Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Transkript

1 NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig vækst i dansk eksport, der har givet luft under vingerne på dansk økonomi med en fremgang på hele 3,3 pct. i løbet af det seneste kvartal. Dansk økonomi har dermed trodset, at blandt andet tysk økonomi i øjeblikket danser på kanten af recession efter tilbagegang i 2. kvartal. En af forklaringerne på, at dansk eksport klarer sig pænt er, at dansk vareeksport i dag i højere grad end tidligere er udgjort af medicin og vindmøller, som ikke er lige så følsomme overfor udsving i konjunkturerne. Når det er sagt, er dansk eksport i øjeblikket præget af mange usikkerhedselementer fra udlandet, som alle peger i den forkerte retning. Derfor kan vi ikke i fremtiden forvente, at dansk økonomi gå uberørt igennem en potentiel global vækstafmatning. I denne uge har vi også fået en række nye tal, der tyder på, at det danske beskæftigelsesopsving er ved at gå i stå, efter lønmodtagerbeskæftigelsen kun steg svagt i juni ovenpå fald i maj. Det samme kan vi se for ledigheden, der har peget svagt opad de seneste måneder. Vi er dog endnu ikke på et punkt, hvor vi er bekymrede. Danskerne har til gengæld mange penge stående på konti i de danske banker til hvis konjunkturerne en dag skulle vende. Nye tal fra Nationalbanken viser, at i maj måned havde hver voksne dansker i gennemsnit kr. stående på konti i danske banker. Den kommende uge bliver det interessant at følge udviklingen i antallet af tvangsauktioner i august. Vi skal efterhånden mange år tilbage før vi sidst havde så få tvangsauktioner, som vi ser i øjeblikket. Desuden får vi også tal for udviklingen i antallet af konkurser i august. Nøgletal Flot fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal - dansk eksport viser fremragende form Side 2 0,8% 0,8% 0,8% Beskæftigelsesopsvinget går ned i gear 3 0,4% 0,5% Ledigheden står stille i juli 4 0,2% Forbrugertilliden steg i august 5 Detailsalget er stort set uændret i år 6 Hver voksne dansker har i gennemsnit på bankbogen K1 2018K2 2018K3 2018K4 2019K1 2019K2 Realvækst i BNP, sæsonkorrigeret

2 Flot fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal - dansk eksport viser fremragende form Danmarks Statistik er i denne uge kommet med deres andet og mere præcise bud på væksten i dansk økonomi i 2. kvartal i år. Det viser, at dansk økonomi bragede afsted med en kvartalsvis vækst på hele 0,8 pct., hvilket er i tråd med Danmarks Statistiks første bud. Det er en fremragende vækst, som kommer oven på, at dansk økonomi blot kunne levere en svag fremgang på 0,2 pct. i 1. kvartal. Grundlaget for den flotte danske vækst er, at dansk eksport er i fremragende form med en vækst på hele 3,3 pct. i 2. kvartal. Når vi ser lidt længere ud i horisonten, er der dog tegn på udfordringer for dansk eksport. Der er i øjeblikket usikkerhed omkring den igangværende handelskrig mellem USA og Kina samt Storbritanniens udtrædelse af EU. Derudover er tysk økonomi i øjeblikket på kanten af recession. Det er bekymrende, at den danske eksport i øjeblikket er præget af så mange usikkerhedsmomenter fra udlandet, som alle peger i retning af forværrede udsigter for dansk økonomi. Flot vækst i dansk økonomi i andet kvartal 4% 3% 2% 1% 0,8% 3,3% 0% -1% -2% -3% 2017K1 2017K2 2017K3 2017K4 2018K1 2018K2 2018K3 2018K4 2019K1 2019K2 Realvækst i BNP, sæsonkorrigeret Realvækst i eksport af varer og tjenester, sæsonkorrigeret / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

3 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 jan-19 maj-19 Beskæftigelsesopsvinget går ned i gear For anden måned i træk er lønmodtagerbeskæftigelsen stort set uændret, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. Lønmodtagerbeskæftigelsen er vokset i 73 måneder i træk, til et rekordhøjt niveau, men i maj og juni har der været stilstand i beskæftigelsen. I maj måned faldt beskæftigelsen en smule, mens beskæftigelsen i juni steg med 500 lønmodtagere. Vi ser en opbremsning i det beskæftigelsesopsving, der har været i gang i godt 6 år. Beskæftigelsesopsvinget bygger på et fundament af arbejdsmarkedsreformer gennem 20 år og en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Der er ingen tegn på at beskæftigelsen begynder at bevæge sig nedad, men stilstanden kan være de første tegn på at arbejdsmarkedet er på vej ned i tempo. Handelskrigen buldrer fortsat afsted, og flere steder ser man, at industrien har det svært, særligt i Tyskland. Det giver vanskeligere vilkår for de danske virksomheder, hvilket blandt andet er baggrunden for stilstanden. Der er dog ikke grund til de helt store bekymringer lige med det samme - med rekordhøj beskæftigelse og høj realløn er der god baggrund for et øget privatforbrug til at holde kedlerne i gang hos de danske virksomheder. Beskæftigelsen står stille for anden måned i træk Millioner 2,8 Lønmodtagerbeskæftigelsen, sæsonkorrigeret 2,7 2,6 2,5 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

4 Ledigheden står stille i juli Efter en stigning i antallet af fuldtidsledige fra maj til juni, stod antallet af fuldtidsledige stort set stille fra juni til juli, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. I juli var der knap bruttoledige i Danmark. Udviklingen i ledigheden betyder, at antallet af fuldtidsledige udgør 3,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke, hvilket er en smule mere end tidligere på året, hvor ledigheden var 3,7 pct. I et historisk perspektiv skal man dog tilbage til 2009 for at finde en ledighedsandel på samme niveau, så der er tale om en relativ lav ledighed. En uændret ledighed kommer oven i, at vi i sidste uge fik nye tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, der viser, at beskæftigelsesopsvinget ser ud til at være gået i stå. Vi ser blandt andet dystre tendenser i udlandet, med handelskrig, brexit og tysk økonomi på kanten til recession, hvilket kan medføre at de danske virksomheder ikke i samme grad vil øge medarbejderstaben. Derudover viser beskæftigelsesministeriets nyeste tal for forgæves rekrutteringer, at på trods en faldende forgæves rekrutteringsrate, så er ca. 20 pct. af rekrutteringer forsat forgæves og af disse bliver halvdelen slet ikke besat. Det tyder på, at arbejdsmarkedet forsat er snævert, hvilket også har en betydning for ledigheden. Antallet af fuldtidsledige står stille Antal fuldtidsledige Fuldtidsledige, sæsonkorrigeret / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

5 Forbrugertilliden steg i august - forbrugerne ikke berørt af historier om tiltagende risiko for global recession Forbrugertilliden steg i august. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort torsdag. Forbrugertilliden viser forbrugernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Det er godt nyt, at forbrugertilliden stiger i august ovenpå svage tal for juli. Det tyder altså på, at forbrugerne heldigvis ikke er blevet berørt af de mange historier om tiltagende risiko for global recession, der har præget nyhedsstrømmen de seneste måneder. Der er i øjeblikket svage økonomiske udsigter på vores vigtigste eksportmarkeder. Det er derfor nødvendigt, at forbrugerne fortsat holder foden på speederen for at holde godt gang i dansk økonomi. Forbrugerne har heldigvis i øjeblikket god økonomisk medvind i form af rekordhøj beskæftigelse, pæn reallønsfremgang samt rekordlave renter. Forbrugertilliden steg i august efter svage tal i juli 16 Forbrugertillidsindikatoren / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

6 Detailsalget er stort set uændret i år Detailomsætningen faldt med 0,2 pct. i juli, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og prisudviklingen. Det kommer ovenpå en lille stigning på 0,4 pct. i juni. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge. Det tegner samlet set et billede af at detailomsætningen stort set ikke er steget i løbet af årets første syv måneder. Det er overraskende set i lyset af, at danskernes privatøkonomi har det ganske godt, fordi beskæftigelsen er høj, reallønnen pænt stigende og boligudgifterne samtidigt lave, fordi renterne på boliglån er rekordlave. Det giver flere penge mellem hænderne, som kunne komme dansk detailhandel til gode, men det tyder udviklingen altså ikke umiddelbart på. Det skyldes blandt andet, at forbrugertilliden er dalet siden toppen i sommeren sidste år. Det er bekymrende, at detailsalget har udviklet sig så svagt i løbet af årets første syv måneder. Detailsalget faldt med 0,2 pct. i juli oven på fremgang i juni. Indeks, 2015= M M M M M M M M M M01 Detailomsætningen, pris- og sæsonkorrigeret Anm.: Detailsalget er her udelukkende baseret på danske butikker. Det betyder i praksis, at eksempelvis udenlandske netbutikker ikke er medtaget. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

7 Hver voksne dansker har i gennemsnit på bankbogen Danskerne havde i juli 929 mia. kr. stående på konti i de danske banker. Det er knap 47 mia. kr. mere end for et år siden, og danskernes opsparing er dermed godt på vej mod 1 billion. Den høje opsparing svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har stående i banken uden rente. At danskerne har så meget opsparing i banken uden afkast kan virke besynderligt, men den lave rente er også en del af forklaringen. Renten er i øjeblikket meget lav, så det er vanskeligt for danske husholdninger at finde aktiver, som genererer bare en smule afkast. I øjeblikket findes der eksempelvis ikke danske statsobligationer med en positiv effektiv rente. Det gør det attraktivt at placere indlån på bankbogen, som typisk er mere fleksibel for mange familier. Den kraftige stigning i løbet af de seneste år kan samtidig forklares af, at danskerne i øjeblikket overordnet set har en god privatøkonomi. Det skyldes blandt andet, at beskæftigelsen for første gang nogensinde er krydset 3 millioner personer, samtidig med at reallønnen stiger pænt. Det betyder, at danske husholdninger får flere penge mellem hænderne. Det er derfor muligt både at øge forbruget, afvikle på gælden og spare op, som mange danskere har benyttet sig af. Den store opsparing gør, at hvis konjunkturerne vender på et tidspunkt, så vil danskerne have noget af stå imod med. Det er godt for dansk økonomi og kan potentielt være med til at sikre, at en eventuel fremtidig krise ikke bliver lige så dyb. Danskernes opsparing er på vej mod 1 billion Mia. kr Lønmodtagere og pensionisters samlede indlån i danske pengeinstitutter, mia. kr. (ekskl. personligt ejede virksomheder) Kilde: Nationalbanken / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august

8 Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på eller tlf / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 35 august