviteter Det er nødvendigt at styrke ledelsen af beredskabsplanlægningen for at gøre planlægningen mere effektiv og helhedsorienteret. Det væsentligste initiativ er (foruden vedtagelsen af dette beredskabsprogram) oprettelsen af en tværgående styregruppe for beredskabsplanlægning med deltagelse af forvaltningschefer. Styregruppen skal sikre en tværfaglig forankring af beredskabsprogrammet, og at programmets aktiviteter gennemføres. Følgende aktiviteter skal gennemføres: Kommunaldirektøren skal nedsætte en styregruppe i samarbejde med forvaltningscheferne inden medio 20xx. Kommunens beredskabsafdeling skal være sekretariat for gruppen. Gruppens første aktivitet er at fastsætte arbejdsformen. Det forventes, at styregruppen afholder fire årlige møder. 20 Bilag 3: Eksempel på et beredskabsprogram - Ledelse

23 Der skal derudover udarbejdes et beredskabsprogram for den næste programperiode: Forvaltningscheferne og lederne af de enkelte afdelinger skal i forbindelse med udarbejdelsen af det nye program vurdere inden for hvilke af de syv områder i planlægningen, der er størst behov for at udvikle enhedens beredskab. Lederne skal beskrive de aktiviteter, der er nødvendige for at udvikle forvaltningens samlede beredskab. Disse aktiviteter skal indgå i programmet for 20xx til 20xx. Beredskabsprogrammet skal vedtages i styregruppen og sendes til orientering til relevante udvalg og til beredskabskommissionens medlemmer. Bilag 3: Eksempel på et beredskabsprogram Ledelse 21

24 Bilag 4. Eksempel på Beredskabsprogram Tidsplan (ufuldstændig) Beredskabspolitikkens mål Ledelse At alle kommunes forvaltninger tager ansvar for og bidrager til at opbygge og udvikle kommunens robusthed over for ekstraordinære hændelser. Nedsættelse af styregruppe for beredskabsplanlægningen og afholdelse af mindst et møde. Fire møder i styregruppen. Fire møder i styregruppen. Fire møder i styregruppen. Revision af beredskabsprogram Lederne vurderer inden for egne områder, hvor der er størst behov for at udvikle enhedens beredskab. Planlægningsgrundlag At udviklingen af kommunens samlede beredskab prioriteres i forhold til viden om kommunens kritiske funktioner, trusler, risici og sårbarheder. Identifikation af kritiske funktioner for de enkelte forvaltninger. Risici og sårbarhedsvurderinger af nye projekter (løbende). Identifikation af kritiske funktioner for kommunen. Risici og sårbarhedsvurderinger af nye projekter (løbende). Risici og sårbarhedsvurderinger af nye projekter (løbende). Forebyggelse At borgerne, erhvervslivet og kommunens forvaltninger i videst muligt omfang kan gennemføre deres aktiviteter på normal vis, selvom der indtræffer en ekstraordinær hændelse. Vejledning i inddragelse af forebyggelse i planlægningen af fremtidige aktiviteter. Projekt og kampagne vedrørende adfærdspåvirkning. 22 Bilag 4: Eksempel på et beredskabsprogram Tidsplan (ufuldstændig)

25 Beredskabspolitikkens mål Uddannelse At chefer og medarbejderne altid har de kompetencer, der er nødvendige for, at de effektivt kan varetage deres opgaver før, under og efter en ekstraordinær hændelse. Forvaltninger beskriver kompetencebehov og afrapporterer til styregruppen for beredskabsplanlægning. Udpegning af chefer og medarbejdere med behov for kompetencer i beredskabsplanlægning Kursus i beredskabsplanlægning for chefer og medarbejdere. Udpegning af chefer og medarbejdere med behov for kompetencer i krisestyring Kursus i krisestyring for chefer og udvalgte medarbejdere. Øvelser At kommunens chefer og medarbejdere er fortrolige med, hvordan de håndterer en beredskabshændelse, samt at planer og procedurer mv. fungerer efter hensigten. Procedureøvelse varsling og alarmering af krisestyringsorganisationen. Generel krisestyringsøvelse. Dilemmaøvelse for chefgruppen. Generel krisestyringsøvelse. Evaluering At resultater fra evalueringer anvendes aktivt til at udvikle de syv områder af beredskabsplanlægningen. Udarbejdelse af evalueringskoncept. Evaluering af eventuelle hændelser. Evaluering af generel krisestyringsøvelse. Evaluering af eventuelle hændelser. Opfølgning på evaluering af generel krisestyringsøvelse Evaluering af hændelser (løbende) Evaluering af generel krisestyringsøvelse. Beredskabsplaner At chefer og medarbejdere har en fast fysisk og organisatorisk ramme med kendte roller og robuste procedurer, når der indtræffer en hændelse, som kræver krisestyring. Revision af kommunens generelle beredskabsplan Revision af forvaltningernes beredskabsplaner Bilag 4: Eksempel på et beredskabsprogram Tidsplan (ufuldstændig) 23

26

27 Bilag 5. Eksempler på opgaver til inspiration for et beredskabsprogram Nedenstående liste over opgaver er beregnet til inspiration. Det er intentionen, at beredskabsplanlæggere kan plukke opgaver fra listen, som er relevante for dem, eller lade sig inspirere til andre opgaver. Listen er ikke prioriteret. Listen tager udgangspunkt i en kommune, men de fleste opgaver vil også være relevante for andre typer organisationer. Ledelse Seminar om beredskabsplanlægning. Prioriteringsseminar. Plan for opfølgning på opgaver. Oprettelse af udvalg/ledelsesgruppe for generel beredskabsplanlægning. Fremlæggelse af plan/program for kommunalbestyrelsen. Behandling af politik/program på møde i beredskabskommissionen med beslutning om prioriteringer. Seminar om beredskabsprogram. Afrapportering til ledelsesgruppe. Beredskabsplanlægning skrives ind i de almindelige virksomhedsplaner. Oprettelse af en central pulje til beredskabsplanlægning, som institutioner kan søge midler fra. Planlægningsgrundlag Identifikation af status for beredskabsplanlægningen ved hjælp af beredskabstesten. Identifikation af kritiske funktioner på generelt niveau. Udarbejdelse af koncept for identifikation af kritiske funktioner i de enkelte institutioner/forvaltninger. Identifikation af kritiske funktioner for de enkelte forvaltninger eller institutioner. Risiko- og sårbarhedsanalyse på generelt niveau. Bilag 5: Eksempler på opgaver til inspiration for et beredskabsprogram 25

28 Udarbejdelse af procedure for, hvordan man håndterer nyopdagede trusler, risici og sårbarheder. Skabe overblik over allerede gennemførte tiltag. Forebyggelse Konkrete initiativer ud fra identificerede risici ud fra risiko- og sårbarhedsanalyser: Brandforebyggelse på udvalgte institutioner (fx skoler) Tiltag mod områder med risici for oversvømmelse. Udarbejdelse af procedure for at integrere overvejelser om forebyggelse, når nye initiativer planlægges i kommunen (både byggerier og andre lignende initiativer) Beslutning om, at alle lokalplaner skal indeholde analyser af konsekvenser i forhold til udvalgte risici (f.eks. oversvømmelser, ulykker med farlige stoffer). Uddannelse Seminar om risiko- og sårbarhedsanalyse for medarbejdere i forvaltninger/institutioner, som skal arbejde med det. Gå-hjem-møder i de enkelte forvaltninger om beredskabsplanen. Gå-hjem-møder i de enkelte forvaltninger om forebyggelse. Kursus i beredskabsplanlægning. Kursus i krisestyring. Kursus i krisekommunikation. Afdækning af kompetencebehov. Udarbejdelse af overordnede kompetenceprofiler. Udarbejdelse af en plan for opgradering af kompetencer. Øvelser Udarbejdelse af en fireårig øvelsesplan for hele kommunen. Generel krisestyringsøvelse. Dilemmaøvelse for den øverste ledelse med fokus på principielle dilemmaer. 26 Bilag 5: Eksempler på opgaver til inspiration for et beredskabsprogram

29 Årlige brandøvelser i alle institutioner/bygninger, hvor der arbejder mere end 10 personer. Dilemmaøvelser i de enkelte forvaltninger. Krisestyringsøvelse i de enkelte forvaltninger. Alarmeringsøvelse for den centrale krisestyringsstab. Alarmeringsøvelser for de enkelte forvaltninger. Alarmeringsøvelser for de enkelte institutioner. Tværgående øvelse med flere forvaltninger. Deltagelse i eksterne øvelser. Evaluering Udarbejdelse af et evalueringskoncept. Evaluering af den enkelte øvelse/hændelse. Debriefing umiddelbart efter hændelser og øvelser. Opfølgning på anbefalinger. Beredskabsplaner Oprettelse af et forum for koordination af revision af lokale beredskabsplaner. Revision af den generelle beredskabsplan Udarbejdelse af koncept for lokale beredskabsplaner Udarbejdelse af beredskabsplaner i de enkelte forvaltninger og institutioner. Kontrol af, at de enkelte institutioner har udarbejdet beredskabsmapper. Seminar om udarbejdelse af beredskabsplaner. Udarbejdelse af procedure for udarbejdelse/revision af beredskabsplaner, inkl. høring af andre parter og kvalitetssikring. Bilag 5: Eksempler på opgaver til inspiration for et beredskabsprogram 27

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Beredskabsplan for Helsingør Kommune

Beredskabsplan for Helsingør Kommune Beredskabsplan for Helsingør Kommune Oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsplan for Ringsted Kommune

Beredskabsplan for Ringsted Kommune Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted

Læs mere

Principper for god beredskabsplanlægning

Principper for god beredskabsplanlægning Principper for god beredskabsplanlægning Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Programteori - krisestyring Effekt Mindske konsekvenser Normalisere situationen Proces Krisestyring

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Åbent referat Beredskabskommissionen

Åbent referat Beredskabskommissionen Åbent referat Beredskabskommissionen 17. september 2013 kl. 8.00 9.00 på Brandstationen, beredskabschefens kontor Michael Vindfeldt havde meddelt forfald. 9. Meddelelser fra formanden 16 10. Plan for fortsat

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation

NOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 15. december 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 17:00-18:30 Lene Hansen, Formand (A) Gert Henriksen (A) Knud L. Pedersen (V) Erik Sørensen

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe 11. november 2015. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Forslag til forretningsorden REFERAT

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe 11. november 2015. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Forslag til forretningsorden REFERAT Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 11. november 2015 Tid: kl. 12.30 14.00 Sted: Gearhallen, Gl. Køge Landevej 22, Valby, Kriseledelseslokalet Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund),

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter)

Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter) Tidsplan for budgetprocessen 2017 2020 (foreløbige tidspunkter) Dato Indhold Ansvarlig Fredag, den 27. november 2015 Drøftelse af Magistratens evaluering af budget 2016-2019 i Økonomi- og Planlægningsgruppen

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af politikker

Vejledning i udarbejdelse af politikker Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen

Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Struer Byråd Referat Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Afbud fra/fraværende: Bende Okkerstrøm Mødet hævet kl.: 17.45 Pkt. Tekst Side 1 Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Om udviklingssamtalen og kompetencerne

Om udviklingssamtalen og kompetencerne ft ansvarlighed udviklingsfokus Xxxxxx 1 eksibilitet robusthed prioriterin robusthed prioriteringsevne fa integritet faglighed handlekraft ne faglighed handlekraft ansva samarbejdsevne ansvarlighed ft

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015 Børne-, Unge- og Familiepolitik August 2015 1 Indhold Forord... 3 Vision... 5 Værdier og politisk fokus... 6 Børnelinealen... 7 Politiske mål og delmål... 9 1. Helhedsorienteret indsats... 10 2. Forebyggelse

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring

Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Udviklingen i risikobilledet - hvordan ser fremtidens trusler ud? Ulrik Keller Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabsplanlægning og krisestyring Agenda Nationalt risikobillede Uforudsigelighed Håndtering

Læs mere

Faxe Kommune Rekruttering af kommunaldirektør. 24. april 2013

Faxe Kommune Rekruttering af kommunaldirektør. 24. april 2013 Faxe Kommune Rekruttering af kommunaldirektør 24. april 2013 1. Indledning Faxe Kommune har rettet henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til rekruttering af ny kommunaldirektør.

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011 Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Indstilling af nyt medlem

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument

Læs mere

Forslag til Budgetproces Tids- og aktivitetsplan for By- og Landskabsudvalget Budget 2017-20

Forslag til Budgetproces Tids- og aktivitetsplan for By- og Landskabsudvalget Budget 2017-20 Forslag til Budgetproces Tids- og aktivitetsplan for By- og Landskabsudvalget Budget 2017-20 Mandag, den 4. januar 2016 Torsdag, den 7. januar 2016 By- og Landskabsudvalget By- og Landskabsudvalget godkender

Læs mere