Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
|
|
- Maria Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens ældste klassetrin og omhandler fænomener indenfor nedkøling og isolering med fukos på den naturvidenskabelige metode. Undervisningsforløbet bygger på IBSE tilgangen, som tager udgangspunkt i elevernes forforståelse og erfaringer fra naturfagsundervisningen. Man lægger her stor vægt på elevernes hypotese-dannelse, italesættelse af egne idéer og ikke mindst elevernes selvstændighed i det praktisk eksperimentelle arbejde. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: SIDE 2 Introduktion til UV-forløb SIDE 3 Rammerne om UV-forløbet SIDE 4 Indhold og overblik SIDE 7 IBSE-tilgangen SIDE 8 Det uformelle læringssted SIDE 9 Perspektivering Concept Cartoons I dette forløb får eleverne til opgave at konstruerer en løsning, som effektivt kan afkøle 1 dl vand. Derefter skal eleverne selv komme med de gode idéer og efterhånden afprøve idéerne i praksis. Som en del af afprøvningen kan klasserne besøge Danfoss Universe og drage nytte af både faciliteter og formidlere på stedet, som netop har den pågældende viden omkring emnet afkøling og isolering. Udviklet af Forfattere: Marianne Clausen, Bo Jensen og Michael Stender Redaktion: Beth Wehner Andersen, Claus Auning, Linda Ahrenkiel og Mette Auning Layout/film: Rune Skeel-Gjørling December 2012
2 Introduktion til UV-forløb Med afsæt i IBSE tilgangen skal dette undervisningsforløb udvikle elevernes evne til at arbejde undersøgende og problemorienteret i naturfagsundervisningen, der omhandler afkøling og isolering som emne. Formålet med forløbet er, at eleverne skal: - Undre sig - Formulere spørgsmål - Opstille hypoteser - Udvælge og gennemføre egnede undersøgelser eller forsøg - Indsamle og vurdere relevant data - Formulere resultater - Reformulere undersøgelse og foretage justeringer - Formidle arbejdsprocessen og resultat - Perspektivere resultatet i forhold til en teknologisk anvendelse - Arbejde med den naturvidenskabelige metode Se mere på Den gode idé [Film] Bo Jensen, fysiklærer fra Nydam skolen fortæller om, hvordan de fik idéen til deres undervisningsforløb. Varighed 1:33 min YouTube (HD) 2
3 Rammerne for forløbet Aldersgruppe/klassetrin Forløbet tilrettelægges, så det kan anvendes på 7., 8. eller 9. klassetrin, som en del af fysik/kemiundervisningen. Varighed af forløbet Forløbet forventes kan afvikles over minimum 8 dobbelt-lektioner, heraf foregår én undervisningsgang på Danfoss Universe. Fælles Mål Fysik/kemi Følgende trinmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin opfyldes: Formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater Benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere Formidle resultater af arbejdet med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger based science education (IBSE), der på dansk er blevet oversat til en deltagerstyret, problem- og undersøgelses-baseret undervisningsmetode. IBSE tilgangen lægger stor vægt på elevernes hypotesedannelse, italesættelse af egne idéer samt vægtning af elevernes selvstændighed i det praktisk eksperimentelle arbejde. Derved går IBSE ind og støtter elevens lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Centrale faglige begreber Tilstandsformer og faseovergange Temperatur, indre energi og molekyle bevægelser, varmeledningsevne, energiomsætning, isolering, molekylemodel Pædagogisk metode Forløbet er planlagt med udgangspunkt i IBSE læringscirkelen (fig. 1), og der veksles mellem fælles klasseundervisning og individuelt arbejde. Inquiry- [Figur 1] IBSE læringscirkel (Klik for at gøre større) 3
4 Indhold og overblik 1. og 2. lektion (spørgsmålsfremmende læringsmiljø) Indledende samtale omkring afkøling. Der kan arbejdes med forskellig tilgang alt efter elevernes forkundskaber. En tilgang kan være at eleverne arbejder med forsøgskompendiet Afkøling. I forsøgskompendiet skal eleverne arbejde med forskellige forsøg, der kan være brugbare i løsningsfasen af problemet senere i forløbet. Det er dog vigtigt, at eleverne kun arbejder med de forsøg, de ikke kender svaret på i forvejen. For elever, der tidligere har arbejdet med forsøgene, kan en anden tilgang være brugbar, f.eks. en observerende. En observerende tilgang kan iscenesættes ved at underviseren laver en udstilling fyldt med udstyr, udstoppede dyr, materialer isolering mm. Dette er tiltænkt som inspiration til undringsspørgsmål. Målet er at fremme elevernes lyst til at formulere naturfaglige spørgsmål og her igennem at øge elevernes ejerskabsfornemmelse til undervisningen. Hent forsøgshæftet Afkøling og udstilling 3. og 4. lektion (formulering af spørgsmål) Eleverne skal nu arbejde med at formulere deres egne spørgsmål med udgangspunkt i det tidligere arbejde. Eleverne har i dette projekt lavet mindmaps og formuleret spørgsmål. Se eksempel på mindmap fra en 8.klasse, Broager Skole. Arbejdsspørgsmålet for dette forløb blev: - Hvordan afkøler man vand? - Kan I bygge et apparat til afkøling? - Hvem kan afkøle vand mest muligt? Det ville også være muligt at arbejde med et problem som: hvordan kan 1 dl vand på 20 C afkøles og holdes afkølet i et aftalt tidsrum (f.eks. 20 timer)? Elevernes opgave er at stille spørgsmål til og få ideer til, hvordan problemet skal løses. [Foto] Elever får inspiration fra udstilling En helt tredje tilgang kan være at bruge Concept Cartoons. Læs afsnittet senere om Concept Cartoons. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan starte sådant et emne op. Som lærer handler det om, at få eleverne til primært at undre sig og stille spørgsmål inden for emnet. Derved sikres det, at eleverne arbejder med de begreber, man vil have eleverne skal lære og anvende. (se Centrale faglige begreber side 3). Vi kan dele spørgsmål op i uproduktive og produktive spørgsmål. Uproduktive spørgsmål kan karakteriseres ved at gøre faget til ren information og lægger op til svar fra sekundær kilde. Et eksempel på uproduktive spørgsmål er hvad er vand? Her vil man have behov for en mundtlig eller skriftlig andenhånds kilde for at finde et svar, og der er oftest ét svar. Produktive spørgsmål er karakteriseret ved at gøre faget til en arbejdsmetode, og der kan være flere korrekte svar. Produktive spørgsmål lægger op til svar som fremkommer ved førstehåndserfaringer gennem praktisk arbejde. F.eks. Kan vi bygge et apparat til afkøling? kræver førstehåndserfaringer fra praktisk aktiviteter 4
5 5.-6. lektion (Hypotese dannelse) Eleverne formulerer en hypotese/løsning vha. skitse/arbejdstegning. Hypotesen laves/stilles på baggrund af de spørgsmål eleverne har formuleret. Det bliver den første arbejdstegning af deres opstilling/apparat. Eleverne skal samtidig forholde sig til materialer. Hypotesen fremlægges på klassen til diskussion. Efterfølgende vurderes hypotesen ud fra de fremkomne kommentarer. Skitsen ændres evt. og laves til arbejdstegning (Se film nederst på siden) lektion (undersøgelse/eksperimenter) Eleverne bygger og tester første prototype af deres apparat med udgangspunkt i deres arbejdstegning. [Foto] Elever laver forsøg De tester apparatet, laver målinger og indsamler forsøgsdata. De vurderer hvilke variabler, de kan ændre. Data bruges til at vurdere de enkelte justeringsmuligheder med det formål at forbedre deres apparat. Det er afgørende kun at ændre én variabel ad gangen. [Film] Elevpræsentation - en gruppe præsenterer deres idéer. Her er mulighed for at sætte ord på de udfordringer, som elevernes forventer at møde. Varighed 0:53 min YouTube (HD) lektion (afprøvning og fremlæggelse) Elevernes apparater afprøves samtidig. På klassen fremlægger grupperne deres løsninger hypotese, arbejdsproces, resultater. Hvad er vi nået frem til i klassen hvilke faglige begreber har været i spil? I denne fase er det væsentlig at koble klassens spørgsmål og eksperimenter til generelle faglige begreber. Hvad har vi lært? Er der opstået nye spørgsmål? Læreren formulerer en opsamling af processen og resultater. Eleverne får til opgave at skrive en fysikrapport. Nogle punkter i fysikrapporten kan være: 5
6 Hvad var den oprindelige ide? Hvilke faktorer havde de fokus på i redesign processen? Hvordan testede de deres ændringer? Hvilke data fik de fra testen og hvordan hang dette sammen med, hvad andre har fundet ud af/ var de I stand til at validere deres data? Hvad har de lært? Og er der opstået nye spørgsmål? Hent evalueringshæftet og hæfte til fysikrapport lektion (validering af emnet) I valideringsfasen sammenholdes klassens data med tilgængelig viden på området. Dette kan f.eks. være via inddragelse af ressource personer, besøg på uformelle læringsmiljøer samt anvendelse af forskellige læremidler. I dette forløb tog klasserne til Danfoss Univers for at se og afprøve, hvordan køleskabe fungerer. Man kan også i denne fase besøge andre virksomheder, der arbejder med apparater til nedkøling/afkøling, man kan validere ved hjælp af internet og bøger eller man kan få besøg af en ekspert. Video fra forløb [Film] Elever fra 8-klasse på Broager Skole arbejder med emnet afkøling. De får til opgave at afkøle 1 dl vand i længst mulig tid. Der formuleres hypoteser, tegnes skitser, bygges og afprøves. Til sidst besøger klassen Danfoss Univers, hvor eleverne får mere indsigt i, hvordan et køleskab virker. (4:11 min) YouTube (HD) 6
7 IBSE tilgangen Undervisningsforløbet er inspireret af IBSE tilgangen. Der tages udgangspunkt i elevernes forforståelse og erfaringer fra naturfagsundervisningen. IBSE er kendetegnet ved en højere grad af deltagerrefleksion, hvor eleverne i fællesskab diskuterer faglige spørgsmål, lærer i praksisfællesskaber og der er et tydeligt samspil mellem hypotesedannelse og praktisk/eksperimentelt arbejde. IBSE tilgangen adskiller sig fra mere traditionel naturfagsundervisning, hvor underviseren stiller spørgsmålene, til at spørgsmålene kommer fra deltageren. [Foto] Idéer omkring kuldeblanding og isolering skitseres IBSE tilgangen lægger stor vægt på elevernes hypotesedannelse og italesættelse af egne idéer samtidig med vægtning af en større grad af selvstændighed i elevernes praktiske arbejde. I dette forløb blev det overordnede spørgsmål: - Hvordan afkøler man vand? - Kan I bygge et apparat til afkøling? - Hvem kan afkøle vand mest muligt? Spørgsmålene var blevet diskuteret i lærergruppen før forløbsstarten. Eleverne arbejdede derefter med egne spørgsmål som: Hvordan skal et afkølingsapparat se ud? Kunne man bruge tøris i stedet for en kulde blanding? Hvad er tøris? Osv. De spørgsmål der opstår, skal være spørgsmål deltagerne ikke kender svar på i forvejen. Deltagerne arbejder gruppevis med at formulere en hypotese, med udgangspunkt i disse spørgsmål. Hypotesen skal gerne blive meget konkret, så gruppens ræsonnement, diskussion og argumentation bliver udmøntet i et skriftligt løsningsforslag. Det er ligeledes vigtigt, at der bliver diskuteret et test design i denne fase. Erfaringer fra afprøvning af forløbet Elevernes engagement udfordres, da de gøres ansvarlige for opstilling af spørgsmål, formulering af idé/hypoteser og udvælgelse af metoder til undersøgelse Hypotesen fremlægges på klassen til diskussion. Efterfølgende vurderes hypotesen ud fra de fremkomne kommentarer. Det skriftlige forslag ændres evt. og laves til arbejdstegning. Den følgende arbejdsproces er derefter i tråd med den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Tilgangen er sprogligt udviklende, da eleverne skal formulere mange tanker, det kræver refleksion og bevidstgørelse Eleverne får håndværks- og laboratoriemæssigt udviklet deres færdigheder igennem forløbet 7
8 Det uformelle læringssted Danfoss Universe er en science park på Als i Sønderjylland. I 2005 indviede Jørgen Mads Clausen oplevelsesparken, som i stor udstrækning anvender interaktive demonstrationsforsøg til at formidle viden om naturvidenskab og teknologi. Danfoss Universe tilbyder skolebesøg, hvor udgangspunktet er, at eleverne skal have en god oplevelse, da læring og oplevelse går hånd i hånd. Elevernes nysgerrighed udfordres ved hjælp af eksperimenterende og involverende forløb. Alle Danfoss Universe skoleforløb er beskrevet på deres hjemmeside. I beskrivelserne skelnes mellem klasseoplevelser og undervisning. Denne skelnen skulle gerne være en hjælp til at vælge det rigtige forløb til den enkelte klasse. Danfoss Universe arbejder ud fra målsætningen: Danfoss Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskaben. I Danfoss Universe kan hele familien blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknologi, der gør hverdagen sjovere. Læs mere om Danfoss Universe 8
9 Perspektivering Concept Cartoons Som skrevet tidligere kan det være en udfordring at få unge til at undre sig over naturfaglige fænomener. Et spørgefremmende miljø kan skabes ved brug af Concept Cartoons, der netop er opbygget omkring et naturfagligt fænomen. I en tegning ses 3-4 bud på forklaringer og en tom taleboble. Hermed aktiveres elevernes forforståelser på en neutral og sikker grund, giver bud på spørgsmål, og skaber samtidig de ønskede undringsspørgsmål. Concept Cartoons kan også bruges som evaluering, fordi det netop får eleverne til at reflektere, og samtidig har tegningerne den force, at de diskuterende elever selv bestemmer niveauet, der diskuteres på. Dermed foregår der automatisk undervisningsdifferentiering og dette giver dermed også læreren en viden, der kan arbejdes videre med. Stuart Naylor og Brenda Keoghs Concept Cartoons In Science Education (samlet materiale) vil være at finde på dansk på ntsnet.dk omkring dec
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereNaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
NaturFAGSmÆlk Lærervejledning Indhold Projektet er et IBSE inspireret undervisningsforløb i samarbejde med Naturmælk. Det tager udgangspunkt i naturfag på et C-niveau på Socialog sundhedsassistentuddannelsen.
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereForløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.
1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereLEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereIndhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Lærervejledning Indhold Undervisningsforløbet om rensning af spildevand knytter arbejdet med pensum i faget fysik/kemi tæt sammen med virkeligheden uden for skolen. Eleverne erfarer hvordan rensning af
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereStoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereIntroduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereÅrsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål:
Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019 Formål: Undervisningen i Natur/teknik er bygget op omkring 4 kompetencer: - Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse -
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereTilsynserklæring. for. Det Kongelige Vajsenhus. Skoleåret 2015-16. Ved Kirsten Hansen. Certificeret tilsynsførende
Kongelige Vajsenhus Nørre Farimagsgade 51 1364 København K Telefon3393 03 26 Skolekode: 101080 Skoleleder: Mathias Bruun Tilsynserklæring for Det Kongelige Vajsenhus Skoleåret 2015-16 Ved Kirsten Hansen
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereUVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Læs mereVindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Vindens energi Lærervejledning Indhold Forløbet er udviklet af Rybners Gymnasium i Esbjerg i samarbejde med Poul la Cour Museet i Askov. Gennem elevaktiverende undervisningsmetoder får eleverne i ungdomsuddannelserne
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mere