Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser"

Transkript

1 Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse på et dansk universitet i Formålet med notatet er at belyse en evt. social skævhed i tilgangen til universiteterne, samt at undersøge, om der er forskel på, i hvilket omfang og hvordan de forskellige universiteter medvirker til at øge den sociale uddannelsesmobilitet. De nye bachelorstuderendes sociale uddannelsesbaggrund måles via den forælder, der har det højeste uddannelsesniveau. Da denne oplysning ikke kendes for indvandrere, laves opgørelserne alene for personer med dansk herkomst. 26. november 2008 Idégruppen for social arv Idégruppens sekretariat Sagsnr Dok nr Side 1/11 I tabel 1 nedenfor er tilgangen til bacheloruddannelserne på universiteterne opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse. Den sidste kolonne indeholder procenttallet for den andel studerende på det enkelte universitet, der uddanner sig højere end deres forældre (såfremt, de fuldfører). Det kan altså betragtes som et primitivt udtryk for det enkelte universitets relative bidrag til den sociale uddannelsesmobilitet (uvægtet mellem lang og kort uddannelsesmobilitet og af de samlede antal optagede studerende). Tallet er blevet døbt meruddannelsesandelen i mangel af bedre udtryk. Tabel 1: Tilgangen til universiteterne i 2006 fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse Universitet GS EUD/ MVU LVU I alt Merudd. Danmarks Tekniske Universitet 2% 19% 40% 39% 100% 61% Handelshøjskolen i København 5% 32% 37% 27% 100% 73% Københavns Universitet 5% 26% 37% 33% 100% 67% Roskilde Universitetscenter 4% 23% 44% 29% 100% 67% Syddansk Universitet 8% 38% 37% 16% 100% 84% Aalborg Universitet 7% 38% 39% 15% 100% 85% Aarhus Universitet 6% 32% 40% 23% 100% 77% I alt 6% 31% 39% 25% 100% 75% Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget Tabel 1 viser, at 64 procent af de optagne bachelorstuderende har mindst én forælder med en videregående uddannelse, mens hver fjerde (25 procent) af de op-

2 tagne har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. 31 procent af de optagne har mindst én forælder med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens kun fem procent af de optagne har forældre, der ikke har nogen uddannelse udover grundskolen. Der er spredning mellem uddannelsesniveauet for forældrene til de optagne på de forskellige universiteter. Handelshøjskolen i København og Århus Universitet ligger begge tæt på landsgennemsnittet. Danmarks Tekniske Universitet har med 39 procent den klart højeste andel af bacheloroptagne, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Den mindste andel af bacheloroptagne med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse findes på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Her har henholdsvis 15 procent og 16 procent af de optagne bachelorer mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. Betragtes den andel optagne, hvor forældrene har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, ligger alle universiteterne, med undtagelse af Roskilde Universitetscenter, ret tæt på landsgennemsnittet. Til gengæld er der forskel i andel optagne, hvor forældrenes højeste uddannelse er grundskole, gymnasium eller en erhvervsuddannelse. Universiteterne i Københavnsområdet ligger typisk under landsgennemsnittet (med undtagelse af Handelshøjskolen i København), mens Århus Universitet, og specielt Aalborg Universitet og Syddansk Universitet ligger over landsgennemsnittet på disse områder. Optaget af børn af forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse fylder altså mere på disse universiteter. Side 2/11 Betragtes meruddannelsesandelen, kan man se, at tre ud af fire af de nye studerende i 2006 har i sinde at uddanne sig højere end den af deres forældre, der har den højeste uddannelse. Spredningen er dog høj (61-85 procent). Aalborg Universitet optager således den relativt største andel af studerende, der vil uddanne sig højere end deres forældre (85 procent), tæt fulgt af Syddansk Universitet (84 procent), mens Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter optager de mindste andele (61 og 67 procent). Optag og tilgangsområde Et oplagt spørgsmål er imidlertid, i hvilket omfang ovenstående situation er en konsekvens af en bevidst strategi fra de enkelte universiteters side, eller om der er tale om, at de optagne på universiteterne i høj grad afspejler det område, hvorfra de nye studerende tilgår de enkelte universiteter. Til støtte for den sidste hypotese kan anføres, at der som sagt er en klar systematik i forhold til om universiteterne ligger i københavnsområdet eller ej. For at komme tættere på denne problemstilling er der nedenfor forsøgt at lave en beregning, der skal vise uddannelsesniveauet i de områder, hvorfra de nye studerende tilgår til universiteterne. Disse områder er imidlertid ikke entydige eller uforanderlige størrelser, da de enkelte universiteter rekrutterer nye studerende fra hele landet (og udlandet). Beregningen af uddannelsesniveauet i tilgangsområderne er gennemført ved først at beregne uddannelsesniveauet for de årige i hver af landets kommuner. Dette aldersinterval er valgt, fordi det repræsenterer et rimeligt skøn over alderen på forældrene til de studerende, der i 2006 påbe-

3 gyndte en bacheloruddannelse på landets universiteter. Herefter er det opgjort, hvor stor en andel af tilgangen til de forskellige universiteter, der kom fra de forskellige kommuner. Dette er sket ved at placere den enkelte studerende i den kommune, hvor vedkommendes ungdomsuddannelsesinstitution er beliggende. Endeligt er der beregnet et gennemsnitligt uddannelsesniveau i de forskellige universiteters tilgangsområder som et vægtet gennemsnit af kommunernes uddannelsesniveau, hvor vægten er lig de pågældende kommuners andel af det enkelte universitets tilgang. Med andre ord er udannelsesniveauet i tilgangsområdet for et universitet altså et vægtet gennemsnit af uddannelsesniveauet for de årige i de kommuner, hvorfra de nye studerende i 2006 tilgik til det enkelte universitet. Efter denne beregning kan vi opgøre både uddannelsesniveauet for forældrene til de studerende, der startede på en bacheloruddannelse i 2006 (data fra tabel 1), uddannelsesniveauet i de enkelte universiteters tilgangsområde, samt et størrelsesforhold der indikerer, hvor stor tilgangen er for de enkelte uddannelsesbaggrunde i forhold til uddannelsesniveauet i tilgangsområdet (tilgang/tilgangsområde). De tre oplysninger er samlet i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Tilgangen til universiteterne i 2006 og uddannelsesniveauet i deres tilgangsområder Universitet GS EUD/ MVU LVU I alt Danmarks Tekniske Universitet tilgang 2% 19% 40% 39% 100% tilgangsområde 22% 42% 23% 13% 100% størrelsesforhold 0,1 0,5 1,7 3,0 Handelshøjskolen i København tilgang 5% 32% 37% 27% 100% tilgangsområde 21% 42% 23% 13% 100% størrelsesforhold 0,2 0,8 1,6 2,1 Københavns Universitet tilgang 5% 26% 37% 33% 100% tilgangsområde 22% 43% 23% 12% 100% størrelsesforhold 0,2 0,6 1,6 2,8 Roskilde Universitetscenter tilgang 4% 23% 44% 29% 100% tilgangsområde 23% 43% 23% 12% 100% størrelsesforhold 0,2 0,5 1,9 2,4 Syddansk Universitet tilgang 8% 38% 37% 16% 100% tilgangsområde 26% 45% 22% 7% 100% størrelsesforhold 0,3 0,8 1,7 2,3 Aalborg Universitet tilgang 7% 38% 39% 15% 100% tilgangsområde 26% 46% 21% 7% 100% størrelsesforhold 0,3 0,8 1,9 2,1 Aarhus Universitet tilgang 6% 32% 40% 23% 100% tilgangsområde 25% 45% 22% 7% 100% størrelsesforhold 0,2 0,7 1,8 3,3 I alt tilgang 6% 31% 39% 25% 100% tilgangsområde 25% 45% 21% 8% 100% størrelsesforhold 0,2 0,7 1,9 3,1 Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget Side 3/11

4 Det fremgår af tabel 2, at uddannelsesniveauet i de københavnske universiteters tilgangsområder er markant højere end det tilsvarende uddannelsesniveau i de jyske og fynske universiteters tilgangsområder. Således har f.eks procent af de årige i tilgangsområderne for Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter en lang videregående uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de årige i Syddansk Universitets, Aalborg Universitets og Århus Universitets tilgangsområder er 7 procent. Det vil sige, at andelen af årige med en lang videregående uddannelse er godt halvt så stor i tilgangsområderne for disse universiteter. I modsatte side af tabellen kan man se, at andelen af årige med grundskole som højeste uddannelse i tilgangsområderne for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Århus Universitet er højere (25-26 procent) end tilfældet er for universiteterne i Københavnsområdet (21-23 procent) Det kan konkluderes af tabel 2, at uddannelsesniveauet hos forældrene til de optagne på bacheloruddannelserne ved det enkelte universitet i et betydeligt omfang afspejler uddannelsesniveauet i tilgangsområdet for det enkelte universitet. Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, som optager flest studerende med kort uddannelsesbaggrund, har eksempelvis i deres tilgangsområde en større andel af årige med grundskole, gymnasium eller erhvervsskole som højeste uddannelse, end universiteterne i Københavnsområdet. Side 4/11 Kategorien størrelsesforhold i tabel 2 indikerer, om der er forskelle på universiteternes tendens til at optage bachelorstuderende med forældre med kort uddannelsesbaggrund, tilgangsområdets uddannelsesniveau taget i betragtning. Det ses f.eks., at Syddansk Universitet og Aalborg Universitet optager en større andel børn af forældre, der ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen fra deres tilgangsområde (størrelsesforhold 0,3), end de øvrige universiteter (størrelsesforhold 0,1-0,2). Der ses en tendens til at Aalborg og Syddansk Universitet ikke bare optager flere, men også relativt flere børn af forældre med en grundskole-, gymnasie- eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse end de øvrige universiteter, og relativt færre med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse end de øvrige (med undtagelse af Handelshøjskolen i København). På den baggrund kan man påpege, at disse universiteter, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet (og til dels Handelshøjskolen i København), ikke blot i kraft af deres tilgangsområde, men også af andre uidentificerede årsager, bidrager mere til at øge den sociale uddannelsesmobilitet end de andre universiteter. Tabel 2 viser en række andre potentielt interessante forhold: For alle universiteternes tilgangsområder gælder det, at gruppen af årige med en gymnasie- eller erhvervsuddannelsesbaggrund er den største. Denne gruppe udgør procent for alle universiteter. For alle universiteternes tilgangsområder gælder det, at gruppen af årige med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse er den næstmindste. Denne gruppe udgør procent for alle universiteter.

5 For alle universiteternes tilgangsområder gælder det, at gruppen af årige med en grundskoleuddannelse er den næststørste. Denne gruppe udgør procent for alle universiteter For de studerende, som blev optaget i 2006, er der ikke en proportional sammenhæng mellem uddannelsesniveauet i tilgangsområdet og forældrenes uddannelsesbaggrund. Forskellen mellem uddannelsesniveauet i tilgangsområdet og forældrenes uddannelsesbaggrund ses tydeligt ved at se på andelen med lang videregående uddannelse. For alle universiteters tilgangsområder gælder det, at andelen af årige med lang videregående uddannelse er omkring en tredjedel af andelen af de optagne studerende, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. Der er dog store variationer universiteterne imellem. For alle universiteter gælder det, at andelen af de optagne studerende, hvis forældre har en kort- eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, er knapt dobbelt så stor som andelen af årige, der har en korteller mellemlang videregående uddannelse, i tilgangsområdet. Side 5/11 Optag på hovedområder En forklaring på, at nogle universiteter fremstår som havende bedre tag i den gruppe potentielle studerende, hvis forældre har en kort uddannelsesbaggrund, kunne være, at uddannelsesudbudet på disse universiteter bedre afspejler denne gruppes uddannelsespræferencer, og at det således ikke nødvendigvis er en konsekvens af en bevidst strategi på disse universiteter eller uddannelsesniveauet i universiteternes tilgangsområde. For at undersøge dette fremstilles i nedenstående en analyse af sammenhængen mellem hovedområder, universiteter og forældrenes uddannelsesbaggrund. I første omgang kigges på, om der overhovedet er forskel på uddannelsesbaggrunden for optaget på de forskellige hovedområder. Tabel 3: Optaget i 2006 fordelt på hovedområde og forældrenes uddannelsesbaggrund. Hovedområde GS EUD/ MVU LVU I alt N Merudd. Humaniora 7% 33% 40% 21% 100% % Naturvidenskab 4% 30% 38% 27% 100% % Samfundsvidenskab 5% 31% 37% 26% 100% % Sundhedsvidenskab 4% 23% 38% 36% 100% % Teknisk videnskab 4% 29% 41% 27% 100% % I alt 6% 31% 39% 25% 100% % Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget Det kan på baggrund af tallene i tabel 3 konstateres, at der er forskel på uddannelsesbaggrunden for optaget på de forskellige hovedområder. De to hovedområder, der afviger mest fra gennemsnittet (75 procent) af de studerendes meruddannelse i forhold til deres forældre, er humaniora (79 procent) og sundhedsvidenskab (64 procent). Uddannelsesniveauet for forældrene til de optagne på naturvidenskab, samfundsvidenskab og teknisk videnskab ligner hinanden meget.

6 Tabellen viser, at studerende med mindst én forælder med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, udgør den største andel af optaget i 2006 (39 procent). Herefter kommer andelen af studerende med mindst én forælder med erhvervsuddannelse eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse (31 procent). Studerende, hvis forældre ikke har uddannet sig ud over grundskolen, udgør den mindste andel (6 procent). Tabellen viser også, at optaget på Sundhedsvidenskab har den største andel (36 procent) af studerende, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, mens humaniora har den laveste andel (21 procent). Betragtes andelen af studerende med mindst en forælder med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse som højeste uddannelse, adskiller Teknisk videnskab sig en smule med en andel på 41 procent og samfundsvidenskab med en andel på 37 procent. Spredningen er dog lille (37-41 procent) ved denne uddannelsesbaggrund. Side 6/11 Sundhedsvidenskab har den laveste andel af studerende med forældre med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse (23 procent), mens humaniora har den største andel (33 procent). Det samme er tilfældet for studerende med forældre, der ikke har uddannet sig ud over grundskolen. Her har sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab de laveste andele (4 procent), mens humaniora trækker gennemsnittet op med (7 procent). Efter at have konstateret, at der er forskel på uddannelsesbaggrunden for optaget på de forskellige hovedområder, er det interessant at se på forskellene i uddannelsesudbudet på de forskellige universiteter. Dette fremstilles i tabel 4, som viser, hvordan tilgangen af nye studerende i 2006 blev fordelt på de enkelte universiteter. Tabel 4: Optaget i 2006 fordelt på universiteter og hovedområde Hum Nat Samf Sund Tek I alt N Danmarks Tekniske Universitet 0% 0% 0% 0% 100% 100% 569 Handelshøjskolen i København 28% 0% 72% 0% 0% 100% Københavns Universitet 37% 23% 27% 13% 0% 100% Roskilde Universitetscenter 45% 8% 47% 0% 0% 100% Syddansk Universitet 42% 14% 33% 11% 0% 100% Aalborg Universitet 27% 7% 24% 3% 39% 100% Århus Universitet 40% 15% 37% 7% 0% 100% I alt 35% 13% 36% 7% 8% 100% Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget Tabel 4 viser, hvordan optaget på universiteterne blev fordelt i Der er stor forskel på fordelingen af studerende på de forskellige hovedområder universiteterne imellem, og det gælder ikke kun de smalle universiteter som Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København. Også de universiteter, der udbyder uddannelser i mange af hovedområderne, afviger meget fra hinanden i deres optag på de forskellige hovedområder.

7 Jf. tabel 3 er humaniora- og samfundsvidenskabsstuderende dem, der generelt har forældre med den korteste uddannelsesbaggrund. I tabel 4 fremgår det, at Roskilde Universitetscenters optag hovedsageligt udgøres af humaniora- og samfundsvidenskabsstuderende (92 procent). Hvis hypotesen om, at uddannelsesudbudet har afgørende betydning for universitetets bidrag til at øge den sociale uddannelsesmobilitet, skulle være plausibel, burde Roskilde Universitetscenter altså have optaget flere børn af forældre med kort uddannelsesbaggrund end eksempelvis Aalborg Universitet. Dette er dog ikke tilfældet, jf. tabel 1, tværtimod. Aalborg Universitet optager den relativt mindste andel humaniorastuderende af universiteterne (med undtagelse af Danmarks Tekniske Universitet), men er til trods for dette altså det universitet, der optager den relativt største andel studerende med udsigt til at uddanne sig højere end deres forældre, jf. tabel 1. Dette taler imod, at uddannelsesudbudet skulle være forklaringen på Aalborgs relativt høje optag af studerende, der uddanner sig højere end deres forældre. De universiteter, der bidrager mest til at øge den sociale uddannelsesmobilitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, har meget forskellige optagelsesmønstre, når man ser på fordeling af optag på hovedområder. Således udbyder Syddansk Universitet (næsten) ikke teknisk videnskabelige uddannelser, mens disse uddannelser står for 39 procent af optaget på Aalborg Universitet. Side 7/11 Tabel 4 viser, at Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de eneste, der udbyder uddannelser i teknisk videnskab. Det er bemærkelsesværdigt, at det samtidig er disse to universiteter, der har de mest forskellige optagsmønstre, når man betragter de studerendes forældres uddannelsesniveau og uddannelsesniveauet i tilgangsområderne, jf. tabel 2. I det følgende sammenholdes data fra tabel 3 og 4 for at se nærmere på, hvordan optaget har fordelt sig på hovedområderne, de forskellige universiteter og de studerendes forældres uddannelsesbaggrund.

8 Hovedområde Universitet GS EUD/ MVU LVU I alt N Humaniora Handelshøjskolen i Kbh. 7% 40% 34% 19% 100% % Tabel 5: Optaget i 2006 fordelt på hovedområde, universiteter og forældrenes uddannelsesbaggrund Merudd. Københavns Universitet 6% 28% 41% 25% 100% % Roskilde Universitetscenter 5% 24% 44% 27% 100% % Syddansk Universitet 11% 40% 36% 13% 100% % Aalborg Universitet 10% 38% 38% 14% 100% % Aarhus Universitet 7% 31% 41% 21% 100% % Humaniora i alt 7% 33% 40% 21% 100% % Naturvidenskab Københavns Universitet 3% 26% 37% 34% 100% % Roskilde Universitetscenter 3% 22% 50% 25% 100% 76 75% Syddansk Universitet 5% 36% 40% 19% 100% % Aalborg Universitet 11% 41% 32% 16% 100% % Aarhus Universitet 4% 32% 40% 23% 100% % Side 8/11 Naturvidenskab i alt 4% 30% 38% 27% 100% % Samfundsvidenskab Handelshøjskolen i Kbh. 4% 29% 38% 30% 100% % Københavns Universitet 5% 24% 32% 39% 100% % Roskilde Universitetscenter 4% 21% 44% 31% 100% % Syddansk Universitet 8% 39% 36% 16% 100% % Aalborg Universitet 7% 42% 39% 12% 100% % Aarhus Universitet 5% 35% 38% 21% 100% % Samfundsvidenskab i alt 5% 31% 37% 26% 100% % Sundhedsvidenskab Københavns Universitet 2% 21% 37% 40% 100% % Syddansk Universitet 5% 30% 40% 26% 100% % Aalborg Universitet 15% 30% 38% 17% 100% 47 83% Aarhus Universitet 5% 20% 38% 37% 100% % Sundhedsvidenskab i alt 4% 23% 38% 36% 100% % Teknisk videnskab Danmarks Tekniske Uni. 2% 19% 40% 39% 100% % Syddansk Universitet Aalborg Universitet 5% 37% 42% 17% 100% % Aarhus Universitet Teknisk videnskab i alt 4% 29% 41% 27% 100% % I alt 6% 31% 39% 25% 100% % Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget. Procenttallene for Teknisk videnskab på Syddansk Universitet og Århus Universitet er fjernet, da N for disse er meget lave Tabel 5 viser, at det generelt er det samme billede, der går igen i de forskellige hovedområder. Syddansk Universitet og Aalborg Universitet optager inden for samtlige hovedområder flere studerende, hvis forældre har grundskole, gymnasium eller en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, og færre studerende med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, end universiteterne i Københavnsområdet. For alle hovedområderne gælder det, at over 80 procent af de nye studerende på Aalborg Universitet har i sinde at uddanne sig højere end deres forældre. For Københavns Universitet ligger andelen mellem 60 og 66 procent med undtagelse af

9 humaniora med 75 procent, hvilket dog stadig er under landsgennemsnittet for humaniora. Humaniora på Københavns Universitet, som udgør 37 procent af deres optag, jf. tabel 4, bidrager således meget til at trække Københavns Universitets relativt lave meruddannelsesfaktor op på de 67 procent, jf. tabel 1. Det ses, at der er stor forskel på forældrenes uddannelsesbaggrund for de optagne studerende på teknisk videnskab på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Danmarks Tekniske Universitet optager 21 procent studerende med forældre, som ikke har uddannet sig ud over grundskole, gymnasium eller en erhvervsuddannelse, mens Aalborg optager 42 procent fra samme gruppe. Børn af forældre med en lang videregående uddannelse udgør på Danmarks Tekniske Universitet 39 procent mens Aalborg Universitet kun optager 17 procent af deres studerende fra denne gruppe. Den største gruppe optagne er for begge universiteters vedkommende dem, hvis forældre har en kort eller mellemlang uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Andelen af optaget fra denne gruppe er omtrent den samme på de to universiteter (40 og 42 procent). Sundhedsvidenskab er det hovedområde, der optager den mindste andel af studerende, der har forældre med grundskole, en erhvervsuddannelse eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse, og den største andel, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. Også på sundhedsvidenskab er denne tendens mindst for Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Det skal dog nævnes, at Aalborg Universitet kun optager et lille antal studerende (N=47) på sundhedsvidenskab, hvorfor procenttallene her skal tages med et gran salt. Side 9/11 Selvom analysen bidrager med mere detaljeret viden, påvirker opdelingen på hovedområder ikke konklusionerne vedrørende de enkelte universiteters samlede bidrag til at øge den sociale uddannelsesmobilitet. Optag på udvalgte uddannelser I det følgende betragtes optaget på nogle udvalgte bachelor-uddannelser, civilingeniør, farmaceut, jura, lægevidenskab og humaniora. Tabel 6: Optaget i 2006 fordelt på uddannelsesretning og forældrenes uddannelsesbaggrund. Retning/bach. GS EUD/ MVU LVU I alt N Merudd. Civilingeniør 3% 28% 41% 28% 100% % Farmaceut 6% 27% 40% 26% 100% % Humaniora 7% 29% 42% 22% 100% % Jura 7% 31% 33% 29% 100% % Lægevidenskab 3% 19% 35% 43% 100% % Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget Lægevidenskab er den uddannelsesretning, som har suverænt den største andel af studerende med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse (43 procent). Dette forklarer, hvorfor sundhedsvidenskab er det hovedområde, som

10 har den største andel af studerende med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. De andre uddannelser har en væsentlig lavere andel af studerende med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse sammenlignet med lægevidenskab, især humaniorauddannelserne (22 procent). Hos de tre resterende uddannelser ligger andelene på mellem procent. Jura og humaniora optager de største andele af gruppen af studerende med forældre, der ikke har uddannet sig ud over grundskolen (7 procent), efterfulgt af farmaceutuddannelsen (6 procent). Civilingeniør og lægevidenskab optager kun 3 procent af deres nye studerende fra denne gruppe. Lægevidenskab har en relativt lav andel på 19 procent af studerende med forældre, hvis højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse eller gymnasium, mod hos de øvrige retninger. Tabel 7: Optaget i 2006 fordelt på uddannelsesretning, universitet og forældrenes uddannelsesbaggrund Retning/bach. Universitet GS EUD/ MVU LVU I alt N Merudd. Side 10/11 Civilingeniør Danmarks Tekniske Uni. 2% 19% 41% 38% 100% % Syddansk Universitet Aalborg Universitet 5% 36% 42% 18% 100% % Aarhus Universitet Farmaceut Københavns Universitet 3% 25% 41% 31% 100% % Humaniora Københavns Universitet 5% 26% 43% 26% 100% % Roskilde Universitetscenter 5% 24% 44% 27% 100% % Syddansk Universitet 11% 39% 36% 14% 100% % Aalborg Universitet 12% 35% 41% 12% 100% % Århus Universitet 5% 26% 45% 24% 100% % Jura Københavns Universitet 7% 27% 31% 35% 100% % Syddansk Universitet 13% 34% 41% 13% 100% 79 87% Aarhus Universitet 6% 36% 35% 23% 100% % Lægevidenskab Københavns Universitet 1% 17% 30% 52% 100% % Syddansk Universitet 4% 27% 35% 34% 100% % Aarhus Universitet 5% 18% 39% 39% 100% % Anm: Alene personer med dansk herkomst er medtaget. Procenttallene for civilingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er fjernet grundet de lave antal studerende Tabel 7 viser optaget i 2006 for de fire forskellige uddannelsesretninger, civilingeniør, farmaceut, jura og lægevidenskab opdelt på universiteter på baggrund af de studerendes uddannelsesbaggrund. Tabellen viser, at det for alle uddannelsesretningerne gælder, at andelen af studerende med mindst én forælder med en lang videregående uddannelse er størst i københavnsområdet. Tilsvarende er andelen af studerende, hvis forældres højeste

11 uddannelse er grundskole, lavest i Københavnsområdet, med undtagelse af jura i Århus. Lægevidenskab på Københavns Universitet er den uddannelsesretning, som har den største andel af studerende med mindst én forælder, som har en lang videregående uddannelse (52 procent). Humaniora på Roskilde Universitetscenter er den uddannelsesretning som har den største andel af studerende med mindst én forælder, som har en kort- eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse (44 procent). Jura på Syddansk Universitet er den uddannelsesretning som har den største andel af studerende med forældre, som ikke har uddannet sig ud over grundskolen (13 procent). Humaniora på Aalborg Universitet er den uddannelse, der optager den største andel studerende med udsigt til at uddanne sig højere end deres forældre (88 procent), efterfulgt af jura og humaniora på Syddansk Universitet (87 og 86 procent). Side 11/11 Konklusioner Dette notat har fremstillet undersøgelser af de enkelte universiteters bidrag til at øge den sociale uddannelsesmobilitet. Herunder er det blevet belyst, hvordan universiteternes tilgangsområder, de uddannelsesmæssige hovedområder, universiteternes udbud af uddannelser og enkelte udvalgte uddannelser påvirker den sociale uddannelsesmobilitet. Det ser ud til, at der er væsentlig forskel på, hvor meget universiteterne bidrager til at øge den sociale uddannelsesmobilitet. Den primære årsag til dette ser ud til at være, at universiteternes rekrutteringsområder er meget forskellige. Således tiltrækker eksempelvis Syddansk Universitet og Aalborg Universitet flere studerende, som er børn af lavtuddannede forældre, end universiteterne i Københavnsområdet og omvendt, og dette afspejles i de områder, hvorfra de nye studerende tilgik universiteterne i Der er også en tendens til at de universiteter, der optager flest børn af forældre med kort uddannelse, også tiltrækker en lidt større andel af de lavtuddannedes børn i deres respektive tilgangsområder. Der er forskel på optaget på de forskellige hovedområder. Humaniora er det område, der bidrager mest til at øge den sociale uddannelsesmobilitet, mens sundhedsvidenskab er det område, der bidrager mindst. Lægevidenskab på Københavns Universitet er den af de undersøgte uddannelser, der bidrager relativt mindst til at øge den sociale uddannelsesmobilitet, mens farmaceutuddannelsen på Syddansk Universitet er den, der bidrager relativt mest.

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Optag vinter 2010 Diplomingeniør Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1. Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere