Hvem bestemmer hvad tja, lad det komme an på en prøve. >> FOTO: DCU-MEDIER. Camping-Fritid 3/

Transkript

1 Det er hende, der har bukserne på...i hvert fald, når det drejer sig om feriemål. Jørgen W. Fröhlich har spurgt et bredt udsnit af den danske campingbefolkning ud om deres campingvaner. FOTO: DCU-MEDIER Hvem bestemmer hvad tja, lad det komme an på en prøve. Camping-Fritid 3/

2 En undersøgelse fra socialforskningsinstituttet og en tilsvarende fra Danmarks Turistråd fastslår, at det er kvinderne, som bestemmer, hvor vi skal hen på ferie. Men hvad når man står på pladsen er det så også kvinderne, som sørger for det praktiske, laver mad, slår fortelt eller telt op og ta'r sig af ungerne. Camping-Fritid spurgte i forrige måned samtlige abonnenter på DCUs service om rollefordelingen hos netop dem, og udloddede 10 flasker DCU- Dram blandt dem, som opgav navn og adresse. Vi må sige, at reaktionen har været overvældende svar blev det til, og er der en overordnet tendens tja, døm selv. I hvert fald svinger bestemmelse af rejsemål mellem, at det er kvinden, der bestemmer, til at parret træffer afgørelsen i fællesskab. Men kun to-tre gav manden samme privilegium. Han får langt hen ad vejen lov til at starte grillen og gøre det meste af arbejdet med at rejse fortelt, men den almindelige kokkerering er fruens domæne. Det traditionelle kønsrollemønster er stort set i god behold, men en vis glidning er der da at spore i retning af, at han skal mere på banen end hidtil. Socialforskningsinstituttets analyse holder tilsyneladende vand også når det gælder campister. En tilsvarende norsk undersøgelse gav i øvrigt samme tendens. har børnebørn, som vi må tage hensyn til, ok. Så er det jo familien, der bestemmer. Nå ja, Prins Henrik har også måttet gå tre skridt efter Droningen, selv om han også ville bestemme. Men han er banket på plads efter en tur til Frankrig. Som min kone siger, du har jo også fået lov til at komme med til Frankrig mindst ti gange. Så du må jo snart have lært, hvem der bestemmer. Vagn fra Herning: Ja, hvem bestemmer. For os har det nok været»damen«, der troede, hun bestemte stedet. Det gi r også den bedste weekend. Men med teltet, ja, så var det nok mere ligeligt en fordeling på 60% mand og 40% kvinde. Men mad og trække vin op var 100% mig. Grøntsagerne var så til gengæld 100% kvinden. Gyrithe fra Holbæk: I vores familie bestemmer vi sammen, hvor vi skal hen, og hvad vi skal lave. Vi består af to store børn og to voksne. Vi ytrer os alle i vores fælles debat. På selve ferien slapper vi alle af, men vi indordner os i vores traditionelle mønstre hjemmefra. Far og mor stiller vogn og telt op sammen. Ulrik i Svendborg; Jamen, hos os er det selvfølgelig konen, der bestemmer. bedst mulig plads til både vogn og fortelt og måske et lille telt til børnene. Den mad, der skal laves inde i vognen, står kvinden for, og det, der skal grilles, klarer manden. Vi griller ALTID, når vi er på camping. Det beslutter kvinden! Rejsning af fortelt foregår som en fælles tjans, men manden tager den sidste kedelige del med at få pløkker slået i og pakket stole, borde m.m. ud fra magasinet. Børnene er vi fælles om. Karin fra Brøndby: Sjove spørgsmål :-) Hos os er det sådan: Vi er sammen om, at slå teltet op. Vi er sammen om, at lave mad. Vi er sammen om børnene. Mens toilettømning og påfyldning af vand alene er min mands opgave. Vera Mortensen: Når vi skal på ferie med vognen, er det nok rigtigt, at det er mig, der bestemmer, selvom min mand tror, at det er ham. Vel fremme på pladsen hjælper vi hinanden med at sætte solsejl/fortelt op. Jeg pakker ud, og min mand laver maden og klarer opvasken. Inger-Lise i Nordborg på Als: Her i huset er det kvinden, der kommer med forslag, og så snakker vi om det. Vi er to om arbejdet på pladsen. Vi hjælper hinanden med fortelt, og kvinden laver mad, og manden vasker op. Det er lige som herhjemme. Da børnene var med, var vi to om at lege med dem. Har børnene det ikke godt, har vi det jo skidt. Her et lille udpluk af, hvad der blev svaret på DCUs spørgsmål: John fra Fredericia: Her i huset er det konen, der bestemmer. Hvorfor. Min kone har et lederjob. Hun er fra den gamle flinkeskole, så hendes medarbejdere får først. Det må vi så indrette os efter. Jeg har også sagt til hende, at når vi går på pension (efterløn er et fyord), så vil jeg bestemme. Hendes kommentar: Husk, vi Merete Bugge: Hos os er det kvinden, der sørger for det praktiske vedr. oprydning, planlægning af mad, og så handler vi sammen. Når vi ankommer på pladsen, taler vi om, hvordan vognen skal stå, og hvordan der er plads til forteltet. Det er kvinden, der får sin ret om placering af vognen ift. solen, men manden, der får det sidste ord om, hvor langt tilbage eller hvordan placeringen på grunden skal være, for at der er FOTO: DCU-MEDIER De tider er forbi, hvor det var»lillemor«, der sørgede for børn og kødgryder, mens mændene hentede ugelønnen hjem. I 2006 er parterne ligeværdige, viser diverse sociologiske undersøgelser. Far mader baby, mor slår søm i eller: Læs selv i artiklen om månedens reaktioner på, hvem der bestemmer på campingpladsen. 46 Camping-Fritid 3/2006

3 Elisabeth Eriksen fra Ballerup: Da min bedre halvdel er på sin årligt tilbagevendende skiferie i Østrig, sammen med 14 kolleger (... og det har han bestemt helt alene), har han givet mig skriftlig fuldmagt til at svare på denne mail. Planlægning af vores ferier går sådan for sig: Vi planlægger altid i fællesskab, og har man særlige ferieønsker, rækker man pænt hånden op og spørger ;o) Vi har voksne børn, som ikke bor hjemme mere, så der er bare os to i»club 2«(campingvognen), når campingsæsonen er gået ind. Vi får dog ret ofte besøg af de unge, som gerne kommer på besøg i weekends, og så står den altid på grill (barbeque), som vognens herre styrer helt og holdent. Dvs. mor her forbereder maden, og manden lægger det på grillen, alt imens han står og ser ud som om, det er ham, som har lavet det hele! Til daglig ordner han forteltet, tømmer wc-tanken og er i det hele taget en praktisk mand, mens mor her ordner maden og muger ud og ind. Indkøbene ordnes i fællesskab. Men så rører han altså heller ikke en finger derhjemme. Det er noget jeg har indført, for jeg er arbejdsløs, og han arbejder hårdt til daglig, så jeg synes, det er helt fair, at det er mig, som ordner det praktiske hjemme. Da han er i Østrig, ved han ikke at jeg har svaret på denne her, så det kan jo være, han får sig en overraskelse, hvem ved. Niels Jørgen, Horsens: Her bestemmes feriemålet ved, at der hver vinter diskuteres forskellige steder, og sidst på vinteren drøfter vi så, hvor målet skal være. Det træffes ud fra en snak om. hvor vi har været, hvad vi gerne vil opleve. og i et vist omfang efter, hvad vi mener at kunne forvente af vejret. Jeg (mand) kører alene hele turen, da min hustru ikke synes, hun har mod til at være chauffør på vogntoget. Hun har dog kørt små ture, således at hun kan gøre det, hvis det skulle blive absolut nødvendigt. Efter ankomst deles vi om opgaverne med at stille op og gøre klar, efterfølgende afslapning til chaufføren, medens første måltid klargøres, ellers deles opgaverne mellem os, således at der bliver ferie til begge. Jeg ordner vandhentning, toilettømning, hundeluftning, henter morgenbrød, mens der bliver ryddet op og lavet mad, efterfølgende opvask deles. Lotte Nielsen: En stor del af ferieplanlægningen hos os er det nok mest mig (kvinden), som står for. Jeg vil også gerne planlægge det i lidt god tid, i modsætning til min mand, som bare ville kunne tage afsted, og så se om der er plads, når vi kommer frem. Jeg vil derimod gerne ha' planlagt lidt mere hjemmefra. Når vi kommer frem på pladsen med cv, er det nok også mest mig, som»overtager kontrollen«, indtil teltet er sat op, og alt er pakket ud, hvorfor ved jeg egentlig ikke, men måske skyldes det, at jeg er»vokset op«med en cv og altid har været vant til»det liv«, hvorimod min mand først er begyndt på campinglivet efter, at vi har fået børn, og den praktiske sans ang. stænger, og hvad som passer sammen, den har jeg nok lidt mere end han :-) Men derefter deles vi meget om tingene, mad er ofte grillmad, og det styrer han ofte, og ungerne klarer vi i fællesskab, når de ellers har brug for det, for med en på 4 1 /2 og en på 10, så er de jo ofte»hjemmefra«. John i Kalundborg: Hos os taler vi altid om tingene, men for husfredens skyld får min kone altid ret. Det er sikkert en generel betragtning, men alle vil sikkert ikke indrømme det! Hvis nogen påstår det modsatte, må de stå frem med navn og adresse (medlemsnr.). Karin og Erik i Billund: Målet for turen er vel noget, man aftaler, og alle argumenterer vel for sin ide. OK, nogle gange er det måske ikke helt demokratisk (I ved nok»ved stemmelighed er formandens stemme den afgørende«), men alligevel. Valg af plads, når vi er fremme, er samme sag (argumenter for/imod), men som regel ganske kort diskussion. Så kommer det faste mønster: Manden sætter vognen i vater, og sikrer støtteben. Der tilsluttes strøm og påfyldes vand. (Det er også mandens arbejde). Så er det tid til en»landingsbajer«. Manden (jeg stakkel) skal nemlig køre hele vejen, da toget kræver B/E kørekort, så ingen øl undervejs, bare hårdt arbejde. Når der så er faldet ro over tingene, hjælper vi hinanden med fortelt eller markise. Det går ganske hurtigt og smertefrit. Mens dette foregår, fremstilles der kaffe (eller middag) afhængig af ankomsttid. Ved afgang er det samme sag. Manden skal tømme spildevand, afbryde strøm o.s.v. mens vi naturligvis hjælpes ad med forteltet. Så kobler vi på, og så hænger jeg på den hele vejen hjem igen. Camping-Fritid 3/

4 Thorbjørn fra Terndrup: I øvrigt er det vel egentlig fra naturens side også kun kvindens naturlige plads at sørge I vores familie begynder vi som regel i januar at tale om årets ønsker for feriemål. søger, at følge med på kort og i bøger. Når en passende plads er fundet, Jamen, for pokker da. Det kan da ikke være særlig svært at besvare, da det vel egentlig kun er ret logisk og naturligt, hvem der laver hvad og hvorfor. Når nu manden har sørget for at transportere såvel bilen som campingvognen sikkert frem til campingpladsen, er det vel kun mere end rimeligt og naturligt, at det nu er hustruen, som ta'r over og sørger for det for mad og børn, og fortelt eller telt, og så kan hun jo så passende få sat det, som hun måtte ønske det. Og manden kan så medens han stille og roligt sidder og nyder sin velfortjente bajer, slappe af oven på køreturen med sit sædvanlige store overblik hjælpe hende med at dirigere tingene, så at det ikke kommer til at se helt idiotisk ud. Derefter indleder jeg (familiens mandlige person) diverse søgninger i bøger og blade og naturligvis også på internettet. På campingmesser i februar søger vi sammen yderligere information og undersøger nyheder omkring udstyr m.m. Når ferieturen nærmer sig, går fruen i gang med detailplanlægning af det udstyr, som skal med til madlavning, hygiejne er det som regel fruen, der bestemmer, hvor og hvordan vognen skal placeres. Vi hjælpes ad med at manøvrere vognen på plads, hvorefter jeg har ansvaret for opstilling og tilslutning af strøm m.v. Fruen undersøger faciliteter, såsom toiletter og badeforhold. Dernæst går hun i gang med at forberede det kommende hovedmåltid. praktiske, såsom at lave mad, Den slags detaljer har vi og andre daglige behov. Jeg slå fortelt eller telt op, samt tager sig af ungerne, medens og mest forstand på, hvor tekniske optimering af bil, cam- mænd jo nok også kun bedst har til opgave at sørge for den Joan Kruse: manden hviler sig oven på køreturen og nyder en dejlig, kold øl. Det er da trods alt manden, der jo helt klart er den bedste kvinden jo trods alt er født til at gå hjemme og hygge sig med mad og børn. På familiens vegne og med venlig hilsen. pingvogn og udstyr, telt, stænger, pløkke, barduner, udvendig rengøring og pleje af vogn og solsejl. Et par dage før afgang pakker Hvis vi taler decideret sommerferie, så bestemmer vi i fællesskab i vores familie, hvor vi skal hen, og vi fordeler arbejdet imellem os, men det er stort til at køre i trafikken, og derfor vi hver især vort personlige tøj, set mor her, der organiserer selvfølgelig har kørt hele ve- toiletgrej, evt. medicin m.v. arbejdet. Måske fordi vi sjæl- jen, så familien kunne nå sikkert frem til det sted, som ko- Frederikshavn: det for 90% vedkommende vores hverdag. På ferier er det Villy fra Når der er»fløjtet afgang«, er dent er sammen som familie i nen jo oven i købet selv har valgt. Jeg synes, at det er et interessant spørgsmål, som I bringer frem. mig, der sidder bag rattet, som fører af vogntoget. Fruen forsjældent, vi har forteltet oppe, men hvis det er oppe, så hjæl- 50 Camping-Fritid 3/2006

5 pes vi alle fem ad, og det er far, der har overblikket. Det, vi nyder ved ferier, er, at være sammen ude at handle, da vi lige som alle andre børnefamilier har en travl hverdag, hvor alting skal prioriteres. Børnene passer stort set sig selv, men de nyder at være sammen med deres far, da de ikke ser ham meget til hverdag (og det giver jo også ferie til mor!). Er det weekendcamping, kører jeg ud (sammen med børnene) og stiller an og sætter fortelt op (selvom vi har en cv med et Forum, der har A-mål 1175, og jeg selv er lige lidt mere end 150 cm (lav), så når det er gjort, passer det ofte med, at far er færdig med at arbejde, og hvis ikke så kan vi også snildt være afsted en weekend alene. Claus i Jelling: Som I rigtigt nok skriver, er det ofte kvinderne, som bestemmer, hvor turen går hen, og når man så skal i gang med det praktiske, får vi»handyr«den lille opgave at sørge for alt lige fra planlægning af, hvordan turen skal køres, hvad der skal planlægges til turen, og det rent fysiske i form af pakning af bil, bagage m.m. Men så har vi jo den fordel, at vi også kan»smugle«nogle af de ting med, som vi ikke kan undvære på ferien. Man kan hurtigt få placeret nogle af de ting rundt omkring, og så hive dem frem, når»trangen«bliver for stor. Men i bund og grund tror jeg nu nok, at fordelingen er ret rimelig. For ikke at ungerne skal kede sig fra feriens start, begynder jeg med deres hjælp at sætte det hele på plads, alt imens der gøres klar til en bid brød, og det ender ofte med, at vi er færdige på samme tid, og at vi derved starter ferien samtidig. Hr. Hangård, Ishøj: Vi er som regel enige om, hvor vi skal ligge, men det er fruen, der står for det inde i vognen. Som regel undtaget det med at hente vand og tømme potten, det er min opgave. At rede senge er vi fælles om, men madlavning er fruens opgave. Skulle jeg lave mad, var vi ikke medlem af DCU, men lå 5 alen under jorden forlængst. Jeg ta r mig af alt det udendørs, på nær når teltet skal rejses, så er vi fælles. Vi er endnu ikke blevet skilt pga. det problem. Har været gift i 44 år. Theodor i Gredstedbro: Det er rigtigt, at konen bestemmer, hvor vi skal hen, og så laver hun maden og lufter hunde, men jeg slår fortelt op og henter vand og vasker op, så en form for fordeling er der. De mange besvarelser er bragt anonymt af hensyn til husfreden i teltene. Camping-Fritid ville gerne have haft plads til endnu flere, men det kongelige, privilegerede monopolpostvæsen kræver, at Camping-Fritid holder sig under en tykkelse på kun 6 mm. Der var ellers masser af stof til eftertanke i mange af de tusinder af mails. Men mon ikke dette lille udpluk også kunne give anledning til debat og eftertanke. Camping-Fritid takker de mange engagerede campister og iler med at fordele og viderebringe ti flasker DCU-Dram efter det gode og i denne sammenhæng, retfærdige lodtrækningsprincip. Camping-Fritid 3/