Version 2, oktober 2012 Udarbejdet af Kostforplejningen KOSTHÅNDBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 2, oktober 2012 Udarbejdet af Kostforplejningen KOSTHÅNDBOG"

Transkript

1 Version 2, oktober 2012 Udarbejdet af Kostforplejningen KOSTHÅNDBOG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD POLITIK... 4 Lovgivningen... 4 Ældrepolitikken... 4 Kost- og måltidskultur... 4 Kvalitetstandarder... 5 BRUGERNE Døgnkostbrugere... 5 Madservicebrugere... 5 Cafebrugere... 5 Servicering af organisationen... 5 PRODUKT OG LEVERANCER TIL PLEJEBOLIGER... 6 Plejecentre i kategori 3: Døgnkost, indhold... 6 PRODUKT OG LEVERANCER TIL MADSERVICE... 6 Madservice: Indhold... 6 Madservice: Service... 7 PRODUKT OG LEVERANCER TIL CAFEER... 7 Cafeer: Indhold... 7 Cafeer: Service... 7 PRODUKT OG LEVERANCER TIL ORGANISATIONEN... 7 Servicering af organisationen: Indhold Servicering af organisationen: Service... 7 ERNÆRINGSSCREENING... 8 KOSTFORMER... 8 Normalkost... 8 Normalkost uden tilsætning af sukker... 9 Ældrekost (Sygehuskost)

3 Alle kostformer leveres i: Valgmuligheder: SPECIELLE DIÆTER Beriget diæt (Kost til småtspisende) Uden tilsætning af sukker kj Fedt- og kolesterol-modificeret diæt Glutenfri diæt Laktosereduceret diæt Mælkefri diæt Nikkelreduceret diæt Purinreduceret diæt Kaliumreduceret diæt Natriumreduceret diæt ( salt) Vegetarkost Gratinkost Gelekost Vedrørende brugere i Maravanbehandling SMØRREBRØD BESTILLING AF MAD TIL MADSERVICE: MENUPLAN OPSKRIFTER MÆRKNING AFSLUTNING KILDER BILAG

4 Forord. Formålet med udarbejdelse af Kosthåndbogen for Faaborg-Midtfyn kommunes kostforplejning, er som en del af harmoniseringen, at få skabt et fælles afsæt for tilbudet om mad til brugerne i Pleje-Omsorg. Kosthåndbogen er tænkt som et redskab, der foruden faglig information indeholder beskrivelse af ydelser og service fra Kostforplejningens køkkener. 1. Politik. a. Lovgivningen. Når det gælder offentligt tilbud om mad til ældre er det lov om Social service, 83, som er det overordnede lovgrundlag. Indholdet i maden skal leve op til Anbefalinger for den danske institutionskost 1.Fødevarelovgivningen er ligeledes et vigtigt grundlag. b. Ældrepolitikken 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes ældrepolitik blev udarbejdet i perioden juni 2008 til januar 2009, hvorefter den blev vedtaget politisk. Ældrepolitikken er bygget op over følgende hovedområder: Forebyggelse og aktivitet Kvalitet i ældreplejen Boligformer Demensindsatsen Aflastning Kost- og måltidskultur Befordring Politikken vedrørende Kvalitet i ældreplejen og Kost og måltidskultur er foruden kvalitetsstandarderne og lovgivningen udgangspunktet for denne Kosthåndbog. c. Kost- og måltidskultur 3 Faaborg-Midtfyn kommune skal tilbyde en sund og ernæringsrigtig kost, der medvirker til at sikre borgerens trivsel og velvære. Maden og måltiderne skal give borgerne gode oplevelser og øget samvær med andre. Kosttilbudet skal medvirke til at forebygge sygdom samt virke fremmende for borgerens helbred Videnskabelig fagbog om ernæring. Udpluk fra Faaborg-Midtfyn s kommunes ældrepolitik (s.5) Udpluk fra Faaborg-Midtfyn s kommunes ældrepolitik (s.10-11, Kost og måltidskultur) 4

5 Maden tilberedes af gode råvarer og der tages hensyn til den rette ernæringsmæssige sammensætning. d. Kvalitetstandarder Kvalitetsstandard vedr. Madservice til Brugere i eget hjem (Bilag 1) Kvalitetsstandard vedr. Døgnkost til beboere i plejeboliger (Bilag 2) 2. Brugerne. I Pleje-Omsorg kan borgerne opdeles i flere grupperinger i forhold til forplejningen. a. Døgnkostbrugere. Beboere i plejehjem i kategori 1: Maden tilberedes primært i Levebo- Miljøer, tæt på borgerne. Beboere i plejehjem i kategori 2: De øvrige måltider tilberedes i mindre centrale køkkener på det enkelte center og middagsmåltidet modtages fra Kostforplejningens produktionskøkkener. Beboere i plejehjem i kategori 3: Samtlige måltider tilberedes i Kostforplejningens produktionskøkkener, som ligger i umiddelbar tilknytning til centreret, enkelte måltider færdigtilberedes i afdelingskøkkenerne. Beboere og brugere af enkelte institutioner under Sundhed og Handicap: Middagsmåltidet leveres som nedkølet færdigtilberedt mad 1-2 gange om ugen b. Madservicebrugere. Brugere, som ønsker at få nedkølet færdigtilberedt middagsmad leveret en gang om ugen. c. Cafebrugere. Der forefindes cafeer på enkelte plejehjem i kategori 3, det er kostforplejningen der driver disse cafeer. Cafeerne har et forebyggende sigte og er tænkt som et alternativ til at få leveret maden på bopælen. Det forebyggende ligger i teorien om, at det giver bedre velbefindende at indtage måltider i selskab. Cafeerne benyttes af Aktivitetscentrenes brugere, når de indtager måltider i forbindelse med opholdet i Aktivitetscentret. d. Servicering af organisationen Køkkenerne under Kostforplejningen leverer forplejning til møder i organisationen, primært i Pleje-og Omsorg. Køkkenerne under Kostforplejningen understøtter arrangementer, for brugerne i Pleje-og Omsorg, med levering af forplejning. 5

6 3. Produkt og leverancer til plejeboliger a. Plejehjem i kategori 3: Døgnkost, indhold. Døgnkosten består af tilbudet om 6 måltider i døgnet. 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider(bilag 3). Indholdet i måltiderne samt den kvalitet der tilbydes (Bilag 4). Disse bilag er udarbejdet efter Anbefalinger for den danske institutionskost. b. Plejehjem i kategori 3: Døgnkost, service. Service fra Kostforplejningen i forbindelse med måltiderne kan variere alt efter traditioner og de fysiske rammer på de forskellige Plejehjem. Dette er beskrevet i bilag 10. c. Plejehjem i kategori 2: Døgnkost, indhold. Disse 4 plejehjem modtager middagsmad, som beskrevet under middagsmad i bilag 3 og 4 fra Kostforplejningen. Indholdet er nærmere beskrevet under afsnittet om kostformer. Øvrige måltider tilberedes på plejehjemmet af husassistenter og ernæringsassistenter d. Plejehjem i kategori 2: Døgnkost, service. Middagsmaden leveres varmt i bulk i tidsrummet kl til 12.00, det er kostforplejningens personale der leverer maden pakket i varmekasser, og portionerne er fordelt efter ønske fra den enkelte modtagende enhed, så det er serveringsklar. Øvrige måltider klargøres af køkkenpersonalet på plejehjemmet og serveres af plejepersonalet. e. Plejehjemmet i kategori 1: Døgnkost, indhold. Disse plejehjem tager i deres tilgang til døgnkosten udgangspunkt i Leve-bo tanken, hvor maden tilberedes tæt på beboeren. Der er 3 plejehjem der arbejder ud fra denne ide, og der er 3 forskellige eksempler på, hvordan det føres ud i livet. Fælles for dem er, at de skal planlægge kosttilbudet med udgangspunkt i Anbefalinger for den danske institutionskost. f. Plejehjem i kategori 1: Døgnkost, service. På plejehjem i kategori 1 er der ansat køkkenfagligt personale til at tage sig af tilberedningen af maden, og det øvrige personale færdigtilbereder og serverer de måltider der ligger udenfor køkkenpersonalets arbejdstid. 4. Produkt og leverancer til Madservice a. Madservice: Indhold. Madservice er betegnelsen for ydelsen Middagsmåltid leveret i eget hjem. I Faaborg-Midtfyn Kommune består denne ydelse af en hovedret, hvor indholdet lever op til Anbefalinger for den danske institutionskost. Maden pakkes i enkeltportioner, i bakker fremstillet af engangsmateriale, som er godkendt til opbevaring af fødevarer. Hver enkelt bakke er mærket med deklaration for indholdet i maden. Foruden den lovbundne opgave som tilbuddet om hovedret er, så tilbydes der også, at tilberede og levere biret, smørrebrød i madpakke, samt forskellige flydende retter til brugere, som visiteres til dette. 6

7 b. Madservice: Service. Brugeren kan vælge, at få køle-vacuummad leveret, op til 7 portioner, en gang om ugen. Leveringstidspunktet vil være hverdage mellem 8-16, hvor den geografiske beliggenhed er afgørende for den mere nøjagtige leveringsdag og tidspunkt. Brugeren kan selv varme maden på det tidspunkt der passer vedkommende. Hvis brugeren har behov for hjælp til at varme maden, visiteres der til denne hjælp. Valgmuligheder mm. er beskrevet i afsnittet om Kostformer og specielle diæter. Se i øvrigt informationsmateriale vedrørende Madservice 4 5. Produkt og leverancer til Cafeer a. Cafeer: Indhold. Der er etableret cafeer i forbindelse med enkelte Plejehjem, Åhaven i Ferritslev, Humlehaven i Nr. Lyndelse 5 og Åløkkeparken i Brobyværk. Cafeerne er primært et tilbud om at komme og spise middagsmaden i selskab med andre. Tilbudet består af dagens ret bestående af en hovedret og en biret og man kan købe en kop kaffe med brød. Der er mulighed for med rimeligt varsel at bestille smørrebrød til at spise på stedet eller til at tage med. b. Cafeer: Service. Køkkenet driver cafeen og personalet servicerer brugerne med hensyn til servering og udskæring. Det er køkkenpersonalet der sørger for cafedisken og bordene i cafeen, den øvrige del af rummet er lagt ind under rengøringen på plejehjemmet. 6. Produkt og leverancer til organisationen a. Servicering af organisationen: Indhold. Køkkenerne har et tilbud til organisationen om tilberedning og klargøring af forplejning til møder og øvrige arrangementer i kommunalt regi. Det kan dreje sig om kaffebrød, frokostretter og smørrebrød. b. Servicering af organisationen: Service. Levering aftales i det konkrete tilfælde. Køkkenet kan levere, hvis det er i samme hus, og efter særlig aftale. Som udgangspunkt skal modtageren selv sørge for servering og oprydning, men i tilfælde af større arrangementer kan køkkenet mod betaling tilbyde at stille personale til rådighed. Prisen på disse leveringer er udregnet med udgangspunkt i de faktiske omkostninger 4 5 Humlehaven lukker ned for ombygning i perioden 1. december 2012 til ultimo

8 7. Ernæringsscreening Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført et ernæringsscreeningsprojekt som er afsluttet i Som fortsættelse af dette har man valgt at fastholde fokus på systematisk ernæringsscreening af ældre og syge. Der er i den forbindelse udarbejdet en standard for Ernæringsscreening og rammen for måltidet.(bilag 5) Der arbejdes ud fra følgende afgrænsning af målgruppen. At dem der fremover screenes er dem der modtager en kommunal ydelse og som opfylder en eller flere af følgende kriterier: Alle nye borgere over 75 år som får besøg af ældrekonsulenterne. Borgere uanset alder med sår, som kræver behandling og hjælp til pleje fra kommunens side. Borgere uanset alder med utilsigtet vægttab. Borgere som flytter ind på Plejehjem screenes i forbindelse med indflytningen og derefter efter behov. Borgere som tilbydes midlertidigt ophold screenes ved starten af opholdet og derefter som minimum ved slutningen af opholdet. Borger som bevilliget mad af visitatorerne. På Centre hvor borgere opholder sig i midlertidigt ophold med henblik på rehabilitering følges borgerens kostindtag nøje. (Bilag 6) 8. Kostformer Afsnittet om Kostformer er opbygget med udgangspunkt i Anbefalinger for den danske institutionskost. Der tilbydes forskellige portionsstørrelser.(bilag 7) Med udgangspunkt i ernæringsscreeningen visiteres borgeren til den kostform der svarer til deres behov. a. Normalkost Normalkost er kendetegnet ved at have en gennemsnitlig fedtenergi % på under 30. Denne kostform henvender sig til raske ældre. 8

9 Eksempel på et normalkost-måltid: Kendetegnet ved Y-modellen, dvs. 2/5 grøntsager, 2/5 kartofler og 1/5 kød, samt et glas vand. Desserten er jordbærgrød med letmælk. b. Normalkost uden tilsætning af sukker Normalkost uden tilsætning af sukker er kendetegnet ved at have en gennemsnitlig fedtenergi % på under 30, og der tilsættes begrænset (ikke) sukker. Denne kostform henvender sig til personer med diabetes, med forhøjet kolesterol i blodet og med behov for energireducering. c. Ældrekost (Sygehuskost) Ældrekost er kendetegnet ved at have et højere indhold af energi pr.100 g og en gennemsnitlig fedtenergi % på over 40. Denne kostform henvender sig til svage ældre og personer med ekstra energibehov. Eksempel på et ældrekost-måltid: Kendetegnet ved moderate mængder af grøntsager og kartofler, men rigeligt med kød samt et glas sødmælk. Desserten er en moderat portion jordbærgrød med sødmælk. 9

10 d. Alle kostformer leveres i: Udskåret: Kartofler og kød bliver skåret ud i mundrette stykker. Hakket: Helt kød bliver hakket. Blendet: Kød og grønt bliver blendet og der er mos til. Flydende: (hvor der tages udgangspunkt i ældrekosten) e. Valgmuligheder: Brugerne i Madservice visiteres til den kostform der svarer til deres behov. Maden der leveres er: a. Færdigtilberedt kølemad og det produceres på samme måde som varmholdt mad. Forskellen er, at det køles ned umiddelbart efter tilberedning og pakkes koldt. Det hedder MAP pakning(modificeret atmosfære pakning) og ideen er at ilten fjernes og dermed forhøjes luftens indhold af kvælstof og kuldioxid. Det giver maden længere holdbarhed, når det samtidig opbevares ved højst 5. Leveres engang om ugen og borgeren varmer det selv. b. Hver uge vil borgerne have mulighed for at vælge mellem 12 forskellige hovedretter og 12 forskellige biretter. c. Der kan vælges mellem portionsstørrelser: Normal hovedret med biret Lille portion hovedret med biret Normal hovedret Lille portion hovedret Beboere på Døgnkost på plejehjem, får varmholdt mad. De tilbydes som standard Ældrekost med normal portionsstørrelse. Alle brugere med diabetes, med forhøjet kolesterol i blodet og med behov for energireducering tilbydes Normalkost uden tilsætning af sukker. For beboere på centrene gælder, at der i højere grad tages individuelle hensyn, da vi her har ansvaret for døgnkosten. 10

11 9. Specielle diæter Visitering til diæterne sker efter en konkret individuel vurdering, med udgangspunkt i borgerens ernæringstilstand, som vurderes ud fra ernæringsscreeningen, ernæringsplan fra egen læge eller sygehus. a. Beriget diæt (Kost til småtspisende) Baggrund: Kostformen, anvendes til svage borgere der har meget nedsat appetit og som har et BMI 20. Principper i kosten: Ældrekosten benyttes som udgangspunkt for Kost til småtspisende hvor den yderligere beriges med energi og protein med udgangspunkt i ernæringsplan efter Ernæringsscreening. Der er speciel fokus på at energiog proteinindholdet kan øges gennem almindelige produkter, og siden hen gennem tilsætning af produkter fra industrien. Den daglige energiindtagelse skal ligge omkring 9000 kj. For at få et overblik over borgerens energiindtag, kan det være godt at bruge kostregistrering i 2-3 dage. Er kendetegnet ved, at have et højere indhold af energi pr. 100 g. og en gennemsnitlig fedtenergi % på over 50. Der bør tilstræbes, at servere mindst 7 måltider i døgnet. Forslag til hvad der kan tilbydes, af gode energirige mellemmåltider.(bilag 8) Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Tynde skiver hvidt brød. Kartofler, ris, pasta: Gerne kartoffelmos beriget med æggeblommer. Grøntsager og frugt: Kogte grøntsager, berigede grøntsagssupper, samt frugtgrød og frugtmos. Mælk og ost: Mange fede mejeriprodukter, på grund af det høje energi og proteinindhold, så som sødmælk, piskefløde, cremefraiche og fede oste. Kød, indmad, fisk, og æg: Relativt meget kød og fisk på grund af proteinindholdet. Æg som energi- og proteinberigelse. 11

12 Fedtstoffer: Smør i rigelige mængder, f.eks. i sovs, supper, mos og på brød. Sukker: Må gerne indgå i kosten, da det øger kostens energitæthed. Drikkevarer: Energirigedrikke, såsom sødmælk, drikkeyoghurt, juice, øl, kakao m/flødeskum, koldskål, milkshake, energi- og proteindrikke. 12

13 b. Uden tilsætning af sukker Baggrund: Diæten anvendes til, eller er grundlag for, borgere med diabetes 1 og 2. Diæten er med til at forebygge for højt blodsukker efter måltiderne og for lavt blodsukker mellem måltiderne og medvirker til at følsomheden for insulin øges, og insulinbehovet falder. Diabetes er en kronisk sygdom, og diætbehandlingen er livslang. Principper i diæten: Diæten er kendetegnet ved at have en gennemsnitlig fedtenergi % på under 30. Der tilsættes ikke sukker og kostfiberindholdet er højere end i normalkosten. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Rugbrød og andet fuldkornsbrød frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kiks indeholder ofte meget fedt og bør derfor begrænses. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris og grov pasta. Grønsager og frugt: Mængden af grøntsager er større end i normalkosten. Vælg gerne de grove grøntsager, som kål (blomkål, rosenkål, hvidkål, grønkål, broccoli), rodfrugter (gulerødder, rødbede, selleri, persillerod, pastinak) samt bønner, porrer og løg. Gerne tørrede bønner og linser som supplement eller alternativ til kødet. 3 stykker frugt dagligt. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne- og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter uden tilsat sukker. Oste 30+. Kød, indmad, fisk, æg: Magert kød og fisk 1-2 gange om ugen. Fiskepålæg(tun, sild, makrel i tomat eller torskerogn) bør anvendes ofte, gerne dagligt til frokost. Fedtstoffer: Begræns bruget af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Brug max 50g tilsat sukker dagligt i kosten. Der anvendes derfor almindelige marinerede sild og almindelige survarer. 13

14 Kunstige sødestoffer: Ikke-energigivende kunstige sødestoffer kan anvendes: sakkarin, cyklamat, acesulfam-k og aspartam Fruktose sorbitol og øvrige sukkeralkoholer anbefales kun i meget små mængder i diabetsdiæten. I praksis betyder det, at af de såkaldte sukkerfri varer eller diætvarer, der er i handelen, ikke kan anbefales til diabetikere. Som eksempel kan nævnes: diætchokolade, sukkerfri bolsjer, visse småkager, vafler m.m. Mange af disse produkter har også et meget højt fedtindhold. Andre diætvarer er mere velegnede, da de har et højt kostfiberindhold og lavt fedtindhold, det er vigtigt at orientere sig på deklarationen. Stevia er et nyt sødemiddel som er kommet på markedet, det er et sødemiddel der naturligt er fremstillet af steviaplanten. Drikkevarer: Kaffe, te, sodavand og læskedrikke uden tilsat sukker kan drikkes frit. Læskedrikke, der indeholder både sødemiddel og tilsat sukker samt frugtjuice og æblemost, bør undgås. 14

15 c kj Baggrund: Diæten anvendes til overvægtige borgere. Hindrer følgesygdomme, som diabetes 2 og hjerte-/karsygdomme. Principper i diæten: Det overordnede princip er at nedsætte den totale energiindtagelse. Det gøres lettest ved at skære ned på fedtet, da det er mest energigivende og mindst mættende. Proteinindholdet skal være lidt højere end i normalkosten, for at mindske nedbrydningen af f.eks. muskelvæv. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Rugbrød og andet groft brød, frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kiks indeholder ofte meget fedt og bør begrænses. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris og grov pasta. Grønsager og frugt: Mængden af grøntsager er større end i normalkosten. Vælg gerne de grove grøntsager, som kål (blomkål, rosenkål, hvidkål, grønkål, broccoli), rodfrugter (gulerødder, rødbede, selleri, persillerod, pastinak) samt bønner, porrer og løg. Gerne tørrede bønner og linser som supplement eller alternativ til kødet. 3 stykker frugt dagligt. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne- og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter uden tilsat sukker. Oste 30+. Kød, indmad, fisk, æg: Magert kød som f.eks. hakket kød med en fedtprocent med 10 %. Fedtkanten skæres af kødet efter tilberedningen. Skindet fra kylling fjernes på grund af det underliggende fedtlag. Fedtstoffer: Begræns brug af smør, margarine og olie til stegning og på brødet. Tilbered maden ved ovnstegning og kogning. Sukker, slik og kager: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher, vingummi og lakrids frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Vælg sukkerfri sodavand og saft. 15

16 d. Fedt- og kolesterol-modificeret diæt Baggrund: Diæten anvendes til borgere, der har øget risiko for at udvikle hjerte- /karsygdomme. Diæten vil medvirke til, et fald i blodets indhold af fedt for at reducere risikoen for åreforkalkning og udvikling af hjerte-/karsygdomme. Principper i diæten: Diæten er første led i behandlingen, medikamentel behandling påbegyndes først efter at effekten af diæten er vurderet. Da kolesterol i maden sædvanligvis findes sammen med mættede fedtsyrer, medfører en reduktion af fedtmængden i kosten automatisk en reduktion af indtagelsen af kolesterol. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Rugbrød og andet groft brød, frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kiks indeholder ofte meget fedt og bør begrænses. Kartofler, ris og pasta: Kartofler, brune ris eller fuldkornspasta. Grøntsager og frugt: 300 g grønt og 300 g frugt dagligt. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Kød, indmad, fisk, æg: Det anbefales at spise 300 g fisk om ugen, undgå torskelever. Hele æg, højst 2-4 om ugen. Vælg magre kødsorter som kylling og kalkun og spis begrænsede mængder af magre svine- og oksekød. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Tilbered maden ved ovnstegning og kogning/dampning frem for pandestegte og panerede retter. Sukker: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher, vingummi og lakrids frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Vælg sukkerfri sodavand og saft. 16

17 e. Glutenfri diæt Baggrund: Diæten anvendes til borgere der ikke tåler gluten. Gluten er en del af kornets protein og det er det, der virker som gift i tarmene. Glutenfri diæt er en livslang diæt. Principper i diæten: At udelukke gluten fuldstændigt fra kosten. Kosten suppleres dagligt med en vitamin-mineraltablet. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Undgå alle almindelige brødsorter som indeholder hvede, byg, rug og havre. Undgå kiks, kager osv. Naturligt glutenfri melsorter kan benyttes, så som hirse, boghvede, ris, majs, kartoffel og soja. Kartofler, ris, pasta: Anvend kun glutenfri produkter. Grøntsager og frugt: 300 g grønt og 300 g frugt dagligt. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Kød, indmad, fisk og æg: Kød bør købes i ren form, ellers vær opmærksom på varedeklarationen. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher, vingummi og lakrids frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Begræns indtaget af sukkerholdige drikke. Skjult gluten i sammensatte levnedsmidler: Vær opmærksom på sammensatte levnedsmidler, hvor gluten kan gemme sig i. F.eks. i fars, middagsretter, pålæg, pateer, sovser, kartoffelprodukter, grønsagsstuvninger, boullion, morgenmadsprodukter, remoulade, mayonnaise, dressinger, dej produkter, sennep, panerings produkter, ristet løg, bagværk, lakrids, vingummi, karameller, noget øl. 17

18 f. Laktosereduceret diæt Baggrund: Denne diæt henvender sig til borgere med laktoseintolerance. Det er en tilstand hvor man får rumlen og diarre, føler oppustethed, fordi man ikke kan nedbryde mælkesukkeret fra mave/tarmkanalen, pga. mangelfuld produktion af enzymet laktase. Principper i diæten: De fleste kan tåle lidt laktose, svarende til 5 g pr. måltid, uden de får symptomer. Der anvendes derfor levnedsmidler, der kun indeholder lidt eller ingen laktose. Suppleres med kalciumtilskud, hvis der ikke spises ost. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Rugbrød og andet fuldkornsbrød frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris og fuldkornspasta. Grøntsager og frugt: 300 g grønt og 300 g frugt dagligt. Mælk og ost: Mælkeprodukter og is begrænses meget. Laktosefri mælk og laktosefri fløde kan benyttes. Ligeledes kan man benytte sojamælk. Fast ost tåles i reglen. Flødeost, piskefløde og fed cremefraiche i små mængder er tilladt. Nogle patienter kan tåle syrnede mælkeprodukter. Kød, indmad, fisk, æg: Magert kød og fisk 1-2 gange om ugen. Fiskepålæg (tun, sild, makrel i tomat eller torskerogn) bør anvendes ofte, gerne dagligt til frokost. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher, vingummi og lakrids frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Begræns indtaget af sukkerholdige drikke. Sammensatte levnedsmidler: Vær opmærksom på laktose indholdet i sammensatte levnedsmidler og præfabrikeret fødevarer som f.eks. pølser, kager og chokolade. 18

19 g. Mælkefri diæt Baggrund: Denne diæt henvender sig til borgere der ikke kan tåle mælk. Det er proteinet i mælken der kan udøse overfølsomhedsreaktioner. Principper i diæten: At udelukke alle former for mælkeprotein. Kalciumtilskud anbefales. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Undgå færdigkøbt franskbrød, grovbrød, rundstykker, tvebakker, rasp, kager, kiks osv. Dog gerne brød og kager uden mælk. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris og fuldkornspasta. Grøntsager og frugt: 300 g grønt og 300 g frugt dagligt. Mælk og ost: Undgå alle former for ost, mælk, syrnede mælkeprodukter, mælke- og flødeis. Kød, indmad, fisk, æg: Magert kød og fisk 1-2 gange om ugen. Fiskepålæg(tun, sild, makrel i tomat eller torskerogn) bør anvendes ofte, gerne dagligt til frokost. Fedtstoffer: Undgå smør, kryddersmør og blandingsprodukter som for eksempel Kærgården. Margarine kan indeholde mælk. Sukker: Undgå chokolade og andre former for slik, der indeholder mælk, for eksempel flødekarameller og bolcher med chokolade. Sammensatte levnedsmidler: Mælk kan forekomme i færdigkøbte retter, pølser pålægsvarer, leverpostej, pateer, supper, mayonnaise, mayonnaisesalater, dressinger, buddinger,(fløde)desserter, cremer, færdige melblandinger til for eksempel pandekager eller kager, kakaodrikke og lignende. Laktosereduceret og mælkefri diæt behandles på samme måde i produktionen. Mælkeprodukter bliver udelukket fuldstændig fra kosten. 19

20 h. Nikkelreduceret diæt Baggrund: Diæten anvendes til borgere der lider af svær kontaktallergi over for nikkel. En del af dem reagerer også på madens nikkelindhold. Principper i diæten: At udelukke de mest nikkelholdige levnedsmidler, da det er umuligt fuldstændigt at undgå det i kosten. Da nikkeloptagelsen fra vand nedsættes ved samtidig indtagelse af andre levnedsmidler, kan det være en fordel kun at drikke vand i forbindelse med måltidet. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Undgå alle grovere produkter med kernernes skaldele. For eksempel fuldkornsbrød, fiberbrød, grahamsmel, fuldkornsmel, havregryn, mysli, boghvede og hirse. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris eller fuldkornspasta. Grønsager og frugt: Undgå tørrede bælgfrugter og tørrede frugt. Undgå nødder, mandler, jordnødder og forskellige former for frø. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Kød, indmad, fisk og æg: Undgå muslinger. Indmad, som for eksempel lever og nyrer, samt pølsepålæg og leverpostej. Fedtstoffer: Margarine kan have et højt indhold af nikkel. Sukker: Undgå alle produkter med chokolade eller kakao. Sammensatte levnedsmidler: Vær opmærksom på sammensatte levnedsmidler, de kan have et højt nikkelindhold hvis de indeholder en eller flere af de ovenfor nævnte ingredienser. 20

21 i. Purinreduceret diæt Baggrund: Diæten anvendes til borgere med urinsyre gigt. De skal som udgangspunkt tilbydes normalkost, fordi de får medicin for sygdommen. Der hvor diæten skal anvendes, er ved akutte tilfælde af urinsyre gigt, hvor det er vigtigt hurtigt at udelukke særligt purinholdige levnedsmidler fra kosten, fordi medicinen ofte først virker efter et stykke tids behandling. Mange af patienterne er oftest også overvægtige. Principper i diæten: Princippet i diæten er at den er energireduceret og fedtfattig og man skal undgå visse levnedsmiddeler. Rigelig væsketilførsel modvirker risikoen for sten i urinvejene. Valg af levnedsmidler: Brød, mel, gryn: Rugbrød og andet fuldkornsbrød, frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris eller fuldkornspasta. Grønsager og frugt: Undgå asparges og bælgfrugter (ekskl. kikærter) Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Kød, indmad, fisk og æg: Undgå oksekød, suppe kogt på ben, sardiner, ansjoser, torskerogn og indmad (ekskl. hjerte) Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Undgå for store mængder sukker, da fruktose kan øge urinsyredannelsen. Alkohol: Undgå for store mængder alkohol, da det øger dannelsen og hæmmer udskillelsen af urinsyre. 21

22 j. Kaliumreduceret diæt Baggrund: Diæten anvendes til borgere, hvis nyrer ikke fungerer normalt. Der kan derfor opstå problemer med at udskille kalium. Principper i diæten: At begrænse mængden af frugt og grønt, da kalium indholdet er højt i disse levnedsmidler. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Undgå müsli og klid. Kartofler, ris, pasta: Undgå chips, pommes frites, bagte- og råstegte kartofler. Grønsager og frugt: Max. 100 g rå grøntsager og 1 stk. frugt. Undgå svampe(glas champignon er ok) avocado, spinat, ærter, rosenkål, gule ærter, tørrede bælgfrugter, banan, rabarber, solbær, hyldebær, nødder og mandler. Mælk og ost: Max. 150 ml mælkeprodukt eller 25 g ost eller 300 ml neutral sojamælk. Kød, indmad, fisk og æg: Vælg magert kød, hakket kød bør højst indeholde 10g fedt pr. 100 g. Kalkun, kylling og fisk anvendes jævnligt. Fiskepålæg, som torskerogn, makrel i tomat, sild eller tun anvendes gerne dagligt. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Undgå alle produkter med kakao, chokolade, nougat, marcipan, salt lakrids. Diverse: Undgå tomatpure, tomatkoncentrat. Drikkevarer: Begræns indtaget af frugt- og grøntsagsjuice, frugt- og urtete og kakaodrikke og kaffe. 22

23 k. Natriumreduceret diæt ( salt) Baggrund: Diæten anvendes til borgere med leversygdom, der har ødemer og/eller ascites, der ikke alene kan behandles med vanddrivende medicin, men hvor natriummængden også skal begrænses. Principper i kosten: Undgå alt tilsat salt og alt for saltholdige fødevarer. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: Rugbrød og andet fuldkornsbrød frem for hvidt brød. Gerne havregryn og grød. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris eller fuldkornspasta. Kog det uden salt. Grønsager og frugt: 300 g grønt og 300 g frugt dagligt. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Undgå saltholdige oste som feta. Kød, indmad, fisk, æg: Magert kød og fisk 1-2 gange om ugen. Fiskepålæg(tun, sild, makrel i tomat eller torskerogn) bør anvendes ofte, gerne dagligt til frokost. Undgå sprængt og røget kød. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Ved brug af smør vælges smør uden salt Sukker: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher og vingummi frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Begræns indtaget af sukkerholdige drikke. 23

24 l. Vegetarkost Baggrund: Kostformen som ikke er sygdomsrelateret henvender sig til borgere, der ikke spiser animalske produkter i større eller mindre grad. For mange vegetarer er det oftest etiske eller sundhedsmæssige holdninger, der ligger bag valget af denne kostform. Der findes flere forskellige slags vegetarer: Lakto-ovo-vegetar: Laktovegetar Veganer Pescovegetar Semivegetar Spiser mælkeprodukter og æg. Spiser mælkeprodukter. Spiser udelukkende vegetabilier. Spiser en af vegetarformerne + fisk. Spiser kød lejlighedsvis. Principper i diæten: Den daglige energiindtagelse skal ligge omkring 9000 kj At udelukke animalske produkter i større eller mindre grad. De fleste danske vegetarer er lakto-ovo-vegetarer, så det er den kostform, der bliver henvist til i det nedenstående. Valg af levnedsmidler: Brød, mel og gryn: : Rugbrød og andet fuldkornsbrød frem for hvidt brød. Gerne havregryn. Gerne kogte, hele kerner f.eks. hvedekerner og hele korn af forskellige kornsorter som tilbehør eller ingrediens i varme retter, i salat eller kogt til grød. Kartofler, ris, pasta: Kartofler, brune ris eller fuldkornspasta. Gerne kartoffelretter, ris, bulgur og glasnudler. Grønsager og frugt: Svarer til normalkosten. Alle slags grøntsager og gerne mange slags i hvert måltid. Brug bønner og linser som basis i mange retter, f.eks. kogte i salater eller som mos i varme retter. Mælk og ost: Magre mælketyper som skummet-, kærne-, og minimælk eller fedtfattige syrnede mælkeprodukter. Fedtfattige oste 30+. Kød, indmad, fisk, æg: Gerne æg i grøntsagsomeletter, postejer, kager og desserter. I stedet for kød kan bruges sojaprodukter som tofu og miso. Fedtstoffer: Begræns brug af smør og margarine og brug i stedet for olie og minarine. Sukker: Spises i meget begrænset mængde. Af slik bør fortrækkes bolcher, vingummi og lakrids frem for kager og chokolade, som er meget fedtholdige. Begræns indtaget af sukkerholdige drikke. 24

25 m. Gratinkost Baggrund: Den anvendes til borgere der har nogen tyggefunktion og tungetransport og kan bevæge tungen fra side til side samt spontan synkning, men dårlig læbelukkefunktion. Anvendes ofte som en overgangskost fra den mere púre/grødagtige(flydende) kost til en der er mere fast i konsistensen og med en højere energitæthed. Gratinkosten er ofte den primære ernæring, og sondeernæring den sekundære. Principper i diæten: Gratinkost bliver lavet af puréer, hvor æg, mælk og mel ensretter konsistensen, så maden er lettere at flytte rundt i munden. I øvrigt følges principperne for en beriget diæt (s.11). n. Gelekost Baggrund: Den anvendes til borgere der ikke kan tykke, fejlsynker, men som kan mærke hvis noget går i den gale hals. Har meget dårlig tunge- og læbefunktion. Eventuelt lammelse og hoste. Gelekosten kan desuden anvendes til patienter der får sondeernæring af en eller anden grund, samt til borgere der skal i gang med at spise igen. Gelekosten er ofte den sekundære ernæring, og sondeernæring den primære. Principper i diæten: Gelekosten bliver lavet af pureret frosset kød, fisk, fjerkræ, grøntsager og frugt der så blandes med en flydende væske og husblas, så det bliver til gele. I øvrigt følges principperne for en beriget diæt (s.11). 25

26 o. Vedrørende brugere i Maravanbehandling. Vi er stødt på en forventning til, at der skal leveres en specielt diæt til brugere i Maravanbehandling (Blodfortyndende medicin), har derfor undersøgt hvordan det forholder sig. Fakta om Maravan. Det er rigtigt at man skal begrænse indtagelse af visse grøntsager såsom spinat, grønkål, rosenkål og broccoli. Man kan fint spise op til100 g om dagen af ovennævnte grøntsager før det har indvirkning på Maravans virkning. Vi anser ikke denne diæt som relevant til brugere, som får mad fra Kostforplejningen. Obs. Man skal derimod være opmærksom på K-vitaminindholdet i naturmedicin og vitaminpiller, da det ofte findes i koncentreret form heri. 10. Smørrebrød Når der planlægges mht. smørrebrød benyttes den anerkendte teori fra Dansk fødevareforskning 6 og som arbejdsredskab til dette anvendes en skabelon til udarbejdelse af pålægsplaner (Bilag 9). Smørrebrød leveres som madpakke til madservice, som en del af døgnkosten, til cafeerne og som en del af serviceringen af organisationen. Derfor er der udarbejdet en beskrivelse af samtlige kategorier (Bilag ) 6 Forslag til retningsliner for sund kost og institutioner, Dansk fødevareforskning

27 11. Bestilling af mad til Madservice: a. Visitator giver besked til Kostforplejning om tilmelding til madservice via Care til PCD-kostprogram. Vælg Madservice under Øvrige ydelser Sender en Advis til Funktionen Madservice med følgende oplysninger: Hvornår brugeren skal starte Hvor mange portioner Hvilken kostform borgeren skal have, vælges ud fra borgerens BMI >24 Normalkost 24>20 Ældrekost 20 Beriget kost; særlig opmærksom på øvrige måltider Portionsstørrelse Med eller uden biret Evt. særlige forhold, speciel diæt, hakket, blender, udskåret osv. b. Yderligere information kontakt: Kølemadskøkkenet Tømmergården Tømmergården Faaborg Tlf.: Maden bestilles som udgangspunkt senest dagen før leveringsdag, i køkkenets åbningstid

28 12. Menuplan Der udarbejdes en menuplan ud fra et Madret-kartotek, og der tages udgangspunkt i denne. Alle madretter bliver næringsberegnede, så man kan tage højde for energiindhold og energiprocentfordeling i de enkelte retter. Menuplanen sammensættes med udgangspunkt i retningslinjer fra Anbefalinger for den danske institutionskost. 13. Opskrifter PCD- opskriftsystem benyttes til udfærdigelse af køkkenernes fælles opskriftkartotek og der arbejdes løbende på at forbedre og udvikle det. 14. Mærkning Der benyttes opskrifter til alle retter og ud fra disse deklareres enkeltportioner. Deklarationen udføres ud fra Retningslinjerne i mærkningsbekendtgørelsen, med følgende oplysninger: Køkken der leveres fra Produktionsdato Kostform. Rettens navn. Antal gram i alt. Komponenter i faldende mængde. Energiindhold pr. 100g, energiprocentfordeling. Spises senest 15. Afslutning Det er vores håb, at der vil blive taget godt imod Kosthåndbogen, og at den vil blive benyttet, som et fælles og aktivt redskab i udførelsen af kosttilbudet til ældre i Faaborg-Midtfyn kommune. Dette er anden version og den er stadig ikke fuldstændig. For at udvikle fremtidige versioner, er vi afhængige af tilbagemeldinger på indhold og form fra de ledere og medarbejdere i Faaborg-Midtfyn kommune, som benytter Kosthåndbogen. Henvendelser vedrørende dette til: Kostfaglig Leder Dorit Jensen 28

29 17. Kilder Anbefalinger for den danske institutionskost, Fødevarerstyrelsen 2009, 4 udgave, 1 oplag, 2009 Forslag til retningsliner for sund kost og institutioner, Dansk fødevareforskning 2005 Fødevareloven Lov nr. 24 af Faaborg-Midtfyn kommunes Ældrepolitik 2009 Kvalitetsstandard vedr., Døgnkost til beboere i plejeboliger, Pleje-Omsorg 2010 Kvalitetsstandard vedr.,madservice til brugere i eget hjem, Pleje-Omsorg 2011 Lov om Social service Kost og AKbehandling, Hjerteforeningen

30 Bilag Madservice med udbringning til hjemmet Lovgrundlag Lov om social service 83. Bilag 1 Indsatsområder Behov for færdiglavet mad leveret i borgernes eget hjem. Formål Visitationsret Aktiviteter At tilbyde borgerne en sund og ernæringsrigtig kost og derved medvirke til at sikre trivsel og velvære. Visitator Der kan bevilliges: Hovedret til hver dag: Valg mellem 2 portionsstørrelser og minimun12 hovedretter om ugen Biret til hver dag: Valg mellem minimum 8 biretter om ugen Middagsretterne er færdigtilberedt, kølet og vacuumeret og produceret senest 7 dage før levering. Kold øllebrød + mælk Energirige mellemmåltider Protein og/eller energidrik kan også bevilges af hjemmesygeplejersken Madpakke: 2/2 rugbrød/smør, pålæg og pynt + ½ franskbrød/ost Borgeren ernæringsscreenes ved henvendelsen til visitator og tildeles den kostform eller diæt, som screeningen berettiger Kostformer og diæter produceres med udgangspunkt i Anbefalinger for Dansk Institutionskost. Information Aktiviteter, som ikke indgår i hjælpen Leverance Fleksibilitet Leverandør Pris Kommunens kvalitetsmål Visitator udleverer information om de leverandører, der er godkendt til madservice med udbringning til hjemmet. Servering og anretning. Færdigtilberedt mad leveres 1 gang ugentligt. - Kan leveres mod bestilling dagen før leveringsdagen - Der er valgmuligheder i forhold til portionsstørrelser. De godkendte leverandører Priserne ses af kommunes takstblad Priserne er politisk bestemt og reguleres årligt Levering fra dag til dag efter besked fra visitator Kosten opfylder normerne i anbefalingerne for Dansk Institutionskost Madproduktionen efterlever fødevarelovgivningen 30

31 Opfølgning på kvalitetsmålene Der er indholds og næringsdeklaration på hver enkelt portion mad Ældrerådets Madpatrulje tester maden 2 gange årligt Tilsyn fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen 2 gange årligt. Særlige forhold Madchaufføren bærer ID-kort Der er udarbejdet handleplan for madchaufførens observationsforpligtelse Ved behov får madchauffør udleveret nøgle til nøgleboks? Klagemulighed Klager indgives til leverandøren og /eller til myndighedsafdelingen. 31

32 Udpluk af kvalitetsstandard; Døgnkost til beboere i døgnbemandende boliger Lovgrundlag Lov om social service 83. Bilag 2 Indsatsområder Formål Visitationsret Aktiviteter Information Aktiviteter, som indgår ikke i hjælpen Leverance Fleksibel hjælp Leverandør Hjælpen dækker døgnforplejning til beboere i aflastnings- og plejeboliger 2. At tilbyde beboerne en sund og ernæringsrigtig døgnforplejning, der medvirker til at sikre den enkeltes trivsel og velvære 3. At medvirke til at give beboerne gode oplevelser og øget samvær omkring måltiderne 4. At kosttilbudet medvirker til forebyggelse af sygdom, samt regulering af brugernes ernæringstilstand Visitator Tilberedning og/eller klargøring af: b. Morgenmad c. Middagsmad består af 1 hovedret og 1 biret alle dage. d. Aftensmad e. 3 mellemmåltider f. Brugeren har indflydelse på planlægning og udførelse af hjælpen ud fra den enkeltes ønsker og formåen. g. Der leveres som udgangspunkt ældrekost til beboerne på plejecentrene, og kosten tilpasses beboernes behov med afsat i ernæringsscreningen h. Kost med modificeret konsistens tilbydes efter aftale med visitator/sygeplejerske i. Vegetarkost og kost uden svinekød tilbydes efter nærmere aftale j. Øvrige diæter tilbydes efter ernæringsplan Beboerne informeres mundtligt om hjælpen i forbindelse med indflytning via visitator, gruppeleder og indflytningsfolder. Der informeres løbende om centerets tilbud om døgnforplejning via menuplan, opslag og mundtlig information - Servering, anretning og madning, tilbydes ikke indenfor køkkenets normale normering, men kan dog afhænge af boformen på det enkelte center - Flaskevarer Hjælpen ydes på alle dage. Der tages i høj grad hensyn til brugergruppens behov og ønsker med henvisning til ernæringsscreeningen Max. 1 times frist for til og frameldinger Der er etableret bufferlager på nærmere beskrevne retter udenfor køkkenets åbningstid Køkkener hørende under FMK kostforplejningsafdeling, og plejecentre i kategori 1 og 2 (afhængig af boformen på det enkelte center). Medarbejderne har en kostfaglig uddannelse 32

33 Pris Kommunens kvalitetsmål Opfølgning på kvalitetsmålene Klagemulighed Priserne ses i folder vedrørende indflytning i plejeboliger samt folder vedrørende aflastning. Priserne er politisk bestemt og reguleres årligt At 90 % af brugerne er tilfredse Kan leveres, når som helst i køkkenernes åbningstid Opfylder normerne i Anbefalinger for den danske institutionskost" vedr. ældrekost (sygehuskost) Omfattet af regler for egenkontrol 1. Tilbagemeldinger fra brugerne gennem brugerråd, kostudvalg og den daglige kontakt 2. Årlige brugerundersøgelser i juni 3. Alle opskrifter er næringsberegnede 4. Tilsyn fra Miljø og Levnedsmiddelkontrollen 2 gange årligt. 1 anmeldt og 1 uanmeldt tilsyn fra egen kommune samt tilsyn fra embedslægen 1 gang årligt Klager indgives til det aktuelle køkken, til den kostfaglige leder eller til Klagerådet. 33

34 Bilag 3 DØGNKOST FOR BEBOERE I PLEJEBOLIG. Morgen Middagsmad Drikkevarer Aftensmad (kold) Drikkevarer Mellemmåltider Rugbrød (lyst, mørkt, fuldkorn) Franskbrød, grovbrød eller boller Smør Ost marmelade Ymer, yoghurt eller andre surmælksprodukter Øllebrød, havregrød Sødmælk, letmælk, kærnemælk, kaffefløde, piskefløde Kaffe/te Svesker udblødte eller blendede Appelsinjuice, æblejuice, sveskejuice 1 Hovedret 1 Biret Dagligt: Isvand. Ved særlige lejligheder serveres: øl, snaps, sodavand, vin til maden Brød (lyst, mørkt eller fuldkorns rugbrød) og pålæg, som smørrebrød eller pålægsfade (min. 4 slags pålæg) Brød (franskbrød eller rugbrød) med ost Tilbud om 1 portion flydende (suppe eller vælling) Tilbud om en lun ret 1 3 gange om ugen Dagligt: Mælkeprodukter, saft, te Ved særlige lejligheder serveres: øl, snaps, sodavand, vin til maden Kaffe/te Saftevand 1 stk. frugt Hjemmebagt kage, småkager Brød (franskbrød eller rugbrød) med ost Energitætte måltider til småtspisende Energitætte drikke til småtspisende 34

35 Døgnkost for beboere i tæt plejemiljø. Bilag 4 Morgen Måltidets Indhold Kvalitet Eks.1 : 150 ml. øllebrød Øllebrød er hjemmelavet med hvidtøl. ½ rugbrød 25 g / smør 5 g Rugbrød er højst 3 dage gammelt fra ½ franskbrød 25 g / smør 5 g BC-Catering. 25 g ost Franskbrød er hjemmebagt eller bake off. 200 ml. sødmælk Ost er 45+ Kaffe/te Smør er Bakkedal Energi 2471 kj Der kan vælges mellem sødmælk, letmælk Protein 14 % kærnemælk, juice, kaffe, te Fedt 35 % Kaffe er Merrild. Kulhydrat 50 % Te er Earl Gray og blandet fra Pickwick. Alkohol 1 % Surmælk kan der vælges mellem, yoghurt/frugt, ymer, tykmælk. Alle mælkeprodukter er homogeniserede, Eks. 2 : 150 ml. havregrød / smør 5 g, sukker 1 sps. ikke økologiske. ½ rugbrød 25 g / smør 5 g ½ franskbrød 25 g/smør 5 g 25 g ost 200 ml. Sødmælk Kaffe / te Energi 3667 kj Protein 14 % Fedt 35 % Kulhydrat 51 % Eks. 3 : 150 ml. Surmælk / drys 15 g ½ rugbrød 25 g / smør 5 g ½ franskbrød 25 g / smør 5 g 25 g ost 150 ml. Juice Kaffe / te Energi 3667 kj Protein 17 % Fedt 38 % Kulhydrat 45 % Måltidet tilpasses til småtspisende, diabetes og individuelle behov. 35

36 Middag Måltidets Indhold Hovedret Biret Drikkelse isvand Kvalitet Der bruges Danika forkogte middagskartofler. Der bruges 80 % frosne grønsager og 20 % friske grønsager. Der bruges 70 % fersk kød fra slagteren Der bruges 30 % forarbejdet kød, fisk og fjerkræ henholdsvis fra BCcatering. 80 % er hjemmelavet, 20 % er lavet med industriens produkter. Der henvises til opskriftkartotek, hvor menuerne forefindes i næringsberegnet form. Menuplaner udarbejdes med afsæt i fordeling efter gældende anbefalinger og de offentliggøres ca. 5-7 dage før de træder i kraft. Måltidet tilpasses til småtspisende, diabetes og individuelle behov Aften Måltidets Indhold Kvalitet Eks. 1 : 3/2 rugbrød 75 g / plantemargarine 5 g Rugbrød er højst 3 dage gammel fra 20 g pålæg BC-catering. 30 g pålæg af middagsrester Franskbrød er hjemmebagt eller 30 g andet bake off. ½ franskbrød 25 g / smør 5 g Smør er Bakkedal, plantemargarine 25 g ost er Grønvang. 150 ml. saft el. 150 ml. mælk Kødpålæg er indkøbt i hele stykker, fra 1 kop te BC-catering, skåret umiddelbart før brug. Energi 2975kj Middagsrester er typisk fars eller steg Protein 19 % som kan skæres i skiver Fedt 46 % Ost er 45+ Kulhydrat 35 % Andet kan være æg, rygeost, salater, fiskekonserves, leverpostej Eks. 2 : 2/2 rugbrød 50 g/ plantemargarine 5 g Saft er blandet Økonomi, diabetessaft er FUN 20 g kødpålæg Lun ret kan f.eks. være æbleflæsk, 30 g pålæg af middagsrester tarteletter eller egnede middagsrester ½ franskbrød 25 g / smør 5 g Mælk er sød el. letmælk homogeniseret 25 g ost ikke økologisk Lun ret evt. med rugbrød Kaffe er Merrild. 150 ml. saft el. 150 ml. mælk Te er Earl Grey og blandet fra Pickwick. 1 kop te Flydende er mælkeretter, frugtsupper eller Energi 2714 kj grønsagssupper som er beriget. Protein 18 % Fedt 49 % Kulhydrat 32 % 36

37 Eks. 3 : ½ rugbrød 25 g / plantemargarine 5 g 20 g kødpålæg ½ franskbrød 25 g / smør 5 g 25 g ost 200 ml. flydende 150 ml. saft el. 150 ml. mælk 1 kop te Energi 2143 kj Protein 11 % Fedt 51 % Kulhydrat 37 % Måltidet tilpasses til småtspisende, diabetes og individuelle behov Mellemmåltider Måltidets indhold Kvalitet ¾ l opblandet saft el. juice Saft er blandet Økonomi, diabetessaft er Rynkeby. Formiddag: Kaffe er Merrild, te er Earl Gray og blandet. Kaffe / te, isvand Franskbrød er hjemmebagt eller bake off. ½ franskbrød 25 g smør 5 g Rugbrød er højst 3 dage gammel fra BC- ½rugbrød 25 g / smør 5 g catering. 25 g ost Boller er hjemmebagte eller bake off. 25 g ost Ost er stk. frugt Småkager er 30 % hjemmebagte. Energi 1442 kj Protein 12 % Fedt 43 % Kulhydrat 44 % Eftermiddag: Kageplan over 2 uger. Kaffe / te, isvand 4x Boller / franskbrød 1 stk. kage el. 4x Formkager + andet ½ bolle el. 3x Kringle/Wienerbrød bake off ½ franskbrød / ost el. marmelade 3x Flødekager + tærte Energi 1415 kj Protein 4 % Fedt 43 % Kulhydrat 53 % Aftenkaffe: Kaffe / te, isvand 2 småkager eller ½ franskbrød / ost Energi 963 kj Protein 15 % Fedt 61 % Kulhydrat 24 % Måltidet tilpasses til småtspisende, diabetes og individuelle behov 37

38 Bilag 5 ERNÆRING FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE, PLEJE OG OMSORG Faaborg-Midtfyn Kommune Standardbetegnelse Standard Ernæring ERNÆRINGSSCREENING OG RAMMEN FOR MÅLTIDET 8. marts 2011 Ernæringsscreening og etablering af rammerne for det gode måltid. Standardens formål Ernæringsscreeningen skal støtte den ældre/syge borgers muligheder for at få sine behov for ernæring dækket og herunder sikre tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov. Formålet er endvidere at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, hvor underernæring/fejlernæring er en medvirkende årsag. Målgruppe (ansvarlig) Ledere og medarbejdere indenfor anvendelsesområdet. Anvendelsesområde Alle nye borgere over 75 år, som får besøg af ældrekonsulenterne Borgere med sår, uanset alder, som kræver behandling og hjælp til pleje fra kommunens side Borgere, der får bevilget mad af visitator Borgere, der modtager hjemmepleje (praktisk/personlig hjælp), og som i forbindelse med det vurderes at have et utilsigtet vægttab eller vægtøgning Alle borgere i midlertidigt ophold i døgnbemandet plejebolig Alle nye borgere på plejecentrene Borgere, der bor på plejecentre, som vurderes at have et utilsigtet vægttab eller vægtøgning Borgere i aktivitetscentrene, hvor personalet i forhold til ovenstående, skønner det relevant (her kontaktes sygeplejersken mhp. screening). Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Identifikation: Ernæringsscreening af målgruppen Vejledning/bestilling af den anbefalede kost. Skabe gode rammer omkring måltidet Social- og sundhedspersonale samt kostudbringer skal være opmærksomme på den ældres ernæringstilstand med fokus på dehydrering, vægttab og evt. uspist mad. Ved spise/synkeproblemer kan den trænende ergoterapeut inddrages i forhold til råd og vejledning, samt evt. træning. 38

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Information vedrørende kosthåndbog

Information vedrørende kosthåndbog 12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Madudbringning til hjemmeboende (Sundhed og Omsorgsudvalget den 7. april 2014) Formålet med kvalitetsstandarderne er at give en tydelig og klar beskrivelse af de indsatser, der kan leveres

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for madservice i plejeboliger

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for madservice i plejeboliger Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for madservice i plejeboliger Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Ydelsesområde Målgruppe Lovgrundlag Ydelsens omfang Madservice til plejeboliger.

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere